Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at iværksætte et analysearbejde om etablering af børnehospitaler i sygehusregionerne

2006/1 BSF 40Beslutningsforslag som fremsatFolketinget17. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 17. november 2006 af

Birthe Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),

Pia Kjærsgaard (DF), Pia Kristensen (DF),

Karin Nødgaard (DF),

Tina Pedersen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

at iværksætte et analysearbejde om etablering af børnehospitaler i

sygehusregionerne

Folketinget pålægger regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe,

der skal belyse mulighederne for at etablere højt specialiserede

børnehospitaler i de fem sygehusregioner. I arbejdsgruppen skal der også

indgå

eksperter, som ikke er en del af centraladministrationen.

Arbejdsgruppen skal redegøre for fordele og ulemper ved at samle

den sundhedsfaglige ekspertise inden for behandling af børn og sygdomme hos

børn på et antal børnehospitaler. Analysearbejdet skal munde ud i

anbefalinger

og indstillinger til regeringen og Folketinget.

Arbejdsgruppens rapport fremlægges for Folketinget inden den 1.

juni 2008.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund for forslaget

Der er mange gode grunde til, at Folketinget bør tage initiativ

til at give behandlingen af børn og sygdomme hos børn et kraftigt løft.

Læger og andre sundhedsfaglige medarbejdere fortæller, at de

fysiske rammer omkring behandlingen af børn i dag er helt utilstrækkelige.

Oftest er børneafdelinger placeret i utidssvarende hospitalsbyggeri, som ofte

er

nødtørftigt ombyggede afdelinger for voksne. Nogle steder benytter man

Læs alt

ombyggede

tosengsstuer, der ikke er beregnede til at rumme senge til børn og

overnatningsmulighed for forældre. Eksperterne fortæller også, at den faglige

kvalitet i behandlingen af børn kan blive langt bedre end i dag, hvis man

samler viden og faglighed i mere tidssvarende enheder. Flere steder har man

ikke de faciliteter til leg og beskæftigelse, som man måtte forvente. Men

vigtigst er, at man kan opnå en lang række fordele ved at samle indsatsen i

tidssvarende enheder. Der kan opnås øget specialisering og faglige gevinster

f.eks. inden for kirurgi, diagnostik, bedøvelse og smertebehandling.

Ved forberedelsen af strukturreformen har regeringen som sin

ambition gentagne gange peget på, at det danske sygehusvæsen skal være et

sygehusvæsen i verdensklasse. Det er en ambitiøs målsætning, og hvis

ambitionen

skal blive til virkelighed, er det i alt fald meget presserende, at

regeringen

og Folketinget nu tager fat på en række af de områder inden for

sygehusvæsenet,

der trænger mest til en opgradering.

Behandlingen af børn og børns sygdomme ser ud til at være et af

de områder, hvor der er behov for konkrete handleplaner. Det er forkert at

betragte syge børn blot som små syge voksne. Børn har nogle særlige behov, og

syge børn behøver ganske særlige hensyn og særlig omsorg. Det er efter Dansk

Folkepartis opfattelse uklogt at udsætte beslutninger på dette område, indtil

der engang er fastlagt samlede sygehusplaner for alle regionerne. Det vil

være

langt mere fornuftigt at tage konstruktivt fat på at få dette særlige område

belyst allerede nu, sådan at regering og regioner kan tage hensyn til de

beslutninger, Folketinget eventuelt måtte træffe på grundlag af et

udredningsarbejde.

Status i Danmark – og erfaringer fra udlandet

I Danmark har vi i dag i alt 19 børneafdelinger på forskellige

sygehuse, bl.a. 6 forskellige i hovedstadsregionen. Historisk set har Danmark

haft særlige børnehospitaler, bl.a. Dronning Louises Børnehospital på

Østerbro

i København, der lukkede i 1971, og Fuglebakkens Børnehospital på

Frederiksberg, der lukkede i 1987. Børnehospitalerne blev gradvis integreret

som børneafdelinger i større sygehuse i takt med disses specialisering. Men

situationen er anderledes i dag. Mange af børneafdelingerne har ikke plads,

udstyr og faciliteter til en optimal behandling endsige tilstrækkelige

muligheder for vidensudveksling, forskning eller børnevenligt miljø og

indretning. Derfor kan der være fornuft i – ligesom i udlandet – at

oprette nye

børnehospitaler.

Forskning i børnesygdomme er nødvendigt for

varigt at forbedre forholdene for syge børn. Danmark råder over

forskningscentre

på internationalt niveau inden for børnesygdomme, f.eks. reproduktion,

diabetes

og børneastma. Ved at samle disse inden for et børnehospital sikres det, at

børnelægers viden og uddannelse holdes ajour. Samtidig styrkes forskningen

gennem bedre mulighed for adgang til patienter og bedre rekruttering af unge

læger til forskning.

Det skal også holdes for øje, at der – med ca. 65.000 fødsler

om året her i landet – fortsat vil være et højt antal børn i alderen

0-15 år.

Der er i flere år sket en stigning i antallet af for tidligt fødte børn.

Samtidig er der en tidligere og hyppigere erkendelse af forskellige

børnesygdomme og en mere udviklet viden, som sætter lægerne i stand til at

behandle flere sygdomme hos børn. Endelig må nævnes livsstilssygdomme, der

præger

den vestlige verden, herunder også børn, i form af f.eks. astma, allergi,

fedme

og diabetes.

Aldersgruppen for børnehospitaler skal være 0-18 år. Dermed

hører også den vanskelige, men væsentlige gruppe af teenagere med i

patientgruppen. Teenagealderen er ofte forbundet med forværring inden for de

fleste sygdomskategorier, bl.a. fordi teenagere kan have svært ved at opfatte

sig selv som syge og anderledes, men også på grund af den særlige fysiologi.

Teenagere er hverken store børn eller små voksne. Det kan derfor være

uheldigt,

at børnene typisk flytter fra børnelæge til voksenlæge, når de fylder 15 år.

Behovene for omsorg og opfølgning er markant

forskellige i sådanne behandlingsregimer.

I flere lande har der i

de senere år været tendens til at etablere særlige børnehospitaler. Helt

moderne børnehospitaler er etableret bl.a. i USA, Canada, England, Tyskland,

Frankrig, Holland og Belgien. I Sverige er der inden for få år etableret tre

børnehospitaler, nemlig i Stockholm, Göteborg og Lund. Astrid Lindgrens

Barnsjukhus i Stockholm er – ligesom det kendte McMaster børnehospital i

Canada

– placeret i umiddelbar forbindelse med et eksisterende

universitetssygehus,

men med en selvstændig profil. Andre steder drives børnehospitaler som helt

selvstændige enheder. Det er et fælles træk ved moderne udenlandske

børnehospitaler,

at man her har samlet en lang række pædiatriske fagområder.

Forhold, der taler for etablering af

børnehospitaler

Et børnehospital er et hospital, som er indrettet efter

børnenes og familiernes behov. Det betyder, at der ud over de kliniske

funktioner er tværgående funktioner og tilbud, som tilpasses de syge børn og

deres forældre, uanset hvilken sygdom barnet har.

Der er flere fordele forbundet med at etablere særlige

børnehospitaler. Forskellige faglige eksperter har beskæftiget sig med dette

emne

1) .

Blandt de mest oplagte fordele kan følgende nævnes:

–

Forbedret

faglig kvalitet i diagnostik, behandling og pleje. Børnelæger,

børnesygeplejersker og øvrige sundhedsfaglige medarbejdere kan bedre trække

på

hinandens ressourcer på et børnehospital, hvor alle er optaget af at sikre

børn

den bedst mulige sundhed, behandling og livskvalitet.

–

Bedre

muligheder for at forske og udvikle inden for områder, der ellers er

vanskelige

at udvikle på grund af et beskedent antal patienter. Inden for flere

pædiatriske ekspertområder vil Danmark kunne få mulighed for at fremme

forskningen i international målestok. Også kendskabet til og forskningen i

almindelige

sygdomme hos børn vil kunne udbygges.

–

Ved

at samle behandlingen af syge børn på færre, men bedre enheder, kan man opnå

mere patientsikkerhed, forenkling af visitation og optimal udnyttelse af ny

og

kostbar teknologi.

–

Tværgående

funktioner kan udbygges inden for rammerne af et børnehospital, f.eks.

ernæringsenhed,

smerteenhed, fysioterapi, ergoterapi, psykologer, socialrådgivere,

talepædagoger, undervisning m.v.

På et børnehospital skal der være mulighed for både leg,

afslapning, underholdning og indlæring, f.eks. legerum, sanserum, eventyrrum,

computerrum, rum indrettet med et legehospital, børnebibliotek, skole og

opholdsrum

for teenagere. Hvis standarden skal stå mål med, hvad der i dag er

almindeligt

i udlandet, skal der også inden for børnehospitalets rammer være

overnatnings-,

opholds- og forplejningsmuligheder for familierne, så de kan være nær deres

syge børn og have samvær med andre forældre i lignende situationer.

Det kan i et udredningsarbejde undersøges, om børnehospitalerne

bedst placeres i tilknytning til allerede eksisterende sygehusbyggeri eller

uafhængigt heraf. Af hensyn til forskning, videnudveksling og udnyttelse af

klinisk-kemiske og mikrobiologiske afdelinger m.v. taler meget for, at der

oprettes børnehospitaler i tilknytning til eksisterende universitetssygehuse,

sådan som det er tilfældet med H. C. Andersen Børnehospitalet ved Odense

Universitetshospital. Men andre muligheder kan også undersøges, og f.eks. bør

de omfattende erfaringer fra børneafdelingen på Amtssygehuset i Glostrup

inddrages.

Udredningsarbejdet kan også inddrage, hvilke afstandsmæssige

ulemper der kan forekomme ved at samle behandlingen af børn på et eller nogle

få børnehospitaler. I Hovedstadsområdet frembyder det formentlig ikke større

afstandsmæssige problemer at samle de nuværende seks afdelinger i et eller to

børnehospitaler, men overalt i landet bør der selvfølgelig lægges vægt på, at

der ved indlæggelsen ikke opstår urimelige afstande mellem hjem og

behandlingssted. Der bør derfor også i et udredningsarbejde indgå

overvejelser

om, hvordan man bedst varetager hensynet til, at behandling kan ske så nær

hjemmet og familien som muligt.

Økonomiske konsekvenser af

beslutningsforslaget

Vedtagelse af beslutningsforslaget vil medføre udgifter til

gennemførelse af udredningsarbejdet. Den foreslåede udredning skal give

Folketinget og regeringen mulighed for at træffe velfunderede beslutninger om

den

fremtidige behandling af børns sygdomme, hvilket i sig selv ikke behøver at

få

økonomiske konsekvenser for det offentlige. Generelt må det dog antages, at

optimal sygdomsbehandling er mere økonomisk og også fører til bedre

behandlingsresultater end behandling, der foregår i utidssvarende lokaler og

til dels uden de mest moderne faciliteter.

Skriftlig fremsættelse

Birthe Skaarup

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om at iværksætte et analysearbejde om etablering af

børnehospitaler i sygehusregionerne.

(Beslutningsforslag nr. B 40).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

1)

Emnet er

behandlet bl.a. af Karsten Hjelt i kronikken »København trænger til et

børnehospital« i Berlingske Tidende den 31. maj 2005 og af Karen Vitting

Andersen, Birgit Peitersen, Sten Petersen og Arne Høst i artiklen »Pædiatri«,

Ugeskrift for Læger, 2006, nr. 15-16, side 1541-1543. Se desuden journalist

Jens Christian Andersen, »Børn får bedre behandling på et børnehospital«,

Ugeskrift for Læger, 2005, nr. 25, side 2802-2803, og »Kampen om et

børnehospital«, tillæg til Ugeskrift for Læger, 2006, nr. 15-16, side 168.

Lignende dokumenter