Forslag til folketingsbeslutning om dækning af handicappedes merudgift ved at have handicaphjælpere m.fl. i eget hjem
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. februar 2007 af René Skau Björnsson (S),
Mette Frederiksen (S), Lene Hansen (S) og
Lise Von Seelen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om
dækning af handicappedes merudgift ved at have handicaphjælpere m.fl. i eget
hjem
Folketinget pålægger regeringen, senest med virkning fra den 1.
januar 2008, at sikre, at merudgifter som følge af hjemmehjælpere,
handicaphjælpere
m.fl. i eget hjem dækkes efter éns regler, svarende til de nuværende regler i
lov om social service § 96, uanset med hvilken lovhjemmel hjælpen er
bevilget.
Bemærkninger til forslaget
Socialministeriets Vejledning om sociale tilbud til voksne med
handicap indebærer i punkt 72, at der ved bevilling af en hjælpeordning efter
§ 96 i lov om social service (serviceloven) tillige skal tages stilling til,
om
der skal bevilges et særskilt beløb til dækning af de direkte merudgifter,
der er som følge af, at hjælperne arbejder i hjemmet. Som eksempel nævnes
billetter til ledsagere; men bestemmelsen anvendes også til dækning af
merudgifter
i selve hjemmet, f.eks. øget forbrug af el, varme, vand, toiletpapir, sæbe
osv.
Disse merudgifter kan udgøre et mærkbart beløb for den enkelte,
når man har brug for hjælp i eget hjem i mange timer i døgnet, herunder
f.eks.
døgnhjælp.
Praksis er endvidere, at der sjældent sker en egentlig
beregning, fordi der er tale om mange udefinerbare småudgifter, men det
Læs alt
antages dog, at merudgifterne skal have et vist omfang, før de kan bevilges,
typisk nogle hundrede kroner om måneden.
Beløbet udgør som regel f.eks. 500 kr., 1.000 kr. eller 1.500
kr. pr. måned uden dokumentation, men således at der kan udbetales et højere
beløb, som dog så forudsætter dokumentation.
Døgnhjælp eller hjælp i mange timer af døgnet kan imidlertid bevilges
efter flere andre bestemmelser end servicelovens §
96, f.eks. servicelovens §§ 83, 85, 86
og 95, men i disse tilfælde er der ingen mulighed for at få dækket de
merudgifter, som nødvendigvis følger af, at fremmede hjælpere opholder sig i
hjemmet, uanset at belastningen i det enkelte hjem er uafhængig af, hvilken
lovhjemmel der er anvendt ved bevillingen af hjælpen.
F.eks. forudsætter bevilling af en hjælpeordning efter servicelovens
§ 96, at man selv er i stand til at påtage sig rollen som arbejdsgiver, og at
man har et vist aktivitetsniveau.
Hvis man af en eller anden grund ikke kan påtage sig rollen som
arbejdsgiver, eller hvis man ikke har et tilstrækkeligt aktivitetsniveau, vil
den nødvendige hjælp blive bevilget efter en anden bestemmelse, f.eks.
servicelovens § 95. Ofte er det de samme hjælpere, der udfører det samme
arbejde; men valget af bestemmelse i serviceloven afgør, om merudgifter i
forbindelse med hjælperne kan dækkes eller ej.
Det vil sige, at en person, som i mange år har haft en hjælpeordning
efter servicelovens § 96 med hjælpere i hjemmet, kan opleve, at vedkommende
pludselig selv skal dække merudgifterne ved hjælpere i hjemmet, blot fordi
vedkommendes aktivitetsniveau uden for hjemmet er blevet mindre, selv om
merudgifterne er nøjagtig de samme og i begge situationer er en konsekvens af
vedkommendes funktionsnedsættelse.
En person med behov for f.eks. socialpædagogisk hjælp i eget
hjem efter servicelovens §§ 85 og 86 vil typisk ikke være i stand til at
påtage
sig et arbejdsgiveransvar. Ikke desto mindre kan vedkommende være
respiratorbruger
eller af andre grunde have brug for hjælp i hjemmet i døgnets 24 timer, men
alene fordi hjælpen er bevilget efter servicelovens §§ 85 og 86 og ikke efter
servicelovens § 96, må den pågældende selv betale alle merudgifterne ved, at
der er hjælpere i hjemmet i alle eller mange af døgnets timer.
For de pågældende mennesker, der oftest kun har en social
pension som forsørgelsesgrundlag, og som i mange tilfælde heller ikke har
haft
nogen mulighed for pensionsopsparing eller anden opsparing, er der tale om en
mærkbar forringelse, når et fast (skattefrit) beløb på f.eks. 500 kr., 1.000
kr. eller 1.500 kr. om måneden bortfalder, alene fordi hjælpen pludselig
bevilges efter en anden bestemmelse i lovgivningen.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at spørgsmålet ikke er
egnet til regulering i selve lovgivningen, og forslaget går derfor ud på at
opfordre regeringen til rent administrativt at sikre lige muligheder for
dækning af merudgifter i forbindelse med hjælpere, så valget af lovhjemmel
neutraliseres og der sikres ensartethed svarende til punkt 72 i
Socialministeriets
Vejledning om sociale tilbud til voksne med handicap.
Forslaget skønnes at kunne holdes inden for en samlet offentlig
merudgift på 2 mio. kr. Forslaget finansieres i forbindelse med udmøntningen
af
satspuljen for 2008.
Skriftlig fremsættelse
René Skau Björnsson
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om dækning af handicappedes merudgift ved at have
handicaphjælpere
m.fl. i eget hjem.
(Beslutningsforslag nr. B 83).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om dækning af handicappedes merudgift ved at have handicaphjælpere m.fl. i eget hjem Retsinformation · 29. september 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om fastsættelse af tilskud i hjælpeordninger på niveau med løn- og arbejdsforhold på arbejdsmarkedet Retsinformation · 28. marts 2007
- Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Betingelser for hjælpeordning) Retsinformation · 7. februar 2007
- Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Bevarelse af merudgiftsydelse efter det fyldte 65 år) Retsinformation · 7. februar 2007
- Fritagelse for registreringsafgift ved anskaffelse af busser i henhold til registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 7, litra a. SKM-databasen · 9. december 2021
- Sag om lønmodtagers sikring af krav på løn m.v. i forbindelse med konkurs og virksomhedsoverdragelse Domsdatabasen · 25. marts 2026