Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en videregående teologisk uddannelse i islam, der bl.a. kan danne akademisk grundlag for varetagelse af religiøs embedsvirksomhed i muslimske trossamfund

2005/1 BSF 90Beslutningsforslag som fremsatFolketinget15. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den

14. marts 2006 af Karen J. Klint (S), Hüseyin Arac (S), John

Dyrby (S), Pia Gjellerup (S), Henrik Sass Larsen (S) og

Rasmus Prehn (S).

Forslag til folketingsbeslutning

om en videregående teologisk uddannelse i islam, der

bl.a. kan danne akademisk grundlag for varetagelse af religiøs

embedsvirksomhed

i muslimske trossamfund

Folketinget pålægger regeringen i løbet af 2006 at komme med

forslag til oprettelse af en særlig videregående teologisk uddannelse i islam

med henblik på at skabe et akademisk grundlag for varetagelse af særlige

religiøse embeder i muslimske trossamfund. Uddannelsen skal endvidere gøre

det

muligt for herboende muslimer at få en uddannelse i islam, der både lever op

til de unges forventninger om at tilegne sig og fortolke den teologiske viden

om islam og giver dem bedre mulighed for at leve et religiøst orienteret liv

uden at komme i modstrid med et sekulariseret samfunds øvrige forhold. Målet

er, at uddannelsen skal være så teologisk velfunderet, at imamer og andre

islamiske religiøse ledere kan rekrutteres herfra.

Findes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at oprette en

uddannelse i Danmark, pålægges regeringen i stedet at optage et samarbejde

med

andre nordiske/europæiske lande om at oprette en fælles uddannelse.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en stort set uændret genfremsættelse af

beslutningsforslag nr. B 41 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling (se

Folketingstidende 2004-05, 2. samling, forhandlingerne side 2499 og tillæg A

side 5851 og 5853). B 41 var en stort set uændret genfremsættelse af

beslutningsforslag nr. B 122 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling (se

Læs alt

Folketingstidende

2004-05, 1. samling, tillæg A side 4827 og 4829).

Forslaget følger endvidere den linje, som blev lagt i

beslutningsforslag nr. B 37 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling, forslag

til

folketingsbeslutning om et særligt introduktionsprogram for udlændinge med

religiøs embedsvirksomhed. Også dette forslag ventes genfremsat.

Forslaget skal ses i forlængelse af Socialdemokratiets integrationsudspil

»Ret og pligt til aktivt medborgerskab« (2003), hvor et af

omdrejningspunkterne

er den kultur- og værdimæssige opsplitning af det danske samfund. Heri slår

Socialdemokratiet fast, at Socialdemokratiet ønsker en vellykket integration

for alle, der har lovligt ærinde og ophold i Danmark, ved at give dem et

tilbud

om at blive aktive medborgere i det danske samfund på det eksisterende

demokratiske grundlag. Socialdemokratiet ønsker ikke at assimilere herboende

muslimer med anden kulturel baggrund end dansk kultur, men demokrati, frihed

og

lighed er grundlæggende værdier i det danske samfund, som skal respekteres.

Derfor er det vigtigt, at de islamiske forkyndere formår at tolke islam ind i

en vestlig kontekst, hvor netop disse værdier er gældende. En videregående

dansk (nordisk/europæisk) teologisk uddannelse som akademisk grundlag for

islamiske forkyndere vil gøre det muligt for de religiøse forkyndere at

formidle islam som en sekulariseret religion og styrke integrationen.

Forkynderne

kan dermed bedre hjælpe unge muslimske indvandrere til en tilværelse, hvor

religion og samfundsliv harmonerer.

Samtidig ønsker Socialdemokratiet, at religiøse forkyndere i

højere grad rekrutteres i Danmark og fungerer som formidlere af deres

religion

i en dansk kontekst og medvirker til integrationen. Det kræver, at

uddannelsen

finder sted i Danmark (Norden/Europa) og tager udgangspunkt i en dansk

(nordisk/europæisk) akademisk tradition.

Socialdemokraterne har således i flere år været optaget af at

imødegå en opsplitning af det danske samfund. Problemet er imidlertid blevet

aktualiseret af den krise, som er opstået, efter at Jyllands-Posten bragte

karikaturtegninger af profeten Muhammed. Vi har fået bekræftet, at mindre

grupper af etniske minoriteter bibeholder eller oven i købet styrker et

værdisæt, som ikke er i overensstemmelse med vestlige, demokratiske værdier.

Disse grupper har søgt fællesskab i deres religion – et fællesskab, hvor

enkelte islamiske forkyndere har bidraget til den kulturelle opsplitning af

Danmark.

Socialdemokratiet ønsker ikke, at grupper, som ikke respekterer demokratiske

værdier, skal have frit spil. For at støtte de kræfter, der vil integration,

er

Socialdemokratiet overbevist om at der skal gives nye uddannelsesmæssige

muligheder for at tilegne sig en teologisk viden om islam.

Ifølge de islamiske religiøse forkyndere, der virker i dag, er

der store forskelle både på deres uddannelse og på deres rolle som

forkyndere.

Nogle har en ret begrænset uddannelse og funktion, hvor deres primære rolle

som

forkyndere er at lede fredagsbønnen. Disse indgår sjældent i en dybere

rådgivning af de enkelte familier, men de medvirker naturligvis ved det, der

sker under hele handlingen om fredagen. Andre har uddannelser fra andre lande

og har et dybere indblik i selve forkyndelsen af islam og dens betydning for

de

enkelte personer. Kun få har en universitetsuddannelse i islam, og der findes

i

dagens Danmark ikke nogen videregående teologisk uddannelse i islam. Det er

Socialdemokratiets holdning, at en uddannelse, der tager afsæt i dansk

(nordisk/europæisk) akademisk tradition, vil gøre det lettere for islamiske

trossamfund at rekruttere teologisk velkvalificerede imamer, som har kendskab

til det danske samfund.

Samtidig har krisen, der fulgte efter offentliggørelsen af

karikaturtegningerne af profeten Muhammed, fået mange moderate, demokratiske

muslimer til at organisere sig og deltage i den offentlige debat.

Socialdemokraterne

ønsker at give de demokratiske muslimer fuld opbakning. En kritisk, teologisk

uddannelse i islam efter dansk (nordisk/europæisk) forskningstradition kan

således være »en ny chance til alle« demokratiske muslimer, som vil

beskæftige

sig med deres religion på et højt fagligt niveau, uanset om de ønsker en

fremtid i kulturlivet, som forskere eller som forkyndere.

En teologisk uddannelse i islam henvender sig således både til

imamer, som har en rådgivende og forkyndende rolle og en større menighed, og

til muslimer og ikkemuslimer, som ønsker at forske i islam på vestlige

præmisser. For andre grupper kan det omtalte introduktionsprogram eller nye

uddannelser på et mere grundlæggende niveau komme på tale.

Forslaget skal også ses i relation til »Regeringens vision og

strategier for bedre integration«, juni 2003, hvoraf det fremgår:

»Initiativ 56: Regeringen vil opfordre trossamfundene i Danmark

til at drøfte med de relevante universiteter, om det danske samfund i højere

grad selv bør søge at imødekomme efterspørgslen efter kvalificerede præster i

de større trossamfund her i landet. Formålet kunne blandt andet være at

undgå,

at menigheder vejledes af ukvalificerede præster eller præster med ringe

kendskab til det danske samfund.«

Forslagsstillerne vil i den sammenhæng gerne henvise til

spørgsmål nr. S 1256 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling, hvor Karen J.

Klint (S) spørger: »Vil ministeren oplyse, hvorledes man i andre europæiske

lande tilrettelægger teologiske uddannelser for forkyndere af statsanerkendte

og statsgodkendte religioner med undtagelse af den i landene dominerende

religion?«. Hertil svarer ministeren for flygtninge, indvandrere og

integration: »Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har oplyst,

at

der ved Københavns Universitet vil blive gennemført en undersøgelse af,

hvordan

der i EU-landene undervises i islamisk teologi, og hvilke erfaringer der er

hermed.

Undersøgelsen vil efter oplysninger fra Københavns Universitet finde sted i

januar og februar 2005 i forbindelse med universitetets tværfaglige

satsningsområde

»Religion i det 21. århundrede« og forventes offentliggjort snarest

derefter.«

Den omtalte rapport, »Imamuddannelse i Europa – udfordringer og

perspektiver«,

udkom i april 2005, og rapport nummer to i »Udredningen vedrørende

imamuddannelse

i Europa« er på vej. Desuden afholdt Københavns Universitet i november 2005

et

seminar på baggrunden af udredningsarbejdet. Socialdemokraterne mener

således,

at regeringen har et godt og veloplyst grundlag for at etablere en teologisk

uddannelse i islam.

På baggrund af initiativ 56, positive tilkendegivelser i

medierne fra nuværende kirkeminister og forhenværende integrationsminister

Bertel Haarder, den aktuelle krise efter offentliggørelsen af karikaturer af

profeten Muhammed og det redegørelsesarbejde, Københavns Universitet har

foretaget, forventer Socialdemokraterne, at regeringen vil støtte og medvirke

til at anvise finansiering af forslaget.

Skriftlig fremsættelse

Karen J. Klint

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om en videregående teologisk uddannelse i islam, der

bl.a.

kan danne akademisk grundlag for varetagelse af religiøs embedsvirksomhed i

muslimske trossamfund.

(Beslutningsforslag nr. B 90).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter