Forslag til folketingsbeslutning om en videregående teologisk uddannelse i islam, der bl.a. kan danne akademisk grundlag for varetagelse af religiøs embedsvirksomhed i muslimske trossamfund
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den
14. marts 2006 af Karen J. Klint (S), Hüseyin Arac (S), John
Dyrby (S), Pia Gjellerup (S), Henrik Sass Larsen (S) og
Rasmus Prehn (S).
Forslag til folketingsbeslutning
om en videregående teologisk uddannelse i islam, der
bl.a. kan danne akademisk grundlag for varetagelse af religiøs
embedsvirksomhed
i muslimske trossamfund
Folketinget pålægger regeringen i løbet af 2006 at komme med
forslag til oprettelse af en særlig videregående teologisk uddannelse i islam
med henblik på at skabe et akademisk grundlag for varetagelse af særlige
religiøse embeder i muslimske trossamfund. Uddannelsen skal endvidere gøre
det
muligt for herboende muslimer at få en uddannelse i islam, der både lever op
til de unges forventninger om at tilegne sig og fortolke den teologiske viden
om islam og giver dem bedre mulighed for at leve et religiøst orienteret liv
uden at komme i modstrid med et sekulariseret samfunds øvrige forhold. Målet
er, at uddannelsen skal være så teologisk velfunderet, at imamer og andre
islamiske religiøse ledere kan rekrutteres herfra.
Findes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at oprette en
uddannelse i Danmark, pålægges regeringen i stedet at optage et samarbejde
med
andre nordiske/europæiske lande om at oprette en fælles uddannelse.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en stort set uændret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 41 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling (se
Folketingstidende 2004-05, 2. samling, forhandlingerne side 2499 og tillæg A
side 5851 og 5853). B 41 var en stort set uændret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 122 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling (se
Læs alt
Folketingstidende
2004-05, 1. samling, tillæg A side 4827 og 4829).
Forslaget følger endvidere den linje, som blev lagt i
beslutningsforslag nr. B 37 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling, forslag
til
folketingsbeslutning om et særligt introduktionsprogram for udlændinge med
religiøs embedsvirksomhed. Også dette forslag ventes genfremsat.
Forslaget skal ses i forlængelse af Socialdemokratiets integrationsudspil
»Ret og pligt til aktivt medborgerskab« (2003), hvor et af
omdrejningspunkterne
er den kultur- og værdimæssige opsplitning af det danske samfund. Heri slår
Socialdemokratiet fast, at Socialdemokratiet ønsker en vellykket integration
for alle, der har lovligt ærinde og ophold i Danmark, ved at give dem et
tilbud
om at blive aktive medborgere i det danske samfund på det eksisterende
demokratiske grundlag. Socialdemokratiet ønsker ikke at assimilere herboende
muslimer med anden kulturel baggrund end dansk kultur, men demokrati, frihed
og
lighed er grundlæggende værdier i det danske samfund, som skal respekteres.
Derfor er det vigtigt, at de islamiske forkyndere formår at tolke islam ind i
en vestlig kontekst, hvor netop disse værdier er gældende. En videregående
dansk (nordisk/europæisk) teologisk uddannelse som akademisk grundlag for
islamiske forkyndere vil gøre det muligt for de religiøse forkyndere at
formidle islam som en sekulariseret religion og styrke integrationen.
Forkynderne
kan dermed bedre hjælpe unge muslimske indvandrere til en tilværelse, hvor
religion og samfundsliv harmonerer.
Samtidig ønsker Socialdemokratiet, at religiøse forkyndere i
højere grad rekrutteres i Danmark og fungerer som formidlere af deres
religion
i en dansk kontekst og medvirker til integrationen. Det kræver, at
uddannelsen
finder sted i Danmark (Norden/Europa) og tager udgangspunkt i en dansk
(nordisk/europæisk) akademisk tradition.
Socialdemokraterne har således i flere år været optaget af at
imødegå en opsplitning af det danske samfund. Problemet er imidlertid blevet
aktualiseret af den krise, som er opstået, efter at Jyllands-Posten bragte
karikaturtegninger af profeten Muhammed. Vi har fået bekræftet, at mindre
grupper af etniske minoriteter bibeholder eller oven i købet styrker et
værdisæt, som ikke er i overensstemmelse med vestlige, demokratiske værdier.
Disse grupper har søgt fællesskab i deres religion – et fællesskab, hvor
enkelte islamiske forkyndere har bidraget til den kulturelle opsplitning af
Danmark.
Socialdemokratiet ønsker ikke, at grupper, som ikke respekterer demokratiske
værdier, skal have frit spil. For at støtte de kræfter, der vil integration,
er
Socialdemokratiet overbevist om at der skal gives nye uddannelsesmæssige
muligheder for at tilegne sig en teologisk viden om islam.
Ifølge de islamiske religiøse forkyndere, der virker i dag, er
der store forskelle både på deres uddannelse og på deres rolle som
forkyndere.
Nogle har en ret begrænset uddannelse og funktion, hvor deres primære rolle
som
forkyndere er at lede fredagsbønnen. Disse indgår sjældent i en dybere
rådgivning af de enkelte familier, men de medvirker naturligvis ved det, der
sker under hele handlingen om fredagen. Andre har uddannelser fra andre lande
og har et dybere indblik i selve forkyndelsen af islam og dens betydning for
de
enkelte personer. Kun få har en universitetsuddannelse i islam, og der findes
i
dagens Danmark ikke nogen videregående teologisk uddannelse i islam. Det er
Socialdemokratiets holdning, at en uddannelse, der tager afsæt i dansk
(nordisk/europæisk) akademisk tradition, vil gøre det lettere for islamiske
trossamfund at rekruttere teologisk velkvalificerede imamer, som har kendskab
til det danske samfund.
Samtidig har krisen, der fulgte efter offentliggørelsen af
karikaturtegningerne af profeten Muhammed, fået mange moderate, demokratiske
muslimer til at organisere sig og deltage i den offentlige debat.
Socialdemokraterne
ønsker at give de demokratiske muslimer fuld opbakning. En kritisk, teologisk
uddannelse i islam efter dansk (nordisk/europæisk) forskningstradition kan
således være »en ny chance til alle« demokratiske muslimer, som vil
beskæftige
sig med deres religion på et højt fagligt niveau, uanset om de ønsker en
fremtid i kulturlivet, som forskere eller som forkyndere.
En teologisk uddannelse i islam henvender sig således både til
imamer, som har en rådgivende og forkyndende rolle og en større menighed, og
til muslimer og ikkemuslimer, som ønsker at forske i islam på vestlige
præmisser. For andre grupper kan det omtalte introduktionsprogram eller nye
uddannelser på et mere grundlæggende niveau komme på tale.
Forslaget skal også ses i relation til »Regeringens vision og
strategier for bedre integration«, juni 2003, hvoraf det fremgår:
»Initiativ 56: Regeringen vil opfordre trossamfundene i Danmark
til at drøfte med de relevante universiteter, om det danske samfund i højere
grad selv bør søge at imødekomme efterspørgslen efter kvalificerede præster i
de større trossamfund her i landet. Formålet kunne blandt andet være at
undgå,
at menigheder vejledes af ukvalificerede præster eller præster med ringe
kendskab til det danske samfund.«
Forslagsstillerne vil i den sammenhæng gerne henvise til
spørgsmål nr. S 1256 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling, hvor Karen J.
Klint (S) spørger: »Vil ministeren oplyse, hvorledes man i andre europæiske
lande tilrettelægger teologiske uddannelser for forkyndere af statsanerkendte
og statsgodkendte religioner med undtagelse af den i landene dominerende
religion?«. Hertil svarer ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration: »Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har oplyst,
at
der ved Københavns Universitet vil blive gennemført en undersøgelse af,
hvordan
der i EU-landene undervises i islamisk teologi, og hvilke erfaringer der er
hermed.
Undersøgelsen vil efter oplysninger fra Københavns Universitet finde sted i
januar og februar 2005 i forbindelse med universitetets tværfaglige
satsningsområde
»Religion i det 21. århundrede« og forventes offentliggjort snarest
derefter.«
Den omtalte rapport, »Imamuddannelse i Europa – udfordringer og
perspektiver«,
udkom i april 2005, og rapport nummer to i »Udredningen vedrørende
imamuddannelse
i Europa« er på vej. Desuden afholdt Københavns Universitet i november 2005
et
seminar på baggrunden af udredningsarbejdet. Socialdemokraterne mener
således,
at regeringen har et godt og veloplyst grundlag for at etablere en teologisk
uddannelse i islam.
På baggrund af initiativ 56, positive tilkendegivelser i
medierne fra nuværende kirkeminister og forhenværende integrationsminister
Bertel Haarder, den aktuelle krise efter offentliggørelsen af karikaturer af
profeten Muhammed og det redegørelsesarbejde, Københavns Universitet har
foretaget, forventer Socialdemokraterne, at regeringen vil støtte og medvirke
til at anvise finansiering af forslaget.
Skriftlig fremsættelse
Karen J. Klint
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en videregående teologisk uddannelse i islam, der
bl.a.
kan danne akademisk grundlag for varetagelse af religiøs embedsvirksomhed i
muslimske trossamfund.
(Beslutningsforslag nr. B 90).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om en videregående teologisk uddannelse i islam som akademisk grundlag for varetagelse af religiøs embedsvirksomhed i muslimske trossamfund Retsinformation · 30. marts 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om en videregående teologisk uddannelse i islam som akademisk grundlag for varetagelse af religiøs embedsvirksomhed i forhold til etniske minoriteter Retsinformation · 13. januar 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om en akademisk videregående teologisk uddannelse i islam Retsinformation · 22. april 2008
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat N. Wahl fremsat den 30. november 2017. — Liga van Moskeeën en Islamitische Organisaties Provincie Antwerpen, VZW m.fl. mod Vlaams Gewest. EU-domme · 30. november 2017
- Forslag til folketingsbeslutning om et særligt introduktionsprogram for udlændinge med religiøs embedsvirksomhed Retsinformation · 22. april 2004
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 29. maj 2018. — Liga van Moskeeën en Islamitische Organisaties Provincie Antwerpen, VZW m.fl. mod Vlaams Gewest. EU-domme · 29. maj 2018