Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges integrationskontrakter, tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere, som ikke er blevet aktiveret det seneste år, gentagen aktivering, særlig integrationsindsats, bortfald af kontanthjælp til hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget, styrket sygeopfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere og ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 1. marts
2006
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik
(Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse,
supplering af udlændinges integrationskontrakter, tilbud til kontant- og
starthjælpsmodtagere, som ikke er blevet aktiveret det seneste år, gentagen
aktivering, særlig integrationsindsats, bortfald af kontanthjælp til
hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget, styrket
sygeopfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere og ændring af
refusionsbestemmelserne for kontanthjælp m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæftigelsesministeren
har stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og 6-10, og Det Radikale Venstres medlem
af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3-5.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. november 2005 og var til 1.
behandling den 15. december 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Sammenhæng med andet lovforslag
Lovforslaget udgør sammen med lovforslag L 93, der behandles i Udvalget
for Udlændinge- og Integrationspolitik, udmøntningen af regeringens
integrationsplan »En ny chance til alle«.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Læs alt
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 19. oktober 2005 dette udkast
til
udvalget, jf. alm. del – bilag 24. Den 30. november 2005 sendte
beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til
udvalget. Integrationsministeren sendte den 6. december 2005 høringssvar og
høringsnotat vedrørende L 93 til udvalget. Den 6. december 2005 sendte
integrationsministeren UNHCR’s høringssvar på engelsk og den 20.
december 2005 dette
høringssvar i dansk oversættelse samt et notat herom til udvalget.
Teknisk gennemgang
Den 12. januar 2006 blev der afholdt et fælles møde mellem
udvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, hvor
beskæftigelsesministeren og integrationsministeren samt embedsmænd foretog en
teknisk gennemgang af lovforslaget og L 93.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 46 spørgsmål til beskæftigelsesministeren
og 2 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som
disse
har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministrenes svar herpå er
optrykt
i bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (V,
DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (S) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget. Men mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets
medlemmer af udvalget vil gerne være med til at sikre ordentlig integration.
Socialdemokratiet vil gerne være med til at stille krav til både indvandrere
og
danskere. Socialdemokratiet vil gerne være med til at stille krav til
kontanthjælpsmodtagere,
der har mulighed for at leve op til vores krav om at tage en uddannelse,
deltage i danskundervisning, deltage i aktivering eller at tage et arbejde.
Men
Socialdemokratiet vil ikke være med til at stille urimelige krav til svage
mennesker, der ikke har mulighed for at kunne klare de krav, som vi stiller
dem
over for. Integrationspolitikken skal indeholde både pligter og rettigheder
–
og den skal være rimelig og fair.
Efter Socialdemokratiets
opfattelse indeholder lovforslaget en række elementer, som Socialdemokratiet
støtter og som sagtens ville have kunnet samle et bredt flertal i
Folketinget:
–
At kommunerne skal
være med til at sikre, at unge mennesker, der kan blive optaget på og
gennemføre
en ungdomsuddannelse, faktisk kommer i gang med en sådan frem for at gå på
kontanthjælp.
–
At kommunerne nu
forpligtes til at aktivere alle kontanthjælpsmodtagere over 30 år med
aktivering,
der skal være med til at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet og væk fra
passiv forsørgelse.
–
At de kommunale refusionsprocenter
ændres vil forhåbentlig få kommunerne til at leve op til deres
lovgivningsmæssige forpligtigelser.
–
At den såkaldte
forklædeydelse afskaffes, fordi det ikke er rimeligt, at kommunerne »opgiver«
nogle borgere og overlader dem til en fuldstændig passiv lav forsørgelse.
Regeringen og Dansk
Folkeparti har imidlertid insisteret på, at lovforslaget også skulle medtage
de
svageste kontanthjælpsmodtagere, der ikke er arbejdsmarkedsparate, i kravet
om
300 timers beskæftigelse inden for 2 år for gifte kontanthjælpsmodtagere.
Socialdemokratiet mener,
at det er for vidtgående, at regeringen og Dansk Folkeparti insisterer på at
stille beskæftigelseskrav til nogle af samfundets svageste mennesker, der
ikke
har mulighed for at finde arbejde, og mennesker, der ifølge de kommunale
visitationsregler har så store problemer, at de ikke vil kunne håndtere et
arbejde, og som der ikke findes arbejde til.
Høringssvarene og
udvalgsbehandlingen har dokumenteret, at der er mennesker i den såkaldte
matchgruppe 4, der ikke er i stand til at få eller fastholde et arbejde.
Arbejdsgivere har endda
været ude og fortælle offentligt, at de ikke vil ansætte mennesker visiteret
i
matchgruppe 4 – heller ikke, hvis de fik dem gratis.
Socialdemokratiet vil ikke
støtte et lovforslag, der stiller krav til mennesker, som de på ingen måde
kan
honorere. Socialdemokratiet kan ikke støtte et forslag, som samtidig fjerner
indkomstgrundlaget fra disse mennesker.
Af høringssvarene og
udvalgsbehandlingen fremgår det også, at der ikke er den nødvendige
retssikkerhed
for mennesker, der vil blive rådighedsvurderet efter de nye
beskæftigelseskrav.
Borgerne får ret til at klage over, at de mister kontanthjælpen, men de har
ikke adgang til at klage over, at de bliver placeret i en given matchgruppe.
Det
betyder, at de ikke har klageadgang over en visitation, som har konsekvens i
forhold til, om de skal leve op til kravet om de 300 timer beskæftigelse.
Borgerne
kan ikke klage over visitationen, og det er jo til syvende og sidst den, der
afgør, om de ender med at miste kontanthjælpen.
Et
andet mindretal
i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet
vil dog stemme for de stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
i
udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for de
af Det Radikale Venstre og de af beskæftigelsesministeren under nr. 6-10
stillede ændringsforslag.
Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens
medlemmer af udvalget mener for det første, at lovforslaget helt overordnet
bygger på en principiel holdning om, at mennesker med anden etnisk baggrund
end
dansk ikke er ligeværdige, ikke fortjener samme vilkår som danske
statsborgere
og selv bærer det primære ansvar for den ulighed, der eksisterer i det delte
Danmark.
RV, SF og EL er dybt bekymret over, at den foreslåede »300-timers-regel«
fjerner forsørgelsesgrundlaget for en gruppe af borgere, der ikke har
mulighed
for at komme ud på arbejdsmarkedet. Regeringen forudsætter, at stort set alle
kan få 300 timers arbejde på 2 år; også de kontanthjælpsmodtagere, der ifølge
regeringens egen officielle definition vurderes at have
»så væsentlige begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at
den ledige ikke umiddelbart vil kunne indgå i jobfunktioner på det ordinære
arbejdsmarked«. Dermed fjerner regeringen den grundlovssikrede ret til hjælp
fra det offentlige til dem, »der ikke kan ernære sig eller sine«. På trods af
situationens alvor, kritik fra menneskerettighedseksperter og gentagne
forespørgsler
har regeringen nægtet at forholde sig til, hvor lidt disse mennesker kan leve
for, og hvilket forsørgelsesgrundlag borgerne har krav på.
RV, SF og EL mener for det andet, at 300-timers-reglen er en
ligestillingsmæssig katastrofe. Det Radikale Venstre mener, at
indvandrerkvindernes situation er den største ligestillingspolitiske
udfordring,
vi har i Danmark. Med 300-timers-reglen skaber regeringen imidlertid helt
bevidst en situation, hvor det netop er disse kvinder, der mister
kontanthjælpen og dermed retten og pligten til en aktivering, der kunne
bringe
dem tættere på arbejdsmarkedet. Regeringen sømmer kvinderne fast til
kødgryderne. For når kvinderne ikke har deres egne penge, så bliver de endnu
mere afhængige af deres mænd.
RV, SF og EL finder for det tredje, at reglen er et klart udtryk
for regeringens diskrimination af etniske minoriteter. 300-timers-reglen
rammer
nemlig kun ægtepar, mens samlevende fritages. Ægtepar, der vil undgå reglen,
kan dermed blot lade sig skille. For et familiesammenført ægtepar, hvis
opholdstilladelse
afhænger af ægteskabet, vil dette dog være forbundet med stor usikkerhed. At
denne generelle regelændring for alle ægtepar på kontanthjælp indgår i et
integrationsforlig viser de reelle hensigter bag forliget.
For det fjerde er RV, SF og EL en stærk modstander af, at reglen
giver borgerne incitamenter til at elendiggøre sig. Med 300-timers-reglen vil
det kunne betale sig at bringe sig selv længere fra arbejdsmarkedet, fordi de
allerdårligste er fritaget. Det er et helt forkert signal at sende. Vejen til
integration går netop igennem arbejdsmarkedet, og derfor skal der være støtte
og opbakning til de kontanthjælpsmodtagere, der ønsker at gøre en indsats for
at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
For det femte mener RV, SF og EL, at integration på
arbejdsmarkedet sikres ved at holde fokus på den enkeltes aktuelle behov,
ressourcer og begrænsninger. Derfor finder RV, SF og EL det grotesk, at der
ikke er nogen øvre tidsgrænse for, hvor længe ledige, der skiftevis befinder
sig
i matchgruppe 4 og 5, kan spare sammen til at blive ramt af
300-timers-reglen.
Det er vigtigt, at vi ikke bruger de lediges historie til straf, men støtter
dem i deres nuværende bestræbelser på at komme tættere på arbejdsmarkedet.
Endvidere stiller RV, SF og EL sig kritisk over for brugen af
matchgruppeværktøjet til at træffe retligt bindende afgørelser med.
Regeringen
bekræfter nemlig i svaret på spørgsmål 33, at det afhænger af den enkelte
sagsbehandlers eller anden aktørs skøn, om den ledige omfattes af 300-timers-
reglen. Dermed befinder den ledige, der i forvejen står i en svær situation
med
udsigt til at miste forsørgelsesgrundlaget, sig i realiteten i en situation
uden tilstrækkelig retssikkerhed.
RV, SF og EL’s fokus er at skabe social mobilitet, at få folk i
beskæftigelse og at bryde den negative sociale arv, og derfor ønskes en aktiv
indsats, fordi den virker. RV, SF og EL finder derfor, at de partier, der
ønsker 300-timers-reglen, i det mindste burde kunne stemme for de af Det
Radikale Venstre stillede ændringsforslag. Det foreslås, at det bliver muligt
for kommunerne at dispensere fra reglen, hvis en person objektivt, jævnfør
den
såkaldte matchplacering, aktivt har forbedret sine muligheder for at komme i
beskæftigelse, og at borgere, der rammes af 300-timers-reglen, får ret til at
modtage tilbud om aktivering, der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet.
Ligeledes foreslås, at de 300 timer opgøres for de seneste 24 måneder, og at
der derfor ikke skal optjenes 300 nye timer, for at en ægtefælle på
kontanthjælp
kan generhverve retten til støtte.
RV, SF og EL ønsker en massiv indsats
for at få unge med dansk og anden etnisk baggrund op på et højt
uddannelsesniveau. Men forslaget om uddannelsespligt, som alene
rettes mod unge på kontanthjælp, er næppe løsningen. Det store problem
er
frafaldet, og derfor bør støtte og vejledning styrkes. Forslaget om
uddannelsespligt risikerer blot at øge det store frafald, hvis ikke der er
tilstrækkelige
ressourcer til at støtte op om de unge, der påbegynder en uddannelse. RV, SF
og
EL noterer sig, at regeringen garanterer disse unge ret til
støtteforanstaltninger,
men er bekymret over, at der tilsyneladende ikke forudsættes et forøget
ressourcebehov som følge heraf. RV, SF og EL noterer sig, at regeringen via
svar på spørgsmål har garanteret, at adgangen til de to vigtige forberedende
forløb i produktionsskolerne og den forberedende voksenuddannelse ikke
påvirkes
af lovforslaget. Dette er afgørende, og præciseringen heraf bør nævnes
eksplicit i bekendtgørelsen, når reglen træder i kraft.
Endvidere kunne man ønske sig, at regeringen tog hånd om et
andet afgørende problem, der forhindrer mange unge med anden etnisk
baggrund i at gennemføre en uddannelse, nemlig diskriminationen i
forbindelse med praktik. Undervisningsministeriet har oplyst, at blot 5 pct.
af de eksisterende uddannelsesaftaler på erhvervsuddannelserne omfatter
indvandrere og efterkommere heraf, mens disse udgør ca. 20 pct. af de
praktikpladsløse og i december udtalte lederen af
automekanikeruddannelsen på Erhvervsskolen Hamlet i Hillerød, at når skolen
sender et nyt hold lærlinge ud i praktik efter grundforløbet, sidder der
altid en flok tilbage uden uddannelsesaftaler. »I ni ud af ti tilfælde er det
elever med anden etnisk baggrund, der sidder tilbage«. Tal, som BAT-kartellet
har offentliggjort i februar, afslører den samme diskrimination af unge med
anden etnisk baggrund inden for byggefagene. Disse forhold afhjælper
uddannelsespligten ingenlunde.
RV, SF og EL finder det endelig grotesk, at kommunen på ubestemt tid kan
gøre kontanthjælpen tilbagebetalingspligtig for unge, der springer fra en
uddannelse uden »rimelig« grund. Dette fører til en stigmatisering af de
svageste unge, som har brug for støtte og vejledning – ikke
en økonomisk pisk over hovedet.
RV, SF og EL mener, at
der er et stort behov for nye, personrettede initiativer, der kan fremme
integrationen af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. Derfor beklager RV,
SF
og EL, at integrationskontrakten ikke indeholder et eneste nyt initiativ
eller
aktivitet, men at der udelukkende er tale om, at et nyt bureaukrati i form af
et sagsomslag om allerede eksisterende aktiviteter.
RV, SF og EL beklager, at de kommunale sagsbehandlere nu skal
bruge tid på at indberette oplysninger til staten, som den allerede har i de
mangfoldige registre, der indberettes til under Integrationsministeriet og
Beskæftigelsesministeriet. Det er oplyst, at der afsættes 35 kr. pr. sag til
udarbejdelse af status på integrationskontrakterne, hvilket i sig selv er et
vidnesbyrd om det manglende potentiale i forslaget. RV, SF og EL finder det
ganske uklart, hvad konsekvenserne bliver for udlændinge, som ikke deltager
de
foreslåede 85 pct. i alle aktiviteter, men i øvrigt er velintegrerede.
RV, SF og EL frygter, at konsekvensen af denne yderligere
bureaukratisering af integrationsindsatsen bliver langsommere integration.
RV, SF og EL er til gengæld positive over for den såkaldte »nye
chance til alle«, hvor kommunerne skal vende bunken af sager, der har ligget
længe, for at få sat en indsats i gang. RV, SF og EL stiller sig dog kritisk
over for den komplicerede og administrativt tunge tilskudsmodel, der er en
del
af forslaget. RV, SF og EL mener, at det sender et meget uheldigt signal, at
de
kommuner, der hidtil har klaret indsatsen dårligst, får den største andel af
midlerne, mens de effektive kommuner, der lever op til lovens krav, straffes.
Endvidere konstaterer RV, SF og EL, at regeringen i sine svar har ladet
forstå,
at den ikke vil følge loven, for så vidt angår tildelingen af midler –
idet
fordelingen fastlægges før den 1. juli 2006, som er den dato, der fremgår af
lovforslaget.
RV, SF og EL kan ikke støtte lovforslaget, da den sociale og
ligestillingsmæssige slagside er så stor, at integrationen samlet set må
forventes at blive sat tilbage. Det Radikale Venstre har dog stillet tre
ændringsforslag, der tilsammen vil løse nogle af de mest åbenlyse problemer
med
300-timers-reglen, og RV, SF og EL håber, at flertallet bag
integrationsaftalen
vil støtte disse forbedringer.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, S, DF, KF og RV):
Til § 1
1)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 21 b
indsættes
som
stk. 5:
»Stk. 5.
Vurderer
kommunen, at der er risiko for, at den unge, som påbegynder en uddannelse
efter
stk. 4, kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skal
kommunen underrette uddannelsesinstitutionen om, at den unge efter § 21 b er
pålagt at påbegynde en uddannelse. Underretning kan ske uden samtykke fra den
unge.«
[Underretning af uddannelsesinstitutionen i særlige tilfælde]
2)
Nr.
5
udgår.
[Forslaget om særlige regler for en beskæftigelsesrettet
indsats for personer, der har særlig svært ved at blive integreret på
arbejdsmarkedet,
udgår]
Til § 2
Af
et
mindretal
(RV), tiltrådt af et
mindretal
(S, SF og EL):
3)
I det under
nr. 7
foreslåede
§ 13, stk.
9,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
»Kommunen kan endvidere efter en konkret vurdering bestemme, at
en ægtefælle, hvis arbejdsevne er så nedsat, at jobfunktioner, der er
forenelige med den pågældendes kompetencer og ressourcer, kun kan findes i et
meget begrænset omfang på det ordinære arbejdsmarked, og som aktivt har
deltaget i alle tilbudte beskæftigelsesfremmende aktiviteter og søgt relevant
arbejde på det ordinære arbejdsmarked, ikke er omfattet af stk. 8. Afgørelse
efter 2. pkt. træffes for 3 måneder ad gangen.«
[Mulighed for, at kommunen kan dispensere fra kravet om 300
timers arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder]
4)
I det under
nr. 7
foreslåede
§ 13, stk.
11, nr. 5,
indsættes efter »arbejdsmarked«: », og perioder, hvor kommunen
efter stk. 9, 2. pkt., har bestemt, at den pågældende ikke er omfattet af
stk.
8,«.
[Dispensationsperioder forlænger den periode, inden for hvilken
der skal dokumenteres 300 timers arbejde]
5)
I det under
nr. 7
foreslåede
§ 13, stk.
12,
udgår
2. pkt., og i stedet
indsættes:
»I perioden, indtil ægtefællen igen bliver berettiget til hjælp
efter 1. pkt., har ægtefællen ret til uden økonomisk støtte at deltage i
tilbud
efter reglerne i kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kommunen træffer efter et konkret skøn afgørelse om tilbud.«
[Retten til kontanthjælp generhverves, når ægtefællen kan
dokumentere 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24
måneder, uanset om timerne ligger før eller efter det tidspunkt, hvor retten
til hjælp ophørte, og ret til at deltage i tilbud uden økonomisk støtte for
en
ægtefælle, hvis hjælp er bortfaldet efter 300-timers-reglen]
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af
udvalget:
6)
I
nr. 19
indsættes efter den foreslåede affattelse af
§ 100, stk. 1,
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen
opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion efter stk. 1, herunder om,
hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
[Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte
regler om, hvornår kommunen kan få 65 pct. refusion af udgifterne til
kontant-
og starthjælp m.v. i aktive perioder]
Til § 3
7)
I
stk. 1
ændres »1. marts 2006« til: »1. april 2006«.
[Udskudt ikrafttræden]
8)
I
stk. 5
ændres »1. marts 2006 til 28. februar 2007« til: »den 1.
april 2006 til den 31. marts 2007«.
[Konsekvensændring som følge af udskudt ikrafttræden]
9)
I
stk. 6
ændres »den 1. marts 2007 til den 29. februar 2008« til: »den
1. april 2007 til den 31. marts 2008«.
[Konsekvensændring som følge af udskudt ikrafttræden]
10)
I
stk. 7
ændres »den 29. februar 2008« til: »den 31. marts 2008«.
[Konsekvensændring som følge af udskudt ikrafttræden]
Bemærkninger
Til nr. 1
Målgruppen for uddannelsesforslaget er unge, som kommunen har
vurderet er i stand til at kunne gennemføre en uddannelse på almindelige
vilkår. Disse unge forventes som udgangspunkt at kunne klare sig i det
ordinære
uddannelsessystem på lige fod med andre unge og med de muligheder for hjælp
og
vejledning, som der eksisterer i dag.
Det er imidlertid regeringens opfattelse, at der blandt disse
unge vil være nogle, der f.eks. på grund af sociale og psykiske
omstændigheder
– vil have større risiko end andre unge for at frafalde en uddannelse.
Det er
vigtigt, at også disse unge får de bedste betingelser for at gennemføre en
uddannelse.
Det foreslås derfor, at kommunen – når den pålægger en ung at
påbegynde en uddannelse – samtidig skal vurdere, om den unge har særlig
risiko
for ikke at kunne gennemføre uddannelsen. Hvis der er en sådan risiko,
forpligtes kommunen til at underrette den pågældende uddannelsesinstitution.
Formålet er at støtte disse unge i, at de fastholdes i
uddannelse, og at de – hvis de har valgt en forkert uddannelse –
påbegynder en
ny uddannelse, inden de falder fra.
Det foreslås, at underretningen uden nærmere begrundelse oplyser
om, at den unge forud for uddannelsesstart har været omfattet af et
uddannelsespålæg. Underretningen bør i overensstemmelse med god
forvaltningsskik så vidt muligt ske med samtykke fra den unge. Underretning
kan
dog ske uden den unges samtykke.
Det skal understreges, at de unge begynder uddannelsen på
ordinære vilkår, herunder de muligheder for støtte, vejledning og særlig
tilrettelæggelse samt uddannelsesstøtte m.v., som er indeholdt i reglerne om
de
enkelte uddannelser.
I de erhvervsrettede ungdomsuddannelser udarbejdes der ved
uddannelsens start en individuel udannelsesplan, som kan justeres undervejs i
forløbet, og som skal sikre, at eleven realistisk kan gennemføre uddannelsen.
Ved udarbejdelsen af planen og ved justeringen heraf vil der være mulighed
for
at tilpasse planen til elevens forudsætninger, herunder at yde ekstra støtte
og
vejledning til elever med særlige problemer.
Ved at foretage en underretning er der i forhold til elever, som
kommunen har givet underretning om, mulighed for i højere grad ved
udarbejdelsen af uddannelsesplanen og ved justeringen heraf at tilpasse
planen
til elevens forudsætninger, herunder at yde ekstra støtte og vejledning.
Støtten vil f.eks. kunne gå ud på at sikre, at den pågældende i givet fald i
stedet
for at falde fra fortsætter umiddelbart i en anden uddannelse.
Undervisningsministeriet vil som led i gennemførelsen af loven efterfølgende
foretage de nødvendige tilpasninger af reglerne om vejledning om
gennemførelse
af uddannelser på Undervisningsministeriets område, der omfatter både
ungdomsuddannelser og visse videregående uddannelser.
Hertil kommer, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne allerede
efter reglerne om vejledning om valg af uddannelse og erhverv er forpligtet
til
at underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) om, at den unge 1) er
optaget på uddannelsen, 2) ikke er mødt op ved undervisningens begyndelse
eller
3) står i risiko for at afbryde eller har afbrudt en uddannelse. Ved
indgåelse
og ophævelse af uddannelsesaftaler efter lov om erhvervsuddannelser
underretter
den skole, der foretager registreringen af uddannelsesaftalen eller
ophævelsen,
desuden UU herom.
UU forudsættes herefter at indgå i et nærmere samarbejde med
institutionen eller med andre offentlige myndigheder eller institutioner om
vejledning om den unges fortsatte uddannelse eller eventuelle beskæftigelse.
Undervisningsministeriet vil inddrage den foreslåede lovændring i kommende
ændringer af regler om Ungdommens Uddannelsesvejlednings virksomhed.
De statsligt regionale vejledningscentre for videregående
uddannelser samarbejder med uddannelsesinstitutioner og UU med henblik på at
gøre vejledningen synlig, gennemskuelig og let tilgængelig og med henblik på
at
sikre sammenhæng mellem uddannelses- og erhvervsvejledning og vejledning om
gennemførelse af den valgte uddannelse. Den foreslåede lovændring vil kunne
give anledning til senere regelændringer om denne virksomhed, hvis der i
praksis viser sig et behov herfor.
Forholdet til persondataloven
Kommunernes underretning af uddannelsesinstitutionerne er i
overensstemmelse med persondatalovens § 5, da underretningens formål er at
yde
ekstra støtte og vejledning, som kan sikre den unges forbliven i
uddannelsessystemet.
Efter persondatalovens § 6 vil underretningen kunne ske uden
samtykke.
Økonomiske
konsekvenser
Kommunernes udgifter ved at underrette uddannelsesstederne om de
unge, der kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen,
skønnes
at være marginale.
Til nr. 2
Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen vedrørende en særlige
beskæftigelsesrettet indsats for kontant- og starthjælpsmodtagere samt
forsikrede ledige udgår. Der er her lagt vægt på, at de hensyn, der var
tilsigtet med bemyndigelsen, vil blive tilgodeset ved den øvrige indsats, der
indgår i »En ny chance for alle«, som vil blive tilrettelagt på en sådan
måde,
at der tages effektivt hånd om de lediges særlige problemer, herunder
integrationsproblemer.
Der vil i den forbindelse sammen med arbejdsmarkedets parter og
KL (Kommunernes Landsforening) blive udviklet målrettede jobforløb, som kan
anvendes til en beskæftigelsesrettet indsats for personer, der har særlige
behov. Disse jobforløb vil blive fulgt under den landsdækkende indsats »En ny
chance for alle«. Erfaringerne herfra vil eventuelt blive benyttet til at
vurdere, om jobforløbene skal gøres lovpligtige.
Disse erfaringer vil også kunne blive anvendt i forhold til
forsikrede ledige, og da det formodes, at en større del af målgruppen vil
være
kontant- og starthjælpsmodtagere, er det vurderingen, at der ikke er behov
for,
at ministeren også kan fastsætte regler om en særlig beskæftigelsesrettet
indsats.
Hertil kommer, at forslaget – om ret og pligt til gentagen
aktivering for kontant- og starthjælpsmodtagere, der er over 30 år, og som
har
problemer ud over ledighed – skaber rammer for, at personer med
længerevarende
ledighed bag sig får en løbende og målrettet indsats og ikke overlades til
passiv forsørgelse.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget gives der mulighed for, at kommunen efter
en konkret, individuel vurdering kan bestemme, at en ægtefælle, hvis
arbejdsevne er så nedsat, at jobfunktioner, der er forenelige med den
pågældendes kompetencer og ressourcer, kun findes i et meget begrænset omfang
på det ordinære arbejdsmarked (personer, der ved kommunens vurdering af
beskæftigelsespotentialet er indplaceret i matchgruppe 4), ikke er omfattet
af
kravet om mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste
24 kalendermåneder. Det er en betingelse for at anvende
undtagelsesbestemmelsen,
at ægtefællen aktivt har deltaget i de beskæftigelsesfremmende aktiviteter,
som
kommunen eller AF har tilbudt, og at den pågældende har været aktivt
arbejdssøgende på områder, hvor der er mulighed for, at den pågældende kan
opnå
ordinær beskæftigelse. For at sikre, at den pågældende også fremadrettet
deltager aktivt i tilbud og er aktivt arbejdssøgende, foreslås det, at
kommunens afgørelse om undtagelse fra kravet om 300 timers ordinært og
ustøttet
arbejde inden for de seneste 24 måneder træffes for 3 måneder ad gangen, dvs.
at kommunen ved hver samtale i det individuelle kontaktforløb skal tage
stilling til, om ægtefællen fortsat opfylder betingelserne for at være
undtaget
fra kravet.
Til nr. 4
Det foreslås, at perioden på 24 måneder, inden for hvilken en
ægtefælle skal dokumentere 300 timers ordinært og ustøttet arbejde, forlænges
med perioder, hvor kommunen efter forslaget i nr. 1 har undtaget den
pågældende
fra kravet.
Herved sidestilles de pågældende perioder med perioder, hvor den
pågældendes arbejdsevne har været så begrænset, at vedkommende ikke har
kunnet
opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, jf. det foreslåede § 13,
stk.
9, 1. pkt. Forslaget betyder, at hvis personen senere forbedrer sit
beskæftigelsespotentiale og bliver omfattet af kravet om 300 timers arbejde,
vil dispensationsperioderne indgå som »døde perioder« i beregningen af »de
seneste 24 kalendermåneder«.
Til nr. 5
Med ændringsforslaget fjernes betingelsen i forslaget til § 13,
stk. 12, 2. pkt., om, at generhvervelse af retten til kontanthjælp
forudsætter,
at alle 300 timers ordinært og ustøttet arbejde skal ligge efter det
tidspunkt,
hvor hjælpen ophørte.
Ændringsforslaget indebærer, at en ægtefælle, der inden
ophørstidspunktet har haft f.eks. 100 timers ordinært og ustøttet arbejde,
igen
bliver berettiget til hjælp, hvis vedkommende opnår yderligere mindst 200
timers ordinært og ustøttet arbejde. Det er fortsat en betingelse, at de
sammenlagte 300 timers arbejde til enhver tid ligger inden for de seneste 24
kalendermåneder.
Med ændringsforslaget gives der mulighed for, at en ægtefælle,
hvis kontanthjælp er bortfaldet, fordi den pågældende ikke opfylder
betingelsen
om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 måneder,
fortsat har ret til at deltage i beskæftigelsesfremmende tilbud efter lov om
en
aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11, dog således at den pågældende
ikke modtager økonomisk støtte under deltagelsen. Der er derimod ikke pligt
til
at deltage i tilbud. Det forudsættes derfor, at ægtefællen aktivt anmoder
kommunen om at få adgang til tilbud. Det forudsættes ligeledes, at kommunen
vejleder ægtefællen om denne mulighed.
Retten til tilbud omfatter tilbud om vejledning og
opkvalificering samt tilbud om virksomhedspraktik efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11. Det er kommunen, der ud fra den
enkeltes ønsker og forudsætninger og under hensyn til arbejdsmarkedets behov
træffer afgørelse om tilbud, herunder om tilbuddets varighed og omfang.
Til nr. 6
Der er behov for at fastsætte regler om, hvilke krav kommunen
skal opfylde for at få 65 pct. i refusion af forsørgelsesydelsen under
aktivering, for at sikre, at aktiveringen har den nødvendige kvalitet.
Ordningen vil blive fulgt med henblik på at vurdere, om
ordningen har den tilsigtede virkning. Såfremt der måtte vise sig behov for
det, bør der være mulighed for at kunne tilpasse de krav, som kommunerne skal
opfylde for at få 65 pct. refusion.
Det foreslås derfor, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at staten refunderer 65
pct.
af kommunens udgifter til kontant- eller starthjælp, når den person, der
modtager hjælpen, deltager i revalidering eller forrevalidering efter kapitel
6
eller i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
På baggrund af bemyndigelsen vil der blive fastsat nærmer regler
om:
–
At det af kommunens
sag skal fremgå, at tilbud, der giver adgang til 65 pct. i refusion af
forsørgelsesydelsen,
opfylder de gældende krav i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats –
f.eks. at
det er beskrevet i og afgivet som led i udarbejdelse af en jobplan, eller at
tilbudet for kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år udgør mindst 30
timer
om ugen sammen med eventuel ordinær beskæftigelse m.fl.
–
At hvis kommunen
fastsætter, at aktivering for den enkelte kun skal ske i begrænset omfang
– f.eks.
under 10 timer om ugen i gennemsnit over en 4-ugers-periode – er det en
forudsætning for, at staten refunderer 65 pct. af forsørgelsesydelsen, at
kommunen kan godtgøre og dokumentere, at personen alene kan deltage i
aktivering i det angivne omfang.
–
At kommunerne således
fortsat kan give aktive tilbud i relativt få timer om ugen, f.eks. til
personer,
der har problemer ud over ledighed. Der kan f.eks. være tale om misbrugere
eller andre, som i en periode ikke kan deltage i længerevarende tilbud eller
aktiviteter. Det skal blot være dokumenteret, at den ledige kun kan magte et
beskedent antal timer om ugen.
–
At personer i
aktivering ved længerevarende fravær, herunder sygdom, f.eks. efter 2 ugers
sammenhængende fravær ikke længere anses for at være i et aktivt tilbud. Det
betyder, at personen anses for ophørt i tilbuddet med den virkning, at
refusionen for udgifter til kontant- og starthjælp herefter skal være på 35
pct.
Endelig vil det blive præciseret, at kommunen kun får 65 pct. i
refusion for den periode, som tilbuddet dækker. Er der f.eks. tale om et
tilbud
på 15 dage, er det kun for disse dage, at kommunen får 65 pct. i refusion af
forsørgelsesydelsen.
Den samlede administrative merudgift anslås til ca. 1 mio. kr.
årligt, som omfatter dels sagsbehandling i forbindelse med at dokumentere, at
aktiverede ikke kan klare aktivering i større omfang (ca. 0,7 mio. kr.), dels
ekstra udgifter til de kommunale revisorer (ca. 0,3 mio. kr.).
Til nr. 7
Med ændringsforslaget foreslås lovens ikrafttræden udskudt til
den 1. april 2006.
Til nr. 8-10
Ændringsforslagene er en konsekvens af forslaget om udskudt
ikrafttræden, jf. ændringsforslag nr. 7.
Charlotte Antonsen (V)
Erling Bonnesen (V)
fmd.
Tina Nedergaard (V)
Marion Pedersen (V)
Jens Vibjerg (V)
Bent Bøgsted (DF)
Colette L. Brix (DF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
Tom Behnke (KF)
Thomas Adelskov (S)
Kim Mortensen (S)
nfmd.
Jytte Andersen (S)
Anne-Marie Meldgaard (S)
Lone Møller (S)
Morten Østergaard (RV)
Ole Sohn (SF)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 89
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2
Høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren
3
Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren
4
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
5
Høringssvar fra UNHCR i dansk oversættelse og
høringsnotat herom, fra integrationsministeren
6
Teknisk gennemgang den 12. januar 2005
7
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
8
Kopi af svar på L 93 – svar på spm. 1-24, fra
integrationsministeren
9
Kopi af svar UUI L 93 – svar på spm. 25-34, fra
integrationsministeren
10
1. udkast til betænkning
11
Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
12
Notat om »En ny chance til alle«, fra
beskæftigelsesministeren
13
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 89
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om bistand til et ændringsforslag, som giver
kommunen dispensationsmulighed fra 300–timers-kravet for personer, der
stiger
i matchkategori, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvilke initiativer der vil blive igangsat for at
undgå at komme på kant med grundloven og FN-konventionen om økonomiske,
sociale og kulturelle rettigheder, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens
svar herpå
3
Spm., om det er hensigtsmæssigt, at kvinder fastholdes
som hjemmegående, når man tager i betragtning, at meningen med lovforslagene
bl.a. er at bidrage til respekt for ligestilling mellem kønnene i
indvandrermiljøerne,
jf. bemærkningerne til lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
4
Spm. om de ligestillingsmæssige konsekvenser for
forholdet mellem etniske minoriteter og etniske danskere af, at
300-timers-reglen
kun dækker ægtefæller, mens samlevende fritages, til
beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
5
Spm., om de, der mister retten til at modtage
forsørgelsesydelser efter 300-timers-reglen, stadig har ret til at deltage i
aktiveringstilbud, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm., om 300-timers-reglen primært forventes at ramme
etniske minoritetsægtepar, og om det er formålet med reglens indførelse, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm., om ægtefæller, der lader sig skille for i stedet at
indlede et ægteskabslignende forhold, ikke vil være omfattet af
300-timers-reglen,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvilke opholdsretlige konsekvenser de foreslåede
regler har, hvis et familiesammenført ægtepar vælger at blive skilt og optage
ægteskabslignende samliv, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
9
Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at
sikre kontanthjælpsmodtagernes retssikkerhed mht. indplacering i
matchkategorierne
1-5, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm., om det er ministerens opfattelse, at en
kontanthjælpsmodtagers chance for at erhverve 300 timers ordinært arbejde på
2 år, er upåvirket af personens arbejdsmarkedsmæssige match, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm., om der er eksempler på, at andre aktørers aflønning
afhænger af, om den ledige bevæger sig op eller ned i matchgruppesystemet,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvilke økonomiske konsekvenser 300-timers-reglen
vil have for ledige, der i løbet af perioden bevæger sig mellem matchgruppe 4
og 5, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm., om hvilke retssikkerhedsmæssige problemer det medfører,
at andre aktører ikke kan ændre en matchgruppevurdering, til
beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
14
Spm., om de foreløbige indrapporteringer af kommunernes
matchplacering af kontanthjælpsmodtagere giver grund til at ændre forslagets
økonomiske konsekvenser, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
15
Spm., om det er muligt at klage over afgørelsen til de
sociale nævn, når en ledig fratages kontanthjælpen efter 300-timers-reglen,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, efter hvilke kriterier en kommune skal vurdere,
hvorvidt en ung har en rimelig grund til at springe fra sin uddannelse, og om
hjælpen som følge heraf skal gøres tilbagebetalingspligtig (jf. § 21, stk.
4), til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm., om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget ingen
konsekvenser har for kommunernes brug af produktionsskoler og forberedende
voksenundervisning,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm., om regeringen kan garantere, at forslaget om
uddannelsesgaranti ikke vil medføre en forringelse af de særlige
foranstaltninger, som de relevante uddannelser yder unge med særlige behov,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at
tilskudsmodellen ikke bliver en form for omvendt resultatløn, der belønner de
kommuner, der ikke har levet op til lovens krav om gentagen aktivering, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm., om ministeren kan bekræfte, at tilskudsmodellen
ikke påvirker kommunernes mulighed for at hjemtage refusion for
aktiveringsindsatsen,
og at kommunerne dermed kompenseres to gange for aktiveringen, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvilke initiativer ministeren påtænker for at
undgå, at kommunerne undlader at anvende aktivering af kontanthjælpsmodtagere
for at få økonomisk kompensation, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
22
Spm. om, hvordan det sikres, at kampagnen »En ny chance
til alle« får den forventede effekt, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
23
Spm., om lovforslaget skærper behandlingspligten, og om
der er grænser for, hvilke behandlinger man kan tvinge modtagere af
offentlige
ydelser til at gennemgå, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
24
Spm., om kommunerne kan pålægge psykisk syge og
misbrugere at indgå i behandlingsforløb som betingelse for udbetaling af
kontanthjælpen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm., om lovforslaget indeholder tilstrækkelig
fleksibilitet til, at en banal forkølelse ikke skal udløse en selvstændig
vurdering af behovet for en sygeopfølgningsplan, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om, hvilke aktiviteter kommunerne skal afholde for
det beløb (1 mio. kr.), der ifølge lovforslaget er afsat til
integrationskontrakterne i 2006, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå
27
Spm., om integrationskontrakten ikke indeholder nye
initiativer, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om, hvilke nye aktiviteter integrationskontrakten
indeholder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm., om matchgruppe 5 er undtaget fra 300-timers-reglen,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om, hvor den nedre grænse for rådighedsbeløb går, og
ud fra hvilke kriterier rådighedsbeløbet er fastsat, til
beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
31
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, der sikrer, at borgere, der rammes af 300-timers-reglen, får
ret men ikke pligt til at deltage i aktivtilbud, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm., om familiesammenførte med mindst 2 års samliv kan
lade sig skille uden opholdsretslige konsekvenser for at undgå at blive
omfattet
af det objektive rådighedskriterium, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
33
Spm., om kommunerne og andre aktører visiterer ensartet
til matchkategorierne, og hvad det betyder for den lediges retsstilling, at
visitationsvejledningen ikke indeholder objektive kriterier, til
beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
34
Spm., om andre aktører, der matchgruppevurderer ledige,
vil blive omfattet af regler om journal- og notatpligt, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om, hvorfor matchgruppe 4 ikke er undtaget fra
lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om, hvorfor det er den af ægtefællerne, der er
længst fra arbejdsmarkedet, der mister retten til kontanthjælp og dermed
retten til aktivering, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
37
Spm. om, hvor længe en ledighedsperiode maksimalt kan
forlænges, samt hvordan skiftende ægteskabelige relationer kan påvirke retten
til kontanthjælp, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, som skal sikre, at det objektive rådighedskriterium anvendes
fortløbende over de seneste 24 måneder, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
39
Spm., om kommunernes sanktionsmuligheder ophører, når en
ledig er fyldt 25 år, herunder om 26-årige er omfattet af
tilbagebetalingspligten,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm., om unge kontanthjælpsmodtagere, der selv søger ind
på produktionsskole, ikke udsættes for sanktioner som følge af
uddannelsespligten,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om, hvad det økonomiske incitament og de ekstra
midler består i, når kommunerne ikke kompenseres mere end normalt, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om, hvorfor der ikke er valgt en model, hvor
kommuner modtager tilskud på baggrund af deres andel af
kontanthjælpsmodtagere over 30 år med andre problemer end ledighed, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm. om sagsbehandlerens fulde adgang til den lediges
fulde historik i kommunen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
44
Spm. om, hvorfor uddannelsesinstitutionen skal vide, at
nogle er i særlig risiko for at frafalde uddannelsen, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm., om kommunen kan pålægge en ung at tage en gymnasial
uddannelse, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
46
Spm., om ministeren er enig i besvarelsen af spm. 40, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm., om kontanthjælpsmodtagere, der søger FUV, kan
hindres heri eller sanktioneres herfor som følge af undervisningspligten, til
beskæftigelsesministeren og undervisningsministeren, og
beskæftigelsesministerens
svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
beskæftigelsesministeren og undervisningsministeren og disses svar herpå
Spørgsmålene er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 7:
Lovforslaget gælder kun for
ægtepar, mens de som lever sammen i ægteskabslignende forhold ikke er dækket
af
reglerne. Kan ministeren bekræfte, at ægtefæller der lader sig skille, for i
stedet at indlede et ægteskabslignende forhold, ikke vil være omfattet af
300-timers-reglen?
Svar:
Det kan bekræftes, at forslaget om bortfald af kontanthjælpen
til en ægtefælle, der ikke har haft 300 timers ordinært og ustøttet arbejde
inden for de seneste 24 måneder, kun gælder for gifte personer. Dette hænger
sammen med, at ægtefæller har gensidig forsørgelsespligt, og at den
pågældende
ægtefælle derfor fortsat er sikret et forsørgelsesgrundlag.
Spørgsmål 15:
Kan ministeren bekræfte, at det
er muligt at klage over afgørelsen, når en ledig fratages kontanthjælpen
efter
300-timers-reglen til de sociale nævn, herunder over den matchplacering, der
ligger til grund for afgørelsen? Ministeren bedes endvidere bekræfte, at
klagen
ikke har opsættende virkning på sagen, og oplyse hvor lang sagsbehandlingstid
en ledig, der har fået frataget kontanthjælpen, maksimalt kan påregne til
behandlingen af klagen.
Svar:
Jeg kan bekræfte, at en ægtefælle, hvis ret til kontanthjælp
bortfalder efter 300timersreglen, kan klage over kommunens afgørelse om
bortfald af hjælpen til det sociale nævn efter de almindeligt gældende regler
i
retssikkerhedslovens kapitel 10, jf. også mit svar til
Arbejdsmarkedsudvalget,
Alm. del. – spørgsmål 42.
Nævnets prøvelse omfatter alle retlige spørgsmål, der er af
betydning for personens ret til ydelsen, herunder om personens arbejdsevne er
så begrænset, at vedkommende er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i
forslaget
til § 13, stk. 9. I denne vurdering kan indgå, om den pågældende ægtefælles
arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på
det
ordinære arbejdsmarked, og dermed om den pågældende i stedet for at være
indplaceret i matchkategori 1, 2, 3 eller 4, burde have været placeret i
matchkategori
5.
At det er de almindeligt gældende regler i retssikkerhedslovens
kapitel 10, der finder anvendelse, indebærer, at klagen ikke har opsættende
virkning, jf. retssikkerhedslovens § 72.
Med hensyn til de gennemsnitlige sagsbehandlingstider i de
sociale nævn kan jeg henvise til min tidligere besvarelse til
Arbejdsmarkedsudvalget, Alm. del spørgsmål 22, hvoraf det fremgår, at den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid varierer fra nævn til nævn og ligger mellem
40 og knap 200 dage for sager inden for aktivlovens område.
Jeg vil dog her – ligesom i besvarelsen af Alm. del spørgsmål 42
- henvise til reglen i retssikkerhedslovens § 71, stk. 4, hvorefter der er
mulighed for en særlig hurtig sagsbehandling »i tilfælde, hvor der er tale om
en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er et
særligt
behov herfor«. Her kan formanden for nævnet træffe en foreløbig afgørelse,
der
snarest muligt skal behandles i et møde i nævnet.
Spørgsmål 18:
Kan regeringen garantere, at forslaget om uddannelsesgaranti
ikke vil medføre en forringelse af de særlige foranstaltninger, som de
relevante uddannelser yder unge med særlige behov - eksempelvis de tekniske
skolers såkaldte TEK1 støtte til elever med særlige behov, selvom målgruppen
må
forventes udvidet markant, hvis forslaget virker efter hensigten?
Svar:
Undervisningsministeriet
har oplyst, at elever, der optages i en erhvervsuddannelse, har krav på den
samme undervisning, herunder for eventuel specialpædagogisk støtte og anden
særlig tilrettelæggelse, uanset om eleven har været kontanthjælpsmodtager før
optagelsen i uddannelsen eller ikke.
Jeg kan henholde mig
hertil, idet jeg gør opmærksom på, at lovforslaget ikke indebærer ændringer
af
unges retsstilling i forhold til uddannelsesinstitutionerne men alene i
forhold
til betingelserne for udbetaling af kontanthjælp. Jeg bemærker yderligere, at
de unge, som efter forslaget får en ny tilskyndelse til at gennemføre en
uddannelse, er unge, som efter kommunens vurdering vil kunne gennemføre
uddannelsen efter reglerne for den pågældende uddannelse.
Spørgsmål 23:
Kommunerne har allerede hjemmel til (§ 11 i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område), at anmode personer, der søger
hjælp,
om at lade sig undersøge hos en læge, eller blive indlagt til observation og
behandling
som led i sagsbehandlingen. Skærper lovforslaget behandlingspligten, og er
der
grænser for hvilke behandlinger, man kan tvinge modtagere af offentlige
ydelser
til at gennemgå?
Svar:
Lovforslaget medfører ikke en skærpelse af pligten til at lade
sig behandle. Det er alene den behandling, der i mange år har kunnet være en
betingelse for at få hjælp, der kan stilles krav om. Behandlingen må på ingen
måde kunne medføre fare for liv eller førlighed.
Kommunen kan efter § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område anmode borgeren om at blive undersøgt
af en læge eller om at blive indlagt til observation og behandling, hvis
borgerens helbred har betydning for, om borgeren er berettiget til at få den
hjælp, som borgeren har søgt om. § 11, stk. 1, nr. 2, viderefører den
tidligere
gældende § 10, stk. 2.
Af bemærkningerne til den tidligere gældende § 10 fremgår, at
bestemmelsen svarer til bistandslovens § 17. Første led af bistandslovens §
17
havde følgende ordlyd: »Den myndighed, der behandler en sag efter denne lov,
kan pålægge den, der søger bistand, at medvirke til sagens oplysning,
herunder
ved at lade sig undersøge af en læge eller indlægge til observation og
behandling.« Af bemærkningerne til bistandslovens § 17 fremgår, at det
fastslås,
at den, der søger bistand, har pligt til at lade sig undersøge og behandle;
og
at tilsvarende bestemmelser findes i den (da)gældende lovgivning, samt at
formuleringen svarer til en bestemmelse i loven om den sociale ankestyrelse
(§ 8).
Der vil typisk være tale om en undersøgelse hos en praktiserende
læge, som regel ansøgerens egen læge. Undersøgelse hos en eller flere
speciallæger kan også være relevant.
Spørgsmål 25:
KL påpeger i deres høringssvar, at kravet om vurdering af
behovet for en sygeopfølgning skal afklares umiddelbart efter, at kommunen er
blevet bekendt med sygdommen, vil give unødigt administrativt bøvl.
Indeholder
lovforslaget efter ministerens opfattelse tilstrækkelig fleksibilitet til, at
en banal forkølelse ikke skal udløse en selvstændig vurdering af behovet for
en
sygeopfølgningsplan?
Svar:
Der ligger i lovforslaget en pligt for kommunen til at vurdere,
om der skal ske yderligere, når kommunen bliver bekendt med en
hjælpsmodtagers
sygdom.
Ved en banal forkølelse vil vurderingen ikke være omfattende.
Den blotte konstatering af, at der er tale om en sygdom af meget kort
varighed,
vil i langt de fleste tilfælde føre til, at kommunen umiddelbart kan notere i
sagen, at kommunen på grundlag af sygdommens karakter og forventede varighed
har vurderet, at der ikke er behov for en sygeopfølgningsplan.
En banal forkølelse vil således udløse en vurdering af behovet
for en sygeopfølgningsplan, men næppe en vurdering af omfattende karakter.
Det er forholdene i den enkelte sag, der vil være styrende for,
hvor omfattende kommunens vurdering af behovet for en sygeopfølgningsplan
skal
være. Det er kommunens pligt at sørge for, at der er de tilstrækkelige
oplysninger til, at kommunen kan foretage vurderingen af behovet for en
sygeopfølgningsplan.
Der er ikke i lovforslaget opstillet formkrav til kommunens
vurdering af behovet for en sygeopfølgningsplan, udover at kommunen
selvfølgelig skal notere i den enkelte sag, at den har foretaget en
vurdering.
Jeg finder derfor, at der er tilstrækkelig fleksibilitet i lovforslaget til,
at
banale hverdagssygdomme ikke bevirker unødigt administrativt arbejde i
kommunen.
Spørgsmål 34:
Ministeren bedes redegøre for om andre aktører, der
matchgruppevurderer ledige vil blive omfattet af regler om journal- og
notatpligt således, at de kan efterkomme eventuelle forespørgsler om
aktindsigt.
Svar:
Hvis en anden aktør
udfører opgaver for kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en
aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om
social
service, er den anden aktør omfattet af forvaltningsloven og
offentlighedsloven, herunder notatpligten, i forhold til den opgave denne
udfører, jf. § 43 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Spørgsmål 40:
Ministeren bedes i forlængelse af svaret på spørgsmål 17 bekræfte, at unge
kontanthjælpsmodtagere, der selv søger ind på en produktionsskole, hverken
forhindres eller udsættes for sanktioner som følge af uddannelsespligten.
Hvis ministeren ikke kan bekræfte dette anmodes om teknisk bistand til et
ændringsforslag, som sikrer, at unge, som selv har søgt ind på
produktionsskole eller FVU, hverken forhindres heri eller sanktioneres
herfor, som følge af uddannelsespligten.
Svar:
Mulighederne for produktionsskoleforløb påvirkes ikke af forslaget om, at
unge kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år skal have en uddannelse.
Under henvisning til tidligere svar kan jeg bekræfte, at uddannelsesforslaget
ikke forhindrer unge i selv at søge ind på en produktionsskole, ligesom
forslaget ikke indebærer, at unge, der søger ind på
og optages på en produktionsskole, udsættes for sanktioner som følge af
forslaget.
Spørgsmål 46:
Ministeren bedes oplyse om han er enig i nedenstående svar på
spørgsmål 40, som beskæftigelsesministeren har sendt til udvalget.
Spørgsmål nr. 40:
Ministeren bedes i forlængelse af svaret på spørgsmål 17
bekræfte, at unge kontanthjælpsmodtagere, der selv søger ind på en
produktionsskole, hverken forhindres eller udsættes for sanktioner som følge
af
uddannelsespligten. Hvis ministeren ikke kan bekræfte dette anmodes om
teknisk
bistand til et ændringsforslag, som sikrer, at unge, som selv har søgt ind på
produktionsskole eller FVU, hverken forhindres heri eller sanktioneres
herfor,
som følge af uddannelsespligten.
Svar:
Mulighederne for produktionsskoleforløb påvirkes ikke af
forslaget om, at unge kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år skal have
en
uddannelse. Under henvisning til tidligere svar kan jeg bekræfte, at
uddannelsesforslaget ikke forhindrer unge i selv at søge ind på en
produktionsskole, ligesom forslaget ikke indebærer, at unge, der søger ind på
og optages på en produktionsskole, udsættes for sanktioner som følge af
forslaget
.
Svar:
Jeg kan i det hele henholde mig til beskæftigelsesministerens
svar.
Før en produktionsskole
kan optage en ung med statstilskud, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning
have
vurderet, at den unge er omfattet af produktionsskolernes målgruppe.
Produktionsskolernes målgruppe er i lov om produktionsskoler
defineret som unge under 25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse,
og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan
uddannelse, eller som har afbrudt en ungdomsuddannelse.
Lovforslaget indebærer ingen ændring af produktionsskoleloven.
Spørgsmål 47:
Kan ministrene i forlængelse af svarene på spørgsmål 40 og 46
bekræfte, at unge kontanthjælpsmodtagere der søger Forberedende
Voksenundervisning ikke forhindres heri eller sanktioneres som følge af
uddannelsespligten?
Svar:
Formålet med forberedende voksenundervisning (FVU) er at give
voksne, der er fyldt 18 år, og som har forudsætninger for at følge
undervisningen med udbytte, muligheder for at forbedre og supplere deres
grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling
(FVU-læsning) og talforståelse, regning og basale matematiske begreber
(FVU-matematik) med henblik på videre uddannelse samt at styrke voksnes
forudsætninger for aktiv medvirken i alle sider af samfundslivet.
FVU er ikke omfattet af den gruppe af uddannelser, som kommunen
efter uddannelsesforslaget kan pålægge en ung at søge ind på, da FVU -
ligesom
produktionsskoleforløb – hverken giver studie- eller erhvervskompetence.
Unge omfattet af forslaget vil fortsat kunne deltage i FVU efter
de eksisterende regler herom uden at blive udsat for sanktioner. Kommunerne
har
også fortsat mulighed for at give FVU som tilbud til unge, der ikke vurderes
at
kunne gennemføre en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende
uddannelse, jf. den foreslåede § 21 b. Det svarer til, hvad der gælder for
unges deltagelse i produktionsskoleforløb, og der henvises derfor til de
tidligere afgivne svar herom.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (30. november 2005) - L 89 Retsinformation · 30. november 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges integrationskontrakter, tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere som ikke er blevet aktiveret det seneste år, gentagen aktivering, særlig integrationsindsats, bortfald af kontanthjælp til hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget, styrket sygeopfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere og ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp mv.) Retsinformation · 30. november 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges integrationskontrakter, tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere, som ikke er blevet aktiveret det seneste år, gentagen aktivering, særlig integrationsindsats, bortfald af kontanthjælp til hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget, styrket sygeopfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere og ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp m.v.) Retsinformation · 22. marts 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om integration af udlændinge i Danmark, lov om statens voksenuddannelsesstøtte og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Velfærdsreformen - forstærket indsats for at nedbringe ledigheden m.v.) Retsinformation · 13. december 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (Afbureaukratisering af reglerne om aktivering af unge, sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere og målretning af aktiveringsindsatsen m.v.) Retsinformation · 1. april 2009
- Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Aktiv beskæftigelsesindsats over for unge, lovfæstelse af voksenlærlingeordningen, forenkling af opgørelse af sammenlagt ledighed m.v.) Retsinformation · 4. marts 2010