Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning Om styrkelse af det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker fortsat stilles til rådighed for den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan.

2006/1 BSF 161Beslutningsforslag som fremsatUdenrigsministeriet11. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 10. maj 2007 af

udenrigsministeren (Per Stig Møller)

Forslag til folketingsbeslutning

Om

styrkelse af det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i

Afghanistan

Folketinget

meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker fortsat stilles til

rådighed for den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan.

Bemærkninger til beslutningsforslaget

I. FN’s Sikkerhedsråd bemyndigede efter invitation fra den

daværende afghanske overgangsregering ved resolution 1386 af 20. december

2001

og resolution 1510 af 13. oktober 2003 oprettelsen af en international

sikkerhedsstyrke (ISAF) til at bistå den afghanske overgangsregering med

opretholdelse af sikkerheden i Kabul og andre områder af Afghanistan.

Mandatet

for den internationale sikkerhedsstyrke blev forlænget frem til d. 13.

oktober

2007 ved resolution 1707 af 12. september 2006.

Det internationale samfund har gennem resolutioner i FN’s

sikkerhedsråd og Afghanistan Compact, der er den overordnede ramme for

samarbejdet mellem Afghanistan og det internationale samfund, forpligtet sig

til at bidrage til national, regional og global sikkerhed og bistå den

afghanske regering med at forbedre livsvilkårene for det afghanske folk.

Afghansk ejerskab er et nøgleprincip for samarbejdet. På sikkerhedssiden

bistår

ISAF den afghanske regering med at udbrede sin myndighedsudøvelse til hele

Afghanistan samt tilvejebringe den nødvendige sikkerhed for, at den civile

genopbygningsindsats kan blive udført til gavn for den afghanske befolkning.

Læs alt

På

den civile side er der behov for fortsat omfattende bistand til at sikre

bedre

afghansk regeringsførelse, herunder opgør med korruption, beskyttelse af

menneskerettigheder, genopbygning, samt bekæmpelse af den ulovlige

opiumsøkonomi.

NATO overtog d. 11. august 2003 ansvaret for ISAF missionen

og udarbejdede i forlængelse heraf en operationsplan. Den NATO-ledede

ISAF-styrke har siden oktober 2006 bistået den afghanske regering med at

varetage sikkerheden i hele Afghanistan, herunder gennem de såkaldte

Provincial

Reconstruction Teams, som er indsat i de fleste af Afghanistans provinser.

Styrkerne skal sikre udbredelsen af den afghanske centralregerings myndighed

til hele Afghanistan, understøtte sikkerhedssektorreformarbejdet, herunder

afvæbning

og demobilisering af væbnede grupper med henblik på at reintegrere dem i det

afghanske samfund, og bistå med at skabe sikre omgivelser, som kan bane vejen

for genopbygningsindsatsen. Indsatsen gennemføres i samvirke med nationale,

regionale og lokale politiske, militære og religiøse ledere samt ved

samarbejde

og koordination med andre internationale organisationer.

Den afghanske hær og politistyrke er under genopbygning,

men kan fortsat ikke selvstændigt varetage opgaverne. Derfor har den

afghanske

regering og FN’s sikkerhedsråd i sikkerhedsrådsresolution 1707 (2006)

eksplicit

anmodet om internationale militære bidrag til indsatsen i Afghanistan og

opfordret til samarbejde med den amerikansk-ledede anti-terror operation,

Operation Enduring Freedom.

II. Det er i dansk interesse at bidrage bredt og langsigtet

til indsatsen i Afghanistan af følgende årsager: 1) Det er i overensstemmelse

med en aktiv dansk udenrigspolitik at bidrage til den internationale indsats,

der udspringer af FN’s sikkerhedsrådsresolutioner og Afghanistan

Compact; 2)

Sikring af stabile forhold i Afghanistan er en forudsætning for, at den

civile

genopbygning og opbygning af lokale institutioner på lokalt, regionalt og

nationalt niveau fører til et stabilt Afghanistan til gavn for såvel det

afghanske folk som for den globale sikkerhedssituation ved, at Afghanistan

ikke

igen bliver hjemsted for international terrorisme; 3) Indsatsen er i

overensstemmelse med Danmarks udviklingspolitiske målsætninger, herunder

fattigdomsbekæmpelse; 4) Bidraget vil assistere den afghanske regering med at

udbrede sin myndighedsudøvelse til hele landet til gavn for national,

regional

og global sikkerhed.

III. Regeringen finder det vigtigt, at Danmark styrker sit

bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan. Det er

hensigten at øge det nuværende styrkebidrag i det sydlige Afghanistan,

således

at det efter forøgelsen vil udgøre en selvstændig dansk bataljon tilknyttet

den

britisk-ledede Task Force Helmand. Bidraget ventes udsendt i 4. kvartal 2007.

Den danske bataljon vil skulle gennemføre sikkerheds- og

stabiliseringsoperationer under ledelse af den britisk-ledede Task Force

Helmand og i henhold til ISAF’s operationsplan. Styrkernes opgaver vil

derfor

variere fra varetagelse af sikringsopgaver til egentlige kamphandlinger i

form

af enten selvstændig indsættelse eller som led i mere omfattende og

bredspektrede sikkerhedsoperationer.

En del af det danske styrkebidrags ansvar vil være – under

hensyntagen til sikkerhedssituationen – at levere den tilstrækkelige

beskyttelse

til civilrådgiverne udsendt af Udenrigsministeriet til Lashkar Gah for hermed

at sikre bevægelsesfriheden og med henblik på at understøtte og facilitere en

øget genopbygningsindsats. Derudover vil regeringen imødekomme en anmodning

fra

NATO om at stille et bidrag på ca. 45 personer til driften af Kandahar

lufthavn. Bidraget vil understøtte de øvrige danske bidrag til Task Force

Helmand.

Det er i forbindelse med styrkelsen af indsatsen i syd

regeringens hensigt yderligere at koncentrere det danske bidrag til ISAF

geografisk med hovedfokus på det sydlige Afghanistan. Regeringen vil derfor

tilpasse bidraget til det tysk-ledede Provincial Reconstruction Team i

Feyzabad

fra ca. 40 til ca. 20 personer, mens bidraget på ca. 6 personer til det

svensk-ledede Provincial Reconstruction Team i Mazar-e-Sharif vil blive

udfaset. Derudover vil det danske bidrag på ca. 10 personer til driften af

lufthavnen i Kabul kun blive opretholdt, indtil en anden nation vil kunne

overtage forpligtelserne. Bidraget på ca. 10 personer til både det

litauisk-ledede

Provincial Reconstruction Team i Chaghcharan og til det danske bidrag til

ISAF’s hovedkvarter vil blive opretholdt uændret, mens hovedparten af

det

udsendte bidrag til ISAF’s hovedkvarter under Multinational Corps North

East vil

blive hjemtaget i august 2007. Hele bidraget til Multinational Corps North

East

vil blive udfaset endeligt i februar 2008.

Hensynet til den nødvendige operationssikkerhed,

selvbeskyttelse og handlefrihed gør det vigtigt, at sammensætningen og

omfanget

af de danske landmilitære bidrag bliver fleksibel. Det samlede styrkebidrag

vil

efter udvidelsen udgøre op til ca. 640 personer. Der vil i kortere perioder

kunne blive tale om mindre udsving afhængig af sikkerhedssituationen på

jorden

og det konkrete behov for at understøtte den civile genopbygningsindsats.

Skulle der opstå en situation, hvor en konkret trussel mod

danske styrker eller civilt personel gør det påkrævet at træffe særlige

sikkerhedsmæssige foranstaltninger, vil der yderligere ekstraordinært kunne

udsendes et mindre bidrag på op til 40 personer i form af specialister,

herunder egentlige specialstyrker.

IV. Der har været en række markante fremskridt politisk,

økonomisk og genopbygningsmæssigt i Afghanistan i løbet af de seneste 5 år. I

nord og vest, hvor NATO’s engagement har varet længst, er situationen

bedre end

i syd og øst, hvor NATO kun har været til stede siden henholdsvis juli og

oktober 2006. Opbygning af demokrati er bragt fremad. I 2005 afholdtes

parlaments- og provinsvalg for første gang i 36 år. Over 40% af vælgerne var

kvinder, og kvinder udgør 28% af parlamentets medlemmer. Den første

kvindelige

provinsguvernør i Afghanistans historie blev udpeget i 2005. Fundamentale

menneskerettigheder er indskrevet i forfatningen, og en uafhængig

menneskerettighedsorganisation

forsvarer deres overholdelse. Kvinders rettigheder og muligheder er kraftigt

forbedret, og ligeret er grundfæstet i forfatningen. Efter Talebantidens

forbud

mod TV og kun få aviser, som alle var under Taleban-kontrol, er mediefrihed

nu

etableret med seks TV kanaler og ca. 300 aviser.

Den afghanske økonomi er i kraftig vækst (vækstrater: 29% i

2002, 16% i 2003, 8% i 2004, 14% i 2005). Flygtningestrømmen er vendt. 4,8

mio.

flygtninge er vendt hjem. Der er dog stadig ca. 3 mio. flygtninge uden

for

landets grænser.

Hvor der efter Taleban kun var 550 brugbare skolebygninger

tilbage, er der de sidste år bygget og genopbygget over 2000 skoler. Under

Taleban var det forbudt for piger at modtage undervisning, og kun 1 mio.

drenge

gik i skole. Nu er der over 5 mio. elever, hvoraf 37% er piger. Antallet af

elever på højere uddannelser er steget fra 4.000 i 2001 til over 40.000,

hvoraf

ca. 20% er kvinder. Til at undervise eleverne var der i 2001 ca. 21.000

lærere,

hvoraf officielt ingen var kvinder, idet Taleban ikke tillod kvindelige

lærere. Der er nu over 180.000 lærere, hvoraf 1/3 er kvinder. Basispakken af

sundhedsydelser, der blev indført i 2002, dækker allerede nu 82% af

befolkningen.

V. Fortsatte forbedringer af sikkerheden er en grundlæggende

forudsætning for øget stabilitet, samt for at genopbygningsindsatsen kan vise

synlige resultater. Genopbygningen er derudover afgørende for at vise den

afghanske befolkning, at den afghanske regering formår at skabe bedre

levevilkår i landet.

For Danmarks vedkommende udmøntes Afghanistan Compact på

udviklingsområdet gennem den nationale udviklingsstrategi. Den danske bistand

går til fokusområderne: Genopbygning af den offentlige sektor,

menneskerettigheder

og demokratisering, uddannelse, forbedring af levevilkår for

landbefolkningen,

og nærområdeindsatser for flygtninge og internt fordrevne samt humanitære

indsatser inklusive minerydning.

I forbindelse med styrkelsen af den militære indsats i

Afghanistan vil den bistandsmæssige indsats også blive styrket. Der er for

2007

allerede truffet beslutning om at øge bistanden med 60 mio. kr. til samlet

200

mio. kr. Dette sker ved en fremrykning af aktiviteterne under

Afghanistanrammen

2005-09. Der vil ske en tilsvarende fremrykning af bistanden i 2008.

Danmark vil fortsat koncentrere hovedparten af bistanden på

det nationale niveau med det mål at bidrage til genopbygning og udvikling i

hele landet. Fokus vil fortsat være på de allerede valgte områder, men i

erkendelse

af behovet for at styrke genopbygningsindsatsen i de sydlige provinser, hvor

sikkerhedssituationen er mest ustabil, og i lyset af ønsket om at koncentrere

den danske militære indsats i Helmand, vil en del af stigningen i

bistandsindsatsen blive udmøntet i Helmand-provinsen.

Bistandsindsatsen i Helmand vil afhænge af udviklingen i

sikkerhedssituationen og forudsætter, at de danske styrker kan yde den

nødvendige sikkerhed for rådgiverne. En udvidelse af indsatsen i Helmand vil

kunne øge antallet af de kortvarende mindre projekter, som gennemføres af

forsvaret

(»samtænkningsprojekter«), øge antallet af mellemstore hurtigt

implementerbare

projekter, som udvælges af Udenrigsministeriet, og skabe forudsætningerne for

at påbegynde den langsigtede genopbygningsbistand.

VI. Ligesom ligestilling er bekæmpelse af opium et

tværgående hensyn i den afghanske udviklingsstrategi og i den danske bistand.

I

relation hertil ligger Danmarks bistandsfokus på etablering af alternative

indkomstmuligheder,

gennem bidrag til finansiering af bl.a. bloktilskud til landsbyer (National

Solidarity Programme) og gennem støtte til mikrofinansieringsprogrammet

MISFA.

Dertil kommer, at også den danske bistand til uddannelse på lang sigt vil få

indflydelse på befolkningens muligheder for at skabe en tilværelse uden

opiumsøkonomien. Regeringen vil fremadrettet undersøge konkrete muligheder

for,

om Danmark kan bidrage på anden vis til bekæmpelse af opiumøkonomien, f.eks.

gennem fremme af specifikke alternative afgrøder og uddannelse af det

afghanske

grænsepoliti. I 2008 vil en ny strategi for udviklingssamarbejdet med

Afghanistan for perioden 2009-13 blive udarbejdet.

VII. En kombineret militær og civil indsats er helt

nødvendig, når sikkerhedssituationen vanskeliggør genopbygning.

Samtænkningsprojekter har en dobbelteffekt – dels imødekommes civile

behov i

områder, hvor sikkerhedssituationen forhindrer civile udviklingsaktører i at

udføre deres arbejde, dels får tropperne mulighed for at vise befolkningen,

at

de er til stede for at forbedre og normalisere situationen. Danmark har fra

Irak gode erfaringer med

kortsigtede,

mindre projekter gennemført af forsvaret samt med understøttelse af det

civile

genopbygningsarbejde ved at udnytte militærets logistik, inkl.

behov for personbeskyttelse og kørsel af

civil rådgivere, samt efterretninger.

På NATO topmødet i Riga i november 2006 blev det efter

dansk forarbejde besluttet at udvikle konkrete forslag til forbedret

civil-militær samtænkning i NATO’s operationsplanlægning. Danmark har

været forgangsland

for samtænkningen i NATO og vil fortsat arbejde intensivt for øget

koordination

af det internationale samfunds civile og militære indsatser med respekt for

afghansk ejerskab og tempo. Danmarks bestræbelser på at fremme samtænkning

vil

bl.a. foregå under en NATO/ISAF ramme i bl.a. Helmand-provinsen, hvor Danmark

arbejder tæt med UK for at styrke samtænkningen.

Der vil i 2007 blive udarbejdet civile og militære

benchmarks for Danmarks styrkede indsats i Helmand-provinsen.

VIII. Det øgede danske bidrag til ISAF vil blive indsat i

det sydlige Afghanistan. Der kan imidlertid også blive tale om opgaver i

andre

dele af Afghanistan inden for ISAF’s operationsområde.

Deltagelsen i ISAF er forbundet med risiko. Forsvarets

Efterretningstjeneste har afgivet følgende trusselsvurdering for Afghanistan:

»Truslen for angreb og terrorhandlinger er høj i hele

Afghanistan. Truslen fra civile uroligheder vurderes som lav. Når der

forekommer demonstrationer, hvilket især sker i de større byer, er årsagen

som

regel af social og økonomisk karakter. Antallet af miner og mængden af

ueksploderet ammunition i Afghanistan er betragtelig. Placering af disse er

dog

oftest kendt. Truslen fra miner og ueksploderet ammunition varierer lokalt

fra

lav til høj. Truslen for beskydning af luftfartøjer i Afghanistan varierer

fra

lav til høj afhængig af flyvehøjde og område. Forsvarets

Efterretningstjeneste vurderer, at truslen fra spionage er høj, og at truslen

for sabotage er lav i hele Afghanistan. Truslen for undergravende virksomhed

mod danske enheder vurderes som middel i hele Afghanistan. Korruption er

udbredt og med til at gøre det nemmere for den organiserede kriminalitet at

operere i samfundet. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at truslen

fra

organiseret kriminalitet er høj i det nordlige Afghanistan, mens den er lav i

resten af landet. Hvis de danske styrker i Afghanistan bliver sat i

forbindelse

med narkotikabekæmpelsen, vil truslen stige markant.«

IX. Den samlede internationale militære tilstedeværelse i

Afghanistan finder sted på grundlag af en invitation fra den afghanske

regering

samt FN’s sikkerhedsrådsresolution 1386 af 20. december 2001, resolution

1510

af 13. oktober 2003 og resolution 1707 af 12. september 2006.

FNs Sikkerhedsråd har i henhold til FN-pagtens kapitel VII

bemyndiget den internationale sikkerhedsstyrke i Afghanistan til at anvende

alle nødvendige midler med henblik på at opfylde sine opgaver. FNs

Sikkerhedsråd

har herved bemyndiget den internationale sikkerhedsstyrke, herunder det

danske

bidrag, til at anvende magt til at gennemføre de af Sikkerhedsrådet pålagte

opgaver.

Den internationale sikkerhedsstyrke er således udstyret med et robust mandat.

Det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke

vil – som alle øvrige styrker – være undergivet folkeretten,

herunder den

humanitære folkeret.

Forsvarets personel vil under udsendelsen være omfattet af

forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning. Status for forsvarets

personel vil under udsendelsen være omfattet af en militærteknisk aftale som

blev underskrevet d. 31. december 2001.

X. Da det danske militære bidrag vil indgå i en indsats,

hvor der kan blive tale om anvendelse af militære magtmidler, forelægges

sagen

for Folketinget under henvisning til Grundlovens § 19, stk. 2.

Regeringen foreslår, at Folketinget meddeler sit samtykke

til, at danske militære styrker fortsat stilles til rådighed for den

internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan med op til ca. 640

personer,

og at der om nødvendigt yderligere ekstraordinært kan

udsendes op til 40 specialister, herunder egentlige specialstyrker.

Regeringen vil løbende vurdere det danske bidrags

sammensætning med henblik på at sikre en effektiv opgaveløsning. Såfremt det

i

øvrigt skulle vise sig hensigtsmæssigt at justere bidraget væsentligt, eller

såfremt der i øvrigt skulle ske en væsentlig ændring i opgavernes karakter

eller det folkeretlige grundlag for sikkerhedsstyrkens tilstedeværelse, vil

regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn herom eller om

nødvendigt

på ny forelægge sagen for Folketinget.

XI.

De

samlede merudgifter i 2007 forbundet med styrkelsen og omprioriteringen af

det

danske bidrag i Afghanistan til ISAF mv. beløber sig til ca. 120 mio. kr.,

der

afholdes inden for den ramme, der er afsat til forsvarets internationale

aktiviteter på finanslovens § 35.11.26.10. Merudgifter forbundet med

forsvarets internationale operationer, idet der anvendes ca. 30 mio. kr. af

den

reserve på 60 mio. kr., der er afsat på finansloven for 2007 til evt.

aktivering af danske bidrag til NRF i 2007.

Lignende dokumenter