Forslag til folketingsbeslutning om at iværksætte et analysearbejde om etablering af børnehospitaler i sygehusregionerne
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 17. november 2006 af
Birthe Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Pia Kristensen (DF),
Karin Nødgaard (DF),
Tina Pedersen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
at iværksætte et analysearbejde om etablering af børnehospitaler i
sygehusregionerne
Folketinget pålægger regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe,
der skal belyse mulighederne for at etablere højt specialiserede
børnehospitaler i de fem sygehusregioner. I arbejdsgruppen skal der også
indgå
eksperter, som ikke er en del af centraladministrationen.
Arbejdsgruppen skal redegøre for fordele og ulemper ved at samle
den sundhedsfaglige ekspertise inden for behandling af børn og sygdomme hos
børn på et antal børnehospitaler. Analysearbejdet skal munde ud i
anbefalinger
og indstillinger til regeringen og Folketinget.
Arbejdsgruppens rapport fremlægges for Folketinget inden den 1.
juni 2008.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund for forslaget
Der er mange gode grunde til, at Folketinget bør tage initiativ
til at give behandlingen af børn og sygdomme hos børn et kraftigt løft.
Læger og andre sundhedsfaglige medarbejdere fortæller, at de
fysiske rammer omkring behandlingen af børn i dag er helt utilstrækkelige.
Oftest er børneafdelinger placeret i utidssvarende hospitalsbyggeri, som ofte
er
nødtørftigt ombyggede afdelinger for voksne. Nogle steder benytter man
Læs alt
ombyggede
tosengsstuer, der ikke er beregnede til at rumme senge til børn og
overnatningsmulighed for forældre. Eksperterne fortæller også, at den faglige
kvalitet i behandlingen af børn kan blive langt bedre end i dag, hvis man
samler viden og faglighed i mere tidssvarende enheder. Flere steder har man
ikke de faciliteter til leg og beskæftigelse, som man måtte forvente. Men
vigtigst er, at man kan opnå en lang række fordele ved at samle indsatsen i
tidssvarende enheder. Der kan opnås øget specialisering og faglige gevinster
f.eks. inden for kirurgi, diagnostik, bedøvelse og smertebehandling.
Ved forberedelsen af strukturreformen har regeringen som sin
ambition gentagne gange peget på, at det danske sygehusvæsen skal være et
sygehusvæsen i verdensklasse. Det er en ambitiøs målsætning, og hvis
ambitionen
skal blive til virkelighed, er det i alt fald meget presserende, at
regeringen
og Folketinget nu tager fat på en række af de områder inden for
sygehusvæsenet,
der trænger mest til en opgradering.
Behandlingen af børn og børns sygdomme ser ud til at være et af
de områder, hvor der er behov for konkrete handleplaner. Det er forkert at
betragte syge børn blot som små syge voksne. Børn har nogle særlige behov, og
syge børn behøver ganske særlige hensyn og særlig omsorg. Det er efter Dansk
Folkepartis opfattelse uklogt at udsætte beslutninger på dette område, indtil
der engang er fastlagt samlede sygehusplaner for alle regionerne. Det vil
være
langt mere fornuftigt at tage konstruktivt fat på at få dette særlige område
belyst allerede nu, sådan at regering og regioner kan tage hensyn til de
beslutninger, Folketinget eventuelt måtte træffe på grundlag af et
udredningsarbejde.
Status i Danmark – og erfaringer fra udlandet
I Danmark har vi i dag i alt 19 børneafdelinger på forskellige
sygehuse, bl.a. 6 forskellige i hovedstadsregionen. Historisk set har Danmark
haft særlige børnehospitaler, bl.a. Dronning Louises Børnehospital på
Østerbro
i København, der lukkede i 1971, og Fuglebakkens Børnehospital på
Frederiksberg, der lukkede i 1987. Børnehospitalerne blev gradvis integreret
som børneafdelinger i større sygehuse i takt med disses specialisering. Men
situationen er anderledes i dag. Mange af børneafdelingerne har ikke plads,
udstyr og faciliteter til en optimal behandling endsige tilstrækkelige
muligheder for vidensudveksling, forskning eller børnevenligt miljø og
indretning. Derfor kan der være fornuft i – ligesom i udlandet – at
oprette nye
børnehospitaler.
Forskning i børnesygdomme er nødvendigt for
varigt at forbedre forholdene for syge børn. Danmark råder over
forskningscentre
på internationalt niveau inden for børnesygdomme, f.eks. reproduktion,
diabetes
og børneastma. Ved at samle disse inden for et børnehospital sikres det, at
børnelægers viden og uddannelse holdes ajour. Samtidig styrkes forskningen
gennem bedre mulighed for adgang til patienter og bedre rekruttering af unge
læger til forskning.
Det skal også holdes for øje, at der – med ca. 65.000 fødsler
om året her i landet – fortsat vil være et højt antal børn i alderen
0-15 år.
Der er i flere år sket en stigning i antallet af for tidligt fødte børn.
Samtidig er der en tidligere og hyppigere erkendelse af forskellige
børnesygdomme og en mere udviklet viden, som sætter lægerne i stand til at
behandle flere sygdomme hos børn. Endelig må nævnes livsstilssygdomme, der
præger
den vestlige verden, herunder også børn, i form af f.eks. astma, allergi,
fedme
og diabetes.
Aldersgruppen for børnehospitaler skal være 0-18 år. Dermed
hører også den vanskelige, men væsentlige gruppe af teenagere med i
patientgruppen. Teenagealderen er ofte forbundet med forværring inden for de
fleste sygdomskategorier, bl.a. fordi teenagere kan have svært ved at opfatte
sig selv som syge og anderledes, men også på grund af den særlige fysiologi.
Teenagere er hverken store børn eller små voksne. Det kan derfor være
uheldigt,
at børnene typisk flytter fra børnelæge til voksenlæge, når de fylder 15 år.
Behovene for omsorg og opfølgning er markant
forskellige i sådanne behandlingsregimer.
I flere lande har der i
de senere år været tendens til at etablere særlige børnehospitaler. Helt
moderne børnehospitaler er etableret bl.a. i USA, Canada, England, Tyskland,
Frankrig, Holland og Belgien. I Sverige er der inden for få år etableret tre
børnehospitaler, nemlig i Stockholm, Göteborg og Lund. Astrid Lindgrens
Barnsjukhus i Stockholm er – ligesom det kendte McMaster børnehospital i
Canada
– placeret i umiddelbar forbindelse med et eksisterende
universitetssygehus,
men med en selvstændig profil. Andre steder drives børnehospitaler som helt
selvstændige enheder. Det er et fælles træk ved moderne udenlandske
børnehospitaler,
at man her har samlet en lang række pædiatriske fagområder.
Forhold, der taler for etablering af
børnehospitaler
Et børnehospital er et hospital, som er indrettet efter
børnenes og familiernes behov. Det betyder, at der ud over de kliniske
funktioner er tværgående funktioner og tilbud, som tilpasses de syge børn og
deres forældre, uanset hvilken sygdom barnet har.
Der er flere fordele forbundet med at etablere særlige
børnehospitaler. Forskellige faglige eksperter har beskæftiget sig med dette
emne
1) .
Blandt de mest oplagte fordele kan følgende nævnes:
–
Forbedret
faglig kvalitet i diagnostik, behandling og pleje. Børnelæger,
børnesygeplejersker og øvrige sundhedsfaglige medarbejdere kan bedre trække
på
hinandens ressourcer på et børnehospital, hvor alle er optaget af at sikre
børn
den bedst mulige sundhed, behandling og livskvalitet.
–
Bedre
muligheder for at forske og udvikle inden for områder, der ellers er
vanskelige
at udvikle på grund af et beskedent antal patienter. Inden for flere
pædiatriske ekspertområder vil Danmark kunne få mulighed for at fremme
forskningen i international målestok. Også kendskabet til og forskningen i
almindelige
sygdomme hos børn vil kunne udbygges.
–
Ved
at samle behandlingen af syge børn på færre, men bedre enheder, kan man opnå
mere patientsikkerhed, forenkling af visitation og optimal udnyttelse af ny
og
kostbar teknologi.
–
Tværgående
funktioner kan udbygges inden for rammerne af et børnehospital, f.eks.
ernæringsenhed,
smerteenhed, fysioterapi, ergoterapi, psykologer, socialrådgivere,
talepædagoger, undervisning m.v.
På et børnehospital skal der være mulighed for både leg,
afslapning, underholdning og indlæring, f.eks. legerum, sanserum, eventyrrum,
computerrum, rum indrettet med et legehospital, børnebibliotek, skole og
opholdsrum
for teenagere. Hvis standarden skal stå mål med, hvad der i dag er
almindeligt
i udlandet, skal der også inden for børnehospitalets rammer være
overnatnings-,
opholds- og forplejningsmuligheder for familierne, så de kan være nær deres
syge børn og have samvær med andre forældre i lignende situationer.
Det kan i et udredningsarbejde undersøges, om børnehospitalerne
bedst placeres i tilknytning til allerede eksisterende sygehusbyggeri eller
uafhængigt heraf. Af hensyn til forskning, videnudveksling og udnyttelse af
klinisk-kemiske og mikrobiologiske afdelinger m.v. taler meget for, at der
oprettes børnehospitaler i tilknytning til eksisterende universitetssygehuse,
sådan som det er tilfældet med H. C. Andersen Børnehospitalet ved Odense
Universitetshospital. Men andre muligheder kan også undersøges, og f.eks. bør
de omfattende erfaringer fra børneafdelingen på Amtssygehuset i Glostrup
inddrages.
Udredningsarbejdet kan også inddrage, hvilke afstandsmæssige
ulemper der kan forekomme ved at samle behandlingen af børn på et eller nogle
få børnehospitaler. I Hovedstadsområdet frembyder det formentlig ikke større
afstandsmæssige problemer at samle de nuværende seks afdelinger i et eller to
børnehospitaler, men overalt i landet bør der selvfølgelig lægges vægt på, at
der ved indlæggelsen ikke opstår urimelige afstande mellem hjem og
behandlingssted. Der bør derfor også i et udredningsarbejde indgå
overvejelser
om, hvordan man bedst varetager hensynet til, at behandling kan ske så nær
hjemmet og familien som muligt.
Økonomiske konsekvenser af
beslutningsforslaget
Vedtagelse af beslutningsforslaget vil medføre udgifter til
gennemførelse af udredningsarbejdet. Den foreslåede udredning skal give
Folketinget og regeringen mulighed for at træffe velfunderede beslutninger om
den
fremtidige behandling af børns sygdomme, hvilket i sig selv ikke behøver at
få
økonomiske konsekvenser for det offentlige. Generelt må det dog antages, at
optimal sygdomsbehandling er mere økonomisk og også fører til bedre
behandlingsresultater end behandling, der foregår i utidssvarende lokaler og
til dels uden de mest moderne faciliteter.
Skriftlig fremsættelse
Birthe Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om at iværksætte et analysearbejde om etablering af
børnehospitaler i sygehusregionerne.
(Beslutningsforslag nr. B 40).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
1)
Emnet er
behandlet bl.a. af Karsten Hjelt i kronikken »København trænger til et
børnehospital« i Berlingske Tidende den 31. maj 2005 og af Karen Vitting
Andersen, Birgit Peitersen, Sten Petersen og Arne Høst i artiklen »Pædiatri«,
Ugeskrift for Læger, 2006, nr. 15-16, side 1541-1543. Se desuden journalist
Jens Christian Andersen, »Børn får bedre behandling på et børnehospital«,
Ugeskrift for Læger, 2005, nr. 25, side 2802-2803, og »Kampen om et
børnehospital«, tillæg til Ugeskrift for Læger, 2006, nr. 15-16, side 168.
Lignende dokumenter
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at iværksætte et analysearbejde om etablering af børnehospitaler i sygehusregionerne Retsinformation · 13. september 2007
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om en øget indsats over for allergikere Retsinformation · 13. maj 2011
- Forslag til folketingsbeslutning om støtte til forældre til handicappede børn, der giver deres børn undervisning og træning i hjemmet Retsinformation · 27. oktober 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om tilsætning af ildelugtende stoffer i lightergas Retsinformation · 7. april 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Adgang til kunstig befrugtning og opsætning af nedfrosne æg på offentlige sygehuse forbeholdes kvinder, der er gift eller lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold) Retsinformation · 9. januar 2007