Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en årlig offentligt tilgængelig statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden

2005/1 BSF 84Beslutningsforslag som fremsatFolketinget1. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 1. marts 2006 af Line Barfod (EL),

Per Clausen (EL), Rune Lund (EL),

Anne Baastrup (SF),

Holger K. Nielsen (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

udarbejdelse af en årlig offentligt tilgængelig statistik over indgreb i

meddelelseshemmeligheden

Folketinget opfordrer justitsministeren til at tage initiativ

til at styrke kontrollen med indgreb i meddelelseshemmeligheden ved at

udarbejde

en årlig offentligt tilgængelig statistik over omfanget af politiets

begæringer

om at foretage indgreb, domstolenes kendelser herom og resultaterne heraf i

form af tiltale og domfældelse m.v. af foretagne indgreb.

Bemærkninger til forslaget

1. Baggrund og formål

Retten til et privatliv er en grundlæggende rettighed, som er

beskyttet af grundlovens § 72, hvorefter

husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og

andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden som

udgangspunkt alene må ske efter en retskendelse. Beskyttelsen ligger først og

fremmest i en forudgående kontrol med indgrebene hos de uafhængige domstole.

Domstolenes

kontrol med politiets aflytninger, åbning af post og lignende indgreb udgør

et

filter, som tvinger politiet til at møde frem i retten og argumentere for, at

der er det tilstrækkelige grundlag for at foretage et indgreb.

Der foreligger ingen statistik over antallet og omfanget af

indgreb i meddelelseshemmeligheden, domstolenes kontrol eller effekten heraf

Læs alt

for politiets efterforskning. Det kan være med til, at der breder sig den

opfattelse, at domstolene betragtes som et gummistempel for politiet, fordi

dommerne for ofte siger ja, når politiet ønsker at foretage indgreb i

meddelelseshemmeligheden. Det kan endvidere være svært for dommerne at give

afslag, når politiet f.eks. begrunder et indgreb med risikoen for terror.

Dette

kan være med til at udhule beskyttelsen af meddelelseshemmeligheden.

Forslagsstillerne finder, at der er grund til at skabe et bedre

grundlag for at få indsigt i politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og

domstolenes kontrol hermed. Det foreslås derfor at styrke offentlighedens

indsigt ved, at der stilles krav om, at der skal udarbejdes en årlig

offentligt

tilgængelig statistik over domstolenes tilladelser til og afslag på indgreb i

meddelelseshemmeligheden samt over, hvad politiets foretagne indgreb

resulterer

i af tiltaler og domfældelser m.v.

2. Indgreb i meddelelseshemmeligheden

Indgreb i meddelelseshemmeligheden er reguleret i

retsplejelovens kapitel 71. Retsplejelovens § 780 indeholder følgende typer

af

indgreb i meddelelseshemmeligheden: Telefonaflytning, anden aflytning

(rumaflytning), teleoplysning (f.eks. hvilke telefonnumre der har været sat i

forbindelse med et bestemt telefonnummer), udvidet teleoplysning (f.eks.

masteoplysninger), brevåbning og brevstandsning.

Betingelserne for indgreb i meddelelseshemmeligheden fremgår af

§ 781. Der er krav om mistankens styrke. Der skal således være bestemte

grunde

til at antage, at der på den pågældende måde gives meddelelse til eller fra

en

mistænkt. Det er en betingelse for indgreb i meddelelseshemmeligheden, at

indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen. Og

der er krav til kriminaliteten, f.eks. at efterforskningen vedrører en

lovovertrædelse, som har en strafferamme over 6 år, eller overtrædelse af

straffelovens kapitel 12 og 13.

Et indgreb må ikke foretages, hvis det efter indgrebets formål,

sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at

forvolde for den eller de personer, som det rammer, vil være et

uforholdsmæssigt indgreb, jf. proportionalitetsreglen i § 782.

Indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter rettens kendelse,

jf. § 783.

Det skal i kendelsen bl.a.

anføres, hvilket telefonnummer indgrebet angår. I kendelsen skal endvidere

anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at

betingelserne

for indgrebet er opfyldt. Tidsrummet for indgrebet fastsættes også i

kendelsen.

Der skal inden rettens afgørelse beskikkes en advokat for den, som indgrebet

vedrører (§ 784).

Hvis øjemedet vil forspildes ved at afvente rettens forudgående

tilladelse, kan politiet træffe beslutning om at foretage indgrebet, jf. §

783,

stk. 3. Retten skal dog snarest muligt og senest 24 timer efter indgrebets

iværksættelse have forelagt sagen med henblik på afgørelse af, om indgrebet

kan

godkendes.

Der skal efter afslutningen af et indgreb gives underretning om

indgrebet, jf. § 788. Det er den byret, som har truffet afgørelse om

indgrebet,

der giver underretning. Underretningen gives ved telefonaflytning og

teleoplysning til indehaveren af telefonen. Underretning kan dog efter

begæring

fra politiet undlades eller udsættes i et nærmere bestemt tidsrum, der kan

forlænges ved en senere beslutning, hvis underretningen vil være til skade

for

efterforskningen eller til skade for efterforskningen i en anden verserende

sag, som efter loven kan danne grundlag for et indgreb i

meddelelseshemmeligheden,

eller hvis omstændighederne i øvrigt taler imod underretning. Hvis der er

tale

om afslutning af indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af en udvidet

teleoplysning, skal der ikke gives underretning om indgrebet til indehaverne

af

telefonerne.

3. Forslagets indhold

Forslagsstillerne foreslår, at forslaget gennemføres ved, at der

centralt hos domstolene og politiet/anklagemyndigheden udarbejdes en årlig

statistik, som offentliggøres, over domstolenes kendelser i sager om indgreb

i

meddelelseshemmeligheden samt over, hvad politiets foretagne indgreb

resulterer

i af tiltaler og domfældelser m.v.

Forslagsstillerne forestiller sig, at statistikken bl.a. kan

omfatte følgende informationer. Oversigten er ikke udtømmende. Den nærmere

afgrænsning må ske i forbindelse med udmøntningen af forslaget:

–

antal kendelser fordelt

på godkendelser og afslag, relevante sagstyper og politi- og retskredse,

–

antal indgreb foretaget

uden forudgående kendelser, herunder fordelt på relevante sagstyper og

politi-

og retskredse, samt antallet af sager, hvor domstolene ikke efterfølgende har

godkendt indgrebet,

–

antal tilfælde, hvor

der ikke efterfølgende er givet meddelelse om indgrebet, herunder fordelt på

relevante sagstyper, og begrundelser for, at der ikke er givet efterfølgende

meddelelse, og

–

antal indgreb, der har

medført henholdsvis ikke medført tiltale/domfældelse, herunder fordelt på

politikredse.

Forslagsstillerne har i forslaget fokuseret på indgreb i

meddelelseshemmeligheden,

jf. retsplejelovens kapitel 71. Det kan imidlertid i forbindelse med

forslagets

behandling være relevant at overveje at udvide den foreslåede statistik med

andre området, f.eks. i forhold til hemmelige ransagninger.

Efter retsplejelovens § 799 kan politiet således, såfremt

det er af afgørende betydning for efterforskningen efter rettens kendelse,

gennemføre en ransagning, uden at den mistænkte eller andre umiddelbart gøres

bekendt hermed, og uden at der tilkaldes vidner til ransagningen.

Skriftlig fremsættelse

Line Barfod

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om udarbejdelse af en årlig offentligt tilgængelig

statistik

over indgreb i meddelelseshemmeligheden.

(Beslutningsforslag nr. B 84).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter