Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

2005/1 BTL 183Betænkning over lovforslagFolketinget4. juli 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 23. maj 2006

Betænkning

over

Forslag

til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v.

[af

undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.

Undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3-5.

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet

ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2006 og var til 1.

behandling den 26. april 2006. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om

private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere

forberedelseseksamen (hf-kurser) (lovforslag nr. L 182) og forslag til lov om

ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende

institutioner for videregående uddannelser m.v., lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse, lov om almen voksenuddannelse og om

voksenuddannelsescentre og lov om folkehøjskoler, efterskoler,

husholdningsskoler

og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (lovforslag nr. L 184).

Høring

Læs alt

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og undervisningsministeren sendte den 21. marts 2006 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 323. Den 20. april 2006 sendte

undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til

udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse fra Fagligt Fælles Forbund.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret den

skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 34 spørgsmål til undervisningsministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 10 af udvalgets spørgsmål

til

undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de under nr. 1 og 3-5 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme

imod

det under nr. 2 stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i udvalget

(S og RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Et

andet mindretal

i

udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de

stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis

medlem af udvalget mener, det er fundamentalt vigtigt, at alle har ret til at

gennemføre en uddannelse på et niveau, der svarer til afsluttende

ungdomsuddannelse, uden brugerbetaling. I dette lovforslag er det

undervisningsministeren, der fastsætter rammerne for deltagerbetaling på VUC.

Vi er ude på en glidebane,

idet vi de seneste år har oplevet øget brugerbetaling både på gymnasier og på

VUC’er.

Af bemærkningerne til

lovforslaget fremgår også, at institutionens bestyrelse fremover skal

fastsætte

niveauet for brugerbetaling inden for de rammer, ministeren udstikker. Det er

helt uacceptabelt.

Hvis der overhovedet skal

være brugerbetaling, mener SF, at niveauet bør fastsættes politisk. Det, man

gør med lovforslaget, er at kaste aben fra sig og give nogle institutioner en

økonomi, som tvinger dem til at sætte brugerbetalingen op, mens flertallet

kan sidde

i Folketinget og vaske hænder.

På mange måder virker

lovforslaget forhastet og ikke tilstrækkeligt gennemarbejdet. Der er ikke

taget

konkret stilling til mulighederne for at få det særlige udkantsgrundtilskud,

som er et helt centralt element for udkantsområdernes uddannelsesmæssige

muligheder i fremtiden. Ministeren har endnu ikke afsluttet sine overvejelser

om den nærmere afgrænsning af, hvilke gymnasier der hører til

målgruppen,

og der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til, om de private

gymnasier skal omfattes af taxameteret til uddannelsesstillinger. SF mener,

at

taxameteret til pædagogikum bør afspejle de reelle nettoudgifter. Taxameteret

skal efter SF’s mening udløses efter samme regler som

uddannelsestaxameteret.

Dimensioneringen og antallet af ansatte i pædagogikumstillinger skal

opreguleres

væsentligt for at sikre fremtidig rekruttering af lærere til både gymnasiet

og hf.

Enhedslistens medlem af udvalget finder det problematisk, at

demokratiet i bestyrelserne ikke sikres bedre. Det gælder generelt elev- og

lærerrepræsentationen og disses stemmeret, og det gælder repræsentationen af

arbejdsmarkedets parter, særlig på VUC’er, erhvervsskoler og AMU-centre.

Endvidere ser Enhedslisten gerne regionsrådene repræsenteret i bestyrelserne

for at sikre forankring i det regionale område.

Selv om lovforslaget viderefører reglerne om deltagerbetaling i

lov nr. 590 af 24. juni 2005, tager Enhedslisten kraftigt afstand fra dette

element i lovforslaget. Enhedslisten mener helt principielt, at der ikke skal

være brugerbetaling på uddannelse, og det skal slet ikke være op til den

enkelte bestyrelse at fastsætte deltagerbetalingen for udbudte kurser på

institutionen. Det vil medføre, at økonomisk trængte institutioner vil være

nødsaget til at pålægge eleverne centralt fastsatte besparelser – man

kan kalde

det at decentralisere og individualisere den økonomiske elendighed inden for

uddannelsessektoren.

Enhedslisten tager ligeledes afstand fra færdiggørelsestaxameteret,

der kan risikere at sænke den faglige standard.

Enhedslisten kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 10

1)

I

stk. 3

indsættes efter »§ 13, stk. 2, og til« ordene: »almen

voksenuddannelse,«.

[Præcisering]

Af

et mindretal

(S og RV), tiltrådt af et

mindretal

(SF og EL):

Til § 16

2)

I

stk. 3

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Et medlem udpeges af regionsrådet.«

[Regionsrådet skal udpege et medlem til institutionens

bestyrelse]

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 42

3)

I

stk. 2

indsættes som

3. pkt.:

»Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet og rigsrevisor

om den udpegede interne revisor og om skift af intern revisor.«

[Bestyrelsens underretningspligt]

4)

I

stk. 4

indsættes som

3. pkt.:

»Undervisningsministeren fastsætter regler om den interne

revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug ved beregning af

statstilskud.«

[Bemyndigelse til undervisningsministeren]

Til § 62

5)

Efter »Undervisningsministeren kan«

indsættes ordene: »efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi

og

udvikling«.

[Præcisering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget medfører, at det i bestemmelsen om

regionsrådenes mulighed for at give udviklingstilskud præciseres, at

regionsrådene også kan give formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til

almen voksenuddannelse.

Til nr. 2

Ændringsforslaget betyder, at regionsrådet skal udpege et medlem

til institutionens bestyrelse. Ændringsforslaget er en opfølgning på

styringsanalysens anbefaling om, at den samlede bestyrelsesprofil skal have

forankring i det lokale og det regionale område, hvorfor styringsanalysen

anbefaler,

at regionsrådet skal udpege et medlem til bestyrelsen. Ændringsforslaget er

endvidere en opfølgning på lov nr. 590 af 24. juni 2005 om u

dmøntning

af kommunalreformen, for så vidt angår det almene gymnasium, hf, social- og

sundhedsuddannelser og andre

ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC). I loven blev

regionsrådets rolle med hensyn til gymnasiernes kapacitet og udbud

præciseret:

»Undervisningsministeren kan efter indstilling fra et eller flere regionsråd

og

efter høring af den enkelte statsligt selvejende institution midlertidigt

fastlægge et loft for en eller flere statsligt selvejende institutioners

kapacitet med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af den

eksisterende samlede kapacitet«, jf. §

6 a,

stk. 1, 2. pkt., i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen.

For at give regionsrådene en reel

mulighed for at kunne varetage koordinationsfunktionen samt eventuelt bede

ministeren gribe ind, jf. ovenstående ændring, skal regionsrådene være

repræsenteret i bestyrelserne.

Til nr. 3

Efter ønske fra Rigsrevisionen foreslås indsat en bestemmelse

om, at bestyrelsen har pligt til at underrette rigsrevisor om den udpegede

interne revisor og om revisorskift. Herudover er indsat en bestemmelse om, at

bestyrelsen skal underrette Undervisningsministeriet om den udpegede revisor

og

om revisorskift.

Til nr. 4

Efter ønske fra Rigsrevisionen indsættes en direkte hjemmel for

undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om den interne

revisors

kontrol af institutionens oplysninger til brug for beregning af statstilskud.

Til nr. 5

Det foreslås præciseret, at inddragelse af Universitets- og

Bygningsstyrelsen, der er en styrelse under Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling, i administrationen af bygningerne sker efter

forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

Troels Christensen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Britta Schall Holberg (V)

Tina Nedergaard (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Martin Henriksen (DF)

Søren Krarup (DF)

Carina Christensen (KF)

fmd.

Allan Niebuhr (KF)

Christine Antorini (S)

Kirsten Brosbøl (S)

Carsten Hansen (S)

Bjarne Laustsen (S)

Margrethe Vestager (RV)

nfmd.

Bente Dahl (RV)

Thomas Krog (SF)

Majbrit Berlau (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 183

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

4

Henvendelse af 9/5-06 fra Fagligt Fælles Forbund

5

Ændringsforslag fra undervisningsministeren

6

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 183

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om redegørelse for den konkrete taxametermodel, da

denne kun er beskrevet meget overordnet i lovforslaget, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om der vil være et enhedstaxameter både for

uddannelsen til studentereksamen, hf og hf-enkeltfag, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvilken model taxametertilskuddet tænkes

udbetalt efter, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvad de faktiske taxametre bliver, og hvornår de

formelt bliver udmeldt til institutionerne, til undervisningsministeren, og

ministerens

svar herpå

5

Spm., om det særlige udkantsgrundtilskud, der omtales i

lovforslaget, vil blive opretholdt ved fusioner, hvor et lille gymnasium

videreføres som en afdeling, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

6

Spm. om, hvilke gymnasier ministeren definerer som almene

gymnasier med under 400 elever uden for de større byer, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvordan gymnasiereformens aftale om, at alle

gymnasier med under 400 elever skal oprette valghold ved 7 elever mod 10

elever

på de større skoler, er tænkt ind i gymnasiernes taxametermodel, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om redegørelse for modellen med øremærket taxameter

til uddannelsesstillinger, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

9

Spm., om det ikke vil give uhensigtsmæssige incitamenter

samt likviditetsproblemer, når uddannelsesstillinger blive udbetalt pr.

færdiggjort

år, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om taxameteret til uddannelsesstillinger vil

indeholde alle nettoudgifter, herunder udgifter til supervision, transport

m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm., om de private gymnasier også vil være omfattet af

taxameteret til uddannelsesstillinger, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

12

Spm. om begrundelsen for ikke at lade pædagogikum på de

erhvervsgymnasiale uddannelser være omfattet af et tilsvarende taxameter, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvordan ministeriet vil overvåge oprettelsen af

uddannelsesstillinger på skolerne og dermed sikre, at der oprettes det

fornødne antal uddannelsesstillinger til dækning af behovet for

færdiguddannede

lærere i de enkelte fag, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

14

Spm. om, hvor mange uddannelsesstillinger ministeren

forventer oprettet på landsplan i de kommende 3 år, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om sammenhængen mellem § 6, stk. 1, 3. pkt., hvorefter

ministeren beslutter, hvilken institutionslov en sammenlagt institution

godkendes efter, og at dette vil bero på en vurdering af de involverede

institutioners størrelse, faglige bredde og uddannelsesmæssige tyngde, jf.

bemærkningerne

til §§ 6 og 7, og bemærkningerne til § 1, hvorefter ministeren ikke vil kunne

godkende, at de statsligt selvejende institutioner udbyder andre

ungdomsuddannelser end de gymnasiale, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

16

Spm. om bemærkningerne til § 14 om forpligtende

samarbejder om fælles information m.v. om uddannelserne indebærer, at man

hermed flytter en del af indslusningsvejledningen tilbage til

ungdomsuddannelsesinstitutionerne,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm., om der ved klager over en lærers undervisning, hvor

rektor mener, der skal arbejdes videre med klagen, vil være mulighed for at

inddrage ministeriets fagkonsulenter, når det af bemærkningerne til § 56

fremgår, at der ikke vil blive indført klageadgang for institutionens

afgørelser vedrørende personale, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

18

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at institutionerne

følger styringsanalysens anbefalinger om bestyrelsessammensætning, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvordan en bestyrelses sammensætning og

størrelse konkret ville kunne se ud efter fusion af en institution for

almengymnasial uddannelse med en institution for erhvervsrettet uddannelse

godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvilket konkret indhold ministeren påtænker at

en bindende standardvedtægt skal have, jf. bemærkningerne til § 16, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvorfor styringsanalysens anbefalinger med

hensyn til bestyrelsessammensætningen ikke er indskrevet i lovforslaget eller

bemærkningerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om en angivelse af antallet af repræsentanter fra

henholdsvis grundskolesektoren og den videregående uddannelses sektor, jf. §

16, stk. 3, 4. pkt., ikke vil medvirke til at sikre regeringens intention om,

at de unge kommer hurtigere og bedre igennem uddannelsessystemet, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om, hvorfor ministeren i modstrid med strukturreformaftalen

ikke finder det hensigtsmæssigt, at regionsrådet udpeger et medlem til

bestyrelsen, jf. punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om, hvilke konkrete eksempler på utilfredsstillende

uddannelseskvalitet der kan give anledning til, at ministeren skrider ind

over for skolerne, jf. lovforslagets § 53, stk. 1, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

25

Spm. om, hvordan dialogen mellem skoler og fagkonsulenter

om den kvalitative udvikling af undervisningen indgår i ministeriets planer

for en videreudvikling af tilsynet, til undervisningsministeren, og

ministerens

svar herpå

26

Spm., om den nye ordning for specialpædagogisk bistand

for de almengymnasiale uddannelser indebærer et bistandsniveau for den

enkelte

elev svarende til i dag, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

27

Spm., om ministeren hermed har tænkt, at institutionerne

ikke skal have yderligere ressourcer til de mange ekstra elever, der ventes

at starte i det almene gymnasium og hf i sommeren 2007, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

28

Spm. om, på hvilket elevgrundlag m.v. den faktiske

udregning af rammen for 2007 er foretaget, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

29

Spm. om eksempler på, hvad en overgang på 3-4 år – 4 år,

hvis man medtager det rammestyrede overgangsår – vil betyde for de

enkelte

institutioner, jf. punkt 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger om en

overgangsperiode, hvor forskellen mellem tilskud fra den amtskommunale model

og den nye taxametermodel gradvis udlignes, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

30

Spm. om, hvorfor det kan blive nødvendigt med en

overgangsperiode på indtil 6 år for Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole,

jf. lovforslagets § 60, 2. pkt., til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

31

Spm. om det er hensigten, at gymnasierne i

overgangsperioden 2008-2010 får fuld dækning ved elevtilgang, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm., om der i Universitets- og Bygningsstyrelsen, der,

jf. bemærkningerne til § 30, skal forestå bygningsadministrationen på

ministerens

vegne, er lavet en plan for udvidelse af gymnasiernes samlede bygningsmasse,

når elevtallet alene som følge af stigende ungdomsårgange forventes at stige

med

11 pct. i de kommende 5 år, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

33

Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/5-06 fra Fagligt

Fælles Forbund, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om ministeren vil sikre, at grundbeløbet i en

kommende finansieringsmodel for almen voksenuddannelse får en sådan

størrelse,

at undervisningen i yderkantsområder kan opretholdes på nuværende niveau, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

10 af udvalgets spørgsmål til

undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 5, 9 og 10 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra

S og SF. Spørgsmål 6, 7, 11 og 32 er optrykt efter ønske fra SF. Spørgsmål

14,

15 og 19 er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 5:

Vil det særlige udkantsgrundtilskud, der omtales i lovforslaget,

blive opretholdt ved fusioner, hvor et lille gymnasium videreføres som en

afdeling, og kan ministeren fremlægge en konkret taxametermodel, der sikrer

dette?

Svar:

Hvis uddannelsesstedet bibeholdes og har under 400 elever, vil

det være en mulighed, at den fu-sionerede institution kan godkendes til at

fastholde det ekstra studieretningsudbud på uddannelsesstedet og dermed

opretholde udkantstilskuddet. Der er ikke taget konkret stilling til denne

mulighed

endnu.

Spørgsmål 6:

Hvilke gymnasier definerer ministeren som almene gymnasier med under

400 elever uden for de større byer, jf. pkt. 3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger?

Svar:

Som anført i de almindelige bemærkninger til L 183 sigtes der

til almene gymnasier med under 400 elever, som ligger uden for de store byer,

og hvor der ikke er et alternativt udbud.

Jeg har endnu ikke afsluttet mine overvejelser om den nærmere

afgrænsning.

Spørgsmål 7:

Hvordan er gymnasiereformens aftale om, at alle gymnasier med

under 400 elever skal oprette valghold ved 7 elever mod 10 elever på de

større

skoler, tænkt ind i gymnasiernes taxametermodel?

Svar:

Som nævnt i svaret på spørgsmål 1 er den fremtidige

taxametermodel for gymnasierne ikke færdigudviklet endnu, og det er derfor

ikke

muligt at angive, hvorledes de forhold, der spørges til, er indtænkt.

Spørgsmål 9:

V

il det ikke give uhensigtsmæssige incitamenter samt

likviditetsproblemer, når uddannelsesstillinger blive udbetalt pr.

færdiggjort

år?

Svar:

Tilskuddet forventes udbetalt a conto i forbindelse med de

månedlige forskudsudbetalinger til institutionerne ud fra det påbegyndte

antal

pædagogikumkandidater og igangværende kandidater pr. semester. Der finder

senere efterregulering sted af acontotilskuddet, når det kendte antal

fuldførte

pædagogikumsemestre er kendt. Der vil således kun være behov for

efterregulering, hvis en kandidat ikke har fuldført et semester.

Spørgsmål 10:

Vil taxameteret til uddannelsesstillinger indeholde alle

nettoudgifter, herunder udgifter til supervision, transport m.v.?

Svar:

Taxameteret vil blive fastsat ud fra de almindelige principper

for takstfastsættelse, så taxameteret dækker de gennemsnitlige udgifter, der

er

forbundet med at gennemføre uddannelsen.

Spørgsmål 11:

Vil de private gymnasier også være omfattet af taxameteret til

uddannelsesstillinger?

Svar:

Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til, om de

private gymnasier skal omfattes af taxameteret til uddannelsesstillinger.

Spørgsmål 14:

Hvor mange uddannelsesstillinger forventer ministeren oprettet

på landsplan i de kommende 3 år?

Svar:

Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 13, idet jeg kan tilføje,

at Undervisningsministeriet i slutningen af april i år har spurgt gymnasierne

og hf-kurserne om deres forventede behov for nye lærere i de nærmeste 3 år.

Tilbagemeldingerne fra skolerne viser, at efter skolernes vurdering kan det

samlede

forventede behov opgøres til 1.350 nye lærere, dvs. i gennemsnit 450 nye

lærere

pr. år.

Ministeriet er i gang med at vurdere behovet for

uddannelsesstillinger, og skolernes oplysninger vil indgå som en del af

grundlaget

for det videre arbejde hermed.

Spørgsmål 15:

Når ministeren efter § 6, stk. 1, 3. pkt., beslutter, hvilken

institutionslov en sammenlagt institution godkendes efter, og at dette vil

bero

på en vurdering af de involverede institutioners størrelse, faglige bredde og

uddannelsesmæssige tyngde, jf. bemærkningerne til §§ 6 og 7, hvordan hænger

det

så sammen med bemærkningerne til § 1, hvorefter ministeren ikke vil kunne

godkende, at de statsligt selvejende institutioner udbyder andre

ungdomsuddannelser end de gymnasiale?

Svar:

Bestemmelsen i § 1, stk. 2, indeholder en generel hjemmel om

adgang til at godkende institutioner, der er omfattet af loven, til udbud af

de

i bestemmelsen nævnte uddannelser. Bestemmelsen indebærer f.eks., at

institutioner for almengymnasiale uddannelser generelt kan godkendes til

yderligere

at udbyde uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) og uddannelsen til

højere

teknisk eksamen (htx).

En tilsvarende bestemmelse om, hvilke uddannelser institutioner

for erhvervsrettet uddannelse kan godkendes til at udbyde, findes i § 1 i lov

om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (lovbekendtgørelse nr. 136 af

1.

marts 2006).

Lovforslaget indeholder i § 6 en regulering af

institutionssammenlægninger og -spaltninger. Det følger af denne bestemmelse,

at ved sammenlægning af en institution, der er godkendt efter lov om

almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., med en

institution,

der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, vil

den fortsættende institution kunne godkendes til at udbyde de uddannelser,

som

de to oprindelige institutioner kunne godkendes til at udbyde, selv om den

sammenlagte institution kun kan godkendes efter en af de to institutionslove,

jf. bestemmelsen i § 6, stk. 1, 1. pkt., om, at den sammenlagte institution

»godkendes

til at udbyde uddannelser efter en eller flere love.« Denne bemyndigelse vil

efter sit indhold alene kunne anvendes ved institutionssammenlægninger og

dermed ikke som bemyndigelsen i § 1, stk. 2, generelt over for de

institutioner, der er omfattet af lovforslaget.

Spørgsmål 19:

Hvordan ville en bestyrelses

sammensætning og størrelse konkret kunne se ud efter fusion af en institution

for almengymnasial uddannelse med en institution for erhvervsrettet

uddannelse

godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse?

Svar:

Ved sammenlægning af en institution for almengymnasial

uddannelse med en institution for erhvervsrettet uddannelse, der godkendes

efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, skal bestyrelsen i

den fortsættende institution bestå af 6-12 medlemmer.

Herudover kan undervisningsministeren tillade, at den

fortsættende institution i en overgangsperiode kan have flere end 12

medlemmer.

Ved sammenlægning af en institution for almengymnasial

uddannelse med en institution for erhvervsrettet uddannelse, der godkendes

efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v., skal bestyrelsen i den fortsættende institution

ligeledes bestå af 6-12 medlemmer, og undervisningsministeren kan også her

tillade,

at den fortsættende institution i en overgangsperiode kan have flere end 12

medlemmer, jf. lovforslagets § 16, stk. 8.

Der kan i denne forbindelse henvises til lovforslagets

bemærkninger til § 6-7 om institutionssammenlægninger, af hvilke det fremgår,

at ministeren i forbindelse med godkendelsen af den fortsættende institutions

vedtægt skal sikre, at de kompetencer, som medlemmer af institutionens

bestyrelse

samlet skal have, herunder erfaring med uddannelsesudvikling og

kvalitetssikring, også skal omfatte erfaring med uddannelsesudvikling og

kvalitetssikring af de uddannelser, som den fortsættende institution

overtager

udbudsretten til fra institutionen for erhvervsrettet uddannelse.

Både når en fortsættende institution godkendes efter lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse og efter lov om institutioner for

almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., skal bestyrelsen

for den fortsættende institution sammensættes således, at medlemmerne

tilsammen

har de kompetencer, som kræves efter hhv. § 16 i L 183 og § 2, nr. 6, i L

184.

Bestyrelsens medlemmer skal derfor tilsammen have erfaring med

uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation, økonomi,

arbejdsmarkedets behov, erhvervsliv, grundskolesektoren og den videregående

uddannelses sektor.

Bestyrelsen for en sammenlagt institution, der er godkendt efter

lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller efter lov om

institutioner for almengymnasial uddannelse og almen voksenuddannelse m.v.,

vil

f.eks. kunne sammensættes således:

1 medlem udpeget af en eller flere kommunalbestyrelser i

forening

2 medlemmer udpeget af og blandt medarbejderne ved

institutionen, heraf 1 medlem med stemmeret

2 medlemmer udpeget af elevrådet, heraf 1 medlem med stemmeret

2 medlemmer udpeget af arbejdsgiverorganisationer

2 medlemmer udpeget af arbejdstagerorganisationer

(Normalt vil der blandt de paritetsudpegede medlemmer være

personer, der repræsenterer erhvervslivet, og personer med faglig indsigt i

uddannelse og arbejdsmarkedets behov for uddannelserne)

1 medlem, der har erfaring fra grundskolesektoren

1 medlem, der har erfaring fra den videregående uddannelses sektor

Indtil 3 medlemmer, der tilsammen har erfaring med uddannelsesudvikling,

kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi.

Dette giver en bestyrelse på maks. 12 stemmeberettigede

medlemmer.

Det bemærkes, at en person ofte vil kunne besidde flere af de

kompetencer, der kræves for at sidde i en bestyrelse.

Konkret må den enkelte bestyrelse have en størrelse, der inden

for de givne rammer sikrer de kompetencer, som den samlede bestyrelse skal

have.

Jeg gør i denne forbindelse opmærksom på, at hensigten med

bestemmelserne om institutionssammenlægninger ikke er, at man gennem en

sammenlægning,

der er godkendt efter den ene af de to love, skal kunne frigøre sig fra et

eller flere af de krav til de samlede kompetencer, medlemmerne af de

sammenlæggende institutioners bestyrelser skal have. Disse kompetencekrav er

fastlagt i lovforslagets § 16 og i den affattelse af § 5 i lov om

institutioner

for erhvervsrettet uddannelse, som er foreslået i § 2, nr. 6, i lovforslag

nr.

L 184.

I de konkrete tilfælde af institutionssammenlægning, hvor der

skal tages stilling til vilkårene for sammenlægning, vil ministeren påse, at

disse hensyn sikres varetaget.

Spørgsmål 32:

Er der i Universitets- og Bygningsstyrelsen, der, jf.

bemærkningerne til § 30, skal forestå bygningsadministrationen på ministerens

vegne, lavet en plan for udvidelse af gymnasiernes samlede bygningsmasse, når

elevtallet alene som følge af stigende ungdomsårgange forventes at stige med

11

pct. i de kommende 5 år?

Svar:

Undervisningsministeriet har iværksat en procedure med henblik

på at etablere et overblik over behovet for tilpasning af gymnasiernes

bygningsmasse

fremover. Ministeriet er således med bistand fra Universitets- og

Bygningsstyrelsen ved at skabe et overblik over de nuværende gymnasiers

bygninger,

herunder kapacitet, amternes iværksatte tilpasningsarbejder og amternes

planer

for de kommende år.

Disse oplysninger skal efterfølgende sammenholdes med opdaterede

søgeprognoser for gymnasierne med henblik på vurdering af, om der kan

forventes

en generel kapacitetsmangel såvel som lokal kapacitetsmangel.

Eventuelle kapacitetsproblemer vil også kunne løses blandt andet

ved en bedre udnyttelse af institutionernes bygningskapacitet.

Valget af den rigtige løsning for det enkelte gymnasium vil bero

på en konkret vurdering, hvori også indgår, at eventuelle

kapacitetsudvidelser skal

ske under hensyn til de økonomiske rammer og vilkår, der vil blive fastlagt

for

anlægsprojekter på gymnasieområdet, og i lyset af elevudviklingen på længere

sigt.

Der vil således blive arbejdet med fleksible løsninger – også af

hensyn til gymnasierne, der vil have en interesse i at have en bygningsmasse,

der kan tilpasses udviklingen i elevtilgangen, når ejerskabet til bygningerne

overgår til gymnasierne.

Lignende dokumenter