Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges integrationskontrakter, tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere, som ikke er blevet aktiveret det seneste år, gentagen aktivering, særlig integrationsindsats, bortfald af kontanthjælp til hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget, styrket sygeopfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere og ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp m.v.)

2005/1 BTL 89Betænkning over lovforslagFolketinget10. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 1. marts

2006

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

(Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse,

supplering af udlændinges integrationskontrakter, tilbud til kontant- og

starthjælpsmodtagere, som ikke er blevet aktiveret det seneste år, gentagen

aktivering, særlig integrationsindsats, bortfald af kontanthjælp til

hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget, styrket

sygeopfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere og ændring af

refusionsbestemmelserne for kontanthjælp m.v.)

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæftigelsesministeren

har stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og 6-10, og Det Radikale Venstres medlem

af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3-5.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. november 2005 og var til 1.

behandling den 15. december 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Sammenhæng med andet lovforslag

Lovforslaget udgør sammen med lovforslag L 93, der behandles i Udvalget

for Udlændinge- og Integrationspolitik, udmøntningen af regeringens

integrationsplan »En ny chance til alle«.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Læs alt

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 19. oktober 2005 dette udkast

til

udvalget, jf. alm. del – bilag 24. Den 30. november 2005 sendte

beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til

udvalget. Integrationsministeren sendte den 6. december 2005 høringssvar og

høringsnotat vedrørende L 93 til udvalget. Den 6. december 2005 sendte

integrationsministeren UNHCR’s høringssvar på engelsk og den 20.

december 2005 dette

høringssvar i dansk oversættelse samt et notat herom til udvalget.

Teknisk gennemgang

Den 12. januar 2006 blev der afholdt et fælles møde mellem

udvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, hvor

beskæftigelsesministeren og integrationsministeren samt embedsmænd foretog en

teknisk gennemgang af lovforslaget og L 93.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 46 spørgsmål til beskæftigelsesministeren

og 2 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som

disse

har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministrenes svar herpå er

optrykt

i bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget (V,

DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (S) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget. Men mindretallet

vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets

medlemmer af udvalget vil gerne være med til at sikre ordentlig integration.

Socialdemokratiet vil gerne være med til at stille krav til både indvandrere

og

danskere. Socialdemokratiet vil gerne være med til at stille krav til

kontanthjælpsmodtagere,

der har mulighed for at leve op til vores krav om at tage en uddannelse,

deltage i danskundervisning, deltage i aktivering eller at tage et arbejde.

Men

Socialdemokratiet vil ikke være med til at stille urimelige krav til svage

mennesker, der ikke har mulighed for at kunne klare de krav, som vi stiller

dem

over for. Integrationspolitikken skal indeholde både pligter og rettigheder

–

og den skal være rimelig og fair.

Efter Socialdemokratiets

opfattelse indeholder lovforslaget en række elementer, som Socialdemokratiet

støtter og som sagtens ville have kunnet samle et bredt flertal i

Folketinget:

–

At kommunerne skal

være med til at sikre, at unge mennesker, der kan blive optaget på og

gennemføre

en ungdomsuddannelse, faktisk kommer i gang med en sådan frem for at gå på

kontanthjælp.

–

At kommunerne nu

forpligtes til at aktivere alle kontanthjælpsmodtagere over 30 år med

aktivering,

der skal være med til at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet og væk fra

passiv forsørgelse.

–

At de kommunale refusionsprocenter

ændres vil forhåbentlig få kommunerne til at leve op til deres

lovgivningsmæssige forpligtigelser.

–

At den såkaldte

forklædeydelse afskaffes, fordi det ikke er rimeligt, at kommunerne »opgiver«

nogle borgere og overlader dem til en fuldstændig passiv lav forsørgelse.

Regeringen og Dansk

Folkeparti har imidlertid insisteret på, at lovforslaget også skulle medtage

de

svageste kontanthjælpsmodtagere, der ikke er arbejdsmarkedsparate, i kravet

om

300 timers beskæftigelse inden for 2 år for gifte kontanthjælpsmodtagere.

Socialdemokratiet mener,

at det er for vidtgående, at regeringen og Dansk Folkeparti insisterer på at

stille beskæftigelseskrav til nogle af samfundets svageste mennesker, der

ikke

har mulighed for at finde arbejde, og mennesker, der ifølge de kommunale

visitationsregler har så store problemer, at de ikke vil kunne håndtere et

arbejde, og som der ikke findes arbejde til.

Høringssvarene og

udvalgsbehandlingen har dokumenteret, at der er mennesker i den såkaldte

matchgruppe 4, der ikke er i stand til at få eller fastholde et arbejde.

Arbejdsgivere har endda

været ude og fortælle offentligt, at de ikke vil ansætte mennesker visiteret

i

matchgruppe 4 – heller ikke, hvis de fik dem gratis.

Socialdemokratiet vil ikke

støtte et lovforslag, der stiller krav til mennesker, som de på ingen måde

kan

honorere. Socialdemokratiet kan ikke støtte et forslag, som samtidig fjerner

indkomstgrundlaget fra disse mennesker.

Af høringssvarene og

udvalgsbehandlingen fremgår det også, at der ikke er den nødvendige

retssikkerhed

for mennesker, der vil blive rådighedsvurderet efter de nye

beskæftigelseskrav.

Borgerne får ret til at klage over, at de mister kontanthjælpen, men de har

ikke adgang til at klage over, at de bliver placeret i en given matchgruppe.

Det

betyder, at de ikke har klageadgang over en visitation, som har konsekvens i

forhold til, om de skal leve op til kravet om de 300 timer beskæftigelse.

Borgerne

kan ikke klage over visitationen, og det er jo til syvende og sidst den, der

afgør, om de ender med at miste kontanthjælpen.

Et

andet mindretal

i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet

vil dog stemme for de stillede ændringsforslag.

Et

tredje mindretal

i

udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for de

af Det Radikale Venstre og de af beskæftigelsesministeren under nr. 6-10

stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens

medlemmer af udvalget mener for det første, at lovforslaget helt overordnet

bygger på en principiel holdning om, at mennesker med anden etnisk baggrund

end

dansk ikke er ligeværdige, ikke fortjener samme vilkår som danske

statsborgere

og selv bærer det primære ansvar for den ulighed, der eksisterer i det delte

Danmark.

RV, SF og EL er dybt bekymret over, at den foreslåede »300-timers-regel«

fjerner forsørgelsesgrundlaget for en gruppe af borgere, der ikke har

mulighed

for at komme ud på arbejdsmarkedet. Regeringen forudsætter, at stort set alle

kan få 300 timers arbejde på 2 år; også de kontanthjælpsmodtagere, der ifølge

regeringens egen officielle definition vurderes at have

»så væsentlige begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at

den ledige ikke umiddelbart vil kunne indgå i jobfunktioner på det ordinære

arbejdsmarked«. Dermed fjerner regeringen den grundlovssikrede ret til hjælp

fra det offentlige til dem, »der ikke kan ernære sig eller sine«. På trods af

situationens alvor, kritik fra menneskerettighedseksperter og gentagne

forespørgsler

har regeringen nægtet at forholde sig til, hvor lidt disse mennesker kan leve

for, og hvilket forsørgelsesgrundlag borgerne har krav på.

RV, SF og EL mener for det andet, at 300-timers-reglen er en

ligestillingsmæssig katastrofe. Det Radikale Venstre mener, at

indvandrerkvindernes situation er den største ligestillingspolitiske

udfordring,

vi har i Danmark. Med 300-timers-reglen skaber regeringen imidlertid helt

bevidst en situation, hvor det netop er disse kvinder, der mister

kontanthjælpen og dermed retten og pligten til en aktivering, der kunne

bringe

dem tættere på arbejdsmarkedet. Regeringen sømmer kvinderne fast til

kødgryderne. For når kvinderne ikke har deres egne penge, så bliver de endnu

mere afhængige af deres mænd.

RV, SF og EL finder for det tredje, at reglen er et klart udtryk

for regeringens diskrimination af etniske minoriteter. 300-timers-reglen

rammer

nemlig kun ægtepar, mens samlevende fritages. Ægtepar, der vil undgå reglen,

kan dermed blot lade sig skille. For et familiesammenført ægtepar, hvis

opholdstilladelse

afhænger af ægteskabet, vil dette dog være forbundet med stor usikkerhed. At

denne generelle regelændring for alle ægtepar på kontanthjælp indgår i et

integrationsforlig viser de reelle hensigter bag forliget.

For det fjerde er RV, SF og EL en stærk modstander af, at reglen

giver borgerne incitamenter til at elendiggøre sig. Med 300-timers-reglen vil

det kunne betale sig at bringe sig selv længere fra arbejdsmarkedet, fordi de

allerdårligste er fritaget. Det er et helt forkert signal at sende. Vejen til

integration går netop igennem arbejdsmarkedet, og derfor skal der være støtte

og opbakning til de kontanthjælpsmodtagere, der ønsker at gøre en indsats for

at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

For det femte mener RV, SF og EL, at integration på

arbejdsmarkedet sikres ved at holde fokus på den enkeltes aktuelle behov,

ressourcer og begrænsninger. Derfor finder RV, SF og EL det grotesk, at der

ikke er nogen øvre tidsgrænse for, hvor længe ledige, der skiftevis befinder

sig

i matchgruppe 4 og 5, kan spare sammen til at blive ramt af

300-timers-reglen.

Det er vigtigt, at vi ikke bruger de lediges historie til straf, men støtter

dem i deres nuværende bestræbelser på at komme tættere på arbejdsmarkedet.

Endvidere stiller RV, SF og EL sig kritisk over for brugen af

matchgruppeværktøjet til at træffe retligt bindende afgørelser med.

Regeringen

bekræfter nemlig i svaret på spørgsmål 33, at det afhænger af den enkelte

sagsbehandlers eller anden aktørs skøn, om den ledige omfattes af 300-timers-

reglen. Dermed befinder den ledige, der i forvejen står i en svær situation

med

udsigt til at miste forsørgelsesgrundlaget, sig i realiteten i en situation

uden tilstrækkelig retssikkerhed.

RV, SF og EL’s fokus er at skabe social mobilitet, at få folk i

beskæftigelse og at bryde den negative sociale arv, og derfor ønskes en aktiv

indsats, fordi den virker. RV, SF og EL finder derfor, at de partier, der

ønsker 300-timers-reglen, i det mindste burde kunne stemme for de af Det

Radikale Venstre stillede ændringsforslag. Det foreslås, at det bliver muligt

for kommunerne at dispensere fra reglen, hvis en person objektivt, jævnfør

den

såkaldte matchplacering, aktivt har forbedret sine muligheder for at komme i

beskæftigelse, og at borgere, der rammes af 300-timers-reglen, får ret til at

modtage tilbud om aktivering, der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet.

Ligeledes foreslås, at de 300 timer opgøres for de seneste 24 måneder, og at

der derfor ikke skal optjenes 300 nye timer, for at en ægtefælle på

kontanthjælp

kan generhverve retten til støtte.

RV, SF og EL ønsker en massiv indsats

for at få unge med dansk og anden etnisk baggrund op på et højt

uddannelsesniveau. Men forslaget om uddannelsespligt, som alene

rettes mod unge på kontanthjælp, er næppe løsningen. Det store problem

er

frafaldet, og derfor bør støtte og vejledning styrkes. Forslaget om

uddannelsespligt risikerer blot at øge det store frafald, hvis ikke der er

tilstrækkelige

ressourcer til at støtte op om de unge, der påbegynder en uddannelse. RV, SF

og

EL noterer sig, at regeringen garanterer disse unge ret til

støtteforanstaltninger,

men er bekymret over, at der tilsyneladende ikke forudsættes et forøget

ressourcebehov som følge heraf. RV, SF og EL noterer sig, at regeringen via

svar på spørgsmål har garanteret, at adgangen til de to vigtige forberedende

forløb i produktionsskolerne og den forberedende voksenuddannelse ikke

påvirkes

af lovforslaget. Dette er afgørende, og præciseringen heraf bør nævnes

eksplicit i bekendtgørelsen, når reglen træder i kraft.

Endvidere kunne man ønske sig, at regeringen tog hånd om et

andet afgørende problem, der forhindrer mange unge med anden etnisk

baggrund i at gennemføre en uddannelse, nemlig diskriminationen i

forbindelse med praktik. Undervisningsministeriet har oplyst, at blot 5 pct.

af de eksisterende uddannelsesaftaler på erhvervsuddannelserne omfatter

indvandrere og efterkommere heraf, mens disse udgør ca. 20 pct. af de

praktikpladsløse og i december udtalte lederen af

automekanikeruddannelsen på Erhvervsskolen Hamlet i Hillerød, at når skolen

sender et nyt hold lærlinge ud i praktik efter grundforløbet, sidder der

altid en flok tilbage uden uddannelsesaftaler. »I ni ud af ti tilfælde er det

elever med anden etnisk baggrund, der sidder tilbage«. Tal, som BAT-kartellet

har offentliggjort i februar, afslører den samme diskrimination af unge med

anden etnisk baggrund inden for byggefagene. Disse forhold afhjælper

uddannelsespligten ingenlunde.

RV, SF og EL finder det endelig grotesk, at kommunen på ubestemt tid kan

gøre kontanthjælpen tilbagebetalingspligtig for unge, der springer fra en

uddannelse uden »rimelig« grund. Dette fører til en stigmatisering af de

svageste unge, som har brug for støtte og vejledning – ikke

en økonomisk pisk over hovedet.

RV, SF og EL mener, at

der er et stort behov for nye, personrettede initiativer, der kan fremme

integrationen af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. Derfor beklager RV,

SF

og EL, at integrationskontrakten ikke indeholder et eneste nyt initiativ

eller

aktivitet, men at der udelukkende er tale om, at et nyt bureaukrati i form af

et sagsomslag om allerede eksisterende aktiviteter.

RV, SF og EL beklager, at de kommunale sagsbehandlere nu skal

bruge tid på at indberette oplysninger til staten, som den allerede har i de

mangfoldige registre, der indberettes til under Integrationsministeriet og

Beskæftigelsesministeriet. Det er oplyst, at der afsættes 35 kr. pr. sag til

udarbejdelse af status på integrationskontrakterne, hvilket i sig selv er et

vidnesbyrd om det manglende potentiale i forslaget. RV, SF og EL finder det

ganske uklart, hvad konsekvenserne bliver for udlændinge, som ikke deltager

de

foreslåede 85 pct. i alle aktiviteter, men i øvrigt er velintegrerede.

RV, SF og EL frygter, at konsekvensen af denne yderligere

bureaukratisering af integrationsindsatsen bliver langsommere integration.

RV, SF og EL er til gengæld positive over for den såkaldte »nye

chance til alle«, hvor kommunerne skal vende bunken af sager, der har ligget

længe, for at få sat en indsats i gang. RV, SF og EL stiller sig dog kritisk

over for den komplicerede og administrativt tunge tilskudsmodel, der er en

del

af forslaget. RV, SF og EL mener, at det sender et meget uheldigt signal, at

de

kommuner, der hidtil har klaret indsatsen dårligst, får den største andel af

midlerne, mens de effektive kommuner, der lever op til lovens krav, straffes.

Endvidere konstaterer RV, SF og EL, at regeringen i sine svar har ladet

forstå,

at den ikke vil følge loven, for så vidt angår tildelingen af midler –

idet

fordelingen fastlægges før den 1. juli 2006, som er den dato, der fremgår af

lovforslaget.

RV, SF og EL kan ikke støtte lovforslaget, da den sociale og

ligestillingsmæssige slagside er så stor, at integrationen samlet set må

forventes at blive sat tilbage. Det Radikale Venstre har dog stillet tre

ændringsforslag, der tilsammen vil løse nogle af de mest åbenlyse problemer

med

300-timers-reglen, og RV, SF og EL håber, at flertallet bag

integrationsaftalen

vil støtte disse forbedringer.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, S, DF, KF og RV):

Til § 1

1)

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 21 b

indsættes

som

stk. 5:

»Stk. 5.

Vurderer

kommunen, at der er risiko for, at den unge, som påbegynder en uddannelse

efter

stk. 4, kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skal

kommunen underrette uddannelsesinstitutionen om, at den unge efter § 21 b er

pålagt at påbegynde en uddannelse. Underretning kan ske uden samtykke fra den

unge.«

[Underretning af uddannelsesinstitutionen i særlige tilfælde]

2)

Nr.

5

udgår.

[Forslaget om særlige regler for en beskæftigelsesrettet

indsats for personer, der har særlig svært ved at blive integreret på

arbejdsmarkedet,

udgår]

Til § 2

Af

et

mindretal

(RV), tiltrådt af et

mindretal

(S, SF og EL):

3)

I det under

nr. 7

foreslåede

§ 13, stk.

9,

indsættes som

2.

og

3. pkt.:

»Kommunen kan endvidere efter en konkret vurdering bestemme, at

en ægtefælle, hvis arbejdsevne er så nedsat, at jobfunktioner, der er

forenelige med den pågældendes kompetencer og ressourcer, kun kan findes i et

meget begrænset omfang på det ordinære arbejdsmarked, og som aktivt har

deltaget i alle tilbudte beskæftigelsesfremmende aktiviteter og søgt relevant

arbejde på det ordinære arbejdsmarked, ikke er omfattet af stk. 8. Afgørelse

efter 2. pkt. træffes for 3 måneder ad gangen.«

[Mulighed for, at kommunen kan dispensere fra kravet om 300

timers arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder]

4)

I det under

nr. 7

foreslåede

§ 13, stk.

11, nr. 5,

indsættes efter »arbejdsmarked«: », og perioder, hvor kommunen

efter stk. 9, 2. pkt., har bestemt, at den pågældende ikke er omfattet af

stk.

8,«.

[Dispensationsperioder forlænger den periode, inden for hvilken

der skal dokumenteres 300 timers arbejde]

5)

I det under

nr. 7

foreslåede

§ 13, stk.

12,

udgår

2. pkt., og i stedet

indsættes:

»I perioden, indtil ægtefællen igen bliver berettiget til hjælp

efter 1. pkt., har ægtefællen ret til uden økonomisk støtte at deltage i

tilbud

efter reglerne i kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunen træffer efter et konkret skøn afgørelse om tilbud.«

[Retten til kontanthjælp generhverves, når ægtefællen kan

dokumentere 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24

måneder, uanset om timerne ligger før eller efter det tidspunkt, hvor retten

til hjælp ophørte, og ret til at deltage i tilbud uden økonomisk støtte for

en

ægtefælle, hvis hjælp er bortfaldet efter 300-timers-reglen]

Af

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af

udvalget:

6)

I

nr. 19

indsættes efter den foreslåede affattelse af

§ 100, stk. 1,

som nyt stykke:

»Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen

opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion efter stk. 1, herunder om,

hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

[Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte

regler om, hvornår kommunen kan få 65 pct. refusion af udgifterne til

kontant-

og starthjælp m.v. i aktive perioder]

Til § 3

7)

I

stk. 1

ændres »1. marts 2006« til: »1. april 2006«.

[Udskudt ikrafttræden]

8)

I

stk. 5

ændres »1. marts 2006 til 28. februar 2007« til: »den 1.

april 2006 til den 31. marts 2007«.

[Konsekvensændring som følge af udskudt ikrafttræden]

9)

I

stk. 6

ændres »den 1. marts 2007 til den 29. februar 2008« til: »den

1. april 2007 til den 31. marts 2008«.

[Konsekvensændring som følge af udskudt ikrafttræden]

10)

I

stk. 7

ændres »den 29. februar 2008« til: »den 31. marts 2008«.

[Konsekvensændring som følge af udskudt ikrafttræden]

Bemærkninger

Til nr. 1

Målgruppen for uddannelsesforslaget er unge, som kommunen har

vurderet er i stand til at kunne gennemføre en uddannelse på almindelige

vilkår. Disse unge forventes som udgangspunkt at kunne klare sig i det

ordinære

uddannelsessystem på lige fod med andre unge og med de muligheder for hjælp

og

vejledning, som der eksisterer i dag.

Det er imidlertid regeringens opfattelse, at der blandt disse

unge vil være nogle, der f.eks. på grund af sociale og psykiske

omstændigheder

– vil have større risiko end andre unge for at frafalde en uddannelse.

Det er

vigtigt, at også disse unge får de bedste betingelser for at gennemføre en

uddannelse.

Det foreslås derfor, at kommunen – når den pålægger en ung at

påbegynde en uddannelse – samtidig skal vurdere, om den unge har særlig

risiko

for ikke at kunne gennemføre uddannelsen. Hvis der er en sådan risiko,

forpligtes kommunen til at underrette den pågældende uddannelsesinstitution.

Formålet er at støtte disse unge i, at de fastholdes i

uddannelse, og at de – hvis de har valgt en forkert uddannelse –

påbegynder en

ny uddannelse, inden de falder fra.

Det foreslås, at underretningen uden nærmere begrundelse oplyser

om, at den unge forud for uddannelsesstart har været omfattet af et

uddannelsespålæg. Underretningen bør i overensstemmelse med god

forvaltningsskik så vidt muligt ske med samtykke fra den unge. Underretning

kan

dog ske uden den unges samtykke.

Det skal understreges, at de unge begynder uddannelsen på

ordinære vilkår, herunder de muligheder for støtte, vejledning og særlig

tilrettelæggelse samt uddannelsesstøtte m.v., som er indeholdt i reglerne om

de

enkelte uddannelser.

I de erhvervsrettede ungdomsuddannelser udarbejdes der ved

uddannelsens start en individuel udannelsesplan, som kan justeres undervejs i

forløbet, og som skal sikre, at eleven realistisk kan gennemføre uddannelsen.

Ved udarbejdelsen af planen og ved justeringen heraf vil der være mulighed

for

at tilpasse planen til elevens forudsætninger, herunder at yde ekstra støtte

og

vejledning til elever med særlige problemer.

Ved at foretage en underretning er der i forhold til elever, som

kommunen har givet underretning om, mulighed for i højere grad ved

udarbejdelsen af uddannelsesplanen og ved justeringen heraf at tilpasse

planen

til elevens forudsætninger, herunder at yde ekstra støtte og vejledning.

Støtten vil f.eks. kunne gå ud på at sikre, at den pågældende i givet fald i

stedet

for at falde fra fortsætter umiddelbart i en anden uddannelse.

Undervisningsministeriet vil som led i gennemførelsen af loven efterfølgende

foretage de nødvendige tilpasninger af reglerne om vejledning om

gennemførelse

af uddannelser på Undervisningsministeriets område, der omfatter både

ungdomsuddannelser og visse videregående uddannelser.

Hertil kommer, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne allerede

efter reglerne om vejledning om valg af uddannelse og erhverv er forpligtet

til

at underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) om, at den unge 1) er

optaget på uddannelsen, 2) ikke er mødt op ved undervisningens begyndelse

eller

3) står i risiko for at afbryde eller har afbrudt en uddannelse. Ved

indgåelse

og ophævelse af uddannelsesaftaler efter lov om erhvervsuddannelser

underretter

den skole, der foretager registreringen af uddannelsesaftalen eller

ophævelsen,

desuden UU herom.

UU forudsættes herefter at indgå i et nærmere samarbejde med

institutionen eller med andre offentlige myndigheder eller institutioner om

vejledning om den unges fortsatte uddannelse eller eventuelle beskæftigelse.

Undervisningsministeriet vil inddrage den foreslåede lovændring i kommende

ændringer af regler om Ungdommens Uddannelsesvejlednings virksomhed.

De statsligt regionale vejledningscentre for videregående

uddannelser samarbejder med uddannelsesinstitutioner og UU med henblik på at

gøre vejledningen synlig, gennemskuelig og let tilgængelig og med henblik på

at

sikre sammenhæng mellem uddannelses- og erhvervsvejledning og vejledning om

gennemførelse af den valgte uddannelse. Den foreslåede lovændring vil kunne

give anledning til senere regelændringer om denne virksomhed, hvis der i

praksis viser sig et behov herfor.

Forholdet til persondataloven

Kommunernes underretning af uddannelsesinstitutionerne er i

overensstemmelse med persondatalovens § 5, da underretningens formål er at

yde

ekstra støtte og vejledning, som kan sikre den unges forbliven i

uddannelsessystemet.

Efter persondatalovens § 6 vil underretningen kunne ske uden

samtykke.

Økonomiske

konsekvenser

Kommunernes udgifter ved at underrette uddannelsesstederne om de

unge, der kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen,

skønnes

at være marginale.

Til nr. 2

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen vedrørende en særlige

beskæftigelsesrettet indsats for kontant- og starthjælpsmodtagere samt

forsikrede ledige udgår. Der er her lagt vægt på, at de hensyn, der var

tilsigtet med bemyndigelsen, vil blive tilgodeset ved den øvrige indsats, der

indgår i »En ny chance for alle«, som vil blive tilrettelagt på en sådan

måde,

at der tages effektivt hånd om de lediges særlige problemer, herunder

integrationsproblemer.

Der vil i den forbindelse sammen med arbejdsmarkedets parter og

KL (Kommunernes Landsforening) blive udviklet målrettede jobforløb, som kan

anvendes til en beskæftigelsesrettet indsats for personer, der har særlige

behov. Disse jobforløb vil blive fulgt under den landsdækkende indsats »En ny

chance for alle«. Erfaringerne herfra vil eventuelt blive benyttet til at

vurdere, om jobforløbene skal gøres lovpligtige.

Disse erfaringer vil også kunne blive anvendt i forhold til

forsikrede ledige, og da det formodes, at en større del af målgruppen vil

være

kontant- og starthjælpsmodtagere, er det vurderingen, at der ikke er behov

for,

at ministeren også kan fastsætte regler om en særlig beskæftigelsesrettet

indsats.

Hertil kommer, at forslaget – om ret og pligt til gentagen

aktivering for kontant- og starthjælpsmodtagere, der er over 30 år, og som

har

problemer ud over ledighed – skaber rammer for, at personer med

længerevarende

ledighed bag sig får en løbende og målrettet indsats og ikke overlades til

passiv forsørgelse.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget gives der mulighed for, at kommunen efter

en konkret, individuel vurdering kan bestemme, at en ægtefælle, hvis

arbejdsevne er så nedsat, at jobfunktioner, der er forenelige med den

pågældendes kompetencer og ressourcer, kun findes i et meget begrænset omfang

på det ordinære arbejdsmarked (personer, der ved kommunens vurdering af

beskæftigelsespotentialet er indplaceret i matchgruppe 4), ikke er omfattet

af

kravet om mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste

24 kalendermåneder. Det er en betingelse for at anvende

undtagelsesbestemmelsen,

at ægtefællen aktivt har deltaget i de beskæftigelsesfremmende aktiviteter,

som

kommunen eller AF har tilbudt, og at den pågældende har været aktivt

arbejdssøgende på områder, hvor der er mulighed for, at den pågældende kan

opnå

ordinær beskæftigelse. For at sikre, at den pågældende også fremadrettet

deltager aktivt i tilbud og er aktivt arbejdssøgende, foreslås det, at

kommunens afgørelse om undtagelse fra kravet om 300 timers ordinært og

ustøttet

arbejde inden for de seneste 24 måneder træffes for 3 måneder ad gangen, dvs.

at kommunen ved hver samtale i det individuelle kontaktforløb skal tage

stilling til, om ægtefællen fortsat opfylder betingelserne for at være

undtaget

fra kravet.

Til nr. 4

Det foreslås, at perioden på 24 måneder, inden for hvilken en

ægtefælle skal dokumentere 300 timers ordinært og ustøttet arbejde, forlænges

med perioder, hvor kommunen efter forslaget i nr. 1 har undtaget den

pågældende

fra kravet.

Herved sidestilles de pågældende perioder med perioder, hvor den

pågældendes arbejdsevne har været så begrænset, at vedkommende ikke har

kunnet

opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, jf. det foreslåede § 13,

stk.

9, 1. pkt. Forslaget betyder, at hvis personen senere forbedrer sit

beskæftigelsespotentiale og bliver omfattet af kravet om 300 timers arbejde,

vil dispensationsperioderne indgå som »døde perioder« i beregningen af »de

seneste 24 kalendermåneder«.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget fjernes betingelsen i forslaget til § 13,

stk. 12, 2. pkt., om, at generhvervelse af retten til kontanthjælp

forudsætter,

at alle 300 timers ordinært og ustøttet arbejde skal ligge efter det

tidspunkt,

hvor hjælpen ophørte.

Ændringsforslaget indebærer, at en ægtefælle, der inden

ophørstidspunktet har haft f.eks. 100 timers ordinært og ustøttet arbejde,

igen

bliver berettiget til hjælp, hvis vedkommende opnår yderligere mindst 200

timers ordinært og ustøttet arbejde. Det er fortsat en betingelse, at de

sammenlagte 300 timers arbejde til enhver tid ligger inden for de seneste 24

kalendermåneder.

Med ændringsforslaget gives der mulighed for, at en ægtefælle,

hvis kontanthjælp er bortfaldet, fordi den pågældende ikke opfylder

betingelsen

om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 måneder,

fortsat har ret til at deltage i beskæftigelsesfremmende tilbud efter lov om

en

aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11, dog således at den pågældende

ikke modtager økonomisk støtte under deltagelsen. Der er derimod ikke pligt

til

at deltage i tilbud. Det forudsættes derfor, at ægtefællen aktivt anmoder

kommunen om at få adgang til tilbud. Det forudsættes ligeledes, at kommunen

vejleder ægtefællen om denne mulighed.

Retten til tilbud omfatter tilbud om vejledning og

opkvalificering samt tilbud om virksomhedspraktik efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11. Det er kommunen, der ud fra den

enkeltes ønsker og forudsætninger og under hensyn til arbejdsmarkedets behov

træffer afgørelse om tilbud, herunder om tilbuddets varighed og omfang.

Til nr. 6

Der er behov for at fastsætte regler om, hvilke krav kommunen

skal opfylde for at få 65 pct. i refusion af forsørgelsesydelsen under

aktivering, for at sikre, at aktiveringen har den nødvendige kvalitet.

Ordningen vil blive fulgt med henblik på at vurdere, om

ordningen har den tilsigtede virkning. Såfremt der måtte vise sig behov for

det, bør der være mulighed for at kunne tilpasse de krav, som kommunerne skal

opfylde for at få 65 pct. refusion.

Det foreslås derfor, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at staten refunderer 65

pct.

af kommunens udgifter til kontant- eller starthjælp, når den person, der

modtager hjælpen, deltager i revalidering eller forrevalidering efter kapitel

6

eller i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

På baggrund af bemyndigelsen vil der blive fastsat nærmer regler

om:

–

At det af kommunens

sag skal fremgå, at tilbud, der giver adgang til 65 pct. i refusion af

forsørgelsesydelsen,

opfylder de gældende krav i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats –

f.eks. at

det er beskrevet i og afgivet som led i udarbejdelse af en jobplan, eller at

tilbudet for kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år udgør mindst 30

timer

om ugen sammen med eventuel ordinær beskæftigelse m.fl.

–

At hvis kommunen

fastsætter, at aktivering for den enkelte kun skal ske i begrænset omfang

– f.eks.

under 10 timer om ugen i gennemsnit over en 4-ugers-periode – er det en

forudsætning for, at staten refunderer 65 pct. af forsørgelsesydelsen, at

kommunen kan godtgøre og dokumentere, at personen alene kan deltage i

aktivering i det angivne omfang.

–

At kommunerne således

fortsat kan give aktive tilbud i relativt få timer om ugen, f.eks. til

personer,

der har problemer ud over ledighed. Der kan f.eks. være tale om misbrugere

eller andre, som i en periode ikke kan deltage i længerevarende tilbud eller

aktiviteter. Det skal blot være dokumenteret, at den ledige kun kan magte et

beskedent antal timer om ugen.

–

At personer i

aktivering ved længerevarende fravær, herunder sygdom, f.eks. efter 2 ugers

sammenhængende fravær ikke længere anses for at være i et aktivt tilbud. Det

betyder, at personen anses for ophørt i tilbuddet med den virkning, at

refusionen for udgifter til kontant- og starthjælp herefter skal være på 35

pct.

Endelig vil det blive præciseret, at kommunen kun får 65 pct. i

refusion for den periode, som tilbuddet dækker. Er der f.eks. tale om et

tilbud

på 15 dage, er det kun for disse dage, at kommunen får 65 pct. i refusion af

forsørgelsesydelsen.

Den samlede administrative merudgift anslås til ca. 1 mio. kr.

årligt, som omfatter dels sagsbehandling i forbindelse med at dokumentere, at

aktiverede ikke kan klare aktivering i større omfang (ca. 0,7 mio. kr.), dels

ekstra udgifter til de kommunale revisorer (ca. 0,3 mio. kr.).

Til nr. 7

Med ændringsforslaget foreslås lovens ikrafttræden udskudt til

den 1. april 2006.

Til nr. 8-10

Ændringsforslagene er en konsekvens af forslaget om udskudt

ikrafttræden, jf. ændringsforslag nr. 7.

Charlotte Antonsen (V)

Erling Bonnesen (V)

fmd.

Tina Nedergaard (V)

Marion Pedersen (V)

Jens Vibjerg (V)

Bent Bøgsted (DF)

Colette L. Brix (DF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Tom Behnke (KF)

Thomas Adelskov (S)

Kim Mortensen (S)

nfmd.

Jytte Andersen (S)

Anne-Marie Meldgaard (S)

Lone Møller (S)

Morten Østergaard (RV)

Ole Sohn (SF)

Jørgen Arbo-Bæhr (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 89

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2

Høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren

3

Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren

4

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

5

Høringssvar fra UNHCR i dansk oversættelse og

høringsnotat herom, fra integrationsministeren

6

Teknisk gennemgang den 12. januar 2005

7

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

8

Kopi af svar på L 93 – svar på spm. 1-24, fra

integrationsministeren

9

Kopi af svar UUI L 93 – svar på spm. 25-34, fra

integrationsministeren

10

1. udkast til betænkning

11

Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren

12

Notat om »En ny chance til alle«, fra

beskæftigelsesministeren

13

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 89

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om bistand til et ændringsforslag, som giver

kommunen dispensationsmulighed fra 300–timers-kravet for personer, der

stiger

i matchkategori, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvilke initiativer der vil blive igangsat for at

undgå at komme på kant med grundloven og FN-konventionen om økonomiske,

sociale og kulturelle rettigheder, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens

svar herpå

3

Spm., om det er hensigtsmæssigt, at kvinder fastholdes

som hjemmegående, når man tager i betragtning, at meningen med lovforslagene

bl.a. er at bidrage til respekt for ligestilling mellem kønnene i

indvandrermiljøerne,

jf. bemærkningerne til lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

4

Spm. om de ligestillingsmæssige konsekvenser for

forholdet mellem etniske minoriteter og etniske danskere af, at

300-timers-reglen

kun dækker ægtefæller, mens samlevende fritages, til

beskæftigelsesministeren,

og ministerens svar herpå

5

Spm., om de, der mister retten til at modtage

forsørgelsesydelser efter 300-timers-reglen, stadig har ret til at deltage i

aktiveringstilbud, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om 300-timers-reglen primært forventes at ramme

etniske minoritetsægtepar, og om det er formålet med reglens indførelse, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm., om ægtefæller, der lader sig skille for i stedet at

indlede et ægteskabslignende forhold, ikke vil være omfattet af

300-timers-reglen,

til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, hvilke opholdsretlige konsekvenser de foreslåede

regler har, hvis et familiesammenført ægtepar vælger at blive skilt og optage

ægteskabslignende samliv, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

9

Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at

sikre kontanthjælpsmodtagernes retssikkerhed mht. indplacering i

matchkategorierne

1-5, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om det er ministerens opfattelse, at en

kontanthjælpsmodtagers chance for at erhverve 300 timers ordinært arbejde på

2 år, er upåvirket af personens arbejdsmarkedsmæssige match, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm., om der er eksempler på, at andre aktørers aflønning

afhænger af, om den ledige bevæger sig op eller ned i matchgruppesystemet,

til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvilke økonomiske konsekvenser 300-timers-reglen

vil have for ledige, der i løbet af perioden bevæger sig mellem matchgruppe 4

og 5, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm., om hvilke retssikkerhedsmæssige problemer det medfører,

at andre aktører ikke kan ændre en matchgruppevurdering, til

beskæftigelsesministeren,

og ministerens svar herpå

14

Spm., om de foreløbige indrapporteringer af kommunernes

matchplacering af kontanthjælpsmodtagere giver grund til at ændre forslagets

økonomiske konsekvenser, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

15

Spm., om det er muligt at klage over afgørelsen til de

sociale nævn, når en ledig fratages kontanthjælpen efter 300-timers-reglen,

til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, efter hvilke kriterier en kommune skal vurdere,

hvorvidt en ung har en rimelig grund til at springe fra sin uddannelse, og om

hjælpen som følge heraf skal gøres tilbagebetalingspligtig (jf. § 21, stk.

4), til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm., om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget ingen

konsekvenser har for kommunernes brug af produktionsskoler og forberedende

voksenundervisning,

til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm., om regeringen kan garantere, at forslaget om

uddannelsesgaranti ikke vil medføre en forringelse af de særlige

foranstaltninger, som de relevante uddannelser yder unge med særlige behov,

til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at

tilskudsmodellen ikke bliver en form for omvendt resultatløn, der belønner de

kommuner, der ikke har levet op til lovens krav om gentagen aktivering, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm., om ministeren kan bekræfte, at tilskudsmodellen

ikke påvirker kommunernes mulighed for at hjemtage refusion for

aktiveringsindsatsen,

og at kommunerne dermed kompenseres to gange for aktiveringen, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvilke initiativer ministeren påtænker for at

undgå, at kommunerne undlader at anvende aktivering af kontanthjælpsmodtagere

for at få økonomisk kompensation, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

22

Spm. om, hvordan det sikres, at kampagnen »En ny chance

til alle« får den forventede effekt, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

23

Spm., om lovforslaget skærper behandlingspligten, og om

der er grænser for, hvilke behandlinger man kan tvinge modtagere af

offentlige

ydelser til at gennemgå, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

24

Spm., om kommunerne kan pålægge psykisk syge og

misbrugere at indgå i behandlingsforløb som betingelse for udbetaling af

kontanthjælpen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm., om lovforslaget indeholder tilstrækkelig

fleksibilitet til, at en banal forkølelse ikke skal udløse en selvstændig

vurdering af behovet for en sygeopfølgningsplan, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om, hvilke aktiviteter kommunerne skal afholde for

det beløb (1 mio. kr.), der ifølge lovforslaget er afsat til

integrationskontrakterne i 2006, til beskæftigelsesministeren, og ministerens

svar herpå

27

Spm., om integrationskontrakten ikke indeholder nye

initiativer, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om, hvilke nye aktiviteter integrationskontrakten

indeholder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm., om matchgruppe 5 er undtaget fra 300-timers-reglen,

til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om, hvor den nedre grænse for rådighedsbeløb går, og

ud fra hvilke kriterier rådighedsbeløbet er fastsat, til

beskæftigelsesministeren,

og ministerens svar herpå

31

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, der sikrer, at borgere, der rammes af 300-timers-reglen, får

ret men ikke pligt til at deltage i aktivtilbud, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm., om familiesammenførte med mindst 2 års samliv kan

lade sig skille uden opholdsretslige konsekvenser for at undgå at blive

omfattet

af det objektive rådighedskriterium, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

33

Spm., om kommunerne og andre aktører visiterer ensartet

til matchkategorierne, og hvad det betyder for den lediges retsstilling, at

visitationsvejledningen ikke indeholder objektive kriterier, til

beskæftigelsesministeren,

og ministerens svar herpå

34

Spm., om andre aktører, der matchgruppevurderer ledige,

vil blive omfattet af regler om journal- og notatpligt, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm. om, hvorfor matchgruppe 4 ikke er undtaget fra

lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om, hvorfor det er den af ægtefællerne, der er

længst fra arbejdsmarkedet, der mister retten til kontanthjælp og dermed

retten til aktivering, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

37

Spm. om, hvor længe en ledighedsperiode maksimalt kan

forlænges, samt hvordan skiftende ægteskabelige relationer kan påvirke retten

til kontanthjælp, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, som skal sikre, at det objektive rådighedskriterium anvendes

fortløbende over de seneste 24 måneder, til beskæftigelsesministeren, og

ministerens svar herpå

39

Spm., om kommunernes sanktionsmuligheder ophører, når en

ledig er fyldt 25 år, herunder om 26-årige er omfattet af

tilbagebetalingspligten,

til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm., om unge kontanthjælpsmodtagere, der selv søger ind

på produktionsskole, ikke udsættes for sanktioner som følge af

uddannelsespligten,

til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm. om, hvad det økonomiske incitament og de ekstra

midler består i, når kommunerne ikke kompenseres mere end normalt, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om, hvorfor der ikke er valgt en model, hvor

kommuner modtager tilskud på baggrund af deres andel af

kontanthjælpsmodtagere over 30 år med andre problemer end ledighed, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm. om sagsbehandlerens fulde adgang til den lediges

fulde historik i kommunen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar

herpå

44

Spm. om, hvorfor uddannelsesinstitutionen skal vide, at

nogle er i særlig risiko for at frafalde uddannelsen, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm., om kommunen kan pålægge en ung at tage en gymnasial

uddannelse, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

46

Spm., om ministeren er enig i besvarelsen af spm. 40, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm., om kontanthjælpsmodtagere, der søger FUV, kan

hindres heri eller sanktioneres herfor som følge af undervisningspligten, til

beskæftigelsesministeren og undervisningsministeren, og

beskæftigelsesministerens

svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

beskæftigelsesministeren og undervisningsministeren og disses svar herpå

Spørgsmålene er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 7:

Lovforslaget gælder kun for

ægtepar, mens de som lever sammen i ægteskabslignende forhold ikke er dækket

af

reglerne. Kan ministeren bekræfte, at ægtefæller der lader sig skille, for i

stedet at indlede et ægteskabslignende forhold, ikke vil være omfattet af

300-timers-reglen?

Svar:

Det kan bekræftes, at forslaget om bortfald af kontanthjælpen

til en ægtefælle, der ikke har haft 300 timers ordinært og ustøttet arbejde

inden for de seneste 24 måneder, kun gælder for gifte personer. Dette hænger

sammen med, at ægtefæller har gensidig forsørgelsespligt, og at den

pågældende

ægtefælle derfor fortsat er sikret et forsørgelsesgrundlag.

Spørgsmål 15:

Kan ministeren bekræfte, at det

er muligt at klage over afgørelsen, når en ledig fratages kontanthjælpen

efter

300-timers-reglen til de sociale nævn, herunder over den matchplacering, der

ligger til grund for afgørelsen? Ministeren bedes endvidere bekræfte, at

klagen

ikke har opsættende virkning på sagen, og oplyse hvor lang sagsbehandlingstid

en ledig, der har fået frataget kontanthjælpen, maksimalt kan påregne til

behandlingen af klagen.

Svar:

Jeg kan bekræfte, at en ægtefælle, hvis ret til kontanthjælp

bortfalder efter 300timersreglen, kan klage over kommunens afgørelse om

bortfald af hjælpen til det sociale nævn efter de almindeligt gældende regler

i

retssikkerhedslovens kapitel 10, jf. også mit svar til

Arbejdsmarkedsudvalget,

Alm. del. – spørgsmål 42.

Nævnets prøvelse omfatter alle retlige spørgsmål, der er af

betydning for personens ret til ydelsen, herunder om personens arbejdsevne er

så begrænset, at vedkommende er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i

forslaget

til § 13, stk. 9. I denne vurdering kan indgå, om den pågældende ægtefælles

arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på

det

ordinære arbejdsmarked, og dermed om den pågældende i stedet for at være

indplaceret i matchkategori 1, 2, 3 eller 4, burde have været placeret i

matchkategori

5.

At det er de almindeligt gældende regler i retssikkerhedslovens

kapitel 10, der finder anvendelse, indebærer, at klagen ikke har opsættende

virkning, jf. retssikkerhedslovens § 72.

Med hensyn til de gennemsnitlige sagsbehandlingstider i de

sociale nævn kan jeg henvise til min tidligere besvarelse til

Arbejdsmarkedsudvalget, Alm. del spørgsmål 22, hvoraf det fremgår, at den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid varierer fra nævn til nævn og ligger mellem

40 og knap 200 dage for sager inden for aktivlovens område.

Jeg vil dog her – ligesom i besvarelsen af Alm. del spørgsmål 42

- henvise til reglen i retssikkerhedslovens § 71, stk. 4, hvorefter der er

mulighed for en særlig hurtig sagsbehandling »i tilfælde, hvor der er tale om

en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er et

særligt

behov herfor«. Her kan formanden for nævnet træffe en foreløbig afgørelse,

der

snarest muligt skal behandles i et møde i nævnet.

Spørgsmål 18:

Kan regeringen garantere, at forslaget om uddannelsesgaranti

ikke vil medføre en forringelse af de særlige foranstaltninger, som de

relevante uddannelser yder unge med særlige behov - eksempelvis de tekniske

skolers såkaldte TEK1 støtte til elever med særlige behov, selvom målgruppen

må

forventes udvidet markant, hvis forslaget virker efter hensigten?

Svar:

Undervisningsministeriet

har oplyst, at elever, der optages i en erhvervsuddannelse, har krav på den

samme undervisning, herunder for eventuel specialpædagogisk støtte og anden

særlig tilrettelæggelse, uanset om eleven har været kontanthjælpsmodtager før

optagelsen i uddannelsen eller ikke.

Jeg kan henholde mig

hertil, idet jeg gør opmærksom på, at lovforslaget ikke indebærer ændringer

af

unges retsstilling i forhold til uddannelsesinstitutionerne men alene i

forhold

til betingelserne for udbetaling af kontanthjælp. Jeg bemærker yderligere, at

de unge, som efter forslaget får en ny tilskyndelse til at gennemføre en

uddannelse, er unge, som efter kommunens vurdering vil kunne gennemføre

uddannelsen efter reglerne for den pågældende uddannelse.

Spørgsmål 23:

Kommunerne har allerede hjemmel til (§ 11 i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område), at anmode personer, der søger

hjælp,

om at lade sig undersøge hos en læge, eller blive indlagt til observation og

behandling

som led i sagsbehandlingen. Skærper lovforslaget behandlingspligten, og er

der

grænser for hvilke behandlinger, man kan tvinge modtagere af offentlige

ydelser

til at gennemgå?

Svar:

Lovforslaget medfører ikke en skærpelse af pligten til at lade

sig behandle. Det er alene den behandling, der i mange år har kunnet være en

betingelse for at få hjælp, der kan stilles krav om. Behandlingen må på ingen

måde kunne medføre fare for liv eller førlighed.

Kommunen kan efter § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område anmode borgeren om at blive undersøgt

af en læge eller om at blive indlagt til observation og behandling, hvis

borgerens helbred har betydning for, om borgeren er berettiget til at få den

hjælp, som borgeren har søgt om. § 11, stk. 1, nr. 2, viderefører den

tidligere

gældende § 10, stk. 2.

Af bemærkningerne til den tidligere gældende § 10 fremgår, at

bestemmelsen svarer til bistandslovens § 17. Første led af bistandslovens §

17

havde følgende ordlyd: »Den myndighed, der behandler en sag efter denne lov,

kan pålægge den, der søger bistand, at medvirke til sagens oplysning,

herunder

ved at lade sig undersøge af en læge eller indlægge til observation og

behandling.« Af bemærkningerne til bistandslovens § 17 fremgår, at det

fastslås,

at den, der søger bistand, har pligt til at lade sig undersøge og behandle;

og

at tilsvarende bestemmelser findes i den (da)gældende lovgivning, samt at

formuleringen svarer til en bestemmelse i loven om den sociale ankestyrelse

(§ 8).

Der vil typisk være tale om en undersøgelse hos en praktiserende

læge, som regel ansøgerens egen læge. Undersøgelse hos en eller flere

speciallæger kan også være relevant.

Spørgsmål 25:

KL påpeger i deres høringssvar, at kravet om vurdering af

behovet for en sygeopfølgning skal afklares umiddelbart efter, at kommunen er

blevet bekendt med sygdommen, vil give unødigt administrativt bøvl.

Indeholder

lovforslaget efter ministerens opfattelse tilstrækkelig fleksibilitet til, at

en banal forkølelse ikke skal udløse en selvstændig vurdering af behovet for

en

sygeopfølgningsplan?

Svar:

Der ligger i lovforslaget en pligt for kommunen til at vurdere,

om der skal ske yderligere, når kommunen bliver bekendt med en

hjælpsmodtagers

sygdom.

Ved en banal forkølelse vil vurderingen ikke være omfattende.

Den blotte konstatering af, at der er tale om en sygdom af meget kort

varighed,

vil i langt de fleste tilfælde føre til, at kommunen umiddelbart kan notere i

sagen, at kommunen på grundlag af sygdommens karakter og forventede varighed

har vurderet, at der ikke er behov for en sygeopfølgningsplan.

En banal forkølelse vil således udløse en vurdering af behovet

for en sygeopfølgningsplan, men næppe en vurdering af omfattende karakter.

Det er forholdene i den enkelte sag, der vil være styrende for,

hvor omfattende kommunens vurdering af behovet for en sygeopfølgningsplan

skal

være. Det er kommunens pligt at sørge for, at der er de tilstrækkelige

oplysninger til, at kommunen kan foretage vurderingen af behovet for en

sygeopfølgningsplan.

Der er ikke i lovforslaget opstillet formkrav til kommunens

vurdering af behovet for en sygeopfølgningsplan, udover at kommunen

selvfølgelig skal notere i den enkelte sag, at den har foretaget en

vurdering.

Jeg finder derfor, at der er tilstrækkelig fleksibilitet i lovforslaget til,

at

banale hverdagssygdomme ikke bevirker unødigt administrativt arbejde i

kommunen.

Spørgsmål 34:

Ministeren bedes redegøre for om andre aktører, der

matchgruppevurderer ledige vil blive omfattet af regler om journal- og

notatpligt således, at de kan efterkomme eventuelle forespørgsler om

aktindsigt.

Svar:

Hvis en anden aktør

udfører opgaver for kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en

aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om

social

service, er den anden aktør omfattet af forvaltningsloven og

offentlighedsloven, herunder notatpligten, i forhold til den opgave denne

udfører, jf. § 43 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område.

Spørgsmål 40:

Ministeren bedes i forlængelse af svaret på spørgsmål 17 bekræfte, at unge

kontanthjælpsmodtagere, der selv søger ind på en produktionsskole, hverken

forhindres eller udsættes for sanktioner som følge af uddannelsespligten.

Hvis ministeren ikke kan bekræfte dette anmodes om teknisk bistand til et

ændringsforslag, som sikrer, at unge, som selv har søgt ind på

produktionsskole eller FVU, hverken forhindres heri eller sanktioneres

herfor, som følge af uddannelsespligten.

Svar:

Mulighederne for produktionsskoleforløb påvirkes ikke af forslaget om, at

unge kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år skal have en uddannelse.

Under henvisning til tidligere svar kan jeg bekræfte, at uddannelsesforslaget

ikke forhindrer unge i selv at søge ind på en produktionsskole, ligesom

forslaget ikke indebærer, at unge, der søger ind på

og optages på en produktionsskole, udsættes for sanktioner som følge af

forslaget.

Spørgsmål 46:

Ministeren bedes oplyse om han er enig i nedenstående svar på

spørgsmål 40, som beskæftigelsesministeren har sendt til udvalget.

Spørgsmål nr. 40:

Ministeren bedes i forlængelse af svaret på spørgsmål 17

bekræfte, at unge kontanthjælpsmodtagere, der selv søger ind på en

produktionsskole, hverken forhindres eller udsættes for sanktioner som følge

af

uddannelsespligten. Hvis ministeren ikke kan bekræfte dette anmodes om

teknisk

bistand til et ændringsforslag, som sikrer, at unge, som selv har søgt ind på

produktionsskole eller FVU, hverken forhindres heri eller sanktioneres

herfor,

som følge af uddannelsespligten.

Svar:

Mulighederne for produktionsskoleforløb påvirkes ikke af

forslaget om, at unge kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år skal have

en

uddannelse. Under henvisning til tidligere svar kan jeg bekræfte, at

uddannelsesforslaget ikke forhindrer unge i selv at søge ind på en

produktionsskole, ligesom forslaget ikke indebærer, at unge, der søger ind på

og optages på en produktionsskole, udsættes for sanktioner som følge af

forslaget

.

Svar:

Jeg kan i det hele henholde mig til beskæftigelsesministerens

svar.

Før en produktionsskole

kan optage en ung med statstilskud, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning

have

vurderet, at den unge er omfattet af produktionsskolernes målgruppe.

Produktionsskolernes målgruppe er i lov om produktionsskoler

defineret som unge under 25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse,

og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan

uddannelse, eller som har afbrudt en ungdomsuddannelse.

Lovforslaget indebærer ingen ændring af produktionsskoleloven.

Spørgsmål 47:

Kan ministrene i forlængelse af svarene på spørgsmål 40 og 46

bekræfte, at unge kontanthjælpsmodtagere der søger Forberedende

Voksenundervisning ikke forhindres heri eller sanktioneres som følge af

uddannelsespligten?

Svar:

Formålet med forberedende voksenundervisning (FVU) er at give

voksne, der er fyldt 18 år, og som har forudsætninger for at følge

undervisningen med udbytte, muligheder for at forbedre og supplere deres

grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling

(FVU-læsning) og talforståelse, regning og basale matematiske begreber

(FVU-matematik) med henblik på videre uddannelse samt at styrke voksnes

forudsætninger for aktiv medvirken i alle sider af samfundslivet.

FVU er ikke omfattet af den gruppe af uddannelser, som kommunen

efter uddannelsesforslaget kan pålægge en ung at søge ind på, da FVU -

ligesom

produktionsskoleforløb – hverken giver studie- eller erhvervskompetence.

Unge omfattet af forslaget vil fortsat kunne deltage i FVU efter

de eksisterende regler herom uden at blive udsat for sanktioner. Kommunerne

har

også fortsat mulighed for at give FVU som tilbud til unge, der ikke vurderes

at

kunne gennemføre en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende

uddannelse, jf. den foreslåede § 21 b. Det svarer til, hvad der gælder for

unges deltagelse i produktionsskoleforløb, og der henvises derfor til de

tidligere afgivne svar herom.

Lignende dokumenter