Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love (Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

2006/1 BTL 171Betænkning over lovforslagFolketinget9. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 2. maj 2007

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love

(Tidlig vejledning

i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning

m.v.)

[af

undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 4 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2007 og var til 1.

behandling den 13. marts 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og undervisningsministeren sendte den 9. februar 2007 dette udkast

til

udvalget, jf. alm. del – bilag 214. Den 9. marts 2007 sendte

undervisningsministeren

de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Den 12. og den 19.

marts

2007 samt den 2. og den 30. april 2007 oversendte undervisningsministeren

desuden supplerende høringssvar til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Læs alt

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra Efterskoleforeningen og Københavns Kommune.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Efterskoleforeningen mundtligt over for udvalget

redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til undervisningsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

To af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes

svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de af

undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter, at den tidlige

vejledning skal styrkes og målrettes elever med størst behov for vejledning.

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at fundamentet for videre

uddannelse lægges i grundskolen. Dansk Folkeparti henviser til folkeskolens

formålsparagraf, hvor der bl.a. står: »Folkeskolen skal i samarbejde med

forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til

videre uddannelse«. Selv om vejledningsloven ikke er en del af

folkeskoleloven

og dermed ikke en del af folkeskoleforliget, anser Dansk Folkeparti

lovforslaget for en væsentlig forbedring set i forhold til den gældende

formålsparagraf.

Dansk Folkeparti finder det positivt, at lovforslaget slår fast,

at elever, som er skoletrætte, eller som har andre problemer, har mulighed

for

at få et alternativt forløb og et anderledes uddannelsesforløb. Det kan være

på

et værksted, eller det kan være i forskellige praktikforløb. Det kan

forhåbentlig

være med til at sikre, at vi får løftet restgruppen i folkeskolen. Dansk

Folkeparti opfordrer kommunerne til at benytte sig af muligheden og dermed

skabe et grundskoletilbud til alle elevgrupper i samfundet.

Dansk Folkeparti finder det ligeledes positivt, at lovforslaget

giver mulighed for at tilknytte en mentor til de elever, som har behov for

det,

på grundskoleniveau. Mentor ordninger kan med fordel bruges, viser

erfaringerne, og derfor mener Dansk Folkeparti, at mentorordninger også skal

kunne bruges på f.eks. en erhvervsuddannelse.

Dansk Folkeparti hilser det velkomment, at introduktionskurserne

gøres obligatoriske, og at lovforslaget åbner mulighed for brobygning i 9.

klasse.

Herudover skal Dansk Folkeparti udtrykke tilfredshed med, at

regeringens oprindelige forslag om at afskaffe 10. klasse og at indføre en

ungdomsklasse ikke kom igennem, og at kompromiset er 2 ugers brobygning i 10.

klasse til to forskellige uddannelser. Dermed lever regeringen op til aftalen

om en ny 10. klasse. Dansk Folkeparti støtter lovforslaget med de nævnte

bemækninger.

Enhedslistens medlemmer af

udvalget støtter lovforslaget, fordi det er en hjælp til de 20 pct. unge i

hver

årgang, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Enhedslisten lægger vægt

på,

at ministeren har tydeliggjort, at uddannelsesplanerne ikke bliver bindende

på

noget klassetrin, og at der kan brobygges til såvel gymnasiale som

erhvervsrettede ungdomsuddannelser, herunder landbrugets grunduddannelse og

social- og sundhedsuddannelserne, både i 9. og i 10. klasse.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til titlen

1)

I titlen indsættes efter »love«

ordene: »og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til

ungdomsuddannelserne«.

[Korrektion af lovforslagets titel]

Til § 1

2)

I det under

nr. 13

foreslåede

§ 10 d,

stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»Denne brobygning eller kombination af brobygning og ulønnet

praktik kan have en varighed af højst 4 uger.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 2

3)

Nr.

4

og

7

udgår.

[Lovteknisk ændring]

Til § 5

4)

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 21, stk.

1,

ændres

»ungdomsskoler« til:

»ungdomshøjskoler«.

[Lovteknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en korrektion af lovforslagets titel, idet

ophævelsen af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne er indsat i

titlen.

Til nr. 2

Der er tale om en lovteknisk ændring. Begrænsningen på 4 uger

for den frivillige brobygning skal efter aftalen af 2. november 2006 gælde

for

alle skoleformer. Begrænsningen foreslås derfor tillige om 10. klasse indsat

i

det foreslåede § 10 d, stk. 4, der vedrører andre skoleformer.

Til nr. 3

Der er tale

om en lovteknisk ændring. Det foreslås, at lovforslagets § 2, nr. 4 og 7,

udgår. Lovfor-slagets § 2, nr. 4 og 7, indeholder konsekvensrettelser som

følge

af ændringer i folkeskoleloven, der forventes gennemført med vedtagelsen af L

172 fremsat den 28. februar 2007 om ændring af lov om folkeskolen og

forskellige

andre love (10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig

kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en

ungdomsuddannelse).

Det er

derfor af lovtekniske årsager mest hensigtsmæssigt, at disse bestemmelser

udgår

af lovfor-slaget og i stedet indsættes i det nævnte lovforslag om ændring af

folkeskoleloven m.v. Der vil blive fremsat særskilt ændringsforslag

vedrørende

L 172.

Til nr. 4

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Troels Christensen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Britta Schall Holberg (V)

Tina Nedergaard (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Martin Henriksen (DF)

Søren Krarup (DF)

Lars Barfoed (KF)

Charlotte Dyremose (KF)

fmd.

Christine Antorini (S)

Kirsten Brosbøl (S)

Carsten Hansen (S)

Bjarne Laustsen (S)

Margrethe Vestager (RV)

nfmd.

Bente Dahl (RV)

Pernille Vigsø Bagge (SF)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 171

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsresumé, fra undervisningsministeren

2

Supplerende høringssvar, fra undervisningsministeren

3

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

4

Henvendelse af 19/3-07 fra Efterskoleforeningen

5

Yderligere høringssvar, fra undervisningsministeren

6

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

7

Henvendelse af 28/3-07 fra Københavns Kommune

8

Ændringsforslag fra undervisningsministeren

9

1. udkast til betænkning

10

Supplerende høringssvar, fra undervisningsministeren

11

Supplerende høringssvar, fra undervisningsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 171

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/3-07 fra

Efterskoleforeningen, jf. L 171 – bilag 4, til undervisningsministeren,

og

ministerens svar herpå

2

Spm., om eleverne fremover vil kunne stifte bekendtskab

med alle ungdomsuddannelser, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

3

Spm., om uddannelsesplanerne er bindende, og om løbende

justering, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spørgsmålet tilbagetaget (stillet på L 172)

5

Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/3-07 fra

vejlederteamet i Københavns Kommunes Ungdomsskole, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om trafikale og geografiske problemer med deltagelse

i brobygningsforløb, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og undervisningsministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra S.

Spørgsmål 5:

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 28. marts 2007 fra

vejlederteamet i Københavns Kommunes Ungdomsskole, jf. L 171 – bilag 7.

Svar:

Ifølge de gældende regler om brobygningsforløb til

ungdomsuddannelse skal et brobygningsforløb vare mellem 8 og 40 uger og

sammensættes

af mellem 2 og 4 elementer fra forskellige skoleformer. Hvert element varer

fra

4 til 36 uger. Endvidere kan et brobygningsforløb sammensættes af bl.a.

kurser

og andre forløb på kommunale ungdomsskoler, jf. § 3, stk. 1, og § 4 i

lovbekendtgørelse nr. 980 af 28. september 2004 om brobygningsforløb til

ungdomsuddannelse.

Det fremgår endvidere af § 12, stk.1, i den gældende lov om

brobygningsforløb til ungdomsuddannelse, at eleven er berettiget til støtte

efter de regler, der gælder for den skoleform eller aktivitet, som elevens

brobygningsforløb

udgår fra.

Det er fastsat i brobygningslovens § 12, stk. 2, at en elev, der

er fyldt 18 år, har ret til at modtage statens uddannelsesstøtte efter

reglerne

om uddannelsesstøtte til undervisning på folkeskoleniveau, såfremt der ikke

er

adgang til støtte efter stk. 1. Det er en betingelse herfor, at det samlede

brobygningsforløb varer mindst 3 måneder.

Der vil derfor efter de gældende regler om brobygningsforløb kunne

gives SU til elever under et brobygningsforløb, hvis brobygningsforløbet er

af

mindst 3 måneders sammenhængende varighed, og der ikke er ret til støtte

efter

lovens § 12, stk. 1. Det er derfor korrekt som anført af vejlederteamet i

Københavns Kommunes Ungdomsskole, at der efter de gældende regler om

brobygningsforløb

vil kunne gives SU efter de almindelige retningslinier herom til elever i et

brobygningsforløb

af mere end 3 måneders varighed, og at denne mulighed med L 171 vil

forsvinde,

idet et brobygningsforløb efter lovforslaget vil være af kortere varighed, og

idet undervisningen »Nye Veje« ikke i sig selv er SU-berettigende.

Vejlederteamet i Københavns Kommunes Ungdomsskole har anbefalet,

at der i den kommende lov om vejledning fortsat »er mulighed for at

sammensætte

forskellige elementer til et sammenhængende brobygningsforløb med dertil

berettiget elevstøtte for at kunne opsamle uddannelsessvage unge.«

Med de forestående ændringer af 10. klasse og reformen af de

erhvervsrettede ungdomsuddannelser »Ungdomsuddannelse til alle« vurderes det,

at behovet for lange brobygningsforløb på op til 40 uger ikke længere er til

stede. Her tænkes ikke mindst på de nye, overskuelige og fleksible indgange

til

de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, der er imødekommende i forhold til

elevers forskellige behov, herunder elever med behov for yderligere afklaring

af uddannelsesvalg.

Det kan endvidere oplyses, at elever, der er fyldt 18 år, og som

er i gang med undervisning på folkeskoleniveau eller 10. klasse f.eks. på en

ungdomsskole, vil kunne få SU efter de almindelige regler herom, herunder til

brobygningsforløb, der udgår herfra, jf. forslagets §

10 f, hvorefter »Eleven er berettiget

til støtte efter de regler, der gælder for den skoleform eller aktivitet,

hvorfra elevens brobygning udgår.« I praksis indebærer dette, at hvis »Nye

Veje«

tilrettelægges som undervisning på folkeskoleniveau (eller 10.

klasse-niveau),

vil elever, der er fyldt 18 år, kunne få SU under forløbet, herunder i den

periode på op til 6 uger, hvor eleverne deltager i brobygningsaktiviteter på

en

ungdomsuddannelsesinstitution.

Endelig kan det oplyses, at der i 2006 blev tildelt SU til 14

støttemodtagere ved Københavns Kommunes Ungdomsskole, og at der ikke

herudover

synes at være tildelt SU til elever i brobygningsforløb.

Spørgsmål 6:

Vil ministeren – i forbindelse med sit svar på spørgsmål 1 –

særligt gøre rede for de problemstillinger, som Efterskoleforeningen nævner

omkring fleksibiliteten i tilrettelæggelsen af brobygningsforløb, herunder de

trafikale og geografiske problemer?

Svar:

Når en elev i 10. klasse deltager i brobygning på en

ungdomsuddannelsesinstitution, foregår undervisningen på

ungdomsuddannelsesinstitutionen. Det indebærer, at eleven frem for at skulle

transportere sig til 10. klasse-skolen i stedet skal transportere sig til

ungdomsuddannelsesinstitutionen. Uanset om ungdomsuddannelsesinstitutionen er

fysisk beliggende tættere på eller længere fra hjemmet end 10. klasse-skolen,

giver det sjældent anledning til problemer, når eleverne er hjemmeboende.

Såfremt eleven ikke er hjemmeboende, f.eks. fordi 10. klasse-forløbet

tages på en efterskole, vil der være mange elever, som samtidigt skal fra

efterskolen til en ungdomsuddannelsesinstitution. Hvis efterskolen er

placeret

i et tyndbefolket område, kan transporten til ungdomsuddannelsen i visse

tilfælde forekomme at være lang, men det vil også være tilfældet for en elev,

der er hjemmeboende i et tyndbefolket område.

Elever, der deltager

i brobygningsforløb, er omfattet af den statslige befordringsordning, således

at der gives rabat ved køb af abonnementskort til den daglige befordring

mellem

uddannelsessted og bopæl. Rabatten udgør forskellen mellem udgiften til

billigste offentlige befordringsmiddel og den uddannelsessøgendes

egenbetaling,

der er fastsat til 9,50 kr. pr. dag, abonnementskortet gælder.

Såfremt efterskolen skønner, at eleverne skal bruge

uforholdsmæssig lang tid på at tage offentlig transport fra efterskolen til

ungdomsuddannelsesinstitutionen eller til en by, hvor der er bedre

transportmuligheder

end fra efterskolen, vil der ikke være noget til hinder for, at efterskolen

for

egne midler stiller bustransport til rådighed for deres elever i de 14 dage,

brobygningen finder sted.

Lignende dokumenter