Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges integrationskontrakter, tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere som ikke er blevet aktiveret det seneste år, gentagen aktivering, særlig integrationsindsats, bortfald af kontanthjælp til hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget, styrket sygeopfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere og ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp mv.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. november 2005 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
lov om aktiv socialpolitik
(Pligt for
unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges
integrationskontrakter, tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere som ikke
er
blevet aktiveret det seneste år, gentagen aktivering, særlig
integrationsindsats, bortfald af kontanthjælp til hjemmegående ægtefælle og
afskaffelse
af ægtefælletillægget, styrket sygeopfølgning over for kontant- og
starthjælpsmodtagere og ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp
mv.)
§ 1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005, som ændret ved § 1 i lov nr.
523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
Efter
§ 21 a
indsættes i
afsnit III
:
»Pligt for unge under 25 år, som ikke har problemer
ud over ledighed, til at tage uddannelse
§ 21 b.
Læs alt
Kommunen skal som led i det
individuelle kontaktforløb vurdere, om en person under 25 år, der er omfattet
af § 2, nr. 2, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse,
og
som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre
en
uddannelse på almindelige vilkår.
Stk. 2.
Vurderer
kommunen, at en person, der er omfattet af stk. 1, kan gennemføre en
uddannelse, skal kommunen pålægge personen inden for en nærmere fastsat frist
at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller
erhvervskompetencegivende
uddannelser, som den pågældende kan ansøge om optagelse på. Det er en
betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i
form af SU, elevløn eller lignende.
Stk. 3.
Kommunen
skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge den pågældende
inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere
uddannelser, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Hvis
personen optages på en uddannelse, er den pågældende forpligtet til at
påbegynde og gennemføre uddannelsen.«
2.
Efter § 31
indsættes:
»Kapitel
9 a
Integrationskontrakt
§ 31 a.
Kommunen henholdsvis staten skal for personer, der har fået eller skal have
en
integrationskontrakt efter integrationsloven, og som modtager hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse
efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., supplere kontrakten med oplysninger om
indholdet i den beskæftigelsesrettede indsats, som skal fastlægges efter
denne
lov.
Stk. 2.
Kontrakten
skal beskrive udlændingens rettigheder og pligter samt de sanktioner, som kan
pålægges efter denne lov, lov om aktiv socialpolitik og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Den beskæftigelsesrettede indsats i kontrakten
efter stk. 1, skal tilrettelægges som led i det individuelle
kontaktforløb
efter kapitel 7, og aktiviteter og tilbud efter reglerne om jobplan i kapitel
9
fastlægges heri.
Stk. 3.
Kommunen
henholdsvis staten udarbejder en status over udlændingens deltagelse i de
fastlagte
beskæftigelsesrettede aktiviteter efter integrationskontrakten, når
Udlændingestyrelsen anmoder herom.
Stk. 4.
Har
kommunen henholdsvis staten ikke de nødvendige oplysninger om opholdsgrundlag
og andre personlige data samt oplysningerne fra den underskrevne
integrationskontrakt, kopi af erklæringen om integration og aktivt
medborgerskab i det danske samfund og
statusfor udlændingens
deltagelse i introduktionsprogrammet
, skal den
tidligere opholdskommune eller staten på begæring uden udlændingens samtykke
videregive disse.
Stk. 5.
Den
tidligere opholdskommune skal endvidere vurdere om andre oplysninger end de i
stk. 4 nævnte vil være af væsentlig betydning for at varetage den
beskæftigelsesrettede indsats. Sådanne oplysninger kan videregives med
udlændingens samtykke. Opnås samtykke ikke, kan oplysningerne videregives
uden
samtykke, hvis de vurderes at være nødvendige for at varetage den
beskæftigelsesrettede
indsats for udlændingen.
Stk. 6.
Udlændingestyrelsen stiller oplysninger om udlændinges opholdsgrundlag til
rådighed for arbejdsmarkedsmyndighederne.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan den
beskæftigelsesrettede indsats fastlægges i integrationskontrakten, herunder
om
status og opfølgning.«
3.
I
§ 92, stk. 1,
indsættes som
2. pkt
.:
»Dog skal kommunen for personer, der uden rimelig grund er ophørt
med en uddannelse pålagt efter § 21 b, umiddelbart efter ophør med
uddannelsen bistå pågældende med at finde beskæftigelse eller give et tilbud
efter kapitel 10-12.«
4.
I
§ 96
indsættes som
stk. 3
:
»Stk. 3.
Når en
person, der er omfattet af § 95, 2. pkt., har afsluttet det første
tilbud,
har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den
pågældende har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende
periode
på 12 måneder.«
5.
Efter § 96 indsættes i
afsnit VI
:
»§ 96 a.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om en særlig
beskæftigelsesrettet
indsats i forhold til personer,
1)
som modtager kontant-
eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, eller aktiveringsydelse
eller arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
2)
som har særligt svært
ved at blive integreret på arbejdsmarkedet, og
3)
som har særlige behov
for at få afdækket eller optrænet sproglige, faglige eller sociale
kompetencer.«
6.
Efter § 96
indsættes
i
afsnit VI
:
»Kapitel 17a
Særlig indsats over for personer, der modtager
kontanthjælp eller starthjælp
§ 96 b.
Kommunerne skal i perioden 1. juli 2006 til den 30. juni 2008 for personer,
der
er omfattet af § 2, nr. 2-3, og som ikke inden for de seneste 12 måneder
har modtaget et tilbud efter kapitel 10-12, foretage en sagsgennemgang, og
bistå de pågældende personer med at finde beskæftigelse eller give et tilbud
efter kapitel 10-12.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indsatsen efter
stk. 1,
og om tilskud hertil.«
7.
§ 118, stk. 2,
affattes således:
»
Stk. 2.
Staten
refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til
personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3.«
8.
§ 122
affattes således:
»
§ 122.
Staten
refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12
til personer, der er omfattet af § 2, nr. 8. For udgifter efter kapitel
14
og §§ 99 og 101 refunderes 50 pct. af kommunens udgifter.«
§ 2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
1009 af 24. oktober 2005, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 12
a indsættes:
»Sygeopfølgning
§ 12 b.
Kommunen har pligt til at vurdere, om der for en sygemeldt, der har ansøgt om
eller modtager hjælp efter § 11, er behov for at udarbejde en plan for
sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger, for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at
opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
Vurderingen
efter stk. 1 skal foretages umiddelbart efter, at kommunen er blevet
bekendt med, at personen er syg. Herefter skal kommunen løbende under
sygeforløbet,
og mindst hver gang der gennemføres en samtale som led i det individuelle
kontaktforløb, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
foretage
en sådan vurdering.
Stk. 3.
Vurderer
kommunen, at der er behov for at udarbejde en plan efter stk. 1-2 for
sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger, skal den umiddelbart herefter udarbejde en sådan plan.
Stk. 4.
Opfølgning
på, om en person følger en plan efter stk. 3, sker som led i
kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
2.
I
§ 13, stk. 2, nr. 3,
ændres »i
kommunen eller« til: »i kommunen,«.
3.
I
§ 13, stk. 2, nr. 4,
ændres »en
arbejdsgiver.« til: »en arbejdsgiver,«.
4.
I
§ 13, stk. 2,
indsættes som
nr. 5
og
6
:
»5)
undlader at give
meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til
en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,
eller
6)
afviser eller udebliver
fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.«
5.
I
§ 13, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.
:
»For ansøgere, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1,
nr. 3 eller 4, eller stk. 12, nr. 3 eller 4, og som ikke forsørger eget
barn i hjemmet, er det endvidere en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren
medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter
pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
6.
I
§ 13, stk. 4,
ændres »tilbud efter
stk. 3« til: »tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger
efter
stk. 3«.
7.
§ 13, stk. 8,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»
Stk. 8.
I et
ægtepar, der er berettiget til hjælp efter § 11, og som modtager
kontanthjælp
efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3,
anses en ægtefælle ikke for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne
i
stk. 1 - 3, når
1)
ægteparret har
modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt to år eller derover, og
2)
den pågældende
ægtefælle ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft mindst 300 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder.
I så fald bliver hjælpen til
ægteparret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 5-6, og § 34,
stk. 3.
Stk. 9.
En
ægtefælle, hvis arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå
beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er ikke omfattet af stk. 8.
Stk. 10.
I perioden
med hjælp i sammenlagt to år til et ægtepar efter stk. 8, nr. 1, indgår
1)
perioder med
kontanthjælp eller starthjælp, som parret har modtaget, inden det har
modtaget
hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller
stk. 3,
2)
perioder, hvor en
eller begge ægtefæller har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
eller har modtaget engangshjælp efter § 25 a, og
3)
perioder, hvor
hjælpen har været nedsat eller bortfaldet efter §§ 38 a – 41.
Perioden med hjælp i sammenlagt
to år afbrydes, hvis ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp efter § 11
i
en sammenhængende periode på 2 år.
Stk. 11.
Opgørelsen
af arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder efter stk. 8, nr. 2,
sker for hver ægtefælle for sig. Perioden på 24 kalendermåneder forlænges med
1)
perioder, hvor den
pågældende ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom,
2)
perioder, hvor den
pågældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption, jf.
stk. 4, nr. 4, og perioder med børnepasningsorlov efter lov om
børnepasningsorlov,
3)
perioder, hvor den
pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller døende
nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af
alvorligt sygt barn,
4)
perioder, hvor den
pågældende har aftjent værnepligt,
5)
perioder, hvor den
pågældendes arbejdsevne har været så begrænset, at vedkommende ikke har
kunnet
opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, samt
6)
perioder, hvor den
pågældende har været under ordinær uddannelse eller har modtaget en anden
offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende
udnytter
sine arbejdsmuligheder.
Stk. 12.
En
ægtefælle, hvis hjælp er ophørt efter stk. 7 eller 8, kan igen blive
berettiget til hjælp, når den pågældende dokumenterer, at han eller hun har
haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24
kalendermåneder. De 300 timers arbejde skal ligge efter det tidspunkt, hvor
hjælpen ophørte efter stk. 7 eller 8.
Stk. 13.
Har en
ægtefælle haft ordinært og ustøttet arbejde, hvor der ikke har været en
fastsat
arbejdstid, beregnes det antal timer, den pågældende anses for at have
arbejdet
efter stk. 8 og 12, ud fra indtægten divideret med en omregningsfaktor
på
95 kr. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 14.
Selvstændig virksomhed kan medregnes til opgørelse af timetallet efter
stk. 8
og 12, hvis ægtefællen dokumenterer, at den selvstændige virksomhed har haft
et
omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge, og der
ikke
er udbetalt hjælp efter § 11 til den pågældende ægtefælle, mens den
selvstændige virksomhed er drevet. Den selvstændige virksomhed medregnes med
det faktisk dokumenterede timetal.«
Stk. 9 bliver herefter stk. 15.
8.
I
§ 13, stk. 9,
der bliver stk. 15, indsættes
som
2. pkt.
:
»Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om kommunens pligt til at sende
varslingsbrev, vejlede om jobsøgning m.v. til ægtepar, der kan blive omfattet
af stk. 8.«
9.
I
§ 25 b, stk. 2, 3. pkt.,
udgår »med
tillæg efter § 26, stk. 5, og«.
10.
§ 26, stk. 5
og
6
, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 5.
Hvis kun
en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11, og den anden
ægtefælle har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13,
stk. 7,
eller ikke opfylder betingelsen om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde
inden for de seneste 24 kalendermåneder, jf. § 13, stk. 8, beregnes
der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25.
Hjælpen beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller opfylder
betingelsen om 300 timers arbejde, jf. § 13, stk. 8 og 12.
Stk. 6.
Hvis der
alene beregnes hjælp til den ene ægtefælle efter stk. 5, og denne
ægtefælle ikke længere opfylder betingelsen om 300 timers ordinært og
ustøttet
arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, jf. § 13, stk. 8,
beregnes der fortsat hjælp til den af ægtefællerne, der efter kommunens
vurdering er tættest på arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for udbetaling
af
hjælp efter 1. pkt., at den pågældende ægtefælle søger at udnytte sine
arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-3, og § 13 a.
Hjælpen beregnes igen efter stk. 5, når en af ægtefællerne opfylder
betingelsen om 300 timers arbejde, jf. § 13, stk. 12.
Stk. 7.
Den ændrede
beregning af hjælpen efter stk. 5-6 sker fra den 1. i måneden efter, at
ændringerne i ægtefællernes forhold er indtrådt.
Stk. 8.
Der kan
ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social
service til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf.
§ 13,
stk. 7 og 8.«
11.
I
§ 31
indsættes efter stk. 3 som
stk. 4
:
»
Stk. 4.
Beregnes
hjælpen til et ægtepar efter reglerne i § 26, stk. 5 og 6, ses der
ved beregningen af hjælpen efter § 25 bort fra 30,94 kr. pr. udført
arbejdstime i ustøttet beskæftigelse. Stk. 1, 5. pkt. finder tilsvarende
anvendelse. For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes
timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, der er
fastsat
i § 13, stk. 13.«
12.
I
§ 38 a, stk. 1, nr. 3,
ændres
»§ 13, stk. 2, nr. 4, eller« til: »§ 13, stk. 2, nr. 4,«.
13.
I
§ 38 a, stk. 1,
indsættes som
nr. 5
og
6
:
»5)
uden rimelig grund
undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den
ledige
er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i
sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller
6)
uden rimelig grund afviser
eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning,
jf.
§ 13, stk. 2, nr. 6.«
14.
I
§ 38 a, stk. 3,
ændres »stk. 1,
nr. 1-4« til: »stk. 1, nr. 1-6«.
15.
Efter § 38
a indsættes:
»
§ 38 b.
Hjælpen
nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der
modtager
hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller
stk. 3, på grund af problemer ud over ledighed
1)
uden rimelig grund
undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen, hvor den ledige er
indkaldt
til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i
sygeopfølgning,
jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller
2)
uden rimelig grund afviser
eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning,
jf.
§ 13, stk. 2, nr. 6.
Stk. 2.
Sanktionen
efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet efter 3 hele
kalendermåneder, eller når personen har haft mindst 185 timers ustøttet
arbejde.
Stk. 3.
Hvis en
person eller dennes ægtefælle to eller flere gange inden for de seneste 12
måneder uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen
eller afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i
sygeopfølgning,
jf. stk. 1, nr. 1-2, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, eller indtil
den
person, der har undladt at give meddelelse eller afslået deltagelse, har haft
mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen
afrundes
til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 4.
Personer,
der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2
eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der
modtager
starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3,
eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af
stk. 1
og 3.
Stk. 5.
Det er en
betingelse for at modtage den nedsatte hjælp efter stk. 1 eller 3, at
ansøgeren og dennes ægtefælle fortsat udnytter deres arbejdsmuligheder, jf.
§ 13.«
16.
I
§ 40 a, stk. 6, 4. pkt.,
ændres to
steder »efter § 38 a« til: »efter § 38 a, § 38 b«.
17.
I
§ 40 a, stk. 6, 5. pkt.,
ændres
»efter § 38 a« til: »efter § 38 a, § 38 b«.
18.
§ 93, stk. 1, nr. 3,
affattes
således:
»3)
fordi modtageren
ubegrundet har opsagt et arbejde eller ubegrundet er ophørt med tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende
foranstaltning, herunder en uddannelse pålagt efter § 21 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.«
19.
§ 100, stk. 1,
affattes således:
»Staten refunderer 35 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter
kapitel 4. Når den person, der modtager hjælpen, er i revalidering eller
forrevalidering efter kapitel 6 eller deltager i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kapitel 10 – 11, refunderer staten dog 65 pct. af
kommunens
udgifter.«
20.
Efter § 100
indsættes:
»
§ 100 a.
Der kan
ikke ydes refusion af kommunens udgifter til ydelser efter kapitel 4 for
sygemeldte,
hvor kommunen ikke har foretaget en vurdering af behovet for en plan for
sygeopfølgning
efter § 12 b, stk. 1 og 2, udarbejdet en sådan plan eller foretaget
opfølgning af planen efter § 12 b, stk. 3. Fratagelsen af retten
til
refusion sker fra det tidspunkt, hvor vurderingen, udarbejdelse af planen
eller
opfølgningen skulle have været foretaget, og indtil kommunen har foretaget
vurderingen, udarbejdet planen eller foretaget opfølgningen.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om bortfald og
genoptagelse af refusionen mv.«
21.
§ 103
affattes således:
»
§ 103.
Staten
refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til revalideringsydelse,
boligtilskud
til revalidender og forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne samt støtte til etablering af selvstændig virksomhed, jf.
§§ 51,
stk. 2, 52, 64,
64 a
og 65.«
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. marts 2006.
Stk. 2.
§ 1, nr. 4, træder i kraft
den 1. juli 2008.
Stk. 3.
§ 1,
nr. 7 og 8, og § 2, nr. 19 og 21, træder i kraft den 1. juli 2006.
Stk. 4.
§ 2,
nr.1-4, 12-15 og 20, finder ikke anvendelse, hvis personen er sygemeldt til
kommunen inden lovens ikrafttræden.
Stk. 5.
Uanset
bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 8, nr. 2, som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 7, anses en ægtefælle i perioden 1.
marts
2006 til 28. februar 2007 for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter
bestemmelsen,
selv om vedkommende ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft 300
timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder.
Stk. 6.
Uanset
bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 8, nr. 2, som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 7, anses en ægtefælle i perioden 1.
marts
2007 til 29. februar 2008 for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter
bestemmelsen, hvis vedkommende kan dokumentere, at han eller hun har haft 150
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Stk. 7.
Et ægtepar,
der ved lovens ikrafttræden får beregnet hjælpen efter den hidtil gældende
regel i lov om aktiv socialpolitik § 26, stk. 5, bevarer retten til
et tillæg på 2.542 kr. frem til det tidspunkt, hvor den hjemmearbejdende igen
udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. lovens § 13, stk. 12, som
affattet
ved denne lovs § 2, nr. 7, dog længst til 29. februar 2008.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets baggrund og indhold
Den 11. maj 2005 præsenterede regeringen sin
integrationsplan »En ny chance til alle«. Den 17. juni 2005 indgik regeringen
aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om regeringens
integrationsplan (integrationsaftalen). Aftalen udmøntes af Regeringen og
Dansk
Folkeparti.
Integrationsaftalen hviler på et grundlæggende princip om,
at den enkelte udlænding skal mødes med samme forventninger og krav, som
andre
borgere i Danmark mødes med, og at udlændinge og efterkommere skal have de
samme reelle muligheder som alle andre. En afgørende forudsætning for, at
integrationen kan lykkes, er, at den enkelte udlænding selv tager ansvar og
viser vilje til at lade sig integrere, finde beskæftigelse og blive
selvforsørgende.
Udlændinge og efterkommere skal vide lige fra starten, at det
danske samfund forventer noget af dem. At man som borger i Danmark tager del
i
samfundslivet og respekterer grundlæggende værdier som ligestilling mellem
kønnene og det enkelte menneskes frihed og personlige integritet. At man
overholder samfundets love og regler, at ens børn undervises, og at man
deltager i og får kendskab til det danske samfund.
Det er helt centralt, at flere indvandrere kommer i
beskæftigelse og bliver selvforsørgende. En væsentlig forudsætning for, at
indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt kan forbedres markant,
er,
at unge med anden etnisk baggrund end dansk får en uddannelse i samme omfang
som øvrige unge. Der skal sættes ind allerede før folkeskolen, i folkeskolen
og
i det efterfølgende uddannelsesforløb. Integrationsaftalen indeholder derfor
flere forslag til, hvordan uddannelsesindsatsen kan styrkes.
Det er imidlertid ikke kun i forhold til de unge, indsatsen
styrkes. Regeringen har med integrationsaftalens forslag om en landsdækkende
indsats »Ny chance for alle« og forslaget om »gentagen aktivering«
understreget
princippet om, at alle borgere – både mænd og kvinder, unge og ældre
–
forventes at bidrage til samfundet.
Med forslagene »Ny chance for alle« og »gentagen aktivering«
vil også den gruppe af borgere, der i længere tid har stået uden for
arbejdsmarkedet, få en øget chance for at komme ind på arbejdsmarkedet igen.
Ledige kontant- og starthjælpsmodtagere, der ikke har modtaget et aktivt
tilbud
inden for det seneste år, skal have deres sag gennemgået og bistås med at
finde
beskæftigelse eller have et aktivt og jobrettet tilbud om fx job med
løntilskud, uddannelse eller revalidering, der kan medvirke til, at den
pågældende hurtigst muligt får et ordinært arbejde. Den ekstraordinære
indsats
sættes i gang den 1. juli 2006 og varer indtil 30. juni 2008. Fra den 1. juli
2008 skal alle ledige efter forslaget for fremtiden have gentagne aktive
tilbud
med henblik på hurtigst muligt at komme i beskæftigelse. Regeringen foreslår
med forslaget om bortfald af kontanthjælp til en hjemmegående ægtefælle og
afskaffelse af ægtefælletillægget, at incitamenterne til at tage et arbejde
styrkes.
Kommunerne skal yde en mere aktiv indsats for integrationen
på arbejdsmarkedet. De gode kommuner skal belønnes. Derfor indeholder aftalen
forslag til en ændret finansiering, således at kommuner, der yder en aktiv
indsats, får refunderet en større del af udgifterne til forsørgelse i
perioder
med aktive tilbud end de kommuner, der ikke giver
aktive tilbud
til
deres borgere.
Det fremgår af den ny lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats, der er vedtaget af Folketinget i
forbindelse
med kommunalreformen, og som træder i kraft den 1. januar 2007, at der
afsættes
en særlig statslig bevilling til at iværksætte initiativer, der skal
forebygge
og afhjælpe mangel på arbejdskraft (flaskehalse). Beskæftigelsesministeren
kan
fastsætte nærmere regler om anvendelsen af midlerne. Det fremgår af
bemærkningerne til forslag til lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats (Folketingstidende tillæg A1815, fremsat
folketingsåret
2004-2005 (L22), 2. samling), at bevillingen kan anvendes til de redskaber og
de målgrupper, der fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det
foreslås,
at den bekendtgørelse, der skal udmønte den særlige statslige bevilling, også
kan indeholde bestemmelser om, at bevillingen kan anvendes til de redskaber
og
målgrupper, der er omfattet af introduktionsprogrammet i integrationsloven.
Integrationsministeriets lovforslag indeholder forslag til
ændringer af integrationsloven og udlændingeloven, der følger af
integrationsaftalen. Lovforslaget omfatter en række forslag, der skal
medvirke
til, at udlændinge lærer dansk, gør en indsats for at komme i beskæftigelse
og
overholder samfundets grundlæggende værdier.
Integrationsministeriets lovforslag indeholder således
forslag om, at alle udlændinge skal være omfattet af en integrationskontrakt
og
underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske
samfund. Lovforslaget indebærer, at alle udlændinge, der har tidsbegrænset
opholdstilladelse i Danmark, og som er omfattet af integrationsloven, skal
være
omfattet af en integrationskontrakt, indtil de opnår tidsubegrænset
opholdstilladelse. Målet er, at udlændingene hurtigst muligt lærer dansk og
kommer i beskæftigelse. Som et led i integrationskontrakten skal alle
udlændinge skrive under på en erklæring om integration og aktivt
medborgerskab
i det danske samfund om, at de vil respektere samfundets grundlæggende
værdier,
som for eksempel at de vil overholde straffeloven, arbejde for deres børns
integration og respektere det enkelte menneskes frihed og personlige
integritet
samt ligestilling mellem kønnene m.m.
Der indgår i Integrationsministeriets forslag, at det kan
have konsekvenser for udlændinges mulighed for at opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse, hvis de ikke lever op til indholdet i erklæringen om
integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund og ikke efterlever
indholdet i integrationskontrakten.
Det foreliggende lovforslag udmønter de dele af
integrationsaftalen, der medfører ændringer i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
og lov om aktiv socialpolitik. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det af
integrationsministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov
om
integration af udlændinge i Danmark og forslag til lov om ændring af
udlændingeloven.
Lovforslagets elementer
Med lovforslaget udmøntes følgende dele af aftalen:
1.
Pligt til
uddannelse for unge kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år, der ikke
har
problemer ud over ledighed, og som ikke har forsørgerpligt over for
hjemmeboende børn
2.
Alle udlændinge,
der er eller har været omfattet af introduktionsprogrammet efter
integrationsloven, og som skal have hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller lov om arbejdsløshedsforsikring, skal have deres beskæftigelsesrettede
indsats fastlagt i integrationskontrakten
3.
»Ny chance for alle«
– kontant- og starthjælpsmodtagere med længerevarende passiv offentlig
forsørgelse
bag sig uden deltagelse i aktive tilbud skal have deres sag grundigt
gennemgået
og sikres en aktiv indsats
4.
Ret og pligt til
gentagen aktivering for modtagere af kontant- og starthjælp, der er over 30
år,
og som har problemer ud over ledighed
5.
Særlige regler for
en beskæftigelsesrettet indsats for personer, der har særlig svært ved at
blive
integreret på arbejdsmarkedet
6.
Bortfald af
kontanthjælp til en hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af
ægtefælletillægget
7.
Styrket opfølgning
over for kontant- og starthjælpsmodtagere, der melder sig syge
8.
Ændring af
refusionsbestemmelserne for kontanthjælp mv.
Ad 1. Pligt til uddannelse for unge kontant- og
starthjælpsmodtagere under 25 år, der ikke har problemer ud over ledighed, og
som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn [§ 1, nr. 1og 3,
og
§ 2, nr. 5, 6 og 18]
Det fremgår af integrationsaftalen (punkt 2.8), at alle
unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 25 år, der ikke har en
kompetencegivende uddannelse, skal have pligt til at begynde på en relevant
kompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår. Kommunen stopper med at
udbetale kontanthjælp, hvis den unge ikke samarbejder ved at søge ind og
begynde på en relevant uddannelse, eller hvis den unge springer fra
uddannelsen
uden rimelig grund. Unge, der har gjort, hvad de kunne, for at klare en
uddannelse, bliver ikke berørt. Aftalen gælder kun unge uden børn og unge,
der
ikke har problemer ud over ledighed.
Efter gældende regler skal kommunen, når unge kontant- og
starthjælpsmodtagere under 25 år uden erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18
måneders varighed har modtaget kontant- eller starthjælp i en sammenhængende
periode på 13 uger, give tilbud om uddannelse af sammenlagt 18 måneders
varighed. Der kan være tale om sammensatte forløb i form af vejledning og
opkvalificering efter kapitel 10 og virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at unge kontant- og starthjælpsmodtagere
under 25 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal have
pligt til at søge ind på, påbegynde og gennemføre en relevant uddannelse på
ordinære vilkår. Forslaget gælder kun unge, der alene har ledighed som
problem,
og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.
Det skyldes, at en vigtig vej til integration går gennem
arbejdsmarkedet, og vejen til arbejde går gennem uddannelse. Alle unge, som
kommunen vurderer kan gennemføre en uddannelse, skal i gang med en uddannelse
og have et job. Derfor er uddannelse vejen frem, hvis beskæftigelsen for unge
kontant- og starthjælpsmodtagere, herunder indvandrere og flygtninge, på
længere sigt skal forbedres markant. Formålet er at forbedre den enkeltes
evne
til at forsørge sig selv ved, at den pågældende får en uddannelse.
Samtidig er det en væsentlig forudsætning for en fortsat
konkurrencedygtig økonomi, at de unges erhvervs- og uddannelsesmæssige
kvalifikationer er i orden. Unge, som kommunen vurderer kan gennemføre en
uddannelse,
skal have en uddannelse, så de kan klare sig på fremtidens arbejdsmarked.
Danmark skal udnytte de muligheder, som globaliseringen giver.
Der er desuden behov for at styrke uddannelsen hos unge
indvandrere. Alt for mange af de unge indvandrere og efterkommere, der
starter
på en uddannelse, falder fra.
Forslaget betyder:
–
at kommunen får
pligt til at vurdere, om unge kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år,
som
ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, kan gennemføre en
uddannelse
på almindelige vilkår. Målgruppen omfatter unge, der alene har ledighed som
problem, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.
–
at kommunen skal
pålægge den unge at komme med forslag til en eller flere uddannelser, som den
unge kan optages på, hvis kommunen har vurderet, at den unge kan tage en
uddannelse på almindelige vilkår. For at kommunen kan pålægge den unge dette,
skal der være et forsørgelsesgrundlag under hele uddannelsen i form af SU,
elevløn eller lignende.
–
at kommunen skal
pålægge den unge at søge om optagelse på en eller flere konkrete uddannelser,
og påbegynde den uddannelse, som den pågældende optages på. Kommunen skal
tage
hensyn til den unges ønsker ved fastlæggelsen af, hvilke uddannelser det vil
være relevant for den unge at søge ind på.
–
at kommunen skal
stoppe hjælpen, hvis den unge ikke samarbejder om at søge ind på og påbegynde
en uddannelse, jf. § 41 i lov om aktiv socialpolitik. Hjælpen kan
standses, så længe muligheden for at søge ind på eller begynde på uddannelsen
består. Hvis den unge opgiver uddannelsen, kan der ikke ydes hjælp, så længe
den unge fortsat har mulighed for at genoptage uddannelsen og få udbetalt SU,
elevløn eller lignende.
–
at kommunen skal
yde hjælp med tilbagebetalingspligt, hvis den unge uden rimelig grund ophører
med uddannelsen. Det gælder ikke unge, der er ophørt med en uddannelse, og
som
har gjort, hvad de kunne for at klare en uddannelse.
–
at kommunen skal
sørge for, at unge, der uden rimelig grund ophører med en uddannelse,
umiddelbart
efter ophør med uddannelsen bistås med at finde et arbejde eller får et
tilbud
efter kapitel 10-12.
–
at kommunen, hvis
en ung opgiver en påbegyndt uddannelse, skal vurdere, om den unge vil kunne
påbegynde
en anden uddannelse. Det gælder ikke unge, der er ophørt med en uddannelse,
og
som efter kommunens vurdering har gjort, hvad de kunne, for at klare en
uddannelse.
Den unge optages og skal gennemføre uddannelsen på lige fod
med alle andre og modtager således ikke kontanthjælp under uddannelsen.
De unge, som er omfattet af ordningen, vil blandt andet
kunne vælge følgende uddannelser: erhvervsuddannelser efter lov om
erhvervsuddannelser,
landbrugets grunduddannelse efter lov om landbrugsuddannelser, social- og
sundhedshjælperuddannelsen og pædagogisk grunduddannelse efter lov om
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, almen voksenuddannelse (avu),
hf-enkeltfag, studenterkursus, forberedelseskursus for indvandrere og
flygtninge til lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen,
landmandsuddannelsen,
enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau i visse fag, videregående
uddannelser (KVU - korte videregående uddannelser, MVU - mellemlange
videregående uddannelser og LVU - længerevarende videregående uddannelser) og
herudover private SU-berettigende uddannelser m.fl. Disse uddannelser er
SU-berettigende.
Herudover er der mulighed for, at også andre uddannelser,
der ikke berettiger til SU, men hvor der er et forsørgelsesgrundlag fx i form
af elevløn eller praktikløn eller skoleydelse, kan søges af den unge. Det
giver
blandt andet mulighed for, at den unge fx kan søge ind på
erhvervsgrunduddannelsen (egu) eller uddannelsen til politibetjent.
Produktionsskoleforløb og forberedende voksenundervisning
(FVU) er ikke omfattet af uddannelsesviften, idet der er tale om forberedende
uddannelsesforløb, som ikke giver studie- eller erhvervskompetence. Det
betyder, at unge, der alene har et produktionsskoleforløb, omfattes af
uddannelsespligten. Det betyder også, at den vifte af uddannelser, som den
unge
kan vælge at søge ind på, ikke omfatter produktionsskoleforløb. Dette gælder
tilsvarende Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), da TAMU retter
sig mod ledige, der har problemer ud over ledighed, f.eks. misbrug eller
kriminalitet.
Ad 2. Alle udlændinge, der er eller har været
omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og som skal have
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., skal have deres beskæftigelsesrettede indsats fastlagt i
integrationskontrakten [§ 1, nr. 2]
Det fremgår af integrationsaftalen
(Beskæftigelsesministeriets del af punkt 3.1, 3.2 og 3.5-3.12), at for
udlændinge,
der fremover kommer til landet, skal der indgås en integrationskontrakt, der
gælder indtil den enkelte udlænding opnår tidsubegrænset opholdstilladelse.
Samtidig med indgåelse af integrationskontrakten skriver alle udlændinge
under
på en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund,
hvoraf det fremgår, at de vil respektere samfundets grundlæggende værdier.
Det
samme gælder for udlændinge, der har lovligt ophold i Danmark, men som endnu
ikke har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis de modtager
starthjælp,
kontanthjælp, dagpenge mv. Kommunen henholdsvis staten skal i forbindelse med
udarbejdelse af status foretage en konkret vurdering af, om den enkelte
udlænding har levet op til de aftalte punkter i kontrakten. Vurderingen
indgår
i behandlingen af udlændingens ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Efter forslaget
til ændring af integrationsloven, som Integrationsministeren fremsætter
samtidig med dette lovforslag, skal alle udlændinge, der fremover kommer til
landet, og udlændinge, som er omfattet af introduktionsprogrammet, indgå en
integrationskontrakt med kommunen.
Samtidig med udarbejdelsen og underskrift
af integrationskontrakten, skal udlændingen underskrive en erklæring om
integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund.
Udlændinge, som
har været omfattet af introduktionsprogrammet, skal også indgå en
integrationskontrakt, hvis de ikke tidligere har indgået en sådan og skal
modtage hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller skal
modtage
ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Både kommunen og
udlændingen
skal underskrive kontrakten.
Mens udlændingen er omfattet af integrationsloven, skal
integrationskontrakten indeholde en beskrivelse af, hvilke tilbud eller
aktiviteter der i medfør af introduktionsprogrammet er aftalt eller fastsat,
at
udlændingen skal deltage i. Når introduktionsprogrammet er gennemført,
udarbejdes der en status.
For at styrke integrationsindsatsen skal
integrationskontrakten
gælde, indtil
udlændingen o
pnår tidsubegrænset opholdstilladelse. Det betyder, at
integrationskontrakten skal være aktiv, hvis udlændingen efter, at det
3-årige
introduktionsprogram er afsluttet, skal have ydelser efter lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v., dvs. arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse, eller hjælp til
forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik. Det drejer sig om kontant-
eller
starthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse.
Udlændinge, der har en varig betydelig nedsat arbejdsevne
og derfor er ansat i fleksjob, er ikke omfattet af målgruppen, idet disse
udlændinge netop ved at arbejde udnytter deres arbejdsmuligheder. Men mister
en
udlænding sit fleksjob og skal have ledighedsydelse, skal pågældende være
omfattet af en integrationskontrakt.
Når der ydes hjælp skal kommunen – eller staten hvor der er
tale om en person, der modtager arbejdsløshedsdagpenge eller
aktiveringsydelse
– supplere integrationskontrakten med oplysninger om indholdet i den
beskæftigelsesrettede indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Fra
1. januar 2007, når kommunalreformen er trådt i kraft, udfyldes kontrakten i
jobcentret af kommunen henholdsvis staten. I nærværende forslag skal
henvisning
til staten derfor forstås som den statslige arbejdsformidling og efter den 1.
januar 2007 staten i jobcentret.
Integrationskontrakten skal udfyldes som led i det
individuelle kontaktforløb efter de gældende regler i kapitel 7 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, og efter reglerne i kapitel 9 om udarbejdelse af
jobplaner. Kontrakten skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den enkelte
kan
få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked. Indsatsen skal
fastlægges med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og ønsker samt
arbejdsmarkedets behov og skal beskrive de aktiviteter og tilbud, som
iværksættes. Integrationskontrakten skal udformes i samarbejde med
udlændingen.
Hvis der ikke kan opnås enighed om udformningen, fastlægges aktiviteter og
tilbud af den ansvarlige myndighed. De aktiviteter, som fastlægges efter
reglerne om det individuelle kontaktforløb og jobplaner skrives ind i
kontrakten, og bliver på den måde en integreret del af
integrationskontrakten.
Kontrakten skal oplyse om udlændingens rettigheder og
pligter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv
socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Endelig skal kontrakten
beskrive de sanktioner, som udlændingen vil blive mødt af, hvis pågældende
udebliver eller afviser en eller flere af de aktiviteter, der er fastlagt i
kontrakten.
Der er tale om én kontrakt, som følger den enkelte, indtil
pågældende opnår tidsubegrænset opholdstilladelse. Integrationskontrakten vil
på den måde give en komplet historik over udlændingens ophold og deltagelse i
aktiviteter og tilbud i Danmark. For at sikre en helhedsorienteret og
målrettet
indsats er det nødvendigt, at den kommune, som har ansvaret for
beskæftigelsesindsatsen, har adgang til alle de oplysninger, som er
nødvendige
for at kunne varetage indsatsen.
Kommunen henholdsvis staten, hvor pågældende beder om hjælp,
kan uden udlændingens samtykke anmode en tidligere opholdskommune henholdsvis
staten
om navn, opholdsgrundlag og
andre personlige data samt oplysningerne fra den underskrevne
integrationskontrakt, kopi af erklæringen om integration og aktivt
medborgerskab
i det danske samfund og
statusfor udlændingens
deltagelse i introduktionsprogrammet
. Den tidligere opholdskommune skal vurdere,
om der er behov for at videregive yderligere oplysninger, og disse
oplysninger
videregives som udgangspunkt med udlændingens samtykke. Udlændingens samtykke
skal imidlertid ikke indhentes, hvis oplysningerne vurderes at være
nødvendige
for at varetage den beskæftigelsesrettede indsats for udlændingen.
Kommunen henholdsvis staten skal kunne identificere de
personer, der skal have udarbejdet en kontrakt. Til brug herfor forudsættes
det, at Udlændingestyrelsen stiller oplysninger om udlændinges
opholdsgrundlag
til rådighed for arbejdsmarkedsmyndighederne, således at disse kan overføres
direkte til arbejdsmarkedsmyndighedernes IT-system, Arbejdsmarkedsportalen.
Kommunen henholdsvis staten får pligt til at udarbejde en
status over udlændingens deltagelse i de fastlagte beskæftigelsesrettede
aktiviteter, når Udlændingestyrelsen anmoder herom til brug for styrelsens
vurdering af, om der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.
Ad 3. »Ny chance for alle« – kontant- og
starthjælpsmodtagere med længerevarende passiv offentlig forsørgelse bag sig
uden deltagelse i aktive tilbud skal have deres sag grundigt gennemgået og
sikres en aktiv indsats [§ 1, nr. 6]
Det fremgår af integrationsaftalen (punkt 4.2 og 7.1), at
der skal igangsættes en 2-årig landsdækkende indsats »Ny chance for alle«,
hvor
alle kontant- og starthjælpsmodtagere skal have deres sag gennemgået af
kommunen, hvis de ikke har modtaget et aktivt tilbud om fx job med
løntilskud,
uddannelse eller revalidering det seneste år. Andre aktører og virksomheder
skal inddrages, hvor de har særlige kompetencer til at få personer i job. I
samarbejde med arbejdsmarkedets parter vil der blive udviklet jobforløb
rettet
mod særlige grupper af kontanthjælpsmodtagere, som for eksempel personer med
ringe danskkundskaber eller personer med meget begrænset tilknytning til
arbejdsmarkedet. De målrettede jobforløb er klar til brug i den landsdækkende
indsats »Ny chance for alle«, der går i gang 1. juli 2006.
Alt for mange personer har modtaget offentlig forsørgelse i
længere perioder uden at have deltaget i et aktivt tilbud. Indvandrere og
efterkommere af indvandrere udgør en væsentlig andel.
Analyser udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet viser, at
aktivering af kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed har
positive effekter på omtrent samme niveau som for kontanthjælpsmodtagere
alene
med ledighed som problem og dagpengemodtagere. En mere aktiv indsats fra
kommunernes side er derfor afgørende for, at denne gruppe af kontant- og
starthjælpsmodtagere opnår fodfæste på arbejdsmarkedet.
Derfor foreslås et
landsdækkende initiativ – »Ny chance for alle«. Initiativet indebærer,
at
kontant- og starthjælpsmodtagere, som gennem en længere periode har modtaget
passiv offentlig forsørgelse uden at have deltaget i aktive tilbud, skal have
deres sag gennemgået af kommunen.
Som et led i kommunernes gennemgang af den enkelte sag skal
hver kontant- og starthjælpsmodtager have en ny eller revideret jobplan, der
beskriver personens beskæftigelsesmål og fastlægger den indsats, der skal til
for at få personen i job. Når den ansvarlige myndighed har gennemgået den
konkrete sag, skal myndigheden bistå personen med at finde beskæftigelse
eller
give et jobrettet aktiveringstilbud, herunder tilbud om revalidering, så
personen hurtigst muligt får en tilknytning til det ordinære arbejdsmarked.
De redskaber, der vil blive anvendt i forbindelse med »Ny
chance for alle«, er de eksisterende redskaber, nemlig vejledning og
opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.
For nogle kontant- og starthjælpsmodtagere med betydelige
problemer ud over ledighed følger det af gældende regler, at jobplanen kan
indeholde
aktiviteter, som forbedrer personens fysiske, psykiske og sociale situation.
I
jobplanen fastlægges, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på
det
almindelige arbejdsmarked kan forbedres, herunder beskæftigelsesmålet.
Den ansvarlige myndighed kan inddrage andre aktører og
virksomheder, hvor de har særlige kompetencer til at få personer i job.
Der er afsat midler til indsatsen, herunder til
sagsbehandlingen i forbindelse med indsatsen, jf. de økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige vedrørende »Ny chance for
alle«
samt bemærkningerne til de enkelte bestemmelser til lovforslagets § 1,
nr.
6.
Indsatsen skal løbe fra 1. juli 2006 til 30. juni 2008. Der
vil løbende blive fulgt op på resultaterne af indsatsen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om gentagen
aktivering, jf. nedenfor ad punkt 4, og udviklingen af målrettede jobforløb.
Der vil i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og KL blive udviklet særlige
jobforløb rettet mod grupper af personer, der har særlige behov – fx
personer
med ringe danskkundskaber eller personer med en meget begrænset tilknytning
til
arbejdsmarkedet. De målrettede jobforløb vil blive udviklet, så de er klar
til
brug i den landsdækkende indsats »Ny chance for alle«, der går i gang 1. juli
2006.
Der er ikke tale om, at der skal udvikles nye redskaber,
men om at kombinere eksisterende redskaber, og om at udvikle og formidle
best practice
mv. For personer, der
ikke direkte kan anvises job, kan det ofte være nødvendigt med et længere
jobforløb med flere samtidige indsatser – fx danskundervisning sammen
med
aktivering på en virksomhed.
De målrettede jobforløb vil blive fulgt under den
landsdækkende indsats »Ny chance for alle«. Erfaringerne herfra vil eventuelt
blive benyttet til at fastsætte regler for en beskæftigelsesrettet indsats
for
personer, der har svært ved at blive integreret på arbejdsmarkedet, jf.
forslagets § 1, nr. 6. På baggrund af en afsluttende evaluering vil der
blive taget stilling til den fortsatte anvendelse af jobforløbene.
Ad 4. Ret og pligt til gentagen aktivering for kontant-
og starthjælpsmodtagere, der er over 30 år, og som har problemer ud over
ledighed [§ 1, nr. 4]
Det fremgår af integrationsaftalen (punkt 7.2), at alle
kontant- og starthjælpsmodtagere løbende skal have aktive tilbud. Derfor får
kontant- og starthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, og som har andre
problemer end ledighed, ret og pligt til gentagen aktivering. Når en person
har
afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at begynde et nyt
tilbud, hver gang han eller hun har modtaget passiv kontant- eller starthjælp
i
en sammenhængende periode på 12 måneder.
Andre aktører og virksomheder skal inddrages, hvis de har
særlige kompetencer til at få personer i job. Forslaget træder i kraft i
umiddelbar
forlængelse af den landsdækkende indsats »Ny chance for alle«, det vil sige
den
1. juli 2008.
Personer under 30 år har efter de gældende regler ret og
pligt til gentagen aktivering, hver gang de har modtaget kontanthjælp eller
starthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder, jf. § 96,
stk. 1.
Personer, som er fyldt 30 år, har kun ret og pligt til
gentagen aktivering, hvis de alene har ledighed som problem, jf. § 96,
stk. 2.
For at sikre, at alle har ret til gentagen aktivering,
foreslås det, at også kontant- og starthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år,
og
som har andre problemer end ledighed, får ret og pligt til gentagen
aktivering,
således at de skal have tilbud, hver gang de i en sammenhængende periode på
12
måneder har modtaget kontant- eller starthjælp. Andre aktører og virksomheder
kan inddrages, hvor de har særlige kompetencer til at få personer i job.
Forslaget er også et led i den styrkede
integrationsindsats, idet gruppen omfatter mange flygtninge/indvandrere.
Det foreslås, at ordningen træder i kraft den 1. juli 2008.
Målgruppen vil indtil da blive sikret en aktiv indsats gennem »Ny chance for
alle«, idet alle personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp, skal
have deres sag gennemgået af kommunen, hvis de ikke det seneste år har
modtaget
et aktivt tilbud om fx job med løntilskud, uddannelse eller revalidering.
Udviklingen af målrettede jobforløb, jf. ovenfor ad punkt
3, vil understøtte, at kommunerne kan tilrettelægge indsatsen, så tilbudene
bliver jobrettede mod det ordinære arbejdsmarked, og dér hvor der er brug for
arbejdskraft.
Ad 5. Særlige regler for en beskæftigelsesrettet
indsats for personer, der har særligt svært ved at blive integreret på
arbejdsmarkedet [§ 1, nr. 5]
Det fremgår af integrationsaftalen (punkt 3.13), at der
også skal stilles krav til udlændinge, der har opnået tidsubegrænset
opholdstilladelse i Danmark, og udlændinge, som ikke har været omfattet af
introduktionsprogrammet. Det skal have konsekvenser for den enkelte ikke at
leve op til disse krav. Ingen skal passivt modtage ydelser uden at yde noget
til gengæld. Det skal sikres, at kommunerne og staten forstærker indsatsen
for
personer, der ikke er blevet integreret på arbejdsmarkedet.
Der stilles derfor forslag om, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om retningslinier for en indsats i forhold til personer,
hvor den manglende tilknytning fx vurderes at skyldes manglende
danskkundskaber,
problemer med manglende sociale kompetencer eller manglende indsigt i
arbejdspladskultur og kravene på arbejdsmarkedet.
Da krav og forventninger til udlændinge skal være de samme
som de krav og forventninger, der stilles til andre borgere i Danmark,
foreslås
det, at indsatsen omfatter alle personer på kontanthjælp, starthjælp,
aktiveringsydelse
og arbejdsløshedsdagpenge, der har særligt svært ved at blive integreret på
arbejdsmarkedet.
I forlængelse af, at der fastsættes regler for »Ny chance
for alle«, vil der blive fastsat regler om rammer for indsatsen i forhold til
personer, der ikke er blevet integreret på arbejdsmarkedet.
Ad 6. Bortfald af kontanthjælp til en hjemmegående
ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget [§ 2, nr. 7-11]
Det fremgår af integrationsaftalen (punkt 4.4), at for
ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, gælder det, at en ægtefælle, der ikke
inden for de seneste to år har haft sammenlagt minimum 300 timers ordinært
arbejde, bliver betragtet som reelt hjemmegående. Det betyder, at
kontanthjælpen til den pågældende person falder bort. Perioder med barsel og
dokumenteret sygdom bliver ikke medregnet i de to år, men forlænger
beregningsperioden.
Personer, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de ikke kan opnå ordinær
beskæftigelse, er ikke omfattet af reglen om bortfald af kontanthjælpen.
Forud for rådighedsvurderingen efter reglerne om minimum
300 timers beskæftigelse skal kommunerne - på grundlag af retningslinier
udstedt af beskæftigelsesministeren - i god tid sende et varslingsbrev til de
ægtepar,
der står for at blive omfattet af ordningen, ligesom brevet skal følges op
under den næstfølgende kontaktsamtale. Kommunen skal både i varslingsbrevet
og
ved kontaktsamtalen orientere ægteparret om mulighederne for at søge arbejde
–
herunder Hotjobs – yde praktisk vejledning med søgning samt orientere om
konsekvenserne for den ægtefælle, der ikke inden for de seneste to år har
haft
sammenlagt minimum 300 timers ordinært arbejde.
Den ægtefælle, hvis kontanthjælp er faldet bort, kan igen
få kontanthjælp, når han eller hun kan dokumentere sammenlagt minimum 300
timers ordinært arbejde inden for de seneste to år. Alle minimum 300 timer
skal
ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen faldt bort. Så snart han eller hun
igen
modtager kontanthjælp, træder de almindelige regler om rådighed og sanktioner
i
kraft.
I § 1 i lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) er det
fastsat, at formålet med at yde hjælp er at sætte modtageren i stand til at
klare sig selv, og at begge ægtefæller derfor efter evne skal udnytte og
udvikle deres arbejdsevne. Det nye i forslaget er, at der i stedet for en
skønsregel for kommunerne indføres et objektivt kriterium for, hvornår en
ægtefælle må anses for at være reelt hjemmegående. Endvidere foreslås det, at
det eksisterende tillæg til den anden ægtefælles hjælp afskaffes. Det er ikke
det offentliges opgave at kompensere for, at et ægtepar har den
arbejdsdeling,
at den ene er hjemmegående og den anden stiller sin arbejdskraft til rådighed
for arbejdsmarkedet.
De gældende regler om ægtefællers rådighed og
ægtefælletillæg
Som hovedregel skal begge ægtefæller udnytte deres
arbejdsmuligheder/stå til rådighed, for at et ægtepar kan modtage
kontanthjælp.
Ægtefæller har i Danmark gensidig forsørgelsespligt, hvilket indebærer, at de
begge skal udnytte deres muligheder for at få arbejde og bidrage til
familiens
forsørgelse.
Siden 1994 har det været muligt, at et ægtepar, hvor den
ene er reelt hjemmegående, kan vælge, at den hjemmegående ikke udnytter sine
arbejdsmuligheder og derved ikke er til rådighed. I disse tilfælde falder
kontanthjælpen til den hjemmegående ægtefælle væk, og i stedet udbetales et
tillæg til kontanthjælpen til den anden ægtefælle. Der er tale om en
frivillig
ordning, der ophører, når den hjemmegående ægtefælle tilkendegiver, at
vedkommende igen ønsker at udnytte sine arbejdsmuligheder.
Bl.a. på baggrund af et ønske fra kommunerne om en
udvidelse af mulighederne for at benytte reglerne om ægtefælletillæg til
ægtefæller, der ikke udnytter deres arbejdsmuligheder, blev undtagelsen i
2003
udvidet som led i udmøntningen af aftalen om Flere i Arbejde (lov nr. 147 af
10. juni 2003). Udvidelsen indebar, at kommunen - efter et konkret skøn - kan
vurdere, at en ægtefælle er reelt hjemmegående med den virkning, at
kontanthjælpen til den pågældende falder bort og erstattes af et tillæg til
den
anden ægtefælles hjælp.
De nuværende regler om ægtefælletillæg i situationer, hvor
én ægtefælle reelt ikke er til rådighed, udnyttes kun i meget begrænset
omfang.
Tillægget udgør 2.668 kr. (2005-pl).
Forslag til fremtidig ordning
Med aftalen om »En ny chance til alle« sættes der streg
under, at princippet om »noget for noget« også gælder for ledige ægtepar på
kontanthjælp. Hvis ledige ægtepar, der modtager kontanthjælp efter
aktivlovens
§ 25, stk.1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3 (de høje
satser), skal bevare retten til hjælp i længere tid, må det kræves, at de
begge
reelt er til rådighed.
Hovedreglen om, at det er en betingelse for, at et ægtepar
kan få hjælp, at begge udnytter deres arbejdsmuligheder, vil fortsat være
gældende. Det vil bl.a. sige, at hvis en ægtefælle uden rimelig grund afviser
et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller
anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, ophører hjælpen til begge
ægtefæller, så længe muligheden for at benytte tilbuddet består, jf.
aktivlovens § 41.
For at fremme det økonomiske incitament for ægtefæller, der
begge modtager kontanthjælp på de høje satser, til at søge ordinær
beskæftigelse og bringe sig ud af offentlig forsørgelse, foreslås det, at den
gældende regel om, at kommunerne ud fra et konkret skøn kan vurdere, at den
ene
ægtefælle er reelt hjemmegående, erstattes af objektive kriterier for
vurderingen
af, om en ægtefælle er reelt hjemmegående. Samtidig foreslås det, at
tillægget
til den anden ægtefælles hjælp bortfalder.
Det foreslås således, at der indføres en ny regel,
hvorefter en ægtefælle i et ægtepar, der er berettiget til hjælp efter
aktivlovens
§ 11, og som modtager hjælp på de høje satser, betragtes som reelt
hjemmegående, når parret har modtaget hjælp i sammenlagt to år eller mere, og
den pågældende ægtefælle ikke har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder. Det betyder, at den
pågældende
ikke længere anses for at være til rådighed. Kontanthjælpen til den
pågældende
falder bort, og der beregnes alene hjælp til den anden ægtefælle. Det er for
denne gruppe af ægtepar, at de økonomiske incitamenter til at bringe sig ud
af
offentlig forsørgelse er meget små.
Parret har modtaget hjælp i sammenlagt to år
Det foreslås, at perioden med hjælp i sammenlagt to år
regnes fra det tidspunkt, hvor ægteparret første gang har fået hjælp efter
aktivlovens § 11. Perioder med hjælp, før ægteparret blev gift, tæller
ikke med. Toårsperioden afbrydes, hvis ingen af ægtefællerne har modtaget
hjælp
efter aktivlovens § 11 i en sammenhængende periode på to år.
Ved opgørelsen medregnes perioder, hvor parret har modtaget
starthjælp eller kontanthjælp på de lave satser, herunder ungesats, eller
hvor
ægtefællerne har været i løntilskudsjob. Perioder med supplerende hjælp
medregnes også.
Kun par, der på opgørelsestidspunktet modtager
kontanthjælp, herunder supplerende hjælp, beregnet på grundlag af de høje
satser, omfattes af den nye regel.
300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for
de seneste 24 kalendermåneder
Kravet om 300 timers ordinært arbejde inden for de seneste
24 kalendermåneder opgøres individuelt for hver ægtefælle, og kan opfyldes
ved
at sammenlægge flere beskæftigelsesperioder.
Der skal være tale om sædvanligt, lønnet arbejde, dvs.
opgørelsen skal baseres på opgjorte løntimer i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster
eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. de regler
som anvendes indenfor arbejdsløshedsforsikringens område. Hvis der er tale om
arbejde uden fastsat arbejdstid, omregnes indtægten til timer ved brug af en
omregningssats.
Der henvises til de specielle bemærkninger til nr. 7.
Selvstændig virksomhed kan medregnes i de 300 timer, hvis
det dokumenteres, at virksomheden har haft et omfang, der svarer til
lønarbejde
i mindst 20 timer pr. uge, og den pågældende ægtefælle ikke har modtaget
hjælp
efter aktivlovens § 11, mens virksomheden er drevet. Der henvises til de
specielle bemærkninger til nr. 7.
Perioder, hvor en ægtefælle ikke har haft reel mulighed for
at udnytte sine arbejdsmuligheder på grund af sygdom, graviditet og barsel
m.v., forlænger perioden på 24 kalendermåneder. Det samme gælder perioder,
hvor
en ægtefælles arbejdsevne har været så begrænset, at den pågældende ikke har
kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Der forudsættes her
anvendt samme afgrænsning som ved undtagelsesbestemmelsen i forslaget til
§ 13,
stk. 9, jf. nedenfor om den personkreds, der ikke vil blive omfattet af
den nye regel.
Hvis ingen af ægtefællerne opfylder betingelsen om 300
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder,
udbetales der fortsat hjælp til den af ægtefællerne, der er tættest på
arbejdsmarkedet. Kommunen skal vurdere, hvilken af ægtefællerne, der er
tættest
på arbejdsmarkedet, og som fortsat skal have udbetalt hjælp.
Den ægtefælle, der betragtes som reelt hjemmegående, og
hvis kontanthjælp er bortfaldet, har ikke pligt til at være til
rådighed/udnytte sine arbejdsmuligheder.
Den ægtefælle, der fortsat modtager kontanthjælp, er
undergivet de almindelige rådigheds- og sanktionsregler, og hjælpen til den
pågældende er undergivet de almindelige regler om afhængighed af egen og
ægtefælles
formue samt fradrag for ansøgerens og ægtefællens indtægter.
Ægteparret kan – som efter de nugældende regler om
hjemmegående ægtefæller – ikke modtage særlig støtte efter aktivlovens
§ 34
til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Derimod kan der i særlige
tilfælde ydes hjælp til enkeltudgifter efter aktivlovens kapitel 10.
Endvidere
vil parret typisk blive berettiget til (en højere) boligstøtte, jf.
bemærkningerne
til de økonomiske konsekvenser af forslaget.
Varsling, rådgivning og vejledning
Med henblik på at sikre borgernes retsstilling foreslås
det, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om kommunens pligt til i god tid at sende varslingsbrev, vejlede om
jobsøgning m.v. til ægtepar, der kan blive omfattet af den nye regel om
bortfald af hjælpen. Der henvises til de specielle bemærkninger til nr. 8.
Generhvervelse af retten til hjælp
Den ægtefælle, hvis kontanthjælp er faldet bort, kan efter
forslaget igen få ret til kontanthjælp, når den pågældende har haft mindst
300
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder.
De
300 timers arbejde skal alle ligge efter det tidspunkt, hvor kontanthjælpen
faldt bort.
Personkreds, der ikke vil blive omfattet af den nye
regel
Kontanthjælpsmodtagere, hvis arbejdsevne er så begrænset,
at de ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er efter
forslaget ikke omfattet af kravet om 300 timers arbejde.
Kommunerne skal løbende vurdere en ledig
kontanthjælpsmodtagers beskæftigelsespotentiale, dvs. hvor tæt på
arbejdsmarkedet,
den pågældende er, jf. reglerne om visitation og det individuelle
kontaktforløb. På baggrund af vurderingen placeres den ledige i én af 5
matchkategorier.
Det er forudsat, at den nye regel om bortfald af
kontanthjælpen ikke skal gælde for en ægtefælle, der ved kommunens
helhedsvurdering af beskæftigelsespotentialet placeres i matchkategori 5,
dvs.
den ledige har så omfattende begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at
den
ledige aktuelt ikke har nogen arbejdsevne, der kan anvendes i jobfunktioner
på
det ordinære arbejdsmarked.
Endvidere er det forudsat, at personer, hvor kommunen har
påbegyndt en vurdering af de pågældendes arbejdsevne med henblik på
visitation
til revalidering, fleksjob eller evt. førtidspension, personer under
forrevalidering,
samt personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager kontanthjælp i
venteperioden, indtil kommunen har skaffet dem et fleksjob, ikke omfattes af
den nye regel.
Staten vil løbende følge udviklingen i kommunernes
indplacering af ledige kontanthjælpsmodtagere i matchkategorier. Viser det
sig,
at der efter indførelse af kravet om 300 timers ordinært arbejde inden for de
seneste 24 måneder, sker en uforholdsmæssig stor stigning i antallet af
ledige
kontanthjælpsmodtagere, der indplaceres i matchkategori 5, og er der grund
til
at tro, at denne stigning skyldes forsøg på at omgå 300-timers reglen, vil
regeringen overveje, om der er behov for yderligere initiativer. Én mulighed
er
at bede Ankestyrelsen om at foretage praksisundersøgelser på området. En
anden
mulighed kunne være en udvidelse af det eksisterende tilsyn med kommunernes
visitation, der i dag kun omfatter et formelt tilsyn med, om kommunerne
foretager de foreskrevne sagsbehandlingsskridt, jf. lov om ansvaret for og
styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats § 19, stk. 2. Udvidelsen skulle
i
så fald gå ud på, at staten også kan føre et materielt tilsyn med kommunernes
skøn i forbindelse med indplaceringen i matchkategori på samme måde, som der
i
dag kan føres tilsyn med kommunernes rådighedsvurderinger og afgørelser om
sanktioner efter lov om aktiv socialpolitik § 13 d. En sådan udvidelse
af
visitationstilsynet vil kræve fornyet lovgivning.
Den frivillige ordning
Den gældende frivillige ordning, hvor en hjemmegående
ægtefælle allerede fra det tidspunkt, hvor parret første gang søger om hjælp,
kan vælge ikke at være til rådighed, foreslås videreført, dog således at
muligheden
for at udbetale tillæg til kontanthjælpen til den anden ægtefælle ophører, og
således at retten til hjælp fremover kun generhverves, når den hjemmegående
ægtefælle har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for
de
seneste 24 kalendermåneder, og alle 300 timer ligger efter det tidspunkt,
hvor
hjælpen til den pågældende ophørte.
Kommunernes administration af den nye
ægtefælleregel
De oplysninger, som en kommune skal bruge for at kunne tage
stilling til, om et ægtepar opfylder kravet om 300 timers ordinært og
ustøttet
arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, er oplysninger, som
kommunerne
i vidt omfang allerede vil være i besiddelse af. Parret skal have modtaget
hjælp i sammenlagt 2 år eller mere, og det følger af de almindelige
betingelser
for at modtage kontanthjælp, at ægtefællerne har pligt til at give oplysning
om
alle indtægter, der – bortset fra et beskæftigelsesfradrag pr.
arbejdstime -
skal trækkes fra i hjælpen, jf. aktivlovens §§ 30-31. Falder hjælpen væk
til den ene ægtefælle, er der stadig pligt til at give oplysninger om begge
ægtefællers indtægter m.v., idet den anden ægtefælles ret til hjælp fortsat
er
undergivet de almindelige betingelser om bl.a. fradrag for egen og ægtefælles
indtægter.
Det er således kun i de situationer, hvor begge ægtefæller
samtidig ikke har modtaget nogen hjælp, at kommunerne ikke nødvendigvis vil
være bekendt med, at parret har haft ordinær beskæftigelse. I disse
situationer
må parret fremlægge den nødvendige dokumentation fra arbejdsgiver eller
dokumentation for omfanget af eventuel selvstændig virksomhed. Hvis et
ægtepar
er flyttet fra en kommune til en anden, kan der endvidere være behov for at
indhente oplysninger om arbejde fra den tidligere bopælskommune.
Har et ægtepar haft ordinær beskæftigelse og lønindtægter i
en periode, hvor de har modtaget kontanthjælp, uden at oplyse det til
kommunen,
skal kommunen undersøge, om der er grundlag for at nedsætte hjælpen og kræve
hjælpen tilbagebetalt efter reglerne i aktivlovens § 40 a og § 91.
Ikrafttræden og overgangsregler
Det foreslås, at lovændringen træder i kraft den 1. marts
2006, dog således at der for perioden 1. marts 2006 og frem til 29. februar
2008 gælder følgende overgangsordning:
·
Kommunen
kan
tidligst pr. 1. marts 2007 lade kontanthjælpen til en ægtefælle bortfalde.
·
I perioden fra 1. marts 2007 til
den 29. februar 2008 bortfalder hjælpen, hvis en ægtefælle ikke har haft 150
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
·
En ægtefælle, hvis kontanthjælp
pr. 1. marts 2007 eller senere bortfalder efter de nye regler, får igen ret
til
almindelig kontanthjælp, når den pågældende kan dokumentere 300 timers
ordinært
og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder. Alle 300 timer
skal ligge efter det tidspunkt, hvor kontanthjælpen bortfaldt.
Kravet til ægtefæller om, at de hver skal have haft 300
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder,
får fuld virkning fra den 1. marts 2008. Det gælder både ved vurderingen af,
om
hjælpen til en ægtefælle skal bortfalde, og ved vurderingen af, om en
ægtefælle
igen har ret til almindelig kontanthjælp.
For de ægtepar, der pr. 1. marts 2006 modtager
ægtefælletillæg efter de nugældende regler, foreslås, at de bevarer retten
til
det eksisterende tillæg frem til 29. februar 2008. Herefter omfattes de af de
almindelige regler, dvs. tillægget falder væk. Hvis begge ægtefæller pr. 1.
marts 2008 opfylder kravet om 300 timers arbejde inden for de seneste 2 år,
beregnes der hjælp til begge ægtefæller efter de almindeligt gældende regler.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 3.
Ad 7. Styrket opfølgning over for kontant- og
starthjælpsmodtagere, der melder sig syge [§ 2, nr. 1-4, 12-15 og 20]
Det fremgår af integrationsaftalen (punkt 4.5), at kravene
til kommunernes opfølgning over for sygemeldte skal præciseres. Kommunerne
skal
følge regelmæssigt op og udarbejde en plan for afklaring, behandling m.m., så
kontanthjælpsmodtagere, der melder sig syge, får den hjælp og den opfølgning,
de har brug for. Det skal gøres klart, at det er en betingelse for at modtage
kontanthjælp, at den sygemeldte deltager aktivt i forløbet med afklaring og
behandling. Alle sygemeldte kontanthjælpsmodtagere skal kunne få trukket 1/3
af
deres kontanthjælp, hvis de ikke deltager aktivt i opfølgningen. Det skal
sikres, at kommunerne lever op til kravene om systematisk opfølgning, og at
det
har konsekvenser for kommunernes refusion fra staten, hvis kommunerne ikke
administrerer reglerne korrekt.
De gældende regler i 1) lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, 2) lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
og 3) lov om aktiv socialpolitik indeholder alle bestemmelser, der finder
anvendelse over for sygemeldte kontant- og starthjælpsmodtagere. Lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder bestemmelser
om oplysning af sociale sager, herunder borgerens medvirken og pligt til at
oplyse om ændringer, og om myndigheders og andres pligt til at give
oplysninger. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder bestemmelser om
tilbud og kontaktforløb, og lov om aktiv socialpolitik indeholder betingelser
for hjælp til kontant- og starthjælpsmodtagere, vejledning, opfølgning, krav
om
rådighed og sanktioner.
Efter de gældende regler er der dog ikke i dag et egentligt
krav om, at kommunen for kontant- og starthjælpsmodtagere skal foretage mere
systematisk sygeopfølgning og udarbejde sygeopfølgningsplaner. I en række
kommuner er der alligevel udarbejdet overordnede retningslinier for, hvordan
man håndterer sygefravær hos personer, der modtager kontant- eller
starthjælp.
Der henvises i øvrigt til den nærmere beskrivelse af de
gældende regler i de specielle bemærkninger til § 2, nr.1-4.
Det foreslås som led i forligsaftalen, at der sker en
styrket sygeopfølgning.
Sygeopfølgningsplan
Det foreslås, at kommunen får pligt til at vurdere, om der
for sygemeldte kontant- og starthjælpsmodtagere er behov for at udarbejde en
plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre
beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger, for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at
opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet (sygeopfølgningsplan), og
i
givet fald at udarbejde en sådan plan.
Kommunen skal løbende foretage denne vurdering og udarbejde
en sygeopfølgningsplan, hvis den vurderer, at der er behov for en sådan plan.
Pligten indtræder umiddelbart efter, at kommunen bliver bekendt med, at den
pågældende er syg.
De foranstaltninger, der kan indgå i planen, er de
foranstaltninger, der allerede efter de gældende regler kan stilles krav om.
Efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, kan der stilles krav om medvirken til at få de oplysninger frem, som
er
nødvendige for at afgøre hvilken hjælp personer er berettiget til, jf. § 11,
stk. 1, nr. 1. Den sygemeldte har derfor pligt til at give kommunen de
oplysninger, der er nødvendige for kommunens vurdering af, om der er behov
for
at udarbejde en sygeopfølgningsplan. Efter § 11, stk. 1, nr. 2, kan kommunen
anmode den sygemeldte om at blive undersøgt af en læge eller om at blive
indlagt til observation og behandling, hvis personens helbred har betydning
for, om pågældende er berettiget til at få den hjælp, som pågældende har søgt
om. Typisk vil der være tale om en undersøgelse hos en praktiserende læge,
som
regel personens egen læge. Det kan desuden være relevant at bede personen om
at
lade sig undersøge af en eller flere speciallæger.
Hvis en person ikke ønsker at medvirke - fx ikke vil lade
sig undersøge af en læge - er det udgangspunktet, at personens ønske skal
respekteres. Når personens ønske må respekteres, skal myndigheden gøre
pågældende
opmærksom på, hvilke konsekvenser den manglende medvirken kan få, jf. § 12,
stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Konsekvensen er, at kommunen må afgøre sagen ud fra de oplysninger, som nu
ligger i sagen. Princippet om den processuelle skadesvirkning fremgår af §
11b
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der henvises
til afgørelser fra Ankestyrelsen offentliggjort som SM A-52-02, hvorefter
hjælpen blev stoppet, så længe kontanthjælpsmodtageren ikke fremkom med
lægelig
dokumentation for sygdommen, og SM 0-39-97, hvor hjælpen blev stoppet, fordi
personen
ikke ønskede at deltage i lettere arbejde i et deltidsaktiveringstilbud og
ikke
ville medvirke til indhentelse af statusbedømmelse fra en læge. Der henvises
i
øvrigt til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1.
Tilbud og foranstaltninger i øvrigt, opfølgning og
kontaktforløb kan foretages efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
lov
om aktiv socialpolitik. Der kan eksempelvis være tale om korte vejlednings-
og
afklaringsforløb, arbejdsprøvning, virksomhedspraktik, optræning eller
særligt
tilrettelagte projekter.
Skærpet rådighedsvurdering
Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik skal
syge kontant- og starthjælpsmodtagere også stå til rådighed for
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Kontant- og starthjælpsmodtagere
har
dog ikke pligt til at tage imod tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, hvis de ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der
er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes.
Hvis de kan arbejde i et vist omfang, og der ingen risiko er for helbredet,
skal de aktivt søge at udnytte deres arbejdsmuligheder, med mindre der
foreligger andre forhold end sygdom, der kan begrunde, at de ikke har pligt
til
at udnytte deres arbejdsevner. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde konkret
vurdere, om den pågældende skal stå til rådighed for et tilbud.
Det foreslås, at kommunen ud over den gældende pligt til at
vurdere rådigheden, også får pligt til at vurdere rådigheden, hvis personer,
der modtager hjælp, undlader at give meddelelse til kommunen om sygdom i
tilfælde af, at de er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller
foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller afviser eller udebliver fra
deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.
Sanktioner
Det foreslås videre, at de gældende sanktionsregler
suppleres med en adgang til over en periode at nedsætte hjælpen til personer,
der modtager kontanthjælp med satserne for personer over 25 år, og som uden
rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller uden
rimelig grund afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som
led
i sygeopfølgning. Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3 uger hos personen selv og hos
dennes ægtefælle. Hjælpen nedsættes med 1/3 i 20 uger ved undladelser eller
afslag to eller flere gange inden for de seneste 12 måneder svarende til de
gældende regler efter § 38 a i lov om aktiv socialpolitik om nedsættelse af
hjælpen hos personer, der kun har ledighed som problem.
De, der modtager hjælp med satserne for personer over 25
år, og som derfor er omfattet af de nye sanktionsregler, er alle personer
over
25 år og personer under 25 år, der forsørger eget barn i hjemmet eller er
gravide
og har passeret 12. svangerskabsuge. Sanktionsreglerne gælder også ægtefæller
til denne persongruppe.
Øvrige kontant- og starthjælpsmodtagere omfattes ikke af de
nye sanktionsregler. Det betyder også, at de personer, der modtager hjælp med
satserne for de over 25 årige, og som er gift med eller samlevende med en
person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse efter
integrationsloven, er undtaget.
De gældende regler om sanktioner i §§ 39 og 41 i lov om
aktiv socialpolitik gælder uændret. Efter § 39 kan hjælpen nedsættes, hvis
personen eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra et tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden
beskæftigelsesfremmende
foranstaltning. Hjælpen nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal
timer,
som den pågældende er udeblevet. Efter § 41 ophører hjælpen, hvis ansøgeren
eller ægtefællen uden rimelig grund afviser et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så
længe muligheden for at benytte tilbudet består. Hjælpen ophører endvidere,
hvis modtageren eller ægtefællen uden rimelig grund gentagne gange afviser et
tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning og udeblivelsen har så
betydeligt
omfang, at fraværet kan ligestilles med afvisning af tilbudet.
En beskæftigelsesfremmende foranstaltning skal være rimelig
og skal kunne forbedre mulighederne for at få arbejde. Det vil almindeligvis
være en betingelse for at stoppe hjælpen, at foranstaltningen har et omfang,
så
den er et reelt alternativ til passiv forsørgelse. Heri ligger, at et tilbud
af
ganske få timers varighed pr. uge eller udeblivelse fra en samtale normalt
ikke
kan begrunde, at hjælpen ophører. Det er en betingelse, at der er et åbent
tilbud.
Refusion
Endelig foreslås, at det kan få konsekvenser for refusionen
til kommunerne, hvis der ikke sker en sygeopfølgning.
Det foreslås, at der ikke ydes refusion til kommunen, hvis
den ikke foretager en vurdering af behovet for en plan for sygeopfølgning,
udarbejder en plan, eller foretager opfølgning efter planen efter
lovforslagets
§ 2, nr. 1, for personer, der modtager kontant- eller starthjælp. Det er
en forudsætning, at den manglende vurdering og opfølgning kan tilregnes
kommunen.
Kommunen skal kunne dokumentere, at den har foretaget en
vurdering af behovet for en sygeopfølgningsplan og fulgt op på en eventuel
plan. Det skal således være anført i den enkelte kontant- eller
starthjælpsmodtagers
sag, at der er foretaget en vurdering.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om bl.a. konsekvenserne af kommunens
manglende
vurdering af behovet for en sygeopfølgningsplan.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 20,
i lovforslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Ad 8. Ændrede refusionssatser for udgifter til
kontanthjælp mv. [§ 1, nr. 7 og 8, og § 2, nr. 19 og 21]
Det fremgår af integrationsaftalen (punkt 7.6), at
kommunerne skal belønnes for en aktiv indsats. Derfor bliver
refusionssatserne
for forsørgelsesudgifter ændret, så udgifter i aktive perioder –
kontanthjælp
og starthjælp under aktivering, revalideringsydelse og løntilskud under
løntilskudsjob – refunderes med 65 pct., og udgifter i passive perioder
refunderes
med 35 pct. I dag er refusionssatsen som hovedregel 50 pct. både i aktive og
passive perioder. Denne del af lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2006.
Der vil blive fulgt op på, om de ændrede refusionssatser i tilstrækkelig grad
understøtter en aktiv kvalificeret indsats i kommunerne.
Der skal gøres en ekstraordinær indsats for, at alle, der
har stået uden for arbejdsmarkedet i længere tid, kommer i beskæftigelse. Alt
for mange kontant- og starthjælpsmodtagere, herunder indvandrere, går i lang
tid passivt på offentlig forsørgelse uden at deltage i aktivering. Analyser
udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet viser, at aktivering i vidt omfang
har
lige så stor effekt for kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end
ledighed, som for alle andre.
En mere aktiv indsats fra kommunerne er afgørende for, at
flere kontant- og starthjælpsmodtagere kommer ud på arbejdsmarkedet, og
dermed
for en bedre integration af indvandrere. I dag er der stor forskel på, hvor
gode kommunerne er til at få indvandrere og deres efterkommere i arbejde.
Hvis
alle kommuner fremover gør som de bedste kommuner, er integrationen godt på
vej. Derfor skal gode kommuner belønnes, mens andre kommuner skal have
stærkere
incitamenter til at gå i de gode kommuners fodspor.
Der stilles derfor forslag om, at refusionssatserne for
forsørgelsesudgifter efter lov om aktiv socialpolitik ændres, så udgifter i
aktive perioder – kontanthjælp, starthjælp og revalideringsydelse –
refunderes
med 65 pct., og udgifter i passive perioder refunderes med 35 pct. I dag er
refusionssatsen som hovedregel 50 pct.
Herudover foreslås det, at refusionssatserne for løntilskud
under løntilskudsjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til
65
pct. for kontant- og starthjælpsmodtagere. I dag er refusionssatsen 50 pct. I
forlængelse heraf foreslås det, at refusionssatsen for løntilskud til
personer
med handicap ændres fra de nuværende 50 pct. til 65 pct.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagene om en
landsdækkende indsats »Ny chance til alle« og om ret og pligt til gentagen
aktivering til personer, der er fyldt 30 år, og som har andre problemer end
ledighed.
De økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Integrationsaftalen »En ny chance til alle« indeholder en
række elementer med økonomisk administrative konsekvenser for det offentlige:
1. Pligt til uddannelse for unge kontant- og
starthjælpsmodtagere under 25 år, der ikke har problemer ud over ledighed, og
som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn
Lovforslaget sigter mod at få en gruppe unge til at tage en
ordinær uddannelse i stedet for at forblive på kontanthjælp eller starthjælp
i
længere tid. Det sker ved at kommunerne får hjemmel til at pålægge de unge at
påbegynde en uddannelse.
Forslaget vil betyde mindreudgifter til kontant- og
starthjælp og mindreudgifter til driftsudgifter til aktivering af målgruppen.
Der vil blive merudgifter til SU og merudgifter til drift af uddannelser på
Undervisningsministeriets og Videnskabsministeriets område.
Der er en vis usikkerhed forbundet med at skønne over, hvor
mange personer som vil blive berørt af lovforslaget. De direkte økonomiske
konsekvenser af forslaget i form af stop for eller tilbagebetaling af hjælpen
eller hurtig aktivering forventes at blive ubetydelige.
Det er forudsat, at forslaget fuldt ud indfaset vil give et
årligt meroptag på de relevante uddannelsesområder, og at de, der i forvejen
ville have taget en uddannelse, fremrykker deres uddannelse. Forslaget vil
derfor give en forøgelse af uddannelsesaktiviteten og besparelser på
kontanthjælp
og aktivering.
De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget skønnes
at være følgende:
Tabel. Økonomiske konsekvenser af forslaget
2006
2007
2008
2009
Undervisningsministeriet
og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
46
76
71
60
Beskæftigelsesministeriet
-38,4
-61
-51,1
-51,1
I alt
7,6
15
19,9
8,9
Lovforslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter på
7,6 mio. kr. i 2006.
I oversigten over de økonomiske konsekvenser er kun
medregnet de direkte påvirkninger af de offentlige budgetter. Herudover
kommer
en betydelig samfundsøkonomisk gevinst som følge af, at flere unge kommer i
arbejde og dermed bidrager til en højere produktion, flere indtægter osv.
Disse
positive effekter indgår som en del af gennemførelsen af
2010-handlingsplanen.
Mio. kr. (2006 PL)
2006
2007
2008
2009
Kommunale udgifter
-18,4
-28,6
-23,6
-23,6
Statslige udgifter
26
43,6
43,5
32,5
Udgifter i alt
7,6
15
19,9
8,9
Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.
2. Alle udlændinge, der er eller har været omfattet
af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og som skal have hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
skal have deres beskæftigelsesrettede indsats fastlagt i
integrationskontrakten
Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
ændring af integrationsloven, at den 3-årige individuelle kontrakt erstattes
af
en integrationskontrakt, som skal gælde indtil udlændingen opnår
tidsubegrænset
opholdstilladelse, dvs. også for perioden efter introduktionsprogrammets
ophør.
Forslaget om, at udlændinge skal have en
integrationskontrakt, omfatter alle de udlændinge, som er eller har været
omfattet
af introduktionsprogrammet, og som ikke har opnået tidsubegrænset
opholdstilladelse. Udlændinge som tidligere har været omfattet af
integrationsloven
vil skulle have en integrationskontrakt efter integrationsloven, hvis de
modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller
arbejdsløshedsdagpenge
eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget
medfører en begrænset administrativ merbelastning, der giver anledning til en
DUT-kompensation.
Tabel: Økonomiske konsekvenser som følge af
integrationskontrakter m.m.
Mio. kr. (2006 PL)
2006
2007
2008
2009
Kommunale udgifter
1
0
0
0
Statslige udgifter
0
0
0
0
Merudgifter i alt
1
0
0
0
Forslaget om, at kommunerne på begæring skal udarbejde en
status til brug for Udlændingestyrelsens behandling af ansøgninger om
tidsubegrænset opholdstilladelse forventes at give kommunerne ubetydelige
årlige administrative merudgifter.
Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.
3. »Ny chance for alle« – kontant- og
starthjælpsmodtagere med længerevarende passiv offentlig forsørgelse bag sig
uden deltagelse i aktive tilbud skal have deres sag grundigt gennemgået og
sikres en aktiv indsats
Den landsdækkende indsats »Ny chance for alle« gennemføres
i perioden fra 1. juli 2006 til den 30. juni 2008, hvor personer på kontant-
eller starthjælp skal have deres sag gennemgået af kommunen med henblik på
formidling til arbejde eller et aktiveringstilbud.
Beskæftigelsesministeren vil i en kommende bekendtgørelse
fastsætte nærmere regler med retningslinier for gennemførelsen og
udmøntningen
af indsatsen.
Der vil være udgifter i forbindelse med den kommunale
sagsbehandling af de relevante sager samt udgifter til aktivering, som
gennemgangen måtte give anledning til.
Indenfor den økonomiske ramme reserveres 5 mio. kr. til
udvikling og evaluering af særligt målrettede jobforløb. Herudover afsættes
10
mio. kr. til resultatløn til kommunale sagsbehandlere med henblik på at
understøtte
udmøntningen af indsatsen i kommunerne.
Endelig reserveres 10 mio. kr. til gennemførelsen af
kampagnen »Plads til alle«. Kampagnen skal øge opmærksomheden omkring
indvandreres
ressourcer og derigennem skabe plads til indvandrere på det private
arbejdsmarked.
Kommunerne kompenseres ikke for sagsgennemgangen i henhold
til sædvanlige DUT-principper, idet kommunerne allerede
er
kompenseret for de administrative merudgifter i forbindelse med
udmøntningen af det politiske forlig om »Flere i arbejde«, jf. § 10 i
Lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 om aktiv socialpolitik
vedrørende kontaktforløbet og kommunernes løbende sagsopfølgning hver 3.
måned.
Kommunerne kompenseres heller ikke i henhold til sædvanlige DUT-principper
ved
forhøjelse af bloktilskuddet i forbindelse med dækning af øgede udgifter til
aktivering som følge af sagsgennemgangen. Midlerne forudsættes fordelt til
kommunerne via en tilskudsordning. Kommunerne modtager en relativ andel af
det
afsatte rammebeløb baseret på kommunens andel af målgruppen til supplerende
dækning af kommunernes driftsudgifter til aktivering.
For at fastholde et positivt incitament i kommunernes
indsats over for målgruppen indregner kommunerne tilskuddet som en indtægt i
de
kommunale nettodriftsudgifter til kommunal aktivering. Herved sikres, at
tilskuddet ikke påvirker kommunernes mulighed for fortsat at få refusion
inden
for det gældende rådighedsbeløb. Tilskuddet påvirker således ikke de gældende
refusionsbestemmelser.
Tabel: Økonomiske konsekvenser som følge af »Ny
chance for alle«
Mio. kr. (2006 PL)
2006
2007
2008
2009
Kommunale udgifter
0
0
0
0
Statslige udgifter
67
300
129
0
Merudgifter i alt
67
300
129
0
Staten yder tilskud til afholdelse af udgifter i
kommunerne.
Beskæftigelsesministeriet vil i løbet af efteråret 2005 med
de kommunale parter drøfte de økonomiske konsekvenser og fastsættelse af de
nærmere retningslinier for indsatsen.
4. Ret og pligt til gentagen aktivering for
modtagere af kontanthjælp og starthjælp, der er over 30 år, og som har
problemer ud over ledighed
Forslaget indebærer, at kontant- og starthjælpsmodtagere
over 30 år med andre problemer end ledighed får ret og pligt til gentagen
aktivering. Når en person har afsluttet det første aktiveringstilbud, får han
eller hun ret og pligt til et nyt tilbud efter 12 sammenhængende måneder på
passiv forsørgelse. Forslaget træder i kraft 1. juli 2008.
Forslaget vil betyde ændringer i forhold til de hidtidige
regler, da kommunen ikke hidtil har haft pligt til at tilbyde mere end ét
aktiveringstilbud til personer over 30 år og med andre problemer end
ledighed.
Forslaget skønnes at medføre merudgifter for kommunerne til
drift af aktiveringstilbud på 171 mio. kr. årligt.
Da forslaget træder i kraft pr. 1. juli 2008 og umiddelbart
efter afslutningen på den midlertidige indsats »Ny chance for alle«,
forudsættes 20 procents helårseffekt i 2008.
De kommunale udgifter er omfattet af budgetgarantien.
Tabel: Økonomiske konsekvenser som følge af
gentagen aktivering
Mio. kr. (2006 PL)
2006
2007
2008
2009
Kommuner
0
0
18,7
93,7
Staten
0
0
15,3
77,3
Udgifter i alt
0
0
34,0
171,0
Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.
5. Særlige regler for en beskæftigelsesrettet indsats
for personer, der har særlig svært ved at blive integreret på arbejdsmarkedet
Beskæftigelsesministeren bemyndiges i § 96a til at
fastsætte nærmere retningslinier om en særlig beskæftigelsesrettet indsats
for
personer
som har særligt svært ved at
blive integreret på arbejdsmarkedet. De hermed forbundne udgifter vil
blive indprioriteret inden for de givne aktivitetsbevillinger på finansloven.
Eventuelle kommunaløkonomiske konsekvenser vil efter sædvanlig praksis blive
taget op til forhandling med de kommunale parter forud for den konkrete
udmøntning
af bestemmelsen.
6. Bortfald af kontanthjælp til en hjemmegående
ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget
Forslaget skønnes med stor usikkerhed at give en offentlig
årlig mindreudgift på 42 mio. kr. i 2006 og 195 mio. kr. i 2009 og frem. Den
samlede mindreudgift fremkommer dels ved en mindreudgift til kontanthjælp
dels
ved en merudgift til boligstøtte. Usikkerheden er stor, da lovforslaget må
forventes at give anledning til en ændret adfærd, som er vanskelig at
forudsige.
Det skønnes med stor usikkerhed, at målgruppen for
forslaget er ca. 6.000 ægtepar, og at 20 pct. heraf, altså 1.200 ægtepar, vil
miste den ene kontanthjælp, fordi den ene ægtefælle betragtes som reelt
hjemmegående, når 300-timers-kravet ikke er opfyldt.
Ca. 1.200 ægtepar skønnes herefter at miste ca. 133.000 kr.
i kontanthjælp på årsbasis fra og med 2007. Det giver en årlig mindreudgift
på
160 mio. kr., når forslaget er fuldt indfaset i 2009.
For de andre ca. 4.800 ægtepar skønnes det, at de får et
lønnet arbejde mindst svarende til 300-timers-kravet. En del af
kontanthjælpen
til disse ægtepar bliver således erstattet af lønindtægter, og det skønnes
derfor, at der fra og med 1. marts 2006 skal udbetales ca. 16.000 kr. mindre
årligt i kontanthjælp til disse par. Det giver en mindreudgift til
kontanthjælp
på ca. 75 mio. kr., når forslaget er fuldt indfaset i 2009.
Det skønnes endvidere, at regelændringen vil føre til øgede
udgifter til boligstøtte på 40 mio. kr., når forslaget er fuldt indfaset i
2009. Dette skyldes to forhold. Når en hjemmegående ægtefælle ikke længere
modtager
kontanthjælp på grund af 300-timers-reglen, vil vedkommende heller ikke
længere
være omfattet af loftet. Det betyder, at der vil kunne udbetales (en højere)
boligstøtte, da det er boligstøtten, der reduceres, når man omfattes af
loftet.
Samtidig vil ægtepar, der opnår de 300 timers arbejde, herved samtidig kunne
undgå virkningerne af loftet, fordi arbejdsindtægter betyder, at virkningerne
af loftet helt eller delvist ophæves.
Afskaffelse af ægtefælletillægget skønnes ikke at have
økonomiske konsekvenser for det offentlige af betydning, da ganske få har
været
berørt af ordningen.
Kommunerne finansierer fra 2006, jf. forslagets § 2,
nr. 19, 35 pct. af kontanthjælpsudgifterne til aktiverede og 65 pct. af
udgifterne til personer på passiv kontanthjælp.
Mindreudgiften til kontanthjælp som følge af lovforslaget
skønnes herefter at blive fordelt med 60 pct. til kommunerne og 40 pct. til
staten, idet det forudsættes, at der er en overvægt af personer på passiv
hjælp.
Kommunerne finansierer 50 pct. af udgifterne til
boligstøtte.
De økonomiske konsekvenser vedr. kontanthjælp er omfattet
af budgetgarantien. De økonomiske konsekvenser for kommunerne vedr.
merudgifter
til boligstøtte er omfattet af DUT.
Tabel: Økonomiske konsekvenser som følge af
bortfald af kontanthjælp til en hjemmegående ægtefælle
Mio. kr.
(2006 PL)
2006
2007
2008
2009
Kontanthjælp
-63
-196
-196
-235
Boligstøtte
21
33
33
40
Udgifter i alt
-42
-163
-163
-195
Heraf kommunens andel
-27
-101
-101
-120
Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Tabel:
Økonomiske konsekvenser som følge af
bortfald af kontanthjælp til en
hjemmegående ægtefælle
Mio. kr. (2006 PL)
2006
2007
2008
2009
Kommuner
-27
-101
-101
-120
Staten
-15
-62
-62
-75
Udgifter i alt
-42
-163
-163
-195
7. Styrket opfølgning over for kontant- og
starthjælpsmodtagere, der melder sig syge
Det skønnes, at den styrkede sygeopfølgning vil resultere i
merudgifter til administration i kommunerne på 10 mio. kr. fra 2006 og frem.
Kommunerne vil modtage DUT-kompensation for merudgifterne på de 10 mio. kr.
via
en forhøjelse af bloktilskuddet.
Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Tabel: Økonomiske konsekvenser som følge af
forslaget om styrket sygeopfølgning
Mio. kr. (2006 PL)
2006
2007
2008
2009
Kommuner
10
10
10
10
Staten
0
0
0
0
Udgifter i alt
10
10
10
10
8. Ændring af refusionsbestemmelserne for
kontanthjælp mv.
Forslaget om ændring af refusionssatserne for
forsørgelsesudgifter, så udgifter i aktive perioder – kontanthjælp og
starthjælp under aktivering, revalideringsydelse og løntilskud under
løntilskudsjob – fremover refunderes med 65 pct., og udgifter i passive
perioder refunderes med 35 pct. skønnes at medføre merudgifter for kommunerne
på 283,1 mio. kr. i 2006 ved uændret adfærd. De kommunale merudgifter
modsvares
af tilsvarende mindreudgifter for staten. Forslaget vil således være
udgiftsneutralt for det offentlige som helhed.
Kommunerne kompenseres for merudgifter over DUT (det udvidede
totalbalanceprincip), således at omlægningen er udgiftsneutral for kommunerne
under et.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af oplysninger fra
Beskæftigelsesministeriet om de enkelte kommuners direkte mer- eller
mindreudgifter som følge af refusionsændringen foretaget en beregning af
fordelingen af kompensationen over det kommunale bloktilskud. De
byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne af denne del af
lovforslaget
må anses for forholdsvis begrænsede.
Lovforslagets sigte er at give kommunerne et øget
incitament til at aktivere flere kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere,
hvorved de eventuelle negative byrdefordelingsmæssige konsekvenser for
kommunerne kan blive imødegået.
Tabel: Økonomiske konsekvenser for det offentlige
som følge af ændret refusion
Mio. kr.
(2006 PL)
2006
2007
2008
2009
Kommunerne
283,1
545,4
514,8
499,8
Staten
-283,1
-545,4
-514,8
-499,8
I alt
0
0
0
0
Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Tabel: Samlede økonomiske konsekvenser for det
offentlige som følge af lovforslaget
Mio. kr.
(2006 PL)
2006
2007
2008
2009
Kommunerne
248,7
425,8
418,9
459,9
Staten
-205,1
-263,8
-389,0
-465,0
I alt
43,6
162
29,9
-5,1
De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles med
de kommunale parter.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslagene vurderes ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Der er foretaget en vurdering af de ligestillingsmæssige
konsekvenser af elementerne i lovforslaget. Det er vurderingen, at
forslagene til ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke har
nogen umiddelbare kønsmæssige konsekvenser. I bedste fald kan der være
positive
ligestillingsmæssige konsekvenser, hvis regeringens initiativ »Ny chance for
alle« betyder, at flere kvinder og især kvinder med anden etnisk baggrund end
dansk opnår højere grad af selvforsørgelse ved hel eller delvis tilknytning
på
arbejdsmarkedet.
Forslaget om ændring af lov om aktiv socialpolitik om
bortfald af kontanthjælp til en hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af
ægtefælletillægget
skønnes at kunne have ligestillingsmæssige konsekvenser. Indførelsen af et
objektivt kriterium, 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de
seneste 24 kalendermåneder, gælder begge ægtefæller, men det er forventeligt,
at det bliver kvinden, der vil miste kontanthjælpen. Omvendt forventes det
også, at kravet om 300 timers arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder
i
sig selv kan bevirke, at kvinders incitament til at søge ud på
arbejdsmarkedet
øges.
Forholdet til EU-retten
Forslaget vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser.
Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser / mindre udgifter
Negative konsekvenser / merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Stat
2006: 298,1 mio. kr.
2007: 607,4 mio. kr.
2008: 576,8 mio. kr.
2009: 574,8 mio. kr.
Kommune
2006: 27,0 mio. kr.
2007: 101,0 mio. kr.
2008: 101,0 mio. kr.
2009: 120,0 mio. kr.
Stat
2006: 93,0 mio. kr.
2007: 343,6 mio. kr.
2008: 187,8 mio. kr.
2009: 109,8 mio. kr.
Kommune
2006: 275,7 mio. kr.
2007: 526,8 mio. kr.
2008: 519,9 mio. kr.
2009: 579,9 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser
Hørte myndigheder og organisationer
Forslaget har været sendt i høring
i:
Beskæftigelsesrådet
Beskæftigelsesrådets ydelsesudvalg
Amtsrådsforeningen
Foreningen af statsamtsmænd
Foreningen af statsamtsjurister
Rådet for Frivilligt Socialt
Arbejde
Foreningen af Socialchefer i
Danmark
Dansk Socialrådgiverforening
Kristelig Arbejdsgiverforening
Kristelig Fagbevægelse
Jobrådgivernes Brancheforening
Rådet for Etniske Minoriteter
Dansk Flygtningehjælp
Foreningen af Ledere ved
Danskuddannelser
Foreningen ægteskab uden grænser
Det centrale handicapråd
Dokumentations- og
rådgivningscentret for racediskrimination
Institut for Menneskerettigheder
Rådet for Socialt Udsatte
Flygtningenævnet
Amnesty International
Dansk Røde Kors
UNHCR
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i
lovforslaget
Til § 1
Til nr. 1
Stk. 1-4
Det foreslås, at kommunen skal vurdere, om unge kontant- og
starthjælpsmodtagere under 25 år, der ikke allerede har en
erhvervskompetencegivende uddannelse, kan gennemføre en uddannelse på
almindelige vilkår. Det gælder kun unge, der alene har ledighed som problem
–
dvs. er omfattet af § 2, nr. 2, – og som ikke har forsørgerpligt
over for
hjemmeboende børn.
Formålet er gennem målrettede uddannelsesforløb, herunder
studieforberedende forløb, at give den unge den nødvendige
erhvervskompetence,
og dermed forbedre den enkeltes evne til at forsørge sig selv.
Ved erhvervskompetencegivende uddannelser forstås
uddannelser, som kommunen eller staten vurderer i almindelighed giver et godt
grundlag for at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Personer,
der
fx kun har en studieforberedende hf, htx, hhx eller almen gymnasial
uddannelse,
har således ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, og er derfor
omfattet
af uddannelsespligten.
De
unge, som er omfattet af ordningen, vil blandt andet kunne vælge følgende
uddannelser: erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser,
landbrugets
grunduddannelse efter lov om landbrugsuddannelser, social- og
sundhedshjælperuddannelsen og pædagogisk grunduddannelse efter lov om
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, almen voksenuddannelse (avu),
hf-enkeltfag, studenterkursus, forberedelseskursus for indvandrere og
flygtninge til lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen,
landmandsuddannelsen,
enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau i visse fag, videregående
uddannelser (KVU – korte videregående uddannelser, MVU –
mellemlange
videregående uddannelser og LVU – længerevarende videregående
uddannelser) og
herudover private SU-berettigende uddannelser m.fl. Disse uddannelser er
SU-berettigende.
Herudover er der mulighed for, at også andre uddannelser,
der ikke berettiger til SU, kan søges af den unge. Der skal være tale om
uddannelser, hvor der er et forsørgelsesgrundlag fx i form af elevløn,
praktikløn eller skoleydelse. Det giver blandt andet mulighed for, at den
unge
fx kan søge ind på erhvervsgrunduddannelsen (egu) eller uddannelsen til
politibetjent.
Produktionsskoleforløb og forberedende voksenundervisning
(FVU) er ikke omfattet af uddannelsesviften, idet der er tale om forberedende
uddannelsesforløb, som ikke giver studie- eller erhvervskompetence. Det
betyder, at unge, der alene har et produktionsskoleforløb, omfattes af
uddannelsespligten. Det betyder også, at den vifte af uddannelser, som den
unge
kan vælge at søge ind på, ikke omfatter produktionsskoleforløb.
Dette gælder tilsvarende Træningsskolens
Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), da TAMU retter sig mod målgruppen af
ledige,
der har problemer ud over ledighed, f.eks. misbrug eller kriminalitet.
Vurderer kommunen, at den unge, som ikke har en
erhvervskompetencegivende uddannelse, kan gennemføre en uddannelse, skal
kommunen pålægge den unge at søge ind på én eller flere uddannelser. Kommunen
skal vurdere, om uddannelsen er relevant for den unge - dvs. om den er
rimelig
i forhold til den unges uddannelsesmæssige forudsætninger og
beskæftigelsesmuligheder
i øvrigt, om den unge har en realistisk mulighed for at gennemføre
uddannelsen,
herunder mulighed for at få en evt. fornøden praktikplads, samt om den unge
opfylder de almindelige betingelser for optagelse på uddannelsen med SU.
Ordningen består af følgende tre trin:
Trin 1
Kommunen skal ud fra den unges personlige og
uddannelsesmæssige forudsætninger vurdere, om den unge kan gennemføre en
uddannelse på almindelige vilkår. Vurderer kommunen, at dette er muligt, skal
kommunen forpligte den unge til inden for en nærmere fastsat frist at komme
med
forslag til en eller flere uddannelser, som det er relevant for den
pågældende
at ansøge om optagelse på. Den unge har først og fremmest selv et ansvar for
at
bidrage til at afklare sine uddannelsesønsker, og kommunen skal efter behov
støtte den unge heri. Fristens længde beror på kommunens konkrete skøn, hvori
indgår, at der bl.a. skal tages hensyn til, at den unge have skal rimelig tid
til at træffe uddannelsesvalg, og optagelsestidspunkter for uddannelserne mv.
Det forudsættes, at hvis den unge kommer med flere forslag
til uddannelser, beder kommunen den unge om at prioritere uddannelserne.
De unge kan få vejledning om uddannelsesmuligheder fra det
almindelige vejledningssystem. Kommunen vil således kunne tilskynde den unge
til at opsøge det etablerede uddannelses- og erhvervsvejledningssystem, der
har
en vejledningsforpligtelse over for målgruppen.
Hvis den unge ikke kommer med forslag til en uddannelse
inden fristens udløb – og der ikke foreligger særlige grunde til, at
dette ikke
er sket
– skal kommunen stoppe kontanthjælpen henholdsvis starthjælpen
til den unge, indtil den unge kommer med forslag. Der henvises til
lovforslagets § 2, nr. 5.
Trin 2
Kommunen skal pålægge den unge inden for en nærmere fastsat
frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, som den unge har
valgt efter trin 1, og som er relevant for den unge. Kommunen skal som led i
fastlæggelse af, hvilke uddannelser det vil være relevant for den unge at
søge
ind på, tage hensyn til den unges ønsker.
Hvis uddannelsen er relevant for den unge at søge om
optagelse på, skal kommunen påse, at den unge vil være berettiget til SU
under
hele den normerede uddannelse. Ved uddannelser, som ikke berettiger til SU,
skal kommunen påse, at den unge fx modtager lærlinge- eller elevløn, således
at
den unge har et forsørgelsesgrundlag under hele uddannelsen.
Ved vurderingen af ovennævnte forudsætning vil kommunen
kunne støtte sig til vejledning fra den konkrete uddannelses- eller
vejledningsinstitution, der også vil kunne rådgive om mulighederne for blandt
andet at modtage SU.
Hvis den unge ikke indgiver ansøgning inden fristens udløb
– og der ikke foreligger særlige grunde til, at dette ikke er sket
– skal
kommunen stoppe hjælpen til den unge, indtil den unge søger om optagelse på
den
uddannelse, som kommunen har pålagt den unge at søge ind på, forudsat at
ansøgningsfristen ikke er overskredet.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5.
Trin 3
Hvis den unge optages på den konkrete uddannelse, er pågældende
forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.
Når den unge påbegynder uddannelsen, bortfalder grundlaget
for udbetaling af kontanthjælp eller starthjælp, idet den pågældende da vil
være berettiget til at modtage SU eller elevløn mv.
Hvis den unge uden rimelig grund opgiver uddannelsen
efterfølgende, kan kommunen yde hjælp med tilbagebetalingspligt, jf.
§ 93
i lov om aktiv socialpolitik.
Den unge anses for at være ophørt med sin uddannelse uden
rimelig grund, hvis ophøret ikke kan begrundes med en af de i § 13,
stk. 4,
i lov om aktiv socialpolitik angivne grunde. Det betyder, at der gælder de
samme objektive kriterier og udtømmende grunde, som i øvrigt gælder for
kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere i relation til ikke at udnytte sine
arbejdsmuligheder
eller afslå tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Hvis den unge ønsker at skifte uddannelse, kan den unge
gøre dette efter de almindelige regler i det ordinære uddannelsessystem. Hvis
den unge ansøger om kontant- eller starthjælp, betyder det imidlertid, at
hjælpen
kun kan ydes med tilbagebetalingspligt, med mindre der var en rimelig grund
til
studieskiftet.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5 og 18.
De almindelige regler om ret og pligt til tilbud i kapitel
17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gælder uændret. Det betyder, at
disse unge senest skal have første tilbud, når de har modtaget kontant- eller
starthjælp i 13 sammenhængende uger. Når en kommune giver et tilbud til en
ung,
der er omfattet af forslaget, vil det være hensigtsmæssigt, at der tages
hensyn
til den eller de uddannelser, som det vil være relevant for den unge at søge
ind på. Fx kan det være en god ide med tilbud om virksomhedspraktik på et
plejehjem, hvor målet kan være en uddannelse til social- og sundhedshjælper.
Det følger af de almindelige forvaltningsretlige regler, at
kommunens afgørelser efter den foreslåede § 21 b om pligt til at tage en
uddannelse mv. skal være begrundet. Kommunens afgørelser kan indbringes for
de
sociale nævn efter de almindelige regler herom i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område. Efter 1. januar 2007
er
ankeinstansen beskæftigelsesankenævnene.
Til nr. 2
Til stk. 1
Personer, der er omfattet af integrationsloven, skal indgå
i et op til 3-årigt introduktionsprogram. Efter de gældende regler i
integrationsloven skal udlændinge omfattet af integrationsloven indgå en
individuel kontrakt.
Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
ændring af integrationsloven, at den 3-årige individuelle kontrakt erstattes
af
en integrationskontrakt, som skal gælde indtil udlændingen opnår
tidsubegrænset
opholdstilladelse, dvs. også for perioden efter introduktionsprogrammets
ophør.
Det indgår i forslaget, at alle udlændinge samtidig med udarbejdelsen og
underskrift af integrationskontrakten skal underskrive en erklæring om
integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund.
Forslaget om, at udlændinge skal have en
integrationskontrakt, omfatter også de udlændinge, som i dag ikke længere er
omfattet
af introduktionsprogrammet, og som ikke har opnået tidsubegrænset
opholdstilladelse. Disse udlændinge vil med ændringen af integrationsloven
skulle have en integrationskontrakt efter integrationsloven, hvis de modtager
hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller
arbejdsløshedsdagpenge
eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved hjælp
til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik forstås kontant- eller
starthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse.
Herved sikres, at alle udlændinge uden tidsubegrænset
opholdstilladelse, som efter at have været omfattet af
introduktionsprogrammet
i integrationsloven modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., underskriver en integrationskontrakt og
erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund.
Med forslaget til stk. 1 pålægges kommunen henholdsvis
staten at supplere kontrakten med oplysninger om indholdet i den
beskæftigelsesrettede indsats efter denne lov. Bestemmelsen vil finde
anvendelse, hvis en udlænding får brug for hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises til
bemærkningerne til den foreslåede stk. 2.
I det samtidig fremsatte forslag til ændring af
integrationsloven foreslås det, at det altid er kommunalbestyrelsen, der har
ansvaret for, at udlændinge, der ikke har opnået tidsubegrænset
opholdstilladelse får en integrationskontrakt og underskriver en erklæring om
integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund efter
integrationsloven. For forsikrede ledige, som ikke tidligere har fået en
integrationskontrakt, skal arbejdsformidlingen – eller fra 1. januar
2007
staten i jobcentret – sørge for, at den ledige via kommunen får og
underskriver
en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund og
integrationskontrakt, som udstikker de overordnede rammer for kontrakten.
Staten sørger for at udfylde kontrakten med den beskæftigelsesrettede indsats
efter denne lov.
Til stk. 2
Det foreslås, at den beskæftigelsesrettede del af
integrationskontrakten udfyldes som led i det individuelle kontaktforløb
efter
kapitel 7.
Har udlændingen fx arbejde ved afslutning af introduktionsprogrammet,
skal integrationskontrakten suppleres med den beskæftigelsesrettede del af
indsatsen i denne lov, hvis pågældende skal modtage hjælp til forsørgelse,
fordi pågældende fx bliver arbejdsløs. Skal udlændingen umiddelbart efter
afslutning af introduktionsprogrammet have hjælp til forsørgelse fx i form af
starthjælp, skal kommunen i forbindelse med den første samtale i det
individuelle kontaktforløb sammen med udlændingen i integrationskontrakten
fastlægge indholdet af den beskæftigelsesrettede indsats efter de almindelige
regler i denne lov.
Integrationskontrakten skal således indeholde en
beskrivelse af, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det
almindelige arbejdsmarked kan forbedres, og aktiviteter og tilbud skal
fastlægges med udgangspunkt i udlændingens forudsætninger og ønsker samt
arbejdsmarkedets behov. Til brug herfor kan de eksisterende redskaber, som er
udarbejdet til brug for kompetenceafklaring af de relevante målgrupper efter
denne lov og lov om aktiv socialpolitik, benyttes.
Kontrakten skal således fastlægge de aktiviteter og tilbud,
som vil hjælpe udlændingen ind på arbejdsmarkedet. Jobplanen bliver således
en
integreret del af integrationskontrakten.
Integrationskontrakten skal revideres, hvis der igangsættes
aktiviteter eller bliver behov for tilbud, som ikke fremgår af kontrakten.
Udlændingen har de rettigheder og pligter, som følger af
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og det vil efter de almindelige regler i lov
om
aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kunne få
ydelsesmæssige konsekvenser, hvis pågældende ikke samarbejder om og deltager
i
de tilbud, som kommunen anviser til pågældende.
Det vil også efter det samtidigt fremsatte forslag til
ændring af udlændingeloven kunne få konsekvenser for udlændinges muligheder
for
at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingene ikke deltager i
den
beskæftigelsesrettede indsats, som er fastlagt i integrationskontrakten.
Det indgår i forslaget, at det i integrationskontrakten præciseres,
hvilke rettigheder og pligter udlændingen har efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Kommunen har for de ikke forsikrede ledige – og staten for
forsikrede ledige – myndighedsansvaret for sammen med udlændingen at
fastlægge
den beskæftigelsesrettede indsats, hvis udlændingen efter ophør af
introduktionsprogrammet fortsat har eller får brug for hjælp til forsørgelse.
Det følger af reglerne om jobplan, at kommunen henholdsvis
staten sammen med udlændingen fastlægger indholdet af jobplanen. Hvis der
ikke
kan opnås enighed, fastsætter kommunen henholdsvis staten de aktiviteter og
tilbud, som skal iværksættes, jf. lovens § 28, stk. 1. Hvis der
ikke
kan opnås enighed, og hvis den ledige ikke vil tage imod de givne tilbud, kan
det få konsekvenser i form af sanktioner efter de almindelige regler herom,
jf.
§ 41 i lov om aktiv socialpolitik.
Klager over de aktiviteter og tilbud, der er indeholdt i
kontrakten, kan påklages efter de almindelige regler herom. For forsikrede
ledige betyder det, at der fx kan klages til Arbejdsmarkedsrådet – og
fra 1.
januar 2007 til beskæftigelsesankenævnene – over de tilbud, der er
fastlagt i
kontrakten.
Til stk. 3
Det foreslås, at kommunen, når Udlændingestyrelsen til brug
for behandling af ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse anmoder
herom, udarbejder en status for den enkeltes deltagelse i aktiviteterne i
denne
lov, herunder i hvilket omfang de uden gyldige grunde er udeblevet fra
tilbud,
samt om tilknytningen til arbejdsmarkedet. Status vil indgå i
Udlændingestyrelsens vurdering af, om der kan meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse, når udlændingen ansøger herom.
Status skal indeholde en beskrivelse af, hvad der har været
gennemført af aktiviteter i perioden i form af kompetenceafklarende
aktiviteter, tilbud m.m., og af personens deltagelse i disse aktiviteter.
Til stk. 4 og 5
Hvis en udlænding fx er flyttet til en ny kommune, og dér
skal have hjælp, er det nødvendigt, at den tidligere opholdskommune
henholdsvis
staten giver den nye opholdskommune henholdsvis staten alle nødvendige
oplysninger med henblik på, at den beskæftigelsesrettede integrationsindsats
efter denne lov kan varetages.
Der stillesderfor forslag om, at
kommuner – dvs. kommuner som tidligere har haft ansvaretfor udlændingen
– henholdsvis staten på begæring uden udlændingens samtykkeskal
videregive oplysninger om udlændingens navn, opholdsgrundlag og
andrepersonlige data samt oplysninger om indholdet i integrationskontrakten,
kopi afden underskrevne erklæring om integration og aktivt medborgerskab i
det danskesamfund og status for udlændingens deltagelse i
introduktionsprogrammet til denmyndighed, som har ansvaret for den ledige.
Det foreslås samtidig, at d
en tidligere opholdskommune henholdsvis
staten skal vurdere om andre oplysninger end de ovenfor nævnte vil være af
væsentlig betydning for integrationsforløbet. Sådanne oplysninger videregives
som udgangspunkt med udlændingens samtykke. Opnås samtykke ikke, foreslås
det,
at oplysningerne videregives uden samtykke, hvis de vurderes at være
nødvendige
for at varetage den beskæftigelsesrettede indsats for udlændingen.
Videregivelsen af oplysningerne
kan skei elektronisk form.
Bestemmelsen sikrer, at kommunen henholdsvis staten har de
nødvendige oplysninger for at kunne tilrettelægge indsatsen blandt andet på
baggrund af de tidligere indhøstede erfaringer og tiltag.
Den foreslåedebestemmelse svarer
til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 51,stk. 3 og
forslag til ny § 51 b, stk. 2.
Integrationskontraktenindeholder
oplysninger om udlændingens personlige og faglige forudsætningersamt
oplysninger om, hvilke tilbud i medfør af introduktionsprogrammet ellerefter
lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats iform
af danskuddannelse og/ eller vejledning, opkvalificering,
virksomhedspraktikm.v. eller ansættelse med løntilskud, det er aftalt eller
fastsat, atudlændingen skal deltage i. Kontrakten indeholder endvidere
oplysninger om denpågældendes beskæftigelses- eller uddannelsesmål.
Erklæringen om integration ogaktivt medborgerskab i det danske samfund
indeholder ikke oplysninger omudlændingen selv, men en underskrift på bl.a.,
at udlændingen anerkendergrundlæggende værdier i det danske samfund.
Kommunalbestyrelsens statusindeholder kommunalbestyrelsens konkrete vurdering
af, om udlændingen hardeltaget i og gennemført introduktionsprogrammet.
Såvelintegrationskontrakten som
kommunalbestyrelsens status for udlændingensdeltagelse i
introduktionsprogrammet kan indeholde oplysninger om udlændingensrent private
forhold.
Kommunen ellerstaten får også
adgang til oplysninger ud over de, som der nævnt ibestemmelsen, hvis de
vurderes at være af væsentlig betydning for at kunnetilrettelægge
beskæftigelsesindsatsen for udlændingen. Det drejer sig først ogfremmest om
oplysninger, der er af betydning for udlændingens muligheder foraktivering på
arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Det vil således kunnevære relevant
at videregive oplysninger om udlændingens helbredsmæssige,sociale og
familiemæssige forhold. Det kan f.eks. være oplysninger om,handicaps hos den
pågældende eller oplysninger om eventuelle børns skolegang oganvendelse af
institutionstilbud mv.
Oplysningernevideregives således
med henblik på at kunne varetage den beskæftigelsesrettedeindsats, men også
for på begæring af kunne udarbejde status til brug forUdlændingestyrelsens
behandling af ansøgninger om meddelelse af tidsubegrænsetopholdstilladelse.
Udgangspunktet er, at oplysningerne videregives medudlændingens samtykke.
Såfremt samtykke til videregivelse af oplysningerne ikkeopnås, forslås det,
at oplysningerne kan videregives uden udlændingenssamtykke, hvis
oplysningerne vurderes at være nødvendige for at varetage
denbeskæftigelsesrettede indsats for udlændingen.
Hvisudlændingen ikke ønsker, at
oplysningerne videregives, skal kommunalbestyrelsensom udgangspunkt
respektere dette ønske. Kommunalbestyrelsen må herefter afvejenødvendigheden
af at videregive de pågældende oplysninger over for udlændingensinteresse i
ikke at give samtykke til videregivelsen af oplysningerne. Dettegælder,
selvom det skønnes, at videregivelsen af oplysningerne kunne være
tiludlændingens fordel.
Efterforvaltningslovens
§ 28, stk. 1, må oplysninger om enkeltpersonersrent private
forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, ompolitiske,
foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger
omhelbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler
oglignende, ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed.
Efterforvaltningslovens
§ 28, stk. 2, nr. 2, kan der dog ske videregivelseaf oplysninger om
en persons rent private forhold uden den pågældendessamtykke, jf.
forvaltningslovens § 28, stk. 1, når det følger af loveller
bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningerne kan videregives.
Videregivelseaf oplysninger om
udlændingens rent private forhold efter den foreslåedebestemmelse skal finde
sted i overensstemmelse med reglerne om videregivelse affølsomme oplysninger
omfattet af persondatalovens § 7, hvorefter der ikkemå videregives
oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, om politisk,religiøs eller
filosofisk overbevisning, om fagforeningsmæssigt tilhørsforholdog om
helbredsmæssige eller seksuelle forhold.
Integrationskontraktenog
kommunalbestyrelsens status kan indeholde oplysninger, der er omfattet af
persondatalovens§ 7 – det kan f.eks. være helbredsmæssige
oplysninger. Sådanne oplysningerkan kommunen dog videregive uden udlændingens
samtykke med hjemmel ipersondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, idet
videregivelsen afoplysningerne i integrationskontrakten og
kommunalbestyrelsens status ernødvendige for, at kommunen eller staten ud fra
en helhedsorienteret tilgang tiludlændingen i kontraktperioden kan
tilrettelægge den beskæftigelsesrettedeindsats.
Herudover
vilintegrationskontrakten og kommunalbestyrelsens status kunne
indeholdeoplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 8 om
videregivelse afandre følsomme oplysninger (strafbare forhold, væsentlige
sociale problemer ogandre rent private forhold end de i persondatalovens
§ 7, stk. 1).
Kommunens
videregivelse af disse oplysninger indebærer en fravigelse af
persondatalovens
§ 8, stk. 3. Det bemærkes i den forbindelse, at formålet med
videregivelsen af oplysningerne er at sikre, at kommunen kan tilrettelægge en
målrettet og effektiv beskæftigelsesrettet indsats med afsæt i udlændingens
forudsætninger.
Til stk. 6
Det er vigtigt, at arbejdsmarkedsmyndighederne – dvs.
kommunen eller staten – kan identificere de personer, der skal have
udarbejdet
en kontrakt. Arbejdsmarkedsmyndighederne har således i forbindelse med
varetagelse
af integrationsindsatsen behov for kunne indhente oplysninger om udlændinges
opholdsgrundlag.
Det foreslås derfor, at Udlændingestyrelsen stiller
oplysninger om udlændinges opholdsgrundlag til rådighed for
arbejdsmarkedsmyndighederne.
Det bemærkes, at Integrationsministeriet i 2005 forventes
at fremsatte forslag om regulering af elektronisk videregivelse af
oplysninger
om bl.a. udlændinges opholdsgrundlag via Udlændinge Informations Portalen
(UIP), således at blandt andet også arbejdsmarkedsmyndighederne får denne
adgang. Det betyder, at også AF og pr. 1. januar 2007 staten i jobcentret får
denne
adgang.
De oplysninger, som fås adgang til, er de oplysninger, som
der i dag i medfør af Udlændingelovens § 44 a er adgang til uden, at der
skal indhentes samtykke fra udlændingen. UIP danner i dag grundlag for
overførsel af oplysninger om opholdsgrundlag til Det Centrale Personregister
CPR og anvendes bl.a. af samtlige kommuner. UIP er den samlede og strategiske
portal for udveksling af information om udlændinge i Danmark. De oplysninger,
som fås adgang til, er oplysninger fra Udlændingeregistret og
Erhvervssystemet
og giver elektronisk adgang til personoplysninger (navn, CPR-nummer,
udlændingenummer, adresse, nationalitet, integrationsdato m.v.), oplysninger
om
afgørelser (herunder evt. klagedato, indrejseforbud og udrejsefrist m.v.),
oplysninger om ind- og udrejser samt oplysninger om indgivne ansøgninger.
Til stk. 7
Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte regler om,
hvordan den beskæftigelsesrettede indsats skal fastlægges i
integrationskontrakten, herunder om opfølgning og status mv.
På den måde sikres det, at der kan fastsættes regler om,
hvordan den beskæftigelsesrettede indsats skal tilrettelægges i
integrationskontrakten, fx om hvordan reglerne om individuelt kontaktforløb
og
jobplaner kan integreres på en hensigtsmæssig måde i kontrakten.
Det betyder også, at der kan fastsættes regler om, hvilke
oplysninger og vurderinger, der skal indgå i status efter stk. 3, og
hvordan opfølgning skal ske.
Bemyndigelsen giver mulighed for at foretage justeringer af
indholdet i integrationskontrakten ud fra de indhentede erfaringer –
herunder
blandt andet hvordan opfølgning skal ske – med henblik på at sikre den
bedst
mulige integration.
Til nr. 3
Det foreslås, at unge, der er omfattet af § 21 b, og
som uden rimelig grund ophører med en uddannelse, umiddelbart efter ophør med
uddannelsen skal bistås med at finde et job eller have et tilbud efter
kapitel
10-12. Der henvises i øvrigt omtalen af »uden rimelig grund« i bemærkningerne
til § 1, nr. 1.
Herved sikres, at den unge ikke forbliver i passiv
forsørgelse efter ophør af uddannelsen.
Unge, der er i tilbud efter kapitel 10-12, er fortsat
omfattet af uddannelsespligten efter § 21 b. Kommunen har således pligt
til at søge at få den unge i gang med en uddannelse på almindelige vilkår.
Til nr. 4
Det foreslås, at kontanthjælpsmodtagere og
starthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, og som har problemer ud over
ledighed, skal have ret og pligt til at modtage mere end ét tilbud om
aktivering. Når en person har afsluttet første tilbud, skal personen således
have ret og pligt til at begynde på et nyt tilbud, hver gang den pågældende
har
modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 12
måneder.
Der henvises i øvrigt til punkt 4 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om rammer for indsatsen i forhold til personer, som har
særligt svært ved at blive integreret på arbejdsmarkedet. Det gælder også
indvandrere
og efterkommere af indvandrere, der har svært ved at finde fodfæste på
arbejdsmarkedet og som derfor har behov for en særlig indsats.
Den foreslåede bemyndigelse tager sigte på at fastlægge
indsatsen for en bredere målgruppe end den, der er omfattet af § 96 b.
Bemyndigelsen forventes også anvendt, hvis erfaringerne fra udviklingen af
målrettede jobforløb i den to-årige indsatsperiode i »Ny chance for alle«
viser, at der er behov for yderligere regelfastsættelse.
Målgruppen foreslås at være personer, der modtager kontant-
eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
arbejdsløshedsdagpenge
eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Formålet er at sikre en særlig opmærksomhed og særlige
rammer for personer, der har betydelige vanskeligheder med at opnå en varig
tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvor en forstærket indsats er relevant.
Indsatsen
vil blandt andet være rettet mod udlændinge, som i dag har fået meddelt
tidsubegrænset opholdstilladelse, og som derfor ikke er omfattet af
forslagets
§ 1, nr. 2, om integrationskontrakt.
I forbindelse med den landsdækkende indsats »Ny chance for
alle« afprøves særligt målrettede jobforløb, der udvikles i samarbejde med
arbejdsmarkedets parter og KL. Jobforløbene er rettet mod særlige grupper af
kontant- og starthjælpsmodtagere, herunder personer med ringe danskkundskaber
eller personer med meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet.
Når der efter ministerens bemyndigelse fastsættes regler
for »Ny chance for alle« initiativet, vil der samtidig blive fastsat
retningslinier i forhold til kontant- og starthjælpsmodtagere, modtagere af
aktiveringsydelse samt modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, der ikke er
blevet
integreret på arbejdsmarkedet.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 1, nr. 6, og de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Aftalen »En ny chance til alle« indebærer, at der
iværksættes en landsdækkende toårig indsats »Ny chance for alle«, hvor
personer
på kontanthjælp eller starthjælp i perioden 1. juli 2006 til den 30. juni
2008
skal have deres sag gennemgået af kommunen, hvis de har modtaget offentlig
forsørgelse i et år og ikke har modtaget et aktiv tilbud efter kapitel 10-12
i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder som led i revalidering.
Initiativet omfatter såvel personer, der ved periodens start opfylder
kriterierne som personer, der i løbet af den toårige periode opfylder
kriteriet.
Formålet er at sikre en grundig oprydning, hvor alle sager
tages op og gennemgås med henblik på en målrettet indsats. Hensigten er at
sikre, at alle kontant- og starthjælpsmodtagere, der har stået uden for
arbejdsmarkedet
i længere tid, kommer i beskæftigelse, og at kommunerne og staten aktivt gør
en
indsats for at forbedre integrationen på arbejdsmarkedet. Ingen må opgives
eller overlades til passiv forsørgelse.
I forbindelse med gennemgang af sagen skal personen have
udarbejdet eller revideret en jobplan, der beskriver beskæftigelsesmålet og
fastsætter den indsats, der skal til for at få personen i job. Herefter skal
personen bistås med at finde beskæftigelse eller have et aktivt og jobrettet
tilbud af kommunen. Andre aktører og virksomheder kan inddrages, hvor de har
særlige kompetencer til at få personer i job.
Det foreslås, at der i § 96 b, stk. 2, indsættes
en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter beskæftigelsesministeren bemyndiges
til
at fastsætte regler om rammer for indsatsen. Bemyndigelsen vil blive anvendt
til at fastlægge afgrænsning af målgruppen – fx den tekniske beregning
af
varigheden af den forudgående offentlige forsørgelse og hvilke ydelser der
indgår –, den administrative tilrettelæggelse, herunder regnskab og
revision,
anvendelse af IT samt pligt for kommunalbestyrelsen til årligt at drøfte
resultaterne af indsatsen mv. Bemyndigelsen foreslås også anvendt til at
fastsætte det økonomiske tilskud til supplerende dækning af kommunale
udgifter
i forbindelse med indsatsen, herunder udgifter i forbindelse med
sagsbehandlingen. Tilskuddet til kommunerne ændrer ikke ved de eksisterende
refusionsbestemmelser. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de
økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige vedrørende »Ny
chance
for alle«. Den enkelte kommune vurderer og afgør, hvilken indsats der skal
sættes ind med for den enkelte. Det er et led i »Ny chance for alle«, at der
i
samarbejde med arbejdsmarkedets parter skal udvikles målrettede jobforløb.
Der
vil blive givet vejledende retningslinier om brug af disse.
Der vil af den samlede pulje til »Ny chance for alle« blive
afsat midler til resultatløn for sagsbehandlerne i kommunerne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagets § 1,
nr. 4, om gentagen aktivering af kontant- og starthjælpsmodtagere, der er
fyldt
30 år, og som har problemer ud over ledighed.
»Ny chance for alle« ændrer ikke ved de almindelige regler
om kommunernes pligt til at give tilbud efter kapitel 17 efter denne lov.
Til nr. 7 og 8
Med forslagene ændres den nuværende refusionssats for
kommunernes udgifter, når de udbetaler tilskud i forbindelse med ansættelse i
løntilskud for start- og kontanthjælpsmodtagere, herunder til nyuddannede
personer
med handicap, dvs. personer omfattet af § 2, nr. 8.
Der henvises i øvrigt til punkt 8 i de almindelige
bemærkninger samt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 19.
Til § 2
Til nr. 1
Gældende regler
Efter gældende regler er der ikke noget generelt krav om,
at der skal udarbejdes en plan for sygeopfølgning, og at kommunen skal
orienteres om sygdom hos en kontant- eller starthjælpsmodtager.
I flere kommuner har man dog overordnede retningslinier
for, hvordan man behandler sygefravær hos personer, der modtager kontant-
eller
starthjælp, fx i form af hvornår der skal holdes sygeopfølgningssamtaler,
indhentes lægeerklæring og statusrapport og indledes samarbejde med lægen om
tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Kommunerne kan fx for personer, der er syge/har mere varige
lidelser, lade det indgå i et tilbud at afhjælpe lidelsen eller et evt.
misbrug. Særligt i forhold til personer med andre problemer end ledighed kan
det være relevant at give tilbud, der skal afhjælpe de barrierer, der måtte
være for at komme nærmere arbejdsmarkedet. Kommunen skal dog altid se på, om
der er behov for hjælp i øvrigt og vejlede om tilbud - herunder
behandlingstilbud.
Der henvises til SM O-92-94 om antabusbehandling.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ad 7.
Styrket opfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere, der melder sig
syge.
Sygemelding mv.
Der er en pligt til sygemelding til arbejdsformidlingen og
kommunen efter § 52 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis
sygdommen bevirker, at en person, der modtager hjælp alene på grund af
ledighed,
ikke står til rådighed for formidlet arbejde. I lov om aktiv socialpolitik §
13, stk. 2, nr. 4, er der pligt til sygemelding til arbejdsformidling,
kommuner
og arbejdsgiver i tilfælde af sygdom, hvor den ledige er givet et tilbud
efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal møde til jobsamtale hos en
arbejdsgiver. I bekendtgørelse om rådighed for personer, der ansøger om eller
modtager kontant- eller starthjælp alene på grund af ledighed, er der
skærpede
krav til rådighedsvurdering, når en person 2 gange har meldt sig syg i
forbindelse med kontaktforløb, formidling af arbejde eller tilbud efter lov
om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Krav om sagens oplysning og medvirken fra
modtageren af hjælp
Kommunen har efter retssikkerhedslovens § 10 ansvaret for,
at sager om tildeling af kontanthjælp bliver oplyst i tilstrækkeligt omfang.
Kommunen kan i den forbindelse efter retssikkerhedslovens § 11 anmode
personer,
der søger om hjælp, om at give de oplysninger, der er nødvendige for at
afgøre
hvilken hjælp, de er berettiget til. Kommunen har mulighed for med samtykke
fra
den, der søger om hjælp, at forlange, at fx læger, sygehus mv. giver de
oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen.
Personer,
der modtager hjælp, har endvidere pligt til at oplyse om ændringer, der kan
have betydning for hjælpen.
Kommunen kan stille krav om lægeattest som dokumentation
for sygdommen og kan anvende egen lægekonsulent til vurderingen af sygdommen.
Dette følger af de almindelige regler om medvirken til oplysning af sagen.
Kommunen kan også forlange at få oplysninger, som er nødvendige for at
vurdere,
om kontanthjælpsmodtageren er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. I SM A-18-99
fandt Ankestyrelsen, at kommunen ikke var berettiget til at standse
udbetalingen af kontanthjælp til ansøger, der var sygemeldt og derfor ikke
havde pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og dermed heller
ikke
pligt til at deltage i aktivering. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på de
foreliggende
lægeerklæringer fra egen læge, hvorefter ansøger var fuldt sygemeldt.
Ankestyrelsen
fandt imidlertid, at kommunen gennem indhentelse af yderligere lægelige
oplysninger, eventuelt gennem speciallægeundersøgelse, efter en konkret
vurdering ikke ville have været afskåret fra at tilsidesætte egen læges
vurdering af ansøgers helbredstilstand og dermed hans rådighedsfritagelse.
Kontanthjælpsmodtageren skal give samtykke til indhentelse
af oplysningerne. Manglende samtykke skal respekteres, men ønsker modtageren
af
hjælp ikke at medvirke, må kommunen træffe afgørelse på det foreliggende
grundlag.
Kommunen skal give borgeren skriftlig besked om kommunens
adgang til at indhente oplysninger og de konsekvenser, det medfører, hvis
borgeren ikke medvirker til at skaffe oplysningerne.
Kommunen skal i forlængelse heraf give borgeren besked om,
at manglende oplysning kan betyde, at hjælpen ophører. Der henvises i øvrigt
til de almindelige bemærkninger ad.7. Styrket opfølgning over for kontant- og
starthjælpsmodtagere, der melder sig syge.
Behandling kan være en betingelse for hjælp. Behandling
skal dog efter al erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring
af
helbredstilstanden og/eller arbejdsevnen og må aldrig indeholde risiko for
borgerens liv eller førlighed. Det er kommunen, der på baggrund af de
indhentede oplysninger i sagen, herunder de lægelige oplysninger, træffer
afgørelse om i hvilket omfang krav om behandling kan være en betingelse for
fortsat hjælp. Krav om behandling kan alene stilles, hvis det medvirker til
at
bringe den pågældende tættere på arbejdsmarkedet. I SM 0-46-92 anføres
følgende
om kravet om udnyttelse af behandlingsmuligheder: ”Det er almindeligt
antaget,
at mindre ufarlige kurative indgreb, der er lægeligt anbefalet, vil ansøgeren
ikke være berettiget til at modsætte sig. Der er derimod ikke pligt til at
underkaste sig undersøgelse eller behandling, der kan medføre fare for liv
eller førlighed.”
Forslaget
Det foreslås, at alle kommuner fremover får en pligt til at
vurdere, om der er behov for at udarbejde en sygeopfølgningsplan. Samtidig
fastsættes, hvornår denne pligt indtræder, nemlig umiddelbart efter at
kommunen
er blevet bekendt med sygdommen. En kommune kan blive bekendt med, at
personen
er syg, når personen på grund af sygdom er forhindret i at møde til en
samtale
med kommunen, arbejdsformidlingen, arbejdsgiver eller aktiveringssted,
hvortil
pågældende er indkaldt, eller et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Kommunen skal løbende vurdere, om der er behov for en plan, og kommunen skal
mindst hver gang, der gennemføres en samtale som led i det individuelle
kontaktforløb, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
foretage
en vurdering af behovet. Der kan fx være behov for fornyet vurdering, hvis
kommunen bliver bekendt med, at der er sket ændringer i sygdomsforløbet, fx
fordi personen har afsluttet en sygebehandling eller er udskrevet fra
sygehus,
eller der på anden måde er sket forandringer i den sygemeldtes situation.
Kommunens vurdering af, om planen bør udfærdiges, kan bygge
på oplysningerne fra den sygemeldtes læge, behandlingssted, aktiveringssted
eller et evt. revalideringssted, hvis personen har deltaget i
forrevalidering,
og personens hidtidige sygdomsmønster. Vurderingen af, hvilke oplysninger,
der
skal indhentes, kan bl.a. foretages på baggrund af sygdommens karakter og
sygeperiodens længde.
Er der tale om en enkeltstående sygemelding, vil der i
første omgang typisk ikke være behov for en plan. Har personen derimod
hyppigt
gentagne sygemeldinger bag sig, vil der typisk være behov for en plan.
Planen bør sikre en overordnet koordination og indsats for
at fremme personens tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Planen bør i lighed med, hvad der gælder for sygemeldte
dagpengemodtagere, indeholde mål for opfølgning på såvel kort som lang sigt i
langvarige sager, oplysning om sygemeldtes egen indsats, behandlingsindsats
og
fx aktiveringsstedets indsats. Planen skal have fokus på arbejdsmarkedet.
Planen bør tage stilling til, om delvis raskmelding kan være en mulighed. Der
bør i planen sættes fokus på, hvilken funktionsevne personen har på trods af
sygdommen. En lægeerklæring kan medvirke til at underbygge mulighederne for,
at
personen på ny kommer i hel eller delvis aktivering ved tillige målrettet at
vurdere personens funktionsevne. Den lægeerklæring, der anvendes ved
opfølgning
i sygedagpengesager, kan også anvendes i sager om sygeopfølgning for kontant-
og starthjælpsmodtagere.
Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning af 24. september 2005 om visitation og
opfølgning mv. i sygedagpengesager indeholder nærmere vejledning om
lægeerklæring til kommunen, jf. pkt. 6.2., i sager om sygedagpenge.
Personer, der er ansat med løntilskud, vil normalt være omfattet af
bestemmelserne om sygeopfølgning i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Når dette er tilfældet, vil der ikke være pligt til at udarbejde en plan
efter lov om aktiv socialpolitik.
Kommunen skal inddrage den sygemeldte og bør også inddrage andre relevante
aktører, som fx læge, evt. aktiveringssted og faglig organisation, i
forbindelse med udarbejdelse af selve planen.
De foranstaltninger, der kan indgå i planen, er alene de foranstaltninger,
der allerede er mulighed for at iværksætte efter den gældende lovgivning. Der
henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ad 7. Styrket opfølgning
over for kontant- og starthjælpsmodtagere, der melder sig syge.
Det forudsættes i overensstemmelse med udtalelsen i SM 0-46-92, at der med
hensyn til indgreb alene vil blive stillet krav om, at en person skal
undergive sig mindre ufarlige kurative indgreb, der er lægeligt
anbefalet.
Opfølgning på, om en person følger planen efter forslagets
§ 12 b, stk. 1, skal ske som led i kontaktforløbet. Kommunen kan dog tillige
løbende følge med i om planen følges. Det bemærkes herved, at hvis personen
udebliver uden rimelig grund fra foranstaltninger som led i sygeopfølgningen,
skal der normalt foretages en nedsættelse af hjælpen, og i denne forbindelse
kan det være hensigtsmæssigt også at se på planen, og om der er behov for en
revision heraf.
Det kan også være aktuelt at vurdere rådigheden i øvrigt og
herunder vurdere, om der skal iværksættes andre sanktioner.
Kommunen kan indhente oplysninger om sygdom mv. efter § 11
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som led i
sagsbehandlingen, jf. ovenfor om gældende regler.
Personer, som er sygemeldte på grund af livstruende
lidelser, der skønnes uhelbredelige, fx alvorlig kræftsygdomme, er ikke
omfattet af forslaget. Begrundelsen herfor er, at den foreslåede særlige
sygeopfølgning efter sit formål ikke sigter mod denne gruppe af sygemeldte.
En
intensiveret sygeopfølgning ville derimod kunne bidrage til at tilføje den
syge
og de pårørendes situation en yderligere belastning. Kommunen vil i denne
situation kunne overveje at foretage dispositioner efter anden lovgivning (fx
førtidspension eller ydelser efter lov om social service).
Til nr. 2, 3 og 4
Gældende regler om sygemelding mv.
Der er efter gældende regler ikke et generelt krav om, at
kontant- og starthjælpsmodtagere skal melde sygdom til kommunen.
Det fremgår af lovens § 13, stk. 2, at kommunen har pligt
til at vurdere, om en person, der ansøger om eller får hjælp, opfylder
betingelserne for hjælpen, herunder om personen aktivt søger at udnytte sine
arbejdsmuligheder og tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Sygdom kan være en gyldig årsag til ikke at udnytte
sine
arbejdsmuligheder eller til ikke at møde til fx en formidlings- eller
kontaktsamtale
på arbejdsformidlingen eller i kommunen.
Det følger af bekendtgørelsen om rådighed for personer, der
søger om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, jf.
bekendtgørelsens
§ 12, at der er en pligt til at melde sygdom til kommunen, AF og
arbejdsgiver,
hvis personen skal møde til jobsamtale, eller der er givet et tilbud efter
lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger af retssikkerhedslovens § 11, at kommunen kan
anmode personer, der søger om eller modtager hjælp, om at medvirke til
oplysning af sagen.
Forslaget
Som konsekvens af kravet om sygeopfølgningsplan foreslås
der en pligt for kommunen til at vurdere rådigheden, hvis modtageren af hjælp
undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen ved
1)
indkaldelse til
sygeopfølgningssamtale og foranstaltninger som led i sygeopfølgning, og
2)
ved afvisning af
eller udeblivelse fra deltagelse i foranstaltninger som led i en
sygeopfølgning.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ad 7.
Styrket opfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere, der melder sig
syge.
Til nr. 5
I dag kan en kommune normalt ikke forpligte en person under
30 år til at tage en uddannelse. En ung kontant- eller starthjælpsmodtager
kan
efter de gældende regler ikke modtage et tilbud om vejledning og
opkvalificering
til en uddannelse, medmindre personen har opbrugt retten til SU eller har
forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.
Efter lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at
kommunen skal kunne pålægge kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år at
tage en relevant uddannelse.
Som en konsekvens heraf foreslås en tilføjelse i § 13,
stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter unge under 25 år også
skal
udnytte deres arbejdsmuligheder mv. ved at medvirke til de aktiviteter, der
er
nævnt i forslagets § 1, nr. 1.
Kontant- og starthjælpsmodtagere, der har problemer ud over
ledighed, og/eller forsørger eget barn i hjemmet, vil ikke være omfattet af
forslaget.
Kravet om, at den unge skal medvirke til aktiviteter efter
den foreslåede ordning, betyder, at den unge skal komme med forslag til en
uddannelse, søge ind på en uddannelse og påbegynde og gennemføre uddannelsen
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 21 b. Der henvises
til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
Efter de gældende regler gælder pligten til at stå til
rådighed som udgangspunkt også for en evt. ægtefælle. Hvis en ung under 25 år
ikke stiller sig til rådighed for aktiviteter efter § 21 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslagets § 1, nr. 1, kan det derfor
medføre, at en evt. ægtefælle - uanset om denne ægtefælle selv står til
rådighed - ikke opfylder betingelserne for at modtage hjælp efter § 11 i
lov om aktiv socialpolitik.
Kommunen skal - ud over de rådighedsvurderinger, der skal
foretages efter § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik - også
foretage en rådighedsvurdering, hvis der er tvivl om rådigheden. Der vil
altid
være tvivl om rådigheden, hvis en person ikke medvirker til en
beskæftigelsesfremmende foranstaltning.
Forslaget ændrer ikke ved de gældende regler om rådighed.
Således skal den unge stå til rådighed i venteperioden, indtil den unge kan
påbegynde uddannelsen.
Til nr. 6
Efter de gældende regler er der for personer, der modtager
hjælp alene på grund af ledighed, en række undtagelser fra pligten til at stå
til rådighed. Det foreslås, at disse undtagelser også skal gælde for pligten
til at medvirke til de aktiviteter, der kan pålægges efter § 21 b i lov
om
en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslagets § 1, nr. 1.
Det skal særligt i forhold til § 13, stk. 4, nr.
1, om rimeligheden af et tilbud fremhæves, at det er en forudsætning, at den
uddannelse, som kommunen forpligter den unge til at komme med forslag til, at
søge optagelse på og at påbegynde, er en rimelig og relevant uddannelse for
den
unge.
Til nr. 7
Med bestemmelsen indføres der en ny regel, hvorefter en
ægtefælle i et ægtepar, der er berettiget til hjælp efter aktivlovens
§ 11,
og som modtager hjælp på de høje satser, betragtes som reelt hjemmegående,
når
parret har modtaget hjælp i sammenlagt to år eller mere, og den pågældende
ægtefælle ikke har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden
for de seneste 24 kalendermåneder. Den pågældende anses således ikke længere
for at udnytte sine arbejdsmuligheder/være til rådighed. Kontanthjælpen til
den
pågældende falder bort, og der beregnes alene hjælp til den anden ægtefælle.
Det nuværende tillæg til den anden ægtefælles hjælp foreslås afskaffet.
Hovedreglen om, at det er en betingelse for, at et ægtepar
kan få hjælp, at begge udnytter deres arbejdsmuligheder, vil fortsat være
gældende. Det vil bl.a. sige, at hvis en ægtefælle uden rimelig grund afviser
et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller
anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, ophører hjælpen til begge
ægtefæller, så længe muligheden for at benytte tilbuddet består, jf.
aktivlovens § 41.
Parret har modtaget hjælp i sammenlagt to år eller
derover (forslaget til § 13, stk. 8, nr. 1, og stk. 10)
Det foreslås, at perioden med hjælp i sammenlagt to år
eller derover regnes fra den 1. i den kalendermåned, hvor ægteparret første
gang har fået hjælp efter aktivlovens § 11, herunder har fået udbetalt
supplerende hjælp. Perioder med hjælp, før ægteparret blev gift, tæller ikke
med. Perioden med hjælp i sammenlagt to år afbrydes, hvis ingen af
ægtefællerne
har modtaget hjælp efter § 11 i en sammenhængende periode på to år.
Ved opgørelsen medregnes perioder, hvor en eller begge
ægtefæller har modtaget starthjælp eller kontanthjælp på de lave satser,
éngangshjælp efter lovens § 25 a, perioder hvor ægtefællerne har været i
løntilskudsjob samt perioder, hvor hjælpen har været nedsat eller bortfaldet
efter sanktionsreglerne i §§ 38 a – 41. Perioder med supplerende
kontanthjælp medregnes. Ved opgørelsen medregnes endvidere perioder, hvor der
kun er beregnet hjælp til den ene ægtefælle, fordi den anden ægtefælle har
været under uddannelse eller har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse
eller
tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social service.
Kun par, der på opgørelsestidspunktet modtager
kontanthjælp, herunder supplerende kontanthjælp, beregnet på grundlag af
satserne i § 25, stk. 1, nr. 1-2, stk. 2 eller stk. 3 (de
høje satser), omfattes af den nye regel.
Reglen vil efter forslaget også gælde ægtepar, hvor den ene
ægtefælle på opgørelsestidspunktet er i et løntilskudsjob efter kapitel 12 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for
de seneste 24 kalendermåneder (forslaget til § 13, stk. 8, nr. 2,
og
stk. 11)
Kravet om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for
de seneste 24 kalendermåneder opgøres individuelt for hver ægtefælle.
De 300 timers arbejde kan stykkes sammen af flere
beskæftigelsesperioder.
Der skal være tale om sædvanligt, lønnet arbejde, dvs.
opgørelsen skal baseres på opgjorte løntimer i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster
eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. de regler
der anvendes indenfor arbejdsløshedsforsikringens område.
Hvis der er tale om arbejde uden fastsat arbejdstid,
foreslås det, at der sker en teknisk beregning af det antal timer, som en
ægtefælle anses for at have arbejdet, ved brug af en omregningssats, dvs. den
erhvervede indtægt divideres med omregningssatsen og herved fremkommer et
timetal. Satsen foreslås fastsat til 95 kr. svarende til den timeløn, som en
person uden særlige kvalifikationer eller forudsætninger i øvrigt, typisk vil
kunne opnå i jobs, der ikke kræver særlige kvalifikationer eller
forudsætninger
i øvrigt. Satsen foreslås reguleret en gang årligt med
satsreguleringsprocenten, jf. forslaget til § 13, stk. 13.
Selvstændig virksomhed kan medregnes i de 300 timer, hvis
virksomheden har haft sigte på at opnå selvforsørgelse, dvs. den må ikke have
haft karakter af bibeskæftigelse. I forlængelse heraf foreslås det, at
selvstændig
virksomhed kun kan medregnes, hvis ægtefællen dokumenterer, at den
selvstændige
virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20
timer pr. uge. Endvidere må der ikke være udbetalt hjælp efter § 11 til
den pågældende ægtefælle, mens den selvstændige virksomhed er drevet. Den
selvstændige virksomhed medregnes med det faktisk dokumenterede timetal, jf.
forslaget til § 13, stk. 14.
Ved vurderingen af virksomhedens omfang anvendes samme
dokumentationskrav som inden for arbejdsløshedsforsikringens område, når det
vurderes om selvstændig virksomhed kan medregnes til opfyldelse af
beskæftigelseskravet, dvs. der skal foretages en konkret vurdering af
personens
arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider,
kundegrundlag, priser m.v.
Endvidere
skal overskud/underskud være oplyst til skattevæsenet, og der skal være
anmeldt
lovpligtige momsangivelser.
Perioder, hvor en ægtefælle ikke har kunnet arbejde på
grund af dokumenteret sygdom, og hvor den pågældende således ikke har haft
reel
mulighed for at udnytte sine arbejdsmuligheder, forlænger den periode på 24
sammenhængende kalendermåneder, inden for hvilken en ægtefælle skal
dokumentere
300 timers ordinært og ustøttet arbejde. Kommunen vil – ligesom i andre
sager,
der vedrører en persons rådighed - til brug for vurderingen af sygdoms
betydning for muligheden for at udnytte arbejdsmulighederne kunne indhente
yderligere lægelige oplysninger, fx gennem speciallægeundersøgelse, der evt.
vil kunne tilsidesætte egen læges vurdering.
Endvidere foreslås det, at perioder, hvor en ægtefælle har
haft ret til fravær under graviditet, barsel og adoption, perioder med
børnepasningsorlov efter lov om børnepasningsorlov, perioder med støtte efter
serviceloven til pasning af handicappet barn m.v., samt værnepligtsperioder
forlænger de 24 måneder.
Det foreslås videre, at perioder, hvor en ægtefælles
arbejdsevne har været så begrænset, at den pågældende ikke har kunnet opnå
beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, forlænger perioden. Der
forudsættes her anvendt samme afgrænsning som ved undtagelsesbestemmelsen i
forslaget til § 13, stk. 9, om den personkreds, der ikke vil blive
omfattet af den nye regel, jf. nedenfor.
Endelig foreslås det, at de 24 kalendermåneder forlænges
med perioder, hvor den pågældende har været under ordinær uddannelse eller
har
modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at
vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder.
Personkreds, der ikke vil blive omfattet af den nye
regel (forslaget til § 13, stk. 9)
Personer, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de ikke kan
opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er efter forslaget ikke
omfattet af kravet om 300 timers arbejde, jf. forslaget til § 13,
stk. 9.
Kommunerne skal løbende vurdere en ledig
kontanthjælpsmodtagers beskæftigelsespotentiale, dvs. hvor tæt på
arbejdsmarkedet den pågældende er, jf. reglerne om visitation og det
individuelle kontaktforløb (Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1101
af
16. november 2004 og tilhørende vejledning).
Ved den lediges beskæftigelsespotentiale forstås personens
ressourcer og kompetencer i forhold til behovene på det ordinære
arbejdsmarked.
Der er tale om en helhedsvurdering på baggrund af fem opmærksomhedspunkter:
·
Eget arbejdsmarkedsperspektiv.
·
Faglige og praktiske kompetencer.
·
Personlige kompetencer.
·
Økonomi og netværk.
·
Helbred, herunder misbrug.
På baggrund af vurderingen placeres den ledige i en af
følgende fem matchkategorier: 1) Umiddelbar match, 2) Høj grad af match, 3)
Delvis match, 4) Lav grad af match og 5) Ingen match.
Det er forudsat, at den nye regel om bortfald af
kontanthjælpen ikke skal gælde for ægtefæller, der ved kommunens
helhedsvurdering af beskæftigelsespotentialet placeres i matchkategori 5).
Der
er her tale om personer, der har så omfattende begrænsninger i kompetencer og
ressourcer, at de pågældende aktuelt ikke har nogen arbejdsevne, der kan
anvendes i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked.
Endvidere er det forudsat, at følgende personer ikke
omfattes:
·
Personer, der har så omfattende
begrænsninger i arbejdsevnen, at kommunen har påbegyndt en vurdering af de
pågældendes arbejdsevne med henblik på visitation til revalidering, fleksjob
eller evt. førtidspension (arbejdsevnemetodens område)
·
Personer, der modtager
kontanthjælp under forrevalidering, og
·
Personer, der er visiteret til
fleksjob, og som modtager kontanthjælp i venteperioden, indtil kommunen har
skaffet dem et fleksjob.
Til nr. 8
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om kommunens pligt til at sende
varslingsbrev,
vejlede om jobsøgning m.v. til ægtepar, der kan blive omfattet af den nye
regel
om bortfald af hjælpen.
I disse regler vil det blive fastsat, at kommunen - i god
tid før et ægtepar kan blive omfattet af den nye regel om bortfald af hjælpen
-
skal udsende et varslingsbrev til ægteparret. Brevet skal følges op på den
efterfølgende
kontaktsamtale/opfølgningssamtale i kommunen. Kommunen skal både i
varslingsbrevet
og ved samtalen orientere ægteparret om mulighederne for at søge ordinært
arbejde, herunder de job, der ikke kræver særlige kvalifikationer eller
forudsætninger i øvrigt, der findes på Jobnet.dk (de såkaldte Hotjob), og
kommunen skal yde praktisk vejledning med arbejdssøgningen. Kommunen skal
endvidere orientere om de ydelsesmæssige konsekvenser for en ægtefælle, der
ikke inden for de seneste 24 kalendermåneder har haft mindst 300 timers
ordinært
og ustøttet arbejde.
Til nr. 9
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at det
hidtidige ægtefælletillæg bortfalder.
Til nr. 10
Beregning af hjælpen
til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 300 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder
Hvis en ægtefælle ikke opfylder kravet om 300 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, anses
den
pågældende for reelt hjemmegående. Hjælpen til den pågældende falder bort, og
der beregnes alene hjælp til den anden ægtefælle.
Den nuværende regel om tillæg til den anden ægtefælles
hjælp foreslås ophævet. Det betyder, at ægtepar, der måtte vælge den
frivillige
model i lovens § 13, stk. 7, der videreføres, ikke kan modtage
tillæg
i fremtiden. Der foreslås dog en overgangsordning for ægtepar, der modtager
tillæg ved lovens ikrafttræden, jf. bemærkningerne til § 3.
Hvis ingen af ægtefællerne opfylder betingelsen om 300
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder,
udbetales der fortsat hjælp til én ægtefælle. Kommunen skal vurdere, hvilken
af
ægtefællerne der er tættest på arbejdsmarkedet, og som fortsat skal have
udbetalt hjælp. Den ægtefælle, der får udbetalt hjælp, skal opfylde de
almindelige rådighedsbetingelser.
Hjælpen til den ægtefælle, der modtager kontanthjælp, er
undergivet de almindelige regler om fradrag for ansøgerens og ægtefællens
indtægter og afhænger af egen og ægtefælles formue.
Generhvervelse af retten til hjælp
Den ægtefælle, hvis kontanthjælp er faldet bort, kan efter
forslaget igen få ret til kontanthjælp, når den pågældende har haft mindst
300
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder.
De
300 timers arbejde skal alle ligge efter det tidspunkt, hvor kontanthjælpen
faldt bort. Så snart ægtefællen igen modtager kontanthjælp, er den pågældende
undergivet de almindelige rådigheds- og sanktionsregler.
I de tilfælde, hvor der – uanset at ingen af ægtefællerne
opfylder kravet om de 300 timers arbejde – udbetales hjælp til en
ægtefælle, og
en af ægtefællerne efterfølgende har haft 300 timers ordinært og ustøttet
arbejde,
beregnes der fortsat kun hjælp til en ægtefælle, nemlig den ægtefælle der nu
opfylder kravet om 300 timers arbejde.
Det foreslås endvidere, at den frivillige ordning fremover
kun kan bringes til ophør, når den hjemmegående ægtefælle har haft mindst 300
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder,
og
alle 300 timer ligger efter det tidspunkt, hvor hjælpen til den pågældende
ophørte.
Til nr. 11
Det foreslås, at der ved beregningen af hjælpen til et ægtepar,
der har fået nedsat hjælpen efter forslaget til § 13, stk. 7 eller
8,
ses bort fra 30,94 kr. pr. udført arbejdstime, når parret har indtægter fra
ustøttet beskæftigelse, mens hjælpen er nedsat. Er der ikke en fastsat
arbejdstid, foreslås anvendt samme omregningssats, som anvendes ved
opgørelsen
af de 300 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. forslaget til § 13,
stk. 13.
Til nr. 12 - 15
Det foreslås, at de gældende bestemmelser i lovens § 38
a om kommunens pligt til at trække 1/3 i hjælpen til de, der alene har
ledighed
som problem, udvides med en pligt til også at trække 1/3 i hjælpen, hvis
personen
uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i
tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller
foranstaltninger
som led i sygeopfølgning, eller uden rimelig grund afviser eller udebliver
fra foranstaltninger
som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 6 (forslagets
§ 2,
nr. 4).
Tilsvarende foreslås, at personer, der modtager hjælp, og
som har problemer ud over ledighed, kan trækkes med 1/3 i hjælpen i
tilsvarende
situationer. Når kommunen skal bedømme, om der foreligger en rimelig grund,
skal kommunen særligt i forhold til personer, der har problemer ud over
ledighed,
være opmærksom på, om problemerne i det konkrete tilfælde bevirker, at der
foreligger en rimelig grund til fx udeblivelsen fra et tilbud, jf. den
gældende
lovs § 13, stk. 5.
De gældende regler i lovens § 38 a om 1/3 sanktion
omfatter personer, der modtager kontanthjælp efter reglerne for personer over
25 år. De gældende regler i lovens § 38 a om 1/3 sanktion omfatter
således
ikke starthjælpsmodtagere, starthjælpsmodtagere/modtagere af
introduktionsydelse gift eller samlevende med personer, der modtager
kontanthjælp, og personer, der modtager hjælp efter reglerne for unge under
25
år, der ikke forsørger eget barn i hjemmet. Her gælder imidlertid de øvrige
regler om sanktioner i §§ 39 og 41 om nedsættelse og bortfald af
hjælpen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ad. 7 om styrket sygeopfølgning
over for kontant- og starthjælpemodtagere, der melder sig syge.
Det foreslås, at de nye sanktionsregler for personer med
problemer ud over ledighed i øvrigt omfatter samme persongrupper som i
§ 38
a.
Til nr. 16 og 17
Det er tale om tekniske ændringer som følge af de
yderligere sanktioner efter forslagets § 2, nr. 15.
Til nr. 18
Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik kan
kommunen træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp. I
§§ 93
og 94 er der angivet en udtømmende opregning af de tilfælde, hvor kommunen
kan
vælge at træffe afgørelse om, at hjælpen skal betales tilbage. Kommunen
beslutter i det enkelte tilfælde, om der er grundlag for at stille krav om
tilbagebetaling. Kommunen kan dog alene kræve tilbagebetaling, hvis
betingelserne i §§ 93 og 94 er opfyldt.
Efter den gældende § 93, stk. 1, nr. 3, kan
kommunen træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælpen, hvis modtageren
ubegrundet har opsagt et arbejde, eller ubegrundet er ophørt med tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende
foranstaltning.
Således kan der allerede efter de gældende regler ydes
kontanthjælp og starthjælp med tilbagebetalingspligt, såfremt betingelserne
er
opfyldt.
Det foreslås, at kommunen også kan træffe afgørelse om
tilbagebetaling, hvis en ansøger får et forsørgelsesbehov efter at være
ophørt
med en pålagt uddannelse uden rimelig grund.
Den foreslåede ændring i § 2, nr.18, betyder, at
kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om personen er ophørt i
uddannelsen uden rimelig grund. En rimelig grund kan udspringe af de
uddannelsesmæssige forhold såvel som af personens egne forhold. Det fremgår
af
lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 4, i hvilke situationer den
unge kan have en rimelig grund til at ophøre med sin uddannelse. Det kan fx
være situationer, hvor den beskæftigelsesfremmende aktivitet efter § 21
b
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke er rimelig, hvor der foreligger
sygdom, barsel, eller hvor afstanden til uddannelsesstedet udgør en urimelig
belastning. Bestemmelsen er udtømmende.
Ordningen indebærer, at muligheden for at gøre hjælpen
tilbagebetalingspligtig også gælder, når den unge ophører med uddannelsen
efter, at den pågældende er fyldt 25 år, når blot uddannelsen er pålagt, mens
den
unge er under 25 år.
Det er kommunens ansvar at fremskaffe tilstrækkelige
oplysninger til at kunne træffe afgørelse om tilbagebetaling. Det fremgår af
§ 11
a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område,
at kommunen efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp,
kan forlange, at uddannelsesinstitutioner giver oplysninger om den
pågældende,
der er nødvendige for at behandle sagen.
Der kan ikke på forhånd fastsættes en tidsmæssig
begrænsning af tilbagebetalingskravet, når der bliver udbetalt hjælp efter
lov
om aktiv socialpolitik, efter at den unge er ophørt med uddannelsen uden
rimelig grund. Fra det tidspunkt, hvor den unge efter en konkret vurdering
har
foretaget reelle bestræbelser på igen at medvirke til sin pligt til at stå
til
rådighed, udbetales hjælpen på ny uden krav om tilbagebetaling.
Til nr. 19
Med forslaget ændres den nuværende refusionssats for
kommunernes udgifter efter aktivlovens kapitel 4 (kontant- og starthjælp mv.)
fra de nugældende 50 pct. til 65 pct. i aktive perioder og 35 pct. i passive
perioder. Aktive perioder er de perioder, hvor modtageren af hjælpen deltager
i
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 (vejledning og
opkvalificering) og kapitel 11 (virksomhedspraktik), samt perioder, hvor
personen modtager kontant- eller starthjælp under et forrevalideringsforløb
efter aktivlovens kapitel 6.
Samtidig præciseres det, at refusionsbestemmelsen også
omfatter hjælpen til revalidender, hvor revalideringsydelsen er erstattet af
starthjælp, jf. lovens § 47, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ad 8.
Ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp mv.
Til nr. 20
Det foreslås, at kommunen fratages refusion, hvis det
konstateres, at kommunen ikke har foretaget en vurdering af behov for en
sygeopfølgningsplan, eller der ikke efterfølgende ved fortsat sygdom er
foretaget en vurdering af evt. behov for en plan efter forslagets § 2,
nr.
1. Refusionen fratages tillige, hvis kommunen ikke har foretaget en
opfølgning
af planen efter forslagets § 2, nr. 1.
Spørgsmålet om hvorvidt kommunen skal udarbejde en
sygeopfølgningsplan er af afgørende betydning for den fortsatte udbetaling af
hjælpen. Det skal således være anført i den enkelte kontant- eller
starthjælpsmodtagers
sag, at der er foretaget en vurdering.
Refusionen genoptages, når kommunen igen har vurderet
behovet for en plan, udarbejdet en plan eller fulgt op på en plan, eller når
personen er rask igen.
Bemyndigelsen skal benyttes til at fastsætte nærmere regler
om bl.a. bortfald og genoptagelse af refusionen.
Til nr. 21
Med forslaget ændres refusionssatsen for kommunernes
udgifter til revalidering efter lovens kapitel 6 til 65 pct. i alle tilfælde.
Efter de nugældende regler refunderes kommunernes udgifter til
revalideringsydelse m.v. normalt med 50 pct., dog refunderes udgifterne under
virksomhedspraktik allerede i dag med 65 pct.
Samtidig præciseres det, at refusionsbestemmelsen også
omfatter tilskud til boligudgifter til revalidender efter lovens § 64.
Indsættelsen af »samt støtte til etablering af selvstændig
virksomhed«, jf. lovens § 65, er alene en redaktionel tydeliggørelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ad 8.
Ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp mv.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2006.
Det foreslås dog, at forslaget i § 1, nr. 4, om ret og
pligt til gentagen aktivering for kontant- og starthjælpsmodtagere over 30
år,
med andre problemer end ledighed, først træder i kraft den 1. juli 2008 ved
afslutning
af den 2-årige landsdækkende indsats »Ny chance for alle«.
Det foreslås, at forslaget i § 1, nr. 7 og 8, og § 2,
nr. 19 og 21, om ændrede refusionssatser for udgifter til kontanthjælp mv.
træder i kraft den 1. juli 2006. Det giver kommunerne tid til at planlægge
indsatsen under hensyn til de forstærkede incitamenter til at prioritere en
aktiv indsats.
Det foreslås, at forslaget om sygeopfølgning i § 2,
nr. 1, alene har virkning for modtagere af hjælp, der bliver sygemeldt efter
ikrafttrædelsestidspunktet. Det vil sige, at persongruppen godt kan omfatte
personer, der er blevet syge på et tidligere tidspunkt, men hvor kommunen
først
får kendskab til sygdommen ved sygemelding til kommunen efter lovens
ikrafttræden. Det afgørende er tidspunktet, hvor personen bliver sygemeldt
til
kommunen.
For så vidt angår den nye ægtefælleordning i forslagets § 2,
nr. 7-11, foreslås en indfasningsperiode, således at reglen i forslaget til
§ 13,
stk. 8, om, at en ægtefælle ikke anses for at udnytte sine
arbejdsmuligheder,
hvis pågældende ikke kan dokumentere 300 timers ordinært og ustøttet arbejde
inden for de seneste 24 kalendermåneder, først får fuld virkning fra 1. marts
2008.
Det foreslås, at ingen ægtefæller rammes af reglen om
bortfald af hjælpen i perioden 1. marts 2006 til 28. februar 2007, mens
kravet
i perioden 1. marts 2007 til 29. februar 2008 foreslås sat til 150 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
I alle situationer, hvor hjælpen til en ægtefælle
bortfalder, enten som følge af den frivillige ordning, der foreslås
videreført,
eller som følge af, at en ægtefælle ikke opfylder kravet om 300 timers
arbejde
(i perioden 1. marts 2007 til 29. februar 2008 150 timers arbejde), er det
efter forslaget en betingelse for igen at blive berettiget til hjælp efter de
almindeligt gældende regler, at personen dokumenterer, at han eller hun har
haft 300 timers ordinært og ustøttet arbejde, der alle ligger efter det
tidspunkt, hvor hjælpen faldt bort.
For ægtepar, der pr. 1. marts 2006 modtager ægtefælletillæg
efter de hidtil gældende regler, foreslås, at de bevarer retten til det
eksisterende tillæg frem til det tidspunkt, hvor begge ægtefæller igen
opfylder
betingelserne for at få hjælp, dog længst til 29. februar 2008. Tillægget
reguleres, jf. aktivlovens § 109, og udgør i 2005 2.668 kr. (2005-pl).
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse
nr. 685 af 29. juni 2005, som ændret ved § 1 i lov nr. 523 af 24. juni
2005, foretages følgende ændringer:
1.
Efter
§ 21a
indsættes i afsnit III:
»Pligt for unge under 25 år, som ikke har problemer
ud over ledighed, til at tage uddannelse
§ 21 b.
Kommunen skal som led i det individuelle kontaktforløb
vurdere, om en person under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som
ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har
forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse
på almindelige vilkår.
Stk. 2.
Vurderer
kommunen, at en person, der er omfattet af stk. 1, kan gennemføre en
uddannelse, skal kommunen pålægge personen inden for en nærmere fastsat frist
at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelser, som den pågældende kan ansøge om
optagelse på. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et
forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller lignende.
Stk. 3.
Kommunen skal ud fra en vurdering af
personens forudsætninger pålægge den pågældende inden for en nærmere fastsat
frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Hvis personen optages på en uddannelse, er
den pågældende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.«
2.
Efter § 31
indsættes
som nyt kapitel
:
»Kapitel 9 a
Integrationskontrakt
§ 31 a.
Kommunen henholdsvis staten skal for
personer, der har fået eller skal have en integrationskontrakt efter
integrationsloven,
og som modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v., supplere kontrakten med oplysninger om indholdet i den
beskæftigelsesrettede indsats, som skal fastlægges efter denne lov.
Stk. 2.
Kontrakten skal beskrive udlændingens rettigheder og pligter samt de
sanktioner, som kan pålægges efter denne lov, lov om aktiv socialpolitik og
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Den beskæftigelsesrettede indsats i
kontrakten efter stk. 1, skal tilrettelægges som led i det individuelle
kontaktforløb efter kapitel 7, og aktiviteter og tilbud efter reglerne om
jobplan i kapitel 9 fastlægges heri.
Stk. 3.
Kommunen henholdsvis staten udarbejder en status over udlændingens deltagelse
i de fastlagte beskæftigelsesrettede aktiviteter efter
integrationskontrakten,
når Udlændingestyrelsen anmoder herom.
Stk. 4.
Har
kommunen henholdsvis staten ikke de nødvendige oplysninger om opholdsgrundlag
og andre personlige data samt oplysningerne fra den underskrevne
integrationskontrakt, kopi af erklæringen om integration og aktivt
medborgerskab i det danske samfund og
statusfor udlændingens
deltagelse i introduktionsprogrammet
, skal den tidligere
opholdskommune eller staten på begæring uden udlændingens samtykke videregive
disse.
Stk. 5.
Den
tidligere opholdskommune skal endvidere vurdere om andre oplysninger end de i
stk. 4 nævnte vil være af væsentlig betydning for at varetage den
beskæftigelsesrettede indsats. Sådanne oplysninger kan videregives med
udlændingens samtykke. Opnås samtykke ikke, kan oplysningerne videregives
uden samtykke, hvis de vurderes at være nødvendige for at varetage den
beskæftigelsesrettede indsats for udlændingen.
Stk. 6.
Integrationsmyndighederne stiller oplysninger om udlændinges opholdsgrundlag
til rådighed for arbejdsmarkedsmyndighederne.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, hvordan den beskæftigelsesrettede indsats fastlægges i
integrationskontrakten, herunder om status og opfølgning.«
§ 92.
Personer under 30 år, der er omfattet
af § 2, nr. 2, og som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger
til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter en sammenhængende
periode på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse
om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud, der har en
varighed på sammenlagt 18 måneder, jf. stk. 2 og 3.
3.
I
§ 92, stk. 1
, indsættes som
2. pkt.
:
»Dog skal kommunen for personer, der uden rimelig grund er
ophørt med en uddannelse pålagt efter § 21 b, umiddelbart efter ophør
med uddannelsen bistå pågældende med at finde beskæftigelse eller give et
tilbud efter kapitel 10-12.«
§ 96.
Når en person, der er omfattet af
§§ 92-94, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til
at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget
kontanthjælp
eller starthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder.
Stk. 2.
Når en person, der er omfattet af § 95,
1. pkt., har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at
påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp
eller starthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder. Hvis personen har
modtaget og afsluttet det første tilbud, før personen har modtaget
kontanthjælp
eller starthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder, og personen efter
afslutning af tilbuddet har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en
sammenhængende
periode på mindst 6 måneder, har den pågældende dog først ret og pligt til at
påbegynde et efterfølgende tilbud, når personen har modtaget kontanthjælp
eller starthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder fra første
henvendelse om hjælp til kommunen.
4.
I
§ 96
indsættes som
stk. 3
:
»
Stk. 3.
Når en
person, der er omfattet af § 95, 2. pkt., har afsluttet det første
tilbud, har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang
den pågældende har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende
periode på 12 måneder.«
5.
Efter § 96 indsættes i
afsnit VI
:
»§ 96 a.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om en særlig beskæftigelsesrettet indsats i forhold til
personer,
1)
som modtager
kontant- eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, eller
aktiveringsydelse eller arbejdsløshedsdagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,
2)
som har særligt
svært ved at blive integreret på arbejdsmarkedet, og
3)
som har særlige
behov for at få afdækket eller optrænet sproglige, faglige eller sociale
kompetencer.«
6.
Efter
§ 96 indsættes
i
afsnit VI
:
»Kapitel 17a
Særlig indsats over for personer, der modtager
kontanthjælp eller starthjælp
§ 96 b.
Kommunerne skal i perioden 1. juli 2006 til den 30. juni 2008 for personer,
der er omfattet af § 2, nr. 2-3, og som ikke inden for de seneste 12
måneder har modtaget et tilbud efter kapitel 10-12, foretage en
sagsgennemgang,
og bistå de pågældende personer med at finde beskæftigelse eller give et
tilbud efter kapitel 10-12.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om indsatsen efter stk. 1, og om tilskud hertil.«
§ 118.
Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb
50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel
10 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3. Det samme gælder
udgifter efter kapitel 14 og §§ 83, 99 og 101. Rådighedsbeløbet opgøres
til 13.367 kr. pr. år gange antallet af personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 2 og 3, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel
12, samt personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som under
forrevalidering modtager kontanthjælp eller starthjælp, opgjort som antal
helårspersoner i regnskabsåret.
Stk. 2.
Staten refunderer 50 pct. af kommunens
udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 2 og 3.
Stk. 3.
Staten refunderer 50 pct. af kommunens
udgifter til beskæftigelsestillæg efter § 45, stk. 3.
7.
§ 118, stk. 2
, affattes
således:
»
Stk. 2.
Staten
refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til
personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3.«
§ 122.
Staten refunderer 50 pct. af en
kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er
omfattet af § 2, nr. 8. Det samme gælder udgifter efter kapitel 14 og
§§ 99 og 101.
8.
§ 122
affattes
således:
»§ 122.
Staten
refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12
til personer, der er omfattet af § 2, nr. 8. For udgifter efter kapitel
14 og §§ 99 og 101 refunderes 50 pct. af kommunens udgifter.«
§ 2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af
24. oktober 2005, foretages følgende ændringer:
1.
Efter
§ 12 a indsættes:
»Sygeopfølgning
§ 12 b.
Kommunen har pligt til at vurdere, om der for en sygemeldt, der har ansøgt om
eller modtager hjælp efter § 11, er behov for at udarbejde en plan for
sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger, for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at
opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
Vurderingen efter stk. 1 skal foretages
umiddelbart efter, at kommunen er blevet bekendt med, at personen er syg.
Herefter skal kommunen løbende under sygeforløbet, og mindst hver gang der
gennemføres en samtale som led i det individuelle kontaktforløb, jf. kapitel
7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretage en sådan vurdering.
Stk. 3. Vurderer kommunen, at der er behov for at udarbejde
en plan efter stk. 1-2 for sygdomsafklaring, behandling, optræning og
andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, skal den umiddelbart herefter
udarbejde en sådan plan.
Stk. 4.
Opfølgning
på, om en person følger en plan efter stk. 3, sker som led i
kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
Udnyttelse af arbejdsmulighederne
§ 13.....
Stk. 2.
Kommunen
har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får hjælp
efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte
sine arbejdsmuligheder, hvis personen
1)
afslår et formidlet
arbejde,
2)
udebliver fra en
formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen,
3)
udebliver fra en
formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen eller
2.
I
§ 13, stk. 2, nr. 3,
ændres »i
kommunen eller« til: »i kommunen,«.
4)
undlader at give
meddelelse til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i
tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.
Stk. 3-9
§ 13.....
Stk. 2.
Kommunen
har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får hjælp
efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte
sine arbejdsmuligheder, hvis personen
1)
afslår et formidlet
arbejde,
2)
udebliver fra en
formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen,
3)
udebliver fra en
formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen eller
4)
undlader at give
meddelelse til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i
tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver
3.
I
§ 13, stk. 2, nr. 4,
ændres »en
arbejdsgiver.« til: »en arbejdsgiver,«.
Stk. 3-9
§ 13.....
Stk. 2.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en
person, der har ansøgt om eller får hjælp efter § 11, fortsat opfylder
betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis
personen
1)
afslår et formidlet
arbejde,
2)
udebliver fra en
formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen,
3)
udebliver fra en
formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen eller
4)
undlader at give
meddelelse til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i
tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.
Stk. 3-9
4.
I
§ 13, stk. 2
, indsættes som nr. 5
og 6:
»5)
undlader at give
meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til
en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,
eller
6)
afviser eller
udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.«
§ 13.....
Stk. 3.
Det er en betingelse for at få hjælp, at
ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4-9
5.
I § 13,
stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»For ansøgere, der
modtager
hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller stk. 12, nr. 3
eller 4, og som ikke forsørger eget barn i hjemmet, er det endvidere en
betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved
beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.«
§ 13.....
Stk. 4.
Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage
eller modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp alene på grund af ledighed,
har de dog ikke pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod
et tilbud om arbejde efter stk. 1 eller tilbud efter stk. 3, hvis
6.
I
§ 13, stk. 4,
ændres »tilbud
efter stk. 3« til: »tilbud eller beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger
efter stk. 3«.
1)
tilbuddet ikke kan
anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets
indhold,
2)
den pågældende ikke
kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet
forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,
3)
afstanden mellem
bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på
grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,
4)
den pågældende har
ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter
bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7,
§ 14, stk. 1-3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel
og adoption,
5)
den pågældende er
nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,
6)
den pågældende
modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn
eller døende nærtstående eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel
til pasning af alvorligt sygt barn,
7)
den pågældende er
omfattet af en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
8)
den pågældende
aftjener værnepligt,
9)
arbejdet er
omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller
10)
arbejdet omfatter
udvikling og fremstilling af krigsmateriel.
Stk. 5-9
§ 13.
..
Stk. 8.
Kommunen kan beregne hjælpen efter reglerne
i § 26, stk. 5, og § 34, stk. 3, til en person, der er
berettiget til hjælp efter § 11, når
1)
ægtefællen
udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, og
2)
ægtefællen ikke kan
dokumentere, at pågældende forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter
reglerne i stk. 1-3.
Stk. 9
7.
§ 13, stk. 8,
ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk. 8.
I et
ægtepar, der er berettiget til hjælp efter § 11, og som modtager
kontanthjælp
efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3,
anses en ægtefælle ikke for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne
i stk. 1 - 3, når
1)
ægteparret har
modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt to år eller derover, og
2)
den pågældende
ægtefælle ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft mindst 300 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder.
I så fald bliver hjælpen til ægteparret beregnet
efter reglerne i § 26, stk. 5-6, og § 34, stk. 3.
Stk. 9.
En
ægtefælle, hvis arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå
beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er ikke omfattet af stk. 8.
Stk. 10.
I
perioden med hjælp i sammenlagt to år til et ægtepar efter stk. 8, nr.
1, indgår
1)
perioder med
kontanthjælp eller starthjælp, som parret har modtaget
,
inden det har
modtaget
hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller
stk. 3,
2)
perioder, hvor en
eller begge ægtefæller har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller har modtaget engangshjælp efter § 25 a, og
3)
perioder, hvor
hjælpen har været nedsat eller bortfaldet efter §§ 38 a – 41.
Perioden med hjælp i sammenlagt to år afbrydes, hvis
ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp efter § 11 i en sammenhængende
periode på 2 år.
Stk. 11.
Opgørelsen af arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder efter
stk. 8, nr. 2, sker for hver ægtefælle for sig. Perioden på 24
kalendermåneder forlænges med
1)
perioder, hvor den
pågældende ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom,
2)
perioder, hvor den
pågældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption, jf.
stk. 4, nr. 4, og perioder med børnepasningsorlov efter lov om
børnepasningsorlov,
3)
perioder, hvor den
pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet
barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller døende nærtstående
og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt
sygt barn,
4)
perioder, hvor den
pågældende har aftjent værnepligt,
5)
perioder, hvor den
pågældendes arbejdsevne har været så begrænset, at vedkommende ikke har
kunnet
opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, samt
6)
perioder, hvor den
pågældende har været under ordinær uddannelse eller har modtaget en anden
offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende
udnytter sine arbejdsmuligheder.
Stk. 12.
En
ægtefælle, hvis hjælp er ophørt efter stk. 7 eller 8, kan igen blive
berettiget til hjælp, når den pågældende dokumenterer, at han eller hun har
haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24
kalendermåneder. De 300 timers arbejde skal ligge efter det tidspunkt, hvor
hjælpen ophørte efter stk. 7 eller 8.
Stk. 13.
Har en
ægtefælle haft ordinært og ustøttet arbejde, hvor der ikke har været en
fastsat arbejdstid, beregnes det antal timer, den pågældende anses for at
have arbejdet efter stk. 8 og 12, ud fra indtægten divideret med en
omregningsfaktor
på 95 kr. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 14.
Selvstændig virksomhed kan medregnes til opgørelse af timetallet efter
stk. 8 og 12, hvis ægtefællen dokumenterer, at den selvstændige
virksomhed
har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer pr.
uge, og der ikke er udbetalt hjælp efter § 11 til den pågældende
ægtefælle, mens den selvstændige virksomhed er drevet. Den selvstændige
virksomhed medregnes med det faktisk dokumenterede timetal.«
Stk. 9 bliver herefter stk. 15.
§ 13.. ..
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af
bestemmelserne i stk. 1-4. herunder regler om, hvornår kommunen skal
kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde.
8.
I
§ 13, stk. 9
, der bliver
stk.15, indsættes som
2. pkt
:
»Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om kommunens pligt til at sende
varslingsbrev, vejlede om jobsøgning m.v. til ægtepar, der kan blive omfattet
af stk. 8.«
§ 25 b.
For personer, der i 6 sammenhængende måneder
har modtaget hjælp til forsørgelse efter § 25, kan den samlede hjælp,
jf. stk. 2, højst udgøre et månedligt beløb på
1)
10.859 kr. for gifte
og samlevende, der er forsørgere,
2)
8.172 kr. for gifte
og samlevende, der ikke er forsørgere,
3)
13.546 kr. for
enlige forsørgere og
4)
10.859 kr. for
enlige, der ikke er forsørgere.
6-måneders-perioden beregnes efter § 25,
stk. 8-10.
Stk. 2.
I beregningen af den samlede hjælp efter
stk. 1 indgår
1)
kontanthjælp med
det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været
omfattet af § 25, stk. 5 og 7-10, og §§ 38 a og 39, § 40
a, stk. 1, og § 41 om nedsættelse og ophør af hjælpen, samt
starthjælp
og introduktionsydelse,
2)
støtte efter
§ 34 samt
3)
boligstøtte efter
kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der
ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 2-4, i lov om
individuel boligstøtte.
Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte
indgår med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte, herunder tilskud og
lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år. Det
samlede beløb efter nr. 1-3 nedsættes med tillæg efter § 26,
stk. 5, og med det beløb, der efter § 31 ses bort fra ved
beregningen af kontanthjælp.
9.
I
§ 25 b, stk. 2, 3. pkt.
,
udgår »med tillæg efter § 26, stk. 5, og«.
Stk. 3.
§ 26.
Hjælpen til et ægtepar beregnes som
summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter
§ 25, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Hvis en person, der modtager starthjælp, er
gift med en person, der modtager kontanthjælp, nedsættes starthjælpen
således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til kontanthjælpen,
dog mindst det beløb, der ville være modtaget, hvis begge havde modtaget
starthjælp, jf. § 25, stk. 12 og 13.
Stk. 3.
Hvis en person, der modtager kontanthjælp,
er samlevende med en person, der modtager starthjælp, nedsættes
kontanthjælpen
således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til kontanthjælpen,
dog mindst det beløb, der ville være modtaget, hvis begge havde modtaget
starthjælp, jf. § 25, stk. 12 og 13.
Stk. 4.
Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget
til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig
forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i
lov om social service, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der
modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte tilskud.
Stk. 5.
Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget
til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle ikke udnytter sine
arbejdsmuligheder
efter § 13, stk. 7 og 8, beregnes hjælpen til den berettigede
ægtefælle efter reglerne i § 25 med et tillæg på 2.542 kr. Hjælpen
beregnes efter stk. 1 fra den 1. i måneden efter, at den hidtil
hjemmearbejdende har meddelt kommunen, eller kommunen anser det for
dokumenteret, at den pågældende ønsker eller forsøger at udnytte sine
arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-3.
Stk. 6.
Der kan ikke ydes tilskud til pasning af
egne børn efter § 26 a i lov om social service til en ægtefælle, der
ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. stk. 5.
10.
§ 26, stk. 5 og 6,
ophæves,
og i stedet indsættes:
»
Stk. 5.
Hvis kun
en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11, og den anden
ægtefælle har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13,
stk. 7, eller ikke opfylder betingelsen om 300 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, jf. § 13,
stk. 8,
beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i
§ 25.
Hjælpen beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller opfylder
betingelsen om 300 timers arbejde, jf. § 13, stk. 8 og 12.
Stk. 6.
Hvis der
alene beregnes hjælp til den ene ægtefælle efter stk. 5, og denne
ægtefælle ikke længere opfylder betingelsen om 300 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, jf. § 13,
stk. 8,
beregnes der fortsat hjælp til den af ægtefællerne, der efter kommunens
vurdering
er tættest på arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for udbetaling af hjælp
efter 1. pkt., at den pågældende ægtefælle søger at udnytte sine
arbejdsmuligheder
efter reglerne i § 13, stk. 1-3, og § 13 a. Hjælpen beregnes
igen efter stk. 5, når en af ægtefællerne opfylder betingelsen om 300
timers arbejde, jf. § 13, stk. 12.
Stk. 7. Den
ændrede beregning af hjælpen efter stk. 5-6 sker fra den 1. i måneden
efter, at ændringerne i ægtefællernes forhold er indtrådt.
Stk. 8.
Der kan
ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social
service til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf.
§ 13, stk. 7 og 8.«
Arbejdsindtægter m.v.
§ 31.
Har ansøgeren eller ægtefællen
arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen
af kontanthjælpen efter § 25 bort fra 10,24 kr. pr. udført arbejdstime.
Modtager ansøgeren nedsat kontanthjælp efter § 25, stk. 5 og 7-10,
ses der ved beregningen af kontanthjælpen efter § 25 bort fra 28 kr. pr.
udført arbejdstime i ustøttet beskæftigelse. Kontanthjælpsperioder og
perioder
uden kontanthjælp opgøres efter § 25, stk. 8-10. For personer, der
modtager starthjælp, ses der bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime. Det
beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end
160 timer pr. måned pr. person.
Stk. 2.
For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid,
beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som
er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler for omregningen.
Stk. 3.
Når en kontanthjælpsmodtager, der er
omfattet af stk. 1, 2. pkt., igen modtager kontanthjælp efter § 25,
stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, beregnes fradraget
pr. udført arbejdstime efter stk. 1, 1. pkt. Kontanthjælpsperioder og
perioder uden kontanthjælp opgøres efter § 25, stk. 8-10.
11.
I
§ 31
indsættes efter stk. 3
som
stk. 4
:
»
Stk. 4. Beregnes
hjælpen til et ægtepar efter reglerne i § 26, stk. 5 og 6, ses der
ved beregningen af hjælpen efter § 25 bort fra 30,94 kr. pr. udført
arbejdstime
i ustøttet beskæftigelse. Stk. 1, 5. pkt. finder tilsvarende anvendelse.
For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra
indtægten divideret med den omregningsfaktor, der er fastsat i § 13,
stk. 13.«
Sanktioner m.v.
Nedsættelse af hjælpen
§ 38 a.
Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3
uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter
§ 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene
på grund af ledighed
1)
uden rimelig grund
ophører med sit arbejde,
2)
uden rimelig grund
afviser tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,
3)
undlader at give
meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren,
jf. § 13, stk. 2, nr. 4, eller
12.
I
§ 38 a, stk. 1, nr. 3,
ændres »§ 13, stk. 2, nr. 4, eller« til: »§ 13, stk. 2,
nr. 4,«.
4)
uden rimelig grund
undlader efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunen at søge konkrete,
åbne jobordrer, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt..
Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2.
Sanktionen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet efter 3
hele kalendermåneder, eller når personen har haft mindst 185 timers ustøttet
arbejde.
Stk. 3.
Hvis en person eller dennes ægtefælle to
eller flere gange inden for de seneste 12 måneder afviser tilbud m.v. efter
stk. 1, nr. 1-4, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, eller indtil den
person, der har afvist tilbud m.v., har haft mere end 300 timers ustøttet
arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 4.
Personer, der modtager hjælp efter
§ 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som
er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter
§ 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller
introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af stk. 1 og
3.
Stk. 5.
Det er en betingelse for at modtage den
nedsatte hjælp efter stk. 1 eller 2, at ansøgeren og dennes ægtefælle
fortsat udnytter deres arbejdsmuligheder, jf. § 13. En periode med
nedsat
kontanthjælp afbrydes ikke, selv om ansøgeren og dennes ægtefælle bliver
omfattet af § 13, stk. 4, eller modtager hjælp på grund af
problemer
ud over ledighed.
Stk. 6.
Kommunen bør i perioder med nedsat hjælp så
vidt muligt genfremsætte tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.
§ 38 a.
Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3
uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter
§ 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene
på grund af ledighed
1)
uden rimelig grund
ophører med sit arbejde,
2)
uden rimelig grund
afviser tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,
3)
undlader at give
meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren,
jf. § 13, stk. 2, nr. 4, eller
4)
uden rimelig grund
undlader efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunen at søge konkrete
åbne jobordrer, jf.
13 a,
stk. 1, 2. pkt.
Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2.
.
13.
I
§ 38 a, stk. 1,
indsættes
som
nr. 5
og
6
:
»5)
uden rimelig grund
undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den
ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som
led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller
6)
uden rimelig grund afviser
eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning,
jf. § 13, stk. 2, nr. 6.«
§ 38 a.
..
Stk. 3.
Hvis en person eller dennes ægtefælle to
eller flere gange inden for de seneste 12 måneder afviser tilbud m.v. efter
stk. 1, nr. 1-4, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, eller indtil den
person, der har afvist tilbud m.v., har haft mere end 300 timers ustøttet
arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 4
14.
I
§ 38 a, stk. 3,
ændres »stk. 1,
nr. 1-4« til »stk. 1, nr. 1-6«.
15.
Efter
§ 38 a
indsættes:
»
§ 38 b.
Hjælpen
nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der
modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller
stk. 3, på grund af problemer ud over ledighed
1)
uden rimelig grund
undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen, hvor den ledige er
indkaldt
til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i
sygeopfølgning,
jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller
2)
uden rimelig grund
afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i
sygeopfølgning,
jf. § 13, stk. 2, nr. 6.
Stk. 2.
Sanktionen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet efter 3
hele kalendermåneder, eller når personen har haft mindst 185 timers ustøttet
arbejde.
Stk. 3.
Hvis en
person eller dennes ægtefælle to eller flere gange inden for de seneste 12
måneder uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen
eller afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i
sygeopfølgning, jf. stk. 1, nr. 1-2, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20
uger, eller indtil den person, der har undladt at give meddelelse eller
afslået deltagelse, har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en
periode på 10 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 4.
Personer,
der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2
eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der
modtager
starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3,
eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af
stk. 1 og 3.
Stk. 5.
Det er en
betingelse for at modtage den nedsatte hjælp efter stk. 1 eller 3, at
ansøgeren
og dennes ægtefælle fortsat udnytter deres arbejdsmuligheder, jf. § 13.«
Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp
samtidig med arbejde
§ 40 a.
En person, som mod bedre vidende
har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11,
stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,
skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis personen modtager hjælp efter
§ 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3.
Stk. 2.
En person, som to gange inden for de seneste
5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde
efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal
have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger.
Stk. 3.
En person, som tre eller flere gange inden
for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse
om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration
på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i
integrationsloven,
skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger for hver gang, oplysningspligten
er tilsidesat, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp.
Stk. 4.
Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker tilsvarende
i hjælpen til ægtefællen. Den nedsatte hjælp til ægtefællen efter stk. 3
er ligeledes tilbagebetalingspligtig.
Stk. 5.
En person, der modtager hjælp efter
§ 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som
er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter
§ 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller
introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af stk. 1-4.
Stk. 6.
Nedsættelsen sker i hjælpen fra første hele
kalendermåned efter afgørelsen. Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag
af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende
måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller
dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter § 38 a eller
§ 41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om
nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4, indtil
sanktionen efter § 38 a eller § 41 er afviklet eller bortfaldet
eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-4 allerede er
påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter
§ 38 a eller § 41 er afviklet eller der på ny ydes hjælp.
16.
I
§ 40 a, stk. 6, 4. pkt.,
ændres to steder »efter § 38 a« til: »efter § 38 a, § 38 b«.
17.
I
§ 40 a, stk. 6, 5. pkt.,
ændres »efter § 38 a«
til: »efter § 38 a, § 38 b«.
Stk. 7.
Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3
bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor
kommunen har konstateret forseelsen.
Stk. 8.
Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse
eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-7.
Stk. 9.
Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 3
og 4 sker efter § 95.
§ 93.
Kommunen kan træffe beslutning om
tilbagebetaling, når der ydes hjælp,
1)
fordi modtageren
har udvist uforsvarlig økonomi,
2)
fordi modtageren
ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder,
private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig
forsørgelsesydelse
eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.,
3)
fordi modtageren
ubegrundet har opsagt et arbejde, eller ubegrundet er ophørt med tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende
foranstaltning,
4)
fordi modtageren på
grund af sine egne forhold har været årsag til, at den pågældende blev opsagt
fra et arbejde,
18.
§ 93, stk.1, nr. 3,
affattes
således:
»3)
fordi modtageren
ubegrundet har opsagt et arbejde eller ubegrundet er ophørt med tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende
foranstaltning, herunder en uddannelse pålagt efter § 21 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.«
5)
fordi modtageren
har nægtet at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller andre beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger,
6)
fordi modtageren
eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller
7)
når der på det
tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger
forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand
til at tilbagebetale hjælpen.
Stk. 2.
Kommunen skal senest ved udbetaling af
hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken
begrundelse.
Stk. 3.
Kommunen kan ikke træffe beslutning om
tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og engangsbeløb efter
§ 25 a.
§ 100.
Staten refunderer 50 pct. af
kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4.
Stk. 2.
Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb,
der er nævnt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1,
50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med
uddannelsesaktiviteter
efter § 12.
19.
§ 100, stk. 1,
affattes
således:
»Staten refunderer 35 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter
kapitel 4. Når den person, der modtager hjælpen, er i revalidering eller
forrevalidering efter kapitel 6 eller deltager i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kapitel 10 – 11, refunderer staten dog 65 pct. af
kommunens udgifter.«
20.
Efter
§ 100 indsættes:
»
§ 100 a.
Der
kan ikke ydes refusion af kommunens udgifter til ydelser efter kapitel 4 for
sygemeldte, hvor kommunen ikke har foretaget en vurdering af behovet for en
plan for sygeopfølgning efter § 12 b, stk. 1 og 2, udarbejdet en
sådan plan eller foretaget opfølgning af planen efter § 12 b,
stk. 3. Fratagelsen af retten til refusion sker fra det tidspunkt, hvor
vurderingen, udarbejdelse af planen eller opfølgningen skulle have været
foretaget, og indtil kommunen har foretaget vurderingen, udarbejdet planen
eller foretaget opfølgningen.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om bortfald og
genoptagelse af refusionen mv.«
§ 103.
Staten refunderer 50 pct. af en
kommunes udgifter til revalideringsydelse og boligtilskud til forrevalidender
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. §§ 52,
64 a
og 65.
Stk. 2.
Staten refunderer dog 65 pct. af en kommunes
udgifter til
1)
revalideringsydelse
efter § 51, stk. 2, og
2)
revalideringsydelse
i forbindelse med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
21.
§ 103
affattes således:
»
§ 103. Staten
refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til revalideringsydelse,
boligtilskud til revalidender og forrevalidender med nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne samt støtte til etablering af selvstændig virksomhed,
jf. §§ 51, stk. 2, 52, 64,
64
a
og 65.«
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. marts 2006.
Stk. 2.
§ 1, nr. 4, træder i kraft den 1. juli
2008.
Stk. 3.
§ 1,
nr. 7 og 8, og § 2, nr. 19 og 21, træder i kraft den 1. juli 2006.
Stk. 4.
§ 2,
nr.1-4, 12-15 og 20, finder ikke anvendelse, hvis personen er sygemeldt til
kommunen inden lovens ikrafttræden.
Stk. 5.
Uanset
bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 8, nr. 2, som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 7, anses en ægtefælle i perioden 1.
marts 2006 til 28. februar 2007 for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter
bestemmelsen, selv om vedkommende ikke har dokumenteret, at han eller hun har
haft 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24
kalendermåneder.
Stk. 6.
Uanset
bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 8, nr. 2, som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 7, anses en ægtefælle i perioden 1.
marts 2007 til 29. februar 2008 for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter
bestemmelsen, hvis vedkommende kan dokumentere, at han eller hun har haft 150
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Stk. 7.
Et
ægtepar, der ved lovens ikrafttræden får beregnet hjælpen efter den hidtil
gældende regel i lov om aktiv socialpolitik § 26, stk. 5, bevarer
retten til et tillæg på 2.542 kr. frem til det tidspunkt, hvor den
hjemmearbejdende
igen udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. lovens § 13, stk. 12, som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 7, dog længst til 29. februar 2008.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (30. november 2005) - L 89 Retsinformation · 30. november 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges integrationskontrakter, tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere, som ikke er blevet aktiveret det seneste år, gentagen aktivering, særlig integrationsindsats, bortfald af kontanthjælp til hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget, styrket sygeopfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere og ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp m.v.) Retsinformation · 22. marts 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges integrationskontrakter, tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere, som ikke er blevet aktiveret det seneste år, gentagen aktivering, særlig integrationsindsats, bortfald af kontanthjælp til hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget, styrket sygeopfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere og ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp m.v.) Retsinformation · 10. marts 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (Afbureaukratisering af reglerne om aktivering af unge, sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere og målretning af aktiveringsindsatsen m.v.) Retsinformation · 1. april 2009
- Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love (Ophævelse af starthjælp, loftet over kontanthjælpen, 500-kroners-nedsættelse, 225 timers regel, introduktionsydelse m.v.) Retsinformation · 22. november 2011
- Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om integration af udlændinge i Danmark, lov om statens voksenuddannelsesstøtte og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Velfærdsreformen - forstærket indsats for at nedbringe ledigheden m.v.) Retsinformation · 13. december 2006