Spring til indhold

Retsinformation

Udtalelse om udvalgsmedlemmers anvendelse af standsningsretten

UDT nr 20294 af 05/02/2003UdtalelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet29. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udtalelse om udvalgsmedlemmers anvendelse af

standsningsretten

2. Kultur- og Fritidsudvalget

I

brev af 16. august 2002 (j.nr. 0.15.0-17/02) har Københavns Kommunes Kultur-

og

Fritidsforvaltning anmodet om Indenrigs- og Sundhedsministeriets fortolkning

af

bestemmelsen vedrørende den såkaldte standsningsret i den kommunale

styrelseslov § 23, hvorefter ethvert medlem af et udvalg kan standse

udførelsen

af en beslutning, der er truffet af udvalget og som ikke er en afgørelse, der

ved lovgivningen er henlagt til udvalget, ved på mødet at erklære, at det

pågældende medlem ønsker sagen indbragt til afgørelse af kommunalbestyrelsen.

Det

fremgår af Kultur- og Fritidsforvaltningens henvendelse, at bestemmelsen har

givet anledning til fortolkningstvivl. Forvaltningen har således anmodet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at tilkendegive, hvorvidt et

udvalgsmedlems erklæring om, at et udvalgs beslutning ønskes indbragt til

afgørelse af kommunalbestyrelsen, skal ske under punktets behandling på

dagsordenen,

eller om medlemmets erklæring blot skal afgives, inden mødet hæves.

Det

fremgår af henvendelsen, at det er Kultur- og Fritidsforvaltningens

opfattelse,

at standsningen af en beslutnings udførelse i medfør af den kommunale

styrelseslov § 23 skal ske under punktets behandling på dagsordenen.

Forvaltningen

har i sin henvendelse omtalt en række forhold, der efter forvaltningens

opfattelse peger i retning af, at det enkelte medlem skal bruge sin

Læs alt

standsningsret under punktets behandling på dagsordenen.

I

brev af 27. september 2002 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet har

Københavns

Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg tillige rettet henvendelse i sagen. Det

fremgår heraf, at udvalget finder det vigtigt, at den kommunale styrelseslovs

bestemmelser fortolkes udvidende for så vidt angår politiske mindretals

rettigheder. Det anføres bl.a., at det enkelte medlem bør kunne bringe

standsningsretten i anvendelse under hele udvalgsmødet.

I

den anledning skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtale følgende:

Bestemmelsen

i § 23 i lov om kommunernes styrelse har følgende ordlyd:

”Ethvert

medlem af et udvalg kan standse udførelsen af en beslutning, der er truffet

af

udvalget, ved på mødet til beslutningsprotokollen at erklære, at han ønsker

sagen indbragt til afgørelse af kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke

afgørelser, der ved lovgivningen er henlagt til udvalget.”

Bestemmelsen

er uændret siden vedtagelsen af lov nr. 223 af 31. maj 1968 om kommunernes

styrelse. Lovens bemærkninger og øvrige forarbejder omtaler ikke, hvornår

under

et udvalgsmøde et udvalgsmedlem, der ønsker en sag indbragt for

kommunalbestyrelsen, skal erklære dette.

Efter

bestemmelsens ordlyd skal standsningsretten gøres gældende ”på

mødet”.

Det

er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at der ikke er

tilstrækkelige

holdepunkter for at antage, at bestemmelsen skal fortolkes indskrænkende i

forhold til ordlyden således, at et udvalgsmedlem, der ønsker en afgørelse

indbragt for kommunalbestyrelsen, skal erklære dette under punktets

behandling

på dagsordenen. Det må således efter ministeriets opfattelse være

tilstrækkeligt, at medlemmets erklæring afgives, inden mødet hæves.

Sammenlign

herved også Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning, bd. I, s. 229.

Med

venlig hilsen

Sanne

Nielsen

Lignende dokumenter