Forslag til folketingsbeslutning om tilsætning af ildelugtende stoffer i lightergas
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. april 2006 af Karin Nødgaard (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
Pia Kristensen (DF), Tina Petersen (DF),
Birthe Skaarup (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
tilsætning af ildelugtende stoffer i lightergas
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der
sikrer, at der med virkning fra den 1. januar 2007 stilles krav om, at
lightergas skal være tilsat ildelugtende stoffer med sigte på at forebygge,
at
lightergas indtages som rusmiddel.
Bemærkninger til forslaget
Dansk Folkeparti fremsætter dette forslag til
folketingsbeslutning med det formål at sikre, at det ved lov pålægges
producenter og importører af lightergas at tilsætte gassen et stof, der
medfører luftgener af en sådan karakter, at ingen vil indtage lightergassen
frivilligt.
I den seneste tid har der været flere ulykker, hvor unge
mennesker er kommet alvorligt til skade, fordi de har sniffet lightergas. Der
er endvidere en del, der tyder på, at brugen af lightergas som rusmiddel er
tiltaget i de senere år.
Nedenfor er beskrevet en række af de seneste eksempler på, hvor
galt det kan gå, når man indtager lightergas.
Den 19. oktober 2005 blev fem unge mennesker alvorligt
forbrændt, da der opstod en eksplosion, da de sniffede lightergas. Efter i
længere tid at have sniffet lightergas besluttede et af de unge mennesker at
tænde en cigaret. Herefter skete der en eksplosion, som medførte, at de alle
blev alvorligt forbrændt. En af de unge fik så voldsomme forbrændinger på
kroppen, at han ved ankomsten til hospitalet blev lagt i fuld narkose og lå i
Læs alt
respirator i mere end et døgn efterfulgt af 28 dage i isolation på en enestue
for at undgå, at der kom betændelse i sårene. B.T. beskriver i en artikel den
27. februar 2006, at denne unge mand stadig har alvorlige men 4 måneder
efter,
at ulykken fandt sted. Ifølge oplysningerne i artiklen er der mange, der
sniffer
light-ergas. Han begyndte allerede selv at tage det i 14-15-års alderen, og
udtaler til avisen: »Jeg blev overvældet over, at rusen virkede så hurtigt og
var så voldsom Alle prøver det. Både velopdragne børn og dumme børn. Det er
kun duksedrengene, der holder sig fra det. Vi kedede os, og det var nemt og
billigt.« (jf. artikel i B.T. den 27. februar 2006: »Hold kæft hvor var jeg
dum«).
Den 1. februar 2006 døde en 16-årig dreng af at sniffe
lightergas. Ifølge en artikel i JydskeVestkysten den 21. februar døde han,
fordi gassen bragte hans hjerte ud af rytme, hvilket medførte hjerteflimmer
og
hjertestop. Efter dette tragiske dødsfald foretog samme avis en rundspørge i
Varde Kommunes skoler for at få belyst, hvor stort problemet med snifning af
lightergas er. I alt deltog 540 elever i aldersgruppen mellem 13 og 18 år.
Undersøgelsen viste, at de færreste selv havde prøvet at sniffe, men at to
tredjedele af eleverne i 10. klasse kendte nogen, som havde prøvet at sniffe
(jf.
artikel i JydskeVestkysten, Varde/Billundsektionen, den 21. februar 2006:
»Nevø
døde af snifning«).
I en artikel i Frederiksborg Amts Avis den 14. februar berettes
om en episode, hvor politiet i Frederikssund to gange i løbet af en weekend
måtte hente en kun 15-årig dreng, fordi denne havde bragt sit eget liv i fare
i
forbindelse med indtagelse af lightergas. Dette medførte, at politiet så sig
nødsaget til at få denne dreng indlagt på psykiatrisk afdeling på Hillerød
Sygehus. Ifølge Frederikssund Politi er det vanskeligt at vurdere omfanget af
misbrugere, fordi der ofte er tale om unge helt ned i 12-års-alderen, som
politiet derfor ikke er i kontakt med. En kriminalassistent ved Frederikssund
Politi udtaler således til Frederiksborg Amts Avis: »Der er svært at vurdere
omfanget, fordi de er så unge, at de kun kommer i kontakt med politiet, når
det
går så galt som i lørdags. Men det sker jævnligt, at forældre eller
gårdvagter
på skolen finder tomme dåser som et tegn på at det foregår« (jf. artikel i
Frederiksborg
Amts Avis den 14. februar 2006: »Nemt at misbruge lightergas«).
På det seneste har der været stigende opmærksomhed på unges
indtagelse af lightergas, hvilket primært skyldes, at der har været en række
forfærdelige ulykker forbundet med fænomenet. Hvorvidt indtagelse af
lightergas
er et voksende fænomen, er vanskeligt at bedømme ud fra de foreliggende
oplysninger. Udtalelserne fra den unge mand, der selv blev alvorligt
forbrændt
som følge af en lightergasrelateret ulykke tilbage i oktober 2005, tyder dog
på, at mange mennesker indtager lightergas. Hans argumenter for at tage det
var
mange: »Vi kedede os«, »Det var nemt og billigt«, »Det er kun duksedrengene,
der holder sig fra det«. Det sidste argument tyder på, at der er et voldsomt
gruppepres blandt unge mennesker, som medfører, at mange presses til at
sniffe
lightergas af frygt for at miste status og anseelse blandt jævnaldrene.
Lightergas er endvidere langt billigere end andre rusmidler som f.eks. hash.
Dertil kommer, at det ikke er ulovligt og kan købes i de fleste
dagligvarebutikker. Derfor har der også været forslag fremme om at gøre det
mere besværligt at få fat i lightergas, f.eks. ved at indføre en aldersgrænse
for køb at lightergas. Indførelse af en aldersgrænse vil formentligt medvirke
til at begrænse problemets omfang, men det vil stadig være muligt for unge
mennesker at få adgang til det – og måske vil det også være lidt mere
spændende, når adgangen til det begrænses. Den megen omtale, fænomenet
snifning
af lightergas har fået på det seneste, vil formentligt også medvirke til, at
mange ekspedienter i butikkerne vil være tilbageholdende med at sælge store
mængder lightergas til enkelte kunder. Der er jo trods alt grænser for, hvor
mange lightere man skal have påfyldt! Dette vil formentligt bare få
misbrugere
til at handle mindre partier hos flere forskellige forhandlere.
Den mest effektive måde, hvorpå man kan komme fænomenet helt
til livs, er at fratage misbrugerne lysten til at sniffe gassen. Den bedste
måde at opnå et sådant resultat på er efter Dansk Folkepartis opfattelse at
tilsætte
gassen en lugt, der er af en sådan karakter, at misbrugerne ganske enkelt
ikke
vil kunne holde lugten af gassen ud. Den unge mand, som blev stærkt forbrændt
i
oktober sidste år, har i forbindelse med et interview til B.T. foreslået, at
lightergas tilsættes en fæl lugt for at afholde folk fra at sniffe den. Det
fremgår af en artikel i B.T. den 2. marts 2006, at flere eksperter støtter
idéen.
Professor og centerleder ved Institut for Kemiteknik, Erling H.
Stenby: »Jeg er meget optimistisk med hensyn til at finde et stof, der kan
bruges. Det miljø- og sikkerhedsmæssige skal selvfølgelig være på plads Jeg
har selv en teenagesøn, og jeg er overrasket over, at der er så mange unge,
der
sniffer«. Ideen støttes også af lederen af gasteamet hos Sikkerhedsstyrelsen,
Arne Husbond: »Det er meget spændende. Vi ser positivt på projektet, og vi
vil
meget gerne være sparringspartner og bidrage med vores tekniske viden og
kunnen«
(jf. artikel i B.T. den 2. marts 2006: »Eksperter: Brandgod idé«).
I økonomi- og erhvervsministerens besvarelse af 15. marts 2006 af
spørgsmål nr. S 2998 stillet af Morten Messerschmidt om tilsætning af
ildelugtende stoffer i importeret lightergas, svarer ministeren, at »et
ensidigt
dansk krav om tilsætning af duftstoffer til lightergas vil have karakter af
en
teknisk handelshindring«. Det er dog Dansk Folkepartis opfattelse, at
hensynet
til den generelle folkesundhed i dette tilfælde må siges at veje tungt, idet
der er tale om at forhindre, at lightergas fremover kan benyttes som et
yderst
sundhedsskadeligt og farligt rusmiddel.
Afsluttende bemærkninger
Snifning af lightergas udgør en alvorlig trussel mod
misbrugernes sundhed. Det er især unge mennesker, der sniffer gas. En
væsentlig
årsag hertil er, at det er billigt og nemt at få fat i, og at de unge i visse
tilfælde presser hinanden til at gøre det. Af hensyn til især unge menneskers
helbred
finder Dansk Folkeparti, at det vil være muligt at løse denne problematik og
helt komme snifningen af lightergas til livs ved at tilsætte light-ergassen
ildelugtende stoffer, der afholder folk fra at sniffe det. Som det fremgår af
ovenstående bemærkninger, er det en idé, der støttes både af eksperter og
tidligere misbrugere.
Skriftlig fremsættelse
Karin
Nødgaard
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om tilsætning af ildelugtende stoffer i lightergas.
(Beslutningsforslag nr. B 129).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om tilsætning af ildelugtende stoffer i lightergas Retsinformation · 16. oktober 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om varedeklaration på tobaksprodukter Retsinformation · 24. oktober 2000
- SKAT har efteropkrævet selskabet 4.037.538 kr. i tarifmæssig told og 29.056,30 kr. i morarenter. Efteropkrævningen blev foretaget som følge af en ændring af… Landsskatteretten · 24. februar 2021
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af straffen for indsmugling af khat Retsinformation · 10. april 2010
- Forslag til folketingsbeslutning om Den Lille Havfrue Retsinformation · 1. november 2008