Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af tronfølgeloven (Ligestilling mellem kønnene i arvefølgen fremsat i henhold til proceduren i grundlovens § 88)

2005/1 BTL 1Betænkning over lovforslagFolketinget24. maj 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget til Behandling af

Grundlovsforslag den 10. maj 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af tronfølgeloven

(Ligestilling mellem kønnene i arvefølgen – fremsat i

henhold til proceduren i grundlovens § 88)

[af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkepartis medlemmer

af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2. Enhedslistens medlem af

udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3-5.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2005 og var til 1.

behandling den 31. januar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Udvalget til Behandling af Grundlovsforslag.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret, og 3 spørgsmål til

statsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets

spørgsmål og ministrenes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

henviser til

justitsministerens svar på spørgsmål 9, og understreger, at tronfølgeloven

har

grundlovsrang, og at ændringer af tronfølgeloven derfor fortsat skal

Læs alt

gennemføres efter proceduren i grundlovens § 88.

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

uændret.

Et

mindretal

i

udvalget (S, RV og SF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af dette mindretal stillede ændringsforslag nr. 1

og 2.

Mindretallet er af den opfattelse, at når Folketinget nu sætter

det store maskineri i henhold til grundlovens § 88 i gang for at ændre

indholdet af grundlovens § 2, burde Folketinget som et absolut minimum også

ændre den øvrige del af § 2, som er en af grundlovens mest forældede og

uforståelige bestemmelser. Den øvrige del af § 2 lyder: »Regeringsformen er

indskrænket-monarkisk«.

Denne formulering antyder selvsagt ikke, at monarken er indskrænket.

Formuleringen gav en vis mening for grundlovsfædrene i 1849, fordi den slog

fast, at Danmark nu gik fra enevælde til noget andet. Grundlovsfædrene ville

af

hensyn til kongen ikke skrive ligeud, at Danmark nu blev et folkestyre, selv

om

vi ved samme lejlighed fik både Folketing og folkekirke. At skrive det ligeud

kunne opfattes som utaknemlighed over for kongen, der frivilligt var gået med

til en fri forfatning, og derfor fandt man på det ejendommelige udtryk, at

»regeringsformen er indskrænket-monarkisk«, der så vidt vides ikke genfindes

i

nogen anden forfatning. En langt mere dækkende og nutidig beskrivelse af

styreformen i Danmark ville være – som foreslået i L 3 – »Danmark

er en

selvstændig stat, hvis styreform bygger på folkestyre og retssikkerhed.«

Det står ikke i den nuværende grundlov, at Danmark er en

selvstændig stat. Højesteret har lagt til grund, at sådan er det, men det er

en

klar mangel, at synspunktet skal udledes af højesteretsdommere og ikke er

skrevet direkte i grundlovens tekst.

Det står heller ikke i grundloven, at Danmark er et folkestyre.

Det kan udledes af et par af bestemmelserne, hvis man er vant til at omgås

komplicerede juridiske tekster, men grundloven tager ikke ordet i sin mund så

at sige. Det er på tide at ændre grundloven, så den ophører med at være

folkestyre i forklædning.

Det er også på tide, at det bliver udtrykt i grundloven, at vi

her i landet bygger på retssikkerhed. »Med lov skal land bygges«, står der

djærvt i Jyske Lov fra 1241, men i grundloven er dette overordnede princip

ikke

kommet til udtryk.

Den i L 3 foreslåede formulering er en slags programerklæring,

der i øvrigt ikke ændrer grundlovens indhold. Men den er væsentlig for

forståeligheden af vores forfatning. Ændringen gør det betydelig mere

forståeligt, hvordan regeringsformen er i Danmark.

Mindretallet agter at stemme ja til ændringen af tronfølgeloven,

hvorved kvinder og mænd ligestilles i tronfølgen. Ligestillingen er helt

nødvendig for at sikre, at grundloven på dette punkt lever op til nutidige

holdninger.

Mindretallet er imidlertid stærkt kritisk over for den metode,

regeringen har valgt. Mindretallet finder det lovteknisk kritisabelt, at

regeringen gennemfører ændringen ved alene at ændre i tronfølgeloven. Hermed

har man føjet endnu en uforståelighed til de øvrige, som grundloven i

forvejen

indeholder så rigeligt af. Man vil i fremtiden slå op på grundlovens § 2 og

læse noget, der er direkte forkert: »Kongemagten nedarves til mænd og kvinder

efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler«. Men det er

netop

den tronfølgelov, der nu ændres, og kongemagten nedarves i fremtiden netop

ikke

efter de regler, der følger af tronfølgeloven af marts 1953. Man kan udtrykke

regeringens fremgangsmåde således: Regeringen ændrer grundloven uden at ændre

grundloven.

For at undgå denne yderligere forvirring om grundloven foreslår

mindretallet, at ordene i § 2 »af 27. marts 1953« udgår. Så står der dog i

grundloven i det mindste ikke noget, der er direkte forkert.

Mindretallet kan i øvrigt helt tilslutte sig Justitsministeriets

svar på spørgsmål 9 og understreger, at tronfølgeloven har grundlovsrang, og

at

ændringer i tronfølgeloven derfor fortsat skal gennemføres efter reglerne i

grundlovens § 88.

Den af regeringen valgte fremgangsmåde kan formelt og juridisk ikke

kaldes grundlovsstridig, da ændringen af tronfølgeloven sker efter reglerne

om

grundlovsændring i grundlovens § 88, men fremgangsmåden er et unødvendigt

fiksfakseri, der alene har det formål at få ændringen af tronfølgeloven til

at

se ud, som om man ikke ændrer grundloven – selv om det er det, man gør.

Ofrene

for denne fremgangsmåde er kommende generationer af grundlovslæsere, der nu

skal lære, at grundlovens ord om tronfølgen er i strid med retstilstanden.

Et

andet mindretal

(EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af dette mindretal

stillede

ændringsforslag nr. 3-5 og de af S, RV og SF stillede ændringsforslag nr. 1

og

2.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin var på tidspunktet

for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et mindretal

(S, RV og SF), tiltrådt af EL:

Til titlen

Titlen

affattes således:

»Grundlovsforslag

til

Lov om ændring af Danmarks Riges Grundlov og tronfølgeloven

(Ændring af grundlovens § 2 og ligestilling mellem kønnene

i arvefølgen)«.

[Konsekvensændring som følge af forslaget om ændring af

grundlovens § 2, 2. pkt., jf. ændringsforslag nr. 2]

Ny paragraf

2)

Før § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 2, 2. pkt.,

udgår »af 27. marts

1953«.«

[Konsekvensændring som følge af ændringen af tronfølgeloven]

Til § 1

Af

et mindretal

(EL):

3)

Efter nr. 4 indsættes som nyt

nummer:

»01.

§ 5, stk. 1,

ophæves.«

[Ophævelse af visse krav til

arveretten til tronen]

4)

Nr.

5

affattes således:

»5.

§ 5, stk. 2,

ophæves.«

[Ophævelse af kravet om

samtykke]

5)

Efter nr. 5 indsættes som nyt

nummer:

»

02.

§ 5, stk. 3,

ophæves.«

[Ophævelse af reglerne om

konsekvenserne af manglende samtykke]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ad nr. 1

Den foreslåede ændring af titlen er en konsekvens af, at der

stilles forslag om ændring af grundlovens § 2, jf. ændringsforslag nr. 2.

Ad nr. 2

Den foreslåede ændring af grundlovens § 2 er en

konsekvensændring som følge af den i lovfor-slaget foreslåede ændring af

tronfølgeloven.

Til nr. 3-5

Det er forslagsstillernes opfattelse, at der er brug for en

ændring af grundloven, herunder en ophævelse af bestemmelserne om monarkiet,

som hører en fjern fortid til. Imidlertid vil regeringen alene ændre

tronfølgeloven, og så længe der er et monarki, skal der naturligvis ske den

ligestilling af kønnene, som regeringen har foreslået.

Det må imidlertid undre, at regeringen ikke samtidig fjerner

andre helt utidssvarende bestemmelser i tronfølgelovens § 5, som både fremgår

af den eksisterende lovs § 5 og opretholdes i regeringens ændringsforslag.

Det foreslås, at § 5 i tronfølgeloven ophæves. Ændringsforslaget

opdeles dog i 3 ændringsforslag, således at det er muligt at tilslutte sig de

enkelte ændringsforslag hver for sig.

Ad nr. 3

Den gældende bestemmelse i tronfølgelovens § 5, stk. 1,

indebærer, at alene børn født i ægteskab har arveret til tronen. En sådan

forskelsbehandling af børn født uden for ægteskab og børn født i ægteskab bør

naturligvis ophæves. Desuden er denne bestemmelse diskriminerende over for

adoptivbørn.

Af disse grunde foreslås § 5, stk. 1, ophævet.

Ad nr. 4

Af tronfølgelovens § 5, stk. 2, fremgår, at kongens indgåelse af

ægteskab kræver rigsdagens samtykke. Loven indeholder således en bestemmelse,

der sidestiller kongelige ægteskaber med de tvangsægteskaber, som hele

Folketinget er imod.

Forslagsstillerne er imod, at Folketinget skal bestemme, hvem en

person vil gifte sig med, når lovgivningens almindelige bestemmelser om

f.eks.

alder er overholdt, hvorfor forslagsstillerne foreslår, at § 5, stk. 2,

ophæves.

Ad nr. 5

Af tronfølgelovens § 5, stk. 3, fremgår, at hvis en tronarving

indgår ægteskab uden samtykke fra statsrådet, mister den pågældende retten

til

tronen. Tilsvarende gælder for vedkommendes arvinger.

Et medlem af kongehusets skal have samme mulighed som alle andre

personer for at vælge sin ægtefælle/partner, uden at det får konsekvenser for

denne persons arverettigheder. Det foreslås derfor, at tronfølgelovens § 5,

stk. 3, ophæves.

Christian Mejdahl (V)

Svend Erik Hovmand (V)

Birthe Rønn Hornbech (V)

fmd.

Inger Støjberg (V)

Jens Vibjerg (V)

Søren Krarup (DF)

Poul Nødgaard (DF)

Pia Christmas-Møller (KF)

Tom Behnke (KF)

Svend Auken (S)

Morten Bødskov (S)

Pia Gjellerup (S)

Lissa Mathiasen (S)

Niels Helveg Petersen (RV)

Ole Sohn (SF)

nfmd.

Line Barfod (EL)

Kuupik Kleist (IA)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 1

Bilagsnr.

Titel

1

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

2

Ændringsforslag til L 1(tronfølgeloven)

3

1. udkast til betænkning over forslag til lov om ændring

af tronfølgeloven

4

Artikel fra Kristeligt Dagblad fra 2. maj 2006

5

2. udkast til betænkning over forslag til lov om ændring

af tronfølgeloven

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 1

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om grundlovens § 2, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

2

Spm. om grundlovens § 2, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

3

Spm. om grundlovens § 2, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

4

Spm. om grundlovens § 2, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

5

Spm. om ændringsforslag til tronfølgeloven, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om ændring af grundlovens § 2, til statsministeren,

og ministerens svar herpå

7

Spm., om det er god lovskik at gennemføre ændringer i L 1,

til statsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om det deklaratoriske indhold i L 3, til

statsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om tronfølgelovens grundlovsrang, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om ændring af tronfølgelovens grundlovsrang, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om ændret affattelse af lovforslagets titel, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Spørgsmål 1:

Grundlovens § 2 omhandler arvefølgen til tronen med

en henvisning til de regler, der er fastsat i tronfølgeloven af 27. marts

1953:

Er der med det stillede forslag til ændring af tronfølgeloven (L1) ikke

dermed

i realiteten tale om en ændring af indholdet i denne grundlovsparagraf, og

skal

der dermed ikke formelt ske en ændring af selve grundloven?

Svar på spm. 1:

Grundlovens § 2, 2. pkt., har følgende ordlyd: »Kongemagten

nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953

fastsatte regler.«

Som det fremgår, er den nærmere ordning for arvefølgen til

tronen ikke reguleret af bestemmelsen i grundlovens § 2, 2. pkt., men derimod

af tronfølgeloven.

En gennemførelse af det foreliggende forslag om at skabe fuld

ligestilling mellem mænd og kvinder i forhold til arvefølgen vil i

overensstemmelse hermed alene indebære en indholdsmæssig ændring af

tronfølgeloven.

Betydningen af, at der i bestemmelsen i grundlovens § 2,

2. pkt., henvises til de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler,

er, at tronfølgeloven har grundlovsrang, og ændringer af tronfølgeloven skal

derfor gennemføres efter proceduren i grundlovens § 88.

Spørgsmålet om, hvorvidt det i forbindelse med ændringen

af tronfølgeloven er nødvendigt samtidig at foretage en ændring af

grundlovens

§ 2, 2. pkt. – f.eks. i form af en tilføjelse af ordene »med senere

ændringer«

efter henvisningen til tronfølgeloven af 27. marts 1953 – er omtalt i

lovforslagets

almindelige bemærkninger, der er formuleret i forståelse med

Justitsministeriet. Det fremgår bl.a. af pkt. 3.1 i de almindelige

bemærkninger, at der efter regeringens opfattelse på dette punkt er

valgfrihed,

og at regeringen har besluttet ikke at foreslå en ændring af selve grundloven

alene med henblik på en teknisk justering, da der ikke på nuværende tidspunkt

er grundlag for en mere gennemgribende grundlovsrevision.

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan man kan

anføre, at grundlovens § 2 ikke ændres ved den foreslåede ændring af

tronfølgeloven (L 1), samt baggrunden for, at man ikke i det mindste af

ordensmæssige

hensyn ønsker at ændre grundlovens § 2, således at henvisningen til

tronfølgeloven

bliver ajourført.

Svar på spm. 2:

Der henvises til Justitsministeriets besvarelse den 21. marts

2006 af spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforslag nr. L 1.

Spørgsmål 3:

Af justitsministerens svar på spørgsmål 1 til L 1

(tronfølgeloven) fremgår, at der efter regeringens opfattelse er valgfrihed

med

hensyn til, hvorvidt det er nødvendigt i forbindelse med ændringen af

tronfølgeloven samtidig at foreslå en ændring af grundlovens §

2, f.eks. i form af en tilføjelse af

ordene »med senere ændringer« efter henvisningen til tronfølgeloven af 27.

marts 1953. Ministeren bedes uddybe, hvad der menes med denne valgfrihed, og

hvad denne valgfrihed indebærer, herunder om valgfriheden også har betydning

for andre af grundlovens bestemmelser.

Svar på spm. 3:

Det er regeringens opfattelse, at grundloven ikke nødvendiggør,

at der samtidig med den foreslåede ændring af tronfølgeloven foretages en

ændring af grundlovens § 2. Dette er baggrunden for, at det i pkt. 3.1 i

lovforslagets

almindelige bemærkninger bl.a. er anført, at der på dette punkt efter

regeringens opfattelse er valgfrihed.

Den omhandlede valgfrihed i forbindelse med ændring af

tronfølgeloven har ikke betydning for andre bestemmelser i grundloven.

Spørgsmål 4:

Vil det ikke – set i lyset af, at der i den pågældende

formulering af grundlovens § 2 henvises til tronfølgeloven af 27. marts 1953

–

være mere retvisende at ændre grundlovens § 2, således at denne bestemmelse

henviser til tronfølgeloven af 27. marts 1953 med senere ændringer?

Svar på spm. 4:

Der henvises til Justitsministeriets besvarelse den 21. marts

2006 af spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforslag nr. L 1.

Spørgsmål 5:

Enhedslisten har fremsat et ændringsforslag til tronfølgeloven,

jf. L 1 – bilag 2. Justitsministeren bedes kommentere ændringsforslaget.

Svar på spm. 5:

Med det omhandlede ændringsforslag foreslås tronfølgelovens § 5

ophævet. Der lægges hermed op til en indholdsmæssig ændring af bl.a.

tronfølgelovens regler om kongens og tronarvingers indgåelse af ægteskab.

Statsministeriet – hvorunder tronfølgeloven henhører – har

oplyst følgende til brug for besvarelsen:

»Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til L 1,

er formålet med lovforslaget at ophæve den fortrinsstilling, som

tronfølgeloven

af 1953 giver mandlige arveberettigede, idet tronfølgeloven i øvrigt foreslås

videreført i sin nuværende udformning bortset fra enkelte sproglige

justeringer.

Ændringsforslaget har til formål at gennemføre yderligere

indholdsmæssige ændringer af tronfølgeloven og falder således uden for

regeringens sigte med lovforslaget. Allerede af den grund kan regeringen ikke

støtte ændringsforslaget.

Hertil kan føjes, at regeringen finder, at en

opretholdelse af kravet om, at arveret til tronen alene tilkommer børn født i

lovligt ægteskab, er bedst stemmende med de grundlæggende principper for et

monarki med en tronfølgeordning, hvor den ældste blandt i øvrigt ligestillede

arveberettigede automatisk har fortrinsret.

Tilsvarende er det regeringens opfattelse, at bestemmelserne om

samtykke til, at kongen (eller den regerende dronning) og tronarvinger indgår

ægteskab, ligeledes bør opretholdes af principielle grunde.«

Spørgsmål 6:

Af de almindelige bemærkninger i pkt. 3.1 til L 1 fremgår, at en

ændring af grundlovens § 2, 2. pkt., f.eks. i form af en tilføjelse af ordene

»med

senere ændringer« efter henvisningen til tronfølgeloven af 27. marts 1953,

ikke

efter regeringens opfattelse er nødvendig. Ministeren bedes opregne de

alternative formuleringer til grundlovens § 2, der findes, og som tjener det

formål at sikre, at grundlovens § 2’s henvisning til tronfølgeloven er

fuldt

opdateret.

Svar på spm. 6:

Statsministeriet har anmodet Justitsministeriet om en udtalelse

til brug for besvarelsen af spørgsmål 6. Justitsministeriet har i den

anledning

udtalt følgende:

»1.

Grundlovens § 2, 2. pkt., har

følgende ordlyd: »Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i

tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.«

Betydningen af, at der i bestemmelsen i grundlovens § 2,

2. pkt., henvises til de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler,

er, at tronfølgeloven har grundlovsrang, og ændringer af tronfølgeloven skal

derfor gennemføres efter proceduren i grundlovens § 88.

Lovforslag nr. L 1 om ændring af tronfølgeloven er i

overensstemmelse hermed fremsat i henhold til proceduren i grundlovens § 88.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at det ikke er

forfatningsretligt nødvendigt samtidig at foretage en ændring af grundlovens

§

2, 2. pkt.

Det fremgår i den forbindelse af pkt. 3.1 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, at regeringen har besluttet ikke at foreslå en

ændring af selve grundloven alene med henblik på en teknisk justering, da der

ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for en mere gennemgribende

grundlovsrevision.

2.1.

Justitsministeriet har forstået spørgsmål nr.

6 således, at udvalget anmoder om teknisk bistand til udarbejdelse af et

ændringsforslag til det fremsatte lovforslag nr. L 1 om ændring af

tronfølgeloven

og således ikke til udarbejdelse af et selvstændigt forslag til lov om

ændring

af Danmarks Riges Grundlov.

På den baggrund skitseres i det følgende nogle eksempler

på, hvordan et ændringsforslag til lovforslag nr. L 1 kunne affattes, således

at der i grundlovens § 2, 2. pkt., lovteknisk tages højde for en ændring af

tronfølgeloven. Det bemærkes, at et eventuelt ændringsforslag bør ledsages af

bemærkninger, der nærmere beskriver indholdet af det pågældende

ændringsforslag.

2.2.

Hvis der fremsættes et ændringsforslag til

lovforslag nr. L 1, som lægger op til en ændring af grundloven, vil titlen på

lovforslag nr. L 1 skulle ændres. Dette ville kunne ske på følgende måde:

1)

Titlen affattes således:

»Grundlovsforslag

til

Lov om ændring af

Danmarks Riges Grundlov og tronfølgeloven

(Ændring af

grundlovens § 2 og ligestilling mellem kønnene i arvefølgen)«.

[Konsekvensændring som følge af forslaget om ændring af

grundlovens § 2, 2. pkt.]

2.3.

Et ændringsforslag til lovforslag nr. L 1, som vil

betyde, at der i henvisningen i grundlovens § 2, 2. pkt., til tronfølgeloven

af

27. marts 1953 lovteknisk tages højde for den foreslåede ændring af

tronfølgeloven, vil f.eks. kunne affattes på en af følgende tre måder:

a)

Før § 1 indsættes som ny paragraf:

;

;

; &nbs

p;

;

»§

01

I Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 foretages følgende

ændring:

1.

I § 2, 2. pkt., udgår »af 27. marts 1953«.«

[Konsekvensændring som følge af ændringen af tronfølgeloven]

Hvis der gennemføres en ændring af grundlovens § 2, 2.

pkt., i overensstemmelse med eksempel a), vil bestemmelsen i § 2, 2. pkt.,

have

følgende ordlyd: »Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i

tronfølgeloven fastsatte regler.«

b)

Før

§ 1 indsættes som ny paragraf:

;

;

; &nbs

p;

;

»§

01

I Danmarks Riges Grundlov af 27. marts 1953 foretages følgende

ændring:

1.

I § 2, 2. pkt., indsættes efter »tronfølgeloven

af 27. marts 1953« ordene: »med senere ændringer«.«

[Konsekvensændring som følge af ændringen af tronfølgeloven]

Hvis en ændring af grundlovens § 2, 2. pkt., sker på den

måde, der er skitseret i eksempel b), vil bestemmelsen i § 2, 2. pkt., have

følgende ordlyd: »Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i

tronfølgeloven af 27. marts 1953 med senere ændringer fastsatte regler.«

c)

Før

§ 1 indsættes som ny paragraf:

;

;

; &nbs

p;

;

»

§ 01

I Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 foretages følgende ændring:

1.

»I § 2, 2. pkt., indsættes efter »tronfølgeloven

af 27. marts 1953« ordene: »som ændret ved § 2 i lov nr. af om ændring af

Danmarks Riges Grundlov og tronfølgeloven«.«

[Konsekvensændring som følge af ændringen af tronfølgeloven]

Hvis grundlovens § 2, 2. pkt., ændres på den måde, der er

skitseret i eksempel c), vil bestemmelsen i § 2, 2. pkt., have følgende

ordlyd:

»Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27.

marts 1953 som ændret ved § 2 i lov nr. af om ændring af Danmarks Riges

Grundlov og tronfølgeloven fastsatte regler.«

Det bemærkes i forhold til eksempel c), at lovens nummer og dato

først vil kunne indføjes i grundlovens § 2, 2. pkt., efter at lovforslag nr.

L

1 i overensstemmelse med proceduren i grundlovens § 88 i givet fald er

godkendt

ved folkeafstemning og efterfølgende er stadfæstet.

En sådan fremgangsmåde vil indebære, at der skal foretages

tilføjelser til en lov, som allerede er vedtaget og stadfæstet. Det kan dog

nævnes, at der i forbindelse med gennemførelsen i 1953 af grundloven og

tronfølgeloven blev anvendt en lignende fremgangsmåde.

I 1953 var proceduren således den, at forslaget til

tronfølgelov blev vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure og

stadfæstet den 27. marts 1953. Ved vedtagelsen og stadfæstelsen af

tronfølgeloven

var der i lovens § 7 indsat en bestemmelse med følgende ordlyd: »Denne lov

træder i kraft samtidig med Danmarks Riges Grundlov af «. Da grundloven

efter

godkendelsen ved folkeafstemning blev stadfæstet den 5. juni 1953, blev

ordlyden af tronfølgelovens § 7 ændret til den nuværende: »Denne lov træder i

kraft samtidig med Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953.«

Det kan afslutningsvis nævnes, at der ved en ændring af

grundlovens § 2, 2. pkt., på den måde, der er skitseret i eksempel c), igen

vil

kunne opstå spørgsmål om lovteknisk behov for at ændre bestemmelsen i § 2, 2.

pkt., hvis der på et senere tidspunkt foretages yderligere ændringer af

tronfølgeloven.

Et sådant spørgsmål ville ikke opstå, hvis grundlovens § 2, 2. pkt., ændres

som

skitseret i eksempel a) eller b).«

Jeg kan henholde mig til det af Justitsministeriet

anførte.

Spørgsmål 7:

I forlængelse af drøftelserne i udvalget bedes statsministeren

oplyse, om det efter statsministerens opfattelse er i overensstemmelse med

god

lovskik at gennemføre de foreslåede ændringer af L1 (tronfølgeloven) uden at

gennemføre konsekvensændringer i grundlovens § 2.

Svar på spm. 7:

Statsministeriet har anmodet Justitsministeriet om en udtalelse

til brug for besvarelsen af spørgsmål 7. Justitsministeriet har i den

anledning

udtalt følgende:

»Spørgsmålet om, hvorvidt det i forbindelse med ændringen af

tronfølgeloven er nødvendigt samtidig at foretage en ændring af grundlovens §

2, 2. pkt. – f.eks. i form af en tilføjelse af ordene »med senere

ændringer«

efter henvisningen til tronfølgeloven af 27. marts 1953 – er omtalt i

lovforslagets almindelige bemærkninger. Det fremgår bl.a. af pkt. 3.1 i de

almindelige bemærkninger, at der efter regeringens opfattelse på dette punkt

er

valgfrihed, og at regeringen har besluttet ikke at foreslå en ændring af

selve

grundloven alene med henblik på en teknisk justering, da der ikke på

nuværende

tidspunkt er grundlag for en mere gennemgribende grundlovsrevision.

Forholdet til generelle lovtekniske principper blev

inddraget i forbindelse med Statsministeriets og Justitsministeriets

vurdering

af, om der samtidig med den foreslåede ændring af tronfølgeloven burde

foreslås

en ændring af grundlovens § 2, 2. pkt.

I den forbindelse bemærkes, at lovtekniske principper i

almindelighed fører til, at der i tilfælde, hvor der foretages ændringer af

en

lov, som der i en anden lov er henvist til med angivelse af lovens titel og

dato, bør foretages konsekvensændringer af henvisningen i den nævnte anden

lov.

Herved tilgodeses hensynet til, at der ikke efterfølgende opstår usikkerhed

om

retstilstanden.

Dette hensyn gør sig imidlertid – på grund af

tronfølgespørgsmålets særlige karakter – kun i meget begrænset omfang

gældende

i det foreliggende tilfælde. Der vil således f.eks. næppe efterfølgende opstå

tvivl i offentligheden om, hvilken tronfølgeordning der er gældende i

Danmark,

selv om der ikke foretages en ændring af grundlovens § 2, 2. pkt., samtidig

med

den foreslåede ændring af tronfølgeloven.

På den baggrund er det fortsat Justitsministeriets

opfattelse, at der ikke er væsentlige lovtekniske hensyn, der taler for at

foreslå en ændring af selve grundloven alene med henblik på en teknisk

justering

af bestemmelsen i § 2, 2. pkt.«

Jeg kan henholde mig til det af Justitsministeriet anførte

med den tilføjelse, at eftersom lovforslaget statsretligt kan gennemføres i

sin

nuværende udformning, finder regeringen ikke anledning til at foreslå en

teknisk ændring af grl. § 2, 2. pkt. En sådan ændring vil kunne medtages, når

der på et senere tidspunkt måtte være grundlag for en mere gennemgribende

grundlovsrevision, jfr. også de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Spørgsmål 8:

I forlængelse af drøftelserne i udvalget bedes statsministeren

kommentere udsagnet om, at L 3 (ændring af grundlovens § 2) med sit rent

deklaratoriske indhold ikke skaber tvivl i relation til grundlovens øvrige

bestemmelser.

Svar på spm. 8:

Statsministeriet har anmodet Justitsministeriet om en udtalelse

til brug for besvarelsen af spørgsmål 8. Justitsministeriet har i den

anledning

udtalt følgende:

»Justitsministeriet går ud fra, at der med

spørgsmålet sigtes til drøftelserne i forbindelse med den interne

eksperthøring, som blev afholdt den 19. april 2006 af Udvalget til Behandling

af Grundlovsforslag.

Justitsministeriet er ikke bekendt med, at der under disse

drøftelser skulle være givet udtryk for, at lovforslag nr. L 3 om ændring af

Danmarks Riges Grundlov »med sit rent deklaratoriske indhold ikke skaber

tvivl

i relation til grundlovens øvrige bestemmelser«.

I den forbindelse kan der henvises til, at udtrykket »deklaratorisk«

traditionelt anvendes som betegnelse for retsregler, der – i modsætning

til

såkaldte præceptive retsregler – kan fraviges ved aftale.«

Spørgsmål 9:

Vil de 3 forslag til ændringer af grundloven som angivet i

statsministerens svar på spm. 6 til L 1 indebære en ændring af

tronfølgelovens

grundlovsrang, eller vil tronfølgeloven efter ændringer som de angivne kunne

ændres efter en sædvanlig lovgivningsprocedure?

Svar på spm. 9:

Henvisningen i grundlovens § 2, 2. pkt., til tronfølgeloven af

27. marts 1953 indebærer, at tronfølgeloven har grundlovsrang, og at

ændringer

af tronfølgeloven derfor skal gennemføres efter proceduren i grundlovens §

88.

Lovforslag nr. L 1 om ændring af tronfølgeloven er i

overensstemmelse hermed fremsat i henhold til proceduren i grundlovens § 88.

Det fremgår af punkt 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at også

eventuelle

senere ændringer af tronfølgeloven skal gennemføres efter samme procedure som

et grundlovsforslag.

Det kan oplyses, at ingen af de tre eksempler på mulige

ændringer af grundlovens § 2, 2. pkt., der er opstillet i Statsministeriets

besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 6, bygger på en forudsætning om, at

tronfølgeloven ikke længere vil have grundlovsrang, hvis grundlovens § 2, 2.

pkt., ændres som skitseret i eksemplerne.

Det ville imidlertid principielt set være muligt i

forbindelse med et ændringsforslag som de omtalte at bestemme, at

tronfølgeloven ikke længere skal have grundlovsrang, således at eventuelle

fremtidige

ændringer af tronfølgeloven ville kunne gennemføres uden iagttagelse af

proceduren i grundlovens § 88. Det skyldes, at forslaget i givet fald netop

ville blive gennemført efter proceduren for grundlovsændringer.

For at undgå tvivl om, hvorvidt tronfølgeloven efter en

eventuel ændring af grundlovens § 2, 2. pkt., fortsat ville have

grundlovsrang,

ville det på den baggrund være nærliggende at tage stilling til spørgsmålet i

de bemærkninger, der skulle ledsage et sådant ændringsforslag.

Hvis stillerne af et eventuelt ændringsforslag i

bemærkningerne ønskede at tilkendegive, at tronfølgeloven fortsat skulle have

grundlovsrang, ville der f.eks. kunne anføres følgende:

»Ændringsforslaget indebærer ikke, at tronfølgelovens

grundlovsrang ændres. Eventuelle senere ændringer af tronfølgeloven skal

derfor

behandles efter samme procedure som et grundlovsforslag.«

Spørgsmål 10:

Gør det nogen forskel på tronfølgelovens grundlovsrang, om man vælger

forslag a), b) eller c)?

Svar på spm. 10:

Der henvises til Justitsministeriets besvarelse af dags dato af

spørgsmål nr. 9 vedrørende lovfor-slag nr. L 1.

Spørgsmål 11:

I det i besvarelsen af spm. 6 til L 1 stillede forslag til

ændret affattelse af lovforslagets titel fremgår ikke, at ændringen af

tronfølgeloven er fremsat i henhold til proceduren i grundlovens § 88. Bør

det

ikke af titlen fremgå, at forslaget er fremsat i henhold til proceduren i

henhold til grundlovens § 88 – og hvis ikke, hvilken betydning har det?

Svar på spm. 11:

Hvis der fremsættes et ændringsforslag til lovforslag nr. L 1,

som lægger op til en ændring af grundloven, vil titlen på lovforslag nr. L 1

skulle ændres. I besvarelsen af spørgsmål 6 til L 1 er nævnt følgende

eksempel

på, hvordan titlen i givet fald ville kunne affattes:

»Grundlovsforslag

til

Lov om ændring af

Danmarks Riges Grundlov og tronfølgeloven

(Ændring af

grundlovens § 2 og ligestilling mellem kønnene i arvefølgen)«.

Om baggrunden for, at det i eksemplet ikke fremgår af titlen,

at forslaget er fremsat i henhold til proceduren i grundlovens § 88, bemærkes

følgende:

Den omstændighed, at lovforslag nr. L 1 i givet fald vil

indeholde et forslag om ændring af grundloven, betyder efter

Justitsministeriets opfattelse, at forslaget i titlen – i modsætning til

det

fremsatte lovforslag nr. L 1 – bør betegnes som et

”Grundlovsforslag”, jf.

herved § 16, stk. 1, i Folketingets Forretningsorden. Efter denne bestemmelse

skal lovforslag, der indeholder forandringer i eller tillæg til grundloven i

deres titel være betegnet som grundlovsforslag. Er de ikke betegnet således,

afvises de af formanden.

Hvis et forslag betegnes »Grundlovsforslag«, ligger der

efter Justitsministeriets opfattelse endvidere heri en tilkendegivelse om, at

forslaget skal behandles efter proceduren i grundlovens § 88.

På den baggrund finder Justitsministeriet, at det – i

modsætning til det fremsatte lovforslag, der ikke anvender betegnelsen

»Grundlovsforslag«

– ville være overflødigt udtrykkeligt at anføre i titlen, at forslaget

er fremsat

i henhold til proceduren i grundlovens § 88.

Lignende dokumenter