Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en etisk offentlig indkøbs- og investeringspolitik

2006/1 BSF 15Beslutningsforslag som fremsatFolketinget24. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 24. oktober 2006 af Frank Aaen (EL),

Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Line Barfod (EL),

Per Clausen (EL),

Rune Lund (EL) og Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

en etisk offentlig indkøbs- og investeringspolitik

Folketinget pålægger regeringen at sikre, at der i

alle kontrakter om offentlige indkøb af varer eller tjenesteydelser

indskrives

sociale klausuler i kontraktvilkårene, der sikrer, at leverandører og

underleverandører lever op til grundlæggende arbejdstager- og

menneskerettigheder. De

sociale klausuler indskrives i alle nye udbud og kontrakter om offentlige

indkøb. De indskrives straks i nye statslige kontrakter og snarest –

efter

forhandling med kommunerne og regionerne – i nye kontrakter, som de

offentlige

myndigheder indgår. I allerede indgåede kontrakter skal det sikres, at

sociale

klausuler er indskrevet, inden der er gået 5 år. For at gøre det muligt at

se,

om kontrakterne overholdes, skal der være mulighed for at føre tilsyn med de

virksomheder, der leverer til det offentlige. Overtrædes indgåede sociale

klausuler, skal leverandøren fremlægge en plan for hurtigt at leve op til

kravene, ellers opsiges kontrakten. Reglerne skal også gælde

leverandører

til de offentlige aktieselskaber, og der indføres ligeledes krav, der sikrer,

at investeringer foretaget af institutionelle investorer som ATP og

Lønmodtagernes Dyrtidsfond sker i respekt for arbejdstagerrettighederne.

Læs alt

Bemærkninger til forslaget

Den voksende internationale handel og udflagning af store dele

af produktionen har desværre i mange tilfælde medført et kapløb mod bunden,

hvor producenterne placerer deres produktion, hvor det er billigst at

producere. Hensynet til grundlæggende arbejdstagerrettigheder må alt for ofte

vige for ønsket om lave produktionsomkostninger.

Enhedslisten så gerne, at respekten for de grundlæggende

arbejdstagerrettigheder blev sikret gennem forpligtende internationale

aftaler

og sanktioner over for lande og virksomheder, der forbryder sig mod disse. Vi

så også gerne, at man helt forbød importen af varer produceret f.eks. ved

brug

af børnearbejde eller tvangsarbejde.

Indtil sådanne regler er tilvejebragt, kan man imidlertid på

forskellig vis bidrage til, at det bliver stadig mere attraktivt for

virksomheder at producere i respekt for arbejdstagerrettighederne.

Enhedslisten har i den anledning fremsat forslag om en etisk

mærkningsordning, der skal give private forbrugere mulighed for at vælge

produkter, der er produceret på anstændige vilkår.

En af de største forbrugere er imidlertid det offentlige. Stat,

regioner og kommuner indkøber hvert år for milliarder af kroner og udgør

således en vigtig markedsaktør. Herudover har staten som forvalter af

borgernes

skattekroner et særligt ansvar for at sikre, at skattekroner ikke anvendes

til

at støtte børnearbejde eller andre brud på grundlæggende

arbejdstagerrettigheder.

På trods af dette er der ikke i dag klare regler for offentlige

indkøb. Det offentlige vælger i reglen den billigste leverandør og stiller

ingen krav til tilbudsgiverne om socialt ansvar. Skatteborgerne har således

ingen

garanti for, at deres skattekroner ikke anvendes til at understøtte uetisk

produktion.

Tværtimod betyder fraværet af sociale krav, at virksomheder,

der tager deres sociale ansvar alvorligt og derfor har højere

produktionsomkostninger,

stilles dårligere i konkurrencen om offentlige udbud.

Det er paradoksalt, at mens en lang række virksomheder i dag

stiller høje krav til deres underleverandører om socialt ansvar, har det

offentlige ikke en klar socialt ansvarlig indkøbspolitik.

Derfor foreslår forslagsstillerne, at alle offentlige indkøb i

statsligt regi inden for en tidsramme på 5 år gøres socialt ansvarlige. Dette

sikres ved, at der indskrives klare sociale klausuler som kontraktvilkår.

De kriterier, der skal indgå i kontraktvilkårene, skal løbende

udvikles. Kriterierne skal dog som minimum omfatte, at varen er produceret i

respekt for følgende centrale arbejdstagerrettigheder baseret på

ILO-konventionerne og FN’s menneskerettighedserklæring:

1.

Ansættelse sker frivilligt (ILO-konvention nr. 29 og 105).

2.

Ingen diskrimination i ansættelsen (ILO-konvention nr. 100 og

111).

3.

Ingen anvendelse af børnearbejde (ILO-konvention nr. 138 og 182).

4.

Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger

(ILO-konvention nr. 87, 98 og 135).

5.

Udbetaling af en »Living Wage« (ILO-konvention nr. 26 og 131 samt

FN’s menneskerettighedserklæring).

6.

Ingen overdrevne arbejdstider (ILO-konvention nr. 1).

7.

Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention nr. 155).

Kontraktvilkårene skal desuden pålægge virksomhederne at

gennemføre en årlig rapportering, der dokumenterer, at der leves op til

kriterierne i de sociale klausuler. Rapporten skal ligeledes indeholde en

liste

over adresser på produktionsfaciliteter, og virksomhederne skal forpligte sig

til at være tilgængelige for eftersyn.

Samme kriterier skal indføres i investeringspolitikken i de

institutionelle investorer såsom ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Hvis det opdages, at en virksomhed eller underleverandører ikke

lever op til kravene, skal kontraktvilkårene foreskrive, at der udarbejdes en

handlingsplan med en kortsigtet tidsramme, der kan sikre, at virksomheden

igen

kommer i overensstemmelse med kravene. Hvis virksomheden ikke inden for

tidsfristen lever op til handlingsplanen, tilbageholder oplysninger el.lign.,

skal det offentlige have mulighed for at opsige kontrakten i henhold til

kontraktvilkårene.

Selv om sociale klausuler vedrørende arbejdstagerrettigheder er

et relativt nyt fænomen, findes dog en række fortilfælde. En række byer og

regioner i Europa samt enkelte statslige institutioner har således indskrevet

sociale klausuler som kontraktvilkår i deres udbudsmateriale – også

vedrørende

vareindkøb:

–

I

Barcelona Parkforvaltning indsatte man i 2005 sociale klausuler om

arbejdstagerrettigheder i udbud om arbejdstøj til byens gartnere.

–

I

Bonn og München kræver man, at børnearbejde ikke er forekommet i produktionen

af de varer, man indkøber. Samme regel gælder i Oslo.

–

I

Sverige har Forsvarets Materielværk stillet krav om, at ILO’s

kernekonventioner

overholdes i forbindelse med produktionen af arbejdstøj og uniformer, og har

forbeholdt sig ret til at bryde kontrakten, hvis det ikke sker. De forpligter

desuden leverandøren til at tillade inspektioner der, hvor opgaven udføres.

–

I

den svenske kommune Mariestad er der indført regler, der bl.a. kræver, at

arbejdere på leverandørernes virksomheder skal være sikret

fagforeningsfrihed.

Det skal også anføres, at Danmark i kraft af sin tilslutning

til ILO’s konvention nr. 94 har forpligtet sig til at indsætte

arbejdsklausuler

i kontrakter med private leverandører, der sikrer de ansatte »en løn,

arbejdstid og andre arbejdsvilkår som ikke er mindre gunstige end dem, der

gælder for arbejde af samme art inden for vedkommende fag eller industri på

den

egn hvor arbejdet udføres«.

Europa-Parlamentet

har desuden netop vedtaget en resolution om fair trade og udvikling, der

blandt

andet opfordrer Europa-Kommissionen til at støtte, at fair trade-kriterier og

arbejdstagerrettigheder integreres i offentlige udbud.

Skriftlig

fremsættelse

Frank Aaen

(EL):

Som ordfører for

forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en etisk

offentlig indkøbs- og investeringspolitik.

(Beslutningsforslag

nr. B 15).

Jeg henviser i

øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til

Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter