Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et ophavsretsnævn og om kompensation til ophavsretshavere

2005/1 BSF 71Beslutningsforslag som fremsatFolketinget3. februar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. februar 2006 af Ole Sohn (SF), Anne

Baastrup (SF) og Holger K. Nielsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

oprettelse af et ophavsretsnævn og om kompensation til

ophavsretshavere

Folketinget opfordrer regeringen til at oprette et ophavsretsnævn

og at udbygge blankbåndsordningen fra 1992 til også at omfatte nye

kopieringsmedier

for at kompensere ophavsretshaverne for den stigende kopiering, som de nye

medietyper har medført.

Bemærkninger til forslaget

Da den teknologiske udvikling har vist sig at gå stærkere end

forventet, opfordres regeringen til hurtigst muligt at etablere et

ophavsretsnævn,

som kan fastsætte regler for kompensation til ophavsretshaverne for kopiering

af musik og film.

Nyt udstyr har på ganske få år gjort det muligt for private at

kopiere musik og film af samme standard som originalerne. De forbedrede

kopieringsmuligheder har øget omfanget af kopieringen markant. Det medfører

et

stigende behov for vederlag til ophavsretshaverne gennem en udbygning af den

eksisterende

kompensationsordning for privatkopiering.

Forslagsstillerne anser principperne i den nuværende ordning som

værd at bygge videre på, da det beløb, blankbåndsordningen indbringer

COPY-DAN,

afspejler markedssituationen. Flertallet af forbrugerne har desuden i en

gallupundersøgelse

fra ultimo 2005 oplyst, at de finder en afgift direkte pålagt optageudstyr,

Læs alt

der

kan bruges til at kopiere musik film etc., fuldt ud rimelig. Der er derfor

intet, der taler for en alternativ ordning, hvor ophavsretshaverne

kompenseres

over finansloven.

Den nuværende

blankmedieordning, som Folketinget indførte i 1992, bør udbygges. Ordningen

er

ude af trit med det nutidige forbrugsbillede, da den alene omfatter snart

forældede og hedengangne optageudstyrstyper og -medier som kassettebånd og

cd-rom’er samt de p.t. stadig aktuelle dvd’er. Men ordningen

inkluderer ikke

nye hardwaretyper med indbygget lagringskapacitet, PVR (videomaskine med

indbygget lagringskapacitet) og MP3-afspillere, som de seneste par år har

opnået

hurtig popularitet og udbredelse. Gallup anslår i januar 2005, at der findes

over 1 million MP3-afspillere i Danmark. En MP3-afspiller kan rumme over

5.000

musiknumre, og undersøgelsen viser, at kun 13-17 pct. af ejerne køber

musikken.

Branchen ForbrugerElektronik (BFE) oplyser, at der i 2005 blev solgt 700.000

MP3-afspillere. Der er således god grund til at anslå, at MP3-afspillere i

vidt

omfang bruges af private til digital kopiering. Tilsvarende med PVR’er,

som

erstatter videobåndoptagere. Den øgede kopiering illustreres bl.a. ved en

halvering af salget af originale cd’er. Siden 2000 er salget af

cd’er faldet

fra en omsætning på 1,2 milliarder til en omsætning i 2004 på 645 millioner

cd’er. Desuden anslår KODA i sin årsberetning for 2004, at der er ca.

760 millioner

kopierede musikfiler i fildelingstjenesterne på nettet.

Derfor bør der snarest

muligt tages nye skridt til at kompensere rettighedshaverne i forbindelse med

den øgede digitale kopiering til privat brug, der sker i takt med den

teknologiske udvikling.

Regeringen bør

både mobilisere politisk vilje til at fraråde ulovlig kopiering og til at

sikre

en rimelig kompensation for lovlig kopiering.

Da vederlagsordningen

for kopiering på kassettebånd og cd’er blev indført i 1992, var målet at

nå en

vederlagsindtægt på 100 mio. kr. i datidens penge. Det samlede mål på 100

mio.

kr. er aldrig blevet nået. I gennemsnit har ordningen givet et årligt

vederlag

på små 60 mio. kr. I 2004 indbragte ordningen kun 49,5 mio. kr.

I følgende europæiske lande er der i forskellig grad fastsat

vederlag på kopiudstyr: Belgien, Finland, Frankrig, Grækenland, Island,

Italien,

Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland,

Ungarn

og Østrig. I modsætning hertil er der ikke i Danmark fastsat vederlag på

MP3-afspillere, PVR’er, mobiltelefoner, computere og dvd-maskiner.

Forslagsstillerne foreslår derfor, at regeringen arbejder for at oprette et

politisk uafhængigt ophavsretsnævn i stil med de nævn, en stribe andre EU- og

EØS-lande har. Således har følgende otte lande et uafhængigt nævn/organ, der

fastsætter vederlag via forhandlinger mellem rettighedshavere og

elektronikbranchen:

Canada, Finland, Frankrig, Holland, Schweiz, Sverige, Tyskland og Østrig.

Eventuelt kan et politisk uafhængigt ophavsretsnævn etableres med

udgangspunkt

i den svenske model, den tyske model eller den franske model.

En ny kompensationsordning

bør enten fastsættes ud fra provenuet ved en afgift på en procentdel af

salgsprisen på den nye hardware eller fastsættes for hver enkelt type

hardware

proportionalt efter bl.a. digital lagringskapacitet.

Det foreslås, at nævnet mødes et passende antal gange årligt for

at fastsætte kompensation i forbindelse med nye produkter, inden de lanceres

på

markedet.

Forslagsstillerne

foreslår, at et uafhængigt ophavsretsnævn enten udgøres af 50 pct.

rettighedshavere

og 50 pct. fra elektronikbranchen under ledelse af en dommer/opmand eller som

i

den franske model, hvor forbrugerne og kopiindustrien repræsenteres med hver

25

pct. og rettighedshaverne med 50 pct.

Fakta

Det beløb, blankbåndsordningen indbragte COPY-DAN, faldt fra

2003 til 2004 med 27 pct., bl.a. som følge af regeringens nedsættelse af

vederlaget på blanke cd’er. Vederlagsordningen blev i 2003 ændret. Bl.a.

blev

vederlaget på cd-skiver, hukommelseskort og minidiske reduceret, uden at der

samtidig blev pålagt et vederlag for kopiering på nye former for kopiudstyr.

Regeringen nedsatte i 2003 vederlaget på cd-skiver med 57 pct. (fra 4,17 kr.

i

2003 til 1,80 kr. i 2004). Regeringens argumenter byggede på en forventning

om

en markant stigning af salget i Danmark og et fald i grænsehandelen uden

overvejelser om, at kopiering vil give en væsentlig mindre momsindtægt, da en

originalt indspillet cd koster omtrent 15 gange så meget som en blank cd.

Efter vederlagssænkningen

har elektronikbranchen endvidere været sen til at nedsætte priserne, og det

er

derfor ikke gået, som regeringen forventede med hensyn til øget salg eller

mindskelse af grænsehandelen. Fejltagelsen kom konkret til at betyde 10 mio.

kr. mindre til rettighedshaverne i 2004. »Forbrugsfesten« er kommet

elektronikbranchen og ikke kunstnerne til gode. Mens elektronik-omsætningen i

2004 satte ny omsætningsrekord på 6.400 mio. kr., dvs. en stigning på 14

pct.,

faldt pladesalget i takt med de nye kopieringsmuligheder, og tabet blev i

2004

langt over 100 mio. kr. for rettighedshaverne.

Den 23. marts 2005

afholdte Kulturministeriet en konference om blankbåndsvederlagsordningen.

Ophavsretshaverne er siden på ministerens opfordring kommet med en

midtvejsevaluering

af blankmedieordningen. Elektronikbranchen er endnu ikke kommet med noget

udspil, hvorfor der er grund til, at Folketinget træffer beslutning om

etablering af et ophavsretsnævn.

Den nye vederlagsordning

skal som udgangspunkt give rettighedshaverne en kompensation, som modsvarer

kopieringen, og som markant overstiger de i 1992 oprindelig tiltænkte 100

mio.

kr. Det vil derfor være ophavsretsnævnets opgave at op- og nedjustere

kompensationen

efter den teknologiske såvel som markedets udvikling.

Skriftlig fremsættelse

Ole Sohn

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om oprettelse af et ophavsretsnævn og om kompensation

til

ophavsretshavere.

(Beslutningsforslag nr. B 71).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter