Spring til indhold

Retsinformation

Beretning om skattefradragssagen

2006/1 BR 0Selvstændig beretningFolketinget8. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 28.

februar 2007

Beretning

om

skattefradragssagen

1. Udvalgets opgaver og arbejdets organisering

Den 16. juni 2006 afgav undersøgelseskommissionen vedrørende

skattefradragssagen beretning.

Ifølge Folketingets forretningsorden skal alle beretninger fra

undersøgelseskommissioner, der vedrører ministres, herunder afgåede

ministres,

forhold, behandles af Udvalget for Forretningsordenen med henblik på eventuel

indstilling om ansvarsspørgsmålet, jf. forretningsordenens § 56, 1. pkt.

Udvalget har nedsat et permanent underudvalg til den

forberedende behandling af sager vedrørende undersøgelseskommissioner.

Underudvalget skal således afgive udtalelse til udvalget til brug for dettes

beretning eller betænkning til Folketinget vedrørende en eventuel indstilling

om ansvarsspørgsmålet for ministre, herunder afgåede ministre, jf.

forretningsordenens

§ 59, 1. pkt.

2. Afgrænsning af undersøgelseskommissioners

opgaver

Af lov om undersøgelseskommissioner fremgår følgende:

»§ 4.

Undersøgelseskommissionen har ikke

dømmende myndighed.

Stk. 2.

Undersøgelseskommissionen kan få til opgave at

undersøge og redegøre for et faktisk begivenhedsforløb.

Stk. 3.

Læs alt

Undersøgelseskommissionen kan endvidere få til

opgave at komme med forslag til sådanne ændringer af love, administrative

bestemmelser eller administrativ praksis, som undersøgelsen kan begrunde.

Stk. 4.

Undersøgelseskommissionen kan i øvrigt få til

opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger

grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar. En

undersøgelseskommission

kan dog ikke få til opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af

spørgsmålet om ministres ansvar.

Stk. 5.

Er et medlem af undersøgelseskommissionen

dommer, foretager undersøgelseskommissionen alene retlige vurderinger som

nævnt

i stk. 4 i det omfang, dommeren ikke finder det retssikkerhedsmæssigt

betænkeligt.«

Det er således ikke undersøgelseskommissioners opgave, jf. lov

om undersøgelseskommissioner § 4, stk. 4, at foretage retlige vurderinger af

ministres forhold. Vurderinger af ministres politiske og/ eller retlige

ansvar

tilkommer under hensyn til de særlige regler om ministeransvar udelukkende

Folketinget, jf. grundlovens §§ 15 og 16.

3. Baggrunden for nedsættelse af

undersøgelseskommissionen

Den 9. oktober 2003 fremsatte daværende skatteminister Svend

Erik Hovmand lovforslag nr. L 27: Forslag til lov om ændring af

selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og ligningsloven.

Under behandlingen af dette lovforslag blev der rejst spørgsmål

om, fra hvilket tidspunkt skattemyndighederne havde været bekendt med de

anvendelsesmuligheder, som den gældende skattelovgivning indebar, og som

lovforslaget tilsigtede at lukke.

Både statsminister Anders Fogh Rasmussen og

skatteminister Svend Erik Hovmand besvarede mundtlige og skriftlige spørgsmål

herom i Folketinget, og i et brev af 27. november 2003 til Folketingets

formand

oplyste statsministeren, at regeringen havde besluttet at nedsætte en

undersøgelseskommission med henblik på en uvildig undersøgelse.

4. Kommissoriet

Undersøgelseskommissionens kommissorium blev fastlagt med

udgangspunkt i et udkast til kommissorium, som justitsministeren den 4.

december 2003 sendte til udvalget. Socialdemokratiet foreslog i brev af 9.

december 2003 nogle ændringer og tilføjelser. Udkastet af 4. december 2003

blev

endvidere forhandlet i et samråd med justitsministeren i udvalget den 10.

december

2003. På baggrund deraf fremsendte justitsministeren den 16. december 2003 et

ændret udkast til kommissorium. Dette seneste udkast svarer til det endelige

kommissorium.

Kommissoriet for undersøgelseskommissionens arbejde har været

følgende:

»Justitsministeren nedsætter herved i medfør af § 1, stk. 1, i

lov om undersøgelseskommissioner en kommission til undersøgelse af den

såkaldte

skattefradragssag.

Lovforslag L 61 af 24. oktober 2001 om ændring af en række

skattelove indeholdt i § 1, nr. 2, bestemmelser, der tog sigte på en nærmere

regulering af det forhold, at en adgang i udlandet til, at et datterselskab

skattefrit kan overdrage aktiver (herunder goodwill) til et nyt

datterselskab,

efter de danske regler om frivillig sambeskatning skaber mulighed for at

forøge

grundlaget for skattemæssige fradrag for moderselskabet. Lovforslaget havde

på dette

punkt til formål at ophæve den nævnte mulighed.

I forbindelse med folketingsvalget i november 2001 bortfaldt

lovforslag L 61.

Lovforslag L 99 af 7. februar 2002 om ændring af en række

skattelove (vedtaget som lov nr. 313 af 21. maj 2002) indeholdt visse

bestemmelser svarende til dem, der var indeholdt i det ovenfor omtalte

lovforslag L 61, men ikke bestemmelser om ophævelse af den nævnte mulighed

for forøgelse

af grundlaget for skattemæssige fradrag. Sådanne bestemmelser er derimod

indeholdt

i lovforslag L 27 af 9. oktober 2003 om ændring af bl.a. selskabsskatteloven.

Undersøgelseskommissionen har efter § 4, stk. 2, i lov om

undersøgelseskommissioner til opgave at undersøge og redegøre for det samlede

begivenhedsforløb, som knytter sig til, at skatteministeren ikke i

forbindelse med

lovforslag L 99 – eller på et senere tidspunkt inden fremsættelsen af

lovforslag

L 27 – fremsatte forslag om bestemmelser om en regulering af den omtalte

fradragsmulighed. Undersøgelseskommissionen skal tillige undersøge og

redegøre

for baggrunden for fremsættelsen af lovforslag L 61.

I den forbindelse skal kommissionen bl.a. undersøge, hvornår og

i hvilket omfang skattemyndighederne blev bekendt med konkrete tilfælde af

virksomheders anvendelse af den nævnte mulighed for forøgelse af grundlaget

for

skattemæssige fradrag eller med virksomheders konkrete overvejelser eller

planer herom. Undersøgelsen skal herunder omfatte spørgsmålet om den nærmere

håndtering af en skrivelse af 16. oktober 2000 fra Told- og Skattestyrelsen

(Selskabsrevisionskontor

Århus) til Told- og Skattestyrelsens selskabsbeskatningsafdeling.

I sammenhæng med den nævnte undersøgelse af konkrete tilfælde af

virksomheders anvendelse af muligheden for forøgelse af grundlaget for

skattemæssige fradrag skal kommissionen undersøge størrelsen af det samlede

beløb,

som i konsekvens af sådanne anvendelser ikke er tilgået skattemyndighederne.

Kommissionens undersøgelse skal endvidere omfatte de

besvarelser, som regeringen har afgivet til Folketinget om sagen.

På baggrund af den beskrevne undersøgelse og redegørelse skal

undersøgelseskommissionen efter § 4, stk. 3, i lov om

undersøgelseskommissioner

komme med forslag til sådanne ændringer af love, administrative bestemmelser

eller

administrativ praksis, som undersøgelsen kan begrunde, ligesom kommissionen

efter lovens § 4, stk. 4, skal foretage retlige vurderinger til belysning af,

om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til

ansvar.«

5. Undersøgelseskommissionens konklusioner

Af beretningen fra undersøgelseskommissionen fremgår, at

kommissionen har bemærkninger, der har karakter af egentlig kritik af tre

embedsmænd i Skatteministeriet, men ingen af de pågældende handlinger eller

undladelser kan ifølge kommissionen tilregnes de implicerede embedsmænd som

tjenesteforsømmelse.

Kommissionen finder imidlertid anledning til at bemærke, at en

samlet bedømmelse af hændelsesforløbet fra efteråret 2000 til sommeren 2003

efterlader det indtryk, at Skatteministeriets system som sådant ikke har

reageret adækvat på de oplysninger, der er tilgået systemet.

Med hensyn til statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere

skatteminister Svend Erik Hovmand lægger undersøgelseskommissionen i

beretningen til grund,

–

at

det materiale, som blev lagt til Svend Erik Hovmand i forbindelse med hans

tiltræden som skatteminister, ikke indeholdt omtale af TDC’s

henvendelser om de

skatteretlige konsekvenser af omstruktureringen af Talkline GmbH, og at der

intet grundlag er for at antage, at han på dette tidspunkt på anden måde

skulle

være blevet orienteret herom,

–

at

der heller intet grundlag er for at antage, at Svend Erik Hovmand ved sin

tiltræden

som skatteminister blev orienteret om, at lovforslag L 61 indeholdt et

forslag

til en ændring af selskabsskattelovens § 31, stk. 6, der skulle lappe et hul

i skattelovgivningen,

–

at

Svend Erik Hovmand først i perioden mellem den 16. og den 23. juni 2003 blev

orienteret om TDC-sagen,

–

at

Statsministeriet den 23. juni 2003 blev underrettet om TDC-sagen, og

–

at

der intet grundlag er for at antage, at statsminister Anders Fogh Rasmussen

skulle

have andre oplysninger om TDC-sagen end dem, som han via Statsministeriet

modtog

fra Skatteministeriet.

6. Underudvalgets behandling af sagen

Udvalget modtog den 16. juni 2006 beretningen fra undersøgelseskommissionen

til undersøgelse af skattefradragssagen.

Formanden for udvalget bad den 16. juni 2006 formanden for

underudvalget om at foretage det fornødne med henblik på sagens videre

behandling, jf. UFO alm. del – bilag 54, folketingsåret 2005-06.

I overensstemmelse med Folketingets forretningsordens § 56,

hvorefter de involverede ministre gives lejlighed til at kommentere

kommissionsberetninger, bad underudvalget ved breve af 28. juni om

statsminister Anders Fogh Rasmussens og tidligere skatteminister Svend Erik

Hovmands eventuelle kommentarer inden den 10. august 2006 til

undersøgelseskommissionens beretning, jf. UUF alm. del – bilag 1,

folketingsåret

2005-06 og UFO alm. del − bilag 57, folketingsåret 2005-06. Den 9.

august

2006 meddelte Svend Erik Hovmand, at han ikke havde bemærkninger til

undersøgelseskommissionens beretning, jf. UUF alm. del – bilag 2,

folketingsåret

2005-06, og UFO alm. del – bilag 59, folketingsåret 2005-06.

Underudvalget har behandlet undersøgelseskommissionens beretning

i 3 møder med henblik på at vurdere, om de beskrevne forhold i beretningen

vedrørende statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere skatteminister

Svend Erik Hovmand kan begrunde, at der bliver gjort et ansvar gældende. Det

er

derimod ikke underudvalgets opgave at vurdere embedsmændenes forhold.

Underudvalget har deltaget i Skatteudvalgets samråd med

statsministeren den 8. november 2006 om samrådsspørgsmål J, K, L og M, jf.

UUF

alm. del – bilag 4, 7 og 12.

Underudvalget har modtaget statsminister Anders Fogh Rasmussens

svar på spørgsmål 58-61 alm. del stillet af Skatteudvalget, jf. UUF alm. del

–

bilag 15.

Af Folketingets forretningsordens § 58 fremgår, at de

involverede ministre skal have lejlighed til på baggrund af udkast til

udtalelse fra underudvalget at afgive en skriftlig udtalelse til udvalget og

til i et møde med udvalget at redegøre nærmere for deres synspunkter. I

overensstemmelse hermed har underudvalget ved brev af 6. december 2006 givet

statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere skatteminister Svend Erik

Hovmand lejlighed til senest den 9. januar 2007 at afgive en skriftlig

udtalelse til underudvalget vedrørende underudvalgets udkast til udtalelse,

jf.

UUF alm. del – bilag 16. Hverken statsminister Anders Fogh Rasmussen

eller

tidligere skatteminister Svend Erik Hovmand har benyttet sig af muligheden

for

at afgive en sådan udtalelse.

Ifølge Folketingets forretningsordens § 59, 1. pkt., skal

underudvalget afgive udtalelse til Udvalget for Forretningsordenen til brug

for

dettes beretning eller betænkning til Folketinget. I overensstemmelse hermed

sendte underudvalget den 30. januar 2007 sin udtalelse af 10. januar 2007 til

Udvalget for Forretningsordenen, jf. UFO alm. del – bilag 21.

7.

Udvalgets behandling af sagen

Udvalget modtog den 16. juni 2006 beretningen fra

undersøgelseskommissionen til undersøgelse af skattefradragssagen. Samme dag

bad udvalgets formand formanden for underudvalget om at foretage det videre

fornødne med henblik på sagens behandling, jf. UFO alm. del – bilag 54,

folketingsåret

2005-06.

Udvalget modtog ved brev af 30. januar 2007 underudvalgets

udtalelse af 10. januar 2007, jf. UFO alm. del – bilag 21. Udvalget har

på

baggrund af underudvalgets udtalelse behandlet sagen i 2 møder.

Som bilag til beretningen er optrykt udvalgte udvalgsbilag.

8. Politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) finder ikke, at der er grundlag for at foretage sig videre.

Efter flertallets opfattelse har undersøgelseskommissionens

beretning om TDC-sagen, hvori bl.a. de faktiske forhold er grundigt

beskrevet, kunnet danne udgangspunkt for underudvalgets

forberedende

behandling af sagen. Udgangspunktet for underudvalgets arbejde er de

undersøgelsesberetninger, som undersøgelseskommissioner udarbejder, men

underudvalget kan dog undtagelsesvis foretage mindre undersøgelser til

belysning af en sag, jf. forarbejderne til kapitel XVIII i Folketingets

Forretningsorden, jf. UUF alm. del – bilag 2. Der er ikke fundet

behov for

at iværksætte yderligere undersøgelser eller andre tiltag til brug for

vurderingen af, om et ansvar kan gøres gældende over for de to i

TDC-sagen involverede ministre.

På baggrund heraf henviser flertallet, for så vidt angår

statsminister Anders Fogh Rasmussen, til undersøgelseskommissionens

konklusion

om, at der intet grundlag er for at antage, at statsminister Anders Fogh

Rasmussen skulle have andre oplysninger om TDC-sagen end dem, som han via

Statsministeriet modtog fra Skatteministeriet.

Flertallet henviser, for så vidt angår tidligere skatteminister

Svend Erik Hovmand, til undersøgelseskommissionens konklusion, hvoraf det

fremgår,

–

at

det materiale, som blev lagt til Svend Erik Hovmand i forbindelse med hans

tiltræden som skatteminister, ikke indeholdt omtale af TDC’s

henvendelser om de

skatteretlige konsekvenser af omstruktureringen af Talkline GmbH, og at der

intet grundlag er for at antage, at han på dette tidspunkt på anden måde

skulle

være blevet orienteret herom,

–

at

der heller intet grundlag er for at antage, at Svend Erik Hovmand ved sin

tiltræden som skatteminister blev orienteret om, at lovforslag L 61 indeholdt

et forslag til en ændring af selskabsskattelovens § 31, stk. 6, der skulle

lappe et hul i skattelovgivningen,

–

at

Svend Erik Hovmand først i perioden mellem den 16. og den 23. juni 2003 blev

orienteret om TDC-sagen, og

–

at

Statsministeriet den 23. juni 2003 blev underrettet om TDC-sagen.

Et

mindretal

i

udvalget (S, RV, SF og EL) udtaler følgende:

Undersøgelseskommissionen

har ikke taget stilling til et eventuelt ministeransvar i forbindelse med

skattefradragssagen.

Det påhviler Udvalget for Forretningsordenen

i givet fald

at gøre et

sådant ansvar gældende. Ved den manglende indsats fra regeringen og

Skatteministeriet

blev det danske samfund påført et milliardtab fra skat, der ellers skulle

have

været indbetalt af TDC med flere. Dette er en alvorlig sag, hvor i det

mindste

et politisk ansvar bør gøres gældende.

Daværende skatteminister

Svend Erik Hovmand burde som minister have sikret, at der ved den ændrede

genfremsættelse af SR-regeringens lovforslag L 61 om ændring af

selskabsskattelovens

§ 31, stk. 6, ikke skete en svækkelse. Det, man kan forlange af en minister,

er,

at han læser sit eget forslag igennem og spørger sine embedsmænd om

virkningerne af at tage bestemmelser ud af den tidligere regerings

lovforslag,

navnlig i betragtning af, at den pågældende bestemmelse i SR-forslaget var

ledsaget af bemærkninger, som gav anvisning på, hvordan eksisterende

skattebestemmelser kunne udnyttes, hvis ikke ændringen blev gennemført

(»kogebogen«). Dernæst må man forlange af en skatteminister, at han fra

første

færd gør jagten på »skattehuller« til en vigtig embedsopgave. Også det

forsømte

den tidligere skatteminister. Tværtimod lod Skatteministeriets

departementschef

udsende retningslinjer om, at alle forslag om »skærpelser« i

skattelovgivningen

skulle undgås efter regeringsskiftet.

Endelig er det et krav til

en minister, at han giver Folketinget retvisende svar på spørgsmål stillet i

Folketinget.

Både under udvalgsbehandlingen af L 99 (det genfremsatte, men ændrede forslag

om selskabsskattelovens § 31, stk. 6) og senere, i november 2003, i et

svarudkast til statsministeren tilsidesatte den daværende skatteminister sin

pligt til ikke at give Folketinget urigtige oplysninger, eller tilsidesatte

sin

pligt til at belyse sagen omhyggeligt.

Dette er en alvorlig sag

med meget store økonomiske konsekvenser for statsfinanserne. Større

agtpågivenhed

i Skatteministeriet ville have forhindret det store tab. Ansvaret for, at det

ikke skete, påhviler utvivlsomt tidligere skatteminister Svend Erik Hovmand.

Der

er derfor behov for, at Folketinget udtrykker sin misbilligelse af den

tidligere skatteministers embedsførelse i denne sag.

Hvad angår statsminister

Anders Fogh Rasmussen, udtaler mindretallet sin kritik af, at der ikke i

Statsministeriet

skete en granskning af skatteministerens lovforslag L 99 med henblik på at

klarlægge

konsekvenserne af ikke at medtage den tidligere regerings forslag. Som

ophavsmand til »skattestoppet« burde statsministeren have set det

som en

særlig forpligtelse at påse, at der ikke opstod alvorlige skattehuller i

kraft

af misforståelser af regeringens skattestop. Denne pligt levede

statsministeren

ikke op til i sin egenskab af regeringsleder med ansvar for tilsyn med

ministrenes embedsførelse.

P.u.v.

Christian Mejdahl

Bilag 1

Materialet er optrykt efter ønske fra udvalget.

Notat om besvarelse af samrådsspørgsmål i fagudvalg

parallelt med Udvalget for Forretningsordenens behandling af beretning fra en

undersøgelseskommission.

UFO alm. del – bilag 61

(2005-06)

Lovsekretariatets

notat af 23. august 2006 om besvarelse af samrådsspørgsmål i fagudvalg

parallelt

med UFO’s behandling af beretninger fra en undersøgelseskommission.

Baggrund

Den 27. november 2003 besluttede regeringen at nedsætte en

undersøgelseskommission

til undersøgelse af skattefradragssagen (TDC-sagen).

Undersøgelseskommissionen

blev nedsat i medfør af reglerne i lov om undersøgelseskommissioner.

Den 16. juni 2006 afgav skattefradragskommissionen beretning

vedrørende TDC-sagen. Beretningen fra undersøgelseskommissioner er under

behandling i Udvalget for Forretningsordenen.

Den 19. juni 2006 har Folketingets Skatteudvalg stillet 3

samrådsspørgsmål til statsministeren vedrørende TDC-sagen.

Reglerne i

Forretningsordenen for Folketinget

Folketingets behandling af beretninger, som er afgivet af

undersøgelseskommissioner nedsat i medfør af lov om

undersøgelseskommissioner,

er særskilt reguleret i Forretningsordenen for Folketinget, jf. kapitel XVIII

(§§ 54 – 60) om spørgsmål vedrørende ministeransvar.

§ 54 har følgende ordlyd:

Udvalget for Forretningsordenen behandler efter henvisning

eller på eget initiativ spørgsmål om, hvorvidt forhold fra en ministers side

skal give grundlag for, at ministeren søges draget til ansvar for det

pågældende

forhold.

§ 56, 1. pkt. har følgende ordlyd:

Alle

beretninger

fra

undersøgelseskommissioner, der vedrører ministres, herunder afgåede ministres

forhold, behandles af udvalget med henblik på eventuel indstilling om

ansvarsspørgsmålet.

§§ 56-59 indeholder endvidere en række retssikkerhedsgarantier

i forhold til de implicerede.

Ved udvalget skal i § 56, 1. pkt. forstås Udvalget for

Forretningsordenen(UFO).

Det forudsættes således, at alle undersøgelsesberetning

behandles i UFO. Behandlingen af undersøgelseskommissioners beretninger

forberedes i et underudvalg under UFO nedsat i overensstemmelse med

forretningsordenens § 59. UFO/underudvalgets opgave er således, at behandle

undersøgelseskommissioner beretninger med henblik på indstilling om

ansvarsspørgsmålet.

Ifølge forretningsordenen § 8 stk. 6, kan et udvalg bede en

minister om at besvaret spørgsmål mundtligt under et

samråd

i et udvalgsmøde. Muligheden for at stille udvalgsspørgsmål

i form af samråd er en blandt flere muligheder i Folketingets kontrol med

regeringen.

Hensigten med indføjelsen af Kap. XVIII (§§ 54-60) i

Folketingets forretningsorden, har næppe været

generelt

at begrænse

fagudvalgenes mulighed for at stille samrådsspørgsmål med en kritisk vinkel.

Omvendt må et fagudvalgs behandling af et emne, som behandles i en

undersøgelsesberetning, i form af samrådsspørgsmål ske i lyset af, at UFO

behandler undersøgelsesberetningen. Er der ikke i UFO taget stilling til, om

beretningen skal føre til kritik af en minister, bør fagudvalget være

tilbageholdende med at inddrage dette spørgsmål i et samråd.

Der har endnu ikke udviklet sig en praksis på dette område.

Bilag 2

Invitation til underudvalget til overværelse af

samråd i Skatteudvalget og samrådsspørgsmål R, S og T.

UUF alm. del bilag 4

Folketinget — Underudvalget

under Udvalget for Forretningsordenen

Christiansborg, den 11. oktober 2006

Til

udvalgets medlemmer

Invitation

til overværelse af samråd i skatteudvalget vedrørende

TDC-sagen

Efter aftale med Skatteudvalgets sekretariat inviteres underudvalgets

medlemmer til at overvære besvarelsen af samrådsspørgsmål R, S og T, som er

stillet statsministeren af skatteudvalget, og som vedrører TDC-sagen.

Samrådet

afholdes

den 8. november 2006 kl. 9.30 - 10.30

i værelse S-092.

Til orientering vedlægges de tre samrådsspørgsmål.

I et kommende samråd ønskes en drøftelse af følgende spørgsmål:

Ad

SAU

alm. del

R

Er statsministeren enig

i, at regeringen i den såkaldte TDC-sag i 2002 bevidst fjernede en regel, der

skulle have lukket et skattehul, og at regeringen dermed har et stort ansvar

for at pengene derefter fossede ud af statskassen?

S

Er statsministeren enig

i, at dette skattehul var klart beskrevet i det forslag om lukning heraf, som

regeringen undlod at genfremsætte, og at regeringen dermed har et ansvar for

at

hullet efterfølgende blev brugt af flere firmaer?

T

Er statsministeren enig

i, at regeringen må påtage sig et direkte ansvar i TDC-sagen – eller er

statsministeren enig med den tidligere skatteminister, Svend Erik Hovmand når

han udtaler, at kommissionens beretning fritager ham for kritik i denne sag?

Bilag 3

Yderligere samrådsspørgsmål fra Skatteudvalget.

UUF alm. del – bilag 7

Folketinget —

Underudvalget

under Udvalget for

Forretningsordenen

Christiansborg, den 30. oktober 2006

Til udvalgets medlemmer

Overværelse

af samråd i skatteudvalget den 8. november 2006

vedrørende TDC-sagen - yderligere 1 samrådsspørgsmål

I forlængelse af UUF alm. del -

bilag 4 kan oplyses, at der er stillet yderligere et samråds- spørgsmål

vedrørende

TDC-sagen.

Opmærksomheden skal henledes på,

at samrådsspørgsmål J, K og L svarer til samrådsspørgsmål R, S og T

(2005-06),

jf. UUF alm del. - bilag 4.

Til orientering vedlægges de

fire samrådsspørgsmål og de i spørgsmål M nævnte svar på SAU alm del –

spm.

373, 383 og 406 (2005-06).

I et kommende samråd ønskes en drøftelse af følgende spørgsmål:

Ad

SAU

alm. del

J

Er statsministeren enig

i, at regeringen i den såkaldte TDC-sag i 2002 bevidst fjernede en regel, der

skulle have lukket et skattehul, og at regeringen dermed har et stort ansvar

for at pengene derefter fossede ud af statskassen?

Samrådsspørgsmålet har

tidligere været stillet i folketingsåret 2005-06, jf. samrådsspm. R.

K

Er statsministeren enig

i, at dette skattehul var klart beskrevet i det forslag om lukning heraf, som

regeringen undlod at genfremsætte, og at regeringen dermed har et ansvar for,

at hullet efterfølgende blev brugt af flere firmaer?

Samrådsspørgsmålet

har tidligere været stillet i folketingsåret 2005-06, jf. samrådsspm. S.

L

Er statsministeren enig

i, at regeringen må påtage sig et direkte ansvar i TDC-sagen – eller er

statsministeren enig med den tidligere skatteminister, Svend Erik Hovmand,

når

han udtaler, at kommissionens beretning fritager ham for kritik i denne sag?

Samrådsspørgsmålet

har tidligere været stillet i folketingsåret 2005-06, jf. samrådsspm. T.

M

Vil statsministeren give

et bud på det samlede provenutab, som følge af TDC-sagen, hvis alle udnytter

deres fradrag fuldt ud, eller mener statsministeren lige som

skatteministeren,

at det ikke er muligt for regeringen at foretage en sådan beregning, jf.

skatteministerens svar på SAU alm. del – spm. 373, 383 og 406 (2005-06)?

Bilag 4

Statsministerens talepapir og afskrift af åbent

samråd i Skatteudvalget den 8. november 2006.

UUF alm. del – bilag

12

Notat om statsministerens

samråd vedrørende TDC. Besvarelse af samrådsspørgsmål J, K, L og M i

Skatteudvalget den 8. november 2006.

Statsministeren anførte

følgende:

Samrådsspørgsmålene

udsprang af, at Skattefradragskommissionen i juni måned afgav sin beretning

om

forløbet i den såkaldte TDC-sag.

Regeringen besluttede i

november 2003 at nedsætte kommissionen, efter at det stod klart, at de

oplysninger, der tidligere var afgivet til Folketinget i forbindelse med

besvarelsen af folketingsspørgsmål, ikke var i overensstemmelse med de

faktiske

forhold.

I november 2003 blev statsministeren

af Skatteministeriet orienteret om, at Told- og Skattestyrelsen i hvert fald

i

oktober 2000 var bekendt med TDCs konkrete overvejelser om forøgelse af

afskrivningsgrundlaget

ved indtræden under sambeskatning. Det var tidligere oplyst, at myndighederne

først havde kendskab hertil i maj 2002.

Regeringen lagde derfor

med nedsættelsen af kommissionen vægt på at tilvejebringe en fyldestgørende

redegørelse

for det samlede begivenhedsforløb i sagen. Det var for regeringen afgørende,

at

der ikke var begrundet tvivl om det centrale hændelsesforløb, og hvilke

konsekvenser der skulle drages på baggrund heraf.

Beretningen forelå nu

og gennemgik systematisk og grundigt et langt forløb, som havde haft mange

involverede.

Skatteudvalget havde på

baggrund af kommissionens beretning stillet tre samrådsspørgsmål, der var

koncentreret om regeringens ansvar i sagen.

Statsministeren fandt det

nødvendigt at erindre om, at der i Folketingets Forretningsorden var fastsat

særlige regler om, hvordan opfølgning på en beretning fra en

undersøgelseskommission skulle foregå for så vidt angik spørgsmål om,

hvorvidt

der var grundlag for at gøre ansvar gældende over for ministre.

Det fremgik af reglerne

i forretningsordenens kapitel 18, at sådanne spørgsmål behandledes af

Udvalget

for Forretningsordenen, som havde iværksat en nærmere proces med henblik på

opfølgning på beretningen.

Statsministeren

betonede dette fordi udvalgets spørgsmål i hvert fald i et vist omfang synes

at

dreje sig om, hvorvidt der måtte være grundlag for at gøre ansvar gældende i

forhold til bl.a. den tidligere skatteminister. Vurderingen af disse

spørgsmål var

imidlertid efter Folketingets Forretningsorden henlagt til

forretningsordensudvalget.

Derfor ville det ikke

være korrekt af statsministeren i den foreliggende sammenhæng at komme

nærmere

ind på sådanne spørgsmål. Det var ganske enkelt et spørgsmål om respekt for

den

formelle fremgangsmåde, som Folketingets egne regler anviste.

Inden for denne overordnede

ramme kunne statsministeren besvare udvalgets spørgsmål.

[Samrådsspørgsmål J og K]

Med hensyn til de

enkelte spørgsmål ville statsministeren besvare spørgsmål J og K samlet.

Den daværende regering

havde inden folketingsvalget i november 2001 fremsat et lovforslag – L

61 – der

blandt andet indeholdt forslag til ændring af selskabsskattelovens § 31, stk.

6. Ændringen gik ud på at justere reglerne for værdiansættelse af aktiver i

forbindelse med indtræden i sambeskatning for at hindre ”gratis”

forøgelse af

afskrivningsgrundlaget.

Som bekendt indgik

blandt andet denne del af L 61 ikke i det lovforslag – L 99 – som

VK-regeringen

fremsatte i februar 2002.

Den endelige beslutning

om at lade blandt andet den ovennævnte bestemmelse udgå, blev truffet af

departementschefen i Skatteministeriet.

Undersøgelseskommissionen

fandt ikke grundlag for at kritisere denne beslutning og henviste blandt

andet

til, at det over for departementschefen var oplyst, at lovforslaget ikke

indeholdt hastende elementer (beretningen, side 257). Det var således ikke

departementschefens vurdering, at lovforslaget lukkede et

hul

i lovgivningen.

Kommissionen anførte side

261 i beretningen:

”

at der i de dele

af centraladministrationen, som særligt beskæftigede sig med rækkevidden af

den

nyligt indførte skattestop, ikke var tvivl om, at skattestoppet ikke var til

hinder for lukning af huller i skattelovgivningen.”

Det anførtes endvidere

på side 334:

”

at der ikke er

grundlag for at antage, at spørgsmålet om, hvorvidt den nye borgerlige

regerings

skattestop var til hinder for lukning af huller i skattelovgivningen, var af

betydning for beslutningen om, at forslaget til ændring af

selskabsskattelovens

§ 31, stk. 6, ikke skulle indgå i lovforslag L 99, idet Peter Loft ikke

opfattede dette forslag som en lukning af et sådant hul, og idet kommissionen

har lagt til grund, at Peter Loft og Ivar Nordland ikke drøftede spørgsmålet

om

lukning af skattehuller i den forbindelse.

”

Oversat til daglig tale

betød dette for det første, at Skatteministeriets departementschef ikke

vidste,

at L 99 holdt et skattehul åbent. Det indgik slet ikke i hans overvejelser.

For

det andet stod det klart, at skattestoppet ikke ville have været til hinder

for

at lukke et hul –

hvis

altså man havde været klar over, at der var et

hul at lukke.

På baggrund af sin

omfattende undersøgelse af det faktiske begivenhedsforløb konstaterede

kommissionen

videre, at der ikke var grundlag for at antage, at skatteministeren ved sin

tiltræden som skatteminister blev orienteret om, at lovforslag L 61, der

bortfaldt med folketingsvalget, indeholdt et forslag til en ændring af

selskabsskatteloven, der skulle lappe et

hul

i skattelovgivningen (beretningen,

side 334).

Statsministeren kunne derfor

ikke genkende den udlægning af hændelsesforløbet, som blev gengivet i

samrådsspørgsmålene, men måtte blot henvise til beretningens grundige

redegørelse.

[Samrådsspørgsmål L]

Med samrådsspørgsmål L

ønskede udvalget statsministerens stillingtagen til, om regeringen måtte

påtage

sig et direkte ansvar i sagen, der havde været genstand for kommissionens

undersøgelse.

Statsministeren hæftede

sig ved, at undersøgelseskommissionen konkluderede, at der ikke var grundlag

for at antage, at skatteministeren ved sin tiltræden i 2001 var orienteret

om,

at den tidligere regerings lovforslag L 61 indeholdt et forslag, der skulle

lappe et

hul

i skattelovgivningen.

Ministeren var heller

ikke bekendt med dette forhold ved fremsættelsen af L 99 – og der var

ingen

grund til at antage, at andre medlemmer af regeringen skulle have haft en

sådan

viden på daværende tidspunkt.

For statsministerens eget

vedkommende hørte han først om problemstillingen i august måned 2003, hvilket

klart fremgik af redegørelsen.

[Samrådsspørgsmål M]

Endelig havde udvalget

med samrådsspørgsmål M spurgt, om statsministeren ville give et bud på det

samlede provenutab som følge af sagen.

Der måtte

statsministeren – som også skatteministeren havde gjort det –

henvise til det,

der fremgik af kapitel 17 i Skattefradragssagskommissionens beretning.

Regeringen havde ikke

bedre mulighed end kommissionen for at foretage den beregning og ville derfor

afstå fra at komme med et alternativt skøn. I øvrigt ville statsministeren

henvise

til skatteministerens besvarelser af tidligere spørgsmål herom i

Skatteudvalget, som var omtalt i samrådsspørgsmål M.

Åbent samråd i Skatteudvalget den 8. november

2006

(ordret afskrift med forbehold for fejl og udeladelser).

ÅBENT SAMRÅD I

SKATTEUDVALGET

Vedr. samrådsspørgsmål

J-M

Den 8. november 2006,

kl. 9.30-10.30

René Skau Björnsson

(formand for Skatteudvalget):

Vi har også inviteret Underudvalget for Udvalget for

Forretningsordenen, tror jeg, det hedder, hvor der også er nogle

repræsentanter

– velkommen til.

Samrådsspørgsmålene er stillet af Frank Aaen, og jeg regner

med, at Frank vil kommentere og begrunde spørgsmålene. Værsgo, Frank.

Frank Aaen

(EL):

Ja tak. Jeg skal selvfølgelig starte med at takke

statsministeren for, at det var muligt at komme, men vil dog også sige, at

det

næsten er 5 måneder siden, at samrådsspørgsmålene blev stillet, og at

udvalget

har givet adskillige tilbud om, hvornår vi kunne mødes. Der har aldrig været

et

eneste tilbud fra Statsministeriet, vi har sagt nej til. Der har været nogle

forslag til datoer, hvor Statsministeriet senere har trukket det tilbage. Og

jeg må sige, jeg synes, det er stærkt utilfredsstillende, at så vigtig en

sag,

som det her jo er, og med så store konsekvenser for staten, som der er tale

om,

at der skal gå 5 måneder, næsten 5 måneder, fra indkaldelsen og til, at det

kan

gennemføres.

Så vil jeg sige, at det, der er formålet med det her samråd set

fra mit synspunkt, det er at få fastslået, at det var en bevidst handling at

tage en prop ud, der var foreslået af den tidligere regering, og dermed

åbnede

man et skattehul, hvor milliarderne fossede ud i den følgende tid, og at det

ikke var tilfældigt eller en fejl, at det skete, men at det var en konsekvens

af regeringens skattepolitik, at det hul fik lov til at stå åbent, indtil

offentligheden kunne sørge for, at der kom opmærksomhed på det, og det derfor

blev lukket. Det er det, jeg gerne vil have belyst med samrådet her.

Udvalgsformanden

(René Skau Björnsson, S):

Ja, tak til Frank Aaen. Jeg skal lige gøre opmærksom på, at vi

har aftalt med Statsministeriet, at vi har en time til rådighed, så vi skal

slutte her senest igen 10.30 – bare til udvalget, så I er klar over det.

Men

værsgo til

Statsministeren

(Anders

Fogh Rasmussen):

Ja tak ...

Jens Peter Vernersen

(S):

Jamen det må vel så også indebære, at hvis ikke vi er færdige

om en time, så må vi indkalde til et nyt samråd, fordi det her skal

selvfølgelig belyses helt og fuldt?

Udvalgsformanden

(René Skau Björnsson, S):

Det er altid en mulighed for udvalgets medlemmer. Men værsgo

til statsministeren.

Statsministeren

(Anders

Fogh Rasmussen):

Ja tak. De samrådsspørgsmål, der er stillet, udspringer jo af,

at den såkaldte skattefradragskommission i juni måned afgav sin beretning om

forløbet i den såkaldte TDC-sag. Og derfor vil jeg godt allerede

indledningsvis

erindre om, at regeringen besluttede at nedsætte kommissionen i november

2003,

efter at det stod klart, at de oplysninger, der tidligere var afgivet til

Folketinget i forbindelse med besvarelsen af folketingsspørgsmål, ikke var i

overensstemmelse med de faktiske forhold. I november 2003 blev jeg af

Skatteministeriet orienteret om, at Told- og Skattestyrelsen i hvert fald i

oktober 2000 var bekendt med TDC’s konkrete overvejelser om forøgelse af

afskrivningsgrundlaget ved indtræden under sambeskatning. Tidligere var det

blevet oplyst, at myndighederne først havde kendskab til det forhold i maj

2002. Og regeringen lagde derfor med nedsættelsen af kommissionen vægt på at

tilvejebringe en fyldestgørende redegørelse for det samlede begivenhedsforløb

i

sagen. Det er for regeringen afgørende, at der ikke er tvivl om det centrale

hændelsesforløb, og hvilke konsekvenser der så eventuelt skal drages på

baggrund af det.

Nu foreligger beretningen så, og det er en beretning, der

systematisk og grundigt gennemgår et langt forløb, som har haft mange

involverede. Nu har Skatteudvalget så på baggrund af beretningen fra

kommissionen stillet nogle samrådsspørgsmål, der er koncentreret om

regeringens

ansvar i sagen. Og der synes jeg faktisk, det er nødvendigt at erindre om, at

i

Folketingets forretningsorden er der fastsat særlige regler om, hvordan

opfølgning på en beretning fra en undersøgelseskommission skal foregå, for så

vidt angår spørgsmål om, hvorvidt der er grundlag for at gøre ansvar gældende

over for ministre. Det fremgår af reglerne i forretningsordenens kapitel 18,

og

der fremgår, at den slags spørgsmål behandles af Udvalget for

Forretningsordenen, som jo har iværksat en nærmere proces med henblik på

opfølgning på beretningen.

Når jeg siger det her allerede her i indledningen, så er det

jo, fordi udvalgets spørgsmål til mig i hvert fald i et vist omfang synes at

dreje sig om, hvorvidt der måtte være grundlag for at gøre ansvar gældende i

forhold til bl.a. den tidligere skatteminister. Vurderingen af disse

spørgsmål

er imidlertid, som jeg har redegjort for, efter Folketingets forretningsorden

henlagt til Udvalget for Forretningsordenen, og vi ved, at i praksis er det

så

et underudvalg, der sidder og beskæftiger sig med denne sag i øjeblikket. Og

derfor ville det jo ikke være korrekt af mig i den foreliggende sammenhæng at

komme nærmere ind på de spørgsmål. Det er ganske enkelt et spørgsmål om

respekt

for den formelle fremgangsmåde, som Folketingets egne regler altså anviser.

Men jeg vil da godt inden for den overordnede ramme gå lidt

mere ind på de enkelte spørgsmål, der er stillet, idet jeg så vil synes, at

det

rigtige er, at jeg til indledning besvarer alle samrådsspørgsmålene.

Og spørgsmål J og K synes jeg det er rigtigt at besvare samlet.

Den daværende regering havde inden folketingsvalget i november 2001 fremsat

et

lovforslag, L 61, der bl.a. indeholdt forslag til ændringer af

selskabsskattelovens § 31, stk. 6. Ændringen gik ud på at justere reglerne

for

værdiansættelse af aktiver i forbindelse med indtræden i sambeskatning for at

forhindre gratis forøgelse af afskrivningsgrundlaget. Som bekendt indgik

bl.a.

denne del af L 61 ikke i det lovforslag, L 99, som VK-regeringen fremsatte i

februar 2002.

Den endelige beslutning om at lade bl.a. den ovennævnte

bestemmelse udgå blev truffet af departementschefen i Skatteministeriet

– det

kan man læse om i rapporten fra undersøgelseskommissionen – og

undersøgelseskommissionen fastslår, at den finder ikke grundlag for at

kritisere den beslutning og henviser bl.a. til, at det over for

departementschefen var oplyst, at lovforslaget ikke indeholdt hastende

elementer. Det kan man se i beretningen på side 257. Det var altså ikke

departementschefens

vurdering, at lovforslaget sigtede på at lukke et hul i lovgivningen.

Kommissionen lægger videre til grund, at hverken departementschefen eller den

ansvarlige kontorchef på det tidspunkt havde kendskab til, at der skulle

versere konkrete sager vedrørende problemstillingen. På baggrund af sin

omfattende undersøgelse af det faktiske begivenhedsforløb, konstaterer

kommissionen

videre, at der ikke er grundlag for at antage, at skatteministeren ved sin

tiltræden som skatteminister blev orienteret om, at lovforslag nr. L 61, som

jo

bortfaldt med udskrivelsen af folketingsvalget, at det lovforslag indeholdt

et

forslag til en ændring af selskabsskatteloven, der skulle lappe et hul i

skattelovgivningen. Og det kan man læse på side 334 i beretningen fra

kommissionen.

Og derfor kan jeg overhovedet ikke genkende den udlægning af

hændelsesforløbet,

som bliver gengivet i samrådsspørgsmålene, men kan i det hele henvise til den

meget grundige redegørelse, som er givet i beretningen fra

undersøgelseskommissionen.

Så er der samrådsspørgsmål L, hvor udvalget ønsker min

stillingtagen til, om regeringen må påtage sig et direkte ansvar i sagen. Men

som jeg altså indledningsvis gjorde opmærksom på, så tilkommer det Udvalget

for

Forretningsordenen at behandle sager i forbindelse med

undersøgelseskommissioner,

for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at gøre ansvar

gældende over for ministre.

Men jeg vil da godt her henvise til, at

undersøgelseskommissionen konkluderer, at der ikke er grundlag for at antage,

at skatteministeren ved sin tiltræde i 2001 var orienteret om, at den

tidligere

regerings lovforslag L 61 indeholdt et forslag, der skulle lappe et hul i

skattelovgivningen. Ministeren var heller ikke bekendt med dette forhold ved

fremsættelsen af L 99, og der er ingen grund til at antage, at andre

medlemmer

af regeringen skulle have haft en sådan viden på daværende tidspunkt. Alt

sammen

ifølge beretningen fra undersøgelseskommissionen. Og jeg kan da også sige, at

for mit eget vedkommende hørte jeg først om problemstillingen i august måned

2003, og det fremgår også klart af redegørelsen.

Så er der samrådsspørgsmål M, samrådsspørgsmål M, hvor udvalget

har spurgt, om jeg vil give et bud på det samlede provenutab som følge af

sagen, og der må jeg altså, som også skatteministeren allerede har gjort det,

henvise til det, der fremgår af kapitel 17 i Skattefradragskommissionens

beretning.

Jeg vil gerne sige, at regeringen har ikke bedre muligheder end kommissionen

for at foretage den beregning, og derfor vil jeg også afstå fra at komme med

et

alternativt skøn. Og så kan jeg i øvrigt her fuldstændig henvise til

skatteministerens besvarelser af tidligere spørgsmål om det i Skatteudvalget.

Ja, det er det, jeg kan sige om sagen.

Udvalgsformanden

(René Skau Björnsson, S):

Jo, tak til statsministeren. Så er der et par spørgsmål, først

hr. Frank Aaen.

Frank Aaen

(EL):

Jeg skal sige tak for besvarelsen og gøre statsministeren

opmærksom på, at vi selvfølgelig er klar over, at der er et juridisk ansvar,

der eventuelt skal klarlægges, og at det er op til underudvalget og Udvalget

for Forretningsordenen at tage stilling til, hvordan man skal køre frem ad

den

linje.

Det, jeg har spurgt til i de her spørgsmål, og det, jeg spurgte

til i min indledning, det var det politiske ansvar, for det fremgår jo

tydeligt

i beretningen, side op og side ned, at begrundelsen for, at man tog forslaget

ud om at lukke det her hul, det var, at man ville undgå enhver form for

skærpelse af skattelovgivningen, det var af hensyn til den nye regerings

skattepolitik. Så altså, den måde, embedsmændene agerede på, det var helt

entydigt på baggrund af regeringens skattepolitik. Og derfor mit indledende

spørgsmål: Om ikke man må sige, at det hul fik lov til at stå, så pengene

fossede ud, at det var en konsekvens af regeringens skattepolitik og den

måde,

som Skatteministeriet agerede på?

Og jeg vil så godt i forlængelse af det spørge: Kan man

forestille sig, at Svend Erik Hovmand, den daværende skatteminister, ikke har

spurgt ind til, hvorfor er den paragraf taget ud, eller – og det kan

statsministeren

i hvert fald svare på – at når det her lovforslag uden proppen i hullet

blev

fremlagt på ministermødet den 5. februar 2002 til godkendelse, om man kan

forestille sig, at et forslag, der stort set var en genfremsættelse af et

lovforslag fra SR-regeringens tid, om sådan et lovforslags genfremsættelse

kan

gå igennem ministerrådets møde, hvor statsministeren, går jeg ud fra, har

deltaget, uden der bliver spurgt af den tidligere skatteminister,

statsministeren, om man nu kan være sikker på, at alle skærpelser fra

SR-regeringens tid, som man jo havde mistænkt for altid at skærpe alting på

skatteområdet, om man ikke kan gå ud fra, at statsministeren spurgte, er vi

sikker på, at alle skærpelser er taget ud af loven? Må man ikke regne med

det?

Udvalgsformanden

(René Skau Björnsson, S):

Ja tak. Vi tager lige et par stykker mere. Jens Peter

Vernersen.

Jens Peter Vernersen

(S):

Der er nu flere spørgsmål, men det første, jeg godt lige vil

koncentrere mig om, det er den formelle indledning, som statsministeren

starter

med vedrørende det spørgsmål om, hvad vi kan tage stilling til her i

Skatteudvalget, og forretningsordenen siger jo, hvad det formelle går ud på,

og

derfor vil vi selvfølgelig forholde os til forretningsordenen, men på side

266

siger kommissionen, at undersøgelseskommissionen kan, jf. § 4, stk. 2, andet

punktum, ikke tage stilling til, om det udgør en overtrædelse af

ministeransvarsloven eller andre regler, at der ikke er givet fyldestgørende

oplysninger, og man har heller ikke forholdt sig til eventuelle konsekvenser.

Altså, det spørgsmål står jo fuldstændig åbent, og man kan læse det på side

266

i indledning og baggrund, og derfor forudsætter jeg, at det her spørgsmål i

hvert fald bliver behandlet i Udvalget for Forretningsordenen, da det er

åbenstående. Og det er jo også vist helt i overensstemmelse med de regler,

der

er for undersøgelseskommissioner, at man ikke forholder sig til

ministeransvarlighedsloven. Men når man nu ikke gør det, og man har bestemt,

at

man heller ikke skal gøre det, så må der jo under alle omstændigheder være

andre,

der forholder sig til spørgsmålet.

Så har jeg også nogle andre spørgsmål. Vi har jo før været

udsat for ved afhøring, at folketingsmedlemmer har meldt på en række

spørgsmål,

at det har man ingen erindring om. Synes statsministeren ikke, det er

påfaldende,

at netop det svar giver Hovmand stort set på hvilket som helst spørgsmål i

den

her sag, når han bliver spurgt: Det har jeg ingen erindring om? Man kan se

det,

hvis man gennemgår de afhøringer, der er sket.

Synes statsministeren ikke også, det er underligt, at netop den

daværende skatteminister, Svend Erik Hovmand, var medlem af Ligningsrådet,

hvor

sagen blev behandlet, og var medlem, inden han blev skatteminister, det

fremgår

af side 1173, og på trods af, at han var medlem af Ligningsrådet, ganske vist

skriver

han, at han deltog ikke i to konkrete møder, men han har jo da fået

dagsordenen

og alle papirerne, så derfor skulle man da synes, at når der ligger sådan en

fyldestgørende beskrivelse af det her problem, at man så trods alt måtte have

en vis viden om det, selv om det selvfølgelig er sket umiddelbart før, Svend

Erik

Hovmand blev skatteminister?

Og så vil jeg godt sige også lidt i forhold til det, som Frank

Aaen nævner: På side 264 kan man jo se, at departementschefen giver en ordre

om, at der ikke måtte være skærpelse i lovgivningen som følge af regeringens

skattestop, altså en konkret ordre – det må jo være, fordi

embedsapparatet i

Skatteministeriet nu har fået en ny chef, hvor man har lagt en overordnet

politik, netop der skulle tage højde for det her. Og det samme, det er jo

også

interessant, på side 263 ved forelæggelse for ministeren, altså der bliver

det

i hvert fald forelagt ministeren, at de lempelser, der er i L 99, altså

erhvervsskattelovgivningen, der blev fremsat umiddelbart efter, regeringen

tiltrådte i 2001, der måtte ikke være lempelser der måtte kun være

lempelser

for ikke at komme i konflikt med skattestoppet. Altså, der er det også

fuldstændig beskrevet, og det er forelagt ministeren, at der måtte ikke være

nogen skærpelser. I og med at man fravælger skærpelser, har man jo også taget

stilling til, at sådan et problem som det, der er her, det vil man helt

overordnet ikke tage fat om, i og med man har forelagt for ministeren, at L

99

kommer altså ikke til at indeholde nogen skærpelser. Det går i øvrigt videre

på

side 321, hvor departementschefen siger til Ivar Nordland jo, der er vældig

involveret i den her sag, og begge to får i øvrigt også kritik jo, at Peter

Loft, at departementschefen siger: Husk nu skattestoppet. Som et velment råd,

da

man arbejder på det her.

Altså, en række i hvert fald beskrivelser af, at regeringens

politik i hvert fald har betydet, at hvis der måtte være et eller andet, der

ikke var o.k., så skal man i hvert fald ikke lave stramninger. Det er jo

beskrevet

gang på gang. Men hvorvidt Hovmand så har fået besked om den konkrete sag,

ja,

det kan man jo se, at det har han ikke, men det er jo regeringens

grundlæggende

politik, der indebærer det her problem. Så det synes jeg sådan set godt jeg

vil

høre statsministerens synspunkter omkring.

Udvalgsformanden

(René Skau Björnsson, S):

Ja tak. Så tror jeg, vi er klar til nogle svar. Værsgo.

Statsministeren

(Anders Fogh Rasmussen):

Ja, jo, jo, men altså, det er jo selvfølgelig meget åbenbart,

hvad det er, Frank Aaen går efter. Det er da også i orden, men

kommissionsberetningen er jo krystalklar. Og jeg vil gerne understrege, at

det

aldrig nogen sinde har været, aldrig nogen sinde bliver i strid med denne

regerings skattepolitik at lukke skattehuller. Det har aldrig været, er ikke,

bliver ikke i strid med regeringens skattestop at lukke skattehuller. Det er

sagt så mange gange, at det kan der ikke herske nogen som helst tvivl om. Så

det er slet ikke det, sagen handler om.

Og jeg skal bare sige til Frank Aaen, at altså nu kan Frank

Aaen jo af gode grunde selvfølgelig ikke vide, hvordan møder foregår i en

regering, og hvordan man godkender lovforslag på et ministermøde osv., men

det

er slet ikke den detaljerede drøftelse, som Frank Aaen synes at antage at det

er. Og jeg har i hvert fald ikke overhovedet interesseret mig for de aspekter

ved sådan et skatteforslag, og jeg kan i det hele henvise til kommissionens

beretning, for så vidt angår, hvad jeg har vidst hvornår, og hvad jeg har

sagt

hvornår.

Så vil jeg sige til Jens Peter Vernersen, at – og det er sådan

set jo også svar til Frank Aaen – undersøgelseskommissionen er

krystalklar i

sine konklusioner. Undersøgelseskommissionen siger, at der er ikke grundlag

for

at antage, at skatteministeren ved sin tiltræden var orienteret om, at L 61

skulle være et forslag, der lukkede et hul i skattelovgivningen, og

kommissionen fastslår også, at skatteministeren var ikke bekendt med det

forhold, da L 99 blev fremsat af ham, og der er ingen grund til at antage, at

andre medlemmer af regeringen skulle have haft en sådan viden på det

daværende

tidspunkt. Altså, det er kommissionen, der fastslår det efter grundige

undersøgelser. Jeg er bare nødt til at minde om, at det er faktisk det, der

står i kommissionsberetningen. Og alle disse her forsøg på nu at blande

skattestoppet ind i det, kan jeg fuldstændig afvise. Også her kan jeg støtte

mig til beretningen fra kommissionen, som jo meget klart siger – og jeg

henviser til side 261 til 262 – at der i de dele, de dele af

centraladministrationen, som særligt beskæftigede sig med rækkevidden af det

nyligt indførte skattestop, ikke var tvivl om, at skattestoppet ikke var til

hinder for lukning af huller i skattelovgivningen. Selvfølgelig er det ikke

til

hinder for, at man kan lukke huller, og det er også det, kommissionen

fastslår,

at det var der slet ingen tvivl om; selvfølgelig kunne man lukke huller, hvis

der var et hul, og hvis man var opmærksom på, at der var et hul. Men oversat

til ganske almindelig daglig dansk, så er det, der står i

kommissionsberetningen,

det er for det første, at departementschefen i Skatteministeriet ikke vidste,

at L 99 holdt et skattehul åbent, det indgik simpelt hen slet ikke i hans

overvejelser, det fremgår klart af kommissionsberetningen, og for det andet

står det klart, at skattestoppet ville ikke have været til hinder for at

lukke

et hul, hvis man altså havde været klar over, at der var et hul at lukke.

Altså, det er en meget, meget klar kommissionsberetning på de her punkter.

Tak.

Udvalgsformanden

(René Skau Björnsson, S):

Ja tak. Så er det Morten Homann.

Morten Homann

(SF):

Jo tak. Jeg synes også, at diskussionen omkring skattestoppet

og muligheden for at lave skærpelser i den her tidlige fase efter regeringens

tiltræden er noget af det centrale nu her – også i lyset af, hvad det

er, der

ligger i kommissoriet for Udvalget for Forretningsordenen. Så det vil jeg

godt

holde lidt fast i.

Jeg kan også læse kommissionens konklusioner i det kapitel, men

hvis man læser, hvad der i øvrigt er foregået under de mange timers

afhøringer,

så står det jo klart, at der har været indtil flere centralt placerede

medarbejdere, som i hvert har delt den tvivl om, hvorvidt skattestoppet

gjorde

det muligt at lukke huller eller ej.

Så derfor er mit spørgsmål, det er selvfølgelig rart at høre

statsministeren i dag sige, at der ikke er nogen som helst tvivl om, at det

er

muligt at lukke huller inden for skattestoppet, men kan vi få et lidt nærmere

svar på: Hvornår opstod den klarhed? Hvornår blev det præciseret, at der ikke

var nogen som helst sammenhæng mellem de to ting? For den måbende

offentlighed

og for det måbende Folketing virker det, som om det først stod klart efter

TDC-sagen; at det først blev gjort til en eksplicit politik for regeringen

efter TCD-sagen, men det kan være, statsministeren kan sige noget mere

præcist

om det.

Uanset det, så kunne det være interessant at høre

statsministerens syn på: Hvordan kan sådan en tvivl så opstå hos de

pågældende

medarbejdere? Hvordan kan den tvivl helt op hos Skatteministeriets

departementschef opstå om, hvorvidt det kan være et problem at indføre

skærpelser i et lovforslag fremsat af den nye regering? Giver det ikke

anledning til nogen overvejelser om, hvordan så mange mennesker alligevel kan

være i tvivl om, hvorvidt det kan være i overensstemmelse med den dengang nye

regerings politik?

Udvalgsformanden

(René Skau Björnsson, S):

Ja tak. Og så er det Jens Peter Vernersen.

Jens Peter Vernersen

(S):

Nu synes jeg ikke, statsministeren svarede meget på det

spørgsmål, jeg rejste vedrørende undersøgelseskommissionen, men jeg går ud

fra,

at statsministeren er enig i, at det helt naturligt bliver afklaret i

Udvalget

for Forretningsordenen, idet man ikke har taget stilling til, om

ministeransvarsloven

eller andre regler har været overtrådt i den her sag. Det synes jeg da er

lidt

vigtigt, at det i hvert fald kommer frem.

Og så må jeg sige: Nu er det jo nemt for statsministeren her

snart 5 år efter at sige, at det måtte da være indlysende for enhver, at man

skulle lukke skattehuller. Men så indlysende var det jo ikke umiddelbart

efter

regeringsskiftet i december 2001. Det kan man jo helt tydeligt læse i de

afhøringer,

der har været af embedsmændene derovre, og man kan jo også helt tydeligt

læse,

at embedsmændene giver altså ordrer i systemet i overensstemmelse med det,

som

ligger fra regeringen, at nu har man et skattestop, og det fortolker man jo

helt åbenbart på den måde, at der må ikke være nogen skærpelser i

skattelovgivningen. Der er jo et interessant afsnit, hvor en af embedsmændene

jo beskriver, hvordan den daværende skatteminister ikke har præciseret

konsekvensen af skattestoppet. Det var jo ikke præciseret på det der

tidspunkt,

og det ved statsministeren også udmærket, og derfor forsøger embedsmændene,

fordi ministeren gør nemlig ikke nogen ting, så forsøger embedsmændene at

lave

det, der er deres fortolkning af skattestoppet. Der er altså en vældig,

vældig

stor usikkerhed, og derfor vælger man at sige: Jamen skattestoppet betyder

altså, at der ikke må være nogen skærpelser i skattelovgivningen. Og det er

jo

helt sikkert også derfor, der bliver produceret det her svar til L 99, nemlig

at, som der står, et element fra L 61, altså det tidligere forslag, ikke

indgår

i L 99, indebærer ikke, at regeringen i sig selv til enhver tid nødvendigvis

vil være modstander af at gennemføre det pågældende forslag. Det vil altså

sige, det svar, som skatteministeren gav under behandlingen af L 99 på bilag

71, der siger man, at man på det tidspunkt var man modstander af at

gennemføre

det pågældende forslag, der kunne have lukket det her skattehul. Det er i

hvert

fald en meget, meget præcis oplysning, som skatteministeren gav til

Folketinget

under behandlingen. Så skriver man også: Det betyder ikke, at vi ikke senere

vil gøre noget, men altså nu her vil vi altså ikke gennemføre det pågældende

forslag.

Det ligger nemlig ikke inden for den prioritering, som regeringen har

foretaget, står der videre. Det vil sige, man har fravalgt at prioritere at

tage det element med, som kunne have lukket hullet. Det står jo sort på hvidt

i

det bilag, der ligger.

Så derfor synes jeg måske, hvis statsministeren går 5 år

tilbage og skulle være lidt mere ydmyg over for, hvad det var, der passerede

på

det der tidspunkt, hvor alt jo ikke var så klart som nu omkring

skattestoppet.

Selve Skattestoppets ABC blev jo først formuleret i Finansministeriet noget

senere, fordi man ikke selv kunne formulere det ovre i Skatteministeriet. Det

ved statsministeren jo sikkert også.

Udvalgsformanden

(René Skau Björnsson, S):

Tak. Så tager vi lige Frank Aaen med i denne her runde også.

Frank Aaen

(EL):

Jeg kan godt forstå, at statsministeren ikke har lyst til at

blive koblet sammen med sagen, men når man tænker på, hvor afgørende

skattestoppet og skattepolitikken var for regeringens samlede strategi, og

statsministerens normalt meget store opmærksomhed om, hvor der kan være

problemer og prøve at løse dem i tide, så er det ganske simpelt hen

utænkeligt,

at statsministeren eller Statsministeriet ikke ved enhver lov fra

Skatteministeriet har sikret sig, at der ikke var en overtrædelse af

skattestoppet

i de love. Det er ganske simpelt hen utænkeligt. Hvordan man så har

organiseret

det ovre i Statsministeriet, det har jeg ikke nogen anelse om, men at man har

kontrolleret alle skatteforslag for, om de overholdt eller ikke overholdt

skattestoppet, det er uden for enhver debat.

Så vil jeg også sige, at det er da meget godt, når sådan et

citat om, at – og der er jeg helt enig med Homann – om at man er

kommet frem

til, at selvfølgelig kan man lukke skattehuller, men det står jo lige så

klart

i kommissionen, når nu statsministeren er så glad for at citere fra den,

afsnittet lige efter der, hvor statsministeren stoppede sit citat, der står

jo,

at den opfattelse nok ikke var trængt ud i alle dele af embedsværket. Og det

er

derfor, at jeg holder fast i, at gang på gang kan man læse i beretningen, at

det var, fordi man ikke måtte skærpe skattelovgivningen, at man undlod den

afgørende

paragraf i genfremsættelsen. Og TDC-hullet og lukningen af det blev jo

betragtet af alle som en skærpelse, fordi det ville udløse større skat fra

TDC.

Lukningen af hullet ville udløse større skat fra TDC, og derfor så sagde

embedsværket,

at så må vi undlade det.

Så vil jeg også gerne spørge efter: Kan man forestille sig, at

en skatteminister, som oven i købet bliver spurgt til det i Folketinget, har

været med til at tage en paragraf ud, én bestemt paragraf ud af et

lovforslag,

der tidligere lå, at man tager en paragraf ud uden at spørge til

konsekvenserne? I særdeleshed, da den paragraf jo i sit oprindelige forslag

var

forsynet med det, man kalder en kogebog, hvor der står: Denne paragraf er

foreslået, fordi hvis ikke man foreslår at gøre det, så kan alle virksomheder

bare gøre sådan, sådan, sådan og sådan. Man havde en kogebog til, hvordan

virksomheder kunne spekulere mod statskassen, og den paragraf, der skulle

eliminere den kogebog, blev bevidst taget ud. Kan man forestille sig, at en

minister ikke har spurgt til det? Det kan man vel næppe. Selv os, der kender

Svend Erik Hovmand, vil sige, det kan man vel næppe forestille sig, at man

ikke

spørger efter, hvorfor en paragraf er taget ud. Og det kunne jeg da godt

tænke

mig at vide, om statsministeren har den opfattelse af sine ministre, at de

tager paragraffer ud af et lovforslag uden at spørge til konsekvenserne af at

tage dem ud. Og i den forbindelse er det ikke mærkeligt, at skatteministeren

ikke svarede, da Folketinget spurgte om baggrunden for at tage den paragraf

ud,

om det var saglige hensyn eller det var politiske hensyn. Det da underligt,

at

det spørgsmål ikke blev besvaret, for det var det helt centrale, det var jo

ikke sagligt, det var politisk, det der skete.

Udvalgsformanden

(René Skau Björnsson, S):

Ja tak. Og så er det statsministeren igen til besvarelse.

Statsministeren

(Anders Fogh Rasmussen):

Ja, Homann spørger: Jamen fra hvornår har det stået klart, at

det ikke er i strid med skattestoppet at lukke skattehuller? Jamen det har

stået lysende klart altid. Det ville jo være absurd, jamen det ville være

absurd at tro, at nogen regering kunne finde på at sige, at man må ikke lukke

et skattehul. Altså, for mig det ligger fuldstændig hinsides min fatteevne,

at nogen kunne have den tankegang, så det er selvklart. Altså, det er så

selvklart, at det behøver man selvfølgelig ikke engang at skrive noget om,

hvis

endelig det var.

Og så siger Morten Homann, at der jo helt op på ledelsesniveau

i Skatteministeriet var tvivl om, hvorvidt det nu var i strid med

skattestoppet

at lukke skattehuller. Nej, det var der lige præcis ingen tvivl om, og det

fremgår også fuldstændig klart af beretningen fra undersøgelseskommissionen.

Må

jeg igen henvise til side 261 til 262, hvor det meget klart står, at der i de

dele af centraladministrationen, som særligt beskæftigede sig med rækkevidden

af det nyligt indførte skattestop, ikke var tvivl om, at skattestoppet ikke

var

til hinder for lukning af huller i skattelovgivningen. Det står sort på

hvidt,

det står meget klart. Og jeg er altså nødt til at gentage, at det kan jo ikke

nytte noget, at oppositionen så vil prøve at lave bessermachen på, hvad

undersøgelseskommissionen

rent faktisk er nået frem til efter – altså undskyld mig – temmelig

grundig

undersøgelse af, hvad der er foregået i den her sag. Altså, selvfølgelig vil

en

opposition altid prøve at drive alt det ud af sådan en sag, man kan, men nu

ligger

der rent faktisk altså en beretning fra en undersøgelseskommission, som giver

svarene på alle disse her spørgsmål, og derfor synes jeg trods alt, at så må

selv, selv den mest kritiske opposition må så sige: Jamen så må vi lægge det

til grund, som en undersøgelseskommission efter lange undersøgelser har

fundet

frem til.

Og så er der så i den forbindelse spørgsmålet om: Jamen

alligevel – det er jo det, Morten Homann og også Jens Peter Vernersen

vil vende

tilbage til – alligevel, så kan det godt have spillet en rolle, da man

traf

beslutningen. Men der er undersøgelseskommissionen jo også lysende klar i

sine

konklusioner. Jeg henviser igen til side 261 til 262, hvor der står –

nej,

undskyld jeg vil faktisk her henvise lidt grundigere, endnu grundigere: på

side

334, det er der, hvor kommissionen opridser, hvad den lægger til grund, på

side

334 står der meget klart: Der er ikke grundlag for at antage, at spørgsmålet

om, hvorvidt den nye borgerlige regerings skattestop var til hinder for

lukning

af huller i skattelovgivningen, var af betydning for beslutningen om, at

forslag til ændring af selskabsskattelovens § 31, stk. 6, ikke skulle indgå i

lovforslag L 99, idet Peter Loft, altså departementschefen i

Skatteministeriet,

ikke opfattede dette forslag som en lukning at et sådant hul, og idet

kommissionen har lagt til grund, at Peter Loft og Ivar Nordland ikke drøftede

spørgsmålet om lukning af skattehuller i den forbindelse. Altså, igen:

Kommissionen er krystalklar i sin konklusion om, at det spørgsmål har ikke

indgået

i beslutningen om, hvorvidt man nu skulle fremsætte eller ikke fremsætte det

eller dette eller hint element fra L 61 i L 99. Altså, jeg kan faktisk ikke

svare meget bedre end simpelt hen bare ved i det hele at henvise til

beretningen fra undersøgelseskommissionen.

Så var Jens Peter Vernersen utilfreds med, at jeg ikke gik ind

i, hvad Udvalget for Forretningsordenen skal beskæftige sig med, men altså

ærlig talt, det er jo ikke noget, en statsminister skal blande sig i; det må

Udvalget for Forretningsordenen og dets underudvalg jo suverænt afgøre.

Og så er det jo helt forkert, når Jens Peter Vernersen påstår,

at Skattestoppets ABC er lavet i Finansministeriet. Altså undskyld mig, det

vil

jeg godt tage patent på. Det er altså skrevet og første gang lagt ud på

Venstres hjemmeside, før vi overhovedet overtog regeringsansvaret, bl.a. for

at

den daværende regering ikke skulle være i tvivl om, hvad skattestoppet

indebar.

Så den der overskrift »Skattestoppets ABC«, den vil Jens Peter Vernersen

første

gang kunne have set på Venstres hjemmeside. Noget andet er så, at da vi så

overtager regeringsansvaret, så bliver den selvfølgelig omsat til et papir,

som

en regering så kan arbejde efter, men altså det er faktisk rækkefølgen i det.

Men der har på intet tidspunkt i hele det her forløb været

nogen som helst tvivl om, at selvfølgelig skal man altid kunne lukke

skattehuller, altså det har slet ikke noget med skattestoppet at gøre.

Og så vil Frank Aaen have mig til at svare på, om den daværende

skatteminister har givet fyldestgørende svar til Folketinget osv., men altså

jeg kan i det hele henvise til den redegørelse, der er i beretningen fra

undersøgelseskommissionen, og alt det andet om, hvorvidt der så er grundlag

for

at sige noget til det, som en minister har foretaget sig i den her sag, det

ligger i Udvalget for Forretningsordenen og dets underudvalg.

Udvalgsformanden

(René Skau Björnsson, S):

Ja tak. Og vi er klar til en spørgerunde mere. Morten Homann.

Morten Homann

(SF):

Det lyder jo næsten på statsministeren, som om der ikke er

noget at komme efter, og jeg er faktisk personligt i øvrigt faktisk heller

ikke

i tvivl om, at det i statsministerens hoved hele vejen igennem har været

selvklart, at man skulle kunne lukke skattehuller. Det har jeg faktisk ikke

statsministeren mistænkt for at have været i tvivl om. Men man kan ikke desto

mindre jo se, og det fremgår jo også af undersøgelseskommissionens

konklusioner, at der har været udbredt tvivl blandt Skatteministeriets

embedsmænd. Det kan selvfølgelig være, fordi de er knap så velbegavede som

statsministeren, eller det kan være, fordi de ikke har læst så grundigt på

lektien som han, men ikke desto mindre må man jo forholde sig til, at der har

været en væsentlig tvivl. Og derfor er det jo stadig interessant at få

klarlagt, at når der nu er taget højde for ganske mange andre ting i

udmøntningen af skattestoppet, der er mange tænkelige og utænkelig

situationer,

som er vejet og vurderet, men ikke lige netop til spørgsmålet om, om man kan

lukke skattehuller, hvornår er det så, at den diskussion kommer op, og man

får

præciseret, at selvfølgelig kan man lukke skattehuller? Set udefra, set fra

mit

synspunkt, set fra Folketinget, så er det noget, som kommer i forbindelse med

den her sag, efter den her sag. Men hvis det er noget, en diskussion, som

bliver afklaret før det, også for dem, som opfatter det som mindre selvklart

end statsministeren, så kunne det være rart at få et tidspunkt på, hvor det

rent faktisk foregik.

Og så vil jeg godt holde fast i, at selv om der ikke bliver

rejst tvivl om lige netop departementschefens forståelse af skattestoppet, så

er der dog rejst tvivl om, hvorvidt man kunne fremsætte lovforslag, som

indeholdt skærpelser eller ej, så men der er i hvert fald en udbredt tvivl

om, hvad VK-regeringens skattepolitik er helt op på departementschefniveau

efter tiltræden, og det er jo noget af det, som undersøgelseskommissionen jo

også konkluderer er årsagen til, at det gik så galt med det her lovforslag.

Udvalgsformanden

(René Skau Björnsson, S):

Ja, så er det Jens Peter Vernersen.

Jens Peter Vernersen

(S):

Ja, sådan her en tid efter kan det jo også være lidt

interessant at få afklaret, hvornår det her var en skærpelse, og hvornår det

blev et skattehul, fordi der er jo ikke nogen som helst tvivl om, at i

regeringens

optik bliver det her et skattehul, da man får forfærdelig travlt med at lukke

det, fordi der siver 9 mia. ud af kassen i et fradrag til TDC. Så er man nødt

til at definere det som et skattehul, men i en tidligere fase er der jo tale

om, at man fjerner en skærpelse i lovgivningen, som kunne have lukket det,

der

senere er defineret som et skattehul. Det var jo ikke defineret som et

skattehul i første omgang. Det ved jeg faktisk ret præcist, fordi jeg sad i

Ligningsrådet og fulgte de forhandlinger der, og der var der ikke tale om, at

det var et skattehul. Der var tale om en skærpelse, der skulle sikre, at den

her slags fradrag ikke kunne opstå. Men det er selvfølgelig bekvemt for

regeringen, når nu det hele brænder sammen og man står med det her glødende

spørgsmål i hånden, at så sige: Det er et skattehul, nu skal det lukkes. Men

det var jo ikke sådan, vi stod i en tidligere fase, der var der tale om en

skærpelse i stedet for. Det kan man jo også meget tydeligt læse, når man

gennemlæser både beretningen, men ikke mindst protokollerne fra afhøringen.

Der

er jo beskrevet fantastisk godt, hvilke krumspring man har foretaget for at

komme ud af den her sag.

Og så må jeg sige, da sagen var rejst i Folketingets spørgetid

den onsdag der i 2003, må det jo være, ja, der må jeg sige, der indtog

statsministeren jo samme attitude som nu: At der var ingen problemer. Det

viste

det sig så, der var, så derfor synes jeg måske, at statsministeren skulle

være

sådan lige lidt ydmyg over for det her.

Og så må jeg sige det der med Skattestoppets ABC, det kan da

godt ske, at det stod på Venstres hjemmeside, men der, hvor det bliver noget,

som Folketinget forholder sig til, det er, da det bliver formuleret, og

statsministeren undlod jo behændigt at fortælle, at det var så også ovre i

Finansministeriet, man fik det papir fra i foråret der, efter man var trådt

til.

Men synes statsministeren ikke alligevel, det er betænkeligt,

at man har en minister, der stort set ingenting ved om det, der foregår, på

trods af at det er en sag af denne her størrelsesorden? For det er jo også

det,

man kan læse. Skatteministeren har ingen erindring, ved ingenting, på trods

af

at han har fået sagen forelagt i Ligningsrådet ikke så forfærdelig lang tid

før, han tiltrådte som skatteminister. Det kan godt ske, man kan frikendes i

sådan en sag juridisk, men politisk må man da have et ansvar. Juridisk er man

sikkert frikendt, fordi det er undskyldelig uvidenhed, men det gælder jo vel

ikke politisk.

Udvalgsformanden

(René Skau Björnsson, S):

Ja tak. Så er det Frank Aaen.

Frank Aaen

(EL):

Når man nu spørger lidt til det der med, hvornår blev det

formuleret, at regeringens skattepolitik ikke var til hindring for at lukke

et

skattehul, så er det jo, fordi da statsministeren var skatteminister var der

jo

ledende embedsfolk i Skatteministeriet, der citerede statsministerens –

den

daværende skatteministers – holdning til skattehuller på den måde, at

skattehuller var ikke et hul, men et åndehul. Og derfor er det jo lidt

interessant at vide, hvornår skatteministeren, statsministeren har givet et

nyt

signal. Hvornår er det første gang sagt offentligt, at regeringens politik på

skatteområdet ikke er til hindring for lukning af skattehuller? Stod det på

Venstres hjemmeside f.eks., når der bliver henvist til den? Eller hvornår er

det ellers sagt første gang, så embedsmændene for alvor kunne høre det?

Og så vil jeg bare sige, at det jo, jeg vil lige igen sige,

statsministeren er altså meget selektiv i sin citering, og derfor bliver jeg

nødt til at sige det helt, hvad hedder det, præcist, at når statsministeren

citerer fra side 261 i beretningen om, at der ikke er noget, der er til

hinder

for lukningen af huller i skattelovgivningen, så er der bare to linjer, tre

linjer længere nede den konklusion, at denne opfattelse ikke i denne periode

var

trængt ud i alle dele af embedsværket, og der henvises præcis til de ledende

embedsmænd, der har med den her sag at gøre. Jeg synes, altså, når man nu

citerer og oven i købet gør det flere gange, så bør man vel sådan set citere

helheden og ikke kun det, der passer en bedst.

Og så spurgte jeg altså efter: Kan man forestille sig – jeg fik

ikke noget svar – kan man forestille sig, at en skatteminister tager en

paragraf ud, uden at der bliver spurgt til konsekvensen af at tage den

paragraf

ud, og i særdeleshed da den paragraf er begrundet med en kogebog, der

forklarer, hvordan virksomheder i dag, altså på det tidspunkt, er i stand til

at kunne udnytte reglerne i skattelovgivningen til et skattehul? Kan man

forestille sig, at en minister tager en paragraf ud uden at spørge til

konsekvenserne af at tage den ud og i den forbindelse ikke er blevet oplyst

om,

at det her vil fjerne en beskreven mulighed i det oprindelige lovforslag?

Udvalgsformanden

(René Skau Björnsson, S):

Ja tak. Og så er det statsministeren.

Statsministeren

(Anders Fogh Rasmussen):

Først til Morten Homann. Igen må jeg klart afvise påstanden om,

at der skulle have været en udbredt tvivl om, hvordan skattestoppet forholder

sig til lukning af skattehuller. Det fremgår tværtimod krystalklart af

beretningen

fra undersøgelseskommissionen, at blandt de embedsmænd, der centralt havde

beskæftiget sig med det her, var der ingen som helst tvivl. Det står meget

klart side 261, at der i de dele af centraladministrationen, som særligt

beskæftigede sig med rækkevidden af det nyligt indførte skattestop, ikke var

tvivl om, at skattestoppet ikke var til hinder for lukning af huller i

skattelovgivningen. Og der er det meget interessant, så tager Frank Aaen fat

og

siger: Ja, men statsministeren må sandelig også læse op af det næste, nemlig

at

der er embedsmænd, der har afgivet forklaring, hvor man så må få det indtryk,

at den opfattelse, som altså de ledende embedsmænd klart havde, at den

opfattelse i denne periode ikke var trængt ud i alle dele af embedsværket.

Jo,

men det, jeg har beskæftiget mig med, det er dem, der har truffet

beslutninger

om, hvorvidt L 61 skulle genfremsættes i sin helhed, eller man skulle komme

med

et nyt forslag, de var ikke i tvivl.

Men så synes jeg, når Frank Aaen nu er så krævende i, at vi skal

læse op af det hele, og det kan vi da godt, så synes jeg, hr. Frank Aaen

burde

læse det hele op i sin helhed, fordi hvis vi så fortsætter efter det, som

Frank

Aaen vil have mig til at læse op, hvis man så fortsætter, så når vi hertil,

hvad undersøgelseskommissionen fastslår som sin konklusion. Den siger nemlig:

Som anført må kommissionen lægge til grund, at spørgsmålet om skattestoppets

forhold til lukning af huller ikke har spillet nogen rolle i forbindelse med

beslutningen om, at lovforslag L 61 ikke skulle indgå og bum, bum, bum.

Altså,

ligegyldigt hvordan Morten Homann, ligegyldigt hvordan Frank Aaen og Jens

Peter

Vernersen prøver at vende og dreje det her, så er undersøgelseskommissionens

beretning krystalklar. Den fastslår, at hele det der spørgsmål har ingen

betydning haft i forbindelse med beslutningen om, hvilket lovforslag der

skulle

fremsættes. Man kan drive politik på det, ja, det kan man gøre, men man kan

ikke gøre det med støtte i beretningen fra undersøgelseskommissionen, for den

er meget klar på det her punkt.

Så spørger Morten Homann: Jamen hvornår kom det her i det hele

taget op, diskussionen om, hvorvidt skattestoppet var til hinder for at lukke

skattehuller? Jamen da det har været så selvklart altid, at selvfølgelig skal

man kunne lukke skattehuller, så er den diskussion jo kun kommet op, fordi

oppositionen prøver at påstå det modsatte. Altså, det er jo den eneste grund

til, det kommer op, fordi det er så selvklart, at selvfølgelig skal man lukke

skattehuller, hvis man opdager et skattehul, at det er en irrelevant

diskussion

– undtagen i den situation, hvor oppositionen prøver at rent ud sagt slå

plat

på en påstand om, at skattestoppet skulle være til hinder for at lukke

skattehuller. Så det er jo kun på den måde, det overhovedet kommer op til at

blive en diskussion.

Så siger Jens Peter Vernersen: Jamen det var Finansministeriet,

der udgav et papir om skattestoppet. Ja, selvfølgelig, hvem ellers? havde jeg

nær sagt, altså. Det er klart, når en regering tiltræder, så kommer man med

sine papirer fra oppositionstiden osv., og med al respekt så fortjener de

ofte

en god omgang i embedsværket. Det er da meget naturligt, sådan tror jeg alle

regeringer har haft det: De træder til, kommer med deres papirer og deres

politiske synspunkter, og så skal det så omsættes til retningslinjer for,

hvordan man kører politikken i det daglige. Og det er meget naturligt, det er

Finansministeriet, det er der jo slet ikke noget som helst odiøst i, alt

andet

ville da være meget, meget mærkeligt.

Og Jens Peter Vernersen vender så hele tiden tilbage til,

altså: Hvad vidste den tidligere skatteminister, hvad gjorde den tidligere

skatteminister, hvad svarede den tidligere skatteminister? Altså, jeg må bare

sige, det fremgår alt sammen af beretningen fra undersøgelseskommissionen, og

for så vidt angår ministres gøren og laden i disse sager, så er det jo i

henhold til Folketingets egne regler henlagt til en vurdering i Udvalget for

Forretningsordenen og dets underudvalg.

Og det er i virkeligheden jo også svar til Frank Aaen, der hele

tiden prøver at grave i det samme. Og det andet spørgsmål, som Frank Aaen

stillede, har jeg svaret på. Tak.

Udvalgsformanden

(René Skau Björnsson, S):

Ja tak. Så er det Morten Homann.

Morten Homann

(SF):

Nu ved jeg ikke, om jeg skal give statsministeren gode råd, men

måske kunne det være sådan stof til eftertanke – ikke bare i den her

sag, men

også i andre sager – om statsministeren ikke opfatter lidt for mange

ting som

selvindlysende og selvklart. Måske er nogle af de vanskeligheder, som

statsministerens

parti og statsministerens regering er en del af for tiden, måske kan de jo

måske skyldes, at der er for mange ting, som statsministeren selv opfatter

som

indlysende, men som omverdenen måske ikke helt har forstået. I det lys kunne

man jo godt studse over, at der var nogle embedsmænd – det konkluderer

rapporten fra undersøgelseskommissionen – som havde forstået det, som

statsministeren personlig synes er selvklart, nemlig at skattestoppet sagtens

gav mulighed for, at man kunne lukke skattehuller, men alligevel, at der var

fire ikke tilfældige embedsmænd, men ledende medarbejdere i

Skatteministeriets

departement, som alligevel var i tvivl, for hvem det altså ikke var

selvklart,

at skattestoppet udelukkede ikke udelukkede at lukke huller. Det er de fire

navngivne medarbejde på side 261 i rapporten.

Så står det ikke klart for statsministeren efter det her, at

selv om han selv opfatter nogle ting som selvklart, så er det ikke

nødvendigvis

det samme som, at selv ledende medarbejdere i centraladministrationen også

deler den opfattelse?

Men der blev så heller ikke svaret på mit spørgsmål fra

tidligere, som også jeg tror Frank Aaen gentog: Hvornår blev det præciseret i

forbindelse med skattestoppet, at man godt kunne lukke huller? Mig bekendt

blev

det ikke præciseret i den udgave af skattestoppet, som blev præsenteret før

Folketingsvalget af Venstre. Det fremgår mig bekendt heller ikke af det

første

papir, som kom fra Finansministeriet, men på et eller andet tidspunkt er det

jo

så noget, som er blevet formuleret offentligt. Jeg har hørt det første gang

offentligt, efter den her diskussion rullede i efteråret 2003, men hvis det

er

noget, som er blevet offentligt kendt eller blevet kendt vel bredere ud i

centraladministrationen på et tidligere tidspunkt, så vil det jo være nyttigt

at få det på det rene her og nu.

Udvalgsformanden

(René Skau Björnsson, S):

Ja, så er det Frank Aaen.

Frank Aaen

(EL):

Jeg har stadig væk ikke fået svar på, om en minister tager en

paragraf ud bevidst og uden at sætte sig ind i konsekvenserne af at tage den

paragraf ud. Det er jo det helt centrale spørgsmål. Der træffes en

beslutning,

og der spørges åbenbart ikke til konsekvenserne af beslutningen. Og

holdningen

i det embedsapparat, som arbejder med den her lov, er så præget af, at man

ikke

må have lov til at gennemføre nogen skærpelser, fordi det vil være en

overtrædelse af skattestoppet, det er, at da de før fremsættelsen af loven

med

hullet, før fremsættelsen får en fax, hvor der siges, at det forslag, som

SR-regeringen havde fremlagt, ville være et brud på skattestoppet, fordi det

ville betyde, at en virksomhed kommer til at betale mere i skat – det

var

nemlig det, det gik ud på, at TDC skulle betale mere i skat, fordi de ikke

skulle have hullet – at det at lukke det hul var et brud på

skattestoppet, at

det blev af embedsværket opfattet som værende en korrekt beskrivelse, som man

ikke engang forelagde ministeren åbenbart, men bare tog ad notam og sagde: Vi

må tage den paragraf ud. Men helt op i toppen af embedsapparatet vidste man

på det

tidspunkt, før loven blev fremsat, at der var et meget stort beløb på spil,

men

på grund af den holdning, som lå fra den nye regering, så mente man ikke

engang, at her var et hul, man skulle overveje at lukke, der var bare en

skærpelse, man skulle undlade, og derfor blev beslutningen truffet i

embedsværket. Og det er da et problem for en regering, at den har givet det

indtryk, at lukningen af et hul er i strid med regeringens skattepolitik, og

det er i hvert fald et problem, hvis det er sådan, at vi ikke kan komme det

nærmere, at en minister træffer beslutninger uden at sætte sig ind i

konsekvenserne af beslutningen, eller hvis ministeren har sat sig ind i

konsekvenserne, men bare glemt det, som det jo også kunne tolkes, det, der

står

i beretningen, at så er det jo et endnu større problem for statsministeren,

at

man han en minister, der bevidst lader huller stå åbne.

Udvalgsformanden

(René Skau Björnsson, S):

Ja tak. Så er det Jens Peter Vernersen.

Jens Peter Vernersen

(S):

Man kan jo læse meget i den her rapport, der ligger, og

statsministeren vælger åbenbart at forsøge at hvidvaske sig selv, hvad der nu

er ret vanskeligt.

Hvis man går ind på disse atpunkter, som statsministeren har

nævnt, på side 334, så står det jo helt klart, at det var ikke TDC’s

henvendelse,

der gjorde, at afsnittet kom ud. Årsagen til, at det afsnit, der kunne have

lukket hullet, ikke kom ud – eller beslutningen om det – blev

truffet af Ivar

Nordland som opfyldelse af dennes løfte til Peter Loft om, at alle skærpelser

skulle ud af lovforslag L 61, inden dele af dette kunne indgå i den

borgerlige

regerings lovforslag L 99. Altså, det er jo da både klart og præcist. Og jeg

vil godt spørge statsministeren: Har skatteministeren ikke noget ansvar for

det

overhovedet? Er det sådan noget, der kører fuldstændig uafhængigt af

ministeren

ovre i Skatteministeriet, at departementschefen siger, at alle skærpelser

skal

ud? Er det sådan hvorfor har vi så i det hele taget ministre? Det er der jo

ingen grund, hvis ikke ministeren har ansvar for sådan noget som det der.

Hvad

siger statsministeren til det?

Udvalgsformanden

(René Skau Björnsson, S):

Ja tak. Så er det statsministeren, og jeg tror, det bliver

sidste besvarelse i dag, så er tiden gået for samrådet.

Statsministeren

(Anders

Fogh Rasmussen):

Jeg vil bare sige til Morten Homann, at der er jo ingen grund

til at præcisere det, der er selvindlysende klart. Selvfølgelig kan man altid

lukke skattehuller, og selvfølgelig skal man altid lukke skattehuller. Altså,

det er så selvindlysende klart, at det burde jo være hævet over enhver

diskussion, og det er jo kun blevet en diskussion, fordi oppositionen

fuldstændig hæmningsløst hævder det modsatte, og det er selvfølgelig altså,

det er jo et politisk sigte, oppositionen er ude i, det er jo bare for at

miskreditere

skattestoppet. Det er så gennemskueligt, at det er det, det hele handler om.

Og

det er selvfølgelig skuffende for oppositionen, at der så ikke er støtte til

synspunktet i beretningen fra undersøgelseskommissionen, det kan jeg da godt

se, men sådan er det altså.

Og derfor kan jeg bare sige også til Jens Peter Vernersen, at

det er jo altså sådan, at reglerne i Folketinget er meget klare, at

spørgsmålet

om ministre behandles i Udvalget for Forretningsordenen og dets underudvalg,

og

jeg synes ikke, der er nogen grund til, at hverken dette . altså at

Skatteudvalget

så agerer sådan en parallel undersøgelseskommission. Altså, sagen er jo

meget,

meget grundigt undersøgt af undersøgelseskommissionen, alle oplysninger

ligger

her, og undersøgelseskommissionen har jo meget klart fastslået, at der er

ikke

nogen grund til at antage, at skatteministeren skulle være klar over, at der

her skulle være et hul. Og det fremgår også meget klart af

undersøgelseskommissionens

beretning, at spørgsmålet om skattestop har overhovedet slet ikke indgået ved

beslutningen om, hvorvidt det gamle L 61 skulle fremsættes i en helhed eller

ej. Altså, konklusionerne er meget, meget klare, og jeg kan bare henvise til

dem.

Udvalgsformanden

(René Skau Björnsson, S):

Ja, tak til statsministeren og underudvalget og gæsterne. Det

åbne samråd er slut.

Bilag 5

Svar på spørgsmål

58-61 alm. del stillet af Skatteudvalget (til statsministeren).

UUF alm. del – bilag

15

Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål 58-61

alm. del stillet af Skatteudvalget.

Spørgsmål 58:

Vil ministeren, som opfølgning på samrådet den 8. november

2006, redegøre for, hvornår det første gang blev sagt offentligt, at

skattestoppet ikke er til hinder for lukning af skattehuller?

Svar:

Skattestoppet og dets betydning for lukning af huller har været

gjort til genstand for en række afhøringer i Skattefradragssagskommissionen,

ligesom skattestoppet er emnet for nogle af de dokumenter, som er indgået i

kommissionens undersøgelse.

Jeg har ikke et andet eller bedre grundlag, end det

kommissionen har brugt, og jeg skal derfor henvise til kommissionens

beretning.

Spørgsmål 59:

Vil ministeren, som opfølgning på samrådet den 8. november

2006, redegøre for, hvor det er blevet præciseret, at en lukning af et

skattehul

godt må være en skærpelse af beskatningen?

Svar:

Jeg skal henvise til svar på spørgsmål 58 alm. del.

Spørgsmål 60:

Vil ministeren, som opfølgning på samrådet den 8. november

2006, redegøre for, i hvilket omfang og på hvilket tidspunkt den præcise

fortolkning af skattestoppet blev meldt ud til medarbejderne i

Skatteministeriets departement af Skatteministeriets departementschef efter

regeringsskiftet

i nov. 2001?

Svar:

Jeg skal henvise til svar på spørgsmål 58 alm. del.

Spørgsmål 61:

Vil ministeren, som opfølgning på samrådet den 8. november

2006, redegøre for, hvornår de omtalte fradragsmuligheder i TDC-sagen første

gang blev defineret som værende et skattehul?

Svar:

Jeg skal henvise til svar på spørgsmål 58 alm. del.

Lignende dokumenter