Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en årlig offentligt tilgængelig statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 1. marts 2006 af Line Barfod (EL),
Per Clausen (EL), Rune Lund (EL),
Anne Baastrup (SF),
Holger K. Nielsen (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
udarbejdelse af en årlig offentligt tilgængelig statistik over indgreb i
meddelelseshemmeligheden
Folketinget opfordrer justitsministeren til at tage initiativ
til at styrke kontrollen med indgreb i meddelelseshemmeligheden ved at
udarbejde
en årlig offentligt tilgængelig statistik over omfanget af politiets
begæringer
om at foretage indgreb, domstolenes kendelser herom og resultaterne heraf i
form af tiltale og domfældelse m.v. af foretagne indgreb.
Bemærkninger til forslaget
1. Baggrund og formål
Retten til et privatliv er en grundlæggende rettighed, som er
beskyttet af grundlovens § 72, hvorefter
husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og
andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden som
udgangspunkt alene må ske efter en retskendelse. Beskyttelsen ligger først og
fremmest i en forudgående kontrol med indgrebene hos de uafhængige domstole.
Domstolenes
kontrol med politiets aflytninger, åbning af post og lignende indgreb udgør
et
filter, som tvinger politiet til at møde frem i retten og argumentere for, at
der er det tilstrækkelige grundlag for at foretage et indgreb.
Der foreligger ingen statistik over antallet og omfanget af
indgreb i meddelelseshemmeligheden, domstolenes kontrol eller effekten heraf
Læs alt
for politiets efterforskning. Det kan være med til, at der breder sig den
opfattelse, at domstolene betragtes som et gummistempel for politiet, fordi
dommerne for ofte siger ja, når politiet ønsker at foretage indgreb i
meddelelseshemmeligheden. Det kan endvidere være svært for dommerne at give
afslag, når politiet f.eks. begrunder et indgreb med risikoen for terror.
Dette
kan være med til at udhule beskyttelsen af meddelelseshemmeligheden.
Forslagsstillerne finder, at der er grund til at skabe et bedre
grundlag for at få indsigt i politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og
domstolenes kontrol hermed. Det foreslås derfor at styrke offentlighedens
indsigt ved, at der stilles krav om, at der skal udarbejdes en årlig
offentligt
tilgængelig statistik over domstolenes tilladelser til og afslag på indgreb i
meddelelseshemmeligheden samt over, hvad politiets foretagne indgreb
resulterer
i af tiltaler og domfældelser m.v.
2. Indgreb i meddelelseshemmeligheden
Indgreb i meddelelseshemmeligheden er reguleret i
retsplejelovens kapitel 71. Retsplejelovens § 780 indeholder følgende typer
af
indgreb i meddelelseshemmeligheden: Telefonaflytning, anden aflytning
(rumaflytning), teleoplysning (f.eks. hvilke telefonnumre der har været sat i
forbindelse med et bestemt telefonnummer), udvidet teleoplysning (f.eks.
masteoplysninger), brevåbning og brevstandsning.
Betingelserne for indgreb i meddelelseshemmeligheden fremgår af
§ 781. Der er krav om mistankens styrke. Der skal således være bestemte
grunde
til at antage, at der på den pågældende måde gives meddelelse til eller fra
en
mistænkt. Det er en betingelse for indgreb i meddelelseshemmeligheden, at
indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen. Og
der er krav til kriminaliteten, f.eks. at efterforskningen vedrører en
lovovertrædelse, som har en strafferamme over 6 år, eller overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 og 13.
Et indgreb må ikke foretages, hvis det efter indgrebets formål,
sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at
forvolde for den eller de personer, som det rammer, vil være et
uforholdsmæssigt indgreb, jf. proportionalitetsreglen i § 782.
Indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter rettens kendelse,
jf. § 783.
Det skal i kendelsen bl.a.
anføres, hvilket telefonnummer indgrebet angår. I kendelsen skal endvidere
anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at
betingelserne
for indgrebet er opfyldt. Tidsrummet for indgrebet fastsættes også i
kendelsen.
Der skal inden rettens afgørelse beskikkes en advokat for den, som indgrebet
vedrører (§ 784).
Hvis øjemedet vil forspildes ved at afvente rettens forudgående
tilladelse, kan politiet træffe beslutning om at foretage indgrebet, jf. §
783,
stk. 3. Retten skal dog snarest muligt og senest 24 timer efter indgrebets
iværksættelse have forelagt sagen med henblik på afgørelse af, om indgrebet
kan
godkendes.
Der skal efter afslutningen af et indgreb gives underretning om
indgrebet, jf. § 788. Det er den byret, som har truffet afgørelse om
indgrebet,
der giver underretning. Underretningen gives ved telefonaflytning og
teleoplysning til indehaveren af telefonen. Underretning kan dog efter
begæring
fra politiet undlades eller udsættes i et nærmere bestemt tidsrum, der kan
forlænges ved en senere beslutning, hvis underretningen vil være til skade
for
efterforskningen eller til skade for efterforskningen i en anden verserende
sag, som efter loven kan danne grundlag for et indgreb i
meddelelseshemmeligheden,
eller hvis omstændighederne i øvrigt taler imod underretning. Hvis der er
tale
om afslutning af indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af en udvidet
teleoplysning, skal der ikke gives underretning om indgrebet til indehaverne
af
telefonerne.
3. Forslagets indhold
Forslagsstillerne foreslår, at forslaget gennemføres ved, at der
centralt hos domstolene og politiet/anklagemyndigheden udarbejdes en årlig
statistik, som offentliggøres, over domstolenes kendelser i sager om indgreb
i
meddelelseshemmeligheden samt over, hvad politiets foretagne indgreb
resulterer
i af tiltaler og domfældelser m.v.
Forslagsstillerne forestiller sig, at statistikken bl.a. kan
omfatte følgende informationer. Oversigten er ikke udtømmende. Den nærmere
afgrænsning må ske i forbindelse med udmøntningen af forslaget:
–
antal kendelser fordelt
på godkendelser og afslag, relevante sagstyper og politi- og retskredse,
–
antal indgreb foretaget
uden forudgående kendelser, herunder fordelt på relevante sagstyper og
politi-
og retskredse, samt antallet af sager, hvor domstolene ikke efterfølgende har
godkendt indgrebet,
–
antal tilfælde, hvor
der ikke efterfølgende er givet meddelelse om indgrebet, herunder fordelt på
relevante sagstyper, og begrundelser for, at der ikke er givet efterfølgende
meddelelse, og
–
antal indgreb, der har
medført henholdsvis ikke medført tiltale/domfældelse, herunder fordelt på
politikredse.
Forslagsstillerne har i forslaget fokuseret på indgreb i
meddelelseshemmeligheden,
jf. retsplejelovens kapitel 71. Det kan imidlertid i forbindelse med
forslagets
behandling være relevant at overveje at udvide den foreslåede statistik med
andre området, f.eks. i forhold til hemmelige ransagninger.
Efter retsplejelovens § 799 kan politiet således, såfremt
det er af afgørende betydning for efterforskningen efter rettens kendelse,
gennemføre en ransagning, uden at den mistænkte eller andre umiddelbart gøres
bekendt hermed, og uden at der tilkaldes vidner til ransagningen.
Skriftlig fremsættelse
Line Barfod
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om udarbejdelse af en årlig offentligt tilgængelig
statistik
over indgreb i meddelelseshemmeligheden.
(Beslutningsforslag nr. B 84).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om behandlingsdomme til voldelige partnere som forsøg Retsinformation · 18. december 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets efterforskningsmidler i sager om rufferi m.v.) Retsinformation · 2. maj 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om styrkede beføjelser til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Retsinformation · 20. februar 2009
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en grundlovskommission Retsinformation · 15. maj 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse) Retsinformation · 8. juni 2012
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af større straffesager om økonomisk kriminalitet, adgang til teleoplysning i visse børsstrafferetlige sager m.v.) Retsinformation · 14. december 2005