Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets efterforskningsmidler i sager om rufferi m.v.)

2002/1 BTL 133Betænkning over lovforslagFolketinget2. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 24. april 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af retsplejeloven

(Styrkelse af politiets efterforskningsmidler i sager om

rufferi m.v.)

Jann Sjursen m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2003 og var til 1.

behandling den 18. marts 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(S, DF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget mener, at man nøje skal

overveje, i hvilke sager man skal slække på de generelle restriktioner ved at

udvide politiets muligheder for telefonaflytning. Rufferi har ofte meget tæt

tilknytning til menneskehandel, og efterforskningen i prostitutionsmiljøerne

har ikke ført til imponerende resultater. Det Radikale Venstre indstiller

derfor lovforslaget til vedtagelse.

Kristeligt Folkeparti finder det væsentligt, at politiet får

Læs alt

adgang til telefonaflytning i alle tilfælde, hvor nogle tjener på andres

prostitution. Derfor er det ikke nok at udvide politiets adgang til at

anvende

telefonaflytning m.v. i sager efter straffelovens § 228 som foreslået af

regeringen. Det er også nødvendigt at ramme mellemmændene. Det vil i nogle

tilfælde netop være gennem mellemmændene, at politiet vil kunne finde og

straffe bagmændene.

Et

mindretal

i

udvalget (V, KF, SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Mindretallet bemærker, at borgernes ret til fri kommunikation

med hinanden uden statsmagtens kontrol og indblanding er en grundlæggende

rettighed i et demokratisk retssamfund som det danske. Derfor har det hidtil

været fast lovgivningsmæssig tradition her i landet, at der kun åbnes

mulighed

for, at politiet kan foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, når et

sådant

indgreb sker som led i efterforskningen af alvorlig kriminalitet og indgrebet

har væsentlig betydning for politiets muligheder for at opklare de pågældende

forbrydelser.

Det er baggrunden for, at politiets indgreb i

meddelelseshemmeligheden efter de gældende regler kun er tilladt som led i

efterforskning af andre alvorlige lovovertrædelser, hvor indgreb i

meddelelseshemmeligheden er et nødvendigt middel i kriminalitetsbekæmpelsen.

Et flertal inden for mindretallet (V og KF) mener endvidere, at

muligheden for indgreb i meddelelseshemmeligheder i overensstemmelse med

ovenstående er velbegrundet ved efterforskning af overtrædelser af

straffelovens § 228 om rufferi. Her er der tale om alvorlig kriminalitet i

form

af egentlig bagmandsvirksomhed i forbindelse med prostitution, og det er

karakteristisk, at denne form for bagmandsvirksomhed i stigende omfang

foregår

som led i organiseret kriminalitet, hvor politiets almindelige

efterforskningsredskaber i praksis har vist sig at være utilstrækkelige.

Derimod vil indgreb i meddelelseshemmeligheden i forbindelse med

efterforskning

af sager om overtrædelse af straffelovens § 229 være rettet mod

»

små fisk

«,

der alene optræder som mellemmænd i forbindelse med prostitution.

Kerneområdet

for § 229 er således typisk en hotelportier eller bartender, der har anvist

prostituerede til kunder, men som ikke ligesom de egentlige bagmænd indgår i

en

kriminel organisation.

Venstre og Det Konservative Folkeparti bemærker herudover, at

repræsentanter for politi og anklagemyndighed i forbindelse med forberedelsen

af justitsministerens lovforslag vedrørende bekæmpelse af rockerkriminalitet

og

anden organiseret kriminalitet har vurderet, at der ikke i praksis er behov

for

at kunne anvende indgreb i meddelelseshemmeligheden i efterforskningen af

sager

om overtrædelse af straffelovens § 229.

Der er i de senere år sket en væsentlig udvidelse af politiets

muligheder for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden. Der har været

gode grunde til disse udvidelser, navnlig under hensyn til den generelle

udvikling i kriminalitetsmønstrene og de stigende problemer med grov

organiseret kriminalitet. Det foreliggende forslag går derimod alt for vidt

ved

at medtage overtrædelser af straffelovens § 229, og efter Venstres og Det

Konservative Folkepartis opfattelse er det vigtigt nu at markere, at

Folketinget ikke ønsker, at udviklingen skrider på dette område til skade for

en af de grundlæggende demokratiske værdier i det danske samfund.

Venstre og Det Konservative Folkeparti henviser til det af

justitsministeren fremsatte lovforslag nr. L 218 om bekæmpelse af

rockerkriminalitet, der medtager øget adgang til telefonaflytning i

forbindelse

med efterforskning af sager om overtrædelser af straffelovens § 228 og

henviser

til lovforslagets fyldige bemærkninger.

Venstre og Det Konservative Folkeparti henviser i den

forbindelse til de hensyn, der ligger bag de senere års ønsker om en

forbedring

af lovkvaliteten, herunder udarbejdelse af bemærkninger til lovforslaget,

hvorfor Venstres og Det Konservative Folkepartis ønsker om øget

telefonaflytning i sager om overtrædelse af straffelovens § 228 vil give sig

til kende ved afstemningen vedrørende L 218.

Et mindretal inden for mindretallet (EL) tilføjer, at

Enhedslisten afviser lovforslaget, bl.a. fordi politiet allerede har mulighed

for at gribe ind i meddelelseshemmeligheden, jf. ministerens svar på

spørgsmål

nr. S 1292 (omdelt på L 133 bilag 8).

Enhedslisten mener, at kvinder, som er bragt til Danmark for at

arbejde som prostituerede, skal have ret til at blive i landet i stedet for

som

i dag straks at blive udvist og hjemsendt, hvilket også modvirker

efterforskning og retsforfølgning. Hermed ville Danmark også leve op til

beslutning i Nordisk Råd.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i

udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i

Folketingssalen.

Inge Dahl-Sørensen (V)

Birthe Rønn Hornbech (V)

nfmd.

Karsten Nonbo (V)

Freddy Dam (V)

Per Dalgaard (DF)

Peter Skaarup (DF)

Helge Adam Møller (KF)

Lars Barfoed (KF)

Jann Sjursen (KRF)

Frode Sørensen (S)

Lissa Mathiasen (S)

Morten Bødskov (S)

Per Kaalund (S)

Sandy Brinck (S)

Anne Baastrup (SF)

fmd.

Elisabeth Arnold (RV)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 133

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

2

Spm. 1 om straffebestemmelserne vedrørende rufferi, til

justitsministeren

Spm. 2 om, hvor mange sager om rufferi der rent faktisk

gennemføres, til justitsministeren

Spm. 3, om ministeren kan beskrive nogle grænsetilfælde,

til justitsministeren

3

Spm. 4 om domsudskrift af dom afsagt i Jylland over Benny

Brink Jensen, Skive, til jusititsministeren

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Foreløbigt svar på spm. 1 om straffebestemmelserne

vedrørende rufferi, fra justitsministeren

Foreløbigt svar på spm. 2 om, hvor mange sager om rufferi

der rent faktisk gennemføres, fra justitsministeren

Foreløbigt svar på spm. 3, om ministeren kan beskrive nogle

grænsetilfælde, fra justitsministeren

6

Svar på spm. 4 om domsudskrift af dom afsagt i Jylland

over Benny Brink Jensen, Skive, fra justitsministeren (fortroligt)

7

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. S 1777 stillet af

Bodil Kornbek (KRF), fra justitsministeren

8

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. S 1868 stillet af

Peter Skaarup (DF), fra justitsministeren

9

1. udkast til betænkning

10

Svar på spm. 1 om straffebestemmelserne vedrørende

rufferi, fra justitsministeren

Svar på spm. 2 om, hvor mange sager om rufferi der rent

faktisk gennemføres, fra justitsministeren

Svar på spm. 3, om ministeren kan beskrive nogle

grænsetilfælde, fra justitsministeren

11

2. udkast til betænkning

Lignende dokumenter