Spring til indhold

Retsinformation

Udtalelse om der er grundlag for at anvende den kommunale styrelseslovs § 32 analogt i forbindelse med kommunens underskrift af vedtægtsændringer for kommunale fællesskaber

UDT nr 20293 af 14/02/2003UdtalelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet29. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udtalelse om der er grundlag for at anvende den kommunale

styrelseslovs § 32 analogt i forbindelse med kommunens underskrift af

vedtægtsændringer for kommunale fællesskaber

I

brev af 27. august 2002 har Vejle Kommune rettet henvendelse til Indenrigs-

og

Sundhedsministeriet i anledning af Tilsynsrådet for Ringkøbing Amts udtalelse

af 21. august 2002, hvoraf det bl.a. fremgår, at det er tilsynsrådets

opfattelse, at den kommunale styrelseslovs § 32 kan anvendes analogt i

forbindelse med kommunens underskrift af vedtægtsændringer for kommunale

fællesskaber, der er oprettet i henhold til den kommunale styrelseslovs § 60,

således at den personkreds, der er nævnt i styrelseslovens § 32, skal

underskrive vedtægtsændringerne på vegne af deltagerkommunerne.

Vejle

Kommune har i den forbindelse anmodet ministeriet om at vurdere, hvorvidt

tilsynsrådets udtalelse er i overensstemmelse med lovgivningen.

Vejle

Kommune har således anført, at en analog anvendelse af styrelseslovens § 32

under alle omstændigheder må forudsætte, at der er tale om beslutninger

truffet

af kommunen selv.

Efter

Vejle Kommunes opfattelse kan borgmesteren og en dertil bemyndiget person i

kommuner, der deltager i et kommunalt fællesskab, ikke være forpligtede til

at

påtegne ændringer af vedtægterne for det kommunale fællesskab, som alene det

kommunale fællesskabs organer har truffet beslutning om, og som ikke skal

godkendes i deltagerkommunernes kommunalbestyrelser.

Det

fremgår af sagen, at repræsentantskabet for det kommunale fællesskab

Læs alt

Leverandørforeningen af 1990 A.m.b.a. (L 90) på repræsentantskabets møde den

22. maj 2002 vedtog en række ændringer af vedtægterne. Den 30. maj 2002

fremsendte L 90 en udskrift af beslutningsprotokollen fra

repræsentantskabsmødet den 22. maj 2002 til kommunalbestyrelserne i de

deltagende kommuner – herunder til Vejle Kommunalbestyrelse - med

anmodning om,

at borgmesteren og kommunaldirektøren som kommunens tegningsberettigede

tiltrådte vedtægtsændringerne.

I

e-mail af 10. juni 2002 besvarede formanden for Tilsynsrådet for Ringkøbing

Amt

en række spørgsmål fra Tjele Kommune vedrørende L 90, herunder spørgsmålet

om,

hvem der skal underskrive de ændrede vedtægter for L 90. Af formandens

besvarelse fremgår bl.a. følgende:

”

Du

har dernæst spurgt om, hvem der skal underskrive vedtægterne på kommunens

vegne. Du ved, at jeg over for L 90’s administration har givet udtryk

for, at

borgmestrene skal underskrive. Du mener, at det bør være

repræsentantsskabsmedlemmerne.

Hertil

kan jeg bemærke, at underskriften på de ændrede vedtægter er en formsag. De

nye

vedtægter gælder, når det kommunale fællesskab har gennemført den i

vedtægterne

fastsatte ændringsprocedure. I styrelseslovens § 32 er der fastsat regler om

underskrift på kommunens vegne. Reglerne handler ikke om, hvorledes

beslutningerne om indgåelse af aftaler m.v. skal træffes, men om hvorledes

man

i forhold til omverdenen tilkendegiver, at kommunen har forpligtet sig.

Bestemmelsen vedrører efter sit indhold køb og salg af fast ejendom,

låneoptagelse og garantistillelse. Efter vores mening anvendes reglen analogt

på andre tilfælde af indgåelse af forpligtelser, herunder underskrift på

fællesskabsvedtægter.

Jeg

må derfor fastholde min opfattelse: borgmesteren skal skrive under sammen med

den person, der er bemyndiget hertil af kommunalbestyrelsen – ofte

kommunaldirektøren.

Afslutningsvis

skal jeg bemærke, at disse linier er udtryk for min og medarbejdernes

retsopfattelse. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker en skriftlig vejledende

udtalelse fra tilsynsrådet, er i velkommen til at rette skriftlig henvendelse

hertil. Herefter vil henvendelsen blive behandlet på et møde i rådet.”

I

brev af 18. juni 2002 til Tilsynsrådet for Ringkøbing Amt anførte Vejle

Kommune, at det er kommunens opfattelse, at den kommunale styrelseslovs § 32

ikke finder anvendelse i forhold til de ændrede vedtægter for L 90. Vejle

Kommune anførte således, at den kommunale styrelseslovs § 32 efter kommunens

opfattelse alene er en legitimationsregel i forhold til visse retshandler,

hvorom kommunen har truffet beslutning.

I

brev af 21. juni 2002 til Tilsynsrådet for Ringkøbing Amt præciserede Vejle

Kommune sine synspunkter.

Af

Tilsynsrådet for Ringkøbing Amts udtalelse af 21. august 2002 fremgår bl.a.

følgende:

”Ifølge

styrelseslovens § 32 skal dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast

ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser underskrives

af

kommunalbestyrelsens formand eller næstformand (næstformænd) og en person,

der

er bemyndiget dertil af kommunalbestyrelsen.

Tilsynsrådet

kan tilslutte sig Vejle Kommunes synspunkt, hvorefter styrelseslovens § 32

alene omfatter en række dispositioner truffet af kommunalbestyrelsen.

Tilsynsrådet

er imidlertid af den opfattelse, at styrelseslovens § 32 kan anvendes analogt

i

forbindelse med underskrift af vedtægtsændringer for kommunale fællesskaber,

der er oprettet i henhold til styrelseslovens § 60, således at den

personkreds,

der er nævnt i styrelseslovens § 32 skal underskrive vedtægtsændringerne på

vegne af deltagerkommunerne.

Som

nævnt berører underskriften på de ny vedtægter ikke ændringernes gyldighed,

men

er en formalitet.

”

I

den anledning skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtale, at ministeriet

ikke er almindelig klageinstans i forhold til tilsynsrådene, men ministeriet

fører tilsyn med, at tilsynsrådene ikke tilsidesætter lovgivningen, og at

tilsynsrådenes udtalelse ikke er udtryk for en urigtig retsopfattelse eller

hviler på et urigtigt faktisk grundlag, jf. § 61 a i lov om kommunernes

styrelse.

Indenrigs-

og Sundhedsministeriet har forstået Tilsynsrådet for Ringkøbing Amts

udtalelse

af 21. august 2002 således, at det – uanset formuleringen ”kan

anvendes

analogt” – er tilsynsrådets opfattelse, at den kommunale

styrelseslovs § 32

finder analog anvendelse i forhold til vedtægtsændringer for kommunale

fællesskaber med den virkning, at det vil være i strid med lovgivningen,

såfremt borgmesteren og den i deltagerkommunen bemyndigede person ikke

underskriver ændringer af fællesskabets vedtægter.

Den

kommunale styrelseslovs § 32 har følgende ordlyd:

”Dokumenter

vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og

påtagelse

af garantiforpligtelser skal underskrives af kommunalbestyrelsens formand

eller

næstformand (næstformænd) og en person, der er bemyndiget dertil af

kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

I kommuner, der styres

efter reglerne i § 64 eller § 64 a, kan de dokumenter, der er nævnt i stk. 1,

tillige underskrives af magistratsmedlemmer eller udvalgsformænd og en

person,

der er bemyndiget dertil af kommunalbestyrelsen.”

Bestemmelsen

regulerer ikke kompetencen til at træffe beslutninger om de omhandlede

retshandler. Bestemmelsen er alene en legitimationsregel og har ikke

betydning

for spørgsmålet om gyldigheden af retshandlen.

Bestemmelsen

vedrører underskrivelse af slutsedler og skøder, herunder påtegninger på

skøder, men derimod ikke dokumenter vedrørende ekspeditioner, som nok har

sammenhæng med et konkret køb eller salg, men som ikke direkte regulerer

vilkårene for overdragelsen.

Se

hertil den kommenterede kommunale styrelseslov, 2000, side 151-152.

Ved

analogislutning forstås normalt, at en retsregel anvendes på tilfælde, der

ikke

omfattes af lovens ord, men af de samme grunde, som ligger bag ved

lovbestemmelsen. Anvendelsen af en analogislutning forudsætter således, dels

at

der ikke haves nogen anden lovregel, som afgør tilfældet, dels at der er

lighed

i årsagerne. Det vil sige, at man efter en sammenligning har fundet

tilstrækkeligt mange fællestræk eller en enkelt lighed, der er tilstrækkelig

væsentlig til at begrunde, at man betragter de to forhold som ens.

Spørgsmålet

om, hvornår en analogisering skal foretages, og hvornår den må afvises, må

således besvares med udgangspunkt i disse vage krav, og må bero på en

vurderende stillingtagen.

Se

hertil Juridisk Grundbog, 5. udgave, 1991, side 117, og Jens Evald,

Retskilderne og den juridiske metode, 2. udgave, 2000, side 56.

Det

er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at der ikke foreligger

sådanne fællestræk mellem de tilfælde, som efter ordlyden af den kommunale

styrelseslovs § 32 er omfattet af bestemmelsen - underskrivelse af slutsedler

og skøder vedrørende et konkret køb eller salg af kommunens faste ejendom,

optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser - og det tilfælde, hvor

der er truffet beslutning om ændring af et kommunalt fællesskabs vedtægter,

at

kravet om årsagernes lighed er opfyldt.

Efter

Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse kan den kommunale styrelseslovs

§

32 hverken anvendes direkte eller analogt i forbindelse med underskrift af

vedtægtsændringer for kommunale fællesskaber.

Det

har i den forbindelse efter ministeriets opfattelse ikke betydning, om

ændringerne alene er godkendt af det kommunale fællesskabs organer, eller om

ændringerne ligeledes er godkendt af deltagerkommunernes kommunalbestyrelser.

Indenrigs-

og Sundhedsministeriet har gjort Tilsynsrådet for Ringkøbing Amt opmærksom på

sin retsopfattelse ved kopi af dette brev.

Kopi

af dette brev er endvidere sendt til L 90.

Med

venlig hilsen

Christian

Schønau

Lignende dokumenter