Betænkning over Forslag til lov om ændring af Danmarks Riges Grundlov
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget til Behandling af
Grundlovsforslag den 10. maj 2006
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af Danmarks Riges
Grundlov
(Vedrørende grundlovens § 2)
.
[af Niels Helveg Petersen (RV), Svend Auken (S) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2005 og var til 1.
behandling den 31. januar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Udvalget til Behandling af Grundlovsforslag.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Et
mindretal
i
udvalget (S, RV og SF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Læs alt
Mindretallet er af den opfattelse, at når Folketinget nu sætter
det store maskineri i henhold til grundlovens § 88 i gang for at ændre
indholdet af grundlovens § 2, burde Folketinget som et absolut minimum også
ændre den øvrige del af § 2, som er en af grundlovens mest forældede og
uforståelige bestemmelser. Den øvrige del af § 2 lyder: »Regeringsformen er
indskrænket-monarkisk«.
Denne formulering antyder selvsagt ikke, at monarken er indskrænket.
Formuleringen gav en vis mening for grundlovsfædrene i 1849, fordi den slog
fast, at Danmark nu gik fra enevælde til noget andet. Grundlovsfædrene ville
af
hensyn til kongen ikke skrive ligeud, at Danmark nu blev et folkestyre, selv
om
vi ved samme lejlighed fik både Folketing og folkekirke. At skrive det ligeud
kunne opfattes som utaknemlighed over for kongen, der frivilligt var gået med
til en fri forfatning, og derfor fandt man på det ejendommelige udtryk, at
»regeringsformen er indskrænket-monarkisk«, der så vidt vides ikke genfindes
i
nogen anden forfatning. En langt mere dækkende og nutidig beskrivelse af
styreformen
i Danmark ville være – som foreslået i L 3
-
–
»Danmark er en selvstændig stat, hvis styreform bygger på folkestyre og
retssikkerhed.«
Det står ikke i den nuværende grundlov, at Danmark er en selvstændig
stat. Højesteret har lagt til grund, at sådan er det, men det er en klar
mangel, at synspunktet skal udledes af højesteretsdommere og ikke er skrevet
direkte i grundlovens tekst.
Det står heller ikke i grundloven, at Danmark er et folkestyre.
Det kan udledes af et par af bestemmelserne, hvis man er vant til at omgås
komplicerede juridiske tekster, men grundloven tager ikke ordet i sin mund
,
så at sige. Det er på tide at ændre grundloven, så den ophører med at
være
tale
et
folkestyre
i forklædning.
Det er også på tide, at det bliver udtrykt i grundloven, at vi
her i landet bygger på retssikkerhed. »Med lov skal land bygges«, står de
t
r
djærvt i Jyske Lov fra 1241, men i grundloven er dette overordnede princip
ikke
kommet til udtryk.
Den i L 3 foreslåede formulering er en slags programerklæring,
der i øvrigt ikke ændrer grundlovens indhold. Men den er væsentlig for
forståeligheden af vores forfatning. Ændringen gør det betydelig
t
mere forståeligt, hvordan regeringsformen er i Danmark.
Mindretallet agter at stemme ja til ændring af tronfølgeloven,
hvorved kvinder og mænd ligestilles i tronfølgen. Ligestilling
en
er helt nødvendig for at sikre, at grundloven på dette punkt lever op til
nutidige
holdninger.
Mindretallet er imidlertid stærkt kritisk over for den metode
,
regeringen har valgt. Mindretallet finder det lovteknisk kritisabelt, at
regeringen gennemfører ændringen ved alene at ændre i tronfølgeloven. Hermed
har man føjet endnu en uforståelighed til de øvrige, som grundloven i
forvejen
indeholder så rigeligt af. Man vil i fremtiden slå op på grundlovens § 2 og
læse noget, der er direkte forkert: »Kongemagten nedarves til mænd og kvinder
efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler
.
«
.
Men det er netop den tronfølgelov, der nu ændres, og kongemagten nedarves i
fremtiden netop ikke efter de regler, der følger af tronfølgeloven af marts
1953. Man kan udtrykke regeringens fremgangsmåde således: Regeringen ændrer
grundloven uden at ændre grundloven.
For at undgå denne yderligere forvirring om grundloven foreslår
mindretallet, at ordene i § 2 »af 27. marts 1953« udgår. Så står der dog i
grundloven i det mindste ikke noget, der er direkte forkert.
Mindretallet kan i øvrigt helt tilslutte sig Justitsministeriets
svar på spørgsmål 9 og understreger, at tronfølgeloven har grundlovsrang, og
at
ændringer i tronfølgeloven derfor fortsat skal gennemføres efter reglerne i
grundlovens § 88.
Den af regeringen valgte fremgangsmåde kan formelt og juridisk
ikke kaldes grundlovsstridig, da ændringen af tronfølgeloven sker efter
reglerne om grundlovsændring i grundloven
s
§
88, men fremgangsmåden er et unødvendigt fiksfakseri, der alene har det
formål
,
at få ændringen af tronfølgeloven til at se ud, som om man ikke ændrer
grundloven, selv om det er det, man gør. Ofrene for denne fremgangsmåde er
kommende generationer af grundlovslæsere, der nu skal lære, at grundlovens
ord
om tronfølgen er i strid med retstilstanden.
Et
andet
mindretal
i udvalget (EL) vil stemme
hverken for eller imod lovforslaget.
Christian Mejdahl (V)
Svend Erik Hovmand (V)
Birthe Rønn Hornbech (V)
fmd.
Inger Støjberg (V)
Jens Vibjerg (V)
Søren Krarup (DF)
Poul Nødgaard (DF)
Pia Christmas-Møller (KF)
Tom Behnke (KF)
Svend Auken (S)
Morten Bødskov (S)
Pia Gjellerup (S)
Lissa Mathiasen (S)
Niels Helveg Petersen (RV)
Ole Sohn (SF)
nfmd.
Line Barfod (EL)
Kuupik Kleist (IA)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 3
Bilagsnr.
Titel
1
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2
1. udkast til betænkning over L 3
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 3
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om udtrykkene en selvstændig stat, folkestyre og
retssikkerhed, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om ændring af grundloven, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
Det
er jo ikke selve grundloven, der er et folkestyre i forklædning.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af tronfølgeloven (Ligestilling mellem kønnene i arvefølgen fremsat i henhold til proceduren i grundlovens § 88) Retsinformation · 24. maj 2006
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en grundlovskommission Retsinformation · 15. maj 2006
- Betænkning over I. Forslag til lov om ændring af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og lov om statsrevisorerne (Regnskabsgennemgang af regionernes regnskaber m.v. og udskydelse af tidspunktet for retten til aktindsigt efter forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen i visse af Rigsrevisionens Retsinformation · 16. maj 2006
- Betænkning over I. Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget (Orlov til medlemmer af Folketinget) Retsinformation · 18. maj 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning Retsinformation · 25. maj 2001
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og lov om statsrevisorerne (Regnskabsgennemgang af regionernes regnskaber m.v. og udskydelse af tidspunktet for retten til aktindsigt efter forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen i visse af Rigsrevisionens dokumenter) Retsinformation · 26. maj 2006