1987 LSF 34 FORSLAG TIL LOV OM ETABLERING AF ET UDVALG OM FORSVARETS OG POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Med det formål at have indseende med forsvarets og politiets
efterretningstjenester etableres et udvalg.
Stk. 2. Udvalget udgøres af 5 folketingsmedlemmer udpeget af de
folketingspartier, som har sæde i Folketingets Præsidium. Udvalget vælger
selv sin formand.
Stk. 3. Hvert medlem af udvalget kan foranledige udvalget indkaldt til
møde. Endvidere kan drøftelse i udvalget finde sted efter ønske fra
regeringen.
Stk. 4. Til udvalget knyttes en sekretær, som ikke er medlem af
Folketinget. Sekretæren skal stå i fast tjenesteforhold til Folketinget.
§ 2. Regeringen underretter udvalget om indholdet af de retningslinier,
der er gældende for efterretningstjenesternes virksomhed. Endvidere holder
regeringen udvalget orienteret om væsentlige omstændigheder af
sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som
er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed. Denne orientering
sker under hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældende for
efterretningsvirksomhed.
§ 3. Udvalget kan enten mundtligt eller skriftligt over for regeringen
tilkendegive sin opfattelse vedrørende de spørgsmål, som tages under
behandling i udvalget. § 4. Den bevillingsmæssige kontrol med
efterretningstjenesterne er ikke omfattet af udvalgets indseende. Udvalget
kan dog i forbindelse med indhentning af oplysninger hos regeringen blive
gjort bekendt med generelle bevillingsmæssige forhold i relation til
efterretningstjenesterne.
§ 5. Udvalgets medlemmer og sekretær er forpligtede til at bevare tavshed
om, hvad de erfarer i udvalget.
§ 6. Loven træder i kraft den 1. august 1988.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Med det formål at have indseende med forsvarets og politiets
efterretningstjenester etableres et udvalg.
Læs alt
Stk. 2. Udvalget udgøres af 5 folketingsmedlemmer udpeget af de
folketingspartier, som har sæde i Folketingets præsidium. Udvalget vælger
selv sin formand.
Stk. 3. Hvert medlem af udvalget kan foranledige udvalget indkaldt til
møde. Endvidere kan drøftelse i udvalget finde sted efter ønske fra
regeringen.
Stk. 4. Til udvalget knyttes en sekretær, som ikke er medlem af
Folketinget. Sekretæren skal stå i fast tjenesteforhold til Folketinget.
§ 2. Regeringen underretter udvalget om indholdet af de retningslinier,
der er gældende for efterretningstjenesternes virksomhed. Endvidere holder
regeringen udvalget orienteret om væsentlige omstændigheder af
sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som
er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed. Denne orientering
sker under hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældende for
efterretningsvirksomhed.
§ 3. Udvalget kan enten mundtligt eller skriftligt over for regeringen
tilkendegive sin opfattelse vedrørende de spørgsmål, som tages under
behandling i udvalget. § 4. Den bevillingsmæssige kontrol med
efterretningstjenesterne er ikke omfattet af udvalgets indseende. Udvalget
kan dog i forbindelse med indhentning af oplysninger hos regeringen blive
gjort bekendt med generelle bevillingsmæssige forhold i relation til
efterretningstjenesterne.
§ 5. Udvalgets medlemmer og sekretær er forpligtede til at bevare tavshed
om, hvad de erfarer i udvalget.
§ 6. Loven træder i kraft den 1. august 1988.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Forslaget er en uændret genfremsættelse af det forslag, der blev
fremsat den 19. februar 1988 (L 221), og som var til 1. behandling den 16.
marts 1988, jf. Folketingstidende 1987-88, 1. samling, sp. 6894 f. og 8339
ff.
Forslaget indebærer, at der etableres et udvalg, der har til formål at
have indseende med forsvarets og politiets efterretningstjenester. Efter
forslaget udgøres udvalget af 5 folketingsmedlemmer, der udpeges af de
partier, som har sæde i Folketingets præsidium.
Udvalget skal følge virksomheden i efterretningstjenesterne. Regeringen
holder udvalget underrettet om indholdet af de retningslinier, der er
gældende for efterretningstjenesternes virksomhed. Endvidere skal regeringen
holde udvalget orienteret om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig
karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning
for efterretningstjenesternes virksomhed. Denne orientering sker under
hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældende for
efterretningsvirksomhed.
Udvalget kan efter forslaget enten mundtligt eller skriftligt over for
regeringen tilkendegive sin opfattelse vedrørende de spørgsmål, som tages
under behandling i udvalget.
Den bevillingsmæssige kontrol med efterretningstjenesternes virksomhed
falder uden for udvalgets indseende, men udvalget kan i forbindelse med
indhentning af oplysninger hos regeringen også blive gjort bekendt med
generelle bevillingsmæssige aspekter i relation til efterretningstjenesterne.
2. Forsvarets og politiets efterretningstjenester udgør en del af
henholdsvis det samlede forsvar og politiet, og tjenesternes opgave består i
at indsamle oplysninger, som er af betydning for tilrettelæggelsen af de
samlede forsvarsmæssige forholdsregler og politiets arbejde med hensyn til at
imødegå og forfølge særligt alvorlige former for kriminalitet, herunder
terroristhandlinger. Disse opgaver udføres bl.a. i et samarbejde med
myndigheder i andre lande. Efterretningstjenesterne udfører herudover opgaver
i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse af personer. Ansvaret for
tilrettelæggelsen af efterretningstjenesternes virksomhed og udøvelsen af
denne påhviler henholdsvis forsvarsministeren og justitsministeren.
Som et led i regeringens kontrol med efterretningstjenesterne er der
etableret et særligt kontroludvalg. Dette særlige kontroludvalg har bestået
siden 1964, og udvalgets medlemmer udpeges af justitsministeren. Udvalget har
til opgave at tage stilling til, hvorvidt danske statsborgere kan registreres
i efterretningstjenesternes registre, ligesom udvalget for så vidt angår
politiets efterretningstjeneste skal godkende, at sådanne registrerede
oplysninger videregives til andre myndigheder. Regeringen finder - i lighed
med tidligere regeringer - at det særlige kontroludvalg på en
tilfredsstillende måde har varetaget sine opgaver.
3. Folketinget har ved forskellige lejligheder drøftet spørgsmålet om
gennemførelse af en øget kontrol med efterretningstjenesternes virksomhed
gennem etablering af et særligt udvalg eller på anden måde. I 1972 behandlede
Folketinget således et forslag om etablering af et særligt kontroludvalg, som
efter forslaget skulle sammensættes af regeringen på grundlag af
indstillinger fra de partier, der er repræsenteret i Det udenrigspolitiske
Nævn (Folketingstidende 1971-72, sp. 3406 ff.). Folketinget har tidligere
drøftet spørgsmålet om gennemførelse af en styrket kontrol den 1. december
1987 i forbindelse med behandlingen af et af SF fremsat forslag til
folketingsbeslutning (Folketingets forhandlinger, sp. 2940 ff.). Spørgsmålet
har endvidere for nylig været rejst i forbindelse med drøftelser i Det
udenrigspolitiske Nævn vedrørende en konkret sag.
Spørgsmålet om gennemførelse af en særlig ordning med hensyn til indseende
med efterretningstjenesterne i form af etablering af et særligt udvalg giver
anledning til principielle overvejelser i relation til det sædvanlige
ministerielle system, navnlig de almindelige grundsætninger om ministrenes
ansvar.
Det følger således af princippet i grundlovens § 3 om den lovgivende, den
udøvende og den dømmende magt, og af almindelige statsretlige principper, at
kompetencen til at træffe administrative afgørelser inden for et bestemt
område tilkommer vedkommende minister, og at ministeren har det endelige
ansvar for de administrative dispositioner, der træffes inden for det
pågældende område. I den forbindelse henvises til de særlige regler i lov nr.
117 af 15. april 1964 om ministres retlige ansvar. Det særlige
regeringsudvalgs kontrolvirksomhed bygger da også på en klar forudsætning om,
at det retlige og politiske ansvar for forsvarets og politiets
efterretningstjenester påhviler henholdsvis forsvarsministeren og
justitsministeren. Dette forhold og den særlige karakter af
efterretningstjenesternes virksomhed nødvendiggør iøvrigt, at cheferne for
efterretningstjenesterne med hensyn til tjenesternes virksomhed refererer
direkte til henholdsvis forsvarsministeren og justitsministeren.
De nævnte principielle hensyn stiller sig imidlertid ikke hindrende i
vejen for at gennemføre en særlig ordning på et bestemt område, hvis det
efter en samlet vurdering må anses for hensigtsmæssigt.
En ordning med et særligt udvalg må imidlertid efter regeringens
opfattelse i givet fald have en sådan udformning, at ansvaret for
efterretningstjenesternes virksomhed både retligt og politisk som hidtil
påhviler regeringen.
Spørgsmålet om udformningen af særlige kontrolordninger i relation til
efterretningstjenesterne har også været gjort til genstand for overvejelser i
andre lande. De ordninger, som er indført i visse andre lande, er imidlertid
- f.eks. med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt kontrollen udelukkende er af
efterfølgende karakter - meget forskellige. Dette forhold har naturligvis
sammenhæng med forskelligheder med hensyn til efterretningstjenesternes
struktur og den samlede organisation m.v., som efterretningstjenesterne
indgår i i de enkelte lande. Der synes også at være en forskel med hensyn til
de etablerede ordninger for så vidt angår militærets varslingsvirksomhed og
andre former for efterretningsvirksomhed. Justitsministeriet er ikke i
besiddelse af fuldstændige oplysninger om indretningen i de andre lande og
med hensyn til, hvorledes disse ordninger fungerer i praksis. Efter
regeringens opfattelse må en særlig ordning med indseende i
efterretningstjenesternes virksomhed her i landet ligeledes udformes under
hensyntagen til den politimæssige struktur m.v. og politiske tradition, som
er gældende i Danmark.
Det er regeringens vurdering, at den nuværende kontrolordning i relation
til efterretningstjenesterne har fungeret tilfredsstillende. Regeringen er
imidlertid indstillet på at medvirke til, at der sker en forøgelse af den
politiske indsigt i efterretningstjenesternes virksomhed under forudsætning
af, at ansvaret for tjenesterne som hidtil udelukkende påhviler regeringen,
og at de særlige hensyn, som gør sig gældende på efterretningsområdet - bl.a.
med hensyn til at sikre diskretion vedrørende efterretningstjenesternes
oplysninger og baggrunden for disse - kan tilgodeses.
Regeringen stiller på denne baggrund forslag om etablering af et særligt
udvalg bestående af 5 folketingsmedlemmer, der udpeges af de partier, som har
sæde i Folketingets præsidium, med den opgave at følge
efterretningstjenesternes virksomhed. Herved gives der medlemmer af typisk de
større politiske partier adgang til at få indseende med
efterretningstjenesternes virksomhed.
Udvalgets virksomhed vil efter forslaget skulle udøves i forbindelse med,
at udvalget af regeringen holdes underrettet om indholdet af de
retningslinier, der af regeringen er fastsat for tjenesternes virksomhed.
Endvidere holder regeringen udvalget orienteret om væsentlige omstændigheder
af sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål,
som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed. Denne
orientering sker under hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig
gældende for efterretningsvirksomhed. Ved udformningen af ordningen er der
således lagt vægt på, at såvel regeringens afgivelse af oplysninger som
udvalgets behandling af disse sker under behørig hensyntagen til de særlige
sikkerheds- og varslingsmæsssige forhold, der gælder i relation til
efterretningstjenesterne.
Efter regeringens opfattelse vil det være naturligt, at regeringen
periodevis, f.eks. een gang om året, giver udvalget en samlet redegørelse for
de forhold og vilkår, som er af betydning for efterretningstjenesternes
virksomhed.
Regeringen har iøvrigt forudsat, at der ikke sker ændringer med hensyn til
den bevillingsmæssige kontrol med efterretningstjenesternes virksomhed. Det
forhold, at den bevillingsmæssige kontrol med efterretningstjenesternes
virksomhed således vil falde uden for udvalgets opgaver, vil imidlertid ikke
være til hinder for, at udvalget i forbindelse med indhentning af oplysninger
hos regeringen også kan blive gjort bekendt med generelle bevillingsmæssige
aspekter i relation til efterretningstjenesterne.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter lovforslagets § 1, stk. 3, kan hvert medlem af det foreslåede
særlige udvalg kræve udvalget indkaldt til møde, og drøftelse i udvalget kan
endvidere finde sted efter ønske fra regeringen.
Efter lovforslagets § 1, stk. 4, knyttes der til det foreslåede
udvalg en sekretær i lighed med den ordning, der efter Folketingets
forretningsorden er almindeligt gældende i relation til udvalg under
Folketinget.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 5
Af hensyn til de særlige forhold, som gør sig gældende vedrørende
efterretningstjenesterne, bør medlemmerne af det foreslåede udvalg og
sekretæren have tavshedspligt om, hvad de erfarer i udvalget. Denne ordning
svarer til, hvad der er gældende med hensyn til medlemmer af Det
udenrigspolitiske Nævn.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 221 FORSLAG TIL LOV OM ETABLERING AF ET UDVALG OM FORSVARETS OG POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTER Retsinformation · 21. maj 1988
- Bekendtgørelse af lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester Retsinformation · 28. august 2014
- 1996 BR 2 BERETNING OM UDVALGETS VIRKSOMHED I PERIODEN 1994-96 NR 2 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 6. december 1996
- 1992 BR 1 UDVALGETS VIRKSOMHED I PERIODEN 1991-92 NR 1 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 3. november 1992
- 1991 BR 1 BERETNING OM UDVALGETS VIRKSOMHED I PERIODEN 1989-91 NR 1 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 14. november 1991
- 1989 BR 1 BERETNING OVER UDVALGETS VIRKSOMHED NR 1 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 17. november 1989