Forslag til folketingsbeslutning om et særligt introduktionsprogram for udlændinge med religiøs embedsvirksomhed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 14. april 2004 af
Karen J. Klint (S), Lotte Bundsgaard (S), Morten Bødskov (S),
Anne-Marie Meldgaard (S) og Ole Stavad (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om et særligt introduktionsprogram for udlændinge med
religiøs embedsvirksomhed
Folketinget pålægger regeringen senest den 1. november 2004
at fremsætte lovforslag om et særligt introduktionsprogram for alle
udlændinge,
som kommer til Danmark med henblik på at varetage særlige religiøse embeder
for
etniske minoriteter.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget skal ses i forlængelse af
Socialdemokratiets integrationsudspil »Ret og pligt til aktivt medborgerskab«
(2003). Heri slår vi fast, at vi ønsker en vellykket integration for alle,
der
har lovligt ærinde og ophold i Danmark, ved at give dem et tilbud om at blive
aktive medborgere i vort samfund på det eksisterende demokratiske grundlag.
Samtidig fastslår vi, at udenlandske religiøse forkyndere, som får
længerevarende opholdstilladelse i Danmark, skal fungere som formidlere af
deres
religion i en dansk kontekst og medvirke til integrationen.
Beslutningsforslaget er samtidig en implementering af en
anbefaling fra Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i
Danmark,
som i sin fjerde rapport fra februar 2004 har foreslået et
introduktionsprogram
inspireret af det, der er gjort obligatorisk i Holland .
Socialdemokratiet fremsætter beslutningsforslaget, da
Læs alt
regeringen ikke har taget initiativ til at følge tænketankens opfordringer på
dette område.
En vellykket integrationsproces bygger på respekten for
religionsfrihed for alle herboende personer. I et demokratisk, verdsligt
samfund kan religionen dog ikke stå alene, hvorfor det er af afgørende
betydning for varetagelsen af et religiøst embede, at forkynderen har et
grundlæggende kendskab til det omkringliggende samfunds regler og værdisæt,
så
religiøst personale får gode forudsætninger for at medvirke til en positiv
integration.
Socialdemokratiet er enigt med tænketanken i, at
trossamfundene er med til at give tryghed, støtte og vejledning i de etniske
minoriteters hverdag i deres ny hjemland. For at styrke de religiøse
forkynderes mulighed for at medvirke til en positiv integration skal de
sikres
det bedst mulige kendskab til dansk sprog og samfundsindretning og danske
normer. Ikke mindst skal forkyndere, der kommer fra lande, hvis
samfundsstruktur m.m. er væsentligt forskellig fra den danske, sikres
redskaber
til støtte for integrationen.
Socialdemokratiet støtter bestræbelser til sikring af både
religionsfriheden og religionsligheden, men vi finder det uacceptabelt, hvis
en
religiøs overbevisning aktivt bruges imod en integrationsindsats.
Socialdemokratiet er imod, at religion bruges som motiv til at oprette en
slags
»stat i staten« med egne spilleregler. Dette forhold skal udenlandske
forkyndere være bekendte med som betingelse for at opnå arbejds- og
opholdstilladelse. Der skal således ikke være mulighed for at vælge
introduktionsprogrammet fra, hvis de ønsker at virke i et trossamfund i
Danmark.
Introduktionsprogrammet skal være obligatorisk for
forkyndere, der har mulighed for at virke her i landet i en periode, der kan
strække sig ud over 3 år.
Dispensation bør gives til forkyndere, der på forhånd kan
dokumentere, at de med altovervejende sandsynlighed besidder en viden, der i
store træk svarer til den, et introduktionsprogram kan bibringe dem.
Det skal understreges, at Socialdemokratiet ikke ønsker at
lægge hindringer i vejen for den absolutte tros-, tanke- og talefrihed. Vi
ønsker heller ikke at begrænse selve forkyndelsesfriheden. Derimod ønsker vi
med dette beslutningsforslag at medvirke til, at ansvarlige nøglepersoner
blandt religiøse minoriteter også bliver bekendt med de normsæt, der hersker
i
et vestligt, demokratisk, moderne og sekulært samfund i det 21. århundrede.
Vi ønsker, at de religiøse forkyndere medvirker til, at
indvandrere/flygtninge m.fl. kan opnå en hurtigere integration i det fælles
samfund på basis af demokratisk tænkning, ytrings- og trosfrihed,
individuelle
rettigheder, ligestilling og personlig frihed. Derfor er det en offentlig
forpligtigelse at sikre de religiøse forkyndere viden om de spilleregler, som
er normgivende i det danske samfund. Vi forventer til gengæld, at disse
grundværdier indgår i den måde, de udenlandske forkyndere forvalter deres
embede
på.
Forslaget skal også ses i relation til regeringens vision
og strategier for bedre integration fra juni 2003, hvoraf det fremgår:
»Initiativ 56: Regeringen vil opfordre trossamfundene i
Danmark til at drøfte med de relevante universiteter, om det danske samfund i
højere grad selv bør søge at imødekomme efterspørgslen efter kvalificerede
præster i de større trossamfund her i landet. Formålet kunne blandt andet
være
at undgå, at menigheder vejledes af ukvalificerede præster eller præster med
ringe kendskab til det danske samfund.«
Initiativ 56 handler godt nok om en egentlig teologisk
uddannelse, men en sådan vil det tage lang tid at få etableret, hvorfor det
danske samfund i mellemtiden burde stille anden uddannelse til rådighed.
Ifølge de imamer, der virker i dag, er der store forskelle
både på deres uddannelse og på deres rolle som imam. Nogle har en ret
begrænset
uddannelse og funktion, hvor deres primære rolle som forkynder er at lede
fredagsbønnen. Disse indgår sjældent i en dybere rådgivning af de enkelte
familier, men deres ansvar for fredagsbønnen giver dem en særlig rolle og
indflydelse.
Andre forkyndere har imamuddannelser fra andre lande og har
et dybere indblik i selve forkyndelsen af islam og dens betydning for de
enkelte personer. Kun få har en universitetsuddannelse i islam.
De fleste imamer har almindeligt arbejde ved siden af, at
de f.eks. leder fredagsbønnen. Kun meget få er imamer på fuld tid. »Vi er
nødt
til at være pragmatiske og praktiske for at finde en løsning for afviklingen
af
fredagsbønnen, når vi ikke har råd til at ansætte fuldtidsimamer« er et af
deres udsagn.
Disse meget forskellige grundforhold bør naturligvis også
komme til udtryk i tilrettelæggelsen af et introduktionsprogram for den
enkelte. Men det ændrer ikke på, at alle bør sikres en fælles basisviden om
det
danske samfund, om balance mellem religion og samfund og om samfundets
forventninger til forkynderne, uanset at de har meget forskellige roller i
deres forkynderfunktion.
Skriftlig fremsættelse
Karen J. Klint
(S):
Som ordfører for
forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om et særligt introduktionsprogram for
udlændinge med religiøs embedsvirksomhed.
(Beslutningsforslag nr. B 180).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om et særligt introduktionsprogram for udlændinge med særlig religiøs embedsvirksomhed Retsinformation · 13. januar 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om en videregående teologisk uddannelse i islam som akademisk grundlag for varetagelse af religiøs embedsvirksomhed i forhold til etniske minoriteter Retsinformation · 13. januar 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om en videregående teologisk uddannelse i islam som akademisk grundlag for varetagelse af religiøs embedsvirksomhed i muslimske trossamfund Retsinformation · 30. marts 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om en videregående teologisk uddannelse i islam, der bl.a. kan danne akademisk grundlag for varetagelse af religiøs embedsvirksomhed i muslimske trossamfund Retsinformation · 15. marts 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om en akademisk videregående teologisk uddannelse i islam Retsinformation · 22. april 2008
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om et særligt introduktionsprogram for udlændinge med religiøs embedsvirksomhed Retsinformation · 24. maj 2004