Spring til indhold

Retsinformation

1987 LSF 34 FORSLAG TIL LOV OM ETABLERING AF ET UDVALG OM FORSVARETS OG POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTER

1987/2 LSF 34Lovforslag som fremsatFolketinget12. oktober 1988

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Med det formål at have indseende med forsvarets og politiets

efterretningstjenester etableres et udvalg.

Stk. 2. Udvalget udgøres af 5 folketingsmedlemmer udpeget af de

folketingspartier, som har sæde i Folketingets Præsidium. Udvalget vælger

selv sin formand.

Stk. 3. Hvert medlem af udvalget kan foranledige udvalget indkaldt til

møde. Endvidere kan drøftelse i udvalget finde sted efter ønske fra

regeringen.

Stk. 4. Til udvalget knyttes en sekretær, som ikke er medlem af

Folketinget. Sekretæren skal stå i fast tjenesteforhold til Folketinget.

§ 2. Regeringen underretter udvalget om indholdet af de retningslinier,

der er gældende for efterretningstjenesternes virksomhed. Endvidere holder

regeringen udvalget orienteret om væsentlige omstændigheder af

sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som

er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed. Denne orientering

sker under hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældende for

efterretningsvirksomhed.

§ 3. Udvalget kan enten mundtligt eller skriftligt over for regeringen

tilkendegive sin opfattelse vedrørende de spørgsmål, som tages under

behandling i udvalget. § 4. Den bevillingsmæssige kontrol med

efterretningstjenesterne er ikke omfattet af udvalgets indseende. Udvalget

kan dog i forbindelse med indhentning af oplysninger hos regeringen blive

gjort bekendt med generelle bevillingsmæssige forhold i relation til

efterretningstjenesterne.

§ 5. Udvalgets medlemmer og sekretær er forpligtede til at bevare tavshed

om, hvad de erfarer i udvalget.

§ 6. Loven træder i kraft den 1. august 1988.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Med det formål at have indseende med forsvarets og politiets

efterretningstjenester etableres et udvalg.

Læs alt

Stk. 2. Udvalget udgøres af 5 folketingsmedlemmer udpeget af de

folketingspartier, som har sæde i Folketingets præsidium. Udvalget vælger

selv sin formand.

Stk. 3. Hvert medlem af udvalget kan foranledige udvalget indkaldt til

møde. Endvidere kan drøftelse i udvalget finde sted efter ønske fra

regeringen.

Stk. 4. Til udvalget knyttes en sekretær, som ikke er medlem af

Folketinget. Sekretæren skal stå i fast tjenesteforhold til Folketinget.

§ 2. Regeringen underretter udvalget om indholdet af de retningslinier,

der er gældende for efterretningstjenesternes virksomhed. Endvidere holder

regeringen udvalget orienteret om væsentlige omstændigheder af

sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som

er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed. Denne orientering

sker under hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældende for

efterretningsvirksomhed.

§ 3. Udvalget kan enten mundtligt eller skriftligt over for regeringen

tilkendegive sin opfattelse vedrørende de spørgsmål, som tages under

behandling i udvalget. § 4. Den bevillingsmæssige kontrol med

efterretningstjenesterne er ikke omfattet af udvalgets indseende. Udvalget

kan dog i forbindelse med indhentning af oplysninger hos regeringen blive

gjort bekendt med generelle bevillingsmæssige forhold i relation til

efterretningstjenesterne.

§ 5. Udvalgets medlemmer og sekretær er forpligtede til at bevare tavshed

om, hvad de erfarer i udvalget.

§ 6. Loven træder i kraft den 1. august 1988.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Forslaget er en uændret genfremsættelse af det forslag, der blev

fremsat den 19. februar 1988 (L 221), og som var til 1. behandling den 16.

marts 1988, jf. Folketingstidende 1987-88, 1. samling, sp. 6894 f. og 8339

ff.

Forslaget indebærer, at der etableres et udvalg, der har til formål at

have indseende med forsvarets og politiets efterretningstjenester. Efter

forslaget udgøres udvalget af 5 folketingsmedlemmer, der udpeges af de

partier, som har sæde i Folketingets præsidium.

Udvalget skal følge virksomheden i efterretningstjenesterne. Regeringen

holder udvalget underrettet om indholdet af de retningslinier, der er

gældende for efterretningstjenesternes virksomhed. Endvidere skal regeringen

holde udvalget orienteret om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig

karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning

for efterretningstjenesternes virksomhed. Denne orientering sker under

hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældende for

efterretningsvirksomhed.

Udvalget kan efter forslaget enten mundtligt eller skriftligt over for

regeringen tilkendegive sin opfattelse vedrørende de spørgsmål, som tages

under behandling i udvalget.

Den bevillingsmæssige kontrol med efterretningstjenesternes virksomhed

falder uden for udvalgets indseende, men udvalget kan i forbindelse med

indhentning af oplysninger hos regeringen også blive gjort bekendt med

generelle bevillingsmæssige aspekter i relation til efterretningstjenesterne.

2. Forsvarets og politiets efterretningstjenester udgør en del af

henholdsvis det samlede forsvar og politiet, og tjenesternes opgave består i

at indsamle oplysninger, som er af betydning for tilrettelæggelsen af de

samlede forsvarsmæssige forholdsregler og politiets arbejde med hensyn til at

imødegå og forfølge særligt alvorlige former for kriminalitet, herunder

terroristhandlinger. Disse opgaver udføres bl.a. i et samarbejde med

myndigheder i andre lande. Efterretningstjenesterne udfører herudover opgaver

i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse af personer. Ansvaret for

tilrettelæggelsen af efterretningstjenesternes virksomhed og udøvelsen af

denne påhviler henholdsvis forsvarsministeren og justitsministeren.

Som et led i regeringens kontrol med efterretningstjenesterne er der

etableret et særligt kontroludvalg. Dette særlige kontroludvalg har bestået

siden 1964, og udvalgets medlemmer udpeges af justitsministeren. Udvalget har

til opgave at tage stilling til, hvorvidt danske statsborgere kan registreres

i efterretningstjenesternes registre, ligesom udvalget for så vidt angår

politiets efterretningstjeneste skal godkende, at sådanne registrerede

oplysninger videregives til andre myndigheder. Regeringen finder - i lighed

med tidligere regeringer - at det særlige kontroludvalg på en

tilfredsstillende måde har varetaget sine opgaver.

3. Folketinget har ved forskellige lejligheder drøftet spørgsmålet om

gennemførelse af en øget kontrol med efterretningstjenesternes virksomhed

gennem etablering af et særligt udvalg eller på anden måde. I 1972 behandlede

Folketinget således et forslag om etablering af et særligt kontroludvalg, som

efter forslaget skulle sammensættes af regeringen på grundlag af

indstillinger fra de partier, der er repræsenteret i Det udenrigspolitiske

Nævn (Folketingstidende 1971-72, sp. 3406 ff.). Folketinget har tidligere

drøftet spørgsmålet om gennemførelse af en styrket kontrol den 1. december

1987 i forbindelse med behandlingen af et af SF fremsat forslag til

folketingsbeslutning (Folketingets forhandlinger, sp. 2940 ff.). Spørgsmålet

har endvidere for nylig været rejst i forbindelse med drøftelser i Det

udenrigspolitiske Nævn vedrørende en konkret sag.

Spørgsmålet om gennemførelse af en særlig ordning med hensyn til indseende

med efterretningstjenesterne i form af etablering af et særligt udvalg giver

anledning til principielle overvejelser i relation til det sædvanlige

ministerielle system, navnlig de almindelige grundsætninger om ministrenes

ansvar.

Det følger således af princippet i grundlovens § 3 om den lovgivende, den

udøvende og den dømmende magt, og af almindelige statsretlige principper, at

kompetencen til at træffe administrative afgørelser inden for et bestemt

område tilkommer vedkommende minister, og at ministeren har det endelige

ansvar for de administrative dispositioner, der træffes inden for det

pågældende område. I den forbindelse henvises til de særlige regler i lov nr.

117 af 15. april 1964 om ministres retlige ansvar. Det særlige

regeringsudvalgs kontrolvirksomhed bygger da også på en klar forudsætning om,

at det retlige og politiske ansvar for forsvarets og politiets

efterretningstjenester påhviler henholdsvis forsvarsministeren og

justitsministeren. Dette forhold og den særlige karakter af

efterretningstjenesternes virksomhed nødvendiggør iøvrigt, at cheferne for

efterretningstjenesterne med hensyn til tjenesternes virksomhed refererer

direkte til henholdsvis forsvarsministeren og justitsministeren.

De nævnte principielle hensyn stiller sig imidlertid ikke hindrende i

vejen for at gennemføre en særlig ordning på et bestemt område, hvis det

efter en samlet vurdering må anses for hensigtsmæssigt.

En ordning med et særligt udvalg må imidlertid efter regeringens

opfattelse i givet fald have en sådan udformning, at ansvaret for

efterretningstjenesternes virksomhed både retligt og politisk som hidtil

påhviler regeringen.

Spørgsmålet om udformningen af særlige kontrolordninger i relation til

efterretningstjenesterne har også været gjort til genstand for overvejelser i

andre lande. De ordninger, som er indført i visse andre lande, er imidlertid

- f.eks. med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt kontrollen udelukkende er af

efterfølgende karakter - meget forskellige. Dette forhold har naturligvis

sammenhæng med forskelligheder med hensyn til efterretningstjenesternes

struktur og den samlede organisation m.v., som efterretningstjenesterne

indgår i i de enkelte lande. Der synes også at være en forskel med hensyn til

de etablerede ordninger for så vidt angår militærets varslingsvirksomhed og

andre former for efterretningsvirksomhed. Justitsministeriet er ikke i

besiddelse af fuldstændige oplysninger om indretningen i de andre lande og

med hensyn til, hvorledes disse ordninger fungerer i praksis. Efter

regeringens opfattelse må en særlig ordning med indseende i

efterretningstjenesternes virksomhed her i landet ligeledes udformes under

hensyntagen til den politimæssige struktur m.v. og politiske tradition, som

er gældende i Danmark.

Det er regeringens vurdering, at den nuværende kontrolordning i relation

til efterretningstjenesterne har fungeret tilfredsstillende. Regeringen er

imidlertid indstillet på at medvirke til, at der sker en forøgelse af den

politiske indsigt i efterretningstjenesternes virksomhed under forudsætning

af, at ansvaret for tjenesterne som hidtil udelukkende påhviler regeringen,

og at de særlige hensyn, som gør sig gældende på efterretningsområdet - bl.a.

med hensyn til at sikre diskretion vedrørende efterretningstjenesternes

oplysninger og baggrunden for disse - kan tilgodeses.

Regeringen stiller på denne baggrund forslag om etablering af et særligt

udvalg bestående af 5 folketingsmedlemmer, der udpeges af de partier, som har

sæde i Folketingets præsidium, med den opgave at følge

efterretningstjenesternes virksomhed. Herved gives der medlemmer af typisk de

større politiske partier adgang til at få indseende med

efterretningstjenesternes virksomhed.

Udvalgets virksomhed vil efter forslaget skulle udøves i forbindelse med,

at udvalget af regeringen holdes underrettet om indholdet af de

retningslinier, der af regeringen er fastsat for tjenesternes virksomhed.

Endvidere holder regeringen udvalget orienteret om væsentlige omstændigheder

af sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål,

som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed. Denne

orientering sker under hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig

gældende for efterretningsvirksomhed. Ved udformningen af ordningen er der

således lagt vægt på, at såvel regeringens afgivelse af oplysninger som

udvalgets behandling af disse sker under behørig hensyntagen til de særlige

sikkerheds- og varslingsmæsssige forhold, der gælder i relation til

efterretningstjenesterne.

Efter regeringens opfattelse vil det være naturligt, at regeringen

periodevis, f.eks. een gang om året, giver udvalget en samlet redegørelse for

de forhold og vilkår, som er af betydning for efterretningstjenesternes

virksomhed.

Regeringen har iøvrigt forudsat, at der ikke sker ændringer med hensyn til

den bevillingsmæssige kontrol med efterretningstjenesternes virksomhed. Det

forhold, at den bevillingsmæssige kontrol med efterretningstjenesternes

virksomhed således vil falde uden for udvalgets opgaver, vil imidlertid ikke

være til hinder for, at udvalget i forbindelse med indhentning af oplysninger

hos regeringen også kan blive gjort bekendt med generelle bevillingsmæssige

aspekter i relation til efterretningstjenesterne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter lovforslagets § 1, stk. 3, kan hvert medlem af det foreslåede

særlige udvalg kræve udvalget indkaldt til møde, og drøftelse i udvalget kan

endvidere finde sted efter ønske fra regeringen.

Efter lovforslagets § 1, stk. 4, knyttes der til det foreslåede

udvalg en sekretær i lighed med den ordning, der efter Folketingets

forretningsorden er almindeligt gældende i relation til udvalg under

Folketinget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Af hensyn til de særlige forhold, som gør sig gældende vedrørende

efterretningstjenesterne, bør medlemmerne af det foreslåede udvalg og

sekretæren have tavshedspligt om, hvad de erfarer i udvalget. Denne ordning

svarer til, hvad der er gældende med hensyn til medlemmer af Det

udenrigspolitiske Nævn.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter