Betænkning over Forslag til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 23. maj 2006
Betænkning
over
Forslag
til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v.
[af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.
Undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3-5.
Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 2.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2006 og var til 1.
behandling den 26. april 2006. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om
private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen (hf-kurser) (lovforslag nr. L 182) og forslag til lov om
ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende
institutioner for videregående uddannelser m.v., lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre og lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler
og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (lovforslag nr. L 184).
Høring
Læs alt
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og undervisningsministeren sendte den 21. marts 2006 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 323. Den 20. april 2006 sendte
undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Fagligt Fælles Forbund.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret den
skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 34 spørgsmål til undervisningsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 10 af udvalgets spørgsmål
til
undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de under nr. 1 og 3-5 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme
imod
det under nr. 2 stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget
(S og RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i
udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis
medlem af udvalget mener, det er fundamentalt vigtigt, at alle har ret til at
gennemføre en uddannelse på et niveau, der svarer til afsluttende
ungdomsuddannelse, uden brugerbetaling. I dette lovforslag er det
undervisningsministeren, der fastsætter rammerne for deltagerbetaling på VUC.
Vi er ude på en glidebane,
idet vi de seneste år har oplevet øget brugerbetaling både på gymnasier og på
VUC’er.
Af bemærkningerne til
lovforslaget fremgår også, at institutionens bestyrelse fremover skal
fastsætte
niveauet for brugerbetaling inden for de rammer, ministeren udstikker. Det er
helt uacceptabelt.
Hvis der overhovedet skal
være brugerbetaling, mener SF, at niveauet bør fastsættes politisk. Det, man
gør med lovforslaget, er at kaste aben fra sig og give nogle institutioner en
økonomi, som tvinger dem til at sætte brugerbetalingen op, mens flertallet
kan sidde
i Folketinget og vaske hænder.
På mange måder virker
lovforslaget forhastet og ikke tilstrækkeligt gennemarbejdet. Der er ikke
taget
konkret stilling til mulighederne for at få det særlige udkantsgrundtilskud,
som er et helt centralt element for udkantsområdernes uddannelsesmæssige
muligheder i fremtiden. Ministeren har endnu ikke afsluttet sine overvejelser
om den nærmere afgrænsning af, hvilke gymnasier der hører til
målgruppen,
og der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til, om de private
gymnasier skal omfattes af taxameteret til uddannelsesstillinger. SF mener,
at
taxameteret til pædagogikum bør afspejle de reelle nettoudgifter. Taxameteret
skal efter SF’s mening udløses efter samme regler som
uddannelsestaxameteret.
Dimensioneringen og antallet af ansatte i pædagogikumstillinger skal
opreguleres
væsentligt for at sikre fremtidig rekruttering af lærere til både gymnasiet
og hf.
Enhedslistens medlem af udvalget finder det problematisk, at
demokratiet i bestyrelserne ikke sikres bedre. Det gælder generelt elev- og
lærerrepræsentationen og disses stemmeret, og det gælder repræsentationen af
arbejdsmarkedets parter, særlig på VUC’er, erhvervsskoler og AMU-centre.
Endvidere ser Enhedslisten gerne regionsrådene repræsenteret i bestyrelserne
for at sikre forankring i det regionale område.
Selv om lovforslaget viderefører reglerne om deltagerbetaling i
lov nr. 590 af 24. juni 2005, tager Enhedslisten kraftigt afstand fra dette
element i lovforslaget. Enhedslisten mener helt principielt, at der ikke skal
være brugerbetaling på uddannelse, og det skal slet ikke være op til den
enkelte bestyrelse at fastsætte deltagerbetalingen for udbudte kurser på
institutionen. Det vil medføre, at økonomisk trængte institutioner vil være
nødsaget til at pålægge eleverne centralt fastsatte besparelser – man
kan kalde
det at decentralisere og individualisere den økonomiske elendighed inden for
uddannelsessektoren.
Enhedslisten tager ligeledes afstand fra færdiggørelsestaxameteret,
der kan risikere at sænke den faglige standard.
Enhedslisten kan derfor ikke støtte lovforslaget.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 10
1)
I
stk. 3
indsættes efter »§ 13, stk. 2, og til« ordene: »almen
voksenuddannelse,«.
[Præcisering]
Af
et mindretal
(S og RV), tiltrådt af et
mindretal
(SF og EL):
Til § 16
2)
I
stk. 3
indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Et medlem udpeges af regionsrådet.«
[Regionsrådet skal udpege et medlem til institutionens
bestyrelse]
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 42
3)
I
stk. 2
indsættes som
3. pkt.:
»Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet og rigsrevisor
om den udpegede interne revisor og om skift af intern revisor.«
[Bestyrelsens underretningspligt]
4)
I
stk. 4
indsættes som
3. pkt.:
»Undervisningsministeren fastsætter regler om den interne
revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug ved beregning af
statstilskud.«
[Bemyndigelse til undervisningsministeren]
Til § 62
5)
Efter »Undervisningsministeren kan«
indsættes ordene: »efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi
og
udvikling«.
[Præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget medfører, at det i bestemmelsen om
regionsrådenes mulighed for at give udviklingstilskud præciseres, at
regionsrådene også kan give formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til
almen voksenuddannelse.
Til nr. 2
Ændringsforslaget betyder, at regionsrådet skal udpege et medlem
til institutionens bestyrelse. Ændringsforslaget er en opfølgning på
styringsanalysens anbefaling om, at den samlede bestyrelsesprofil skal have
forankring i det lokale og det regionale område, hvorfor styringsanalysen
anbefaler,
at regionsrådet skal udpege et medlem til bestyrelsen. Ændringsforslaget er
endvidere en opfølgning på lov nr. 590 af 24. juni 2005 om u
dmøntning
af kommunalreformen, for så vidt angår det almene gymnasium, hf, social- og
sundhedsuddannelser og andre
ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC). I loven blev
regionsrådets rolle med hensyn til gymnasiernes kapacitet og udbud
præciseret:
»Undervisningsministeren kan efter indstilling fra et eller flere regionsråd
og
efter høring af den enkelte statsligt selvejende institution midlertidigt
fastlægge et loft for en eller flere statsligt selvejende institutioners
kapacitet med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af den
eksisterende samlede kapacitet«, jf. §
6 a,
stk. 1, 2. pkt., i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen.
For at give regionsrådene en reel
mulighed for at kunne varetage koordinationsfunktionen samt eventuelt bede
ministeren gribe ind, jf. ovenstående ændring, skal regionsrådene være
repræsenteret i bestyrelserne.
Til nr. 3
Efter ønske fra Rigsrevisionen foreslås indsat en bestemmelse
om, at bestyrelsen har pligt til at underrette rigsrevisor om den udpegede
interne revisor og om revisorskift. Herudover er indsat en bestemmelse om, at
bestyrelsen skal underrette Undervisningsministeriet om den udpegede revisor
og
om revisorskift.
Til nr. 4
Efter ønske fra Rigsrevisionen indsættes en direkte hjemmel for
undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om den interne
revisors
kontrol af institutionens oplysninger til brug for beregning af statstilskud.
Til nr. 5
Det foreslås præciseret, at inddragelse af Universitets- og
Bygningsstyrelsen, der er en styrelse under Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling, i administrationen af bygningerne sker efter
forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.
Troels Christensen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
Britta Schall Holberg (V)
Tina Nedergaard (V)
Ellen Trane Nørby (V)
Martin Henriksen (DF)
Søren Krarup (DF)
Carina Christensen (KF)
fmd.
Allan Niebuhr (KF)
Christine Antorini (S)
Kirsten Brosbøl (S)
Carsten Hansen (S)
Bjarne Laustsen (S)
Margrethe Vestager (RV)
nfmd.
Bente Dahl (RV)
Thomas Krog (SF)
Majbrit Berlau (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 183
Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
4
Henvendelse af 9/5-06 fra Fagligt Fælles Forbund
5
Ændringsforslag fra undervisningsministeren
6
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 183
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om redegørelse for den konkrete taxametermodel, da
denne kun er beskrevet meget overordnet i lovforslaget, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om der vil være et enhedstaxameter både for
uddannelsen til studentereksamen, hf og hf-enkeltfag, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvilken model taxametertilskuddet tænkes
udbetalt efter, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvad de faktiske taxametre bliver, og hvornår de
formelt bliver udmeldt til institutionerne, til undervisningsministeren, og
ministerens
svar herpå
5
Spm., om det særlige udkantsgrundtilskud, der omtales i
lovforslaget, vil blive opretholdt ved fusioner, hvor et lille gymnasium
videreføres som en afdeling, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
6
Spm. om, hvilke gymnasier ministeren definerer som almene
gymnasier med under 400 elever uden for de større byer, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvordan gymnasiereformens aftale om, at alle
gymnasier med under 400 elever skal oprette valghold ved 7 elever mod 10
elever
på de større skoler, er tænkt ind i gymnasiernes taxametermodel, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om redegørelse for modellen med øremærket taxameter
til uddannelsesstillinger, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
9
Spm., om det ikke vil give uhensigtsmæssige incitamenter
samt likviditetsproblemer, når uddannelsesstillinger blive udbetalt pr.
færdiggjort
år, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm., om taxameteret til uddannelsesstillinger vil
indeholde alle nettoudgifter, herunder udgifter til supervision, transport
m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm., om de private gymnasier også vil være omfattet af
taxameteret til uddannelsesstillinger, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
12
Spm. om begrundelsen for ikke at lade pædagogikum på de
erhvervsgymnasiale uddannelser være omfattet af et tilsvarende taxameter, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvordan ministeriet vil overvåge oprettelsen af
uddannelsesstillinger på skolerne og dermed sikre, at der oprettes det
fornødne antal uddannelsesstillinger til dækning af behovet for
færdiguddannede
lærere i de enkelte fag, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
14
Spm. om, hvor mange uddannelsesstillinger ministeren
forventer oprettet på landsplan i de kommende 3 år, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om sammenhængen mellem § 6, stk. 1, 3. pkt., hvorefter
ministeren beslutter, hvilken institutionslov en sammenlagt institution
godkendes efter, og at dette vil bero på en vurdering af de involverede
institutioners størrelse, faglige bredde og uddannelsesmæssige tyngde, jf.
bemærkningerne
til §§ 6 og 7, og bemærkningerne til § 1, hvorefter ministeren ikke vil kunne
godkende, at de statsligt selvejende institutioner udbyder andre
ungdomsuddannelser end de gymnasiale, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
16
Spm. om bemærkningerne til § 14 om forpligtende
samarbejder om fælles information m.v. om uddannelserne indebærer, at man
hermed flytter en del af indslusningsvejledningen tilbage til
ungdomsuddannelsesinstitutionerne,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm., om der ved klager over en lærers undervisning, hvor
rektor mener, der skal arbejdes videre med klagen, vil være mulighed for at
inddrage ministeriets fagkonsulenter, når det af bemærkningerne til § 56
fremgår, at der ikke vil blive indført klageadgang for institutionens
afgørelser vedrørende personale, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
18
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at institutionerne
følger styringsanalysens anbefalinger om bestyrelsessammensætning, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
19
Spm. om, hvordan en bestyrelses sammensætning og
størrelse konkret ville kunne se ud efter fusion af en institution for
almengymnasial uddannelse med en institution for erhvervsrettet uddannelse
godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, hvilket konkret indhold ministeren påtænker at
en bindende standardvedtægt skal have, jf. bemærkningerne til § 16, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvorfor styringsanalysens anbefalinger med
hensyn til bestyrelsessammensætningen ikke er indskrevet i lovforslaget eller
bemærkningerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om en angivelse af antallet af repræsentanter fra
henholdsvis grundskolesektoren og den videregående uddannelses sektor, jf. §
16, stk. 3, 4. pkt., ikke vil medvirke til at sikre regeringens intention om,
at de unge kommer hurtigere og bedre igennem uddannelsessystemet, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om, hvorfor ministeren i modstrid med strukturreformaftalen
ikke finder det hensigtsmæssigt, at regionsrådet udpeger et medlem til
bestyrelsen, jf. punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om, hvilke konkrete eksempler på utilfredsstillende
uddannelseskvalitet der kan give anledning til, at ministeren skrider ind
over for skolerne, jf. lovforslagets § 53, stk. 1, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
25
Spm. om, hvordan dialogen mellem skoler og fagkonsulenter
om den kvalitative udvikling af undervisningen indgår i ministeriets planer
for en videreudvikling af tilsynet, til undervisningsministeren, og
ministerens
svar herpå
26
Spm., om den nye ordning for specialpædagogisk bistand
for de almengymnasiale uddannelser indebærer et bistandsniveau for den
enkelte
elev svarende til i dag, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
27
Spm., om ministeren hermed har tænkt, at institutionerne
ikke skal have yderligere ressourcer til de mange ekstra elever, der ventes
at starte i det almene gymnasium og hf i sommeren 2007, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
28
Spm. om, på hvilket elevgrundlag m.v. den faktiske
udregning af rammen for 2007 er foretaget, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
29
Spm. om eksempler på, hvad en overgang på 3-4 år – 4 år,
hvis man medtager det rammestyrede overgangsår – vil betyde for de
enkelte
institutioner, jf. punkt 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger om en
overgangsperiode, hvor forskellen mellem tilskud fra den amtskommunale model
og den nye taxametermodel gradvis udlignes, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
30
Spm. om, hvorfor det kan blive nødvendigt med en
overgangsperiode på indtil 6 år for Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole,
jf. lovforslagets § 60, 2. pkt., til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
31
Spm. om det er hensigten, at gymnasierne i
overgangsperioden 2008-2010 får fuld dækning ved elevtilgang, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm., om der i Universitets- og Bygningsstyrelsen, der,
jf. bemærkningerne til § 30, skal forestå bygningsadministrationen på
ministerens
vegne, er lavet en plan for udvidelse af gymnasiernes samlede bygningsmasse,
når elevtallet alene som følge af stigende ungdomsårgange forventes at stige
med
11 pct. i de kommende 5 år, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
33
Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/5-06 fra Fagligt
Fælles Forbund, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om ministeren vil sikre, at grundbeløbet i en
kommende finansieringsmodel for almen voksenuddannelse får en sådan
størrelse,
at undervisningen i yderkantsområder kan opretholdes på nuværende niveau, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
10 af udvalgets spørgsmål til
undervisningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 5, 9 og 10 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra
S og SF. Spørgsmål 6, 7, 11 og 32 er optrykt efter ønske fra SF. Spørgsmål
14,
15 og 19 er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 5:
Vil det særlige udkantsgrundtilskud, der omtales i lovforslaget,
blive opretholdt ved fusioner, hvor et lille gymnasium videreføres som en
afdeling, og kan ministeren fremlægge en konkret taxametermodel, der sikrer
dette?
Svar:
Hvis uddannelsesstedet bibeholdes og har under 400 elever, vil
det være en mulighed, at den fu-sionerede institution kan godkendes til at
fastholde det ekstra studieretningsudbud på uddannelsesstedet og dermed
opretholde udkantstilskuddet. Der er ikke taget konkret stilling til denne
mulighed
endnu.
Spørgsmål 6:
Hvilke gymnasier definerer ministeren som almene gymnasier med under
400 elever uden for de større byer, jf. pkt. 3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger?
Svar:
Som anført i de almindelige bemærkninger til L 183 sigtes der
til almene gymnasier med under 400 elever, som ligger uden for de store byer,
og hvor der ikke er et alternativt udbud.
Jeg har endnu ikke afsluttet mine overvejelser om den nærmere
afgrænsning.
Spørgsmål 7:
Hvordan er gymnasiereformens aftale om, at alle gymnasier med
under 400 elever skal oprette valghold ved 7 elever mod 10 elever på de
større
skoler, tænkt ind i gymnasiernes taxametermodel?
Svar:
Som nævnt i svaret på spørgsmål 1 er den fremtidige
taxametermodel for gymnasierne ikke færdigudviklet endnu, og det er derfor
ikke
muligt at angive, hvorledes de forhold, der spørges til, er indtænkt.
Spørgsmål 9:
V
il det ikke give uhensigtsmæssige incitamenter samt
likviditetsproblemer, når uddannelsesstillinger blive udbetalt pr.
færdiggjort
år?
Svar:
Tilskuddet forventes udbetalt a conto i forbindelse med de
månedlige forskudsudbetalinger til institutionerne ud fra det påbegyndte
antal
pædagogikumkandidater og igangværende kandidater pr. semester. Der finder
senere efterregulering sted af acontotilskuddet, når det kendte antal
fuldførte
pædagogikumsemestre er kendt. Der vil således kun være behov for
efterregulering, hvis en kandidat ikke har fuldført et semester.
Spørgsmål 10:
Vil taxameteret til uddannelsesstillinger indeholde alle
nettoudgifter, herunder udgifter til supervision, transport m.v.?
Svar:
Taxameteret vil blive fastsat ud fra de almindelige principper
for takstfastsættelse, så taxameteret dækker de gennemsnitlige udgifter, der
er
forbundet med at gennemføre uddannelsen.
Spørgsmål 11:
Vil de private gymnasier også være omfattet af taxameteret til
uddannelsesstillinger?
Svar:
Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til, om de
private gymnasier skal omfattes af taxameteret til uddannelsesstillinger.
Spørgsmål 14:
Hvor mange uddannelsesstillinger forventer ministeren oprettet
på landsplan i de kommende 3 år?
Svar:
Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 13, idet jeg kan tilføje,
at Undervisningsministeriet i slutningen af april i år har spurgt gymnasierne
og hf-kurserne om deres forventede behov for nye lærere i de nærmeste 3 år.
Tilbagemeldingerne fra skolerne viser, at efter skolernes vurdering kan det
samlede
forventede behov opgøres til 1.350 nye lærere, dvs. i gennemsnit 450 nye
lærere
pr. år.
Ministeriet er i gang med at vurdere behovet for
uddannelsesstillinger, og skolernes oplysninger vil indgå som en del af
grundlaget
for det videre arbejde hermed.
Spørgsmål 15:
Når ministeren efter § 6, stk. 1, 3. pkt., beslutter, hvilken
institutionslov en sammenlagt institution godkendes efter, og at dette vil
bero
på en vurdering af de involverede institutioners størrelse, faglige bredde og
uddannelsesmæssige tyngde, jf. bemærkningerne til §§ 6 og 7, hvordan hænger
det
så sammen med bemærkningerne til § 1, hvorefter ministeren ikke vil kunne
godkende, at de statsligt selvejende institutioner udbyder andre
ungdomsuddannelser end de gymnasiale?
Svar:
Bestemmelsen i § 1, stk. 2, indeholder en generel hjemmel om
adgang til at godkende institutioner, der er omfattet af loven, til udbud af
de
i bestemmelsen nævnte uddannelser. Bestemmelsen indebærer f.eks., at
institutioner for almengymnasiale uddannelser generelt kan godkendes til
yderligere
at udbyde uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) og uddannelsen til
højere
teknisk eksamen (htx).
En tilsvarende bestemmelse om, hvilke uddannelser institutioner
for erhvervsrettet uddannelse kan godkendes til at udbyde, findes i § 1 i lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (lovbekendtgørelse nr. 136 af
1.
marts 2006).
Lovforslaget indeholder i § 6 en regulering af
institutionssammenlægninger og -spaltninger. Det følger af denne bestemmelse,
at ved sammenlægning af en institution, der er godkendt efter lov om
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., med en
institution,
der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, vil
den fortsættende institution kunne godkendes til at udbyde de uddannelser,
som
de to oprindelige institutioner kunne godkendes til at udbyde, selv om den
sammenlagte institution kun kan godkendes efter en af de to institutionslove,
jf. bestemmelsen i § 6, stk. 1, 1. pkt., om, at den sammenlagte institution
»godkendes
til at udbyde uddannelser efter en eller flere love.« Denne bemyndigelse vil
efter sit indhold alene kunne anvendes ved institutionssammenlægninger og
dermed ikke som bemyndigelsen i § 1, stk. 2, generelt over for de
institutioner, der er omfattet af lovforslaget.
Spørgsmål 19:
Hvordan ville en bestyrelses
sammensætning og størrelse konkret kunne se ud efter fusion af en institution
for almengymnasial uddannelse med en institution for erhvervsrettet
uddannelse
godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse?
Svar:
Ved sammenlægning af en institution for almengymnasial
uddannelse med en institution for erhvervsrettet uddannelse, der godkendes
efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, skal bestyrelsen i
den fortsættende institution bestå af 6-12 medlemmer.
Herudover kan undervisningsministeren tillade, at den
fortsættende institution i en overgangsperiode kan have flere end 12
medlemmer.
Ved sammenlægning af en institution for almengymnasial
uddannelse med en institution for erhvervsrettet uddannelse, der godkendes
efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., skal bestyrelsen i den fortsættende institution
ligeledes bestå af 6-12 medlemmer, og undervisningsministeren kan også her
tillade,
at den fortsættende institution i en overgangsperiode kan have flere end 12
medlemmer, jf. lovforslagets § 16, stk. 8.
Der kan i denne forbindelse henvises til lovforslagets
bemærkninger til § 6-7 om institutionssammenlægninger, af hvilke det fremgår,
at ministeren i forbindelse med godkendelsen af den fortsættende institutions
vedtægt skal sikre, at de kompetencer, som medlemmer af institutionens
bestyrelse
samlet skal have, herunder erfaring med uddannelsesudvikling og
kvalitetssikring, også skal omfatte erfaring med uddannelsesudvikling og
kvalitetssikring af de uddannelser, som den fortsættende institution
overtager
udbudsretten til fra institutionen for erhvervsrettet uddannelse.
Både når en fortsættende institution godkendes efter lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og efter lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., skal bestyrelsen
for den fortsættende institution sammensættes således, at medlemmerne
tilsammen
har de kompetencer, som kræves efter hhv. § 16 i L 183 og § 2, nr. 6, i L
184.
Bestyrelsens medlemmer skal derfor tilsammen have erfaring med
uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation, økonomi,
arbejdsmarkedets behov, erhvervsliv, grundskolesektoren og den videregående
uddannelses sektor.
Bestyrelsen for en sammenlagt institution, der er godkendt efter
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller efter lov om
institutioner for almengymnasial uddannelse og almen voksenuddannelse m.v.,
vil
f.eks. kunne sammensættes således:
1 medlem udpeget af en eller flere kommunalbestyrelser i
forening
2 medlemmer udpeget af og blandt medarbejderne ved
institutionen, heraf 1 medlem med stemmeret
2 medlemmer udpeget af elevrådet, heraf 1 medlem med stemmeret
2 medlemmer udpeget af arbejdsgiverorganisationer
2 medlemmer udpeget af arbejdstagerorganisationer
(Normalt vil der blandt de paritetsudpegede medlemmer være
personer, der repræsenterer erhvervslivet, og personer med faglig indsigt i
uddannelse og arbejdsmarkedets behov for uddannelserne)
1 medlem, der har erfaring fra grundskolesektoren
1 medlem, der har erfaring fra den videregående uddannelses sektor
Indtil 3 medlemmer, der tilsammen har erfaring med uddannelsesudvikling,
kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi.
Dette giver en bestyrelse på maks. 12 stemmeberettigede
medlemmer.
Det bemærkes, at en person ofte vil kunne besidde flere af de
kompetencer, der kræves for at sidde i en bestyrelse.
Konkret må den enkelte bestyrelse have en størrelse, der inden
for de givne rammer sikrer de kompetencer, som den samlede bestyrelse skal
have.
Jeg gør i denne forbindelse opmærksom på, at hensigten med
bestemmelserne om institutionssammenlægninger ikke er, at man gennem en
sammenlægning,
der er godkendt efter den ene af de to love, skal kunne frigøre sig fra et
eller flere af de krav til de samlede kompetencer, medlemmerne af de
sammenlæggende institutioners bestyrelser skal have. Disse kompetencekrav er
fastlagt i lovforslagets § 16 og i den affattelse af § 5 i lov om
institutioner
for erhvervsrettet uddannelse, som er foreslået i § 2, nr. 6, i lovforslag
nr.
L 184.
I de konkrete tilfælde af institutionssammenlægning, hvor der
skal tages stilling til vilkårene for sammenlægning, vil ministeren påse, at
disse hensyn sikres varetaget.
Spørgsmål 32:
Er der i Universitets- og Bygningsstyrelsen, der, jf.
bemærkningerne til § 30, skal forestå bygningsadministrationen på ministerens
vegne, lavet en plan for udvidelse af gymnasiernes samlede bygningsmasse, når
elevtallet alene som følge af stigende ungdomsårgange forventes at stige med
11
pct. i de kommende 5 år?
Svar:
Undervisningsministeriet har iværksat en procedure med henblik
på at etablere et overblik over behovet for tilpasning af gymnasiernes
bygningsmasse
fremover. Ministeriet er således med bistand fra Universitets- og
Bygningsstyrelsen ved at skabe et overblik over de nuværende gymnasiers
bygninger,
herunder kapacitet, amternes iværksatte tilpasningsarbejder og amternes
planer
for de kommende år.
Disse oplysninger skal efterfølgende sammenholdes med opdaterede
søgeprognoser for gymnasierne med henblik på vurdering af, om der kan
forventes
en generel kapacitetsmangel såvel som lokal kapacitetsmangel.
Eventuelle kapacitetsproblemer vil også kunne løses blandt andet
ved en bedre udnyttelse af institutionernes bygningskapacitet.
Valget af den rigtige løsning for det enkelte gymnasium vil bero
på en konkret vurdering, hvori også indgår, at eventuelle
kapacitetsudvidelser skal
ske under hensyn til de økonomiske rammer og vilkår, der vil blive fastlagt
for
anlægsprojekter på gymnasieområdet, og i lyset af elevudviklingen på længere
sigt.
Der vil således blive arbejdet med fleksible løsninger – også af
hensyn til gymnasierne, der vil have en interesse i at have en bygningsmasse,
der kan tilpasses udviklingen i elevtilgangen, når ejerskabet til bygningerne
overgår til gymnasierne.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) Retsinformation · 26. maj 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (Opfølgning på Undervisningsministeriets styringsanalyse af selveje og taxametersystemet i forbindelse med strukturreformen m.v.) Retsinformation · 14. juni 2006
- Betænkning over Forslag til lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Retsinformation · 13. juni 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Udbygning af anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet m.v.) Retsinformation · 8. maj 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) (Filialer af internationale skoler og krav til antal elever på klassetrin m.v.) Retsinformation · 12. marts 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love (Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) Retsinformation · 9. maj 2007