Beretning om skattefradragssagen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 28.
februar 2007
Beretning
om
skattefradragssagen
1. Udvalgets opgaver og arbejdets organisering
Den 16. juni 2006 afgav undersøgelseskommissionen vedrørende
skattefradragssagen beretning.
Ifølge Folketingets forretningsorden skal alle beretninger fra
undersøgelseskommissioner, der vedrører ministres, herunder afgåede
ministres,
forhold, behandles af Udvalget for Forretningsordenen med henblik på eventuel
indstilling om ansvarsspørgsmålet, jf. forretningsordenens § 56, 1. pkt.
Udvalget har nedsat et permanent underudvalg til den
forberedende behandling af sager vedrørende undersøgelseskommissioner.
Underudvalget skal således afgive udtalelse til udvalget til brug for dettes
beretning eller betænkning til Folketinget vedrørende en eventuel indstilling
om ansvarsspørgsmålet for ministre, herunder afgåede ministre, jf.
forretningsordenens
§ 59, 1. pkt.
2. Afgrænsning af undersøgelseskommissioners
opgaver
Af lov om undersøgelseskommissioner fremgår følgende:
»§ 4.
Undersøgelseskommissionen har ikke
dømmende myndighed.
Stk. 2.
Undersøgelseskommissionen kan få til opgave at
undersøge og redegøre for et faktisk begivenhedsforløb.
Stk. 3.
Læs alt
Undersøgelseskommissionen kan endvidere få til
opgave at komme med forslag til sådanne ændringer af love, administrative
bestemmelser eller administrativ praksis, som undersøgelsen kan begrunde.
Stk. 4.
Undersøgelseskommissionen kan i øvrigt få til
opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger
grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar. En
undersøgelseskommission
kan dog ikke få til opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af
spørgsmålet om ministres ansvar.
Stk. 5.
Er et medlem af undersøgelseskommissionen
dommer, foretager undersøgelseskommissionen alene retlige vurderinger som
nævnt
i stk. 4 i det omfang, dommeren ikke finder det retssikkerhedsmæssigt
betænkeligt.«
Det er således ikke undersøgelseskommissioners opgave, jf. lov
om undersøgelseskommissioner § 4, stk. 4, at foretage retlige vurderinger af
ministres forhold. Vurderinger af ministres politiske og/ eller retlige
ansvar
tilkommer under hensyn til de særlige regler om ministeransvar udelukkende
Folketinget, jf. grundlovens §§ 15 og 16.
3. Baggrunden for nedsættelse af
undersøgelseskommissionen
Den 9. oktober 2003 fremsatte daværende skatteminister Svend
Erik Hovmand lovforslag nr. L 27: Forslag til lov om ændring af
selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og ligningsloven.
Under behandlingen af dette lovforslag blev der rejst spørgsmål
om, fra hvilket tidspunkt skattemyndighederne havde været bekendt med de
anvendelsesmuligheder, som den gældende skattelovgivning indebar, og som
lovforslaget tilsigtede at lukke.
Både statsminister Anders Fogh Rasmussen og
skatteminister Svend Erik Hovmand besvarede mundtlige og skriftlige spørgsmål
herom i Folketinget, og i et brev af 27. november 2003 til Folketingets
formand
oplyste statsministeren, at regeringen havde besluttet at nedsætte en
undersøgelseskommission med henblik på en uvildig undersøgelse.
4. Kommissoriet
Undersøgelseskommissionens kommissorium blev fastlagt med
udgangspunkt i et udkast til kommissorium, som justitsministeren den 4.
december 2003 sendte til udvalget. Socialdemokratiet foreslog i brev af 9.
december 2003 nogle ændringer og tilføjelser. Udkastet af 4. december 2003
blev
endvidere forhandlet i et samråd med justitsministeren i udvalget den 10.
december
2003. På baggrund deraf fremsendte justitsministeren den 16. december 2003 et
ændret udkast til kommissorium. Dette seneste udkast svarer til det endelige
kommissorium.
Kommissoriet for undersøgelseskommissionens arbejde har været
følgende:
»Justitsministeren nedsætter herved i medfør af § 1, stk. 1, i
lov om undersøgelseskommissioner en kommission til undersøgelse af den
såkaldte
skattefradragssag.
Lovforslag L 61 af 24. oktober 2001 om ændring af en række
skattelove indeholdt i § 1, nr. 2, bestemmelser, der tog sigte på en nærmere
regulering af det forhold, at en adgang i udlandet til, at et datterselskab
skattefrit kan overdrage aktiver (herunder goodwill) til et nyt
datterselskab,
efter de danske regler om frivillig sambeskatning skaber mulighed for at
forøge
grundlaget for skattemæssige fradrag for moderselskabet. Lovforslaget havde
på dette
punkt til formål at ophæve den nævnte mulighed.
I forbindelse med folketingsvalget i november 2001 bortfaldt
lovforslag L 61.
Lovforslag L 99 af 7. februar 2002 om ændring af en række
skattelove (vedtaget som lov nr. 313 af 21. maj 2002) indeholdt visse
bestemmelser svarende til dem, der var indeholdt i det ovenfor omtalte
lovforslag L 61, men ikke bestemmelser om ophævelse af den nævnte mulighed
for forøgelse
af grundlaget for skattemæssige fradrag. Sådanne bestemmelser er derimod
indeholdt
i lovforslag L 27 af 9. oktober 2003 om ændring af bl.a. selskabsskatteloven.
Undersøgelseskommissionen har efter § 4, stk. 2, i lov om
undersøgelseskommissioner til opgave at undersøge og redegøre for det samlede
begivenhedsforløb, som knytter sig til, at skatteministeren ikke i
forbindelse med
lovforslag L 99 – eller på et senere tidspunkt inden fremsættelsen af
lovforslag
L 27 – fremsatte forslag om bestemmelser om en regulering af den omtalte
fradragsmulighed. Undersøgelseskommissionen skal tillige undersøge og
redegøre
for baggrunden for fremsættelsen af lovforslag L 61.
I den forbindelse skal kommissionen bl.a. undersøge, hvornår og
i hvilket omfang skattemyndighederne blev bekendt med konkrete tilfælde af
virksomheders anvendelse af den nævnte mulighed for forøgelse af grundlaget
for
skattemæssige fradrag eller med virksomheders konkrete overvejelser eller
planer herom. Undersøgelsen skal herunder omfatte spørgsmålet om den nærmere
håndtering af en skrivelse af 16. oktober 2000 fra Told- og Skattestyrelsen
(Selskabsrevisionskontor
Århus) til Told- og Skattestyrelsens selskabsbeskatningsafdeling.
I sammenhæng med den nævnte undersøgelse af konkrete tilfælde af
virksomheders anvendelse af muligheden for forøgelse af grundlaget for
skattemæssige fradrag skal kommissionen undersøge størrelsen af det samlede
beløb,
som i konsekvens af sådanne anvendelser ikke er tilgået skattemyndighederne.
Kommissionens undersøgelse skal endvidere omfatte de
besvarelser, som regeringen har afgivet til Folketinget om sagen.
På baggrund af den beskrevne undersøgelse og redegørelse skal
undersøgelseskommissionen efter § 4, stk. 3, i lov om
undersøgelseskommissioner
komme med forslag til sådanne ændringer af love, administrative bestemmelser
eller
administrativ praksis, som undersøgelsen kan begrunde, ligesom kommissionen
efter lovens § 4, stk. 4, skal foretage retlige vurderinger til belysning af,
om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til
ansvar.«
5. Undersøgelseskommissionens konklusioner
Af beretningen fra undersøgelseskommissionen fremgår, at
kommissionen har bemærkninger, der har karakter af egentlig kritik af tre
embedsmænd i Skatteministeriet, men ingen af de pågældende handlinger eller
undladelser kan ifølge kommissionen tilregnes de implicerede embedsmænd som
tjenesteforsømmelse.
Kommissionen finder imidlertid anledning til at bemærke, at en
samlet bedømmelse af hændelsesforløbet fra efteråret 2000 til sommeren 2003
efterlader det indtryk, at Skatteministeriets system som sådant ikke har
reageret adækvat på de oplysninger, der er tilgået systemet.
Med hensyn til statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere
skatteminister Svend Erik Hovmand lægger undersøgelseskommissionen i
beretningen til grund,
–
at
det materiale, som blev lagt til Svend Erik Hovmand i forbindelse med hans
tiltræden som skatteminister, ikke indeholdt omtale af TDC’s
henvendelser om de
skatteretlige konsekvenser af omstruktureringen af Talkline GmbH, og at der
intet grundlag er for at antage, at han på dette tidspunkt på anden måde
skulle
være blevet orienteret herom,
–
at
der heller intet grundlag er for at antage, at Svend Erik Hovmand ved sin
tiltræden
som skatteminister blev orienteret om, at lovforslag L 61 indeholdt et
forslag
til en ændring af selskabsskattelovens § 31, stk. 6, der skulle lappe et hul
i skattelovgivningen,
–
at
Svend Erik Hovmand først i perioden mellem den 16. og den 23. juni 2003 blev
orienteret om TDC-sagen,
–
at
Statsministeriet den 23. juni 2003 blev underrettet om TDC-sagen, og
–
at
der intet grundlag er for at antage, at statsminister Anders Fogh Rasmussen
skulle
have andre oplysninger om TDC-sagen end dem, som han via Statsministeriet
modtog
fra Skatteministeriet.
6. Underudvalgets behandling af sagen
Udvalget modtog den 16. juni 2006 beretningen fra undersøgelseskommissionen
til undersøgelse af skattefradragssagen.
Formanden for udvalget bad den 16. juni 2006 formanden for
underudvalget om at foretage det fornødne med henblik på sagens videre
behandling, jf. UFO alm. del – bilag 54, folketingsåret 2005-06.
I overensstemmelse med Folketingets forretningsordens § 56,
hvorefter de involverede ministre gives lejlighed til at kommentere
kommissionsberetninger, bad underudvalget ved breve af 28. juni om
statsminister Anders Fogh Rasmussens og tidligere skatteminister Svend Erik
Hovmands eventuelle kommentarer inden den 10. august 2006 til
undersøgelseskommissionens beretning, jf. UUF alm. del – bilag 1,
folketingsåret
2005-06 og UFO alm. del − bilag 57, folketingsåret 2005-06. Den 9.
august
2006 meddelte Svend Erik Hovmand, at han ikke havde bemærkninger til
undersøgelseskommissionens beretning, jf. UUF alm. del – bilag 2,
folketingsåret
2005-06, og UFO alm. del – bilag 59, folketingsåret 2005-06.
Underudvalget har behandlet undersøgelseskommissionens beretning
i 3 møder med henblik på at vurdere, om de beskrevne forhold i beretningen
vedrørende statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere skatteminister
Svend Erik Hovmand kan begrunde, at der bliver gjort et ansvar gældende. Det
er
derimod ikke underudvalgets opgave at vurdere embedsmændenes forhold.
Underudvalget har deltaget i Skatteudvalgets samråd med
statsministeren den 8. november 2006 om samrådsspørgsmål J, K, L og M, jf.
UUF
alm. del – bilag 4, 7 og 12.
Underudvalget har modtaget statsminister Anders Fogh Rasmussens
svar på spørgsmål 58-61 alm. del stillet af Skatteudvalget, jf. UUF alm. del
–
bilag 15.
Af Folketingets forretningsordens § 58 fremgår, at de
involverede ministre skal have lejlighed til på baggrund af udkast til
udtalelse fra underudvalget at afgive en skriftlig udtalelse til udvalget og
til i et møde med udvalget at redegøre nærmere for deres synspunkter. I
overensstemmelse hermed har underudvalget ved brev af 6. december 2006 givet
statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere skatteminister Svend Erik
Hovmand lejlighed til senest den 9. januar 2007 at afgive en skriftlig
udtalelse til underudvalget vedrørende underudvalgets udkast til udtalelse,
jf.
UUF alm. del – bilag 16. Hverken statsminister Anders Fogh Rasmussen
eller
tidligere skatteminister Svend Erik Hovmand har benyttet sig af muligheden
for
at afgive en sådan udtalelse.
Ifølge Folketingets forretningsordens § 59, 1. pkt., skal
underudvalget afgive udtalelse til Udvalget for Forretningsordenen til brug
for
dettes beretning eller betænkning til Folketinget. I overensstemmelse hermed
sendte underudvalget den 30. januar 2007 sin udtalelse af 10. januar 2007 til
Udvalget for Forretningsordenen, jf. UFO alm. del – bilag 21.
7.
Udvalgets behandling af sagen
Udvalget modtog den 16. juni 2006 beretningen fra
undersøgelseskommissionen til undersøgelse af skattefradragssagen. Samme dag
bad udvalgets formand formanden for underudvalget om at foretage det videre
fornødne med henblik på sagens behandling, jf. UFO alm. del – bilag 54,
folketingsåret
2005-06.
Udvalget modtog ved brev af 30. januar 2007 underudvalgets
udtalelse af 10. januar 2007, jf. UFO alm. del – bilag 21. Udvalget har
på
baggrund af underudvalgets udtalelse behandlet sagen i 2 møder.
Som bilag til beretningen er optrykt udvalgte udvalgsbilag.
8. Politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) finder ikke, at der er grundlag for at foretage sig videre.
Efter flertallets opfattelse har undersøgelseskommissionens
beretning om TDC-sagen, hvori bl.a. de faktiske forhold er grundigt
beskrevet, kunnet danne udgangspunkt for underudvalgets
forberedende
behandling af sagen. Udgangspunktet for underudvalgets arbejde er de
undersøgelsesberetninger, som undersøgelseskommissioner udarbejder, men
underudvalget kan dog undtagelsesvis foretage mindre undersøgelser til
belysning af en sag, jf. forarbejderne til kapitel XVIII i Folketingets
Forretningsorden, jf. UUF alm. del – bilag 2. Der er ikke fundet
behov for
at iværksætte yderligere undersøgelser eller andre tiltag til brug for
vurderingen af, om et ansvar kan gøres gældende over for de to i
TDC-sagen involverede ministre.
På baggrund heraf henviser flertallet, for så vidt angår
statsminister Anders Fogh Rasmussen, til undersøgelseskommissionens
konklusion
om, at der intet grundlag er for at antage, at statsminister Anders Fogh
Rasmussen skulle have andre oplysninger om TDC-sagen end dem, som han via
Statsministeriet modtog fra Skatteministeriet.
Flertallet henviser, for så vidt angår tidligere skatteminister
Svend Erik Hovmand, til undersøgelseskommissionens konklusion, hvoraf det
fremgår,
–
at
det materiale, som blev lagt til Svend Erik Hovmand i forbindelse med hans
tiltræden som skatteminister, ikke indeholdt omtale af TDC’s
henvendelser om de
skatteretlige konsekvenser af omstruktureringen af Talkline GmbH, og at der
intet grundlag er for at antage, at han på dette tidspunkt på anden måde
skulle
være blevet orienteret herom,
–
at
der heller intet grundlag er for at antage, at Svend Erik Hovmand ved sin
tiltræden som skatteminister blev orienteret om, at lovforslag L 61 indeholdt
et forslag til en ændring af selskabsskattelovens § 31, stk. 6, der skulle
lappe et hul i skattelovgivningen,
–
at
Svend Erik Hovmand først i perioden mellem den 16. og den 23. juni 2003 blev
orienteret om TDC-sagen, og
–
at
Statsministeriet den 23. juni 2003 blev underrettet om TDC-sagen.
Et
mindretal
i
udvalget (S, RV, SF og EL) udtaler følgende:
Undersøgelseskommissionen
har ikke taget stilling til et eventuelt ministeransvar i forbindelse med
skattefradragssagen.
Det påhviler Udvalget for Forretningsordenen
i givet fald
at gøre et
sådant ansvar gældende. Ved den manglende indsats fra regeringen og
Skatteministeriet
blev det danske samfund påført et milliardtab fra skat, der ellers skulle
have
været indbetalt af TDC med flere. Dette er en alvorlig sag, hvor i det
mindste
et politisk ansvar bør gøres gældende.
Daværende skatteminister
Svend Erik Hovmand burde som minister have sikret, at der ved den ændrede
genfremsættelse af SR-regeringens lovforslag L 61 om ændring af
selskabsskattelovens
§ 31, stk. 6, ikke skete en svækkelse. Det, man kan forlange af en minister,
er,
at han læser sit eget forslag igennem og spørger sine embedsmænd om
virkningerne af at tage bestemmelser ud af den tidligere regerings
lovforslag,
navnlig i betragtning af, at den pågældende bestemmelse i SR-forslaget var
ledsaget af bemærkninger, som gav anvisning på, hvordan eksisterende
skattebestemmelser kunne udnyttes, hvis ikke ændringen blev gennemført
(»kogebogen«). Dernæst må man forlange af en skatteminister, at han fra
første
færd gør jagten på »skattehuller« til en vigtig embedsopgave. Også det
forsømte
den tidligere skatteminister. Tværtimod lod Skatteministeriets
departementschef
udsende retningslinjer om, at alle forslag om »skærpelser« i
skattelovgivningen
skulle undgås efter regeringsskiftet.
Endelig er det et krav til
en minister, at han giver Folketinget retvisende svar på spørgsmål stillet i
Folketinget.
Både under udvalgsbehandlingen af L 99 (det genfremsatte, men ændrede forslag
om selskabsskattelovens § 31, stk. 6) og senere, i november 2003, i et
svarudkast til statsministeren tilsidesatte den daværende skatteminister sin
pligt til ikke at give Folketinget urigtige oplysninger, eller tilsidesatte
sin
pligt til at belyse sagen omhyggeligt.
Dette er en alvorlig sag
med meget store økonomiske konsekvenser for statsfinanserne. Større
agtpågivenhed
i Skatteministeriet ville have forhindret det store tab. Ansvaret for, at det
ikke skete, påhviler utvivlsomt tidligere skatteminister Svend Erik Hovmand.
Der
er derfor behov for, at Folketinget udtrykker sin misbilligelse af den
tidligere skatteministers embedsførelse i denne sag.
Hvad angår statsminister
Anders Fogh Rasmussen, udtaler mindretallet sin kritik af, at der ikke i
Statsministeriet
skete en granskning af skatteministerens lovforslag L 99 med henblik på at
klarlægge
konsekvenserne af ikke at medtage den tidligere regerings forslag. Som
ophavsmand til »skattestoppet« burde statsministeren have set det
som en
særlig forpligtelse at påse, at der ikke opstod alvorlige skattehuller i
kraft
af misforståelser af regeringens skattestop. Denne pligt levede
statsministeren
ikke op til i sin egenskab af regeringsleder med ansvar for tilsyn med
ministrenes embedsførelse.
P.u.v.
Christian Mejdahl
Bilag 1
Materialet er optrykt efter ønske fra udvalget.
Notat om besvarelse af samrådsspørgsmål i fagudvalg
parallelt med Udvalget for Forretningsordenens behandling af beretning fra en
undersøgelseskommission.
UFO alm. del – bilag 61
(2005-06)
Lovsekretariatets
notat af 23. august 2006 om besvarelse af samrådsspørgsmål i fagudvalg
parallelt
med UFO’s behandling af beretninger fra en undersøgelseskommission.
Baggrund
Den 27. november 2003 besluttede regeringen at nedsætte en
undersøgelseskommission
til undersøgelse af skattefradragssagen (TDC-sagen).
Undersøgelseskommissionen
blev nedsat i medfør af reglerne i lov om undersøgelseskommissioner.
Den 16. juni 2006 afgav skattefradragskommissionen beretning
vedrørende TDC-sagen. Beretningen fra undersøgelseskommissioner er under
behandling i Udvalget for Forretningsordenen.
Den 19. juni 2006 har Folketingets Skatteudvalg stillet 3
samrådsspørgsmål til statsministeren vedrørende TDC-sagen.
Reglerne i
Forretningsordenen for Folketinget
Folketingets behandling af beretninger, som er afgivet af
undersøgelseskommissioner nedsat i medfør af lov om
undersøgelseskommissioner,
er særskilt reguleret i Forretningsordenen for Folketinget, jf. kapitel XVIII
(§§ 54 – 60) om spørgsmål vedrørende ministeransvar.
§ 54 har følgende ordlyd:
Udvalget for Forretningsordenen behandler efter henvisning
eller på eget initiativ spørgsmål om, hvorvidt forhold fra en ministers side
skal give grundlag for, at ministeren søges draget til ansvar for det
pågældende
forhold.
§ 56, 1. pkt. har følgende ordlyd:
Alle
beretninger
fra
undersøgelseskommissioner, der vedrører ministres, herunder afgåede ministres
forhold, behandles af udvalget med henblik på eventuel indstilling om
ansvarsspørgsmålet.
§§ 56-59 indeholder endvidere en række retssikkerhedsgarantier
i forhold til de implicerede.
Ved udvalget skal i § 56, 1. pkt. forstås Udvalget for
Forretningsordenen(UFO).
Det forudsættes således, at alle undersøgelsesberetning
behandles i UFO. Behandlingen af undersøgelseskommissioners beretninger
forberedes i et underudvalg under UFO nedsat i overensstemmelse med
forretningsordenens § 59. UFO/underudvalgets opgave er således, at behandle
undersøgelseskommissioner beretninger med henblik på indstilling om
ansvarsspørgsmålet.
Ifølge forretningsordenen § 8 stk. 6, kan et udvalg bede en
minister om at besvaret spørgsmål mundtligt under et
samråd
i et udvalgsmøde. Muligheden for at stille udvalgsspørgsmål
i form af samråd er en blandt flere muligheder i Folketingets kontrol med
regeringen.
Hensigten med indføjelsen af Kap. XVIII (§§ 54-60) i
Folketingets forretningsorden, har næppe været
generelt
at begrænse
fagudvalgenes mulighed for at stille samrådsspørgsmål med en kritisk vinkel.
Omvendt må et fagudvalgs behandling af et emne, som behandles i en
undersøgelsesberetning, i form af samrådsspørgsmål ske i lyset af, at UFO
behandler undersøgelsesberetningen. Er der ikke i UFO taget stilling til, om
beretningen skal føre til kritik af en minister, bør fagudvalget være
tilbageholdende med at inddrage dette spørgsmål i et samråd.
Der har endnu ikke udviklet sig en praksis på dette område.
Bilag 2
Invitation til underudvalget til overværelse af
samråd i Skatteudvalget og samrådsspørgsmål R, S og T.
UUF alm. del bilag 4
Folketinget — Underudvalget
under Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg, den 11. oktober 2006
Til
udvalgets medlemmer
Invitation
til overværelse af samråd i skatteudvalget vedrørende
TDC-sagen
Efter aftale med Skatteudvalgets sekretariat inviteres underudvalgets
medlemmer til at overvære besvarelsen af samrådsspørgsmål R, S og T, som er
stillet statsministeren af skatteudvalget, og som vedrører TDC-sagen.
Samrådet
afholdes
den 8. november 2006 kl. 9.30 - 10.30
i værelse S-092.
Til orientering vedlægges de tre samrådsspørgsmål.
I et kommende samråd ønskes en drøftelse af følgende spørgsmål:
Ad
SAU
alm. del
R
Er statsministeren enig
i, at regeringen i den såkaldte TDC-sag i 2002 bevidst fjernede en regel, der
skulle have lukket et skattehul, og at regeringen dermed har et stort ansvar
for at pengene derefter fossede ud af statskassen?
S
Er statsministeren enig
i, at dette skattehul var klart beskrevet i det forslag om lukning heraf, som
regeringen undlod at genfremsætte, og at regeringen dermed har et ansvar for
at
hullet efterfølgende blev brugt af flere firmaer?
T
Er statsministeren enig
i, at regeringen må påtage sig et direkte ansvar i TDC-sagen – eller er
statsministeren enig med den tidligere skatteminister, Svend Erik Hovmand når
han udtaler, at kommissionens beretning fritager ham for kritik i denne sag?
Bilag 3
Yderligere samrådsspørgsmål fra Skatteudvalget.
UUF alm. del – bilag 7
Folketinget —
Underudvalget
under Udvalget for
Forretningsordenen
Christiansborg, den 30. oktober 2006
Til udvalgets medlemmer
Overværelse
af samråd i skatteudvalget den 8. november 2006
vedrørende TDC-sagen - yderligere 1 samrådsspørgsmål
I forlængelse af UUF alm. del -
bilag 4 kan oplyses, at der er stillet yderligere et samråds- spørgsmål
vedrørende
TDC-sagen.
Opmærksomheden skal henledes på,
at samrådsspørgsmål J, K og L svarer til samrådsspørgsmål R, S og T
(2005-06),
jf. UUF alm del. - bilag 4.
Til orientering vedlægges de
fire samrådsspørgsmål og de i spørgsmål M nævnte svar på SAU alm del –
spm.
373, 383 og 406 (2005-06).
I et kommende samråd ønskes en drøftelse af følgende spørgsmål:
Ad
SAU
alm. del
J
Er statsministeren enig
i, at regeringen i den såkaldte TDC-sag i 2002 bevidst fjernede en regel, der
skulle have lukket et skattehul, og at regeringen dermed har et stort ansvar
for at pengene derefter fossede ud af statskassen?
Samrådsspørgsmålet har
tidligere været stillet i folketingsåret 2005-06, jf. samrådsspm. R.
K
Er statsministeren enig
i, at dette skattehul var klart beskrevet i det forslag om lukning heraf, som
regeringen undlod at genfremsætte, og at regeringen dermed har et ansvar for,
at hullet efterfølgende blev brugt af flere firmaer?
Samrådsspørgsmålet
har tidligere været stillet i folketingsåret 2005-06, jf. samrådsspm. S.
L
Er statsministeren enig
i, at regeringen må påtage sig et direkte ansvar i TDC-sagen – eller er
statsministeren enig med den tidligere skatteminister, Svend Erik Hovmand,
når
han udtaler, at kommissionens beretning fritager ham for kritik i denne sag?
Samrådsspørgsmålet
har tidligere været stillet i folketingsåret 2005-06, jf. samrådsspm. T.
M
Vil statsministeren give
et bud på det samlede provenutab, som følge af TDC-sagen, hvis alle udnytter
deres fradrag fuldt ud, eller mener statsministeren lige som
skatteministeren,
at det ikke er muligt for regeringen at foretage en sådan beregning, jf.
skatteministerens svar på SAU alm. del – spm. 373, 383 og 406 (2005-06)?
Bilag 4
Statsministerens talepapir og afskrift af åbent
samråd i Skatteudvalget den 8. november 2006.
UUF alm. del – bilag
12
Notat om statsministerens
samråd vedrørende TDC. Besvarelse af samrådsspørgsmål J, K, L og M i
Skatteudvalget den 8. november 2006.
Statsministeren anførte
følgende:
Samrådsspørgsmålene
udsprang af, at Skattefradragskommissionen i juni måned afgav sin beretning
om
forløbet i den såkaldte TDC-sag.
Regeringen besluttede i
november 2003 at nedsætte kommissionen, efter at det stod klart, at de
oplysninger, der tidligere var afgivet til Folketinget i forbindelse med
besvarelsen af folketingsspørgsmål, ikke var i overensstemmelse med de
faktiske
forhold.
I november 2003 blev statsministeren
af Skatteministeriet orienteret om, at Told- og Skattestyrelsen i hvert fald
i
oktober 2000 var bekendt med TDCs konkrete overvejelser om forøgelse af
afskrivningsgrundlaget
ved indtræden under sambeskatning. Det var tidligere oplyst, at myndighederne
først havde kendskab hertil i maj 2002.
Regeringen lagde derfor
med nedsættelsen af kommissionen vægt på at tilvejebringe en fyldestgørende
redegørelse
for det samlede begivenhedsforløb i sagen. Det var for regeringen afgørende,
at
der ikke var begrundet tvivl om det centrale hændelsesforløb, og hvilke
konsekvenser der skulle drages på baggrund heraf.
Beretningen forelå nu
og gennemgik systematisk og grundigt et langt forløb, som havde haft mange
involverede.
Skatteudvalget havde på
baggrund af kommissionens beretning stillet tre samrådsspørgsmål, der var
koncentreret om regeringens ansvar i sagen.
Statsministeren fandt det
nødvendigt at erindre om, at der i Folketingets Forretningsorden var fastsat
særlige regler om, hvordan opfølgning på en beretning fra en
undersøgelseskommission skulle foregå for så vidt angik spørgsmål om,
hvorvidt
der var grundlag for at gøre ansvar gældende over for ministre.
Det fremgik af reglerne
i forretningsordenens kapitel 18, at sådanne spørgsmål behandledes af
Udvalget
for Forretningsordenen, som havde iværksat en nærmere proces med henblik på
opfølgning på beretningen.
Statsministeren
betonede dette fordi udvalgets spørgsmål i hvert fald i et vist omfang synes
at
dreje sig om, hvorvidt der måtte være grundlag for at gøre ansvar gældende i
forhold til bl.a. den tidligere skatteminister. Vurderingen af disse
spørgsmål var
imidlertid efter Folketingets Forretningsorden henlagt til
forretningsordensudvalget.
Derfor ville det ikke
være korrekt af statsministeren i den foreliggende sammenhæng at komme
nærmere
ind på sådanne spørgsmål. Det var ganske enkelt et spørgsmål om respekt for
den
formelle fremgangsmåde, som Folketingets egne regler anviste.
Inden for denne overordnede
ramme kunne statsministeren besvare udvalgets spørgsmål.
[Samrådsspørgsmål J og K]
Med hensyn til de
enkelte spørgsmål ville statsministeren besvare spørgsmål J og K samlet.
Den daværende regering
havde inden folketingsvalget i november 2001 fremsat et lovforslag – L
61 – der
blandt andet indeholdt forslag til ændring af selskabsskattelovens § 31, stk.
6. Ændringen gik ud på at justere reglerne for værdiansættelse af aktiver i
forbindelse med indtræden i sambeskatning for at hindre ”gratis”
forøgelse af
afskrivningsgrundlaget.
Som bekendt indgik
blandt andet denne del af L 61 ikke i det lovforslag – L 99 – som
VK-regeringen
fremsatte i februar 2002.
Den endelige beslutning
om at lade blandt andet den ovennævnte bestemmelse udgå, blev truffet af
departementschefen i Skatteministeriet.
Undersøgelseskommissionen
fandt ikke grundlag for at kritisere denne beslutning og henviste blandt
andet
til, at det over for departementschefen var oplyst, at lovforslaget ikke
indeholdt hastende elementer (beretningen, side 257). Det var således ikke
departementschefens vurdering, at lovforslaget lukkede et
hul
i lovgivningen.
Kommissionen anførte side
261 i beretningen:
”
at der i de dele
af centraladministrationen, som særligt beskæftigede sig med rækkevidden af
den
nyligt indførte skattestop, ikke var tvivl om, at skattestoppet ikke var til
hinder for lukning af huller i skattelovgivningen.”
Det anførtes endvidere
på side 334:
”
at der ikke er
grundlag for at antage, at spørgsmålet om, hvorvidt den nye borgerlige
regerings
skattestop var til hinder for lukning af huller i skattelovgivningen, var af
betydning for beslutningen om, at forslaget til ændring af
selskabsskattelovens
§ 31, stk. 6, ikke skulle indgå i lovforslag L 99, idet Peter Loft ikke
opfattede dette forslag som en lukning af et sådant hul, og idet kommissionen
har lagt til grund, at Peter Loft og Ivar Nordland ikke drøftede spørgsmålet
om
lukning af skattehuller i den forbindelse.
”
Oversat til daglig tale
betød dette for det første, at Skatteministeriets departementschef ikke
vidste,
at L 99 holdt et skattehul åbent. Det indgik slet ikke i hans overvejelser.
For
det andet stod det klart, at skattestoppet ikke ville have været til hinder
for
at lukke et hul –
hvis
altså man havde været klar over, at der var et
hul at lukke.
På baggrund af sin
omfattende undersøgelse af det faktiske begivenhedsforløb konstaterede
kommissionen
videre, at der ikke var grundlag for at antage, at skatteministeren ved sin
tiltræden som skatteminister blev orienteret om, at lovforslag L 61, der
bortfaldt med folketingsvalget, indeholdt et forslag til en ændring af
selskabsskatteloven, der skulle lappe et
hul
i skattelovgivningen (beretningen,
side 334).
Statsministeren kunne derfor
ikke genkende den udlægning af hændelsesforløbet, som blev gengivet i
samrådsspørgsmålene, men måtte blot henvise til beretningens grundige
redegørelse.
[Samrådsspørgsmål L]
Med samrådsspørgsmål L
ønskede udvalget statsministerens stillingtagen til, om regeringen måtte
påtage
sig et direkte ansvar i sagen, der havde været genstand for kommissionens
undersøgelse.
Statsministeren hæftede
sig ved, at undersøgelseskommissionen konkluderede, at der ikke var grundlag
for at antage, at skatteministeren ved sin tiltræden i 2001 var orienteret
om,
at den tidligere regerings lovforslag L 61 indeholdt et forslag, der skulle
lappe et
hul
i skattelovgivningen.
Ministeren var heller
ikke bekendt med dette forhold ved fremsættelsen af L 99 – og der var
ingen
grund til at antage, at andre medlemmer af regeringen skulle have haft en
sådan
viden på daværende tidspunkt.
For statsministerens eget
vedkommende hørte han først om problemstillingen i august måned 2003, hvilket
klart fremgik af redegørelsen.
[Samrådsspørgsmål M]
Endelig havde udvalget
med samrådsspørgsmål M spurgt, om statsministeren ville give et bud på det
samlede provenutab som følge af sagen.
Der måtte
statsministeren – som også skatteministeren havde gjort det –
henvise til det,
der fremgik af kapitel 17 i Skattefradragssagskommissionens beretning.
Regeringen havde ikke
bedre mulighed end kommissionen for at foretage den beregning og ville derfor
afstå fra at komme med et alternativt skøn. I øvrigt ville statsministeren
henvise
til skatteministerens besvarelser af tidligere spørgsmål herom i
Skatteudvalget, som var omtalt i samrådsspørgsmål M.
Åbent samråd i Skatteudvalget den 8. november
2006
(ordret afskrift med forbehold for fejl og udeladelser).
ÅBENT SAMRÅD I
SKATTEUDVALGET
Vedr. samrådsspørgsmål
J-M
Den 8. november 2006,
kl. 9.30-10.30
René Skau Björnsson
(formand for Skatteudvalget):
Vi har også inviteret Underudvalget for Udvalget for
Forretningsordenen, tror jeg, det hedder, hvor der også er nogle
repræsentanter
– velkommen til.
Samrådsspørgsmålene er stillet af Frank Aaen, og jeg regner
med, at Frank vil kommentere og begrunde spørgsmålene. Værsgo, Frank.
Frank Aaen
(EL):
Ja tak. Jeg skal selvfølgelig starte med at takke
statsministeren for, at det var muligt at komme, men vil dog også sige, at
det
næsten er 5 måneder siden, at samrådsspørgsmålene blev stillet, og at
udvalget
har givet adskillige tilbud om, hvornår vi kunne mødes. Der har aldrig været
et
eneste tilbud fra Statsministeriet, vi har sagt nej til. Der har været nogle
forslag til datoer, hvor Statsministeriet senere har trukket det tilbage. Og
jeg må sige, jeg synes, det er stærkt utilfredsstillende, at så vigtig en
sag,
som det her jo er, og med så store konsekvenser for staten, som der er tale
om,
at der skal gå 5 måneder, næsten 5 måneder, fra indkaldelsen og til, at det
kan
gennemføres.
Så vil jeg sige, at det, der er formålet med det her samråd set
fra mit synspunkt, det er at få fastslået, at det var en bevidst handling at
tage en prop ud, der var foreslået af den tidligere regering, og dermed
åbnede
man et skattehul, hvor milliarderne fossede ud i den følgende tid, og at det
ikke var tilfældigt eller en fejl, at det skete, men at det var en konsekvens
af regeringens skattepolitik, at det hul fik lov til at stå åbent, indtil
offentligheden kunne sørge for, at der kom opmærksomhed på det, og det derfor
blev lukket. Det er det, jeg gerne vil have belyst med samrådet her.
Udvalgsformanden
(René Skau Björnsson, S):
Ja, tak til Frank Aaen. Jeg skal lige gøre opmærksom på, at vi
har aftalt med Statsministeriet, at vi har en time til rådighed, så vi skal
slutte her senest igen 10.30 – bare til udvalget, så I er klar over det.
Men
værsgo til
Statsministeren
(Anders
Fogh Rasmussen):
Ja tak ...
Jens Peter Vernersen
(S):
Jamen det må vel så også indebære, at hvis ikke vi er færdige
om en time, så må vi indkalde til et nyt samråd, fordi det her skal
selvfølgelig belyses helt og fuldt?
Udvalgsformanden
(René Skau Björnsson, S):
Det er altid en mulighed for udvalgets medlemmer. Men værsgo
til statsministeren.
Statsministeren
(Anders
Fogh Rasmussen):
Ja tak. De samrådsspørgsmål, der er stillet, udspringer jo af,
at den såkaldte skattefradragskommission i juni måned afgav sin beretning om
forløbet i den såkaldte TDC-sag. Og derfor vil jeg godt allerede
indledningsvis
erindre om, at regeringen besluttede at nedsætte kommissionen i november
2003,
efter at det stod klart, at de oplysninger, der tidligere var afgivet til
Folketinget i forbindelse med besvarelsen af folketingsspørgsmål, ikke var i
overensstemmelse med de faktiske forhold. I november 2003 blev jeg af
Skatteministeriet orienteret om, at Told- og Skattestyrelsen i hvert fald i
oktober 2000 var bekendt med TDC’s konkrete overvejelser om forøgelse af
afskrivningsgrundlaget ved indtræden under sambeskatning. Tidligere var det
blevet oplyst, at myndighederne først havde kendskab til det forhold i maj
2002. Og regeringen lagde derfor med nedsættelsen af kommissionen vægt på at
tilvejebringe en fyldestgørende redegørelse for det samlede begivenhedsforløb
i
sagen. Det er for regeringen afgørende, at der ikke er tvivl om det centrale
hændelsesforløb, og hvilke konsekvenser der så eventuelt skal drages på
baggrund af det.
Nu foreligger beretningen så, og det er en beretning, der
systematisk og grundigt gennemgår et langt forløb, som har haft mange
involverede. Nu har Skatteudvalget så på baggrund af beretningen fra
kommissionen stillet nogle samrådsspørgsmål, der er koncentreret om
regeringens
ansvar i sagen. Og der synes jeg faktisk, det er nødvendigt at erindre om, at
i
Folketingets forretningsorden er der fastsat særlige regler om, hvordan
opfølgning på en beretning fra en undersøgelseskommission skal foregå, for så
vidt angår spørgsmål om, hvorvidt der er grundlag for at gøre ansvar gældende
over for ministre. Det fremgår af reglerne i forretningsordenens kapitel 18,
og
der fremgår, at den slags spørgsmål behandles af Udvalget for
Forretningsordenen, som jo har iværksat en nærmere proces med henblik på
opfølgning på beretningen.
Når jeg siger det her allerede her i indledningen, så er det
jo, fordi udvalgets spørgsmål til mig i hvert fald i et vist omfang synes at
dreje sig om, hvorvidt der måtte være grundlag for at gøre ansvar gældende i
forhold til bl.a. den tidligere skatteminister. Vurderingen af disse
spørgsmål
er imidlertid, som jeg har redegjort for, efter Folketingets forretningsorden
henlagt til Udvalget for Forretningsordenen, og vi ved, at i praksis er det
så
et underudvalg, der sidder og beskæftiger sig med denne sag i øjeblikket. Og
derfor ville det jo ikke være korrekt af mig i den foreliggende sammenhæng at
komme nærmere ind på de spørgsmål. Det er ganske enkelt et spørgsmål om
respekt
for den formelle fremgangsmåde, som Folketingets egne regler altså anviser.
Men jeg vil da godt inden for den overordnede ramme gå lidt
mere ind på de enkelte spørgsmål, der er stillet, idet jeg så vil synes, at
det
rigtige er, at jeg til indledning besvarer alle samrådsspørgsmålene.
Og spørgsmål J og K synes jeg det er rigtigt at besvare samlet.
Den daværende regering havde inden folketingsvalget i november 2001 fremsat
et
lovforslag, L 61, der bl.a. indeholdt forslag til ændringer af
selskabsskattelovens § 31, stk. 6. Ændringen gik ud på at justere reglerne
for
værdiansættelse af aktiver i forbindelse med indtræden i sambeskatning for at
forhindre gratis forøgelse af afskrivningsgrundlaget. Som bekendt indgik
bl.a.
denne del af L 61 ikke i det lovforslag, L 99, som VK-regeringen fremsatte i
februar 2002.
Den endelige beslutning om at lade bl.a. den ovennævnte
bestemmelse udgå blev truffet af departementschefen i Skatteministeriet
– det
kan man læse om i rapporten fra undersøgelseskommissionen – og
undersøgelseskommissionen fastslår, at den finder ikke grundlag for at
kritisere den beslutning og henviser bl.a. til, at det over for
departementschefen var oplyst, at lovforslaget ikke indeholdt hastende
elementer. Det kan man se i beretningen på side 257. Det var altså ikke
departementschefens
vurdering, at lovforslaget sigtede på at lukke et hul i lovgivningen.
Kommissionen lægger videre til grund, at hverken departementschefen eller den
ansvarlige kontorchef på det tidspunkt havde kendskab til, at der skulle
versere konkrete sager vedrørende problemstillingen. På baggrund af sin
omfattende undersøgelse af det faktiske begivenhedsforløb, konstaterer
kommissionen
videre, at der ikke er grundlag for at antage, at skatteministeren ved sin
tiltræden som skatteminister blev orienteret om, at lovforslag nr. L 61, som
jo
bortfaldt med udskrivelsen af folketingsvalget, at det lovforslag indeholdt
et
forslag til en ændring af selskabsskatteloven, der skulle lappe et hul i
skattelovgivningen. Og det kan man læse på side 334 i beretningen fra
kommissionen.
Og derfor kan jeg overhovedet ikke genkende den udlægning af
hændelsesforløbet,
som bliver gengivet i samrådsspørgsmålene, men kan i det hele henvise til den
meget grundige redegørelse, som er givet i beretningen fra
undersøgelseskommissionen.
Så er der samrådsspørgsmål L, hvor udvalget ønsker min
stillingtagen til, om regeringen må påtage sig et direkte ansvar i sagen. Men
som jeg altså indledningsvis gjorde opmærksom på, så tilkommer det Udvalget
for
Forretningsordenen at behandle sager i forbindelse med
undersøgelseskommissioner,
for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at gøre ansvar
gældende over for ministre.
Men jeg vil da godt her henvise til, at
undersøgelseskommissionen konkluderer, at der ikke er grundlag for at antage,
at skatteministeren ved sin tiltræde i 2001 var orienteret om, at den
tidligere
regerings lovforslag L 61 indeholdt et forslag, der skulle lappe et hul i
skattelovgivningen. Ministeren var heller ikke bekendt med dette forhold ved
fremsættelsen af L 99, og der er ingen grund til at antage, at andre
medlemmer
af regeringen skulle have haft en sådan viden på daværende tidspunkt. Alt
sammen
ifølge beretningen fra undersøgelseskommissionen. Og jeg kan da også sige, at
for mit eget vedkommende hørte jeg først om problemstillingen i august måned
2003, og det fremgår også klart af redegørelsen.
Så er der samrådsspørgsmål M, samrådsspørgsmål M, hvor udvalget
har spurgt, om jeg vil give et bud på det samlede provenutab som følge af
sagen, og der må jeg altså, som også skatteministeren allerede har gjort det,
henvise til det, der fremgår af kapitel 17 i Skattefradragskommissionens
beretning.
Jeg vil gerne sige, at regeringen har ikke bedre muligheder end kommissionen
for at foretage den beregning, og derfor vil jeg også afstå fra at komme med
et
alternativt skøn. Og så kan jeg i øvrigt her fuldstændig henvise til
skatteministerens besvarelser af tidligere spørgsmål om det i Skatteudvalget.
Ja, det er det, jeg kan sige om sagen.
Udvalgsformanden
(René Skau Björnsson, S):
Jo, tak til statsministeren. Så er der et par spørgsmål, først
hr. Frank Aaen.
Frank Aaen
(EL):
Jeg skal sige tak for besvarelsen og gøre statsministeren
opmærksom på, at vi selvfølgelig er klar over, at der er et juridisk ansvar,
der eventuelt skal klarlægges, og at det er op til underudvalget og Udvalget
for Forretningsordenen at tage stilling til, hvordan man skal køre frem ad
den
linje.
Det, jeg har spurgt til i de her spørgsmål, og det, jeg spurgte
til i min indledning, det var det politiske ansvar, for det fremgår jo
tydeligt
i beretningen, side op og side ned, at begrundelsen for, at man tog forslaget
ud om at lukke det her hul, det var, at man ville undgå enhver form for
skærpelse af skattelovgivningen, det var af hensyn til den nye regerings
skattepolitik. Så altså, den måde, embedsmændene agerede på, det var helt
entydigt på baggrund af regeringens skattepolitik. Og derfor mit indledende
spørgsmål: Om ikke man må sige, at det hul fik lov til at stå, så pengene
fossede ud, at det var en konsekvens af regeringens skattepolitik og den
måde,
som Skatteministeriet agerede på?
Og jeg vil så godt i forlængelse af det spørge: Kan man
forestille sig, at Svend Erik Hovmand, den daværende skatteminister, ikke har
spurgt ind til, hvorfor er den paragraf taget ud, eller – og det kan
statsministeren
i hvert fald svare på – at når det her lovforslag uden proppen i hullet
blev
fremlagt på ministermødet den 5. februar 2002 til godkendelse, om man kan
forestille sig, at et forslag, der stort set var en genfremsættelse af et
lovforslag fra SR-regeringens tid, om sådan et lovforslags genfremsættelse
kan
gå igennem ministerrådets møde, hvor statsministeren, går jeg ud fra, har
deltaget, uden der bliver spurgt af den tidligere skatteminister,
statsministeren, om man nu kan være sikker på, at alle skærpelser fra
SR-regeringens tid, som man jo havde mistænkt for altid at skærpe alting på
skatteområdet, om man ikke kan gå ud fra, at statsministeren spurgte, er vi
sikker på, at alle skærpelser er taget ud af loven? Må man ikke regne med
det?
Udvalgsformanden
(René Skau Björnsson, S):
Ja tak. Vi tager lige et par stykker mere. Jens Peter
Vernersen.
Jens Peter Vernersen
(S):
Der er nu flere spørgsmål, men det første, jeg godt lige vil
koncentrere mig om, det er den formelle indledning, som statsministeren
starter
med vedrørende det spørgsmål om, hvad vi kan tage stilling til her i
Skatteudvalget, og forretningsordenen siger jo, hvad det formelle går ud på,
og
derfor vil vi selvfølgelig forholde os til forretningsordenen, men på side
266
siger kommissionen, at undersøgelseskommissionen kan, jf. § 4, stk. 2, andet
punktum, ikke tage stilling til, om det udgør en overtrædelse af
ministeransvarsloven eller andre regler, at der ikke er givet fyldestgørende
oplysninger, og man har heller ikke forholdt sig til eventuelle konsekvenser.
Altså, det spørgsmål står jo fuldstændig åbent, og man kan læse det på side
266
i indledning og baggrund, og derfor forudsætter jeg, at det her spørgsmål i
hvert fald bliver behandlet i Udvalget for Forretningsordenen, da det er
åbenstående. Og det er jo også vist helt i overensstemmelse med de regler,
der
er for undersøgelseskommissioner, at man ikke forholder sig til
ministeransvarlighedsloven. Men når man nu ikke gør det, og man har bestemt,
at
man heller ikke skal gøre det, så må der jo under alle omstændigheder være
andre,
der forholder sig til spørgsmålet.
Så har jeg også nogle andre spørgsmål. Vi har jo før været
udsat for ved afhøring, at folketingsmedlemmer har meldt på en række
spørgsmål,
at det har man ingen erindring om. Synes statsministeren ikke, det er
påfaldende,
at netop det svar giver Hovmand stort set på hvilket som helst spørgsmål i
den
her sag, når han bliver spurgt: Det har jeg ingen erindring om? Man kan se
det,
hvis man gennemgår de afhøringer, der er sket.
Synes statsministeren ikke også, det er underligt, at netop den
daværende skatteminister, Svend Erik Hovmand, var medlem af Ligningsrådet,
hvor
sagen blev behandlet, og var medlem, inden han blev skatteminister, det
fremgår
af side 1173, og på trods af, at han var medlem af Ligningsrådet, ganske vist
skriver
han, at han deltog ikke i to konkrete møder, men han har jo da fået
dagsordenen
og alle papirerne, så derfor skulle man da synes, at når der ligger sådan en
fyldestgørende beskrivelse af det her problem, at man så trods alt måtte have
en vis viden om det, selv om det selvfølgelig er sket umiddelbart før, Svend
Erik
Hovmand blev skatteminister?
Og så vil jeg godt sige også lidt i forhold til det, som Frank
Aaen nævner: På side 264 kan man jo se, at departementschefen giver en ordre
om, at der ikke måtte være skærpelse i lovgivningen som følge af regeringens
skattestop, altså en konkret ordre – det må jo være, fordi
embedsapparatet i
Skatteministeriet nu har fået en ny chef, hvor man har lagt en overordnet
politik, netop der skulle tage højde for det her. Og det samme, det er jo
også
interessant, på side 263 ved forelæggelse for ministeren, altså der bliver
det
i hvert fald forelagt ministeren, at de lempelser, der er i L 99, altså
erhvervsskattelovgivningen, der blev fremsat umiddelbart efter, regeringen
tiltrådte i 2001, der måtte ikke være lempelser der måtte kun være
lempelser
for ikke at komme i konflikt med skattestoppet. Altså, der er det også
fuldstændig beskrevet, og det er forelagt ministeren, at der måtte ikke være
nogen skærpelser. I og med at man fravælger skærpelser, har man jo også taget
stilling til, at sådan et problem som det, der er her, det vil man helt
overordnet ikke tage fat om, i og med man har forelagt for ministeren, at L
99
kommer altså ikke til at indeholde nogen skærpelser. Det går i øvrigt videre
på
side 321, hvor departementschefen siger til Ivar Nordland jo, der er vældig
involveret i den her sag, og begge to får i øvrigt også kritik jo, at Peter
Loft, at departementschefen siger: Husk nu skattestoppet. Som et velment råd,
da
man arbejder på det her.
Altså, en række i hvert fald beskrivelser af, at regeringens
politik i hvert fald har betydet, at hvis der måtte være et eller andet, der
ikke var o.k., så skal man i hvert fald ikke lave stramninger. Det er jo
beskrevet
gang på gang. Men hvorvidt Hovmand så har fået besked om den konkrete sag,
ja,
det kan man jo se, at det har han ikke, men det er jo regeringens
grundlæggende
politik, der indebærer det her problem. Så det synes jeg sådan set godt jeg
vil
høre statsministerens synspunkter omkring.
Udvalgsformanden
(René Skau Björnsson, S):
Ja tak. Så tror jeg, vi er klar til nogle svar. Værsgo.
Statsministeren
(Anders Fogh Rasmussen):
Ja, jo, jo, men altså, det er jo selvfølgelig meget åbenbart,
hvad det er, Frank Aaen går efter. Det er da også i orden, men
kommissionsberetningen er jo krystalklar. Og jeg vil gerne understrege, at
det
aldrig nogen sinde har været, aldrig nogen sinde bliver i strid med denne
regerings skattepolitik at lukke skattehuller. Det har aldrig været, er ikke,
bliver ikke i strid med regeringens skattestop at lukke skattehuller. Det er
sagt så mange gange, at det kan der ikke herske nogen som helst tvivl om. Så
det er slet ikke det, sagen handler om.
Og jeg skal bare sige til Frank Aaen, at altså nu kan Frank
Aaen jo af gode grunde selvfølgelig ikke vide, hvordan møder foregår i en
regering, og hvordan man godkender lovforslag på et ministermøde osv., men
det
er slet ikke den detaljerede drøftelse, som Frank Aaen synes at antage at det
er. Og jeg har i hvert fald ikke overhovedet interesseret mig for de aspekter
ved sådan et skatteforslag, og jeg kan i det hele henvise til kommissionens
beretning, for så vidt angår, hvad jeg har vidst hvornår, og hvad jeg har
sagt
hvornår.
Så vil jeg sige til Jens Peter Vernersen, at – og det er sådan
set jo også svar til Frank Aaen – undersøgelseskommissionen er
krystalklar i
sine konklusioner. Undersøgelseskommissionen siger, at der er ikke grundlag
for
at antage, at skatteministeren ved sin tiltræden var orienteret om, at L 61
skulle være et forslag, der lukkede et hul i skattelovgivningen, og
kommissionen fastslår også, at skatteministeren var ikke bekendt med det
forhold, da L 99 blev fremsat af ham, og der er ingen grund til at antage, at
andre medlemmer af regeringen skulle have haft en sådan viden på det
daværende
tidspunkt. Altså, det er kommissionen, der fastslår det efter grundige
undersøgelser. Jeg er bare nødt til at minde om, at det er faktisk det, der
står i kommissionsberetningen. Og alle disse her forsøg på nu at blande
skattestoppet ind i det, kan jeg fuldstændig afvise. Også her kan jeg støtte
mig til beretningen fra kommissionen, som jo meget klart siger – og jeg
henviser til side 261 til 262 – at der i de dele, de dele af
centraladministrationen, som særligt beskæftigede sig med rækkevidden af det
nyligt indførte skattestop, ikke var tvivl om, at skattestoppet ikke var til
hinder for lukning af huller i skattelovgivningen. Selvfølgelig er det ikke
til
hinder for, at man kan lukke huller, og det er også det, kommissionen
fastslår,
at det var der slet ingen tvivl om; selvfølgelig kunne man lukke huller, hvis
der var et hul, og hvis man var opmærksom på, at der var et hul. Men oversat
til ganske almindelig daglig dansk, så er det, der står i
kommissionsberetningen,
det er for det første, at departementschefen i Skatteministeriet ikke vidste,
at L 99 holdt et skattehul åbent, det indgik simpelt hen slet ikke i hans
overvejelser, det fremgår klart af kommissionsberetningen, og for det andet
står det klart, at skattestoppet ville ikke have været til hinder for at
lukke
et hul, hvis man altså havde været klar over, at der var et hul at lukke.
Altså, det er en meget, meget klar kommissionsberetning på de her punkter.
Tak.
Udvalgsformanden
(René Skau Björnsson, S):
Ja tak. Så er det Morten Homann.
Morten Homann
(SF):
Jo tak. Jeg synes også, at diskussionen omkring skattestoppet
og muligheden for at lave skærpelser i den her tidlige fase efter regeringens
tiltræden er noget af det centrale nu her – også i lyset af, hvad det
er, der
ligger i kommissoriet for Udvalget for Forretningsordenen. Så det vil jeg
godt
holde lidt fast i.
Jeg kan også læse kommissionens konklusioner i det kapitel, men
hvis man læser, hvad der i øvrigt er foregået under de mange timers
afhøringer,
så står det jo klart, at der har været indtil flere centralt placerede
medarbejdere, som i hvert har delt den tvivl om, hvorvidt skattestoppet
gjorde
det muligt at lukke huller eller ej.
Så derfor er mit spørgsmål, det er selvfølgelig rart at høre
statsministeren i dag sige, at der ikke er nogen som helst tvivl om, at det
er
muligt at lukke huller inden for skattestoppet, men kan vi få et lidt nærmere
svar på: Hvornår opstod den klarhed? Hvornår blev det præciseret, at der ikke
var nogen som helst sammenhæng mellem de to ting? For den måbende
offentlighed
og for det måbende Folketing virker det, som om det først stod klart efter
TDC-sagen; at det først blev gjort til en eksplicit politik for regeringen
efter TCD-sagen, men det kan være, statsministeren kan sige noget mere
præcist
om det.
Uanset det, så kunne det være interessant at høre
statsministerens syn på: Hvordan kan sådan en tvivl så opstå hos de
pågældende
medarbejdere? Hvordan kan den tvivl helt op hos Skatteministeriets
departementschef opstå om, hvorvidt det kan være et problem at indføre
skærpelser i et lovforslag fremsat af den nye regering? Giver det ikke
anledning til nogen overvejelser om, hvordan så mange mennesker alligevel kan
være i tvivl om, hvorvidt det kan være i overensstemmelse med den dengang nye
regerings politik?
Udvalgsformanden
(René Skau Björnsson, S):
Ja tak. Og så er det Jens Peter Vernersen.
Jens Peter Vernersen
(S):
Nu synes jeg ikke, statsministeren svarede meget på det
spørgsmål, jeg rejste vedrørende undersøgelseskommissionen, men jeg går ud
fra,
at statsministeren er enig i, at det helt naturligt bliver afklaret i
Udvalget
for Forretningsordenen, idet man ikke har taget stilling til, om
ministeransvarsloven
eller andre regler har været overtrådt i den her sag. Det synes jeg da er
lidt
vigtigt, at det i hvert fald kommer frem.
Og så må jeg sige: Nu er det jo nemt for statsministeren her
snart 5 år efter at sige, at det måtte da være indlysende for enhver, at man
skulle lukke skattehuller. Men så indlysende var det jo ikke umiddelbart
efter
regeringsskiftet i december 2001. Det kan man jo helt tydeligt læse i de
afhøringer,
der har været af embedsmændene derovre, og man kan jo også helt tydeligt
læse,
at embedsmændene giver altså ordrer i systemet i overensstemmelse med det,
som
ligger fra regeringen, at nu har man et skattestop, og det fortolker man jo
helt åbenbart på den måde, at der må ikke være nogen skærpelser i
skattelovgivningen. Der er jo et interessant afsnit, hvor en af embedsmændene
jo beskriver, hvordan den daværende skatteminister ikke har præciseret
konsekvensen af skattestoppet. Det var jo ikke præciseret på det der
tidspunkt,
og det ved statsministeren også udmærket, og derfor forsøger embedsmændene,
fordi ministeren gør nemlig ikke nogen ting, så forsøger embedsmændene at
lave
det, der er deres fortolkning af skattestoppet. Der er altså en vældig,
vældig
stor usikkerhed, og derfor vælger man at sige: Jamen skattestoppet betyder
altså, at der ikke må være nogen skærpelser i skattelovgivningen. Og det er
jo
helt sikkert også derfor, der bliver produceret det her svar til L 99, nemlig
at, som der står, et element fra L 61, altså det tidligere forslag, ikke
indgår
i L 99, indebærer ikke, at regeringen i sig selv til enhver tid nødvendigvis
vil være modstander af at gennemføre det pågældende forslag. Det vil altså
sige, det svar, som skatteministeren gav under behandlingen af L 99 på bilag
71, der siger man, at man på det tidspunkt var man modstander af at
gennemføre
det pågældende forslag, der kunne have lukket det her skattehul. Det er i
hvert
fald en meget, meget præcis oplysning, som skatteministeren gav til
Folketinget
under behandlingen. Så skriver man også: Det betyder ikke, at vi ikke senere
vil gøre noget, men altså nu her vil vi altså ikke gennemføre det pågældende
forslag.
Det ligger nemlig ikke inden for den prioritering, som regeringen har
foretaget, står der videre. Det vil sige, man har fravalgt at prioritere at
tage det element med, som kunne have lukket hullet. Det står jo sort på hvidt
i
det bilag, der ligger.
Så derfor synes jeg måske, hvis statsministeren går 5 år
tilbage og skulle være lidt mere ydmyg over for, hvad det var, der passerede
på
det der tidspunkt, hvor alt jo ikke var så klart som nu omkring
skattestoppet.
Selve Skattestoppets ABC blev jo først formuleret i Finansministeriet noget
senere, fordi man ikke selv kunne formulere det ovre i Skatteministeriet. Det
ved statsministeren jo sikkert også.
Udvalgsformanden
(René Skau Björnsson, S):
Tak. Så tager vi lige Frank Aaen med i denne her runde også.
Frank Aaen
(EL):
Jeg kan godt forstå, at statsministeren ikke har lyst til at
blive koblet sammen med sagen, men når man tænker på, hvor afgørende
skattestoppet og skattepolitikken var for regeringens samlede strategi, og
statsministerens normalt meget store opmærksomhed om, hvor der kan være
problemer og prøve at løse dem i tide, så er det ganske simpelt hen
utænkeligt,
at statsministeren eller Statsministeriet ikke ved enhver lov fra
Skatteministeriet har sikret sig, at der ikke var en overtrædelse af
skattestoppet
i de love. Det er ganske simpelt hen utænkeligt. Hvordan man så har
organiseret
det ovre i Statsministeriet, det har jeg ikke nogen anelse om, men at man har
kontrolleret alle skatteforslag for, om de overholdt eller ikke overholdt
skattestoppet, det er uden for enhver debat.
Så vil jeg også sige, at det er da meget godt, når sådan et
citat om, at – og der er jeg helt enig med Homann – om at man er
kommet frem
til, at selvfølgelig kan man lukke skattehuller, men det står jo lige så
klart
i kommissionen, når nu statsministeren er så glad for at citere fra den,
afsnittet lige efter der, hvor statsministeren stoppede sit citat, der står
jo,
at den opfattelse nok ikke var trængt ud i alle dele af embedsværket. Og det
er
derfor, at jeg holder fast i, at gang på gang kan man læse i beretningen, at
det var, fordi man ikke måtte skærpe skattelovgivningen, at man undlod den
afgørende
paragraf i genfremsættelsen. Og TDC-hullet og lukningen af det blev jo
betragtet af alle som en skærpelse, fordi det ville udløse større skat fra
TDC.
Lukningen af hullet ville udløse større skat fra TDC, og derfor så sagde
embedsværket,
at så må vi undlade det.
Så vil jeg også gerne spørge efter: Kan man forestille sig, at
en skatteminister, som oven i købet bliver spurgt til det i Folketinget, har
været med til at tage en paragraf ud, én bestemt paragraf ud af et
lovforslag,
der tidligere lå, at man tager en paragraf ud uden at spørge til
konsekvenserne? I særdeleshed, da den paragraf jo i sit oprindelige forslag
var
forsynet med det, man kalder en kogebog, hvor der står: Denne paragraf er
foreslået, fordi hvis ikke man foreslår at gøre det, så kan alle virksomheder
bare gøre sådan, sådan, sådan og sådan. Man havde en kogebog til, hvordan
virksomheder kunne spekulere mod statskassen, og den paragraf, der skulle
eliminere den kogebog, blev bevidst taget ud. Kan man forestille sig, at en
minister ikke har spurgt til det? Det kan man vel næppe. Selv os, der kender
Svend Erik Hovmand, vil sige, det kan man vel næppe forestille sig, at man
ikke
spørger efter, hvorfor en paragraf er taget ud. Og det kunne jeg da godt
tænke
mig at vide, om statsministeren har den opfattelse af sine ministre, at de
tager paragraffer ud af et lovforslag uden at spørge til konsekvenserne af at
tage dem ud. Og i den forbindelse er det ikke mærkeligt, at skatteministeren
ikke svarede, da Folketinget spurgte om baggrunden for at tage den paragraf
ud,
om det var saglige hensyn eller det var politiske hensyn. Det da underligt,
at
det spørgsmål ikke blev besvaret, for det var det helt centrale, det var jo
ikke sagligt, det var politisk, det der skete.
Udvalgsformanden
(René Skau Björnsson, S):
Ja tak. Og så er det statsministeren igen til besvarelse.
Statsministeren
(Anders Fogh Rasmussen):
Ja, Homann spørger: Jamen fra hvornår har det stået klart, at
det ikke er i strid med skattestoppet at lukke skattehuller? Jamen det har
stået lysende klart altid. Det ville jo være absurd, jamen det ville være
absurd at tro, at nogen regering kunne finde på at sige, at man må ikke lukke
et skattehul. Altså, for mig det ligger fuldstændig hinsides min fatteevne,
at nogen kunne have den tankegang, så det er selvklart. Altså, det er så
selvklart, at det behøver man selvfølgelig ikke engang at skrive noget om,
hvis
endelig det var.
Og så siger Morten Homann, at der jo helt op på ledelsesniveau
i Skatteministeriet var tvivl om, hvorvidt det nu var i strid med
skattestoppet
at lukke skattehuller. Nej, det var der lige præcis ingen tvivl om, og det
fremgår også fuldstændig klart af beretningen fra undersøgelseskommissionen.
Må
jeg igen henvise til side 261 til 262, hvor det meget klart står, at der i de
dele af centraladministrationen, som særligt beskæftigede sig med rækkevidden
af det nyligt indførte skattestop, ikke var tvivl om, at skattestoppet ikke
var
til hinder for lukning af huller i skattelovgivningen. Det står sort på
hvidt,
det står meget klart. Og jeg er altså nødt til at gentage, at det kan jo ikke
nytte noget, at oppositionen så vil prøve at lave bessermachen på, hvad
undersøgelseskommissionen
rent faktisk er nået frem til efter – altså undskyld mig – temmelig
grundig
undersøgelse af, hvad der er foregået i den her sag. Altså, selvfølgelig vil
en
opposition altid prøve at drive alt det ud af sådan en sag, man kan, men nu
ligger
der rent faktisk altså en beretning fra en undersøgelseskommission, som giver
svarene på alle disse her spørgsmål, og derfor synes jeg trods alt, at så må
selv, selv den mest kritiske opposition må så sige: Jamen så må vi lægge det
til grund, som en undersøgelseskommission efter lange undersøgelser har
fundet
frem til.
Og så er der så i den forbindelse spørgsmålet om: Jamen
alligevel – det er jo det, Morten Homann og også Jens Peter Vernersen
vil vende
tilbage til – alligevel, så kan det godt have spillet en rolle, da man
traf
beslutningen. Men der er undersøgelseskommissionen jo også lysende klar i
sine
konklusioner. Jeg henviser igen til side 261 til 262, hvor der står –
nej,
undskyld jeg vil faktisk her henvise lidt grundigere, endnu grundigere: på
side
334, det er der, hvor kommissionen opridser, hvad den lægger til grund, på
side
334 står der meget klart: Der er ikke grundlag for at antage, at spørgsmålet
om, hvorvidt den nye borgerlige regerings skattestop var til hinder for
lukning
af huller i skattelovgivningen, var af betydning for beslutningen om, at
forslag til ændring af selskabsskattelovens § 31, stk. 6, ikke skulle indgå i
lovforslag L 99, idet Peter Loft, altså departementschefen i
Skatteministeriet,
ikke opfattede dette forslag som en lukning at et sådant hul, og idet
kommissionen har lagt til grund, at Peter Loft og Ivar Nordland ikke drøftede
spørgsmålet om lukning af skattehuller i den forbindelse. Altså, igen:
Kommissionen er krystalklar i sin konklusion om, at det spørgsmål har ikke
indgået
i beslutningen om, hvorvidt man nu skulle fremsætte eller ikke fremsætte det
eller dette eller hint element fra L 61 i L 99. Altså, jeg kan faktisk ikke
svare meget bedre end simpelt hen bare ved i det hele at henvise til
beretningen fra undersøgelseskommissionen.
Så var Jens Peter Vernersen utilfreds med, at jeg ikke gik ind
i, hvad Udvalget for Forretningsordenen skal beskæftige sig med, men altså
ærlig talt, det er jo ikke noget, en statsminister skal blande sig i; det må
Udvalget for Forretningsordenen og dets underudvalg jo suverænt afgøre.
Og så er det jo helt forkert, når Jens Peter Vernersen påstår,
at Skattestoppets ABC er lavet i Finansministeriet. Altså undskyld mig, det
vil
jeg godt tage patent på. Det er altså skrevet og første gang lagt ud på
Venstres hjemmeside, før vi overhovedet overtog regeringsansvaret, bl.a. for
at
den daværende regering ikke skulle være i tvivl om, hvad skattestoppet
indebar.
Så den der overskrift »Skattestoppets ABC«, den vil Jens Peter Vernersen
første
gang kunne have set på Venstres hjemmeside. Noget andet er så, at da vi så
overtager regeringsansvaret, så bliver den selvfølgelig omsat til et papir,
som
en regering så kan arbejde efter, men altså det er faktisk rækkefølgen i det.
Men der har på intet tidspunkt i hele det her forløb været
nogen som helst tvivl om, at selvfølgelig skal man altid kunne lukke
skattehuller, altså det har slet ikke noget med skattestoppet at gøre.
Og så vil Frank Aaen have mig til at svare på, om den daværende
skatteminister har givet fyldestgørende svar til Folketinget osv., men altså
jeg kan i det hele henvise til den redegørelse, der er i beretningen fra
undersøgelseskommissionen, og alt det andet om, hvorvidt der så er grundlag
for
at sige noget til det, som en minister har foretaget sig i den her sag, det
ligger i Udvalget for Forretningsordenen og dets underudvalg.
Udvalgsformanden
(René Skau Björnsson, S):
Ja tak. Og vi er klar til en spørgerunde mere. Morten Homann.
Morten Homann
(SF):
Det lyder jo næsten på statsministeren, som om der ikke er
noget at komme efter, og jeg er faktisk personligt i øvrigt faktisk heller
ikke
i tvivl om, at det i statsministerens hoved hele vejen igennem har været
selvklart, at man skulle kunne lukke skattehuller. Det har jeg faktisk ikke
statsministeren mistænkt for at have været i tvivl om. Men man kan ikke desto
mindre jo se, og det fremgår jo også af undersøgelseskommissionens
konklusioner, at der har været udbredt tvivl blandt Skatteministeriets
embedsmænd. Det kan selvfølgelig være, fordi de er knap så velbegavede som
statsministeren, eller det kan være, fordi de ikke har læst så grundigt på
lektien som han, men ikke desto mindre må man jo forholde sig til, at der har
været en væsentlig tvivl. Og derfor er det jo stadig interessant at få
klarlagt, at når der nu er taget højde for ganske mange andre ting i
udmøntningen af skattestoppet, der er mange tænkelige og utænkelig
situationer,
som er vejet og vurderet, men ikke lige netop til spørgsmålet om, om man kan
lukke skattehuller, hvornår er det så, at den diskussion kommer op, og man
får
præciseret, at selvfølgelig kan man lukke skattehuller? Set udefra, set fra
mit
synspunkt, set fra Folketinget, så er det noget, som kommer i forbindelse med
den her sag, efter den her sag. Men hvis det er noget, en diskussion, som
bliver afklaret før det, også for dem, som opfatter det som mindre selvklart
end statsministeren, så kunne det være rart at få et tidspunkt på, hvor det
rent faktisk foregik.
Og så vil jeg godt holde fast i, at selv om der ikke bliver
rejst tvivl om lige netop departementschefens forståelse af skattestoppet, så
er der dog rejst tvivl om, hvorvidt man kunne fremsætte lovforslag, som
indeholdt skærpelser eller ej, så men der er i hvert fald en udbredt tvivl
om, hvad VK-regeringens skattepolitik er helt op på departementschefniveau
efter tiltræden, og det er jo noget af det, som undersøgelseskommissionen jo
også konkluderer er årsagen til, at det gik så galt med det her lovforslag.
Udvalgsformanden
(René Skau Björnsson, S):
Ja, så er det Jens Peter Vernersen.
Jens Peter Vernersen
(S):
Ja, sådan her en tid efter kan det jo også være lidt
interessant at få afklaret, hvornår det her var en skærpelse, og hvornår det
blev et skattehul, fordi der er jo ikke nogen som helst tvivl om, at i
regeringens
optik bliver det her et skattehul, da man får forfærdelig travlt med at lukke
det, fordi der siver 9 mia. ud af kassen i et fradrag til TDC. Så er man nødt
til at definere det som et skattehul, men i en tidligere fase er der jo tale
om, at man fjerner en skærpelse i lovgivningen, som kunne have lukket det,
der
senere er defineret som et skattehul. Det var jo ikke defineret som et
skattehul i første omgang. Det ved jeg faktisk ret præcist, fordi jeg sad i
Ligningsrådet og fulgte de forhandlinger der, og der var der ikke tale om, at
det var et skattehul. Der var tale om en skærpelse, der skulle sikre, at den
her slags fradrag ikke kunne opstå. Men det er selvfølgelig bekvemt for
regeringen, når nu det hele brænder sammen og man står med det her glødende
spørgsmål i hånden, at så sige: Det er et skattehul, nu skal det lukkes. Men
det var jo ikke sådan, vi stod i en tidligere fase, der var der tale om en
skærpelse i stedet for. Det kan man jo også meget tydeligt læse, når man
gennemlæser både beretningen, men ikke mindst protokollerne fra afhøringen.
Der
er jo beskrevet fantastisk godt, hvilke krumspring man har foretaget for at
komme ud af den her sag.
Og så må jeg sige, da sagen var rejst i Folketingets spørgetid
den onsdag der i 2003, må det jo være, ja, der må jeg sige, der indtog
statsministeren jo samme attitude som nu: At der var ingen problemer. Det
viste
det sig så, der var, så derfor synes jeg måske, at statsministeren skulle
være
sådan lige lidt ydmyg over for det her.
Og så må jeg sige det der med Skattestoppets ABC, det kan da
godt ske, at det stod på Venstres hjemmeside, men der, hvor det bliver noget,
som Folketinget forholder sig til, det er, da det bliver formuleret, og
statsministeren undlod jo behændigt at fortælle, at det var så også ovre i
Finansministeriet, man fik det papir fra i foråret der, efter man var trådt
til.
Men synes statsministeren ikke alligevel, det er betænkeligt,
at man har en minister, der stort set ingenting ved om det, der foregår, på
trods af at det er en sag af denne her størrelsesorden? For det er jo også
det,
man kan læse. Skatteministeren har ingen erindring, ved ingenting, på trods
af
at han har fået sagen forelagt i Ligningsrådet ikke så forfærdelig lang tid
før, han tiltrådte som skatteminister. Det kan godt ske, man kan frikendes i
sådan en sag juridisk, men politisk må man da have et ansvar. Juridisk er man
sikkert frikendt, fordi det er undskyldelig uvidenhed, men det gælder jo vel
ikke politisk.
Udvalgsformanden
(René Skau Björnsson, S):
Ja tak. Så er det Frank Aaen.
Frank Aaen
(EL):
Når man nu spørger lidt til det der med, hvornår blev det
formuleret, at regeringens skattepolitik ikke var til hindring for at lukke
et
skattehul, så er det jo, fordi da statsministeren var skatteminister var der
jo
ledende embedsfolk i Skatteministeriet, der citerede statsministerens –
den
daværende skatteministers – holdning til skattehuller på den måde, at
skattehuller var ikke et hul, men et åndehul. Og derfor er det jo lidt
interessant at vide, hvornår skatteministeren, statsministeren har givet et
nyt
signal. Hvornår er det første gang sagt offentligt, at regeringens politik på
skatteområdet ikke er til hindring for lukning af skattehuller? Stod det på
Venstres hjemmeside f.eks., når der bliver henvist til den? Eller hvornår er
det ellers sagt første gang, så embedsmændene for alvor kunne høre det?
Og så vil jeg bare sige, at det jo, jeg vil lige igen sige,
statsministeren er altså meget selektiv i sin citering, og derfor bliver jeg
nødt til at sige det helt, hvad hedder det, præcist, at når statsministeren
citerer fra side 261 i beretningen om, at der ikke er noget, der er til
hinder
for lukningen af huller i skattelovgivningen, så er der bare to linjer, tre
linjer længere nede den konklusion, at denne opfattelse ikke i denne periode
var
trængt ud i alle dele af embedsværket, og der henvises præcis til de ledende
embedsmænd, der har med den her sag at gøre. Jeg synes, altså, når man nu
citerer og oven i købet gør det flere gange, så bør man vel sådan set citere
helheden og ikke kun det, der passer en bedst.
Og så spurgte jeg altså efter: Kan man forestille sig – jeg fik
ikke noget svar – kan man forestille sig, at en skatteminister tager en
paragraf ud, uden at der bliver spurgt til konsekvensen af at tage den
paragraf
ud, og i særdeleshed da den paragraf er begrundet med en kogebog, der
forklarer, hvordan virksomheder i dag, altså på det tidspunkt, er i stand til
at kunne udnytte reglerne i skattelovgivningen til et skattehul? Kan man
forestille sig, at en minister tager en paragraf ud uden at spørge til
konsekvenserne af at tage den ud og i den forbindelse ikke er blevet oplyst
om,
at det her vil fjerne en beskreven mulighed i det oprindelige lovforslag?
Udvalgsformanden
(René Skau Björnsson, S):
Ja tak. Og så er det statsministeren.
Statsministeren
(Anders Fogh Rasmussen):
Først til Morten Homann. Igen må jeg klart afvise påstanden om,
at der skulle have været en udbredt tvivl om, hvordan skattestoppet forholder
sig til lukning af skattehuller. Det fremgår tværtimod krystalklart af
beretningen
fra undersøgelseskommissionen, at blandt de embedsmænd, der centralt havde
beskæftiget sig med det her, var der ingen som helst tvivl. Det står meget
klart side 261, at der i de dele af centraladministrationen, som særligt
beskæftigede sig med rækkevidden af det nyligt indførte skattestop, ikke var
tvivl om, at skattestoppet ikke var til hinder for lukning af huller i
skattelovgivningen. Og der er det meget interessant, så tager Frank Aaen fat
og
siger: Ja, men statsministeren må sandelig også læse op af det næste, nemlig
at
der er embedsmænd, der har afgivet forklaring, hvor man så må få det indtryk,
at den opfattelse, som altså de ledende embedsmænd klart havde, at den
opfattelse i denne periode ikke var trængt ud i alle dele af embedsværket.
Jo,
men det, jeg har beskæftiget mig med, det er dem, der har truffet
beslutninger
om, hvorvidt L 61 skulle genfremsættes i sin helhed, eller man skulle komme
med
et nyt forslag, de var ikke i tvivl.
Men så synes jeg, når Frank Aaen nu er så krævende i, at vi skal
læse op af det hele, og det kan vi da godt, så synes jeg, hr. Frank Aaen
burde
læse det hele op i sin helhed, fordi hvis vi så fortsætter efter det, som
Frank
Aaen vil have mig til at læse op, hvis man så fortsætter, så når vi hertil,
hvad undersøgelseskommissionen fastslår som sin konklusion. Den siger nemlig:
Som anført må kommissionen lægge til grund, at spørgsmålet om skattestoppets
forhold til lukning af huller ikke har spillet nogen rolle i forbindelse med
beslutningen om, at lovforslag L 61 ikke skulle indgå og bum, bum, bum.
Altså,
ligegyldigt hvordan Morten Homann, ligegyldigt hvordan Frank Aaen og Jens
Peter
Vernersen prøver at vende og dreje det her, så er undersøgelseskommissionens
beretning krystalklar. Den fastslår, at hele det der spørgsmål har ingen
betydning haft i forbindelse med beslutningen om, hvilket lovforslag der
skulle
fremsættes. Man kan drive politik på det, ja, det kan man gøre, men man kan
ikke gøre det med støtte i beretningen fra undersøgelseskommissionen, for den
er meget klar på det her punkt.
Så spørger Morten Homann: Jamen hvornår kom det her i det hele
taget op, diskussionen om, hvorvidt skattestoppet var til hinder for at lukke
skattehuller? Jamen da det har været så selvklart altid, at selvfølgelig skal
man kunne lukke skattehuller, så er den diskussion jo kun kommet op, fordi
oppositionen prøver at påstå det modsatte. Altså, det er jo den eneste grund
til, det kommer op, fordi det er så selvklart, at selvfølgelig skal man lukke
skattehuller, hvis man opdager et skattehul, at det er en irrelevant
diskussion
– undtagen i den situation, hvor oppositionen prøver at rent ud sagt slå
plat
på en påstand om, at skattestoppet skulle være til hinder for at lukke
skattehuller. Så det er jo kun på den måde, det overhovedet kommer op til at
blive en diskussion.
Så siger Jens Peter Vernersen: Jamen det var Finansministeriet,
der udgav et papir om skattestoppet. Ja, selvfølgelig, hvem ellers? havde jeg
nær sagt, altså. Det er klart, når en regering tiltræder, så kommer man med
sine papirer fra oppositionstiden osv., og med al respekt så fortjener de
ofte
en god omgang i embedsværket. Det er da meget naturligt, sådan tror jeg alle
regeringer har haft det: De træder til, kommer med deres papirer og deres
politiske synspunkter, og så skal det så omsættes til retningslinjer for,
hvordan man kører politikken i det daglige. Og det er meget naturligt, det er
Finansministeriet, det er der jo slet ikke noget som helst odiøst i, alt
andet
ville da være meget, meget mærkeligt.
Og Jens Peter Vernersen vender så hele tiden tilbage til,
altså: Hvad vidste den tidligere skatteminister, hvad gjorde den tidligere
skatteminister, hvad svarede den tidligere skatteminister? Altså, jeg må bare
sige, det fremgår alt sammen af beretningen fra undersøgelseskommissionen, og
for så vidt angår ministres gøren og laden i disse sager, så er det jo i
henhold til Folketingets egne regler henlagt til en vurdering i Udvalget for
Forretningsordenen og dets underudvalg.
Og det er i virkeligheden jo også svar til Frank Aaen, der hele
tiden prøver at grave i det samme. Og det andet spørgsmål, som Frank Aaen
stillede, har jeg svaret på. Tak.
Udvalgsformanden
(René Skau Björnsson, S):
Ja tak. Så er det Morten Homann.
Morten Homann
(SF):
Nu ved jeg ikke, om jeg skal give statsministeren gode råd, men
måske kunne det være sådan stof til eftertanke – ikke bare i den her
sag, men
også i andre sager – om statsministeren ikke opfatter lidt for mange
ting som
selvindlysende og selvklart. Måske er nogle af de vanskeligheder, som
statsministerens
parti og statsministerens regering er en del af for tiden, måske kan de jo
måske skyldes, at der er for mange ting, som statsministeren selv opfatter
som
indlysende, men som omverdenen måske ikke helt har forstået. I det lys kunne
man jo godt studse over, at der var nogle embedsmænd – det konkluderer
rapporten fra undersøgelseskommissionen – som havde forstået det, som
statsministeren personlig synes er selvklart, nemlig at skattestoppet sagtens
gav mulighed for, at man kunne lukke skattehuller, men alligevel, at der var
fire ikke tilfældige embedsmænd, men ledende medarbejdere i
Skatteministeriets
departement, som alligevel var i tvivl, for hvem det altså ikke var
selvklart,
at skattestoppet udelukkede ikke udelukkede at lukke huller. Det er de fire
navngivne medarbejde på side 261 i rapporten.
Så står det ikke klart for statsministeren efter det her, at
selv om han selv opfatter nogle ting som selvklart, så er det ikke
nødvendigvis
det samme som, at selv ledende medarbejdere i centraladministrationen også
deler den opfattelse?
Men der blev så heller ikke svaret på mit spørgsmål fra
tidligere, som også jeg tror Frank Aaen gentog: Hvornår blev det præciseret i
forbindelse med skattestoppet, at man godt kunne lukke huller? Mig bekendt
blev
det ikke præciseret i den udgave af skattestoppet, som blev præsenteret før
Folketingsvalget af Venstre. Det fremgår mig bekendt heller ikke af det
første
papir, som kom fra Finansministeriet, men på et eller andet tidspunkt er det
jo
så noget, som er blevet formuleret offentligt. Jeg har hørt det første gang
offentligt, efter den her diskussion rullede i efteråret 2003, men hvis det
er
noget, som er blevet offentligt kendt eller blevet kendt vel bredere ud i
centraladministrationen på et tidligere tidspunkt, så vil det jo være nyttigt
at få det på det rene her og nu.
Udvalgsformanden
(René Skau Björnsson, S):
Ja, så er det Frank Aaen.
Frank Aaen
(EL):
Jeg har stadig væk ikke fået svar på, om en minister tager en
paragraf ud bevidst og uden at sætte sig ind i konsekvenserne af at tage den
paragraf ud. Det er jo det helt centrale spørgsmål. Der træffes en
beslutning,
og der spørges åbenbart ikke til konsekvenserne af beslutningen. Og
holdningen
i det embedsapparat, som arbejder med den her lov, er så præget af, at man
ikke
må have lov til at gennemføre nogen skærpelser, fordi det vil være en
overtrædelse af skattestoppet, det er, at da de før fremsættelsen af loven
med
hullet, før fremsættelsen får en fax, hvor der siges, at det forslag, som
SR-regeringen havde fremlagt, ville være et brud på skattestoppet, fordi det
ville betyde, at en virksomhed kommer til at betale mere i skat – det
var
nemlig det, det gik ud på, at TDC skulle betale mere i skat, fordi de ikke
skulle have hullet – at det at lukke det hul var et brud på
skattestoppet, at
det blev af embedsværket opfattet som værende en korrekt beskrivelse, som man
ikke engang forelagde ministeren åbenbart, men bare tog ad notam og sagde: Vi
må tage den paragraf ud. Men helt op i toppen af embedsapparatet vidste man
på det
tidspunkt, før loven blev fremsat, at der var et meget stort beløb på spil,
men
på grund af den holdning, som lå fra den nye regering, så mente man ikke
engang, at her var et hul, man skulle overveje at lukke, der var bare en
skærpelse, man skulle undlade, og derfor blev beslutningen truffet i
embedsværket. Og det er da et problem for en regering, at den har givet det
indtryk, at lukningen af et hul er i strid med regeringens skattepolitik, og
det er i hvert fald et problem, hvis det er sådan, at vi ikke kan komme det
nærmere, at en minister træffer beslutninger uden at sætte sig ind i
konsekvenserne af beslutningen, eller hvis ministeren har sat sig ind i
konsekvenserne, men bare glemt det, som det jo også kunne tolkes, det, der
står
i beretningen, at så er det jo et endnu større problem for statsministeren,
at
man han en minister, der bevidst lader huller stå åbne.
Udvalgsformanden
(René Skau Björnsson, S):
Ja tak. Så er det Jens Peter Vernersen.
Jens Peter Vernersen
(S):
Man kan jo læse meget i den her rapport, der ligger, og
statsministeren vælger åbenbart at forsøge at hvidvaske sig selv, hvad der nu
er ret vanskeligt.
Hvis man går ind på disse atpunkter, som statsministeren har
nævnt, på side 334, så står det jo helt klart, at det var ikke TDC’s
henvendelse,
der gjorde, at afsnittet kom ud. Årsagen til, at det afsnit, der kunne have
lukket hullet, ikke kom ud – eller beslutningen om det – blev
truffet af Ivar
Nordland som opfyldelse af dennes løfte til Peter Loft om, at alle skærpelser
skulle ud af lovforslag L 61, inden dele af dette kunne indgå i den
borgerlige
regerings lovforslag L 99. Altså, det er jo da både klart og præcist. Og jeg
vil godt spørge statsministeren: Har skatteministeren ikke noget ansvar for
det
overhovedet? Er det sådan noget, der kører fuldstændig uafhængigt af
ministeren
ovre i Skatteministeriet, at departementschefen siger, at alle skærpelser
skal
ud? Er det sådan hvorfor har vi så i det hele taget ministre? Det er der jo
ingen grund, hvis ikke ministeren har ansvar for sådan noget som det der.
Hvad
siger statsministeren til det?
Udvalgsformanden
(René Skau Björnsson, S):
Ja tak. Så er det statsministeren, og jeg tror, det bliver
sidste besvarelse i dag, så er tiden gået for samrådet.
Statsministeren
(Anders
Fogh Rasmussen):
Jeg vil bare sige til Morten Homann, at der er jo ingen grund
til at præcisere det, der er selvindlysende klart. Selvfølgelig kan man altid
lukke skattehuller, og selvfølgelig skal man altid lukke skattehuller. Altså,
det er så selvindlysende klart, at det burde jo være hævet over enhver
diskussion, og det er jo kun blevet en diskussion, fordi oppositionen
fuldstændig hæmningsløst hævder det modsatte, og det er selvfølgelig altså,
det er jo et politisk sigte, oppositionen er ude i, det er jo bare for at
miskreditere
skattestoppet. Det er så gennemskueligt, at det er det, det hele handler om.
Og
det er selvfølgelig skuffende for oppositionen, at der så ikke er støtte til
synspunktet i beretningen fra undersøgelseskommissionen, det kan jeg da godt
se, men sådan er det altså.
Og derfor kan jeg bare sige også til Jens Peter Vernersen, at
det er jo altså sådan, at reglerne i Folketinget er meget klare, at
spørgsmålet
om ministre behandles i Udvalget for Forretningsordenen og dets underudvalg,
og
jeg synes ikke, der er nogen grund til, at hverken dette . altså at
Skatteudvalget
så agerer sådan en parallel undersøgelseskommission. Altså, sagen er jo
meget,
meget grundigt undersøgt af undersøgelseskommissionen, alle oplysninger
ligger
her, og undersøgelseskommissionen har jo meget klart fastslået, at der er
ikke
nogen grund til at antage, at skatteministeren skulle være klar over, at der
her skulle være et hul. Og det fremgår også meget klart af
undersøgelseskommissionens
beretning, at spørgsmålet om skattestop har overhovedet slet ikke indgået ved
beslutningen om, hvorvidt det gamle L 61 skulle fremsættes i en helhed eller
ej. Altså, konklusionerne er meget, meget klare, og jeg kan bare henvise til
dem.
Udvalgsformanden
(René Skau Björnsson, S):
Ja, tak til statsministeren og underudvalget og gæsterne. Det
åbne samråd er slut.
Bilag 5
Svar på spørgsmål
58-61 alm. del stillet af Skatteudvalget (til statsministeren).
UUF alm. del – bilag
15
Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål 58-61
alm. del stillet af Skatteudvalget.
Spørgsmål 58:
Vil ministeren, som opfølgning på samrådet den 8. november
2006, redegøre for, hvornår det første gang blev sagt offentligt, at
skattestoppet ikke er til hinder for lukning af skattehuller?
Svar:
Skattestoppet og dets betydning for lukning af huller har været
gjort til genstand for en række afhøringer i Skattefradragssagskommissionen,
ligesom skattestoppet er emnet for nogle af de dokumenter, som er indgået i
kommissionens undersøgelse.
Jeg har ikke et andet eller bedre grundlag, end det
kommissionen har brugt, og jeg skal derfor henvise til kommissionens
beretning.
Spørgsmål 59:
Vil ministeren, som opfølgning på samrådet den 8. november
2006, redegøre for, hvor det er blevet præciseret, at en lukning af et
skattehul
godt må være en skærpelse af beskatningen?
Svar:
Jeg skal henvise til svar på spørgsmål 58 alm. del.
Spørgsmål 60:
Vil ministeren, som opfølgning på samrådet den 8. november
2006, redegøre for, i hvilket omfang og på hvilket tidspunkt den præcise
fortolkning af skattestoppet blev meldt ud til medarbejderne i
Skatteministeriets departement af Skatteministeriets departementschef efter
regeringsskiftet
i nov. 2001?
Svar:
Jeg skal henvise til svar på spørgsmål 58 alm. del.
Spørgsmål 61:
Vil ministeren, som opfølgning på samrådet den 8. november
2006, redegøre for, hvornår de omtalte fradragsmuligheder i TDC-sagen første
gang blev defineret som værende et skattehul?
Svar:
Jeg skal henvise til svar på spørgsmål 58 alm. del.
Lignende dokumenter
- Betænkning og indstilling om ændring af forretningsorden for Folketinget (Justering af rammerne for opfølgning på beretninger fra granskningskommissioner og visse undersøgelseskommissioner) Retsinformation · 13. maj 2022
- Beretning om Skattesagskommissionens beretning Retsinformation · 11. marts 2015
- Betænkning og indstilling vedrørende ændring af forretningsordenen for Folketinget Retsinformation · 11. maj 1999
- Folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget Retsinformation · 25. maj 1999
- Betænkning og indstilling om Instrukskommissionens beretning Retsinformation · 28. januar 2021
- Beretning om Blekingegade-kommissionens beretning Retsinformation · 11. marts 2015