Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Gruppesøgsmål m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 25. januar 2007
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Gruppesøgsmål m.v.)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af
udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. oktober 2006 og var til 1.
behandling den 26. oktober 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høring
Lovforslaget bygger på Retsplejerådets betænkning nr. 1468/2005
om reform af den civile retspleje IV (Gruppesøgsmål m.v.) Justitsministeren
sendte den 19. december 2005 betænkningen til udvalget, jf. folketingsåret
2005-06, alm. del – bilag 220. Betænkningen har været sendt i høring.
Den 12.
oktober 2006 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat
herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra
Dansk Aktionærforening,
Forbrugerrådet og
Læs alt
Landbrugsraadet.
Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Forbrugerrådet og Landbrugsraadet mundtligt over
for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 24 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar
herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
uændret.
Dansk Folkeparti bemærker,
at en stor del af udvalgsarbejdet har drejet sig om de gruppesøgsmål, som
omfatter gruppemedlemmer, der ikke framelder sig gruppesøgsmålet
(frameldingsmodellen).
Dansk
Folkeparti har været skeptisk over for frameldingsmodellen, idet det må være
hensigtsmæssigt, at man ved sådanne sager som medvirkende i en sag selv som
udgangspunkt er indforstået med, at man deltager i gruppen af sagsøgere.
Dansk
Folkeparti understreger dog, at sådanne gruppesøgsmål efter
frameldingsmodellen
handler om sager, hvor kravene
enkeltvis er så små, dvs. under 2.000 kr., og at de almindeligvis ikke kan
forventes fremmet ved individuelle søgsmål. Endvidere kan gruppemedlemmer i
et
gruppesøgsmål efter
frameldingsmodellen
alene pålægges at bidrage til sagsomkostningerne inden for rammerne af
deres eget faktiske kontante udbytte af retssagen. Dansk Folkeparti hæfter
sig
også ved, at det enkelte gruppemedlem reelt ingen økonomisk risiko har ved at
deltage i et gruppesøgsmål efter frameldingsmodellen.
Dansk Folkeparti anser det
dog for afgørende vigtigt, at virkningerne af frameldingsmodellen nøje
vurderes,
efter at loven har virket i nogle år.
Dansk Folkeparti har overvejet,
om andre end Forbrugerombudsmanden skal kunne udpeges som grupperepræsentant
i
sager, der føres efter frameldingsmodellen. Dansk Folkeparti vurderer
imidlertid,
at der er behov for at se nærmere på, hvordan gruppesøgsmålene, herunder
frameldingsmodellen,
virker i praksis, før der træffes beslutning herom.
Dansk Folkeparti opfordrer
på denne baggrund justitsministeren til, når de nye regler har været i kraft
i
3 år, at udarbejde en redegørelse til Retsudvalget om erfaringerne med de nye
regler om gruppesøgsmål, herunder navnlig med anvendelsen af reglerne om
gruppesøgsmål efter frameldingsmodellen, bl.a. med henblik på at kunne
vurdere,
om Forbrugerrådet (og eventuelt andre) skal kunne udpeges som
grupperepræsentant
i frameldingssager. Redegørelsen skal inddrage de norske erfaringer med
frameldingsgruppesøgsmål,
i det omfang de nye regler herom er trådt i kraft.
Et
mindretal
i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med det
stillede ændringsforslag.
At der bliver mulighed for gruppesøgsmål i Danmark er både
tiltrængt og glædeligt. Men alligevel er det med stor ærgrelse, at det kan
konstateres, at et flertal i Folketinget ikke er parat til at gå hele vejen
og
give danskerne en lov om gruppesøgsmål, der er så god, som den kunne være.
Mindretallet har stillet et ændringsforslag, hvoraf det fremgår,
at mindretallet gerne så, at ikke kun Forbrugerombudsmanden, men også
Forbrugerrådet, fik mulighed for at være sagsøger i sager, hvor
frameldingsmodellen er anvendt. På den måde ville vi i Danmark give
Forbrugerrådet samme mulighed, som dets søsterorganisation netop har fået i
Norge, og det ville ikke kun være Forbrugerombudsmanden, der havde kompetence
til at rejse sagerne.
At Forbrugerrådet også bør gives mulighed for at rejse sagerne,
mener mindretallet er en god idé, da det kan tænkes, at Forbrugerombudsmanden
ikke vil have hverken ressourcer til eller interesse for at rejse præcis de
sager, som Forbrugerrådet ville.
Eftersom Forbrugerombudsmanden er en offentlig
håndhævelsesmyndighed, kan det nemlig meget vel tænkes, at
Forbrugerombudsmanden
først og fremmest vil føre sager, der er relateret til Forbrugerombudsmandens
embede
og derfor er markedsføringsrelaterede, hvorimod Forbrugerrådet har givet
udtryk
for især at kunne forestille sig at rejse sager, hvor en erhvervsvirksomhed
har
overtrådt konkurrenceloven og har fået en bøde, men hvor mange små forbrugere
har betalt for meget på grund af »aftaler i porten«. Det kan også, som
drøftet
under 1. behandling af lovforslaget, være sager, hvor mange forbrugere er
kommet til skade på grund af eksempelvis hårfarve, hvor der i dag kun føres
enkelte sager.
Justitsministeren har afvist at ville give Forbrugerrådet
bemyndigelse til at være sagsøger med bl.a. den begrundelse, at en myndighed
er
underlagt et »saglighedskrav«, hvilket Forbrugerrådet underforstået ikke er.
Det forekommer som en urimelig grund til at afvise Forbrugerrådet, da der i
forvejen er så mange skrappe krav forbundet med godkendelsen, at domstolene
nok
ville undlade at tillade en sag, hvis den skulle være usaglig.
Det forekommer ligeledes urimeligt, at justitsministeren trods
flere spørgsmål ikke kan begrunde, hvorfor det er et problem, at
Forbrugerrådet
kan rejse sagerne i Norge, og til slut blot svarer, at det ikke er et
argument
i sig selv, hvorledes reglerne er udformet i Norge.
Af svar på spørgsmål nr. 24 fremgår det, at ministeren vil være
indstillet på efter 3 år at udarbejde en redegørelse til Retsudvalget om
erfaringerne med de nye regler om gruppesøgsmål, herunder navnlig med
anvendelsen af reglerne om gruppesøgsmål efter frameldingsmodellen. Denne
redegørelse
vil så vidt muligt også inddrage de norske erfaringer med
frameldingsgruppesøgsmål,
i det omfang de nye regler herom er trådt i kraft.
Det er positivt, at der laves en evaluering, men uforståeligt,
hvorfor ministeren ikke i stedet er indstillet på at give Forbrugerrådet
mulighed for at rejse sager og så derefter evaluere efter en 3 års periode,
om
det rent faktisk var et problem, at Forbrugerrådet blev givet denne
kompetence!
I nær fremtid skal
gruppesøgsmål tages op i Europa-Kommissionen. Her kan mindretallet kun
beklage,
at Danmark misser endnu en chance for at gå foran, for det ville jo have set
godt ud, hvis Danmark havde været foregangsland og ikke Norge, som står uden
for
EU.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(S og RV), tiltrådt af et
andet mindretal
(SF og EL):
Til § 1
1)
I den under
nr. 10
foreslåede affattelse af
§
254 c, stk. 2,
indsættes efter »er bemyndiget til det«: », eller Forbrugerrådet,
når søgsmålet falder inden for rammerne af Forbrugerrådets formål«.
[Forbrugerrådet kan udpeges som grupperepræsentant i
frameldingsgruppesøgsmål]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ifølge lovforslaget kan kun offentlige myndigheder, der ved lov
er bemyndiget hertil, udpeges som grupperepræsentant i gruppesøgsmål efter
frameldingsmodellen. Det foreslås endvidere i lovforslaget, at alene
Forbrugerombudsmanden skal kunne udpeges som grupperepræsentant i sager, der
føres efter frameldingsmodellen.
Ændringsforslaget indebærer, at også Forbrugerrådet kan udpeges
til grupperepræsentant i gruppesøgsmål efter frameldingsmodellen.
Birthe Rønn Hornbech (V)
Michael Aastrup Jensen (V)
Karsten Nonbo (V)
Søren Pind (V)
Peter Skaarup (DF)
fmd.
Kim Christiansen (DF)
Hans Kristian Skibby (DF)
Tom Behnke (KF)
Allan Niebuhr (KF)
Karen Hækkerup (S)
Per Kaalund (S)
Lissa Mathiasen (S)
Frode Sørensen (S)
Elisabeth Arnold (RV)
Elisabeth Geday (RV)
Anne Baastrup (SF)
nfmd.
Line Barfod (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 41
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2
Foreløbig tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
3
Kopi af henvendelse fra Landbrugsraadet til
Justitsministeriet
4
Henvendelse af 20/11-06 fra Forbrugerrådet
5
Henvendelse af 1/12-06 fra Dansk Aktionærforening
6
Henvendelse af 5/12-06 fra Forbrugerrådet
7
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
8
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 41
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om konsekvenserne af frameldingsmodellen med hensyn
til sagsomkostninger, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om gruppesøgsmål ikke i en given situation kan
blive brugt til at politisere, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå
3
Spm., om man kan blive ringere stillet som gruppemedlem i
et gruppesøgsmål, end hvis man anlægger sagen individuelt, til
justitsministeren,
og ministerens svar herpå
4
Spm. om uddybende kommentar til Forbrugerrådets
høringssvar, for så vidt angår frameldingsmodellen, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
5
Spm. om uddybende kommentar til Forbrugerrådets
høringssvar, for så vidt angår forslaget om, at også andre end
Forbrugerombudsmanden
skal kunne udpeges som grupperepræsentant i gruppesøgsmål efter
frameldingsmodellen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om uddybende kommentarer til Advokatrådets
høringssvar, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om uddybning af kommentar til Forbrugerrådets
høringssvar vedrørende omkostninger, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
8
Spm. om uddybning af Forsikring & Pensions
høringssvar vedrørende retshjælpsforsikring, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
9
Spm., om ministeren kan garantere, at man ikke efter
lovforslaget kan blive sagsøger i et gruppesøgsmål, medmindre man ønsker det,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om ministerens uddybende kommentar til Forbrugerombudsmandens
høringssvar, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm., om lovforslaget samlet set ikke vurderes at have
økonomiske og administrative konsekvenser af betydning for det offentlige,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om kommentar til Landbrugsraadets brev af 13/10-06
til ministeren, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvorfor modellen med annoncering, før retten har
afgjort, om det kan tillades at rejse sagen ved et gruppesøgsmål, er valgt,
til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af
20/11-06 fra Forbrugerrådet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om omkostninger for sagsøgte efter opt out-modellen,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om ændringsforslag om at tillade Forbrugerrådet at
optræde som grupperepræsentant i frameldingssager, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
17
Spm., om ministeren kan forsikre, at ingen får sit navn
nævnt i en sag efter frameldingsmodellen, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
18
Spm. om kommentar til henvendelsen af 1/12-06 fra Dansk
Aktionærforening, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/12-06 fra
Forbrugerrådet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om kommentar til den tidligere forbrugerombudsmand
Hagen Jørgensens høringssvar, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå
21
Spm. om en udførlig redegørelse for, hvorfor ministeren
ikke kan støtte, at Forbrugerrådet kan udpeges som grupperepræsentant efter
frameldingsmodellen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om uddybelse af svar på spm. 19, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm., om Forbrugerombudsmanden kan og vil rejse alle de sager,
der kunne komme på tale, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm., om ministeren vil være indstillet på at evaluere de
nye regler om gruppesøgsmål, når de har virket i nogle år, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmålet og justitsministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra udvalget.
Spørgsmål 24:
Vil ministeren være indstillet på at evaluere de nye regler om
gruppesøgsmål, når de har virket i nogle år, herunder navnlig erfaringerne
med
anvendelsen af reglerne om frameldingsgruppesøgsmål, og vil ministeren i den
forbindelse også inddrage erfaringerne i Norge?
Svar:
Hvis lovforslaget vedtages, vil jeg være indstillet på at
udarbejde en redegørelse til Retsudvalget om erfaringerne med de nye regler
om
gruppesøgsmål, herunder navnlig med anvendelsen af reglerne om gruppesøgsmål
efter frameldingsmodellen. Redegørelsen vil så vidt muligt også inddrage de
norske erfaringer med frameldingsgruppesøgsmål, i det omfang de nye regler
herom
er trådt i kraft.
Jeg finder, at en sådan redegørelse i givet fald bør udarbejdes,
når de nye regler har været i kraft i 3 år.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces) Retsinformation · 27. juni 2005
- Skriftlig fremsættelse (10. oktober 2006) - L 41 Retsinformation · 10. oktober 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Offentlighed i retsplejen) Retsinformation · 25. februar 2004
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter (Forenklet inkassoproces) Retsinformation · 2. juni 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter (Forenklet inkassoproces) Retsinformation · 25. maj 2004
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Gruppesøgsmål m.v.) Retsinformation · 10. oktober 2006