Betænkning over Forslag til lov om ændring af tronfølgeloven (Ligestilling mellem kønnene i arvefølgen fremsat i henhold til proceduren i grundlovens § 88)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget til Behandling af
Grundlovsforslag den 10. maj 2006
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af tronfølgeloven
(Ligestilling mellem kønnene i arvefølgen – fremsat i
henhold til proceduren i grundlovens § 88)
[af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkepartis medlemmer
af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2. Enhedslistens medlem af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3-5.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2005 og var til 1.
behandling den 31. januar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Udvalget til Behandling af Grundlovsforslag.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret, og 3 spørgsmål til
statsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets
spørgsmål og ministrenes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
henviser til
justitsministerens svar på spørgsmål 9, og understreger, at tronfølgeloven
har
grundlovsrang, og at ændringer af tronfølgeloven derfor fortsat skal
Læs alt
gennemføres efter proceduren i grundlovens § 88.
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
uændret.
Et
mindretal
i
udvalget (S, RV og SF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af dette mindretal stillede ændringsforslag nr. 1
og 2.
Mindretallet er af den opfattelse, at når Folketinget nu sætter
det store maskineri i henhold til grundlovens § 88 i gang for at ændre
indholdet af grundlovens § 2, burde Folketinget som et absolut minimum også
ændre den øvrige del af § 2, som er en af grundlovens mest forældede og
uforståelige bestemmelser. Den øvrige del af § 2 lyder: »Regeringsformen er
indskrænket-monarkisk«.
Denne formulering antyder selvsagt ikke, at monarken er indskrænket.
Formuleringen gav en vis mening for grundlovsfædrene i 1849, fordi den slog
fast, at Danmark nu gik fra enevælde til noget andet. Grundlovsfædrene ville
af
hensyn til kongen ikke skrive ligeud, at Danmark nu blev et folkestyre, selv
om
vi ved samme lejlighed fik både Folketing og folkekirke. At skrive det ligeud
kunne opfattes som utaknemlighed over for kongen, der frivilligt var gået med
til en fri forfatning, og derfor fandt man på det ejendommelige udtryk, at
»regeringsformen er indskrænket-monarkisk«, der så vidt vides ikke genfindes
i
nogen anden forfatning. En langt mere dækkende og nutidig beskrivelse af
styreformen i Danmark ville være – som foreslået i L 3 – »Danmark
er en
selvstændig stat, hvis styreform bygger på folkestyre og retssikkerhed.«
Det står ikke i den nuværende grundlov, at Danmark er en
selvstændig stat. Højesteret har lagt til grund, at sådan er det, men det er
en
klar mangel, at synspunktet skal udledes af højesteretsdommere og ikke er
skrevet direkte i grundlovens tekst.
Det står heller ikke i grundloven, at Danmark er et folkestyre.
Det kan udledes af et par af bestemmelserne, hvis man er vant til at omgås
komplicerede juridiske tekster, men grundloven tager ikke ordet i sin mund så
at sige. Det er på tide at ændre grundloven, så den ophører med at være
folkestyre i forklædning.
Det er også på tide, at det bliver udtrykt i grundloven, at vi
her i landet bygger på retssikkerhed. »Med lov skal land bygges«, står der
djærvt i Jyske Lov fra 1241, men i grundloven er dette overordnede princip
ikke
kommet til udtryk.
Den i L 3 foreslåede formulering er en slags programerklæring,
der i øvrigt ikke ændrer grundlovens indhold. Men den er væsentlig for
forståeligheden af vores forfatning. Ændringen gør det betydelig mere
forståeligt, hvordan regeringsformen er i Danmark.
Mindretallet agter at stemme ja til ændringen af tronfølgeloven,
hvorved kvinder og mænd ligestilles i tronfølgen. Ligestillingen er helt
nødvendig for at sikre, at grundloven på dette punkt lever op til nutidige
holdninger.
Mindretallet er imidlertid stærkt kritisk over for den metode,
regeringen har valgt. Mindretallet finder det lovteknisk kritisabelt, at
regeringen gennemfører ændringen ved alene at ændre i tronfølgeloven. Hermed
har man føjet endnu en uforståelighed til de øvrige, som grundloven i
forvejen
indeholder så rigeligt af. Man vil i fremtiden slå op på grundlovens § 2 og
læse noget, der er direkte forkert: »Kongemagten nedarves til mænd og kvinder
efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler«. Men det er
netop
den tronfølgelov, der nu ændres, og kongemagten nedarves i fremtiden netop
ikke
efter de regler, der følger af tronfølgeloven af marts 1953. Man kan udtrykke
regeringens fremgangsmåde således: Regeringen ændrer grundloven uden at ændre
grundloven.
For at undgå denne yderligere forvirring om grundloven foreslår
mindretallet, at ordene i § 2 »af 27. marts 1953« udgår. Så står der dog i
grundloven i det mindste ikke noget, der er direkte forkert.
Mindretallet kan i øvrigt helt tilslutte sig Justitsministeriets
svar på spørgsmål 9 og understreger, at tronfølgeloven har grundlovsrang, og
at
ændringer i tronfølgeloven derfor fortsat skal gennemføres efter reglerne i
grundlovens § 88.
Den af regeringen valgte fremgangsmåde kan formelt og juridisk ikke
kaldes grundlovsstridig, da ændringen af tronfølgeloven sker efter reglerne
om
grundlovsændring i grundlovens § 88, men fremgangsmåden er et unødvendigt
fiksfakseri, der alene har det formål at få ændringen af tronfølgeloven til
at
se ud, som om man ikke ændrer grundloven – selv om det er det, man gør.
Ofrene
for denne fremgangsmåde er kommende generationer af grundlovslæsere, der nu
skal lære, at grundlovens ord om tronfølgen er i strid med retstilstanden.
Et
andet mindretal
(EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af dette mindretal
stillede
ændringsforslag nr. 3-5 og de af S, RV og SF stillede ændringsforslag nr. 1
og
2.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et mindretal
(S, RV og SF), tiltrådt af EL:
Til titlen
Titlen
affattes således:
»Grundlovsforslag
til
Lov om ændring af Danmarks Riges Grundlov og tronfølgeloven
(Ændring af grundlovens § 2 og ligestilling mellem kønnene
i arvefølgen)«.
[Konsekvensændring som følge af forslaget om ændring af
grundlovens § 2, 2. pkt., jf. ændringsforslag nr. 2]
Ny paragraf
2)
Før § 1 indsættes som ny paragraf:
»§ 01
I Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 2, 2. pkt.,
udgår »af 27. marts
1953«.«
[Konsekvensændring som følge af ændringen af tronfølgeloven]
Til § 1
Af
et mindretal
(EL):
3)
Efter nr. 4 indsættes som nyt
nummer:
»01.
§ 5, stk. 1,
ophæves.«
[Ophævelse af visse krav til
arveretten til tronen]
4)
Nr.
5
affattes således:
»5.
§ 5, stk. 2,
ophæves.«
[Ophævelse af kravet om
samtykke]
5)
Efter nr. 5 indsættes som nyt
nummer:
»
02.
§ 5, stk. 3,
ophæves.«
[Ophævelse af reglerne om
konsekvenserne af manglende samtykke]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Ad nr. 1
Den foreslåede ændring af titlen er en konsekvens af, at der
stilles forslag om ændring af grundlovens § 2, jf. ændringsforslag nr. 2.
Ad nr. 2
Den foreslåede ændring af grundlovens § 2 er en
konsekvensændring som følge af den i lovfor-slaget foreslåede ændring af
tronfølgeloven.
Til nr. 3-5
Det er forslagsstillernes opfattelse, at der er brug for en
ændring af grundloven, herunder en ophævelse af bestemmelserne om monarkiet,
som hører en fjern fortid til. Imidlertid vil regeringen alene ændre
tronfølgeloven, og så længe der er et monarki, skal der naturligvis ske den
ligestilling af kønnene, som regeringen har foreslået.
Det må imidlertid undre, at regeringen ikke samtidig fjerner
andre helt utidssvarende bestemmelser i tronfølgelovens § 5, som både fremgår
af den eksisterende lovs § 5 og opretholdes i regeringens ændringsforslag.
Det foreslås, at § 5 i tronfølgeloven ophæves. Ændringsforslaget
opdeles dog i 3 ændringsforslag, således at det er muligt at tilslutte sig de
enkelte ændringsforslag hver for sig.
Ad nr. 3
Den gældende bestemmelse i tronfølgelovens § 5, stk. 1,
indebærer, at alene børn født i ægteskab har arveret til tronen. En sådan
forskelsbehandling af børn født uden for ægteskab og børn født i ægteskab bør
naturligvis ophæves. Desuden er denne bestemmelse diskriminerende over for
adoptivbørn.
Af disse grunde foreslås § 5, stk. 1, ophævet.
Ad nr. 4
Af tronfølgelovens § 5, stk. 2, fremgår, at kongens indgåelse af
ægteskab kræver rigsdagens samtykke. Loven indeholder således en bestemmelse,
der sidestiller kongelige ægteskaber med de tvangsægteskaber, som hele
Folketinget er imod.
Forslagsstillerne er imod, at Folketinget skal bestemme, hvem en
person vil gifte sig med, når lovgivningens almindelige bestemmelser om
f.eks.
alder er overholdt, hvorfor forslagsstillerne foreslår, at § 5, stk. 2,
ophæves.
Ad nr. 5
Af tronfølgelovens § 5, stk. 3, fremgår, at hvis en tronarving
indgår ægteskab uden samtykke fra statsrådet, mister den pågældende retten
til
tronen. Tilsvarende gælder for vedkommendes arvinger.
Et medlem af kongehusets skal have samme mulighed som alle andre
personer for at vælge sin ægtefælle/partner, uden at det får konsekvenser for
denne persons arverettigheder. Det foreslås derfor, at tronfølgelovens § 5,
stk. 3, ophæves.
Christian Mejdahl (V)
Svend Erik Hovmand (V)
Birthe Rønn Hornbech (V)
fmd.
Inger Støjberg (V)
Jens Vibjerg (V)
Søren Krarup (DF)
Poul Nødgaard (DF)
Pia Christmas-Møller (KF)
Tom Behnke (KF)
Svend Auken (S)
Morten Bødskov (S)
Pia Gjellerup (S)
Lissa Mathiasen (S)
Niels Helveg Petersen (RV)
Ole Sohn (SF)
nfmd.
Line Barfod (EL)
Kuupik Kleist (IA)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 1
Bilagsnr.
Titel
1
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2
Ændringsforslag til L 1(tronfølgeloven)
3
1. udkast til betænkning over forslag til lov om ændring
af tronfølgeloven
4
Artikel fra Kristeligt Dagblad fra 2. maj 2006
5
2. udkast til betænkning over forslag til lov om ændring
af tronfølgeloven
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 1
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om grundlovens § 2, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
2
Spm. om grundlovens § 2, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
3
Spm. om grundlovens § 2, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
4
Spm. om grundlovens § 2, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
5
Spm. om ændringsforslag til tronfølgeloven, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om ændring af grundlovens § 2, til statsministeren,
og ministerens svar herpå
7
Spm., om det er god lovskik at gennemføre ændringer i L 1,
til statsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om det deklaratoriske indhold i L 3, til
statsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om tronfølgelovens grundlovsrang, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om ændring af tronfølgelovens grundlovsrang, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om ændret affattelse af lovforslagets titel, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Spørgsmål 1:
Grundlovens § 2 omhandler arvefølgen til tronen med
en henvisning til de regler, der er fastsat i tronfølgeloven af 27. marts
1953:
Er der med det stillede forslag til ændring af tronfølgeloven (L1) ikke
dermed
i realiteten tale om en ændring af indholdet i denne grundlovsparagraf, og
skal
der dermed ikke formelt ske en ændring af selve grundloven?
Svar på spm. 1:
Grundlovens § 2, 2. pkt., har følgende ordlyd: »Kongemagten
nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953
fastsatte regler.«
Som det fremgår, er den nærmere ordning for arvefølgen til
tronen ikke reguleret af bestemmelsen i grundlovens § 2, 2. pkt., men derimod
af tronfølgeloven.
En gennemførelse af det foreliggende forslag om at skabe fuld
ligestilling mellem mænd og kvinder i forhold til arvefølgen vil i
overensstemmelse hermed alene indebære en indholdsmæssig ændring af
tronfølgeloven.
Betydningen af, at der i bestemmelsen i grundlovens § 2,
2. pkt., henvises til de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler,
er, at tronfølgeloven har grundlovsrang, og ændringer af tronfølgeloven skal
derfor gennemføres efter proceduren i grundlovens § 88.
Spørgsmålet om, hvorvidt det i forbindelse med ændringen
af tronfølgeloven er nødvendigt samtidig at foretage en ændring af
grundlovens
§ 2, 2. pkt. – f.eks. i form af en tilføjelse af ordene »med senere
ændringer«
efter henvisningen til tronfølgeloven af 27. marts 1953 – er omtalt i
lovforslagets
almindelige bemærkninger, der er formuleret i forståelse med
Justitsministeriet. Det fremgår bl.a. af pkt. 3.1 i de almindelige
bemærkninger, at der efter regeringens opfattelse på dette punkt er
valgfrihed,
og at regeringen har besluttet ikke at foreslå en ændring af selve grundloven
alene med henblik på en teknisk justering, da der ikke på nuværende tidspunkt
er grundlag for en mere gennemgribende grundlovsrevision.
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan man kan
anføre, at grundlovens § 2 ikke ændres ved den foreslåede ændring af
tronfølgeloven (L 1), samt baggrunden for, at man ikke i det mindste af
ordensmæssige
hensyn ønsker at ændre grundlovens § 2, således at henvisningen til
tronfølgeloven
bliver ajourført.
Svar på spm. 2:
Der henvises til Justitsministeriets besvarelse den 21. marts
2006 af spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforslag nr. L 1.
Spørgsmål 3:
Af justitsministerens svar på spørgsmål 1 til L 1
(tronfølgeloven) fremgår, at der efter regeringens opfattelse er valgfrihed
med
hensyn til, hvorvidt det er nødvendigt i forbindelse med ændringen af
tronfølgeloven samtidig at foreslå en ændring af grundlovens §
2, f.eks. i form af en tilføjelse af
ordene »med senere ændringer« efter henvisningen til tronfølgeloven af 27.
marts 1953. Ministeren bedes uddybe, hvad der menes med denne valgfrihed, og
hvad denne valgfrihed indebærer, herunder om valgfriheden også har betydning
for andre af grundlovens bestemmelser.
Svar på spm. 3:
Det er regeringens opfattelse, at grundloven ikke nødvendiggør,
at der samtidig med den foreslåede ændring af tronfølgeloven foretages en
ændring af grundlovens § 2. Dette er baggrunden for, at det i pkt. 3.1 i
lovforslagets
almindelige bemærkninger bl.a. er anført, at der på dette punkt efter
regeringens opfattelse er valgfrihed.
Den omhandlede valgfrihed i forbindelse med ændring af
tronfølgeloven har ikke betydning for andre bestemmelser i grundloven.
Spørgsmål 4:
Vil det ikke – set i lyset af, at der i den pågældende
formulering af grundlovens § 2 henvises til tronfølgeloven af 27. marts 1953
–
være mere retvisende at ændre grundlovens § 2, således at denne bestemmelse
henviser til tronfølgeloven af 27. marts 1953 med senere ændringer?
Svar på spm. 4:
Der henvises til Justitsministeriets besvarelse den 21. marts
2006 af spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforslag nr. L 1.
Spørgsmål 5:
Enhedslisten har fremsat et ændringsforslag til tronfølgeloven,
jf. L 1 – bilag 2. Justitsministeren bedes kommentere ændringsforslaget.
Svar på spm. 5:
Med det omhandlede ændringsforslag foreslås tronfølgelovens § 5
ophævet. Der lægges hermed op til en indholdsmæssig ændring af bl.a.
tronfølgelovens regler om kongens og tronarvingers indgåelse af ægteskab.
Statsministeriet – hvorunder tronfølgeloven henhører – har
oplyst følgende til brug for besvarelsen:
»Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til L 1,
er formålet med lovforslaget at ophæve den fortrinsstilling, som
tronfølgeloven
af 1953 giver mandlige arveberettigede, idet tronfølgeloven i øvrigt foreslås
videreført i sin nuværende udformning bortset fra enkelte sproglige
justeringer.
Ændringsforslaget har til formål at gennemføre yderligere
indholdsmæssige ændringer af tronfølgeloven og falder således uden for
regeringens sigte med lovforslaget. Allerede af den grund kan regeringen ikke
støtte ændringsforslaget.
Hertil kan føjes, at regeringen finder, at en
opretholdelse af kravet om, at arveret til tronen alene tilkommer børn født i
lovligt ægteskab, er bedst stemmende med de grundlæggende principper for et
monarki med en tronfølgeordning, hvor den ældste blandt i øvrigt ligestillede
arveberettigede automatisk har fortrinsret.
Tilsvarende er det regeringens opfattelse, at bestemmelserne om
samtykke til, at kongen (eller den regerende dronning) og tronarvinger indgår
ægteskab, ligeledes bør opretholdes af principielle grunde.«
Spørgsmål 6:
Af de almindelige bemærkninger i pkt. 3.1 til L 1 fremgår, at en
ændring af grundlovens § 2, 2. pkt., f.eks. i form af en tilføjelse af ordene
»med
senere ændringer« efter henvisningen til tronfølgeloven af 27. marts 1953,
ikke
efter regeringens opfattelse er nødvendig. Ministeren bedes opregne de
alternative formuleringer til grundlovens § 2, der findes, og som tjener det
formål at sikre, at grundlovens § 2’s henvisning til tronfølgeloven er
fuldt
opdateret.
Svar på spm. 6:
Statsministeriet har anmodet Justitsministeriet om en udtalelse
til brug for besvarelsen af spørgsmål 6. Justitsministeriet har i den
anledning
udtalt følgende:
»1.
Grundlovens § 2, 2. pkt., har
følgende ordlyd: »Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i
tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.«
Betydningen af, at der i bestemmelsen i grundlovens § 2,
2. pkt., henvises til de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler,
er, at tronfølgeloven har grundlovsrang, og ændringer af tronfølgeloven skal
derfor gennemføres efter proceduren i grundlovens § 88.
Lovforslag nr. L 1 om ændring af tronfølgeloven er i
overensstemmelse hermed fremsat i henhold til proceduren i grundlovens § 88.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at det ikke er
forfatningsretligt nødvendigt samtidig at foretage en ændring af grundlovens
§
2, 2. pkt.
Det fremgår i den forbindelse af pkt. 3.1 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, at regeringen har besluttet ikke at foreslå en
ændring af selve grundloven alene med henblik på en teknisk justering, da der
ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for en mere gennemgribende
grundlovsrevision.
2.1.
Justitsministeriet har forstået spørgsmål nr.
6 således, at udvalget anmoder om teknisk bistand til udarbejdelse af et
ændringsforslag til det fremsatte lovforslag nr. L 1 om ændring af
tronfølgeloven
og således ikke til udarbejdelse af et selvstændigt forslag til lov om
ændring
af Danmarks Riges Grundlov.
På den baggrund skitseres i det følgende nogle eksempler
på, hvordan et ændringsforslag til lovforslag nr. L 1 kunne affattes, således
at der i grundlovens § 2, 2. pkt., lovteknisk tages højde for en ændring af
tronfølgeloven. Det bemærkes, at et eventuelt ændringsforslag bør ledsages af
bemærkninger, der nærmere beskriver indholdet af det pågældende
ændringsforslag.
2.2.
Hvis der fremsættes et ændringsforslag til
lovforslag nr. L 1, som lægger op til en ændring af grundloven, vil titlen på
lovforslag nr. L 1 skulle ændres. Dette ville kunne ske på følgende måde:
1)
Titlen affattes således:
»Grundlovsforslag
til
Lov om ændring af
Danmarks Riges Grundlov og tronfølgeloven
(Ændring af
grundlovens § 2 og ligestilling mellem kønnene i arvefølgen)«.
[Konsekvensændring som følge af forslaget om ændring af
grundlovens § 2, 2. pkt.]
2.3.
Et ændringsforslag til lovforslag nr. L 1, som vil
betyde, at der i henvisningen i grundlovens § 2, 2. pkt., til tronfølgeloven
af
27. marts 1953 lovteknisk tages højde for den foreslåede ændring af
tronfølgeloven, vil f.eks. kunne affattes på en af følgende tre måder:
a)
Før § 1 indsættes som ny paragraf:
;
;
; &nbs
p;
;
»§
01
I Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 foretages følgende
ændring:
1.
I § 2, 2. pkt., udgår »af 27. marts 1953«.«
[Konsekvensændring som følge af ændringen af tronfølgeloven]
Hvis der gennemføres en ændring af grundlovens § 2, 2.
pkt., i overensstemmelse med eksempel a), vil bestemmelsen i § 2, 2. pkt.,
have
følgende ordlyd: »Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i
tronfølgeloven fastsatte regler.«
b)
Før
§ 1 indsættes som ny paragraf:
;
;
; &nbs
p;
;
»§
01
I Danmarks Riges Grundlov af 27. marts 1953 foretages følgende
ændring:
1.
I § 2, 2. pkt., indsættes efter »tronfølgeloven
af 27. marts 1953« ordene: »med senere ændringer«.«
[Konsekvensændring som følge af ændringen af tronfølgeloven]
Hvis en ændring af grundlovens § 2, 2. pkt., sker på den
måde, der er skitseret i eksempel b), vil bestemmelsen i § 2, 2. pkt., have
følgende ordlyd: »Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i
tronfølgeloven af 27. marts 1953 med senere ændringer fastsatte regler.«
c)
Før
§ 1 indsættes som ny paragraf:
;
;
; &nbs
p;
;
»
§ 01
I Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 foretages følgende ændring:
1.
»I § 2, 2. pkt., indsættes efter »tronfølgeloven
af 27. marts 1953« ordene: »som ændret ved § 2 i lov nr. af om ændring af
Danmarks Riges Grundlov og tronfølgeloven«.«
[Konsekvensændring som følge af ændringen af tronfølgeloven]
Hvis grundlovens § 2, 2. pkt., ændres på den måde, der er
skitseret i eksempel c), vil bestemmelsen i § 2, 2. pkt., have følgende
ordlyd:
»Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27.
marts 1953 som ændret ved § 2 i lov nr. af om ændring af Danmarks Riges
Grundlov og tronfølgeloven fastsatte regler.«
Det bemærkes i forhold til eksempel c), at lovens nummer og dato
først vil kunne indføjes i grundlovens § 2, 2. pkt., efter at lovforslag nr.
L
1 i overensstemmelse med proceduren i grundlovens § 88 i givet fald er
godkendt
ved folkeafstemning og efterfølgende er stadfæstet.
En sådan fremgangsmåde vil indebære, at der skal foretages
tilføjelser til en lov, som allerede er vedtaget og stadfæstet. Det kan dog
nævnes, at der i forbindelse med gennemførelsen i 1953 af grundloven og
tronfølgeloven blev anvendt en lignende fremgangsmåde.
I 1953 var proceduren således den, at forslaget til
tronfølgelov blev vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure og
stadfæstet den 27. marts 1953. Ved vedtagelsen og stadfæstelsen af
tronfølgeloven
var der i lovens § 7 indsat en bestemmelse med følgende ordlyd: »Denne lov
træder i kraft samtidig med Danmarks Riges Grundlov af «. Da grundloven
efter
godkendelsen ved folkeafstemning blev stadfæstet den 5. juni 1953, blev
ordlyden af tronfølgelovens § 7 ændret til den nuværende: »Denne lov træder i
kraft samtidig med Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953.«
Det kan afslutningsvis nævnes, at der ved en ændring af
grundlovens § 2, 2. pkt., på den måde, der er skitseret i eksempel c), igen
vil
kunne opstå spørgsmål om lovteknisk behov for at ændre bestemmelsen i § 2, 2.
pkt., hvis der på et senere tidspunkt foretages yderligere ændringer af
tronfølgeloven.
Et sådant spørgsmål ville ikke opstå, hvis grundlovens § 2, 2. pkt., ændres
som
skitseret i eksempel a) eller b).«
Jeg kan henholde mig til det af Justitsministeriet
anførte.
Spørgsmål 7:
I forlængelse af drøftelserne i udvalget bedes statsministeren
oplyse, om det efter statsministerens opfattelse er i overensstemmelse med
god
lovskik at gennemføre de foreslåede ændringer af L1 (tronfølgeloven) uden at
gennemføre konsekvensændringer i grundlovens § 2.
Svar på spm. 7:
Statsministeriet har anmodet Justitsministeriet om en udtalelse
til brug for besvarelsen af spørgsmål 7. Justitsministeriet har i den
anledning
udtalt følgende:
»Spørgsmålet om, hvorvidt det i forbindelse med ændringen af
tronfølgeloven er nødvendigt samtidig at foretage en ændring af grundlovens §
2, 2. pkt. – f.eks. i form af en tilføjelse af ordene »med senere
ændringer«
efter henvisningen til tronfølgeloven af 27. marts 1953 – er omtalt i
lovforslagets almindelige bemærkninger. Det fremgår bl.a. af pkt. 3.1 i de
almindelige bemærkninger, at der efter regeringens opfattelse på dette punkt
er
valgfrihed, og at regeringen har besluttet ikke at foreslå en ændring af
selve
grundloven alene med henblik på en teknisk justering, da der ikke på
nuværende
tidspunkt er grundlag for en mere gennemgribende grundlovsrevision.
Forholdet til generelle lovtekniske principper blev
inddraget i forbindelse med Statsministeriets og Justitsministeriets
vurdering
af, om der samtidig med den foreslåede ændring af tronfølgeloven burde
foreslås
en ændring af grundlovens § 2, 2. pkt.
I den forbindelse bemærkes, at lovtekniske principper i
almindelighed fører til, at der i tilfælde, hvor der foretages ændringer af
en
lov, som der i en anden lov er henvist til med angivelse af lovens titel og
dato, bør foretages konsekvensændringer af henvisningen i den nævnte anden
lov.
Herved tilgodeses hensynet til, at der ikke efterfølgende opstår usikkerhed
om
retstilstanden.
Dette hensyn gør sig imidlertid – på grund af
tronfølgespørgsmålets særlige karakter – kun i meget begrænset omfang
gældende
i det foreliggende tilfælde. Der vil således f.eks. næppe efterfølgende opstå
tvivl i offentligheden om, hvilken tronfølgeordning der er gældende i
Danmark,
selv om der ikke foretages en ændring af grundlovens § 2, 2. pkt., samtidig
med
den foreslåede ændring af tronfølgeloven.
På den baggrund er det fortsat Justitsministeriets
opfattelse, at der ikke er væsentlige lovtekniske hensyn, der taler for at
foreslå en ændring af selve grundloven alene med henblik på en teknisk
justering
af bestemmelsen i § 2, 2. pkt.«
Jeg kan henholde mig til det af Justitsministeriet anførte
med den tilføjelse, at eftersom lovforslaget statsretligt kan gennemføres i
sin
nuværende udformning, finder regeringen ikke anledning til at foreslå en
teknisk ændring af grl. § 2, 2. pkt. En sådan ændring vil kunne medtages, når
der på et senere tidspunkt måtte være grundlag for en mere gennemgribende
grundlovsrevision, jfr. også de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Spørgsmål 8:
I forlængelse af drøftelserne i udvalget bedes statsministeren
kommentere udsagnet om, at L 3 (ændring af grundlovens § 2) med sit rent
deklaratoriske indhold ikke skaber tvivl i relation til grundlovens øvrige
bestemmelser.
Svar på spm. 8:
Statsministeriet har anmodet Justitsministeriet om en udtalelse
til brug for besvarelsen af spørgsmål 8. Justitsministeriet har i den
anledning
udtalt følgende:
»Justitsministeriet går ud fra, at der med
spørgsmålet sigtes til drøftelserne i forbindelse med den interne
eksperthøring, som blev afholdt den 19. april 2006 af Udvalget til Behandling
af Grundlovsforslag.
Justitsministeriet er ikke bekendt med, at der under disse
drøftelser skulle være givet udtryk for, at lovforslag nr. L 3 om ændring af
Danmarks Riges Grundlov »med sit rent deklaratoriske indhold ikke skaber
tvivl
i relation til grundlovens øvrige bestemmelser«.
I den forbindelse kan der henvises til, at udtrykket »deklaratorisk«
traditionelt anvendes som betegnelse for retsregler, der – i modsætning
til
såkaldte præceptive retsregler – kan fraviges ved aftale.«
Spørgsmål 9:
Vil de 3 forslag til ændringer af grundloven som angivet i
statsministerens svar på spm. 6 til L 1 indebære en ændring af
tronfølgelovens
grundlovsrang, eller vil tronfølgeloven efter ændringer som de angivne kunne
ændres efter en sædvanlig lovgivningsprocedure?
Svar på spm. 9:
Henvisningen i grundlovens § 2, 2. pkt., til tronfølgeloven af
27. marts 1953 indebærer, at tronfølgeloven har grundlovsrang, og at
ændringer
af tronfølgeloven derfor skal gennemføres efter proceduren i grundlovens §
88.
Lovforslag nr. L 1 om ændring af tronfølgeloven er i
overensstemmelse hermed fremsat i henhold til proceduren i grundlovens § 88.
Det fremgår af punkt 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at også
eventuelle
senere ændringer af tronfølgeloven skal gennemføres efter samme procedure som
et grundlovsforslag.
Det kan oplyses, at ingen af de tre eksempler på mulige
ændringer af grundlovens § 2, 2. pkt., der er opstillet i Statsministeriets
besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 6, bygger på en forudsætning om, at
tronfølgeloven ikke længere vil have grundlovsrang, hvis grundlovens § 2, 2.
pkt., ændres som skitseret i eksemplerne.
Det ville imidlertid principielt set være muligt i
forbindelse med et ændringsforslag som de omtalte at bestemme, at
tronfølgeloven ikke længere skal have grundlovsrang, således at eventuelle
fremtidige
ændringer af tronfølgeloven ville kunne gennemføres uden iagttagelse af
proceduren i grundlovens § 88. Det skyldes, at forslaget i givet fald netop
ville blive gennemført efter proceduren for grundlovsændringer.
For at undgå tvivl om, hvorvidt tronfølgeloven efter en
eventuel ændring af grundlovens § 2, 2. pkt., fortsat ville have
grundlovsrang,
ville det på den baggrund være nærliggende at tage stilling til spørgsmålet i
de bemærkninger, der skulle ledsage et sådant ændringsforslag.
Hvis stillerne af et eventuelt ændringsforslag i
bemærkningerne ønskede at tilkendegive, at tronfølgeloven fortsat skulle have
grundlovsrang, ville der f.eks. kunne anføres følgende:
»Ændringsforslaget indebærer ikke, at tronfølgelovens
grundlovsrang ændres. Eventuelle senere ændringer af tronfølgeloven skal
derfor
behandles efter samme procedure som et grundlovsforslag.«
Spørgsmål 10:
Gør det nogen forskel på tronfølgelovens grundlovsrang, om man vælger
forslag a), b) eller c)?
Svar på spm. 10:
Der henvises til Justitsministeriets besvarelse af dags dato af
spørgsmål nr. 9 vedrørende lovfor-slag nr. L 1.
Spørgsmål 11:
I det i besvarelsen af spm. 6 til L 1 stillede forslag til
ændret affattelse af lovforslagets titel fremgår ikke, at ændringen af
tronfølgeloven er fremsat i henhold til proceduren i grundlovens § 88. Bør
det
ikke af titlen fremgå, at forslaget er fremsat i henhold til proceduren i
henhold til grundlovens § 88 – og hvis ikke, hvilken betydning har det?
Svar på spm. 11:
Hvis der fremsættes et ændringsforslag til lovforslag nr. L 1,
som lægger op til en ændring af grundloven, vil titlen på lovforslag nr. L 1
skulle ændres. I besvarelsen af spørgsmål 6 til L 1 er nævnt følgende
eksempel
på, hvordan titlen i givet fald ville kunne affattes:
»Grundlovsforslag
til
Lov om ændring af
Danmarks Riges Grundlov og tronfølgeloven
(Ændring af
grundlovens § 2 og ligestilling mellem kønnene i arvefølgen)«.
Om baggrunden for, at det i eksemplet ikke fremgår af titlen,
at forslaget er fremsat i henhold til proceduren i grundlovens § 88, bemærkes
følgende:
Den omstændighed, at lovforslag nr. L 1 i givet fald vil
indeholde et forslag om ændring af grundloven, betyder efter
Justitsministeriets opfattelse, at forslaget i titlen – i modsætning til
det
fremsatte lovforslag nr. L 1 – bør betegnes som et
”Grundlovsforslag”, jf.
herved § 16, stk. 1, i Folketingets Forretningsorden. Efter denne bestemmelse
skal lovforslag, der indeholder forandringer i eller tillæg til grundloven i
deres titel være betegnet som grundlovsforslag. Er de ikke betegnet således,
afvises de af formanden.
Hvis et forslag betegnes »Grundlovsforslag«, ligger der
efter Justitsministeriets opfattelse endvidere heri en tilkendegivelse om, at
forslaget skal behandles efter proceduren i grundlovens § 88.
På den baggrund finder Justitsministeriet, at det – i
modsætning til det fremsatte lovforslag, der ikke anvender betegnelsen
»Grundlovsforslag«
– ville være overflødigt udtrykkeligt at anføre i titlen, at forslaget
er fremsat
i henhold til proceduren i grundlovens § 88.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af tronfølgeloven (Ligestilling mellem kønnene i arvefølgen - fremsat i henhold til proceduren i grundlovens § 88) Retsinformation · 8. oktober 2008
- Forslag til Lov om ændring af tronfølgeloven (ligestilling mellem kønnene i arvefølgen - fremsat i henhold til proceduren i grundlovens § 88) Retsinformation · 4. oktober 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af tronfølgeloven (Ligestilling mellem kønnene i arvefølgen - fremsat i henhold til proceduren i grundlovens § 88) Retsinformation · 12. februar 2009
- Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2005) - L 1 Retsinformation · 6. oktober 2005
- Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2008) - L 1 Retsinformation · 8. oktober 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af Danmarks Riges Grundlov Retsinformation · 19. maj 2006