Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges integrationskontrakter, tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere som ikke er blevet aktiveret det seneste år, gentagen aktivering, særlig integrationsindsats, bortfald af kontanthjælp til hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget, styrket sygeopfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere og ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp mv.)

2005/1 LSF 89Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet30. november 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 30. november 2005 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og

lov om aktiv socialpolitik

(Pligt for

unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

integrationskontrakter, tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere som ikke

er

blevet aktiveret det seneste år, gentagen aktivering, særlig

integrationsindsats, bortfald af kontanthjælp til hjemmegående ægtefælle og

afskaffelse

af ægtefælletillægget, styrket sygeopfølgning over for kontant- og

starthjælpsmodtagere og ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp

mv.)

§ 1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.

lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005, som ændret ved § 1 i lov nr.

523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

Efter

§ 21 a

indsættes i

afsnit III

:

»Pligt for unge under 25 år, som ikke har problemer

ud over ledighed, til at tage uddannelse

§ 21 b.

Læs alt

Kommunen skal som led i det

individuelle kontaktforløb vurdere, om en person under 25 år, der er omfattet

af § 2, nr. 2, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse,

og

som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre

en

uddannelse på almindelige vilkår.

Stk. 2.

Vurderer

kommunen, at en person, der er omfattet af stk. 1, kan gennemføre en

uddannelse, skal kommunen pålægge personen inden for en nærmere fastsat frist

at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller

erhvervskompetencegivende

uddannelser, som den pågældende kan ansøge om optagelse på. Det er en

betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i

form af SU, elevløn eller lignende.

Stk. 3.

Kommunen

skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge den pågældende

inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere

uddannelser, jf. stk. 2.

Stk. 4.

Hvis

personen optages på en uddannelse, er den pågældende forpligtet til at

påbegynde og gennemføre uddannelsen.«

2.

Efter § 31

indsættes:

»Kapitel

9 a

Integrationskontrakt

§ 31 a.

Kommunen henholdsvis staten skal for personer, der har fået eller skal have

en

integrationskontrakt efter integrationsloven, og som modtager hjælp efter lov

om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse

efter

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., supplere kontrakten med oplysninger om

indholdet i den beskæftigelsesrettede indsats, som skal fastlægges efter

denne

lov.

Stk. 2.

Kontrakten

skal beskrive udlændingens rettigheder og pligter samt de sanktioner, som kan

pålægges efter denne lov, lov om aktiv socialpolitik og lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Den beskæftigelsesrettede indsats i kontrakten

efter stk. 1, skal tilrettelægges som led i det individuelle

kontaktforløb

efter kapitel 7, og aktiviteter og tilbud efter reglerne om jobplan i kapitel

9

fastlægges heri.

Stk. 3.

Kommunen

henholdsvis staten udarbejder en status over udlændingens deltagelse i de

fastlagte

beskæftigelsesrettede aktiviteter efter integrationskontrakten, når

Udlændingestyrelsen anmoder herom.

Stk. 4.

Har

kommunen henholdsvis staten ikke de nødvendige oplysninger om opholdsgrundlag

og andre personlige data samt oplysningerne fra den underskrevne

integrationskontrakt, kopi af erklæringen om integration og aktivt

medborgerskab i det danske samfund og

statusfor udlændingens

deltagelse i introduktionsprogrammet

, skal den

tidligere opholdskommune eller staten på begæring uden udlændingens samtykke

videregive disse.

Stk. 5.

Den

tidligere opholdskommune skal endvidere vurdere om andre oplysninger end de i

stk. 4 nævnte vil være af væsentlig betydning for at varetage den

beskæftigelsesrettede indsats. Sådanne oplysninger kan videregives med

udlændingens samtykke. Opnås samtykke ikke, kan oplysningerne videregives

uden

samtykke, hvis de vurderes at være nødvendige for at varetage den

beskæftigelsesrettede

indsats for udlændingen.

Stk. 6.

Udlændingestyrelsen stiller oplysninger om udlændinges opholdsgrundlag til

rådighed for arbejdsmarkedsmyndighederne.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan den

beskæftigelsesrettede indsats fastlægges i integrationskontrakten, herunder

om

status og opfølgning.«

3.

I

§ 92, stk. 1,

indsættes som

2. pkt

.:

»Dog skal kommunen for personer, der uden rimelig grund er ophørt

med en uddannelse pålagt efter § 21 b, umiddelbart efter ophør med

uddannelsen bistå pågældende med at finde beskæftigelse eller give et tilbud

efter kapitel 10-12.«

4.

I

§ 96

indsættes som

stk. 3

:

»Stk. 3.

Når en

person, der er omfattet af § 95, 2. pkt., har afsluttet det første

tilbud,

har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den

pågældende har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende

periode

på 12 måneder.«

5.

Efter § 96 indsættes i

afsnit VI

:

»§ 96 a.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om en særlig

beskæftigelsesrettet

indsats i forhold til personer,

1)

som modtager kontant-

eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, eller aktiveringsydelse

eller arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2)

som har særligt svært

ved at blive integreret på arbejdsmarkedet, og

3)

som har særlige behov

for at få afdækket eller optrænet sproglige, faglige eller sociale

kompetencer.«

6.

Efter § 96

indsættes

i

afsnit VI

:

»Kapitel 17a

Særlig indsats over for personer, der modtager

kontanthjælp eller starthjælp

§ 96 b.

Kommunerne skal i perioden 1. juli 2006 til den 30. juni 2008 for personer,

der

er omfattet af § 2, nr. 2-3, og som ikke inden for de seneste 12 måneder

har modtaget et tilbud efter kapitel 10-12, foretage en sagsgennemgang, og

bistå de pågældende personer med at finde beskæftigelse eller give et tilbud

efter kapitel 10-12.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indsatsen efter

stk. 1,

og om tilskud hertil.«

7.

§ 118, stk. 2,

affattes således:

»

Stk. 2.

Staten

refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til

personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3.«

8.

§ 122

affattes således:

»

§ 122.

Staten

refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12

til personer, der er omfattet af § 2, nr. 8. For udgifter efter kapitel

14

og §§ 99 og 101 refunderes 50 pct. af kommunens udgifter.«

§ 2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.

1009 af 24. oktober 2005, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 12

a indsættes:

»Sygeopfølgning

§ 12 b.

Kommunen har pligt til at vurdere, om der for en sygemeldt, der har ansøgt om

eller modtager hjælp efter § 11, er behov for at udarbejde en plan for

sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger, for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at

opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 2.

Vurderingen

efter stk. 1 skal foretages umiddelbart efter, at kommunen er blevet

bekendt med, at personen er syg. Herefter skal kommunen løbende under

sygeforløbet,

og mindst hver gang der gennemføres en samtale som led i det individuelle

kontaktforløb, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

foretage

en sådan vurdering.

Stk. 3.

Vurderer

kommunen, at der er behov for at udarbejde en plan efter stk. 1-2 for

sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger, skal den umiddelbart herefter udarbejde en sådan plan.

Stk. 4.

Opfølgning

på, om en person følger en plan efter stk. 3, sker som led i

kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

2.

I

§ 13, stk. 2, nr. 3,

ændres »i

kommunen eller« til: »i kommunen,«.

3.

I

§ 13, stk. 2, nr. 4,

ændres »en

arbejdsgiver.« til: »en arbejdsgiver,«.

4.

I

§ 13, stk. 2,

indsættes som

nr. 5

og

6

:

»5)

undlader at give

meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til

en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

eller

6)

afviser eller udebliver

fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.«

5.

I

§ 13, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.

:

»For ansøgere, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1,

nr. 3 eller 4, eller stk. 12, nr. 3 eller 4, og som ikke forsørger eget

barn i hjemmet, er det endvidere en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren

medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter

pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

6.

I

§ 13, stk. 4,

ændres »tilbud efter

stk. 3« til: »tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger

efter

stk. 3«.

7.

§ 13, stk. 8,

ophæves, og i stedet

indsættes:

»

Stk. 8.

I et

ægtepar, der er berettiget til hjælp efter § 11, og som modtager

kontanthjælp

efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3,

anses en ægtefælle ikke for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne

i

stk. 1 - 3, når

1)

ægteparret har

modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt to år eller derover, og

2)

den pågældende

ægtefælle ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft mindst 300 timers

ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder.

I så fald bliver hjælpen til

ægteparret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 5-6, og § 34,

stk. 3.

Stk. 9.

En

ægtefælle, hvis arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå

beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er ikke omfattet af stk. 8.

Stk. 10.

I perioden

med hjælp i sammenlagt to år til et ægtepar efter stk. 8, nr. 1, indgår

1)

perioder med

kontanthjælp eller starthjælp, som parret har modtaget, inden det har

modtaget

hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller

stk. 3,

2)

perioder, hvor en

eller begge ægtefæller har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

eller har modtaget engangshjælp efter § 25 a, og

3)

perioder, hvor

hjælpen har været nedsat eller bortfaldet efter §§ 38 a – 41.

Perioden med hjælp i sammenlagt

to år afbrydes, hvis ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp efter § 11

i

en sammenhængende periode på 2 år.

Stk. 11.

Opgørelsen

af arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder efter stk. 8, nr. 2,

sker for hver ægtefælle for sig. Perioden på 24 kalendermåneder forlænges med

1)

perioder, hvor den

pågældende ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom,

2)

perioder, hvor den

pågældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption, jf.

stk. 4, nr. 4, og perioder med børnepasningsorlov efter lov om

børnepasningsorlov,

3)

perioder, hvor den

pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af

handicappet barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller døende

nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af

alvorligt sygt barn,

4)

perioder, hvor den

pågældende har aftjent værnepligt,

5)

perioder, hvor den

pågældendes arbejdsevne har været så begrænset, at vedkommende ikke har

kunnet

opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, samt

6)

perioder, hvor den

pågældende har været under ordinær uddannelse eller har modtaget en anden

offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende

udnytter

sine arbejdsmuligheder.

Stk. 12.

En

ægtefælle, hvis hjælp er ophørt efter stk. 7 eller 8, kan igen blive

berettiget til hjælp, når den pågældende dokumenterer, at han eller hun har

haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24

kalendermåneder. De 300 timers arbejde skal ligge efter det tidspunkt, hvor

hjælpen ophørte efter stk. 7 eller 8.

Stk. 13.

Har en

ægtefælle haft ordinært og ustøttet arbejde, hvor der ikke har været en

fastsat

arbejdstid, beregnes det antal timer, den pågældende anses for at have

arbejdet

efter stk. 8 og 12, ud fra indtægten divideret med en omregningsfaktor

på

95 kr. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 14.

Selvstændig virksomhed kan medregnes til opgørelse af timetallet efter

stk. 8

og 12, hvis ægtefællen dokumenterer, at den selvstændige virksomhed har haft

et

omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge, og der

ikke

er udbetalt hjælp efter § 11 til den pågældende ægtefælle, mens den

selvstændige virksomhed er drevet. Den selvstændige virksomhed medregnes med

det faktisk dokumenterede timetal.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 15.

8.

I

§ 13, stk. 9,

der bliver stk. 15, indsættes

som

2. pkt.

:

»Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter forhandling

med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om kommunens pligt til at sende

varslingsbrev, vejlede om jobsøgning m.v. til ægtepar, der kan blive omfattet

af stk. 8.«

9.

I

§ 25 b, stk. 2, 3. pkt.,

udgår »med

tillæg efter § 26, stk. 5, og«.

10.

§ 26, stk. 5

og

6

, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5.

Hvis kun

en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11, og den anden

ægtefælle har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13,

stk. 7,

eller ikke opfylder betingelsen om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde

inden for de seneste 24 kalendermåneder, jf. § 13, stk. 8, beregnes

der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25.

Hjælpen beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller opfylder

betingelsen om 300 timers arbejde, jf. § 13, stk. 8 og 12.

Stk. 6.

Hvis der

alene beregnes hjælp til den ene ægtefælle efter stk. 5, og denne

ægtefælle ikke længere opfylder betingelsen om 300 timers ordinært og

ustøttet

arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, jf. § 13, stk. 8,

beregnes der fortsat hjælp til den af ægtefællerne, der efter kommunens

vurdering er tættest på arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for udbetaling

af

hjælp efter 1. pkt., at den pågældende ægtefælle søger at udnytte sine

arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-3, og § 13 a.

Hjælpen beregnes igen efter stk. 5, når en af ægtefællerne opfylder

betingelsen om 300 timers arbejde, jf. § 13, stk. 12.

Stk. 7.

Den ændrede

beregning af hjælpen efter stk. 5-6 sker fra den 1. i måneden efter, at

ændringerne i ægtefællernes forhold er indtrådt.

Stk. 8.

Der kan

ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social

service til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf.

§ 13,

stk. 7 og 8.«

11.

I

§ 31

indsættes efter stk. 3 som

stk. 4

:

»

Stk. 4.

Beregnes

hjælpen til et ægtepar efter reglerne i § 26, stk. 5 og 6, ses der

ved beregningen af hjælpen efter § 25 bort fra 30,94 kr. pr. udført

arbejdstime i ustøttet beskæftigelse. Stk. 1, 5. pkt. finder tilsvarende

anvendelse. For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes

timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, der er

fastsat

i § 13, stk. 13.«

12.

I

§ 38 a, stk. 1, nr. 3,

ændres

»§ 13, stk. 2, nr. 4, eller« til: »§ 13, stk. 2, nr. 4,«.

13.

I

§ 38 a, stk. 1,

indsættes som

nr. 5

og

6

:

»5)

uden rimelig grund

undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den

ledige

er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i

sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller

6)

uden rimelig grund afviser

eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

jf.

§ 13, stk. 2, nr. 6.«

14.

I

§ 38 a, stk. 3,

ændres »stk. 1,

nr. 1-4« til: »stk. 1, nr. 1-6«.

15.

Efter § 38

a indsættes:

»

§ 38 b.

Hjælpen

nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der

modtager

hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller

stk. 3, på grund af problemer ud over ledighed

1)

uden rimelig grund

undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen, hvor den ledige er

indkaldt

til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i

sygeopfølgning,

jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller

2)

uden rimelig grund afviser

eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

jf.

§ 13, stk. 2, nr. 6.

Stk. 2.

Sanktionen

efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet efter 3 hele

kalendermåneder, eller når personen har haft mindst 185 timers ustøttet

arbejde.

Stk. 3.

Hvis en

person eller dennes ægtefælle to eller flere gange inden for de seneste 12

måneder uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen

eller afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i

sygeopfølgning,

jf. stk. 1, nr. 1-2, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, eller indtil

den

person, der har undladt at give meddelelse eller afslået deltagelse, har haft

mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen

afrundes

til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4.

Personer,

der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2

eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der

modtager

starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3,

eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af

stk. 1

og 3.

Stk. 5.

Det er en

betingelse for at modtage den nedsatte hjælp efter stk. 1 eller 3, at

ansøgeren og dennes ægtefælle fortsat udnytter deres arbejdsmuligheder, jf.

§ 13.«

16.

I

§ 40 a, stk. 6, 4. pkt.,

ændres to

steder »efter § 38 a« til: »efter § 38 a, § 38 b«.

17.

I

§ 40 a, stk. 6, 5. pkt.,

ændres

»efter § 38 a« til: »efter § 38 a, § 38 b«.

18.

§ 93, stk. 1, nr. 3,

affattes

således:

»3)

fordi modtageren

ubegrundet har opsagt et arbejde eller ubegrundet er ophørt med tilbud efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende

foranstaltning, herunder en uddannelse pålagt efter § 21 b i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats.«

19.

§ 100, stk. 1,

affattes således:

»Staten refunderer 35 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter

kapitel 4. Når den person, der modtager hjælpen, er i revalidering eller

forrevalidering efter kapitel 6 eller deltager i tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats kapitel 10 – 11, refunderer staten dog 65 pct. af

kommunens

udgifter.«

20.

Efter § 100

indsættes:

»

§ 100 a.

Der kan

ikke ydes refusion af kommunens udgifter til ydelser efter kapitel 4 for

sygemeldte,

hvor kommunen ikke har foretaget en vurdering af behovet for en plan for

sygeopfølgning

efter § 12 b, stk. 1 og 2, udarbejdet en sådan plan eller foretaget

opfølgning af planen efter § 12 b, stk. 3. Fratagelsen af retten

til

refusion sker fra det tidspunkt, hvor vurderingen, udarbejdelse af planen

eller

opfølgningen skulle have været foretaget, og indtil kommunen har foretaget

vurderingen, udarbejdet planen eller foretaget opfølgningen.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om bortfald og

genoptagelse af refusionen mv.«

21.

§ 103

affattes således:

»

§ 103.

Staten

refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til revalideringsydelse,

boligtilskud

til revalidender og forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne samt støtte til etablering af selvstændig virksomhed, jf.

§§ 51,

stk. 2, 52, 64,

64 a

og 65.«

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. marts 2006.

Stk. 2.

§ 1, nr. 4, træder i kraft

den 1. juli 2008.

Stk. 3.

§ 1,

nr. 7 og 8, og § 2, nr. 19 og 21, træder i kraft den 1. juli 2006.

Stk. 4.

§ 2,

nr.1-4, 12-15 og 20, finder ikke anvendelse, hvis personen er sygemeldt til

kommunen inden lovens ikrafttræden.

Stk. 5.

Uanset

bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 8, nr. 2, som

affattet ved denne lovs § 2, nr. 7, anses en ægtefælle i perioden 1.

marts

2006 til 28. februar 2007 for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter

bestemmelsen,

selv om vedkommende ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft 300

timers

ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder.

Stk. 6.

Uanset

bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 8, nr. 2, som

affattet ved denne lovs § 2, nr. 7, anses en ægtefælle i perioden 1.

marts

2007 til 29. februar 2008 for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter

bestemmelsen, hvis vedkommende kan dokumentere, at han eller hun har haft 150

timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Stk. 7.

Et ægtepar,

der ved lovens ikrafttræden får beregnet hjælpen efter den hidtil gældende

regel i lov om aktiv socialpolitik § 26, stk. 5, bevarer retten til

et tillæg på 2.542 kr. frem til det tidspunkt, hvor den hjemmearbejdende igen

udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. lovens § 13, stk. 12, som

affattet

ved denne lovs § 2, nr. 7, dog længst til 29. februar 2008.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets baggrund og indhold

Den 11. maj 2005 præsenterede regeringen sin

integrationsplan »En ny chance til alle«. Den 17. juni 2005 indgik regeringen

aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om regeringens

integrationsplan (integrationsaftalen). Aftalen udmøntes af Regeringen og

Dansk

Folkeparti.

Integrationsaftalen hviler på et grundlæggende princip om,

at den enkelte udlænding skal mødes med samme forventninger og krav, som

andre

borgere i Danmark mødes med, og at udlændinge og efterkommere skal have de

samme reelle muligheder som alle andre. En afgørende forudsætning for, at

integrationen kan lykkes, er, at den enkelte udlænding selv tager ansvar og

viser vilje til at lade sig integrere, finde beskæftigelse og blive

selvforsørgende.

Udlændinge og efterkommere skal vide lige fra starten, at det

danske samfund forventer noget af dem. At man som borger i Danmark tager del

i

samfundslivet og respekterer grundlæggende værdier som ligestilling mellem

kønnene og det enkelte menneskes frihed og personlige integritet. At man

overholder samfundets love og regler, at ens børn undervises, og at man

deltager i og får kendskab til det danske samfund.

Det er helt centralt, at flere indvandrere kommer i

beskæftigelse og bliver selvforsørgende. En væsentlig forudsætning for, at

indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt kan forbedres markant,

er,

at unge med anden etnisk baggrund end dansk får en uddannelse i samme omfang

som øvrige unge. Der skal sættes ind allerede før folkeskolen, i folkeskolen

og

i det efterfølgende uddannelsesforløb. Integrationsaftalen indeholder derfor

flere forslag til, hvordan uddannelsesindsatsen kan styrkes.

Det er imidlertid ikke kun i forhold til de unge, indsatsen

styrkes. Regeringen har med integrationsaftalens forslag om en landsdækkende

indsats »Ny chance for alle« og forslaget om »gentagen aktivering«

understreget

princippet om, at alle borgere – både mænd og kvinder, unge og ældre

–

forventes at bidrage til samfundet.

Med forslagene »Ny chance for alle« og »gentagen aktivering«

vil også den gruppe af borgere, der i længere tid har stået uden for

arbejdsmarkedet, få en øget chance for at komme ind på arbejdsmarkedet igen.

Ledige kontant- og starthjælpsmodtagere, der ikke har modtaget et aktivt

tilbud

inden for det seneste år, skal have deres sag gennemgået og bistås med at

finde

beskæftigelse eller have et aktivt og jobrettet tilbud om fx job med

løntilskud, uddannelse eller revalidering, der kan medvirke til, at den

pågældende hurtigst muligt får et ordinært arbejde. Den ekstraordinære

indsats

sættes i gang den 1. juli 2006 og varer indtil 30. juni 2008. Fra den 1. juli

2008 skal alle ledige efter forslaget for fremtiden have gentagne aktive

tilbud

med henblik på hurtigst muligt at komme i beskæftigelse. Regeringen foreslår

med forslaget om bortfald af kontanthjælp til en hjemmegående ægtefælle og

afskaffelse af ægtefælletillægget, at incitamenterne til at tage et arbejde

styrkes.

Kommunerne skal yde en mere aktiv indsats for integrationen

på arbejdsmarkedet. De gode kommuner skal belønnes. Derfor indeholder aftalen

forslag til en ændret finansiering, således at kommuner, der yder en aktiv

indsats, får refunderet en større del af udgifterne til forsørgelse i

perioder

med aktive tilbud end de kommuner, der ikke giver

aktive tilbud

til

deres borgere.

Det fremgår af den ny lov om ansvaret for og styringen af

den aktive beskæftigelsesindsats, der er vedtaget af Folketinget i

forbindelse

med kommunalreformen, og som træder i kraft den 1. januar 2007, at der

afsættes

en særlig statslig bevilling til at iværksætte initiativer, der skal

forebygge

og afhjælpe mangel på arbejdskraft (flaskehalse). Beskæftigelsesministeren

kan

fastsætte nærmere regler om anvendelsen af midlerne. Det fremgår af

bemærkningerne til forslag til lov om ansvaret for og styringen af den

aktive beskæftigelsesindsats (Folketingstidende tillæg A1815, fremsat

folketingsåret

2004-2005 (L22), 2. samling), at bevillingen kan anvendes til de redskaber og

de målgrupper, der fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det

foreslås,

at den bekendtgørelse, der skal udmønte den særlige statslige bevilling, også

kan indeholde bestemmelser om, at bevillingen kan anvendes til de redskaber

og

målgrupper, der er omfattet af introduktionsprogrammet i integrationsloven.

Integrationsministeriets lovforslag indeholder forslag til

ændringer af integrationsloven og udlændingeloven, der følger af

integrationsaftalen. Lovforslaget omfatter en række forslag, der skal

medvirke

til, at udlændinge lærer dansk, gør en indsats for at komme i beskæftigelse

og

overholder samfundets grundlæggende værdier.

Integrationsministeriets lovforslag indeholder således

forslag om, at alle udlændinge skal være omfattet af en integrationskontrakt

og

underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske

samfund. Lovforslaget indebærer, at alle udlændinge, der har tidsbegrænset

opholdstilladelse i Danmark, og som er omfattet af integrationsloven, skal

være

omfattet af en integrationskontrakt, indtil de opnår tidsubegrænset

opholdstilladelse. Målet er, at udlændingene hurtigst muligt lærer dansk og

kommer i beskæftigelse. Som et led i integrationskontrakten skal alle

udlændinge skrive under på en erklæring om integration og aktivt

medborgerskab

i det danske samfund om, at de vil respektere samfundets grundlæggende

værdier,

som for eksempel at de vil overholde straffeloven, arbejde for deres børns

integration og respektere det enkelte menneskes frihed og personlige

integritet

samt ligestilling mellem kønnene m.m.

Der indgår i Integrationsministeriets forslag, at det kan

have konsekvenser for udlændinges mulighed for at opnå tidsubegrænset

opholdstilladelse, hvis de ikke lever op til indholdet i erklæringen om

integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund og ikke efterlever

indholdet i integrationskontrakten.

Det foreliggende lovforslag udmønter de dele af

integrationsaftalen, der medfører ændringer i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

og lov om aktiv socialpolitik. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det af

integrationsministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov

om

integration af udlændinge i Danmark og forslag til lov om ændring af

udlændingeloven.

Lovforslagets elementer

Med lovforslaget udmøntes følgende dele af aftalen:

1.

Pligt til

uddannelse for unge kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år, der ikke

har

problemer ud over ledighed, og som ikke har forsørgerpligt over for

hjemmeboende børn

2.

Alle udlændinge,

der er eller har været omfattet af introduktionsprogrammet efter

integrationsloven, og som skal have hjælp efter lov om aktiv socialpolitik

eller lov om arbejdsløshedsforsikring, skal have deres beskæftigelsesrettede

indsats fastlagt i integrationskontrakten

3.

»Ny chance for alle«

– kontant- og starthjælpsmodtagere med længerevarende passiv offentlig

forsørgelse

bag sig uden deltagelse i aktive tilbud skal have deres sag grundigt

gennemgået

og sikres en aktiv indsats

4.

Ret og pligt til

gentagen aktivering for modtagere af kontant- og starthjælp, der er over 30

år,

og som har problemer ud over ledighed

5.

Særlige regler for

en beskæftigelsesrettet indsats for personer, der har særlig svært ved at

blive

integreret på arbejdsmarkedet

6.

Bortfald af

kontanthjælp til en hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af

ægtefælletillægget

7.

Styrket opfølgning

over for kontant- og starthjælpsmodtagere, der melder sig syge

8.

Ændring af

refusionsbestemmelserne for kontanthjælp mv.

Ad 1. Pligt til uddannelse for unge kontant- og

starthjælpsmodtagere under 25 år, der ikke har problemer ud over ledighed, og

som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn [§ 1, nr. 1og 3,

og

§ 2, nr. 5, 6 og 18]

Det fremgår af integrationsaftalen (punkt 2.8), at alle

unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 25 år, der ikke har en

kompetencegivende uddannelse, skal have pligt til at begynde på en relevant

kompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår. Kommunen stopper med at

udbetale kontanthjælp, hvis den unge ikke samarbejder ved at søge ind og

begynde på en relevant uddannelse, eller hvis den unge springer fra

uddannelsen

uden rimelig grund. Unge, der har gjort, hvad de kunne, for at klare en

uddannelse, bliver ikke berørt. Aftalen gælder kun unge uden børn og unge,

der

ikke har problemer ud over ledighed.

Efter gældende regler skal kommunen, når unge kontant- og

starthjælpsmodtagere under 25 år uden erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18

måneders varighed har modtaget kontant- eller starthjælp i en sammenhængende

periode på 13 uger, give tilbud om uddannelse af sammenlagt 18 måneders

varighed. Der kan være tale om sammensatte forløb i form af vejledning og

opkvalificering efter kapitel 10 og virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at unge kontant- og starthjælpsmodtagere

under 25 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal have

pligt til at søge ind på, påbegynde og gennemføre en relevant uddannelse på

ordinære vilkår. Forslaget gælder kun unge, der alene har ledighed som

problem,

og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

Det skyldes, at en vigtig vej til integration går gennem

arbejdsmarkedet, og vejen til arbejde går gennem uddannelse. Alle unge, som

kommunen vurderer kan gennemføre en uddannelse, skal i gang med en uddannelse

og have et job. Derfor er uddannelse vejen frem, hvis beskæftigelsen for unge

kontant- og starthjælpsmodtagere, herunder indvandrere og flygtninge, på

længere sigt skal forbedres markant. Formålet er at forbedre den enkeltes

evne

til at forsørge sig selv ved, at den pågældende får en uddannelse.

Samtidig er det en væsentlig forudsætning for en fortsat

konkurrencedygtig økonomi, at de unges erhvervs- og uddannelsesmæssige

kvalifikationer er i orden. Unge, som kommunen vurderer kan gennemføre en

uddannelse,

skal have en uddannelse, så de kan klare sig på fremtidens arbejdsmarked.

Danmark skal udnytte de muligheder, som globaliseringen giver.

Der er desuden behov for at styrke uddannelsen hos unge

indvandrere. Alt for mange af de unge indvandrere og efterkommere, der

starter

på en uddannelse, falder fra.

Forslaget betyder:

–

at kommunen får

pligt til at vurdere, om unge kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år,

som

ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, kan gennemføre en

uddannelse

på almindelige vilkår. Målgruppen omfatter unge, der alene har ledighed som

problem, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

–

at kommunen skal

pålægge den unge at komme med forslag til en eller flere uddannelser, som den

unge kan optages på, hvis kommunen har vurderet, at den unge kan tage en

uddannelse på almindelige vilkår. For at kommunen kan pålægge den unge dette,

skal der være et forsørgelsesgrundlag under hele uddannelsen i form af SU,

elevløn eller lignende.

–

at kommunen skal

pålægge den unge at søge om optagelse på en eller flere konkrete uddannelser,

og påbegynde den uddannelse, som den pågældende optages på. Kommunen skal

tage

hensyn til den unges ønsker ved fastlæggelsen af, hvilke uddannelser det vil

være relevant for den unge at søge ind på.

–

at kommunen skal

stoppe hjælpen, hvis den unge ikke samarbejder om at søge ind på og påbegynde

en uddannelse, jf. § 41 i lov om aktiv socialpolitik. Hjælpen kan

standses, så længe muligheden for at søge ind på eller begynde på uddannelsen

består. Hvis den unge opgiver uddannelsen, kan der ikke ydes hjælp, så længe

den unge fortsat har mulighed for at genoptage uddannelsen og få udbetalt SU,

elevløn eller lignende.

–

at kommunen skal

yde hjælp med tilbagebetalingspligt, hvis den unge uden rimelig grund ophører

med uddannelsen. Det gælder ikke unge, der er ophørt med en uddannelse, og

som

har gjort, hvad de kunne for at klare en uddannelse.

–

at kommunen skal

sørge for, at unge, der uden rimelig grund ophører med en uddannelse,

umiddelbart

efter ophør med uddannelsen bistås med at finde et arbejde eller får et

tilbud

efter kapitel 10-12.

–

at kommunen, hvis

en ung opgiver en påbegyndt uddannelse, skal vurdere, om den unge vil kunne

påbegynde

en anden uddannelse. Det gælder ikke unge, der er ophørt med en uddannelse,

og

som efter kommunens vurdering har gjort, hvad de kunne, for at klare en

uddannelse.

Den unge optages og skal gennemføre uddannelsen på lige fod

med alle andre og modtager således ikke kontanthjælp under uddannelsen.

De unge, som er omfattet af ordningen, vil blandt andet

kunne vælge følgende uddannelser: erhvervsuddannelser efter lov om

erhvervsuddannelser,

landbrugets grunduddannelse efter lov om landbrugsuddannelser, social- og

sundhedshjælperuddannelsen og pædagogisk grunduddannelse efter lov om

grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, almen voksenuddannelse (avu),

hf-enkeltfag, studenterkursus, forberedelseskursus for indvandrere og

flygtninge til lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen,

landmandsuddannelsen,

enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau i visse fag, videregående

uddannelser (KVU - korte videregående uddannelser, MVU - mellemlange

videregående uddannelser og LVU - længerevarende videregående uddannelser) og

herudover private SU-berettigende uddannelser m.fl. Disse uddannelser er

SU-berettigende.

Herudover er der mulighed for, at også andre uddannelser,

der ikke berettiger til SU, men hvor der er et forsørgelsesgrundlag fx i form

af elevløn eller praktikløn eller skoleydelse, kan søges af den unge. Det

giver

blandt andet mulighed for, at den unge fx kan søge ind på

erhvervsgrunduddannelsen (egu) eller uddannelsen til politibetjent.

Produktionsskoleforløb og forberedende voksenundervisning

(FVU) er ikke omfattet af uddannelsesviften, idet der er tale om forberedende

uddannelsesforløb, som ikke giver studie- eller erhvervskompetence. Det

betyder, at unge, der alene har et produktionsskoleforløb, omfattes af

uddannelsespligten. Det betyder også, at den vifte af uddannelser, som den

unge

kan vælge at søge ind på, ikke omfatter produktionsskoleforløb. Dette gælder

tilsvarende Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), da TAMU retter

sig mod ledige, der har problemer ud over ledighed, f.eks. misbrug eller

kriminalitet.

Ad 2. Alle udlændinge, der er eller har været

omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og som skal have

hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., skal have deres beskæftigelsesrettede indsats fastlagt i

integrationskontrakten [§ 1, nr. 2]

Det fremgår af integrationsaftalen

(Beskæftigelsesministeriets del af punkt 3.1, 3.2 og 3.5-3.12), at for

udlændinge,

der fremover kommer til landet, skal der indgås en integrationskontrakt, der

gælder indtil den enkelte udlænding opnår tidsubegrænset opholdstilladelse.

Samtidig med indgåelse af integrationskontrakten skriver alle udlændinge

under

på en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund,

hvoraf det fremgår, at de vil respektere samfundets grundlæggende værdier.

Det

samme gælder for udlændinge, der har lovligt ophold i Danmark, men som endnu

ikke har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis de modtager

starthjælp,

kontanthjælp, dagpenge mv. Kommunen henholdsvis staten skal i forbindelse med

udarbejdelse af status foretage en konkret vurdering af, om den enkelte

udlænding har levet op til de aftalte punkter i kontrakten. Vurderingen

indgår

i behandlingen af udlændingens ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse.

Efter forslaget

til ændring af integrationsloven, som Integrationsministeren fremsætter

samtidig med dette lovforslag, skal alle udlændinge, der fremover kommer til

landet, og udlændinge, som er omfattet af introduktionsprogrammet, indgå en

integrationskontrakt med kommunen.

Samtidig med udarbejdelsen og underskrift

af integrationskontrakten, skal udlændingen underskrive en erklæring om

integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund.

Udlændinge, som

har været omfattet af introduktionsprogrammet, skal også indgå en

integrationskontrakt, hvis de ikke tidligere har indgået en sådan og skal

modtage hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller skal

modtage

ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Både kommunen og

udlændingen

skal underskrive kontrakten.

Mens udlændingen er omfattet af integrationsloven, skal

integrationskontrakten indeholde en beskrivelse af, hvilke tilbud eller

aktiviteter der i medfør af introduktionsprogrammet er aftalt eller fastsat,

at

udlændingen skal deltage i. Når introduktionsprogrammet er gennemført,

udarbejdes der en status.

For at styrke integrationsindsatsen skal

integrationskontrakten

gælde, indtil

udlændingen o

pnår tidsubegrænset opholdstilladelse. Det betyder, at

integrationskontrakten skal være aktiv, hvis udlændingen efter, at det

3-årige

introduktionsprogram er afsluttet, skal have ydelser efter lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v., dvs. arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse, eller hjælp til

forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik. Det drejer sig om kontant-

eller

starthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse.

Udlændinge, der har en varig betydelig nedsat arbejdsevne

og derfor er ansat i fleksjob, er ikke omfattet af målgruppen, idet disse

udlændinge netop ved at arbejde udnytter deres arbejdsmuligheder. Men mister

en

udlænding sit fleksjob og skal have ledighedsydelse, skal pågældende være

omfattet af en integrationskontrakt.

Når der ydes hjælp skal kommunen – eller staten hvor der er

tale om en person, der modtager arbejdsløshedsdagpenge eller

aktiveringsydelse

– supplere integrationskontrakten med oplysninger om indholdet i den

beskæftigelsesrettede indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Fra

1. januar 2007, når kommunalreformen er trådt i kraft, udfyldes kontrakten i

jobcentret af kommunen henholdsvis staten. I nærværende forslag skal

henvisning

til staten derfor forstås som den statslige arbejdsformidling og efter den 1.

januar 2007 staten i jobcentret.

Integrationskontrakten skal udfyldes som led i det

individuelle kontaktforløb efter de gældende regler i kapitel 7 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, og efter reglerne i kapitel 9 om udarbejdelse af

jobplaner. Kontrakten skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den enkelte

kan

få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked. Indsatsen skal

fastlægges med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og ønsker samt

arbejdsmarkedets behov og skal beskrive de aktiviteter og tilbud, som

iværksættes. Integrationskontrakten skal udformes i samarbejde med

udlændingen.

Hvis der ikke kan opnås enighed om udformningen, fastlægges aktiviteter og

tilbud af den ansvarlige myndighed. De aktiviteter, som fastlægges efter

reglerne om det individuelle kontaktforløb og jobplaner skrives ind i

kontrakten, og bliver på den måde en integreret del af

integrationskontrakten.

Kontrakten skal oplyse om udlændingens rettigheder og

pligter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv

socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Endelig skal kontrakten

beskrive de sanktioner, som udlændingen vil blive mødt af, hvis pågældende

udebliver eller afviser en eller flere af de aktiviteter, der er fastlagt i

kontrakten.

Der er tale om én kontrakt, som følger den enkelte, indtil

pågældende opnår tidsubegrænset opholdstilladelse. Integrationskontrakten vil

på den måde give en komplet historik over udlændingens ophold og deltagelse i

aktiviteter og tilbud i Danmark. For at sikre en helhedsorienteret og

målrettet

indsats er det nødvendigt, at den kommune, som har ansvaret for

beskæftigelsesindsatsen, har adgang til alle de oplysninger, som er

nødvendige

for at kunne varetage indsatsen.

Kommunen henholdsvis staten, hvor pågældende beder om hjælp,

kan uden udlændingens samtykke anmode en tidligere opholdskommune henholdsvis

staten

om navn, opholdsgrundlag og

andre personlige data samt oplysningerne fra den underskrevne

integrationskontrakt, kopi af erklæringen om integration og aktivt

medborgerskab

i det danske samfund og

statusfor udlændingens

deltagelse i introduktionsprogrammet

. Den tidligere opholdskommune skal vurdere,

om der er behov for at videregive yderligere oplysninger, og disse

oplysninger

videregives som udgangspunkt med udlændingens samtykke. Udlændingens samtykke

skal imidlertid ikke indhentes, hvis oplysningerne vurderes at være

nødvendige

for at varetage den beskæftigelsesrettede indsats for udlændingen.

Kommunen henholdsvis staten skal kunne identificere de

personer, der skal have udarbejdet en kontrakt. Til brug herfor forudsættes

det, at Udlændingestyrelsen stiller oplysninger om udlændinges

opholdsgrundlag

til rådighed for arbejdsmarkedsmyndighederne, således at disse kan overføres

direkte til arbejdsmarkedsmyndighedernes IT-system, Arbejdsmarkedsportalen.

Kommunen henholdsvis staten får pligt til at udarbejde en

status over udlændingens deltagelse i de fastlagte beskæftigelsesrettede

aktiviteter, når Udlændingestyrelsen anmoder herom til brug for styrelsens

vurdering af, om der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.

Ad 3. »Ny chance for alle« – kontant- og

starthjælpsmodtagere med længerevarende passiv offentlig forsørgelse bag sig

uden deltagelse i aktive tilbud skal have deres sag grundigt gennemgået og

sikres en aktiv indsats [§ 1, nr. 6]

Det fremgår af integrationsaftalen (punkt 4.2 og 7.1), at

der skal igangsættes en 2-årig landsdækkende indsats »Ny chance for alle«,

hvor

alle kontant- og starthjælpsmodtagere skal have deres sag gennemgået af

kommunen, hvis de ikke har modtaget et aktivt tilbud om fx job med

løntilskud,

uddannelse eller revalidering det seneste år. Andre aktører og virksomheder

skal inddrages, hvor de har særlige kompetencer til at få personer i job. I

samarbejde med arbejdsmarkedets parter vil der blive udviklet jobforløb

rettet

mod særlige grupper af kontanthjælpsmodtagere, som for eksempel personer med

ringe danskkundskaber eller personer med meget begrænset tilknytning til

arbejdsmarkedet. De målrettede jobforløb er klar til brug i den landsdækkende

indsats »Ny chance for alle«, der går i gang 1. juli 2006.

Alt for mange personer har modtaget offentlig forsørgelse i

længere perioder uden at have deltaget i et aktivt tilbud. Indvandrere og

efterkommere af indvandrere udgør en væsentlig andel.

Analyser udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet viser, at

aktivering af kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed har

positive effekter på omtrent samme niveau som for kontanthjælpsmodtagere

alene

med ledighed som problem og dagpengemodtagere. En mere aktiv indsats fra

kommunernes side er derfor afgørende for, at denne gruppe af kontant- og

starthjælpsmodtagere opnår fodfæste på arbejdsmarkedet.

Derfor foreslås et

landsdækkende initiativ – »Ny chance for alle«. Initiativet indebærer,

at

kontant- og starthjælpsmodtagere, som gennem en længere periode har modtaget

passiv offentlig forsørgelse uden at have deltaget i aktive tilbud, skal have

deres sag gennemgået af kommunen.

Som et led i kommunernes gennemgang af den enkelte sag skal

hver kontant- og starthjælpsmodtager have en ny eller revideret jobplan, der

beskriver personens beskæftigelsesmål og fastlægger den indsats, der skal til

for at få personen i job. Når den ansvarlige myndighed har gennemgået den

konkrete sag, skal myndigheden bistå personen med at finde beskæftigelse

eller

give et jobrettet aktiveringstilbud, herunder tilbud om revalidering, så

personen hurtigst muligt får en tilknytning til det ordinære arbejdsmarked.

De redskaber, der vil blive anvendt i forbindelse med »Ny

chance for alle«, er de eksisterende redskaber, nemlig vejledning og

opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.

For nogle kontant- og starthjælpsmodtagere med betydelige

problemer ud over ledighed følger det af gældende regler, at jobplanen kan

indeholde

aktiviteter, som forbedrer personens fysiske, psykiske og sociale situation.

I

jobplanen fastlægges, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på

det

almindelige arbejdsmarked kan forbedres, herunder beskæftigelsesmålet.

Den ansvarlige myndighed kan inddrage andre aktører og

virksomheder, hvor de har særlige kompetencer til at få personer i job.

Der er afsat midler til indsatsen, herunder til

sagsbehandlingen i forbindelse med indsatsen, jf. de økonomiske og

administrative konsekvenser for det offentlige vedrørende »Ny chance for

alle«

samt bemærkningerne til de enkelte bestemmelser til lovforslagets § 1,

nr.

6.

Indsatsen skal løbe fra 1. juli 2006 til 30. juni 2008. Der

vil løbende blive fulgt op på resultaterne af indsatsen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om gentagen

aktivering, jf. nedenfor ad punkt 4, og udviklingen af målrettede jobforløb.

Der vil i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og KL blive udviklet særlige

jobforløb rettet mod grupper af personer, der har særlige behov – fx

personer

med ringe danskkundskaber eller personer med en meget begrænset tilknytning

til

arbejdsmarkedet. De målrettede jobforløb vil blive udviklet, så de er klar

til

brug i den landsdækkende indsats »Ny chance for alle«, der går i gang 1. juli

2006.

Der er ikke tale om, at der skal udvikles nye redskaber,

men om at kombinere eksisterende redskaber, og om at udvikle og formidle

best practice

mv. For personer, der

ikke direkte kan anvises job, kan det ofte være nødvendigt med et længere

jobforløb med flere samtidige indsatser – fx danskundervisning sammen

med

aktivering på en virksomhed.

De målrettede jobforløb vil blive fulgt under den

landsdækkende indsats »Ny chance for alle«. Erfaringerne herfra vil eventuelt

blive benyttet til at fastsætte regler for en beskæftigelsesrettet indsats

for

personer, der har svært ved at blive integreret på arbejdsmarkedet, jf.

forslagets § 1, nr. 6. På baggrund af en afsluttende evaluering vil der

blive taget stilling til den fortsatte anvendelse af jobforløbene.

Ad 4. Ret og pligt til gentagen aktivering for kontant-

og starthjælpsmodtagere, der er over 30 år, og som har problemer ud over

ledighed [§ 1, nr. 4]

Det fremgår af integrationsaftalen (punkt 7.2), at alle

kontant- og starthjælpsmodtagere løbende skal have aktive tilbud. Derfor får

kontant- og starthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, og som har andre

problemer end ledighed, ret og pligt til gentagen aktivering. Når en person

har

afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at begynde et nyt

tilbud, hver gang han eller hun har modtaget passiv kontant- eller starthjælp

i

en sammenhængende periode på 12 måneder.

Andre aktører og virksomheder skal inddrages, hvis de har

særlige kompetencer til at få personer i job. Forslaget træder i kraft i

umiddelbar

forlængelse af den landsdækkende indsats »Ny chance for alle«, det vil sige

den

1. juli 2008.

Personer under 30 år har efter de gældende regler ret og

pligt til gentagen aktivering, hver gang de har modtaget kontanthjælp eller

starthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder, jf. § 96,

stk. 1.

Personer, som er fyldt 30 år, har kun ret og pligt til

gentagen aktivering, hvis de alene har ledighed som problem, jf. § 96,

stk. 2.

For at sikre, at alle har ret til gentagen aktivering,

foreslås det, at også kontant- og starthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år,

og

som har andre problemer end ledighed, får ret og pligt til gentagen

aktivering,

således at de skal have tilbud, hver gang de i en sammenhængende periode på

12

måneder har modtaget kontant- eller starthjælp. Andre aktører og virksomheder

kan inddrages, hvor de har særlige kompetencer til at få personer i job.

Forslaget er også et led i den styrkede

integrationsindsats, idet gruppen omfatter mange flygtninge/indvandrere.

Det foreslås, at ordningen træder i kraft den 1. juli 2008.

Målgruppen vil indtil da blive sikret en aktiv indsats gennem »Ny chance for

alle«, idet alle personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp, skal

have deres sag gennemgået af kommunen, hvis de ikke det seneste år har

modtaget

et aktivt tilbud om fx job med løntilskud, uddannelse eller revalidering.

Udviklingen af målrettede jobforløb, jf. ovenfor ad punkt

3, vil understøtte, at kommunerne kan tilrettelægge indsatsen, så tilbudene

bliver jobrettede mod det ordinære arbejdsmarked, og dér hvor der er brug for

arbejdskraft.

Ad 5. Særlige regler for en beskæftigelsesrettet

indsats for personer, der har særligt svært ved at blive integreret på

arbejdsmarkedet [§ 1, nr. 5]

Det fremgår af integrationsaftalen (punkt 3.13), at der

også skal stilles krav til udlændinge, der har opnået tidsubegrænset

opholdstilladelse i Danmark, og udlændinge, som ikke har været omfattet af

introduktionsprogrammet. Det skal have konsekvenser for den enkelte ikke at

leve op til disse krav. Ingen skal passivt modtage ydelser uden at yde noget

til gengæld. Det skal sikres, at kommunerne og staten forstærker indsatsen

for

personer, der ikke er blevet integreret på arbejdsmarkedet.

Der stilles derfor forslag om, at beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om retningslinier for en indsats i forhold til personer,

hvor den manglende tilknytning fx vurderes at skyldes manglende

danskkundskaber,

problemer med manglende sociale kompetencer eller manglende indsigt i

arbejdspladskultur og kravene på arbejdsmarkedet.

Da krav og forventninger til udlændinge skal være de samme

som de krav og forventninger, der stilles til andre borgere i Danmark,

foreslås

det, at indsatsen omfatter alle personer på kontanthjælp, starthjælp,

aktiveringsydelse

og arbejdsløshedsdagpenge, der har særligt svært ved at blive integreret på

arbejdsmarkedet.

I forlængelse af, at der fastsættes regler for »Ny chance

for alle«, vil der blive fastsat regler om rammer for indsatsen i forhold til

personer, der ikke er blevet integreret på arbejdsmarkedet.

Ad 6. Bortfald af kontanthjælp til en hjemmegående

ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget [§ 2, nr. 7-11]

Det fremgår af integrationsaftalen (punkt 4.4), at for

ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, gælder det, at en ægtefælle, der ikke

inden for de seneste to år har haft sammenlagt minimum 300 timers ordinært

arbejde, bliver betragtet som reelt hjemmegående. Det betyder, at

kontanthjælpen til den pågældende person falder bort. Perioder med barsel og

dokumenteret sygdom bliver ikke medregnet i de to år, men forlænger

beregningsperioden.

Personer, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de ikke kan opnå ordinær

beskæftigelse, er ikke omfattet af reglen om bortfald af kontanthjælpen.

Forud for rådighedsvurderingen efter reglerne om minimum

300 timers beskæftigelse skal kommunerne - på grundlag af retningslinier

udstedt af beskæftigelsesministeren - i god tid sende et varslingsbrev til de

ægtepar,

der står for at blive omfattet af ordningen, ligesom brevet skal følges op

under den næstfølgende kontaktsamtale. Kommunen skal både i varslingsbrevet

og

ved kontaktsamtalen orientere ægteparret om mulighederne for at søge arbejde

–

herunder Hotjobs – yde praktisk vejledning med søgning samt orientere om

konsekvenserne for den ægtefælle, der ikke inden for de seneste to år har

haft

sammenlagt minimum 300 timers ordinært arbejde.

Den ægtefælle, hvis kontanthjælp er faldet bort, kan igen

få kontanthjælp, når han eller hun kan dokumentere sammenlagt minimum 300

timers ordinært arbejde inden for de seneste to år. Alle minimum 300 timer

skal

ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen faldt bort. Så snart han eller hun

igen

modtager kontanthjælp, træder de almindelige regler om rådighed og sanktioner

i

kraft.

I § 1 i lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) er det

fastsat, at formålet med at yde hjælp er at sætte modtageren i stand til at

klare sig selv, og at begge ægtefæller derfor efter evne skal udnytte og

udvikle deres arbejdsevne. Det nye i forslaget er, at der i stedet for en

skønsregel for kommunerne indføres et objektivt kriterium for, hvornår en

ægtefælle må anses for at være reelt hjemmegående. Endvidere foreslås det, at

det eksisterende tillæg til den anden ægtefælles hjælp afskaffes. Det er ikke

det offentliges opgave at kompensere for, at et ægtepar har den

arbejdsdeling,

at den ene er hjemmegående og den anden stiller sin arbejdskraft til rådighed

for arbejdsmarkedet.

De gældende regler om ægtefællers rådighed og

ægtefælletillæg

Som hovedregel skal begge ægtefæller udnytte deres

arbejdsmuligheder/stå til rådighed, for at et ægtepar kan modtage

kontanthjælp.

Ægtefæller har i Danmark gensidig forsørgelsespligt, hvilket indebærer, at de

begge skal udnytte deres muligheder for at få arbejde og bidrage til

familiens

forsørgelse.

Siden 1994 har det været muligt, at et ægtepar, hvor den

ene er reelt hjemmegående, kan vælge, at den hjemmegående ikke udnytter sine

arbejdsmuligheder og derved ikke er til rådighed. I disse tilfælde falder

kontanthjælpen til den hjemmegående ægtefælle væk, og i stedet udbetales et

tillæg til kontanthjælpen til den anden ægtefælle. Der er tale om en

frivillig

ordning, der ophører, når den hjemmegående ægtefælle tilkendegiver, at

vedkommende igen ønsker at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Bl.a. på baggrund af et ønske fra kommunerne om en

udvidelse af mulighederne for at benytte reglerne om ægtefælletillæg til

ægtefæller, der ikke udnytter deres arbejdsmuligheder, blev undtagelsen i

2003

udvidet som led i udmøntningen af aftalen om Flere i Arbejde (lov nr. 147 af

10. juni 2003). Udvidelsen indebar, at kommunen - efter et konkret skøn - kan

vurdere, at en ægtefælle er reelt hjemmegående med den virkning, at

kontanthjælpen til den pågældende falder bort og erstattes af et tillæg til

den

anden ægtefælles hjælp.

De nuværende regler om ægtefælletillæg i situationer, hvor

én ægtefælle reelt ikke er til rådighed, udnyttes kun i meget begrænset

omfang.

Tillægget udgør 2.668 kr. (2005-pl).

Forslag til fremtidig ordning

Med aftalen om »En ny chance til alle« sættes der streg

under, at princippet om »noget for noget« også gælder for ledige ægtepar på

kontanthjælp. Hvis ledige ægtepar, der modtager kontanthjælp efter

aktivlovens

§ 25, stk.1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3 (de høje

satser), skal bevare retten til hjælp i længere tid, må det kræves, at de

begge

reelt er til rådighed.

Hovedreglen om, at det er en betingelse for, at et ægtepar

kan få hjælp, at begge udnytter deres arbejdsmuligheder, vil fortsat være

gældende. Det vil bl.a. sige, at hvis en ægtefælle uden rimelig grund afviser

et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

eller

anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, ophører hjælpen til begge

ægtefæller, så længe muligheden for at benytte tilbuddet består, jf.

aktivlovens § 41.

For at fremme det økonomiske incitament for ægtefæller, der

begge modtager kontanthjælp på de høje satser, til at søge ordinær

beskæftigelse og bringe sig ud af offentlig forsørgelse, foreslås det, at den

gældende regel om, at kommunerne ud fra et konkret skøn kan vurdere, at den

ene

ægtefælle er reelt hjemmegående, erstattes af objektive kriterier for

vurderingen

af, om en ægtefælle er reelt hjemmegående. Samtidig foreslås det, at

tillægget

til den anden ægtefælles hjælp bortfalder.

Det foreslås således, at der indføres en ny regel,

hvorefter en ægtefælle i et ægtepar, der er berettiget til hjælp efter

aktivlovens

§ 11, og som modtager hjælp på de høje satser, betragtes som reelt

hjemmegående, når parret har modtaget hjælp i sammenlagt to år eller mere, og

den pågældende ægtefælle ikke har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet

arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder. Det betyder, at den

pågældende

ikke længere anses for at være til rådighed. Kontanthjælpen til den

pågældende

falder bort, og der beregnes alene hjælp til den anden ægtefælle. Det er for

denne gruppe af ægtepar, at de økonomiske incitamenter til at bringe sig ud

af

offentlig forsørgelse er meget små.

Parret har modtaget hjælp i sammenlagt to år

Det foreslås, at perioden med hjælp i sammenlagt to år

regnes fra det tidspunkt, hvor ægteparret første gang har fået hjælp efter

aktivlovens § 11. Perioder med hjælp, før ægteparret blev gift, tæller

ikke med. Toårsperioden afbrydes, hvis ingen af ægtefællerne har modtaget

hjælp

efter aktivlovens § 11 i en sammenhængende periode på to år.

Ved opgørelsen medregnes perioder, hvor parret har modtaget

starthjælp eller kontanthjælp på de lave satser, herunder ungesats, eller

hvor

ægtefællerne har været i løntilskudsjob. Perioder med supplerende hjælp

medregnes også.

Kun par, der på opgørelsestidspunktet modtager

kontanthjælp, herunder supplerende hjælp, beregnet på grundlag af de høje

satser, omfattes af den nye regel.

300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for

de seneste 24 kalendermåneder

Kravet om 300 timers ordinært arbejde inden for de seneste

24 kalendermåneder opgøres individuelt for hver ægtefælle, og kan opfyldes

ved

at sammenlægge flere beskæftigelsesperioder.

Der skal være tale om sædvanligt, lønnet arbejde, dvs.

opgørelsen skal baseres på opgjorte løntimer i et sædvanligt

beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster

eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. de regler

som anvendes indenfor arbejdsløshedsforsikringens område. Hvis der er tale om

arbejde uden fastsat arbejdstid, omregnes indtægten til timer ved brug af en

omregningssats.

Der henvises til de specielle bemærkninger til nr. 7.

Selvstændig virksomhed kan medregnes i de 300 timer, hvis

det dokumenteres, at virksomheden har haft et omfang, der svarer til

lønarbejde

i mindst 20 timer pr. uge, og den pågældende ægtefælle ikke har modtaget

hjælp

efter aktivlovens § 11, mens virksomheden er drevet. Der henvises til de

specielle bemærkninger til nr. 7.

Perioder, hvor en ægtefælle ikke har haft reel mulighed for

at udnytte sine arbejdsmuligheder på grund af sygdom, graviditet og barsel

m.v., forlænger perioden på 24 kalendermåneder. Det samme gælder perioder,

hvor

en ægtefælles arbejdsevne har været så begrænset, at den pågældende ikke har

kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Der forudsættes her

anvendt samme afgrænsning som ved undtagelsesbestemmelsen i forslaget til

§ 13,

stk. 9, jf. nedenfor om den personkreds, der ikke vil blive omfattet af

den nye regel.

Hvis ingen af ægtefællerne opfylder betingelsen om 300

timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder,

udbetales der fortsat hjælp til den af ægtefællerne, der er tættest på

arbejdsmarkedet. Kommunen skal vurdere, hvilken af ægtefællerne, der er

tættest

på arbejdsmarkedet, og som fortsat skal have udbetalt hjælp.

Den ægtefælle, der betragtes som reelt hjemmegående, og

hvis kontanthjælp er bortfaldet, har ikke pligt til at være til

rådighed/udnytte sine arbejdsmuligheder.

Den ægtefælle, der fortsat modtager kontanthjælp, er

undergivet de almindelige rådigheds- og sanktionsregler, og hjælpen til den

pågældende er undergivet de almindelige regler om afhængighed af egen og

ægtefælles

formue samt fradrag for ansøgerens og ægtefællens indtægter.

Ægteparret kan – som efter de nugældende regler om

hjemmegående ægtefæller – ikke modtage særlig støtte efter aktivlovens

§ 34

til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Derimod kan der i særlige

tilfælde ydes hjælp til enkeltudgifter efter aktivlovens kapitel 10.

Endvidere

vil parret typisk blive berettiget til (en højere) boligstøtte, jf.

bemærkningerne

til de økonomiske konsekvenser af forslaget.

Varsling, rådgivning og vejledning

Med henblik på at sikre borgernes retsstilling foreslås

det, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler om kommunens pligt til i god tid at sende varslingsbrev, vejlede om

jobsøgning m.v. til ægtepar, der kan blive omfattet af den nye regel om

bortfald af hjælpen. Der henvises til de specielle bemærkninger til nr. 8.

Generhvervelse af retten til hjælp

Den ægtefælle, hvis kontanthjælp er faldet bort, kan efter

forslaget igen få ret til kontanthjælp, når den pågældende har haft mindst

300

timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder.

De

300 timers arbejde skal alle ligge efter det tidspunkt, hvor kontanthjælpen

faldt bort.

Personkreds, der ikke vil blive omfattet af den nye

regel

Kontanthjælpsmodtagere, hvis arbejdsevne er så begrænset,

at de ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er efter

forslaget ikke omfattet af kravet om 300 timers arbejde.

Kommunerne skal løbende vurdere en ledig

kontanthjælpsmodtagers beskæftigelsespotentiale, dvs. hvor tæt på

arbejdsmarkedet,

den pågældende er, jf. reglerne om visitation og det individuelle

kontaktforløb. På baggrund af vurderingen placeres den ledige i én af 5

matchkategorier.

Det er forudsat, at den nye regel om bortfald af

kontanthjælpen ikke skal gælde for en ægtefælle, der ved kommunens

helhedsvurdering af beskæftigelsespotentialet placeres i matchkategori 5,

dvs.

den ledige har så omfattende begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at

den

ledige aktuelt ikke har nogen arbejdsevne, der kan anvendes i jobfunktioner

på

det ordinære arbejdsmarked.

Endvidere er det forudsat, at personer, hvor kommunen har

påbegyndt en vurdering af de pågældendes arbejdsevne med henblik på

visitation

til revalidering, fleksjob eller evt. førtidspension, personer under

forrevalidering,

samt personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager kontanthjælp i

venteperioden, indtil kommunen har skaffet dem et fleksjob, ikke omfattes af

den nye regel.

Staten vil løbende følge udviklingen i kommunernes

indplacering af ledige kontanthjælpsmodtagere i matchkategorier. Viser det

sig,

at der efter indførelse af kravet om 300 timers ordinært arbejde inden for de

seneste 24 måneder, sker en uforholdsmæssig stor stigning i antallet af

ledige

kontanthjælpsmodtagere, der indplaceres i matchkategori 5, og er der grund

til

at tro, at denne stigning skyldes forsøg på at omgå 300-timers reglen, vil

regeringen overveje, om der er behov for yderligere initiativer. Én mulighed

er

at bede Ankestyrelsen om at foretage praksisundersøgelser på området. En

anden

mulighed kunne være en udvidelse af det eksisterende tilsyn med kommunernes

visitation, der i dag kun omfatter et formelt tilsyn med, om kommunerne

foretager de foreskrevne sagsbehandlingsskridt, jf. lov om ansvaret for og

styringen

af den aktive beskæftigelsesindsats § 19, stk. 2. Udvidelsen skulle

i

så fald gå ud på, at staten også kan føre et materielt tilsyn med kommunernes

skøn i forbindelse med indplaceringen i matchkategori på samme måde, som der

i

dag kan føres tilsyn med kommunernes rådighedsvurderinger og afgørelser om

sanktioner efter lov om aktiv socialpolitik § 13 d. En sådan udvidelse

af

visitationstilsynet vil kræve fornyet lovgivning.

Den frivillige ordning

Den gældende frivillige ordning, hvor en hjemmegående

ægtefælle allerede fra det tidspunkt, hvor parret første gang søger om hjælp,

kan vælge ikke at være til rådighed, foreslås videreført, dog således at

muligheden

for at udbetale tillæg til kontanthjælpen til den anden ægtefælle ophører, og

således at retten til hjælp fremover kun generhverves, når den hjemmegående

ægtefælle har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for

de

seneste 24 kalendermåneder, og alle 300 timer ligger efter det tidspunkt,

hvor

hjælpen til den pågældende ophørte.

Kommunernes administration af den nye

ægtefælleregel

De oplysninger, som en kommune skal bruge for at kunne tage

stilling til, om et ægtepar opfylder kravet om 300 timers ordinært og

ustøttet

arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, er oplysninger, som

kommunerne

i vidt omfang allerede vil være i besiddelse af. Parret skal have modtaget

hjælp i sammenlagt 2 år eller mere, og det følger af de almindelige

betingelser

for at modtage kontanthjælp, at ægtefællerne har pligt til at give oplysning

om

alle indtægter, der – bortset fra et beskæftigelsesfradrag pr.

arbejdstime -

skal trækkes fra i hjælpen, jf. aktivlovens §§ 30-31. Falder hjælpen væk

til den ene ægtefælle, er der stadig pligt til at give oplysninger om begge

ægtefællers indtægter m.v., idet den anden ægtefælles ret til hjælp fortsat

er

undergivet de almindelige betingelser om bl.a. fradrag for egen og ægtefælles

indtægter.

Det er således kun i de situationer, hvor begge ægtefæller

samtidig ikke har modtaget nogen hjælp, at kommunerne ikke nødvendigvis vil

være bekendt med, at parret har haft ordinær beskæftigelse. I disse

situationer

må parret fremlægge den nødvendige dokumentation fra arbejdsgiver eller

dokumentation for omfanget af eventuel selvstændig virksomhed. Hvis et

ægtepar

er flyttet fra en kommune til en anden, kan der endvidere være behov for at

indhente oplysninger om arbejde fra den tidligere bopælskommune.

Har et ægtepar haft ordinær beskæftigelse og lønindtægter i

en periode, hvor de har modtaget kontanthjælp, uden at oplyse det til

kommunen,

skal kommunen undersøge, om der er grundlag for at nedsætte hjælpen og kræve

hjælpen tilbagebetalt efter reglerne i aktivlovens § 40 a og § 91.

Ikrafttræden og overgangsregler

Det foreslås, at lovændringen træder i kraft den 1. marts

2006, dog således at der for perioden 1. marts 2006 og frem til 29. februar

2008 gælder følgende overgangsordning:

·

Kommunen

kan

tidligst pr. 1. marts 2007 lade kontanthjælpen til en ægtefælle bortfalde.

·

I perioden fra 1. marts 2007 til

den 29. februar 2008 bortfalder hjælpen, hvis en ægtefælle ikke har haft 150

timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

·

En ægtefælle, hvis kontanthjælp

pr. 1. marts 2007 eller senere bortfalder efter de nye regler, får igen ret

til

almindelig kontanthjælp, når den pågældende kan dokumentere 300 timers

ordinært

og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder. Alle 300 timer

skal ligge efter det tidspunkt, hvor kontanthjælpen bortfaldt.

Kravet til ægtefæller om, at de hver skal have haft 300

timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder,

får fuld virkning fra den 1. marts 2008. Det gælder både ved vurderingen af,

om

hjælpen til en ægtefælle skal bortfalde, og ved vurderingen af, om en

ægtefælle

igen har ret til almindelig kontanthjælp.

For de ægtepar, der pr. 1. marts 2006 modtager

ægtefælletillæg efter de nugældende regler, foreslås, at de bevarer retten

til

det eksisterende tillæg frem til 29. februar 2008. Herefter omfattes de af de

almindelige regler, dvs. tillægget falder væk. Hvis begge ægtefæller pr. 1.

marts 2008 opfylder kravet om 300 timers arbejde inden for de seneste 2 år,

beregnes der hjælp til begge ægtefæller efter de almindeligt gældende regler.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 3.

Ad 7. Styrket opfølgning over for kontant- og

starthjælpsmodtagere, der melder sig syge [§ 2, nr. 1-4, 12-15 og 20]

Det fremgår af integrationsaftalen (punkt 4.5), at kravene

til kommunernes opfølgning over for sygemeldte skal præciseres. Kommunerne

skal

følge regelmæssigt op og udarbejde en plan for afklaring, behandling m.m., så

kontanthjælpsmodtagere, der melder sig syge, får den hjælp og den opfølgning,

de har brug for. Det skal gøres klart, at det er en betingelse for at modtage

kontanthjælp, at den sygemeldte deltager aktivt i forløbet med afklaring og

behandling. Alle sygemeldte kontanthjælpsmodtagere skal kunne få trukket 1/3

af

deres kontanthjælp, hvis de ikke deltager aktivt i opfølgningen. Det skal

sikres, at kommunerne lever op til kravene om systematisk opfølgning, og at

det

har konsekvenser for kommunernes refusion fra staten, hvis kommunerne ikke

administrerer reglerne korrekt.

De gældende regler i 1) lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, 2) lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

og 3) lov om aktiv socialpolitik indeholder alle bestemmelser, der finder

anvendelse over for sygemeldte kontant- og starthjælpsmodtagere. Lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder bestemmelser

om oplysning af sociale sager, herunder borgerens medvirken og pligt til at

oplyse om ændringer, og om myndigheders og andres pligt til at give

oplysninger. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder bestemmelser om

tilbud og kontaktforløb, og lov om aktiv socialpolitik indeholder betingelser

for hjælp til kontant- og starthjælpsmodtagere, vejledning, opfølgning, krav

om

rådighed og sanktioner.

Efter de gældende regler er der dog ikke i dag et egentligt

krav om, at kommunen for kontant- og starthjælpsmodtagere skal foretage mere

systematisk sygeopfølgning og udarbejde sygeopfølgningsplaner. I en række

kommuner er der alligevel udarbejdet overordnede retningslinier for, hvordan

man håndterer sygefravær hos personer, der modtager kontant- eller

starthjælp.

Der henvises i øvrigt til den nærmere beskrivelse af de

gældende regler i de specielle bemærkninger til § 2, nr.1-4.

Det foreslås som led i forligsaftalen, at der sker en

styrket sygeopfølgning.

Sygeopfølgningsplan

Det foreslås, at kommunen får pligt til at vurdere, om der

for sygemeldte kontant- og starthjælpsmodtagere er behov for at udarbejde en

plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre

beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger, for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at

opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet (sygeopfølgningsplan), og

i

givet fald at udarbejde en sådan plan.

Kommunen skal løbende foretage denne vurdering og udarbejde

en sygeopfølgningsplan, hvis den vurderer, at der er behov for en sådan plan.

Pligten indtræder umiddelbart efter, at kommunen bliver bekendt med, at den

pågældende er syg.

De foranstaltninger, der kan indgå i planen, er de

foranstaltninger, der allerede efter de gældende regler kan stilles krav om.

Efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, kan der stilles krav om medvirken til at få de oplysninger frem, som

er

nødvendige for at afgøre hvilken hjælp personer er berettiget til, jf. § 11,

stk. 1, nr. 1. Den sygemeldte har derfor pligt til at give kommunen de

oplysninger, der er nødvendige for kommunens vurdering af, om der er behov

for

at udarbejde en sygeopfølgningsplan. Efter § 11, stk. 1, nr. 2, kan kommunen

anmode den sygemeldte om at blive undersøgt af en læge eller om at blive

indlagt til observation og behandling, hvis personens helbred har betydning

for, om pågældende er berettiget til at få den hjælp, som pågældende har søgt

om. Typisk vil der være tale om en undersøgelse hos en praktiserende læge,

som

regel personens egen læge. Det kan desuden være relevant at bede personen om

at

lade sig undersøge af en eller flere speciallæger.

Hvis en person ikke ønsker at medvirke - fx ikke vil lade

sig undersøge af en læge - er det udgangspunktet, at personens ønske skal

respekteres. Når personens ønske må respekteres, skal myndigheden gøre

pågældende

opmærksom på, hvilke konsekvenser den manglende medvirken kan få, jf. § 12,

stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område.

Konsekvensen er, at kommunen må afgøre sagen ud fra de oplysninger, som nu

ligger i sagen. Princippet om den processuelle skadesvirkning fremgår af §

11b

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der henvises

til afgørelser fra Ankestyrelsen offentliggjort som SM A-52-02, hvorefter

hjælpen blev stoppet, så længe kontanthjælpsmodtageren ikke fremkom med

lægelig

dokumentation for sygdommen, og SM 0-39-97, hvor hjælpen blev stoppet, fordi

personen

ikke ønskede at deltage i lettere arbejde i et deltidsaktiveringstilbud og

ikke

ville medvirke til indhentelse af statusbedømmelse fra en læge. Der henvises

i

øvrigt til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1.

Tilbud og foranstaltninger i øvrigt, opfølgning og

kontaktforløb kan foretages efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og

lov

om aktiv socialpolitik. Der kan eksempelvis være tale om korte vejlednings-

og

afklaringsforløb, arbejdsprøvning, virksomhedspraktik, optræning eller

særligt

tilrettelagte projekter.

Skærpet rådighedsvurdering

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik skal

syge kontant- og starthjælpsmodtagere også stå til rådighed for

beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Kontant- og starthjælpsmodtagere

har

dog ikke pligt til at tage imod tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, hvis de ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der

er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes.

Hvis de kan arbejde i et vist omfang, og der ingen risiko er for helbredet,

skal de aktivt søge at udnytte deres arbejdsmuligheder, med mindre der

foreligger andre forhold end sygdom, der kan begrunde, at de ikke har pligt

til

at udnytte deres arbejdsevner. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde konkret

vurdere, om den pågældende skal stå til rådighed for et tilbud.

Det foreslås, at kommunen ud over den gældende pligt til at

vurdere rådigheden, også får pligt til at vurdere rådigheden, hvis personer,

der modtager hjælp, undlader at give meddelelse til kommunen om sygdom i

tilfælde af, at de er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller

foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller afviser eller udebliver fra

deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Sanktioner

Det foreslås videre, at de gældende sanktionsregler

suppleres med en adgang til over en periode at nedsætte hjælpen til personer,

der modtager kontanthjælp med satserne for personer over 25 år, og som uden

rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller uden

rimelig grund afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som

led

i sygeopfølgning. Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3 uger hos personen selv og hos

dennes ægtefælle. Hjælpen nedsættes med 1/3 i 20 uger ved undladelser eller

afslag to eller flere gange inden for de seneste 12 måneder svarende til de

gældende regler efter § 38 a i lov om aktiv socialpolitik om nedsættelse af

hjælpen hos personer, der kun har ledighed som problem.

De, der modtager hjælp med satserne for personer over 25

år, og som derfor er omfattet af de nye sanktionsregler, er alle personer

over

25 år og personer under 25 år, der forsørger eget barn i hjemmet eller er

gravide

og har passeret 12. svangerskabsuge. Sanktionsreglerne gælder også ægtefæller

til denne persongruppe.

Øvrige kontant- og starthjælpsmodtagere omfattes ikke af de

nye sanktionsregler. Det betyder også, at de personer, der modtager hjælp med

satserne for de over 25 årige, og som er gift med eller samlevende med en

person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse efter

integrationsloven, er undtaget.

De gældende regler om sanktioner i §§ 39 og 41 i lov om

aktiv socialpolitik gælder uændret. Efter § 39 kan hjælpen nedsættes, hvis

personen eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra et tilbud

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden

beskæftigelsesfremmende

foranstaltning. Hjælpen nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal

timer,

som den pågældende er udeblevet. Efter § 41 ophører hjælpen, hvis ansøgeren

eller ægtefællen uden rimelig grund afviser et tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så

længe muligheden for at benytte tilbudet består. Hjælpen ophører endvidere,

hvis modtageren eller ægtefællen uden rimelig grund gentagne gange afviser et

tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning og udeblivelsen har så

betydeligt

omfang, at fraværet kan ligestilles med afvisning af tilbudet.

En beskæftigelsesfremmende foranstaltning skal være rimelig

og skal kunne forbedre mulighederne for at få arbejde. Det vil almindeligvis

være en betingelse for at stoppe hjælpen, at foranstaltningen har et omfang,

så

den er et reelt alternativ til passiv forsørgelse. Heri ligger, at et tilbud

af

ganske få timers varighed pr. uge eller udeblivelse fra en samtale normalt

ikke

kan begrunde, at hjælpen ophører. Det er en betingelse, at der er et åbent

tilbud.

Refusion

Endelig foreslås, at det kan få konsekvenser for refusionen

til kommunerne, hvis der ikke sker en sygeopfølgning.

Det foreslås, at der ikke ydes refusion til kommunen, hvis

den ikke foretager en vurdering af behovet for en plan for sygeopfølgning,

udarbejder en plan, eller foretager opfølgning efter planen efter

lovforslagets

§ 2, nr. 1, for personer, der modtager kontant- eller starthjælp. Det er

en forudsætning, at den manglende vurdering og opfølgning kan tilregnes

kommunen.

Kommunen skal kunne dokumentere, at den har foretaget en

vurdering af behovet for en sygeopfølgningsplan og fulgt op på en eventuel

plan. Det skal således være anført i den enkelte kontant- eller

starthjælpsmodtagers

sag, at der er foretaget en vurdering.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse

til at fastsætte nærmere regler om bl.a. konsekvenserne af kommunens

manglende

vurdering af behovet for en sygeopfølgningsplan.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 20,

i lovforslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Ad 8. Ændrede refusionssatser for udgifter til

kontanthjælp mv. [§ 1, nr. 7 og 8, og § 2, nr. 19 og 21]

Det fremgår af integrationsaftalen (punkt 7.6), at

kommunerne skal belønnes for en aktiv indsats. Derfor bliver

refusionssatserne

for forsørgelsesudgifter ændret, så udgifter i aktive perioder –

kontanthjælp

og starthjælp under aktivering, revalideringsydelse og løntilskud under

løntilskudsjob – refunderes med 65 pct., og udgifter i passive perioder

refunderes

med 35 pct. I dag er refusionssatsen som hovedregel 50 pct. både i aktive og

passive perioder. Denne del af lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2006.

Der vil blive fulgt op på, om de ændrede refusionssatser i tilstrækkelig grad

understøtter en aktiv kvalificeret indsats i kommunerne.

Der skal gøres en ekstraordinær indsats for, at alle, der

har stået uden for arbejdsmarkedet i længere tid, kommer i beskæftigelse. Alt

for mange kontant- og starthjælpsmodtagere, herunder indvandrere, går i lang

tid passivt på offentlig forsørgelse uden at deltage i aktivering. Analyser

udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet viser, at aktivering i vidt omfang

har

lige så stor effekt for kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end

ledighed, som for alle andre.

En mere aktiv indsats fra kommunerne er afgørende for, at

flere kontant- og starthjælpsmodtagere kommer ud på arbejdsmarkedet, og

dermed

for en bedre integration af indvandrere. I dag er der stor forskel på, hvor

gode kommunerne er til at få indvandrere og deres efterkommere i arbejde.

Hvis

alle kommuner fremover gør som de bedste kommuner, er integrationen godt på

vej. Derfor skal gode kommuner belønnes, mens andre kommuner skal have

stærkere

incitamenter til at gå i de gode kommuners fodspor.

Der stilles derfor forslag om, at refusionssatserne for

forsørgelsesudgifter efter lov om aktiv socialpolitik ændres, så udgifter i

aktive perioder – kontanthjælp, starthjælp og revalideringsydelse –

refunderes

med 65 pct., og udgifter i passive perioder refunderes med 35 pct. I dag er

refusionssatsen som hovedregel 50 pct.

Herudover foreslås det, at refusionssatserne for løntilskud

under løntilskudsjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til

65

pct. for kontant- og starthjælpsmodtagere. I dag er refusionssatsen 50 pct. I

forlængelse heraf foreslås det, at refusionssatsen for løntilskud til

personer

med handicap ændres fra de nuværende 50 pct. til 65 pct.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagene om en

landsdækkende indsats »Ny chance til alle« og om ret og pligt til gentagen

aktivering til personer, der er fyldt 30 år, og som har andre problemer end

ledighed.

De økonomiske og administrative konsekvenser for

det offentlige

Integrationsaftalen »En ny chance til alle« indeholder en

række elementer med økonomisk administrative konsekvenser for det offentlige:

1. Pligt til uddannelse for unge kontant- og

starthjælpsmodtagere under 25 år, der ikke har problemer ud over ledighed, og

som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn

Lovforslaget sigter mod at få en gruppe unge til at tage en

ordinær uddannelse i stedet for at forblive på kontanthjælp eller starthjælp

i

længere tid. Det sker ved at kommunerne får hjemmel til at pålægge de unge at

påbegynde en uddannelse.

Forslaget vil betyde mindreudgifter til kontant- og

starthjælp og mindreudgifter til driftsudgifter til aktivering af målgruppen.

Der vil blive merudgifter til SU og merudgifter til drift af uddannelser på

Undervisningsministeriets og Videnskabsministeriets område.

Der er en vis usikkerhed forbundet med at skønne over, hvor

mange personer som vil blive berørt af lovforslaget. De direkte økonomiske

konsekvenser af forslaget i form af stop for eller tilbagebetaling af hjælpen

eller hurtig aktivering forventes at blive ubetydelige.

Det er forudsat, at forslaget fuldt ud indfaset vil give et

årligt meroptag på de relevante uddannelsesområder, og at de, der i forvejen

ville have taget en uddannelse, fremrykker deres uddannelse. Forslaget vil

derfor give en forøgelse af uddannelsesaktiviteten og besparelser på

kontanthjælp

og aktivering.

De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget skønnes

at være følgende:

Tabel. Økonomiske konsekvenser af forslaget

2006

2007

2008

2009

Undervisningsministeriet

og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

46

76

71

60

Beskæftigelsesministeriet

-38,4

-61

-51,1

-51,1

I alt

7,6

15

19,9

8,9

Lovforslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter på

7,6 mio. kr. i 2006.

I oversigten over de økonomiske konsekvenser er kun

medregnet de direkte påvirkninger af de offentlige budgetter. Herudover

kommer

en betydelig samfundsøkonomisk gevinst som følge af, at flere unge kommer i

arbejde og dermed bidrager til en højere produktion, flere indtægter osv.

Disse

positive effekter indgår som en del af gennemførelsen af

2010-handlingsplanen.

Mio. kr. (2006 PL)

2006

2007

2008

2009

Kommunale udgifter

-18,4

-28,6

-23,6

-23,6

Statslige udgifter

26

43,6

43,5

32,5

Udgifter i alt

7,6

15

19,9

8,9

Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.

2. Alle udlændinge, der er eller har været omfattet

af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og som skal have hjælp

efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

skal have deres beskæftigelsesrettede indsats fastlagt i

integrationskontrakten

Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om

ændring af integrationsloven, at den 3-årige individuelle kontrakt erstattes

af

en integrationskontrakt, som skal gælde indtil udlændingen opnår

tidsubegrænset

opholdstilladelse, dvs. også for perioden efter introduktionsprogrammets

ophør.

Forslaget om, at udlændinge skal have en

integrationskontrakt, omfatter alle de udlændinge, som er eller har været

omfattet

af introduktionsprogrammet, og som ikke har opnået tidsubegrænset

opholdstilladelse. Udlændinge som tidligere har været omfattet af

integrationsloven

vil skulle have en integrationskontrakt efter integrationsloven, hvis de

modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller

arbejdsløshedsdagpenge

eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget

medfører en begrænset administrativ merbelastning, der giver anledning til en

DUT-kompensation.

Tabel: Økonomiske konsekvenser som følge af

integrationskontrakter m.m.

Mio. kr. (2006 PL)

2006

2007

2008

2009

Kommunale udgifter

1

0

0

0

Statslige udgifter

0

0

0

0

Merudgifter i alt

1

0

0

0

Forslaget om, at kommunerne på begæring skal udarbejde en

status til brug for Udlændingestyrelsens behandling af ansøgninger om

tidsubegrænset opholdstilladelse forventes at give kommunerne ubetydelige

årlige administrative merudgifter.

Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.

3. »Ny chance for alle« – kontant- og

starthjælpsmodtagere med længerevarende passiv offentlig forsørgelse bag sig

uden deltagelse i aktive tilbud skal have deres sag grundigt gennemgået og

sikres en aktiv indsats

Den landsdækkende indsats »Ny chance for alle« gennemføres

i perioden fra 1. juli 2006 til den 30. juni 2008, hvor personer på kontant-

eller starthjælp skal have deres sag gennemgået af kommunen med henblik på

formidling til arbejde eller et aktiveringstilbud.

Beskæftigelsesministeren vil i en kommende bekendtgørelse

fastsætte nærmere regler med retningslinier for gennemførelsen og

udmøntningen

af indsatsen.

Der vil være udgifter i forbindelse med den kommunale

sagsbehandling af de relevante sager samt udgifter til aktivering, som

gennemgangen måtte give anledning til.

Indenfor den økonomiske ramme reserveres 5 mio. kr. til

udvikling og evaluering af særligt målrettede jobforløb. Herudover afsættes

10

mio. kr. til resultatløn til kommunale sagsbehandlere med henblik på at

understøtte

udmøntningen af indsatsen i kommunerne.

Endelig reserveres 10 mio. kr. til gennemførelsen af

kampagnen »Plads til alle«. Kampagnen skal øge opmærksomheden omkring

indvandreres

ressourcer og derigennem skabe plads til indvandrere på det private

arbejdsmarked.

Kommunerne kompenseres ikke for sagsgennemgangen i henhold

til sædvanlige DUT-principper, idet kommunerne allerede

er

kompenseret for de administrative merudgifter i forbindelse med

udmøntningen af det politiske forlig om »Flere i arbejde«, jf. § 10 i

Lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 om aktiv socialpolitik

vedrørende kontaktforløbet og kommunernes løbende sagsopfølgning hver 3.

måned.

Kommunerne kompenseres heller ikke i henhold til sædvanlige DUT-principper

ved

forhøjelse af bloktilskuddet i forbindelse med dækning af øgede udgifter til

aktivering som følge af sagsgennemgangen. Midlerne forudsættes fordelt til

kommunerne via en tilskudsordning. Kommunerne modtager en relativ andel af

det

afsatte rammebeløb baseret på kommunens andel af målgruppen til supplerende

dækning af kommunernes driftsudgifter til aktivering.

For at fastholde et positivt incitament i kommunernes

indsats over for målgruppen indregner kommunerne tilskuddet som en indtægt i

de

kommunale nettodriftsudgifter til kommunal aktivering. Herved sikres, at

tilskuddet ikke påvirker kommunernes mulighed for fortsat at få refusion

inden

for det gældende rådighedsbeløb. Tilskuddet påvirker således ikke de gældende

refusionsbestemmelser.

Tabel: Økonomiske konsekvenser som følge af »Ny

chance for alle«

Mio. kr. (2006 PL)

2006

2007

2008

2009

Kommunale udgifter

0

0

0

0

Statslige udgifter

67

300

129

0

Merudgifter i alt

67

300

129

0

Staten yder tilskud til afholdelse af udgifter i

kommunerne.

Beskæftigelsesministeriet vil i løbet af efteråret 2005 med

de kommunale parter drøfte de økonomiske konsekvenser og fastsættelse af de

nærmere retningslinier for indsatsen.

4. Ret og pligt til gentagen aktivering for

modtagere af kontanthjælp og starthjælp, der er over 30 år, og som har

problemer ud over ledighed

Forslaget indebærer, at kontant- og starthjælpsmodtagere

over 30 år med andre problemer end ledighed får ret og pligt til gentagen

aktivering. Når en person har afsluttet det første aktiveringstilbud, får han

eller hun ret og pligt til et nyt tilbud efter 12 sammenhængende måneder på

passiv forsørgelse. Forslaget træder i kraft 1. juli 2008.

Forslaget vil betyde ændringer i forhold til de hidtidige

regler, da kommunen ikke hidtil har haft pligt til at tilbyde mere end ét

aktiveringstilbud til personer over 30 år og med andre problemer end

ledighed.

Forslaget skønnes at medføre merudgifter for kommunerne til

drift af aktiveringstilbud på 171 mio. kr. årligt.

Da forslaget træder i kraft pr. 1. juli 2008 og umiddelbart

efter afslutningen på den midlertidige indsats »Ny chance for alle«,

forudsættes 20 procents helårseffekt i 2008.

De kommunale udgifter er omfattet af budgetgarantien.

Tabel: Økonomiske konsekvenser som følge af

gentagen aktivering

Mio. kr. (2006 PL)

2006

2007

2008

2009

Kommuner

0

0

18,7

93,7

Staten

0

0

15,3

77,3

Udgifter i alt

0

0

34,0

171,0

Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.

5. Særlige regler for en beskæftigelsesrettet indsats

for personer, der har særlig svært ved at blive integreret på arbejdsmarkedet

Beskæftigelsesministeren bemyndiges i § 96a til at

fastsætte nærmere retningslinier om en særlig beskæftigelsesrettet indsats

for

personer

som har særligt svært ved at

blive integreret på arbejdsmarkedet. De hermed forbundne udgifter vil

blive indprioriteret inden for de givne aktivitetsbevillinger på finansloven.

Eventuelle kommunaløkonomiske konsekvenser vil efter sædvanlig praksis blive

taget op til forhandling med de kommunale parter forud for den konkrete

udmøntning

af bestemmelsen.

6. Bortfald af kontanthjælp til en hjemmegående

ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget

Forslaget skønnes med stor usikkerhed at give en offentlig

årlig mindreudgift på 42 mio. kr. i 2006 og 195 mio. kr. i 2009 og frem. Den

samlede mindreudgift fremkommer dels ved en mindreudgift til kontanthjælp

dels

ved en merudgift til boligstøtte. Usikkerheden er stor, da lovforslaget må

forventes at give anledning til en ændret adfærd, som er vanskelig at

forudsige.

Det skønnes med stor usikkerhed, at målgruppen for

forslaget er ca. 6.000 ægtepar, og at 20 pct. heraf, altså 1.200 ægtepar, vil

miste den ene kontanthjælp, fordi den ene ægtefælle betragtes som reelt

hjemmegående, når 300-timers-kravet ikke er opfyldt.

Ca. 1.200 ægtepar skønnes herefter at miste ca. 133.000 kr.

i kontanthjælp på årsbasis fra og med 2007. Det giver en årlig mindreudgift

på

160 mio. kr., når forslaget er fuldt indfaset i 2009.

For de andre ca. 4.800 ægtepar skønnes det, at de får et

lønnet arbejde mindst svarende til 300-timers-kravet. En del af

kontanthjælpen

til disse ægtepar bliver således erstattet af lønindtægter, og det skønnes

derfor, at der fra og med 1. marts 2006 skal udbetales ca. 16.000 kr. mindre

årligt i kontanthjælp til disse par. Det giver en mindreudgift til

kontanthjælp

på ca. 75 mio. kr., når forslaget er fuldt indfaset i 2009.

Det skønnes endvidere, at regelændringen vil føre til øgede

udgifter til boligstøtte på 40 mio. kr., når forslaget er fuldt indfaset i

2009. Dette skyldes to forhold. Når en hjemmegående ægtefælle ikke længere

modtager

kontanthjælp på grund af 300-timers-reglen, vil vedkommende heller ikke

længere

være omfattet af loftet. Det betyder, at der vil kunne udbetales (en højere)

boligstøtte, da det er boligstøtten, der reduceres, når man omfattes af

loftet.

Samtidig vil ægtepar, der opnår de 300 timers arbejde, herved samtidig kunne

undgå virkningerne af loftet, fordi arbejdsindtægter betyder, at virkningerne

af loftet helt eller delvist ophæves.

Afskaffelse af ægtefælletillægget skønnes ikke at have

økonomiske konsekvenser for det offentlige af betydning, da ganske få har

været

berørt af ordningen.

Kommunerne finansierer fra 2006, jf. forslagets § 2,

nr. 19, 35 pct. af kontanthjælpsudgifterne til aktiverede og 65 pct. af

udgifterne til personer på passiv kontanthjælp.

Mindreudgiften til kontanthjælp som følge af lovforslaget

skønnes herefter at blive fordelt med 60 pct. til kommunerne og 40 pct. til

staten, idet det forudsættes, at der er en overvægt af personer på passiv

hjælp.

Kommunerne finansierer 50 pct. af udgifterne til

boligstøtte.

De økonomiske konsekvenser vedr. kontanthjælp er omfattet

af budgetgarantien. De økonomiske konsekvenser for kommunerne vedr.

merudgifter

til boligstøtte er omfattet af DUT.

Tabel: Økonomiske konsekvenser som følge af

bortfald af kontanthjælp til en hjemmegående ægtefælle

Mio. kr.

(2006 PL)

2006

2007

2008

2009

Kontanthjælp

-63

-196

-196

-235

Boligstøtte

21

33

33

40

Udgifter i alt

-42

-163

-163

-195

Heraf kommunens andel

-27

-101

-101

-120

Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Tabel:

Økonomiske konsekvenser som følge af

bortfald af kontanthjælp til en

hjemmegående ægtefælle

Mio. kr. (2006 PL)

2006

2007

2008

2009

Kommuner

-27

-101

-101

-120

Staten

-15

-62

-62

-75

Udgifter i alt

-42

-163

-163

-195

7. Styrket opfølgning over for kontant- og

starthjælpsmodtagere, der melder sig syge

Det skønnes, at den styrkede sygeopfølgning vil resultere i

merudgifter til administration i kommunerne på 10 mio. kr. fra 2006 og frem.

Kommunerne vil modtage DUT-kompensation for merudgifterne på de 10 mio. kr.

via

en forhøjelse af bloktilskuddet.

Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Tabel: Økonomiske konsekvenser som følge af

forslaget om styrket sygeopfølgning

Mio. kr. (2006 PL)

2006

2007

2008

2009

Kommuner

10

10

10

10

Staten

0

0

0

0

Udgifter i alt

10

10

10

10

8. Ændring af refusionsbestemmelserne for

kontanthjælp mv.

Forslaget om ændring af refusionssatserne for

forsørgelsesudgifter, så udgifter i aktive perioder – kontanthjælp og

starthjælp under aktivering, revalideringsydelse og løntilskud under

løntilskudsjob – fremover refunderes med 65 pct., og udgifter i passive

perioder refunderes med 35 pct. skønnes at medføre merudgifter for kommunerne

på 283,1 mio. kr. i 2006 ved uændret adfærd. De kommunale merudgifter

modsvares

af tilsvarende mindreudgifter for staten. Forslaget vil således være

udgiftsneutralt for det offentlige som helhed.

Kommunerne kompenseres for merudgifter over DUT (det udvidede

totalbalanceprincip), således at omlægningen er udgiftsneutral for kommunerne

under et.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af oplysninger fra

Beskæftigelsesministeriet om de enkelte kommuners direkte mer- eller

mindreudgifter som følge af refusionsændringen foretaget en beregning af

fordelingen af kompensationen over det kommunale bloktilskud. De

byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne af denne del af

lovforslaget

må anses for forholdsvis begrænsede.

Lovforslagets sigte er at give kommunerne et øget

incitament til at aktivere flere kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere,

hvorved de eventuelle negative byrdefordelingsmæssige konsekvenser for

kommunerne kan blive imødegået.

Tabel: Økonomiske konsekvenser for det offentlige

som følge af ændret refusion

Mio. kr.

(2006 PL)

2006

2007

2008

2009

Kommunerne

283,1

545,4

514,8

499,8

Staten

-283,1

-545,4

-514,8

-499,8

I alt

0

0

0

0

Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Tabel: Samlede økonomiske konsekvenser for det

offentlige som følge af lovforslaget

Mio. kr.

(2006 PL)

2006

2007

2008

2009

Kommunerne

248,7

425,8

418,9

459,9

Staten

-205,1

-263,8

-389,0

-465,0

I alt

43,6

162

29,9

-5,1

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles med

de kommunale parter.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Forslagene vurderes ikke at have økonomiske eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser

for borgerne.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Der er foretaget en vurdering af de ligestillingsmæssige

konsekvenser af elementerne i lovforslaget. Det er vurderingen, at

forslagene til ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke har

nogen umiddelbare kønsmæssige konsekvenser. I bedste fald kan der være

positive

ligestillingsmæssige konsekvenser, hvis regeringens initiativ »Ny chance for

alle« betyder, at flere kvinder og især kvinder med anden etnisk baggrund end

dansk opnår højere grad af selvforsørgelse ved hel eller delvis tilknytning

på

arbejdsmarkedet.

Forslaget om ændring af lov om aktiv socialpolitik om

bortfald af kontanthjælp til en hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af

ægtefælletillægget

skønnes at kunne have ligestillingsmæssige konsekvenser. Indførelsen af et

objektivt kriterium, 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de

seneste 24 kalendermåneder, gælder begge ægtefæller, men det er forventeligt,

at det bliver kvinden, der vil miste kontanthjælpen. Omvendt forventes det

også, at kravet om 300 timers arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder

i

sig selv kan bevirke, at kvinders incitament til at søge ud på

arbejdsmarkedet

øges.

Forholdet til EU-retten

Forslaget vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser.

Vurdering af

konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser / mindre udgifter

Negative konsekvenser / merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Stat

2006: 298,1 mio. kr.

2007: 607,4 mio. kr.

2008: 576,8 mio. kr.

2009: 574,8 mio. kr.

Kommune

2006: 27,0 mio. kr.

2007: 101,0 mio. kr.

2008: 101,0 mio. kr.

2009: 120,0 mio. kr.

Stat

2006: 93,0 mio. kr.

2007: 343,6 mio. kr.

2008: 187,8 mio. kr.

2009: 109,8 mio. kr.

Kommune

2006: 275,7 mio. kr.

2007: 526,8 mio. kr.

2008: 519,9 mio. kr.

2009: 579,9 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser

Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget har været sendt i høring

i:

Beskæftigelsesrådet

Beskæftigelsesrådets ydelsesudvalg

Amtsrådsforeningen

Foreningen af statsamtsmænd

Foreningen af statsamtsjurister

Rådet for Frivilligt Socialt

Arbejde

Foreningen af Socialchefer i

Danmark

Dansk Socialrådgiverforening

Kristelig Arbejdsgiverforening

Kristelig Fagbevægelse

Jobrådgivernes Brancheforening

Rådet for Etniske Minoriteter

Dansk Flygtningehjælp

Foreningen af Ledere ved

Danskuddannelser

Foreningen ægteskab uden grænser

Det centrale handicapråd

Dokumentations- og

rådgivningscentret for racediskrimination

Institut for Menneskerettigheder

Rådet for Socialt Udsatte

Flygtningenævnet

Amnesty International

Dansk Røde Kors

UNHCR

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i

lovforslaget

Til § 1

Til nr. 1

Stk. 1-4

Det foreslås, at kommunen skal vurdere, om unge kontant- og

starthjælpsmodtagere under 25 år, der ikke allerede har en

erhvervskompetencegivende uddannelse, kan gennemføre en uddannelse på

almindelige vilkår. Det gælder kun unge, der alene har ledighed som problem

–

dvs. er omfattet af § 2, nr. 2, – og som ikke har forsørgerpligt

over for

hjemmeboende børn.

Formålet er gennem målrettede uddannelsesforløb, herunder

studieforberedende forløb, at give den unge den nødvendige

erhvervskompetence,

og dermed forbedre den enkeltes evne til at forsørge sig selv.

Ved erhvervskompetencegivende uddannelser forstås

uddannelser, som kommunen eller staten vurderer i almindelighed giver et godt

grundlag for at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Personer,

der

fx kun har en studieforberedende hf, htx, hhx eller almen gymnasial

uddannelse,

har således ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, og er derfor

omfattet

af uddannelsespligten.

De

unge, som er omfattet af ordningen, vil blandt andet kunne vælge følgende

uddannelser: erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser,

landbrugets

grunduddannelse efter lov om landbrugsuddannelser, social- og

sundhedshjælperuddannelsen og pædagogisk grunduddannelse efter lov om

grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, almen voksenuddannelse (avu),

hf-enkeltfag, studenterkursus, forberedelseskursus for indvandrere og

flygtninge til lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen,

landmandsuddannelsen,

enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau i visse fag, videregående

uddannelser (KVU – korte videregående uddannelser, MVU –

mellemlange

videregående uddannelser og LVU – længerevarende videregående

uddannelser) og

herudover private SU-berettigende uddannelser m.fl. Disse uddannelser er

SU-berettigende.

Herudover er der mulighed for, at også andre uddannelser,

der ikke berettiger til SU, kan søges af den unge. Der skal være tale om

uddannelser, hvor der er et forsørgelsesgrundlag fx i form af elevløn,

praktikløn eller skoleydelse. Det giver blandt andet mulighed for, at den

unge

fx kan søge ind på erhvervsgrunduddannelsen (egu) eller uddannelsen til

politibetjent.

Produktionsskoleforløb og forberedende voksenundervisning

(FVU) er ikke omfattet af uddannelsesviften, idet der er tale om forberedende

uddannelsesforløb, som ikke giver studie- eller erhvervskompetence. Det

betyder, at unge, der alene har et produktionsskoleforløb, omfattes af

uddannelsespligten. Det betyder også, at den vifte af uddannelser, som den

unge

kan vælge at søge ind på, ikke omfatter produktionsskoleforløb.

Dette gælder tilsvarende Træningsskolens

Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), da TAMU retter sig mod målgruppen af

ledige,

der har problemer ud over ledighed, f.eks. misbrug eller kriminalitet.

Vurderer kommunen, at den unge, som ikke har en

erhvervskompetencegivende uddannelse, kan gennemføre en uddannelse, skal

kommunen pålægge den unge at søge ind på én eller flere uddannelser. Kommunen

skal vurdere, om uddannelsen er relevant for den unge - dvs. om den er

rimelig

i forhold til den unges uddannelsesmæssige forudsætninger og

beskæftigelsesmuligheder

i øvrigt, om den unge har en realistisk mulighed for at gennemføre

uddannelsen,

herunder mulighed for at få en evt. fornøden praktikplads, samt om den unge

opfylder de almindelige betingelser for optagelse på uddannelsen med SU.

Ordningen består af følgende tre trin:

Trin 1

Kommunen skal ud fra den unges personlige og

uddannelsesmæssige forudsætninger vurdere, om den unge kan gennemføre en

uddannelse på almindelige vilkår. Vurderer kommunen, at dette er muligt, skal

kommunen forpligte den unge til inden for en nærmere fastsat frist at komme

med

forslag til en eller flere uddannelser, som det er relevant for den

pågældende

at ansøge om optagelse på. Den unge har først og fremmest selv et ansvar for

at

bidrage til at afklare sine uddannelsesønsker, og kommunen skal efter behov

støtte den unge heri. Fristens længde beror på kommunens konkrete skøn, hvori

indgår, at der bl.a. skal tages hensyn til, at den unge have skal rimelig tid

til at træffe uddannelsesvalg, og optagelsestidspunkter for uddannelserne mv.

Det forudsættes, at hvis den unge kommer med flere forslag

til uddannelser, beder kommunen den unge om at prioritere uddannelserne.

De unge kan få vejledning om uddannelsesmuligheder fra det

almindelige vejledningssystem. Kommunen vil således kunne tilskynde den unge

til at opsøge det etablerede uddannelses- og erhvervsvejledningssystem, der

har

en vejledningsforpligtelse over for målgruppen.

Hvis den unge ikke kommer med forslag til en uddannelse

inden fristens udløb – og der ikke foreligger særlige grunde til, at

dette ikke

er sket

– skal kommunen stoppe kontanthjælpen henholdsvis starthjælpen

til den unge, indtil den unge kommer med forslag. Der henvises til

lovforslagets § 2, nr. 5.

Trin 2

Kommunen skal pålægge den unge inden for en nærmere fastsat

frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, som den unge har

valgt efter trin 1, og som er relevant for den unge. Kommunen skal som led i

fastlæggelse af, hvilke uddannelser det vil være relevant for den unge at

søge

ind på, tage hensyn til den unges ønsker.

Hvis uddannelsen er relevant for den unge at søge om

optagelse på, skal kommunen påse, at den unge vil være berettiget til SU

under

hele den normerede uddannelse. Ved uddannelser, som ikke berettiger til SU,

skal kommunen påse, at den unge fx modtager lærlinge- eller elevløn, således

at

den unge har et forsørgelsesgrundlag under hele uddannelsen.

Ved vurderingen af ovennævnte forudsætning vil kommunen

kunne støtte sig til vejledning fra den konkrete uddannelses- eller

vejledningsinstitution, der også vil kunne rådgive om mulighederne for blandt

andet at modtage SU.

Hvis den unge ikke indgiver ansøgning inden fristens udløb

– og der ikke foreligger særlige grunde til, at dette ikke er sket

– skal

kommunen stoppe hjælpen til den unge, indtil den unge søger om optagelse på

den

uddannelse, som kommunen har pålagt den unge at søge ind på, forudsat at

ansøgningsfristen ikke er overskredet.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5.

Trin 3

Hvis den unge optages på den konkrete uddannelse, er pågældende

forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.

Når den unge påbegynder uddannelsen, bortfalder grundlaget

for udbetaling af kontanthjælp eller starthjælp, idet den pågældende da vil

være berettiget til at modtage SU eller elevløn mv.

Hvis den unge uden rimelig grund opgiver uddannelsen

efterfølgende, kan kommunen yde hjælp med tilbagebetalingspligt, jf.

§ 93

i lov om aktiv socialpolitik.

Den unge anses for at være ophørt med sin uddannelse uden

rimelig grund, hvis ophøret ikke kan begrundes med en af de i § 13,

stk. 4,

i lov om aktiv socialpolitik angivne grunde. Det betyder, at der gælder de

samme objektive kriterier og udtømmende grunde, som i øvrigt gælder for

kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere i relation til ikke at udnytte sine

arbejdsmuligheder

eller afslå tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvis den unge ønsker at skifte uddannelse, kan den unge

gøre dette efter de almindelige regler i det ordinære uddannelsessystem. Hvis

den unge ansøger om kontant- eller starthjælp, betyder det imidlertid, at

hjælpen

kun kan ydes med tilbagebetalingspligt, med mindre der var en rimelig grund

til

studieskiftet.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5 og 18.

De almindelige regler om ret og pligt til tilbud i kapitel

17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gælder uændret. Det betyder, at

disse unge senest skal have første tilbud, når de har modtaget kontant- eller

starthjælp i 13 sammenhængende uger. Når en kommune giver et tilbud til en

ung,

der er omfattet af forslaget, vil det være hensigtsmæssigt, at der tages

hensyn

til den eller de uddannelser, som det vil være relevant for den unge at søge

ind på. Fx kan det være en god ide med tilbud om virksomhedspraktik på et

plejehjem, hvor målet kan være en uddannelse til social- og sundhedshjælper.

Det følger af de almindelige forvaltningsretlige regler, at

kommunens afgørelser efter den foreslåede § 21 b om pligt til at tage en

uddannelse mv. skal være begrundet. Kommunens afgørelser kan indbringes for

de

sociale nævn efter de almindelige regler herom i kapitel 10 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område. Efter 1. januar 2007

er

ankeinstansen beskæftigelsesankenævnene.

Til nr. 2

Til stk. 1

Personer, der er omfattet af integrationsloven, skal indgå

i et op til 3-årigt introduktionsprogram. Efter de gældende regler i

integrationsloven skal udlændinge omfattet af integrationsloven indgå en

individuel kontrakt.

Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om

ændring af integrationsloven, at den 3-årige individuelle kontrakt erstattes

af

en integrationskontrakt, som skal gælde indtil udlændingen opnår

tidsubegrænset

opholdstilladelse, dvs. også for perioden efter introduktionsprogrammets

ophør.

Det indgår i forslaget, at alle udlændinge samtidig med udarbejdelsen og

underskrift af integrationskontrakten skal underskrive en erklæring om

integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund.

Forslaget om, at udlændinge skal have en

integrationskontrakt, omfatter også de udlændinge, som i dag ikke længere er

omfattet

af introduktionsprogrammet, og som ikke har opnået tidsubegrænset

opholdstilladelse. Disse udlændinge vil med ændringen af integrationsloven

skulle have en integrationskontrakt efter integrationsloven, hvis de modtager

hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller

arbejdsløshedsdagpenge

eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved hjælp

til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik forstås kontant- eller

starthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse.

Herved sikres, at alle udlændinge uden tidsubegrænset

opholdstilladelse, som efter at have været omfattet af

introduktionsprogrammet

i integrationsloven modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., underskriver en integrationskontrakt og

erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund.

Med forslaget til stk. 1 pålægges kommunen henholdsvis

staten at supplere kontrakten med oplysninger om indholdet i den

beskæftigelsesrettede indsats efter denne lov. Bestemmelsen vil finde

anvendelse, hvis en udlænding får brug for hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises til

bemærkningerne til den foreslåede stk. 2.

I det samtidig fremsatte forslag til ændring af

integrationsloven foreslås det, at det altid er kommunalbestyrelsen, der har

ansvaret for, at udlændinge, der ikke har opnået tidsubegrænset

opholdstilladelse får en integrationskontrakt og underskriver en erklæring om

integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund efter

integrationsloven. For forsikrede ledige, som ikke tidligere har fået en

integrationskontrakt, skal arbejdsformidlingen – eller fra 1. januar

2007

staten i jobcentret – sørge for, at den ledige via kommunen får og

underskriver

en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund og

integrationskontrakt, som udstikker de overordnede rammer for kontrakten.

Staten sørger for at udfylde kontrakten med den beskæftigelsesrettede indsats

efter denne lov.

Til stk. 2

Det foreslås, at den beskæftigelsesrettede del af

integrationskontrakten udfyldes som led i det individuelle kontaktforløb

efter

kapitel 7.

Har udlændingen fx arbejde ved afslutning af introduktionsprogrammet,

skal integrationskontrakten suppleres med den beskæftigelsesrettede del af

indsatsen i denne lov, hvis pågældende skal modtage hjælp til forsørgelse,

fordi pågældende fx bliver arbejdsløs. Skal udlændingen umiddelbart efter

afslutning af introduktionsprogrammet have hjælp til forsørgelse fx i form af

starthjælp, skal kommunen i forbindelse med den første samtale i det

individuelle kontaktforløb sammen med udlændingen i integrationskontrakten

fastlægge indholdet af den beskæftigelsesrettede indsats efter de almindelige

regler i denne lov.

Integrationskontrakten skal således indeholde en

beskrivelse af, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det

almindelige arbejdsmarked kan forbedres, og aktiviteter og tilbud skal

fastlægges med udgangspunkt i udlændingens forudsætninger og ønsker samt

arbejdsmarkedets behov. Til brug herfor kan de eksisterende redskaber, som er

udarbejdet til brug for kompetenceafklaring af de relevante målgrupper efter

denne lov og lov om aktiv socialpolitik, benyttes.

Kontrakten skal således fastlægge de aktiviteter og tilbud,

som vil hjælpe udlændingen ind på arbejdsmarkedet. Jobplanen bliver således

en

integreret del af integrationskontrakten.

Integrationskontrakten skal revideres, hvis der igangsættes

aktiviteter eller bliver behov for tilbud, som ikke fremgår af kontrakten.

Udlændingen har de rettigheder og pligter, som følger af

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., og det vil efter de almindelige regler i lov

om

aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kunne få

ydelsesmæssige konsekvenser, hvis pågældende ikke samarbejder om og deltager

i

de tilbud, som kommunen anviser til pågældende.

Det vil også efter det samtidigt fremsatte forslag til

ændring af udlændingeloven kunne få konsekvenser for udlændinges muligheder

for

at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingene ikke deltager i

den

beskæftigelsesrettede indsats, som er fastlagt i integrationskontrakten.

Det indgår i forslaget, at det i integrationskontrakten præciseres,

hvilke rettigheder og pligter udlændingen har efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Kommunen har for de ikke forsikrede ledige – og staten for

forsikrede ledige – myndighedsansvaret for sammen med udlændingen at

fastlægge

den beskæftigelsesrettede indsats, hvis udlændingen efter ophør af

introduktionsprogrammet fortsat har eller får brug for hjælp til forsørgelse.

Det følger af reglerne om jobplan, at kommunen henholdsvis

staten sammen med udlændingen fastlægger indholdet af jobplanen. Hvis der

ikke

kan opnås enighed, fastsætter kommunen henholdsvis staten de aktiviteter og

tilbud, som skal iværksættes, jf. lovens § 28, stk. 1. Hvis der

ikke

kan opnås enighed, og hvis den ledige ikke vil tage imod de givne tilbud, kan

det få konsekvenser i form af sanktioner efter de almindelige regler herom,

jf.

§ 41 i lov om aktiv socialpolitik.

Klager over de aktiviteter og tilbud, der er indeholdt i

kontrakten, kan påklages efter de almindelige regler herom. For forsikrede

ledige betyder det, at der fx kan klages til Arbejdsmarkedsrådet – og

fra 1.

januar 2007 til beskæftigelsesankenævnene – over de tilbud, der er

fastlagt i

kontrakten.

Til stk. 3

Det foreslås, at kommunen, når Udlændingestyrelsen til brug

for behandling af ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse anmoder

herom, udarbejder en status for den enkeltes deltagelse i aktiviteterne i

denne

lov, herunder i hvilket omfang de uden gyldige grunde er udeblevet fra

tilbud,

samt om tilknytningen til arbejdsmarkedet. Status vil indgå i

Udlændingestyrelsens vurdering af, om der kan meddeles tidsubegrænset

opholdstilladelse, når udlændingen ansøger herom.

Status skal indeholde en beskrivelse af, hvad der har været

gennemført af aktiviteter i perioden i form af kompetenceafklarende

aktiviteter, tilbud m.m., og af personens deltagelse i disse aktiviteter.

Til stk. 4 og 5

Hvis en udlænding fx er flyttet til en ny kommune, og dér

skal have hjælp, er det nødvendigt, at den tidligere opholdskommune

henholdsvis

staten giver den nye opholdskommune henholdsvis staten alle nødvendige

oplysninger med henblik på, at den beskæftigelsesrettede integrationsindsats

efter denne lov kan varetages.

Der stillesderfor forslag om, at

kommuner – dvs. kommuner som tidligere har haft ansvaretfor udlændingen

– henholdsvis staten på begæring uden udlændingens samtykkeskal

videregive oplysninger om udlændingens navn, opholdsgrundlag og

andrepersonlige data samt oplysninger om indholdet i integrationskontrakten,

kopi afden underskrevne erklæring om integration og aktivt medborgerskab i

det danskesamfund og status for udlændingens deltagelse i

introduktionsprogrammet til denmyndighed, som har ansvaret for den ledige.

Det foreslås samtidig, at d

en tidligere opholdskommune henholdsvis

staten skal vurdere om andre oplysninger end de ovenfor nævnte vil være af

væsentlig betydning for integrationsforløbet. Sådanne oplysninger videregives

som udgangspunkt med udlændingens samtykke. Opnås samtykke ikke, foreslås

det,

at oplysningerne videregives uden samtykke, hvis de vurderes at være

nødvendige

for at varetage den beskæftigelsesrettede indsats for udlændingen.

Videregivelsen af oplysningerne

kan skei elektronisk form.

Bestemmelsen sikrer, at kommunen henholdsvis staten har de

nødvendige oplysninger for at kunne tilrettelægge indsatsen blandt andet på

baggrund af de tidligere indhøstede erfaringer og tiltag.

Den foreslåedebestemmelse svarer

til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 51,stk. 3 og

forslag til ny § 51 b, stk. 2.

Integrationskontraktenindeholder

oplysninger om udlændingens personlige og faglige forudsætningersamt

oplysninger om, hvilke tilbud i medfør af introduktionsprogrammet ellerefter

lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats iform

af danskuddannelse og/ eller vejledning, opkvalificering,

virksomhedspraktikm.v. eller ansættelse med løntilskud, det er aftalt eller

fastsat, atudlændingen skal deltage i. Kontrakten indeholder endvidere

oplysninger om denpågældendes beskæftigelses- eller uddannelsesmål.

Erklæringen om integration ogaktivt medborgerskab i det danske samfund

indeholder ikke oplysninger omudlændingen selv, men en underskrift på bl.a.,

at udlændingen anerkendergrundlæggende værdier i det danske samfund.

Kommunalbestyrelsens statusindeholder kommunalbestyrelsens konkrete vurdering

af, om udlændingen hardeltaget i og gennemført introduktionsprogrammet.

Såvelintegrationskontrakten som

kommunalbestyrelsens status for udlændingensdeltagelse i

introduktionsprogrammet kan indeholde oplysninger om udlændingensrent private

forhold.

Kommunen ellerstaten får også

adgang til oplysninger ud over de, som der nævnt ibestemmelsen, hvis de

vurderes at være af væsentlig betydning for at kunnetilrettelægge

beskæftigelsesindsatsen for udlændingen. Det drejer sig først ogfremmest om

oplysninger, der er af betydning for udlændingens muligheder foraktivering på

arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Det vil således kunnevære relevant

at videregive oplysninger om udlændingens helbredsmæssige,sociale og

familiemæssige forhold. Det kan f.eks. være oplysninger om,handicaps hos den

pågældende eller oplysninger om eventuelle børns skolegang oganvendelse af

institutionstilbud mv.

Oplysningernevideregives således

med henblik på at kunne varetage den beskæftigelsesrettedeindsats, men også

for på begæring af kunne udarbejde status til brug forUdlændingestyrelsens

behandling af ansøgninger om meddelelse af tidsubegrænsetopholdstilladelse.

Udgangspunktet er, at oplysningerne videregives medudlændingens samtykke.

Såfremt samtykke til videregivelse af oplysningerne ikkeopnås, forslås det,

at oplysningerne kan videregives uden udlændingenssamtykke, hvis

oplysningerne vurderes at være nødvendige for at varetage

denbeskæftigelsesrettede indsats for udlændingen.

Hvisudlændingen ikke ønsker, at

oplysningerne videregives, skal kommunalbestyrelsensom udgangspunkt

respektere dette ønske. Kommunalbestyrelsen må herefter afvejenødvendigheden

af at videregive de pågældende oplysninger over for udlændingensinteresse i

ikke at give samtykke til videregivelsen af oplysningerne. Dettegælder,

selvom det skønnes, at videregivelsen af oplysningerne kunne være

tiludlændingens fordel.

Efterforvaltningslovens

§ 28, stk. 1, må oplysninger om enkeltpersonersrent private

forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, ompolitiske,

foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger

omhelbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler

oglignende, ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed.

Efterforvaltningslovens

§ 28, stk. 2, nr. 2, kan der dog ske videregivelseaf oplysninger om

en persons rent private forhold uden den pågældendessamtykke, jf.

forvaltningslovens § 28, stk. 1, når det følger af loveller

bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningerne kan videregives.

Videregivelseaf oplysninger om

udlændingens rent private forhold efter den foreslåedebestemmelse skal finde

sted i overensstemmelse med reglerne om videregivelse affølsomme oplysninger

omfattet af persondatalovens § 7, hvorefter der ikkemå videregives

oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, om politisk,religiøs eller

filosofisk overbevisning, om fagforeningsmæssigt tilhørsforholdog om

helbredsmæssige eller seksuelle forhold.

Integrationskontraktenog

kommunalbestyrelsens status kan indeholde oplysninger, der er omfattet af

persondatalovens§ 7 – det kan f.eks. være helbredsmæssige

oplysninger. Sådanne oplysningerkan kommunen dog videregive uden udlændingens

samtykke med hjemmel ipersondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, idet

videregivelsen afoplysningerne i integrationskontrakten og

kommunalbestyrelsens status ernødvendige for, at kommunen eller staten ud fra

en helhedsorienteret tilgang tiludlændingen i kontraktperioden kan

tilrettelægge den beskæftigelsesrettedeindsats.

Herudover

vilintegrationskontrakten og kommunalbestyrelsens status kunne

indeholdeoplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 8 om

videregivelse afandre følsomme oplysninger (strafbare forhold, væsentlige

sociale problemer ogandre rent private forhold end de i persondatalovens

§ 7, stk. 1).

Kommunens

videregivelse af disse oplysninger indebærer en fravigelse af

persondatalovens

§ 8, stk. 3. Det bemærkes i den forbindelse, at formålet med

videregivelsen af oplysningerne er at sikre, at kommunen kan tilrettelægge en

målrettet og effektiv beskæftigelsesrettet indsats med afsæt i udlændingens

forudsætninger.

Til stk. 6

Det er vigtigt, at arbejdsmarkedsmyndighederne – dvs.

kommunen eller staten – kan identificere de personer, der skal have

udarbejdet

en kontrakt. Arbejdsmarkedsmyndighederne har således i forbindelse med

varetagelse

af integrationsindsatsen behov for kunne indhente oplysninger om udlændinges

opholdsgrundlag.

Det foreslås derfor, at Udlændingestyrelsen stiller

oplysninger om udlændinges opholdsgrundlag til rådighed for

arbejdsmarkedsmyndighederne.

Det bemærkes, at Integrationsministeriet i 2005 forventes

at fremsatte forslag om regulering af elektronisk videregivelse af

oplysninger

om bl.a. udlændinges opholdsgrundlag via Udlændinge Informations Portalen

(UIP), således at blandt andet også arbejdsmarkedsmyndighederne får denne

adgang. Det betyder, at også AF og pr. 1. januar 2007 staten i jobcentret får

denne

adgang.

De oplysninger, som fås adgang til, er de oplysninger, som

der i dag i medfør af Udlændingelovens § 44 a er adgang til uden, at der

skal indhentes samtykke fra udlændingen. UIP danner i dag grundlag for

overførsel af oplysninger om opholdsgrundlag til Det Centrale Personregister

CPR og anvendes bl.a. af samtlige kommuner. UIP er den samlede og strategiske

portal for udveksling af information om udlændinge i Danmark. De oplysninger,

som fås adgang til, er oplysninger fra Udlændingeregistret og

Erhvervssystemet

og giver elektronisk adgang til personoplysninger (navn, CPR-nummer,

udlændingenummer, adresse, nationalitet, integrationsdato m.v.), oplysninger

om

afgørelser (herunder evt. klagedato, indrejseforbud og udrejsefrist m.v.),

oplysninger om ind- og udrejser samt oplysninger om indgivne ansøgninger.

Til stk. 7

Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte regler om,

hvordan den beskæftigelsesrettede indsats skal fastlægges i

integrationskontrakten, herunder om opfølgning og status mv.

På den måde sikres det, at der kan fastsættes regler om,

hvordan den beskæftigelsesrettede indsats skal tilrettelægges i

integrationskontrakten, fx om hvordan reglerne om individuelt kontaktforløb

og

jobplaner kan integreres på en hensigtsmæssig måde i kontrakten.

Det betyder også, at der kan fastsættes regler om, hvilke

oplysninger og vurderinger, der skal indgå i status efter stk. 3, og

hvordan opfølgning skal ske.

Bemyndigelsen giver mulighed for at foretage justeringer af

indholdet i integrationskontrakten ud fra de indhentede erfaringer –

herunder

blandt andet hvordan opfølgning skal ske – med henblik på at sikre den

bedst

mulige integration.

Til nr. 3

Det foreslås, at unge, der er omfattet af § 21 b, og

som uden rimelig grund ophører med en uddannelse, umiddelbart efter ophør med

uddannelsen skal bistås med at finde et job eller have et tilbud efter

kapitel

10-12. Der henvises i øvrigt omtalen af »uden rimelig grund« i bemærkningerne

til § 1, nr. 1.

Herved sikres, at den unge ikke forbliver i passiv

forsørgelse efter ophør af uddannelsen.

Unge, der er i tilbud efter kapitel 10-12, er fortsat

omfattet af uddannelsespligten efter § 21 b. Kommunen har således pligt

til at søge at få den unge i gang med en uddannelse på almindelige vilkår.

Til nr. 4

Det foreslås, at kontanthjælpsmodtagere og

starthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, og som har problemer ud over

ledighed, skal have ret og pligt til at modtage mere end ét tilbud om

aktivering. Når en person har afsluttet første tilbud, skal personen således

have ret og pligt til at begynde på et nyt tilbud, hver gang den pågældende

har

modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 12

måneder.

Der henvises i øvrigt til punkt 4 i de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 5

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om rammer for indsatsen i forhold til personer, som har

særligt svært ved at blive integreret på arbejdsmarkedet. Det gælder også

indvandrere

og efterkommere af indvandrere, der har svært ved at finde fodfæste på

arbejdsmarkedet og som derfor har behov for en særlig indsats.

Den foreslåede bemyndigelse tager sigte på at fastlægge

indsatsen for en bredere målgruppe end den, der er omfattet af § 96 b.

Bemyndigelsen forventes også anvendt, hvis erfaringerne fra udviklingen af

målrettede jobforløb i den to-årige indsatsperiode i »Ny chance for alle«

viser, at der er behov for yderligere regelfastsættelse.

Målgruppen foreslås at være personer, der modtager kontant-

eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller

arbejdsløshedsdagpenge

eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Formålet er at sikre en særlig opmærksomhed og særlige

rammer for personer, der har betydelige vanskeligheder med at opnå en varig

tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvor en forstærket indsats er relevant.

Indsatsen

vil blandt andet være rettet mod udlændinge, som i dag har fået meddelt

tidsubegrænset opholdstilladelse, og som derfor ikke er omfattet af

forslagets

§ 1, nr. 2, om integrationskontrakt.

I forbindelse med den landsdækkende indsats »Ny chance for

alle« afprøves særligt målrettede jobforløb, der udvikles i samarbejde med

arbejdsmarkedets parter og KL. Jobforløbene er rettet mod særlige grupper af

kontant- og starthjælpsmodtagere, herunder personer med ringe danskkundskaber

eller personer med meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet.

Når der efter ministerens bemyndigelse fastsættes regler

for »Ny chance for alle« initiativet, vil der samtidig blive fastsat

retningslinier i forhold til kontant- og starthjælpsmodtagere, modtagere af

aktiveringsydelse samt modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, der ikke er

blevet

integreret på arbejdsmarkedet.

Der henvises i øvrigt til forslagets § 1, nr. 6, og de

almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Aftalen »En ny chance til alle« indebærer, at der

iværksættes en landsdækkende toårig indsats »Ny chance for alle«, hvor

personer

på kontanthjælp eller starthjælp i perioden 1. juli 2006 til den 30. juni

2008

skal have deres sag gennemgået af kommunen, hvis de har modtaget offentlig

forsørgelse i et år og ikke har modtaget et aktiv tilbud efter kapitel 10-12

i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder som led i revalidering.

Initiativet omfatter såvel personer, der ved periodens start opfylder

kriterierne som personer, der i løbet af den toårige periode opfylder

kriteriet.

Formålet er at sikre en grundig oprydning, hvor alle sager

tages op og gennemgås med henblik på en målrettet indsats. Hensigten er at

sikre, at alle kontant- og starthjælpsmodtagere, der har stået uden for

arbejdsmarkedet

i længere tid, kommer i beskæftigelse, og at kommunerne og staten aktivt gør

en

indsats for at forbedre integrationen på arbejdsmarkedet. Ingen må opgives

eller overlades til passiv forsørgelse.

I forbindelse med gennemgang af sagen skal personen have

udarbejdet eller revideret en jobplan, der beskriver beskæftigelsesmålet og

fastsætter den indsats, der skal til for at få personen i job. Herefter skal

personen bistås med at finde beskæftigelse eller have et aktivt og jobrettet

tilbud af kommunen. Andre aktører og virksomheder kan inddrages, hvor de har

særlige kompetencer til at få personer i job.

Det foreslås, at der i § 96 b, stk. 2, indsættes

en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter beskæftigelsesministeren bemyndiges

til

at fastsætte regler om rammer for indsatsen. Bemyndigelsen vil blive anvendt

til at fastlægge afgrænsning af målgruppen – fx den tekniske beregning

af

varigheden af den forudgående offentlige forsørgelse og hvilke ydelser der

indgår –, den administrative tilrettelæggelse, herunder regnskab og

revision,

anvendelse af IT samt pligt for kommunalbestyrelsen til årligt at drøfte

resultaterne af indsatsen mv. Bemyndigelsen foreslås også anvendt til at

fastsætte det økonomiske tilskud til supplerende dækning af kommunale

udgifter

i forbindelse med indsatsen, herunder udgifter i forbindelse med

sagsbehandlingen. Tilskuddet til kommunerne ændrer ikke ved de eksisterende

refusionsbestemmelser. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de

økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige vedrørende »Ny

chance

for alle«. Den enkelte kommune vurderer og afgør, hvilken indsats der skal

sættes ind med for den enkelte. Det er et led i »Ny chance for alle«, at der

i

samarbejde med arbejdsmarkedets parter skal udvikles målrettede jobforløb.

Der

vil blive givet vejledende retningslinier om brug af disse.

Der vil af den samlede pulje til »Ny chance for alle« blive

afsat midler til resultatløn for sagsbehandlerne i kommunerne.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagets § 1,

nr. 4, om gentagen aktivering af kontant- og starthjælpsmodtagere, der er

fyldt

30 år, og som har problemer ud over ledighed.

»Ny chance for alle« ændrer ikke ved de almindelige regler

om kommunernes pligt til at give tilbud efter kapitel 17 efter denne lov.

Til nr. 7 og 8

Med forslagene ændres den nuværende refusionssats for

kommunernes udgifter, når de udbetaler tilskud i forbindelse med ansættelse i

løntilskud for start- og kontanthjælpsmodtagere, herunder til nyuddannede

personer

med handicap, dvs. personer omfattet af § 2, nr. 8.

Der henvises i øvrigt til punkt 8 i de almindelige

bemærkninger samt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 19.

Til § 2

Til nr. 1

Gældende regler

Efter gældende regler er der ikke noget generelt krav om,

at der skal udarbejdes en plan for sygeopfølgning, og at kommunen skal

orienteres om sygdom hos en kontant- eller starthjælpsmodtager.

I flere kommuner har man dog overordnede retningslinier

for, hvordan man behandler sygefravær hos personer, der modtager kontant-

eller

starthjælp, fx i form af hvornår der skal holdes sygeopfølgningssamtaler,

indhentes lægeerklæring og statusrapport og indledes samarbejde med lægen om

tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Kommunerne kan fx for personer, der er syge/har mere varige

lidelser, lade det indgå i et tilbud at afhjælpe lidelsen eller et evt.

misbrug. Særligt i forhold til personer med andre problemer end ledighed kan

det være relevant at give tilbud, der skal afhjælpe de barrierer, der måtte

være for at komme nærmere arbejdsmarkedet. Kommunen skal dog altid se på, om

der er behov for hjælp i øvrigt og vejlede om tilbud - herunder

behandlingstilbud.

Der henvises til SM O-92-94 om antabusbehandling.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ad 7.

Styrket opfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere, der melder sig

syge.

Sygemelding mv.

Der er en pligt til sygemelding til arbejdsformidlingen og

kommunen efter § 52 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis

sygdommen bevirker, at en person, der modtager hjælp alene på grund af

ledighed,

ikke står til rådighed for formidlet arbejde. I lov om aktiv socialpolitik §

13, stk. 2, nr. 4, er der pligt til sygemelding til arbejdsformidling,

kommuner

og arbejdsgiver i tilfælde af sygdom, hvor den ledige er givet et tilbud

efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal møde til jobsamtale hos en

arbejdsgiver. I bekendtgørelse om rådighed for personer, der ansøger om eller

modtager kontant- eller starthjælp alene på grund af ledighed, er der

skærpede

krav til rådighedsvurdering, når en person 2 gange har meldt sig syg i

forbindelse med kontaktforløb, formidling af arbejde eller tilbud efter lov

om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

Krav om sagens oplysning og medvirken fra

modtageren af hjælp

Kommunen har efter retssikkerhedslovens § 10 ansvaret for,

at sager om tildeling af kontanthjælp bliver oplyst i tilstrækkeligt omfang.

Kommunen kan i den forbindelse efter retssikkerhedslovens § 11 anmode

personer,

der søger om hjælp, om at give de oplysninger, der er nødvendige for at

afgøre

hvilken hjælp, de er berettiget til. Kommunen har mulighed for med samtykke

fra

den, der søger om hjælp, at forlange, at fx læger, sygehus mv. giver de

oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen.

Personer,

der modtager hjælp, har endvidere pligt til at oplyse om ændringer, der kan

have betydning for hjælpen.

Kommunen kan stille krav om lægeattest som dokumentation

for sygdommen og kan anvende egen lægekonsulent til vurderingen af sygdommen.

Dette følger af de almindelige regler om medvirken til oplysning af sagen.

Kommunen kan også forlange at få oplysninger, som er nødvendige for at

vurdere,

om kontanthjælpsmodtageren er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. I SM A-18-99

fandt Ankestyrelsen, at kommunen ikke var berettiget til at standse

udbetalingen af kontanthjælp til ansøger, der var sygemeldt og derfor ikke

havde pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og dermed heller

ikke

pligt til at deltage i aktivering. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på de

foreliggende

lægeerklæringer fra egen læge, hvorefter ansøger var fuldt sygemeldt.

Ankestyrelsen

fandt imidlertid, at kommunen gennem indhentelse af yderligere lægelige

oplysninger, eventuelt gennem speciallægeundersøgelse, efter en konkret

vurdering ikke ville have været afskåret fra at tilsidesætte egen læges

vurdering af ansøgers helbredstilstand og dermed hans rådighedsfritagelse.

Kontanthjælpsmodtageren skal give samtykke til indhentelse

af oplysningerne. Manglende samtykke skal respekteres, men ønsker modtageren

af

hjælp ikke at medvirke, må kommunen træffe afgørelse på det foreliggende

grundlag.

Kommunen skal give borgeren skriftlig besked om kommunens

adgang til at indhente oplysninger og de konsekvenser, det medfører, hvis

borgeren ikke medvirker til at skaffe oplysningerne.

Kommunen skal i forlængelse heraf give borgeren besked om,

at manglende oplysning kan betyde, at hjælpen ophører. Der henvises i øvrigt

til de almindelige bemærkninger ad.7. Styrket opfølgning over for kontant- og

starthjælpsmodtagere, der melder sig syge.

Behandling kan være en betingelse for hjælp. Behandling

skal dog efter al erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring

af

helbredstilstanden og/eller arbejdsevnen og må aldrig indeholde risiko for

borgerens liv eller førlighed. Det er kommunen, der på baggrund af de

indhentede oplysninger i sagen, herunder de lægelige oplysninger, træffer

afgørelse om i hvilket omfang krav om behandling kan være en betingelse for

fortsat hjælp. Krav om behandling kan alene stilles, hvis det medvirker til

at

bringe den pågældende tættere på arbejdsmarkedet. I SM 0-46-92 anføres

følgende

om kravet om udnyttelse af behandlingsmuligheder: ”Det er almindeligt

antaget,

at mindre ufarlige kurative indgreb, der er lægeligt anbefalet, vil ansøgeren

ikke være berettiget til at modsætte sig. Der er derimod ikke pligt til at

underkaste sig undersøgelse eller behandling, der kan medføre fare for liv

eller førlighed.”

Forslaget

Det foreslås, at alle kommuner fremover får en pligt til at

vurdere, om der er behov for at udarbejde en sygeopfølgningsplan. Samtidig

fastsættes, hvornår denne pligt indtræder, nemlig umiddelbart efter at

kommunen

er blevet bekendt med sygdommen. En kommune kan blive bekendt med, at

personen

er syg, når personen på grund af sygdom er forhindret i at møde til en

samtale

med kommunen, arbejdsformidlingen, arbejdsgiver eller aktiveringssted,

hvortil

pågældende er indkaldt, eller et tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Kommunen skal løbende vurdere, om der er behov for en plan, og kommunen skal

mindst hver gang, der gennemføres en samtale som led i det individuelle

kontaktforløb, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

foretage

en vurdering af behovet. Der kan fx være behov for fornyet vurdering, hvis

kommunen bliver bekendt med, at der er sket ændringer i sygdomsforløbet, fx

fordi personen har afsluttet en sygebehandling eller er udskrevet fra

sygehus,

eller der på anden måde er sket forandringer i den sygemeldtes situation.

Kommunens vurdering af, om planen bør udfærdiges, kan bygge

på oplysningerne fra den sygemeldtes læge, behandlingssted, aktiveringssted

eller et evt. revalideringssted, hvis personen har deltaget i

forrevalidering,

og personens hidtidige sygdomsmønster. Vurderingen af, hvilke oplysninger,

der

skal indhentes, kan bl.a. foretages på baggrund af sygdommens karakter og

sygeperiodens længde.

Er der tale om en enkeltstående sygemelding, vil der i

første omgang typisk ikke være behov for en plan. Har personen derimod

hyppigt

gentagne sygemeldinger bag sig, vil der typisk være behov for en plan.

Planen bør sikre en overordnet koordination og indsats for

at fremme personens tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Planen bør i lighed med, hvad der gælder for sygemeldte

dagpengemodtagere, indeholde mål for opfølgning på såvel kort som lang sigt i

langvarige sager, oplysning om sygemeldtes egen indsats, behandlingsindsats

og

fx aktiveringsstedets indsats. Planen skal have fokus på arbejdsmarkedet.

Planen bør tage stilling til, om delvis raskmelding kan være en mulighed. Der

bør i planen sættes fokus på, hvilken funktionsevne personen har på trods af

sygdommen. En lægeerklæring kan medvirke til at underbygge mulighederne for,

at

personen på ny kommer i hel eller delvis aktivering ved tillige målrettet at

vurdere personens funktionsevne. Den lægeerklæring, der anvendes ved

opfølgning

i sygedagpengesager, kan også anvendes i sager om sygeopfølgning for kontant-

og starthjælpsmodtagere.

Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning af 24. september 2005 om visitation og

opfølgning mv. i sygedagpengesager indeholder nærmere vejledning om

lægeerklæring til kommunen, jf. pkt. 6.2., i sager om sygedagpenge.

Personer, der er ansat med løntilskud, vil normalt være omfattet af

bestemmelserne om sygeopfølgning i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Når dette er tilfældet, vil der ikke være pligt til at udarbejde en plan

efter lov om aktiv socialpolitik.

Kommunen skal inddrage den sygemeldte og bør også inddrage andre relevante

aktører, som fx læge, evt. aktiveringssted og faglig organisation, i

forbindelse med udarbejdelse af selve planen.

De foranstaltninger, der kan indgå i planen, er alene de foranstaltninger,

der allerede er mulighed for at iværksætte efter den gældende lovgivning. Der

henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ad 7. Styrket opfølgning

over for kontant- og starthjælpsmodtagere, der melder sig syge.

Det forudsættes i overensstemmelse med udtalelsen i SM 0-46-92, at der med

hensyn til indgreb alene vil blive stillet krav om, at en person skal

undergive sig mindre ufarlige kurative indgreb, der er lægeligt

anbefalet.

Opfølgning på, om en person følger planen efter forslagets

§ 12 b, stk. 1, skal ske som led i kontaktforløbet. Kommunen kan dog tillige

løbende følge med i om planen følges. Det bemærkes herved, at hvis personen

udebliver uden rimelig grund fra foranstaltninger som led i sygeopfølgningen,

skal der normalt foretages en nedsættelse af hjælpen, og i denne forbindelse

kan det være hensigtsmæssigt også at se på planen, og om der er behov for en

revision heraf.

Det kan også være aktuelt at vurdere rådigheden i øvrigt og

herunder vurdere, om der skal iværksættes andre sanktioner.

Kommunen kan indhente oplysninger om sygdom mv. efter § 11

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som led i

sagsbehandlingen, jf. ovenfor om gældende regler.

Personer, som er sygemeldte på grund af livstruende

lidelser, der skønnes uhelbredelige, fx alvorlig kræftsygdomme, er ikke

omfattet af forslaget. Begrundelsen herfor er, at den foreslåede særlige

sygeopfølgning efter sit formål ikke sigter mod denne gruppe af sygemeldte.

En

intensiveret sygeopfølgning ville derimod kunne bidrage til at tilføje den

syge

og de pårørendes situation en yderligere belastning. Kommunen vil i denne

situation kunne overveje at foretage dispositioner efter anden lovgivning (fx

førtidspension eller ydelser efter lov om social service).

Til nr. 2, 3 og 4

Gældende regler om sygemelding mv.

Der er efter gældende regler ikke et generelt krav om, at

kontant- og starthjælpsmodtagere skal melde sygdom til kommunen.

Det fremgår af lovens § 13, stk. 2, at kommunen har pligt

til at vurdere, om en person, der ansøger om eller får hjælp, opfylder

betingelserne for hjælpen, herunder om personen aktivt søger at udnytte sine

arbejdsmuligheder og tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Sygdom kan være en gyldig årsag til ikke at udnytte

sine

arbejdsmuligheder eller til ikke at møde til fx en formidlings- eller

kontaktsamtale

på arbejdsformidlingen eller i kommunen.

Det følger af bekendtgørelsen om rådighed for personer, der

søger om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, jf.

bekendtgørelsens

§ 12, at der er en pligt til at melde sygdom til kommunen, AF og

arbejdsgiver,

hvis personen skal møde til jobsamtale, eller der er givet et tilbud efter

lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger af retssikkerhedslovens § 11, at kommunen kan

anmode personer, der søger om eller modtager hjælp, om at medvirke til

oplysning af sagen.

Forslaget

Som konsekvens af kravet om sygeopfølgningsplan foreslås

der en pligt for kommunen til at vurdere rådigheden, hvis modtageren af hjælp

undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen ved

1)

indkaldelse til

sygeopfølgningssamtale og foranstaltninger som led i sygeopfølgning, og

2)

ved afvisning af

eller udeblivelse fra deltagelse i foranstaltninger som led i en

sygeopfølgning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ad 7.

Styrket opfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere, der melder sig

syge.

Til nr. 5

I dag kan en kommune normalt ikke forpligte en person under

30 år til at tage en uddannelse. En ung kontant- eller starthjælpsmodtager

kan

efter de gældende regler ikke modtage et tilbud om vejledning og

opkvalificering

til en uddannelse, medmindre personen har opbrugt retten til SU eller har

forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

Efter lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at

kommunen skal kunne pålægge kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år at

tage en relevant uddannelse.

Som en konsekvens heraf foreslås en tilføjelse i § 13,

stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter unge under 25 år også

skal

udnytte deres arbejdsmuligheder mv. ved at medvirke til de aktiviteter, der

er

nævnt i forslagets § 1, nr. 1.

Kontant- og starthjælpsmodtagere, der har problemer ud over

ledighed, og/eller forsørger eget barn i hjemmet, vil ikke være omfattet af

forslaget.

Kravet om, at den unge skal medvirke til aktiviteter efter

den foreslåede ordning, betyder, at den unge skal komme med forslag til en

uddannelse, søge ind på en uddannelse og påbegynde og gennemføre uddannelsen

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 21 b. Der henvises

til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Efter de gældende regler gælder pligten til at stå til

rådighed som udgangspunkt også for en evt. ægtefælle. Hvis en ung under 25 år

ikke stiller sig til rådighed for aktiviteter efter § 21 b i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslagets § 1, nr. 1, kan det derfor

medføre, at en evt. ægtefælle - uanset om denne ægtefælle selv står til

rådighed - ikke opfylder betingelserne for at modtage hjælp efter § 11 i

lov om aktiv socialpolitik.

Kommunen skal - ud over de rådighedsvurderinger, der skal

foretages efter § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik - også

foretage en rådighedsvurdering, hvis der er tvivl om rådigheden. Der vil

altid

være tvivl om rådigheden, hvis en person ikke medvirker til en

beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

Forslaget ændrer ikke ved de gældende regler om rådighed.

Således skal den unge stå til rådighed i venteperioden, indtil den unge kan

påbegynde uddannelsen.

Til nr. 6

Efter de gældende regler er der for personer, der modtager

hjælp alene på grund af ledighed, en række undtagelser fra pligten til at stå

til rådighed. Det foreslås, at disse undtagelser også skal gælde for pligten

til at medvirke til de aktiviteter, der kan pålægges efter § 21 b i lov

om

en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslagets § 1, nr. 1.

Det skal særligt i forhold til § 13, stk. 4, nr.

1, om rimeligheden af et tilbud fremhæves, at det er en forudsætning, at den

uddannelse, som kommunen forpligter den unge til at komme med forslag til, at

søge optagelse på og at påbegynde, er en rimelig og relevant uddannelse for

den

unge.

Til nr. 7

Med bestemmelsen indføres der en ny regel, hvorefter en

ægtefælle i et ægtepar, der er berettiget til hjælp efter aktivlovens

§ 11,

og som modtager hjælp på de høje satser, betragtes som reelt hjemmegående,

når

parret har modtaget hjælp i sammenlagt to år eller mere, og den pågældende

ægtefælle ikke har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden

for de seneste 24 kalendermåneder. Den pågældende anses således ikke længere

for at udnytte sine arbejdsmuligheder/være til rådighed. Kontanthjælpen til

den

pågældende falder bort, og der beregnes alene hjælp til den anden ægtefælle.

Det nuværende tillæg til den anden ægtefælles hjælp foreslås afskaffet.

Hovedreglen om, at det er en betingelse for, at et ægtepar

kan få hjælp, at begge udnytter deres arbejdsmuligheder, vil fortsat være

gældende. Det vil bl.a. sige, at hvis en ægtefælle uden rimelig grund afviser

et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

eller

anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, ophører hjælpen til begge

ægtefæller, så længe muligheden for at benytte tilbuddet består, jf.

aktivlovens § 41.

Parret har modtaget hjælp i sammenlagt to år eller

derover (forslaget til § 13, stk. 8, nr. 1, og stk. 10)

Det foreslås, at perioden med hjælp i sammenlagt to år

eller derover regnes fra den 1. i den kalendermåned, hvor ægteparret første

gang har fået hjælp efter aktivlovens § 11, herunder har fået udbetalt

supplerende hjælp. Perioder med hjælp, før ægteparret blev gift, tæller ikke

med. Perioden med hjælp i sammenlagt to år afbrydes, hvis ingen af

ægtefællerne

har modtaget hjælp efter § 11 i en sammenhængende periode på to år.

Ved opgørelsen medregnes perioder, hvor en eller begge

ægtefæller har modtaget starthjælp eller kontanthjælp på de lave satser,

éngangshjælp efter lovens § 25 a, perioder hvor ægtefællerne har været i

løntilskudsjob samt perioder, hvor hjælpen har været nedsat eller bortfaldet

efter sanktionsreglerne i §§ 38 a – 41. Perioder med supplerende

kontanthjælp medregnes. Ved opgørelsen medregnes endvidere perioder, hvor der

kun er beregnet hjælp til den ene ægtefælle, fordi den anden ægtefælle har

været under uddannelse eller har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse

eller

tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social service.

Kun par, der på opgørelsestidspunktet modtager

kontanthjælp, herunder supplerende kontanthjælp, beregnet på grundlag af

satserne i § 25, stk. 1, nr. 1-2, stk. 2 eller stk. 3 (de

høje satser), omfattes af den nye regel.

Reglen vil efter forslaget også gælde ægtepar, hvor den ene

ægtefælle på opgørelsestidspunktet er i et løntilskudsjob efter kapitel 12 i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for

de seneste 24 kalendermåneder (forslaget til § 13, stk. 8, nr. 2,

og

stk. 11)

Kravet om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for

de seneste 24 kalendermåneder opgøres individuelt for hver ægtefælle.

De 300 timers arbejde kan stykkes sammen af flere

beskæftigelsesperioder.

Der skal være tale om sædvanligt, lønnet arbejde, dvs.

opgørelsen skal baseres på opgjorte løntimer i et sædvanligt

beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster

eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. de regler

der anvendes indenfor arbejdsløshedsforsikringens område.

Hvis der er tale om arbejde uden fastsat arbejdstid,

foreslås det, at der sker en teknisk beregning af det antal timer, som en

ægtefælle anses for at have arbejdet, ved brug af en omregningssats, dvs. den

erhvervede indtægt divideres med omregningssatsen og herved fremkommer et

timetal. Satsen foreslås fastsat til 95 kr. svarende til den timeløn, som en

person uden særlige kvalifikationer eller forudsætninger i øvrigt, typisk vil

kunne opnå i jobs, der ikke kræver særlige kvalifikationer eller

forudsætninger

i øvrigt. Satsen foreslås reguleret en gang årligt med

satsreguleringsprocenten, jf. forslaget til § 13, stk. 13.

Selvstændig virksomhed kan medregnes i de 300 timer, hvis

virksomheden har haft sigte på at opnå selvforsørgelse, dvs. den må ikke have

haft karakter af bibeskæftigelse. I forlængelse heraf foreslås det, at

selvstændig

virksomhed kun kan medregnes, hvis ægtefællen dokumenterer, at den

selvstændige

virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20

timer pr. uge. Endvidere må der ikke være udbetalt hjælp efter § 11 til

den pågældende ægtefælle, mens den selvstændige virksomhed er drevet. Den

selvstændige virksomhed medregnes med det faktisk dokumenterede timetal, jf.

forslaget til § 13, stk. 14.

Ved vurderingen af virksomhedens omfang anvendes samme

dokumentationskrav som inden for arbejdsløshedsforsikringens område, når det

vurderes om selvstændig virksomhed kan medregnes til opfyldelse af

beskæftigelseskravet, dvs. der skal foretages en konkret vurdering af

personens

arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider,

kundegrundlag, priser m.v.

Endvidere

skal overskud/underskud være oplyst til skattevæsenet, og der skal være

anmeldt

lovpligtige momsangivelser.

Perioder, hvor en ægtefælle ikke har kunnet arbejde på

grund af dokumenteret sygdom, og hvor den pågældende således ikke har haft

reel

mulighed for at udnytte sine arbejdsmuligheder, forlænger den periode på 24

sammenhængende kalendermåneder, inden for hvilken en ægtefælle skal

dokumentere

300 timers ordinært og ustøttet arbejde. Kommunen vil – ligesom i andre

sager,

der vedrører en persons rådighed - til brug for vurderingen af sygdoms

betydning for muligheden for at udnytte arbejdsmulighederne kunne indhente

yderligere lægelige oplysninger, fx gennem speciallægeundersøgelse, der evt.

vil kunne tilsidesætte egen læges vurdering.

Endvidere foreslås det, at perioder, hvor en ægtefælle har

haft ret til fravær under graviditet, barsel og adoption, perioder med

børnepasningsorlov efter lov om børnepasningsorlov, perioder med støtte efter

serviceloven til pasning af handicappet barn m.v., samt værnepligtsperioder

forlænger de 24 måneder.

Det foreslås videre, at perioder, hvor en ægtefælles

arbejdsevne har været så begrænset, at den pågældende ikke har kunnet opnå

beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, forlænger perioden. Der

forudsættes her anvendt samme afgrænsning som ved undtagelsesbestemmelsen i

forslaget til § 13, stk. 9, om den personkreds, der ikke vil blive

omfattet af den nye regel, jf. nedenfor.

Endelig foreslås det, at de 24 kalendermåneder forlænges

med perioder, hvor den pågældende har været under ordinær uddannelse eller

har

modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at

vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder.

Personkreds, der ikke vil blive omfattet af den nye

regel (forslaget til § 13, stk. 9)

Personer, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de ikke kan

opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er efter forslaget ikke

omfattet af kravet om 300 timers arbejde, jf. forslaget til § 13,

stk. 9.

Kommunerne skal løbende vurdere en ledig

kontanthjælpsmodtagers beskæftigelsespotentiale, dvs. hvor tæt på

arbejdsmarkedet den pågældende er, jf. reglerne om visitation og det

individuelle kontaktforløb (Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1101

af

16. november 2004 og tilhørende vejledning).

Ved den lediges beskæftigelsespotentiale forstås personens

ressourcer og kompetencer i forhold til behovene på det ordinære

arbejdsmarked.

Der er tale om en helhedsvurdering på baggrund af fem opmærksomhedspunkter:

·

Eget arbejdsmarkedsperspektiv.

·

Faglige og praktiske kompetencer.

·

Personlige kompetencer.

·

Økonomi og netværk.

·

Helbred, herunder misbrug.

På baggrund af vurderingen placeres den ledige i en af

følgende fem matchkategorier: 1) Umiddelbar match, 2) Høj grad af match, 3)

Delvis match, 4) Lav grad af match og 5) Ingen match.

Det er forudsat, at den nye regel om bortfald af

kontanthjælpen ikke skal gælde for ægtefæller, der ved kommunens

helhedsvurdering af beskæftigelsespotentialet placeres i matchkategori 5).

Der

er her tale om personer, der har så omfattende begrænsninger i kompetencer og

ressourcer, at de pågældende aktuelt ikke har nogen arbejdsevne, der kan

anvendes i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked.

Endvidere er det forudsat, at følgende personer ikke

omfattes:

·

Personer, der har så omfattende

begrænsninger i arbejdsevnen, at kommunen har påbegyndt en vurdering af de

pågældendes arbejdsevne med henblik på visitation til revalidering, fleksjob

eller evt. førtidspension (arbejdsevnemetodens område)

·

Personer, der modtager

kontanthjælp under forrevalidering, og

·

Personer, der er visiteret til

fleksjob, og som modtager kontanthjælp i venteperioden, indtil kommunen har

skaffet dem et fleksjob.

Til nr. 8

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse

til at fastsætte nærmere regler om kommunens pligt til at sende

varslingsbrev,

vejlede om jobsøgning m.v. til ægtepar, der kan blive omfattet af den nye

regel

om bortfald af hjælpen.

I disse regler vil det blive fastsat, at kommunen - i god

tid før et ægtepar kan blive omfattet af den nye regel om bortfald af hjælpen

-

skal udsende et varslingsbrev til ægteparret. Brevet skal følges op på den

efterfølgende

kontaktsamtale/opfølgningssamtale i kommunen. Kommunen skal både i

varslingsbrevet

og ved samtalen orientere ægteparret om mulighederne for at søge ordinært

arbejde, herunder de job, der ikke kræver særlige kvalifikationer eller

forudsætninger i øvrigt, der findes på Jobnet.dk (de såkaldte Hotjob), og

kommunen skal yde praktisk vejledning med arbejdssøgningen. Kommunen skal

endvidere orientere om de ydelsesmæssige konsekvenser for en ægtefælle, der

ikke inden for de seneste 24 kalendermåneder har haft mindst 300 timers

ordinært

og ustøttet arbejde.

Til nr. 9

Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at det

hidtidige ægtefælletillæg bortfalder.

Til nr. 10

Beregning af hjælpen

til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 300 timers ordinært og ustøttet

arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder

Hvis en ægtefælle ikke opfylder kravet om 300 timers

ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, anses

den

pågældende for reelt hjemmegående. Hjælpen til den pågældende falder bort, og

der beregnes alene hjælp til den anden ægtefælle.

Den nuværende regel om tillæg til den anden ægtefælles

hjælp foreslås ophævet. Det betyder, at ægtepar, der måtte vælge den

frivillige

model i lovens § 13, stk. 7, der videreføres, ikke kan modtage

tillæg

i fremtiden. Der foreslås dog en overgangsordning for ægtepar, der modtager

tillæg ved lovens ikrafttræden, jf. bemærkningerne til § 3.

Hvis ingen af ægtefællerne opfylder betingelsen om 300

timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder,

udbetales der fortsat hjælp til én ægtefælle. Kommunen skal vurdere, hvilken

af

ægtefællerne der er tættest på arbejdsmarkedet, og som fortsat skal have

udbetalt hjælp. Den ægtefælle, der får udbetalt hjælp, skal opfylde de

almindelige rådighedsbetingelser.

Hjælpen til den ægtefælle, der modtager kontanthjælp, er

undergivet de almindelige regler om fradrag for ansøgerens og ægtefællens

indtægter og afhænger af egen og ægtefælles formue.

Generhvervelse af retten til hjælp

Den ægtefælle, hvis kontanthjælp er faldet bort, kan efter

forslaget igen få ret til kontanthjælp, når den pågældende har haft mindst

300

timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder.

De

300 timers arbejde skal alle ligge efter det tidspunkt, hvor kontanthjælpen

faldt bort. Så snart ægtefællen igen modtager kontanthjælp, er den pågældende

undergivet de almindelige rådigheds- og sanktionsregler.

I de tilfælde, hvor der – uanset at ingen af ægtefællerne

opfylder kravet om de 300 timers arbejde – udbetales hjælp til en

ægtefælle, og

en af ægtefællerne efterfølgende har haft 300 timers ordinært og ustøttet

arbejde,

beregnes der fortsat kun hjælp til en ægtefælle, nemlig den ægtefælle der nu

opfylder kravet om 300 timers arbejde.

Det foreslås endvidere, at den frivillige ordning fremover

kun kan bringes til ophør, når den hjemmegående ægtefælle har haft mindst 300

timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder,

og

alle 300 timer ligger efter det tidspunkt, hvor hjælpen til den pågældende

ophørte.

Til nr. 11

Det foreslås, at der ved beregningen af hjælpen til et ægtepar,

der har fået nedsat hjælpen efter forslaget til § 13, stk. 7 eller

8,

ses bort fra 30,94 kr. pr. udført arbejdstime, når parret har indtægter fra

ustøttet beskæftigelse, mens hjælpen er nedsat. Er der ikke en fastsat

arbejdstid, foreslås anvendt samme omregningssats, som anvendes ved

opgørelsen

af de 300 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. forslaget til § 13,

stk. 13.

Til nr. 12 - 15

Det foreslås, at de gældende bestemmelser i lovens § 38

a om kommunens pligt til at trække 1/3 i hjælpen til de, der alene har

ledighed

som problem, udvides med en pligt til også at trække 1/3 i hjælpen, hvis

personen

uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i

tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller

foranstaltninger

som led i sygeopfølgning, eller uden rimelig grund afviser eller udebliver

fra foranstaltninger

som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 6 (forslagets

§ 2,

nr. 4).

Tilsvarende foreslås, at personer, der modtager hjælp, og

som har problemer ud over ledighed, kan trækkes med 1/3 i hjælpen i

tilsvarende

situationer. Når kommunen skal bedømme, om der foreligger en rimelig grund,

skal kommunen særligt i forhold til personer, der har problemer ud over

ledighed,

være opmærksom på, om problemerne i det konkrete tilfælde bevirker, at der

foreligger en rimelig grund til fx udeblivelsen fra et tilbud, jf. den

gældende

lovs § 13, stk. 5.

De gældende regler i lovens § 38 a om 1/3 sanktion

omfatter personer, der modtager kontanthjælp efter reglerne for personer over

25 år. De gældende regler i lovens § 38 a om 1/3 sanktion omfatter

således

ikke starthjælpsmodtagere, starthjælpsmodtagere/modtagere af

introduktionsydelse gift eller samlevende med personer, der modtager

kontanthjælp, og personer, der modtager hjælp efter reglerne for unge under

25

år, der ikke forsørger eget barn i hjemmet. Her gælder imidlertid de øvrige

regler om sanktioner i §§ 39 og 41 om nedsættelse og bortfald af

hjælpen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger ad. 7 om styrket sygeopfølgning

over for kontant- og starthjælpemodtagere, der melder sig syge.

Det foreslås, at de nye sanktionsregler for personer med

problemer ud over ledighed i øvrigt omfatter samme persongrupper som i

§ 38

a.

Til nr. 16 og 17

Det er tale om tekniske ændringer som følge af de

yderligere sanktioner efter forslagets § 2, nr. 15.

Til nr. 18

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik kan

kommunen træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp. I

§§ 93

og 94 er der angivet en udtømmende opregning af de tilfælde, hvor kommunen

kan

vælge at træffe afgørelse om, at hjælpen skal betales tilbage. Kommunen

beslutter i det enkelte tilfælde, om der er grundlag for at stille krav om

tilbagebetaling. Kommunen kan dog alene kræve tilbagebetaling, hvis

betingelserne i §§ 93 og 94 er opfyldt.

Efter den gældende § 93, stk. 1, nr. 3, kan

kommunen træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælpen, hvis modtageren

ubegrundet har opsagt et arbejde, eller ubegrundet er ophørt med tilbud efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende

foranstaltning.

Således kan der allerede efter de gældende regler ydes

kontanthjælp og starthjælp med tilbagebetalingspligt, såfremt betingelserne

er

opfyldt.

Det foreslås, at kommunen også kan træffe afgørelse om

tilbagebetaling, hvis en ansøger får et forsørgelsesbehov efter at være

ophørt

med en pålagt uddannelse uden rimelig grund.

Den foreslåede ændring i § 2, nr.18, betyder, at

kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om personen er ophørt i

uddannelsen uden rimelig grund. En rimelig grund kan udspringe af de

uddannelsesmæssige forhold såvel som af personens egne forhold. Det fremgår

af

lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 4, i hvilke situationer den

unge kan have en rimelig grund til at ophøre med sin uddannelse. Det kan fx

være situationer, hvor den beskæftigelsesfremmende aktivitet efter § 21

b

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke er rimelig, hvor der foreligger

sygdom, barsel, eller hvor afstanden til uddannelsesstedet udgør en urimelig

belastning. Bestemmelsen er udtømmende.

Ordningen indebærer, at muligheden for at gøre hjælpen

tilbagebetalingspligtig også gælder, når den unge ophører med uddannelsen

efter, at den pågældende er fyldt 25 år, når blot uddannelsen er pålagt, mens

den

unge er under 25 år.

Det er kommunens ansvar at fremskaffe tilstrækkelige

oplysninger til at kunne træffe afgørelse om tilbagebetaling. Det fremgår af

§ 11

a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område,

at kommunen efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp,

kan forlange, at uddannelsesinstitutioner giver oplysninger om den

pågældende,

der er nødvendige for at behandle sagen.

Der kan ikke på forhånd fastsættes en tidsmæssig

begrænsning af tilbagebetalingskravet, når der bliver udbetalt hjælp efter

lov

om aktiv socialpolitik, efter at den unge er ophørt med uddannelsen uden

rimelig grund. Fra det tidspunkt, hvor den unge efter en konkret vurdering

har

foretaget reelle bestræbelser på igen at medvirke til sin pligt til at stå

til

rådighed, udbetales hjælpen på ny uden krav om tilbagebetaling.

Til nr. 19

Med forslaget ændres den nuværende refusionssats for

kommunernes udgifter efter aktivlovens kapitel 4 (kontant- og starthjælp mv.)

fra de nugældende 50 pct. til 65 pct. i aktive perioder og 35 pct. i passive

perioder. Aktive perioder er de perioder, hvor modtageren af hjælpen deltager

i

tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 (vejledning og

opkvalificering) og kapitel 11 (virksomhedspraktik), samt perioder, hvor

personen modtager kontant- eller starthjælp under et forrevalideringsforløb

efter aktivlovens kapitel 6.

Samtidig præciseres det, at refusionsbestemmelsen også

omfatter hjælpen til revalidender, hvor revalideringsydelsen er erstattet af

starthjælp, jf. lovens § 47, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ad 8.

Ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp mv.

Til nr. 20

Det foreslås, at kommunen fratages refusion, hvis det

konstateres, at kommunen ikke har foretaget en vurdering af behov for en

sygeopfølgningsplan, eller der ikke efterfølgende ved fortsat sygdom er

foretaget en vurdering af evt. behov for en plan efter forslagets § 2,

nr.

1. Refusionen fratages tillige, hvis kommunen ikke har foretaget en

opfølgning

af planen efter forslagets § 2, nr. 1.

Spørgsmålet om hvorvidt kommunen skal udarbejde en

sygeopfølgningsplan er af afgørende betydning for den fortsatte udbetaling af

hjælpen. Det skal således være anført i den enkelte kontant- eller

starthjælpsmodtagers

sag, at der er foretaget en vurdering.

Refusionen genoptages, når kommunen igen har vurderet

behovet for en plan, udarbejdet en plan eller fulgt op på en plan, eller når

personen er rask igen.

Bemyndigelsen skal benyttes til at fastsætte nærmere regler

om bl.a. bortfald og genoptagelse af refusionen.

Til nr. 21

Med forslaget ændres refusionssatsen for kommunernes

udgifter til revalidering efter lovens kapitel 6 til 65 pct. i alle tilfælde.

Efter de nugældende regler refunderes kommunernes udgifter til

revalideringsydelse m.v. normalt med 50 pct., dog refunderes udgifterne under

virksomhedspraktik allerede i dag med 65 pct.

Samtidig præciseres det, at refusionsbestemmelsen også

omfatter tilskud til boligudgifter til revalidender efter lovens § 64.

Indsættelsen af »samt støtte til etablering af selvstændig

virksomhed«, jf. lovens § 65, er alene en redaktionel tydeliggørelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ad 8.

Ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp mv.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2006.

Det foreslås dog, at forslaget i § 1, nr. 4, om ret og

pligt til gentagen aktivering for kontant- og starthjælpsmodtagere over 30

år,

med andre problemer end ledighed, først træder i kraft den 1. juli 2008 ved

afslutning

af den 2-årige landsdækkende indsats »Ny chance for alle«.

Det foreslås, at forslaget i § 1, nr. 7 og 8, og § 2,

nr. 19 og 21, om ændrede refusionssatser for udgifter til kontanthjælp mv.

træder i kraft den 1. juli 2006. Det giver kommunerne tid til at planlægge

indsatsen under hensyn til de forstærkede incitamenter til at prioritere en

aktiv indsats.

Det foreslås, at forslaget om sygeopfølgning i § 2,

nr. 1, alene har virkning for modtagere af hjælp, der bliver sygemeldt efter

ikrafttrædelsestidspunktet. Det vil sige, at persongruppen godt kan omfatte

personer, der er blevet syge på et tidligere tidspunkt, men hvor kommunen

først

får kendskab til sygdommen ved sygemelding til kommunen efter lovens

ikrafttræden. Det afgørende er tidspunktet, hvor personen bliver sygemeldt

til

kommunen.

For så vidt angår den nye ægtefælleordning i forslagets § 2,

nr. 7-11, foreslås en indfasningsperiode, således at reglen i forslaget til

§ 13,

stk. 8, om, at en ægtefælle ikke anses for at udnytte sine

arbejdsmuligheder,

hvis pågældende ikke kan dokumentere 300 timers ordinært og ustøttet arbejde

inden for de seneste 24 kalendermåneder, først får fuld virkning fra 1. marts

2008.

Det foreslås, at ingen ægtefæller rammes af reglen om

bortfald af hjælpen i perioden 1. marts 2006 til 28. februar 2007, mens

kravet

i perioden 1. marts 2007 til 29. februar 2008 foreslås sat til 150 timers

ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

I alle situationer, hvor hjælpen til en ægtefælle

bortfalder, enten som følge af den frivillige ordning, der foreslås

videreført,

eller som følge af, at en ægtefælle ikke opfylder kravet om 300 timers

arbejde

(i perioden 1. marts 2007 til 29. februar 2008 150 timers arbejde), er det

efter forslaget en betingelse for igen at blive berettiget til hjælp efter de

almindeligt gældende regler, at personen dokumenterer, at han eller hun har

haft 300 timers ordinært og ustøttet arbejde, der alle ligger efter det

tidspunkt, hvor hjælpen faldt bort.

For ægtepar, der pr. 1. marts 2006 modtager ægtefælletillæg

efter de hidtil gældende regler, foreslås, at de bevarer retten til det

eksisterende tillæg frem til det tidspunkt, hvor begge ægtefæller igen

opfylder

betingelserne for at få hjælp, dog længst til 29. februar 2008. Tillægget

reguleres, jf. aktivlovens § 109, og udgør i 2005 2.668 kr. (2005-pl).

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse

nr. 685 af 29. juni 2005, som ændret ved § 1 i lov nr. 523 af 24. juni

2005, foretages følgende ændringer:

1.

Efter

§ 21a

indsættes i afsnit III:

»Pligt for unge under 25 år, som ikke har problemer

ud over ledighed, til at tage uddannelse

§ 21 b.

Kommunen skal som led i det individuelle kontaktforløb

vurdere, om en person under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som

ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har

forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse

på almindelige vilkår.

Stk. 2.

Vurderer

kommunen, at en person, der er omfattet af stk. 1, kan gennemføre en

uddannelse, skal kommunen pålægge personen inden for en nærmere fastsat frist

at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller

erhvervskompetencegivende uddannelser, som den pågældende kan ansøge om

optagelse på. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et

forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller lignende.

Stk. 3.

Kommunen skal ud fra en vurdering af

personens forudsætninger pålægge den pågældende inden for en nærmere fastsat

frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, jf. stk. 2.

Stk. 4.

Hvis personen optages på en uddannelse, er

den pågældende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.«

2.

Efter § 31

indsættes

som nyt kapitel

:

»Kapitel 9 a

Integrationskontrakt

§ 31 a.

Kommunen henholdsvis staten skal for

personer, der har fået eller skal have en integrationskontrakt efter

integrationsloven,

og som modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller

arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v., supplere kontrakten med oplysninger om indholdet i den

beskæftigelsesrettede indsats, som skal fastlægges efter denne lov.

Stk. 2.

Kontrakten skal beskrive udlændingens rettigheder og pligter samt de

sanktioner, som kan pålægges efter denne lov, lov om aktiv socialpolitik og

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Den beskæftigelsesrettede indsats i

kontrakten efter stk. 1, skal tilrettelægges som led i det individuelle

kontaktforløb efter kapitel 7, og aktiviteter og tilbud efter reglerne om

jobplan i kapitel 9 fastlægges heri.

Stk. 3.

Kommunen henholdsvis staten udarbejder en status over udlændingens deltagelse

i de fastlagte beskæftigelsesrettede aktiviteter efter

integrationskontrakten,

når Udlændingestyrelsen anmoder herom.

Stk. 4.

Har

kommunen henholdsvis staten ikke de nødvendige oplysninger om opholdsgrundlag

og andre personlige data samt oplysningerne fra den underskrevne

integrationskontrakt, kopi af erklæringen om integration og aktivt

medborgerskab i det danske samfund og

statusfor udlændingens

deltagelse i introduktionsprogrammet

, skal den tidligere

opholdskommune eller staten på begæring uden udlændingens samtykke videregive

disse.

Stk. 5.

Den

tidligere opholdskommune skal endvidere vurdere om andre oplysninger end de i

stk. 4 nævnte vil være af væsentlig betydning for at varetage den

beskæftigelsesrettede indsats. Sådanne oplysninger kan videregives med

udlændingens samtykke. Opnås samtykke ikke, kan oplysningerne videregives

uden samtykke, hvis de vurderes at være nødvendige for at varetage den

beskæftigelsesrettede indsats for udlændingen.

Stk. 6.

Integrationsmyndighederne stiller oplysninger om udlændinges opholdsgrundlag

til rådighed for arbejdsmarkedsmyndighederne.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om, hvordan den beskæftigelsesrettede indsats fastlægges i

integrationskontrakten, herunder om status og opfølgning.«

§ 92.

Personer under 30 år, der er omfattet

af § 2, nr. 2, og som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger

til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter en sammenhængende

periode på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse

om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud, der har en

varighed på sammenlagt 18 måneder, jf. stk. 2 og 3.

3.

I

§ 92, stk. 1

, indsættes som

2. pkt.

:

»Dog skal kommunen for personer, der uden rimelig grund er

ophørt med en uddannelse pålagt efter § 21 b, umiddelbart efter ophør

med uddannelsen bistå pågældende med at finde beskæftigelse eller give et

tilbud efter kapitel 10-12.«

§ 96.

Når en person, der er omfattet af

§§ 92-94, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til

at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget

kontanthjælp

eller starthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder.

Stk. 2.

Når en person, der er omfattet af § 95,

1. pkt., har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at

påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp

eller starthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder. Hvis personen har

modtaget og afsluttet det første tilbud, før personen har modtaget

kontanthjælp

eller starthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder, og personen efter

afslutning af tilbuddet har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en

sammenhængende

periode på mindst 6 måneder, har den pågældende dog først ret og pligt til at

påbegynde et efterfølgende tilbud, når personen har modtaget kontanthjælp

eller starthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder fra første

henvendelse om hjælp til kommunen.

4.

I

§ 96

indsættes som

stk. 3

:

»

Stk. 3.

Når en

person, der er omfattet af § 95, 2. pkt., har afsluttet det første

tilbud, har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang

den pågældende har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende

periode på 12 måneder.«

5.

Efter § 96 indsættes i

afsnit VI

:

»§ 96 a.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om en særlig beskæftigelsesrettet indsats i forhold til

personer,

1)

som modtager

kontant- eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, eller

aktiveringsydelse eller arbejdsløshedsdagpenge efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2)

som har særligt

svært ved at blive integreret på arbejdsmarkedet, og

3)

som har særlige

behov for at få afdækket eller optrænet sproglige, faglige eller sociale

kompetencer.«

6.

Efter

§ 96 indsættes

i

afsnit VI

:

»Kapitel 17a

Særlig indsats over for personer, der modtager

kontanthjælp eller starthjælp

§ 96 b.

Kommunerne skal i perioden 1. juli 2006 til den 30. juni 2008 for personer,

der er omfattet af § 2, nr. 2-3, og som ikke inden for de seneste 12

måneder har modtaget et tilbud efter kapitel 10-12, foretage en

sagsgennemgang,

og bistå de pågældende personer med at finde beskæftigelse eller give et

tilbud efter kapitel 10-12.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere

regler om indsatsen efter stk. 1, og om tilskud hertil.«

§ 118.

Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb

50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel

10 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3. Det samme gælder

udgifter efter kapitel 14 og §§ 83, 99 og 101. Rådighedsbeløbet opgøres

til 13.367 kr. pr. år gange antallet af personer, der er omfattet af

§ 2, nr. 2 og 3, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel

12, samt personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som under

forrevalidering modtager kontanthjælp eller starthjælp, opgjort som antal

helårspersoner i regnskabsåret.

Stk. 2.

Staten refunderer 50 pct. af kommunens

udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af

§ 2, nr. 2 og 3.

Stk. 3.

Staten refunderer 50 pct. af kommunens

udgifter til beskæftigelsestillæg efter § 45, stk. 3.

7.

§ 118, stk. 2

, affattes

således:

»

Stk. 2.

Staten

refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til

personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3.«

§ 122.

Staten refunderer 50 pct. af en

kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er

omfattet af § 2, nr. 8. Det samme gælder udgifter efter kapitel 14 og

§§ 99 og 101.

8.

§ 122

affattes

således:

»§ 122.

Staten

refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12

til personer, der er omfattet af § 2, nr. 8. For udgifter efter kapitel

14 og §§ 99 og 101 refunderes 50 pct. af kommunens udgifter.«

§ 2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af

24. oktober 2005, foretages følgende ændringer:

1.

Efter

§ 12 a indsættes:

»Sygeopfølgning

§ 12 b.

Kommunen har pligt til at vurdere, om der for en sygemeldt, der har ansøgt om

eller modtager hjælp efter § 11, er behov for at udarbejde en plan for

sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger, for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at

opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 2.

Vurderingen efter stk. 1 skal foretages

umiddelbart efter, at kommunen er blevet bekendt med, at personen er syg.

Herefter skal kommunen løbende under sygeforløbet, og mindst hver gang der

gennemføres en samtale som led i det individuelle kontaktforløb, jf. kapitel

7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretage en sådan vurdering.

Stk. 3. Vurderer kommunen, at der er behov for at udarbejde

en plan efter stk. 1-2 for sygdomsafklaring, behandling, optræning og

andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, skal den umiddelbart herefter

udarbejde en sådan plan.

Stk. 4.

Opfølgning

på, om en person følger en plan efter stk. 3, sker som led i

kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

Udnyttelse af arbejdsmulighederne

§ 13.....

Stk. 2.

Kommunen

har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får hjælp

efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte

sine arbejdsmuligheder, hvis personen

1)

afslår et formidlet

arbejde,

2)

udebliver fra en

formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen,

3)

udebliver fra en

formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen eller

2.

I

§ 13, stk. 2, nr. 3,

ændres »i

kommunen eller« til: »i kommunen,«.

4)

undlader at give

meddelelse til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i

tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.

Stk. 3-9

§ 13.....

Stk. 2.

Kommunen

har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får hjælp

efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte

sine arbejdsmuligheder, hvis personen

1)

afslår et formidlet

arbejde,

2)

udebliver fra en

formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen,

3)

udebliver fra en

formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen eller

4)

undlader at give

meddelelse til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i

tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver

3.

I

§ 13, stk. 2, nr. 4,

ændres »en

arbejdsgiver.« til: »en arbejdsgiver,«.

Stk. 3-9

§ 13.....

Stk. 2.

Kommunen har pligt til at vurdere, om en

person, der har ansøgt om eller får hjælp efter § 11, fortsat opfylder

betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis

personen

1)

afslår et formidlet

arbejde,

2)

udebliver fra en

formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen,

3)

udebliver fra en

formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen eller

4)

undlader at give

meddelelse til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i

tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.

Stk. 3-9

4.

I

§ 13, stk. 2

, indsættes som nr. 5

og 6:

»5)

undlader at give

meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til

en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

eller

6)

afviser eller

udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.«

§ 13.....

Stk. 3.

Det er en betingelse for at få hjælp, at

ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4-9

5.

I § 13,

stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»For ansøgere, der

modtager

hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller stk. 12, nr. 3

eller 4, og som ikke forsørger eget barn i hjemmet, er det endvidere en

betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved

beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats.«

§ 13.....

Stk. 4.

Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage

eller modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp alene på grund af ledighed,

har de dog ikke pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod

et tilbud om arbejde efter stk. 1 eller tilbud efter stk. 3, hvis

6.

I

§ 13, stk. 4,

ændres »tilbud

efter stk. 3« til: »tilbud eller beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger

efter stk. 3«.

1)

tilbuddet ikke kan

anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets

indhold,

2)

den pågældende ikke

kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet

forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

3)

afstanden mellem

bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på

grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4)

den pågældende har

ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter

bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7,

§ 14, stk. 1-3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel

og adoption,

5)

den pågældende er

nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6)

den pågældende

modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn

eller døende nærtstående eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

til pasning af alvorligt sygt barn,

7)

den pågældende er

omfattet af en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats,

8)

den pågældende

aftjener værnepligt,

9)

arbejdet er

omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller

10)

arbejdet omfatter

udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Stk. 5-9

§ 13.

..

Stk. 8.

Kommunen kan beregne hjælpen efter reglerne

i § 26, stk. 5, og § 34, stk. 3, til en person, der er

berettiget til hjælp efter § 11, når

1)

ægtefællen

udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, og

2)

ægtefællen ikke kan

dokumentere, at pågældende forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter

reglerne i stk. 1-3.

Stk. 9

7.

§ 13, stk. 8,

ophæves, og i

stedet indsættes:

»Stk. 8.

I et

ægtepar, der er berettiget til hjælp efter § 11, og som modtager

kontanthjælp

efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3,

anses en ægtefælle ikke for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne

i stk. 1 - 3, når

1)

ægteparret har

modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt to år eller derover, og

2)

den pågældende

ægtefælle ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft mindst 300 timers

ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder.

I så fald bliver hjælpen til ægteparret beregnet

efter reglerne i § 26, stk. 5-6, og § 34, stk. 3.

Stk. 9.

En

ægtefælle, hvis arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå

beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er ikke omfattet af stk. 8.

Stk. 10.

I

perioden med hjælp i sammenlagt to år til et ægtepar efter stk. 8, nr.

1, indgår

1)

perioder med

kontanthjælp eller starthjælp, som parret har modtaget

,

inden det har

modtaget

hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller

stk. 3,

2)

perioder, hvor en

eller begge ægtefæller har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller har modtaget engangshjælp efter § 25 a, og

3)

perioder, hvor

hjælpen har været nedsat eller bortfaldet efter §§ 38 a – 41.

Perioden med hjælp i sammenlagt to år afbrydes, hvis

ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp efter § 11 i en sammenhængende

periode på 2 år.

Stk. 11.

Opgørelsen af arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder efter

stk. 8, nr. 2, sker for hver ægtefælle for sig. Perioden på 24

kalendermåneder forlænges med

1)

perioder, hvor den

pågældende ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom,

2)

perioder, hvor den

pågældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption, jf.

stk. 4, nr. 4, og perioder med børnepasningsorlov efter lov om

børnepasningsorlov,

3)

perioder, hvor den

pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af

handicappet

barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller døende nærtstående

og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt

sygt barn,

4)

perioder, hvor den

pågældende har aftjent værnepligt,

5)

perioder, hvor den

pågældendes arbejdsevne har været så begrænset, at vedkommende ikke har

kunnet

opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, samt

6)

perioder, hvor den

pågældende har været under ordinær uddannelse eller har modtaget en anden

offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende

udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 12.

En

ægtefælle, hvis hjælp er ophørt efter stk. 7 eller 8, kan igen blive

berettiget til hjælp, når den pågældende dokumenterer, at han eller hun har

haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24

kalendermåneder. De 300 timers arbejde skal ligge efter det tidspunkt, hvor

hjælpen ophørte efter stk. 7 eller 8.

Stk. 13.

Har en

ægtefælle haft ordinært og ustøttet arbejde, hvor der ikke har været en

fastsat arbejdstid, beregnes det antal timer, den pågældende anses for at

have arbejdet efter stk. 8 og 12, ud fra indtægten divideret med en

omregningsfaktor

på 95 kr. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 14.

Selvstændig virksomhed kan medregnes til opgørelse af timetallet efter

stk. 8 og 12, hvis ægtefællen dokumenterer, at den selvstændige

virksomhed

har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer pr.

uge, og der ikke er udbetalt hjælp efter § 11 til den pågældende

ægtefælle, mens den selvstændige virksomhed er drevet. Den selvstændige

virksomhed medregnes med det faktisk dokumenterede timetal.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 15.

§ 13.. ..

Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter

forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af

bestemmelserne i stk. 1-4. herunder regler om, hvornår kommunen skal

kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde.

8.

I

§ 13, stk. 9

, der bliver

stk.15, indsættes som

2. pkt

:

»Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter forhandling

med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om kommunens pligt til at sende

varslingsbrev, vejlede om jobsøgning m.v. til ægtepar, der kan blive omfattet

af stk. 8.«

§ 25 b.

For personer, der i 6 sammenhængende måneder

har modtaget hjælp til forsørgelse efter § 25, kan den samlede hjælp,

jf. stk. 2, højst udgøre et månedligt beløb på

1)

10.859 kr. for gifte

og samlevende, der er forsørgere,

2)

8.172 kr. for gifte

og samlevende, der ikke er forsørgere,

3)

13.546 kr. for

enlige forsørgere og

4)

10.859 kr. for

enlige, der ikke er forsørgere.

6-måneders-perioden beregnes efter § 25,

stk. 8-10.

Stk. 2.

I beregningen af den samlede hjælp efter

stk. 1 indgår

1)

kontanthjælp med

det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været

omfattet af § 25, stk. 5 og 7-10, og §§ 38 a og 39, § 40

a, stk. 1, og § 41 om nedsættelse og ophør af hjælpen, samt

starthjælp

og introduktionsydelse,

2)

støtte efter

§ 34 samt

3)

boligstøtte efter

kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der

ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 2-4, i lov om

individuel boligstøtte.

Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte

indgår med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte, herunder tilskud og

lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år. Det

samlede beløb efter nr. 1-3 nedsættes med tillæg efter § 26,

stk. 5, og med det beløb, der efter § 31 ses bort fra ved

beregningen af kontanthjælp.

9.

I

§ 25 b, stk. 2, 3. pkt.

,

udgår »med tillæg efter § 26, stk. 5, og«.

Stk. 3.

§ 26.

Hjælpen til et ægtepar beregnes som

summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter

§ 25, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Hvis en person, der modtager starthjælp, er

gift med en person, der modtager kontanthjælp, nedsættes starthjælpen

således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til kontanthjælpen,

dog mindst det beløb, der ville være modtaget, hvis begge havde modtaget

starthjælp, jf. § 25, stk. 12 og 13.

Stk. 3.

Hvis en person, der modtager kontanthjælp,

er samlevende med en person, der modtager starthjælp, nedsættes

kontanthjælpen

således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til kontanthjælpen,

dog mindst det beløb, der ville være modtaget, hvis begge havde modtaget

starthjælp, jf. § 25, stk. 12 og 13.

Stk. 4.

Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget

til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig

forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i

lov om social service, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der

modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte tilskud.

Stk. 5.

Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget

til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle ikke udnytter sine

arbejdsmuligheder

efter § 13, stk. 7 og 8, beregnes hjælpen til den berettigede

ægtefælle efter reglerne i § 25 med et tillæg på 2.542 kr. Hjælpen

beregnes efter stk. 1 fra den 1. i måneden efter, at den hidtil

hjemmearbejdende har meddelt kommunen, eller kommunen anser det for

dokumenteret, at den pågældende ønsker eller forsøger at udnytte sine

arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-3.

Stk. 6.

Der kan ikke ydes tilskud til pasning af

egne børn efter § 26 a i lov om social service til en ægtefælle, der

ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. stk. 5.

10.

§ 26, stk. 5 og 6,

ophæves,

og i stedet indsættes:

»

Stk. 5.

Hvis kun

en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11, og den anden

ægtefælle har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13,

stk. 7, eller ikke opfylder betingelsen om 300 timers ordinært og

ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, jf. § 13,

stk. 8,

beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i

§ 25.

Hjælpen beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller opfylder

betingelsen om 300 timers arbejde, jf. § 13, stk. 8 og 12.

Stk. 6.

Hvis der

alene beregnes hjælp til den ene ægtefælle efter stk. 5, og denne

ægtefælle ikke længere opfylder betingelsen om 300 timers ordinært og

ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, jf. § 13,

stk. 8,

beregnes der fortsat hjælp til den af ægtefællerne, der efter kommunens

vurdering

er tættest på arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for udbetaling af hjælp

efter 1. pkt., at den pågældende ægtefælle søger at udnytte sine

arbejdsmuligheder

efter reglerne i § 13, stk. 1-3, og § 13 a. Hjælpen beregnes

igen efter stk. 5, når en af ægtefællerne opfylder betingelsen om 300

timers arbejde, jf. § 13, stk. 12.

Stk. 7. Den

ændrede beregning af hjælpen efter stk. 5-6 sker fra den 1. i måneden

efter, at ændringerne i ægtefællernes forhold er indtrådt.

Stk. 8.

Der kan

ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social

service til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf.

§ 13, stk. 7 og 8.«

Arbejdsindtægter m.v.

§ 31.

Har ansøgeren eller ægtefællen

arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen

af kontanthjælpen efter § 25 bort fra 10,24 kr. pr. udført arbejdstime.

Modtager ansøgeren nedsat kontanthjælp efter § 25, stk. 5 og 7-10,

ses der ved beregningen af kontanthjælpen efter § 25 bort fra 28 kr. pr.

udført arbejdstime i ustøttet beskæftigelse. Kontanthjælpsperioder og

perioder

uden kontanthjælp opgøres efter § 25, stk. 8-10. For personer, der

modtager starthjælp, ses der bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime. Det

beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end

160 timer pr. måned pr. person.

Stk. 2.

For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid,

beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som

er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler for omregningen.

Stk. 3.

Når en kontanthjælpsmodtager, der er

omfattet af stk. 1, 2. pkt., igen modtager kontanthjælp efter § 25,

stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, beregnes fradraget

pr. udført arbejdstime efter stk. 1, 1. pkt. Kontanthjælpsperioder og

perioder uden kontanthjælp opgøres efter § 25, stk. 8-10.

11.

I

§ 31

indsættes efter stk. 3

som

stk. 4

:

»

Stk. 4. Beregnes

hjælpen til et ægtepar efter reglerne i § 26, stk. 5 og 6, ses der

ved beregningen af hjælpen efter § 25 bort fra 30,94 kr. pr. udført

arbejdstime

i ustøttet beskæftigelse. Stk. 1, 5. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra

indtægten divideret med den omregningsfaktor, der er fastsat i § 13,

stk. 13.«

Sanktioner m.v.

Nedsættelse af hjælpen

§ 38 a.

Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3

uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter

§ 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene

på grund af ledighed

1)

uden rimelig grund

ophører med sit arbejde,

2)

uden rimelig grund

afviser tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,

3)

undlader at give

meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren,

jf. § 13, stk. 2, nr. 4, eller

12.

I

§ 38 a, stk. 1, nr. 3,

ændres »§ 13, stk. 2, nr. 4, eller« til: »§ 13, stk. 2,

nr. 4,«.

4)

uden rimelig grund

undlader efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunen at søge konkrete,

åbne jobordrer, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt..

Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2.

Sanktionen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet efter 3

hele kalendermåneder, eller når personen har haft mindst 185 timers ustøttet

arbejde.

Stk. 3.

Hvis en person eller dennes ægtefælle to

eller flere gange inden for de seneste 12 måneder afviser tilbud m.v. efter

stk. 1, nr. 1-4, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, eller indtil den

person, der har afvist tilbud m.v., har haft mere end 300 timers ustøttet

arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele

kronebeløb.

Stk. 4.

Personer, der modtager hjælp efter

§ 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som

er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter

§ 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller

introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af stk. 1 og

3.

Stk. 5.

Det er en betingelse for at modtage den

nedsatte hjælp efter stk. 1 eller 2, at ansøgeren og dennes ægtefælle

fortsat udnytter deres arbejdsmuligheder, jf. § 13. En periode med

nedsat

kontanthjælp afbrydes ikke, selv om ansøgeren og dennes ægtefælle bliver

omfattet af § 13, stk. 4, eller modtager hjælp på grund af

problemer

ud over ledighed.

Stk. 6.

Kommunen bør i perioder med nedsat hjælp så

vidt muligt genfremsætte tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

§ 38 a.

Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3

uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter

§ 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene

på grund af ledighed

1)

uden rimelig grund

ophører med sit arbejde,

2)

uden rimelig grund

afviser tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,

3)

undlader at give

meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren,

jf. § 13, stk. 2, nr. 4, eller

4)

uden rimelig grund

undlader efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunen at søge konkrete

åbne jobordrer, jf.

13 a,

stk. 1, 2. pkt.

Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2.

.

13.

I

§ 38 a, stk. 1,

indsættes

som

nr. 5

og

6

:

»5)

uden rimelig grund

undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den

ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som

led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller

6)

uden rimelig grund afviser

eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

jf. § 13, stk. 2, nr. 6.«

§ 38 a.

..

Stk. 3.

Hvis en person eller dennes ægtefælle to

eller flere gange inden for de seneste 12 måneder afviser tilbud m.v. efter

stk. 1, nr. 1-4, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, eller indtil den

person, der har afvist tilbud m.v., har haft mere end 300 timers ustøttet

arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele

kronebeløb.

Stk. 4

14.

I

§ 38 a, stk. 3,

ændres »stk. 1,

nr. 1-4« til »stk. 1, nr. 1-6«.

15.

Efter

§ 38 a

indsættes:

»

§ 38 b.

Hjælpen

nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der

modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller

stk. 3, på grund af problemer ud over ledighed

1)

uden rimelig grund

undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen, hvor den ledige er

indkaldt

til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i

sygeopfølgning,

jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller

2)

uden rimelig grund

afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i

sygeopfølgning,

jf. § 13, stk. 2, nr. 6.

Stk. 2.

Sanktionen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet efter 3

hele kalendermåneder, eller når personen har haft mindst 185 timers ustøttet

arbejde.

Stk. 3.

Hvis en

person eller dennes ægtefælle to eller flere gange inden for de seneste 12

måneder uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen

eller afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i

sygeopfølgning, jf. stk. 1, nr. 1-2, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20

uger, eller indtil den person, der har undladt at give meddelelse eller

afslået deltagelse, har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en

periode på 10 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4.

Personer,

der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2

eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der

modtager

starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3,

eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af

stk. 1 og 3.

Stk. 5.

Det er en

betingelse for at modtage den nedsatte hjælp efter stk. 1 eller 3, at

ansøgeren

og dennes ægtefælle fortsat udnytter deres arbejdsmuligheder, jf. § 13.«

Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp

samtidig med arbejde

§ 40 a.

En person, som mod bedre vidende

har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11,

stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,

skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis personen modtager hjælp efter

§ 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3.

Stk. 2.

En person, som to gange inden for de seneste

5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde

efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal

have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger.

Stk. 3.

En person, som tre eller flere gange inden

for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse

om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og

administration

på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i

integrationsloven,

skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger for hver gang, oplysningspligten

er tilsidesat, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp.

Stk. 4.

Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker tilsvarende

i hjælpen til ægtefællen. Den nedsatte hjælp til ægtefællen efter stk. 3

er ligeledes tilbagebetalingspligtig.

Stk. 5.

En person, der modtager hjælp efter

§ 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som

er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter

§ 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller

introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af stk. 1-4.

Stk. 6.

Nedsættelsen sker i hjælpen fra første hele

kalendermåned efter afgørelsen. Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag

af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende

måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller

dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter § 38 a eller

§ 41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om

nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4, indtil

sanktionen efter § 38 a eller § 41 er afviklet eller bortfaldet

eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-4 allerede er

påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter

§ 38 a eller § 41 er afviklet eller der på ny ydes hjælp.

16.

I

§ 40 a, stk. 6, 4. pkt.,

ændres to steder »efter § 38 a« til: »efter § 38 a, § 38 b«.

17.

I

§ 40 a, stk. 6, 5. pkt.,

ændres »efter § 38 a«

til: »efter § 38 a, § 38 b«.

Stk. 7.

Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3

bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor

kommunen har konstateret forseelsen.

Stk. 8.

Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse

eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-7.

Stk. 9.

Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 3

og 4 sker efter § 95.

§ 93.

Kommunen kan træffe beslutning om

tilbagebetaling, når der ydes hjælp,

1)

fordi modtageren

har udvist uforsvarlig økonomi,

2)

fordi modtageren

ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder,

private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig

forsørgelsesydelse

eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.,

3)

fordi modtageren

ubegrundet har opsagt et arbejde, eller ubegrundet er ophørt med tilbud efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende

foranstaltning,

4)

fordi modtageren på

grund af sine egne forhold har været årsag til, at den pågældende blev opsagt

fra et arbejde,

18.

§ 93, stk.1, nr. 3,

affattes

således:

»3)

fordi modtageren

ubegrundet har opsagt et arbejde eller ubegrundet er ophørt med tilbud efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende

foranstaltning, herunder en uddannelse pålagt efter § 21 b i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats.«

5)

fordi modtageren

har nægtet at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats eller andre beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger,

6)

fordi modtageren

eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller

7)

når der på det

tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger

forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand

til at tilbagebetale hjælpen.

Stk. 2.

Kommunen skal senest ved udbetaling af

hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken

begrundelse.

Stk. 3.

Kommunen kan ikke træffe beslutning om

tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under

tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og engangsbeløb efter

§ 25 a.

§ 100.

Staten refunderer 50 pct. af

kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4.

Stk. 2.

Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb,

der er nævnt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1,

50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med

uddannelsesaktiviteter

efter § 12.

19.

§ 100, stk. 1,

affattes

således:

»Staten refunderer 35 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter

kapitel 4. Når den person, der modtager hjælpen, er i revalidering eller

forrevalidering efter kapitel 6 eller deltager i tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats kapitel 10 – 11, refunderer staten dog 65 pct. af

kommunens udgifter.«

20.

Efter

§ 100 indsættes:

»

§ 100 a.

Der

kan ikke ydes refusion af kommunens udgifter til ydelser efter kapitel 4 for

sygemeldte, hvor kommunen ikke har foretaget en vurdering af behovet for en

plan for sygeopfølgning efter § 12 b, stk. 1 og 2, udarbejdet en

sådan plan eller foretaget opfølgning af planen efter § 12 b,

stk. 3. Fratagelsen af retten til refusion sker fra det tidspunkt, hvor

vurderingen, udarbejdelse af planen eller opfølgningen skulle have været

foretaget, og indtil kommunen har foretaget vurderingen, udarbejdet planen

eller foretaget opfølgningen.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om bortfald og

genoptagelse af refusionen mv.«

§ 103.

Staten refunderer 50 pct. af en

kommunes udgifter til revalideringsydelse og boligtilskud til forrevalidender

med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. §§ 52,

64 a

og 65.

Stk. 2.

Staten refunderer dog 65 pct. af en kommunes

udgifter til

1)

revalideringsydelse

efter § 51, stk. 2, og

2)

revalideringsydelse

i forbindelse med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

21.

§ 103

affattes således:

»

§ 103. Staten

refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til revalideringsydelse,

boligtilskud til revalidender og forrevalidender med nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne samt støtte til etablering af selvstændig virksomhed,

jf. §§ 51, stk. 2, 52, 64,

64

a

og 65.«

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. marts 2006.

Stk. 2.

§ 1, nr. 4, træder i kraft den 1. juli

2008.

Stk. 3.

§ 1,

nr. 7 og 8, og § 2, nr. 19 og 21, træder i kraft den 1. juli 2006.

Stk. 4.

§ 2,

nr.1-4, 12-15 og 20, finder ikke anvendelse, hvis personen er sygemeldt til

kommunen inden lovens ikrafttræden.

Stk. 5.

Uanset

bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 8, nr. 2, som

affattet ved denne lovs § 2, nr. 7, anses en ægtefælle i perioden 1.

marts 2006 til 28. februar 2007 for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter

bestemmelsen, selv om vedkommende ikke har dokumenteret, at han eller hun har

haft 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24

kalendermåneder.

Stk. 6.

Uanset

bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 8, nr. 2, som

affattet ved denne lovs § 2, nr. 7, anses en ægtefælle i perioden 1.

marts 2007 til 29. februar 2008 for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter

bestemmelsen, hvis vedkommende kan dokumentere, at han eller hun har haft 150

timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Stk. 7.

Et

ægtepar, der ved lovens ikrafttræden får beregnet hjælpen efter den hidtil

gældende regel i lov om aktiv socialpolitik § 26, stk. 5, bevarer

retten til et tillæg på 2.542 kr. frem til det tidspunkt, hvor den

hjemmearbejdende

igen udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. lovens § 13, stk. 12, som

affattet ved denne lovs § 2, nr. 7, dog længst til 29. februar 2008.

Lignende dokumenter