Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af ophavsretsloven (Tekniske foranstaltninger og revision af blankbåndsordningen)

2005/1 LSF 166Lovforslag som fremsatKulturministeriet1. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 1. marts 2006 af

kulturministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov

om ændring af ophavsretsloven

(Tekniske foranstaltninger og revision af

blankbåndsordningen)

§ 1

I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 6.

juli 2005, som senest ændret ved lov nr. 1430 af 21. december 2005, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 40

affattes således:

”

§ 40.

Vederlaget

udgør for 2006 pr. minut spilletid for analoge lydbånd 0,0603 kr. og for

analoge videobånd 0,0893 kr.

Stk. 2.

Vederlaget

udgør for 2006 for digitale lydmedier 1,88 kr. pr. stk., for digitale

billedmedier 3 kr. pr. stk. og for digitale hukommelseskort 4,28 kr. pr.

stk.

Stk. 3.

De i

stk. 1 og 2 nævnte vederlag reguleres fra 2007 årligt med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.”

2.

Læs alt

I

§ 67, stk. 2,

ændres ”34,

47”

til: ”34, 39-

47”.

3.

I

§ 69, stk. 3,

ændres ”§§ 28 og

31-

33”

til:

”§§ 28, 31, 32 og 39-

46”.

4.

§ 89, stk. 3,

ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men kan

ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og

Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold

tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den gældende ophavsretslov er fra 1995 og er ændret flere

gange, senest ved lov nr. 1430 af 21. december 2005.

Ved lov nr. 1051 af 17. december 2002 indførtes reglerne om

forbud mod omgåelse af tekniske foranstaltninger m.v. (kopispærringer).

Samtidig

indførtes en revisionsklausul, hvorefter forslag til revision af disse regler

skal fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2005-06.

Ved lov nr. 997 af 9. december 2003 ændredes reglerne om

vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug – den såkaldte

blankbåndsordning. Der blev også i den forbindelse indført en

revisionsklausul,

hvorefter ordningen skal revideres samtidig med revisionen af reglerne om

tekniske foranstaltninger m.v., dvs. senest i folketingsåret 2005-06.

Det fremgår endvidere af aftale om finansloven for 2006, at

regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at nedsætte afgiften på blanke

dvd’er efter drøftelse med de involverede parter.

Hovedformålet med dette lovforslag er at opfylde de nævnte

revisionsbestemmelser og finanslovsaftalens punkt om blanke dvd’er.

Herudover

har lovforslaget til formål at inddrage billedoptagelser og radio- og

fjernsynsudsendelser i blankbåndsordningen.

Loven foreligger i sin nuværende skikkelse som

lovbekendtgørelse nr. 725 af 6. juli 2005 som senest ændret ved lov nr. 1430

af

21. december 2005. En oversigt over de bestemmelser i den gældende lov, som

berøres

af lovforslaget, følger som

bilag 1.

2. Ophævelse af revisionsbestemmelsen vedrørende

tekniske foranstaltninger m.v.

2.1. Gældende ret

Det følger af ophavsretslovens § 89, stk. 3, at

forslag til revision af §§ 75 c og 75 d skal fremsættes for Folketinget

senest i folketingsåret 2005-06.

§ 75 c beskytter tekniske foranstaltninger m.v.,

hvilket typisk vil sige kopispærringer på henholdsvis fysiske cd’er og

dvd-film

m.v. Reglen indeholder et forbud mod omgåelse af kopispærringer med henblik

på

kopiering samt et forbud mod fremstilling og omsætning m.v. af hjælpemidler,

der kan bruges til omgåelse.

§ 75 d regulerer forholdet mellem beskyttelsen af de

tekniske foranstaltninger på fysiske produkter og visse undtagelser fra

rettighedshavernes enerettigheder. Det følger af bestemmelsens stk. 1,

at

Ophavsretslicensnævnet på begæring kan pålægge rettighedshavere, som har

anvendt kopispærringer i forhold til deres produkter, at muliggøre kopiering

af

disse produkter i henhold til visse undtagelsesbestemmelser, fx undtagelser

til

fordel for syns- og hørehandicappede, undervisningsinstitutioner og

biblioteker. Efter § 75 d, stk. 2, finder bestemmelsen i

stk. 1

kun anvendelse i det omfang, rettighedshaveren ikke ved frivillige

foranstaltninger har sikret, at brugeren uanset anvendelsen af kopispærringer

kan drage fordel af de nævnte undtagelsesbestemmelser. Ordningen omfatter

ikke

bestemmelsen i § 12 om privatkopiering.

2.2. Baggrunden for forslaget

Reglerne om tekniske foranstaltninger blev indført i

december 2002 for at gennemføre art. 6 i direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001

om

harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i

informationssamfundet (herefter: infosoc-direktivet). Der var tale om regler

af

en ny karakter i forhold til de traditionelle ophavsretsregler. Samtidig

havde

man endnu ikke overblik over anvendelsen af de tekniske foranstaltninger.

Desuden skulle Kommissionen i henhold til

infosoc-direktivets art. 12, stk. 1, senest den 22. december 2004

fremlægge en rapport om direktivets anvendelse. For så vidt angår art. 6 om

retlig beskyttelse af tekniske foranstaltninger skulle Kommissionen specielt

undersøge, om disse regler giver et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, og om

handlinger, der er lovlige, påvirkes negativt af anvendelsen af effektive

tekniske foranstaltninger. Om nødvendigt skulle Kommissionen fremsætte

forslag

til ændringer af direktivet.

Dette var baggrunden for, at det ved Folketingets

behandling af lovforslaget til gennemførelse af infosoc-direktivet blev

besluttet, at kulturministeren skulle følge udviklingen på området med

henblik

på at tage bestemmelserne i §§ 75 c og 75 d op til revision senest i

folketingsåret 2005-06. Særligt om bestemmelsen i § 75 d, stk. 2,

fremgår det af lovbemærkningerne, at Kulturministeriet nøje vil følge

udviklingen med henblik på at konstatere, om de fornødne aftaler indgås,

således at tekniske spærringer ikke stiller sig hindrende i vejen for

udnyttelsen i henhold til de i § 75 d, stk. 1, nævnte

undtagelsesbestemmelser. Revisionsklausulen indebærer, at det skal vurderes,

om

der er behov for at ændre reglerne på baggrund af de indhøstede erfaringer i

Danmark og EU, ikke mindst på baggrund af den nævnte rapport fra

Kommissionen.

Kulturministeriet afholdt den 23. marts 2005 en konference

til evaluering af bl.a. reglerne om beskyttelse af tekniske foranstaltninger.

I den forbindelse støttede rettighedshaverne de gældende

regler. Rettighedshaverne mener ikke, at det bør være lovligt at omgå

tekniske

foranstaltninger med henblik på privatkopiering. De oplyste, at anvendelsen

af

kopispærringer på cd’er er faldende og i øvrigt ikke særlig udbredt; 17

% af

pladeselskaberne har tidligere anvendt kopispærringer, men er ophørt hermed;

91% af pladeselskaberne bruger ikke kopispærringer i dag. Rettighedshaverne

oplyste desuden, at de kopispærringer, som

har

været anvendt på cd’er siden 2002, ikke har givet anledning til

problemer for

forbrugerne.

Efter konferencen har IFPI Danmark, hvis medlemmer

repræsenterer rettighederne til ca. 95 % af alle udgivne lydoptagelser i

Danmark, oplyst, at deres samlede brug af kopispærringer på fysiske produkter

er under 15 %. IFPI Danmark har desuden oplyst, at de anbefaler deres

medlemmer

at indrette eventuelle fremtidige kopispærringer således, at de i videst

muligt

omfang giver brugerne mulighed for at fremstille enkelte kopier til

personligt

brug.

På konferencen blev det af Digital Forbruger Danmark og

IT-Politisk Forening anført, at beskyttelsen af kopispærringerne er

problematisk, bl.a. fordi rettighedshaverne dermed kan styre brugen af

lovligt

erhvervede værker. Fx er det uheldigt, at der ikke kan foretages privat

sikkerhedskopiering. Dette er et synspunkt, der deles af Forbrugerrådet.

Styringen indebærer desuden, at forbrugerne ikke frit kan vælge afspiller,

hvilket svækker konkurrencen på markedet. Digital Forbruger Danmark og

IT-Politisk Forening mener, at reglerne bør ændres, således at det bl.a.

bliver

tilladt at fremstille et begrænset antal kopier af lovligt erhvervede værker

til brug inden for privatsfæren på afspillere efter frit valg.

Videnskabsministeriet anførte, at tekniske foranstaltninger

ikke må føre til, at forbrugerne ikke kan flytte digitalt indhold fra en

afspiller til en anden. Derfor er det nødvendigt, at branchen udvikler fælles

standarder. Inkompatibilitet og manglende interoperabilitet mellem tekniske

foranstaltninger bør resultere i, at forbrugerne sikres ret til selv at skabe

interoperabilitet, så indhold kan benyttes på forskellige afspillere. Det er

Videnskabsministeriets vurdering, at tekniske foranstaltninger benyttes i

stigende omfang på markedet for salg af online-musik, og at stigningen vil

fortsætte. Kopispærringssystemerne vil dog i en længere periode fremover være

inkompatible med manglende interoperabilitet til følge.

En arbejdsgruppe under Teknologirådet har i efteråret 2005

afgivet en rapport med titlen:

Digitale

rettigheder i informationssamfundet – muligheder og udfordringer for

borgernes

adgang til information. Arbejdsgruppen har bl.a. anbefalet, at

Folketinget

i forbindelse med revisionen af ophavsretslovens §§ 75 c og 75 d

overvejer, om det er ønskeligt at påvirke udviklingen af de tekniske

foranstaltninger i retning af en standardisering, og om der skal stilles

visse

krav til de tekniske foranstaltninger, der anvendes af offentlige

informationsudbydere.

2.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag

Det er Kulturministeriets indtryk, at den danske

gennemførelse af infosoc-direktivets art. 6 ikke har givet anledning til

særlige problemer; der har fx så vidt vides ikke været retssager om

anvendelsen

af reglerne her i landet. Heller ikke Ophavsretslicensnævnet har behandlet

sager efter bestemmelsen i ophavsretslovens § 75 d. Fraværet af sager

indikerer, at der ikke er alvorlige tvister på området. Kulturministeriet har

desuden ikke modtaget oplysninger om, at tekniske foranstaltninger skulle

have

hindret udnyttelse i henhold til nogen af de i § 75 d, stk. 1,

nævnte

undtagelsesbestemmelser. Kulturministeriet må således være af den opfattelse,

at hverken rettighedshavere eller forbrugere har særlige problemer med den

danske gennemførelse af infosoc-direktivets art. 6.

Kulturministeriet har overvejet forbrugernes forslag om en

ret til at omgå tekniske foranstaltninger med henblik på fremstilling af et

begrænset antal kopier af lovligt erhvervede værker til personlig brug på

afspillere

efter eget valg.

Det følger af infosoc-direktivets art. 6, stk. 1, at

medlemsstaterne skal indføre en retlig beskyttelse mod omgåelse af tekniske

foranstaltninger. Det betyder, at der ikke kan indføres en umiddelbar ret til

omgåelse af tekniske foranstaltninger med henblik på fremstilling af kopier

til

personlig brug. Direktivet hindrer dog ikke, jf. art. 6, stk. 4, 2.

afsnit, at bestemmelsen i ophavsretslovens § 75 d udvides til også at

omfatte kopiering til personlig brug. I så fald vil Ophavsretslicensnævnet

skulle tillægges kompetence til på begæring at pålægge rettighedshaverne at

stille deres cd’er og dvd’er m.v. ubeskyttet til rådighed for

kopiering til

personlig brug.

I forbindelse med indførelsen af § 75 d i 2002

overvejede Kulturministeriet, om bestemmelsen skulle omfatte kopiering til

personlig brug. Overvejelsen blev beskrevet på følgende måde i

lovbemærkningerne:

”Bestemmelsen i § 75 d

gælder ikke for undtagelsen i ophavsretslovens § 12 om kopiering til

privat brug. Efter direktivets art. 6, stk. 4, jf. betragtning nr. 52,

er

medlemsstaterne ikke forpligtede til at gennemføre foranstaltninger i forhold

til rettighedshaverne, når det gælder undtagelsen om kopiering til privat

brug.

Kulturministeriet har overvejet,

om Ophavsretslicensnævnet også for så vidt angår undtagelsen i lovens

§ 12

om kopiering til privat brug skulle tillægges kompetence til at give

rettighedshaverne et pålæg om at stille deres værker og andre frembringelser

m.v. til rådighed for privatpersoner. Det forventes, at rettighedshaverne i

fremtiden i vid udstrækning vil gøre brug af tekniske

beskyttelsesforanstaltninger

til at beskytte deres værker og frembringelser mod uautoriseret kopiering

m.v.

Formålet med infosoc-direktivets art. 6 er at tilskynde rettighedshaverne til

at anvende tekniske løsninger, som kan dæmme op for kopieringen af digitale

værker. Dette formål vil efter Kulturministeriets opfattelse ikke blive

opfyldt, hvis rettighedshaverne generelt kan blive pålagt at fjerne

kopispærringer fra deres værker. Muligheden for, at rettighedshaverne kan

blive

pålagt at stille eksemplarer af værker og frembringelser i digital form til

rådighed for enhver privatperson, som ønsker at fremstille en digital kopi

til

sig selv, ville underminere markedet samt forhindre kontrol med den ulovlige

digitale kopiering. Muligheden for en tvangsmæssig løsning ville samtidig

virke

som en hæmsko for udbredelsen af anvendelsen af tekniske foranstaltninger. På

denne baggrund finder Kulturministeriet, at der er afgørende hensyn, som

taler

imod et forslag af denne art.”

Kulturministeriet har genovervejet en udvidelse af

ophavsretslovens § 75 d til at omfatte kopiering til personlig brug.

Formålet med infosoc-direktivets art. 6 er at tilskynde rettighedshaverne til

at anvende tekniske løsninger, som kan dæmme op for den ulovlige kopiering af

digitale værker. Dette formål vil efter Kulturministeriets opfattelse ikke

blive opfyldt, hvis rettighedshaverne generelt kunne blive pålagt at fjerne

kopispærringer fra deres værker og stille dem til rådighed for enhver

privatperson, som ønsker at fremstille en digital kopi til sig selv. På denne

baggrund finder Kulturministeriet fortsat, at der er afgørende hensyn, som

taler imod et forslag af denne art.

I Kulturudvalgets betænkning af 21. november 2002 over

lovforslaget til gennemførelse af infosoc-direktivet (L19 – bilag 137)

blev

kulturministeren opfordret til at arbejde for at fremme frivillige

foranstaltninger,

der gør det muligt for privatpersoner at fremstille kopier til privat eller

personlig brug. Baggrunden for opfordringen var betragtning nr. 52 i

infosoc-direktivets præambel, der opfordrer til fremme at frivillige

foranstaltninger, der gør det muligt at fremstille kopier til privat og

personlig brug. Kulturministeriet har derfor i sit arbejdsprogram for

ophavsretten af 13. maj 2004 opfordret rettighedshaverne til at sikre, at den

enkelte bruger lovligt kan fremstille fx en enkelt kopi til personlig brug,

uanset anvendelsen af kopispærringer. Arbejdsprogrammet er distribueret til

rettighedshaverne. Forbrugernes indlæg ved konferencen i foråret 2005 og de

informationer, Kulturministeriet i øvrigt har fået, tyder imidlertid på, at

rettighedshaverne ikke har fulgt denne opfordring. Formålet med reglerne om

kopispærringer er at forhindre den ulovlige kopiering, men ikke at forhindre

lovlig privatkopiering. Den manglende adgang til lovlig privatkopiering på

grund

af kopispærringer vil indgå i overvejelserne ved fastlæggelsen af den danske

holdning, når direktivet skal revideres.

Kulturministeriet har endvidere overvejet de anbefalinger,

som arbejdsgruppen under Teknologirådet har fremsat til revisionen af

ophavsretslovens

§§ 75 c og 75 d. Da bestemmelserne udgør gennemførelsen af

infosoc-direktivets art. 6 i dansk ret, skal revisionen ske indenfor rammerne

heraf. Det betyder, at §§ 75 c og 75 d også efter revisionen skal

opfylde

kravene i art. 6. Det følger af art. 6, at medlemsstaterne skal indføre en

juridisk beskyttelse mod omgåelse m.v. af effektive tekniske

foranstaltninger.

Det er således ikke tilstrækkeligt at beskytte visse foranstaltninger, fx dem

der opfylder kravene til en given standard. Formuleringen af ophavsretslovens

§§ 75 c og 75 d kan derfor ikke bruges til at påvirke udviklingen i

retning af en standardisering af tekniske foranstaltninger.

Teknologirådets anbefaling skal ses i lyset af

infosoc-direktivets betragtning nr. 54, der opfordrer til at fremme de

forskellige systemers kompatibilitet og interoperabilitet, herunder særligt

på

globalt plan. Det betyder, det er overladt til markedets aktører at arbejde

for

en global standardisering af tekniske foranstaltninger.

Det spørgsmål, som arbejdsgruppen under Teknologirådet har

stillet, om der skal stilles visse krav til de tekniske foranstaltninger, som

anvendes af offentlige informationsudbydere, kan ikke besvares ved en

revision

af ophavsretsloven. Ophavsretsloven regulerer ikke, hvilke krav der skal

stilles til offentlige informationsudbydere. Kulturministeriet og

Videnskabsministeriet har iværksat et samarbejde på området.

Den rapport, som Kommissionen skulle fremlægge i december

2004 om bl.a. reglerne om beskyttelse af tekniske foranstaltninger, er endnu

ikke kommet. Det er således ikke på nuværende tidspunkt muligt med sikkerhed

at

sige noget om de europæiske erfaringer med reglerne om beskyttelse af

tekniske

foranstaltninger.

Kulturministeriet finder på den baggrund, at der ikke på

nuværende tidspunkt er anledning til at ændre reglerne om tekniske

foranstaltninger m.v. Det foreslås at ophæve revisionsbestemmelsen herom.

Kulturministeriet og Videnskabsministeriet vil vurdere om

der er anledning til at arbejde for at ændre reglerne om tekniske

foranstaltninger,

når Kommissionens ventede rapport foreligger, dog senest til efteråret 2007.

Der vil i den forbindelse særligt blive set nærmere på, om markedet har

udviklet interoperable løsninger, eller om indhold i stigende grad bindes til

bestemt udstyr, afspilningsapparater eller lignende til skade for brugerne af

ophavsretlige værker. Der vil samtidig blive set nærmere på, hvorvidt

brugerne

stilles dårligere i forbindelse med online-køb af indhold med tekniske

foranstaltninger, end de traditionelt har været i forbindelse med bl.a. køb

af

cd'ere i fysiske forretninger.

Der henvises til lovforslagets nr. 4.

3. Revision af blankbåndsordningen

3.1. Den gældende ordning

Efter ophavsretslovens § 2, stk. 1, har

ophavsmanden en eneret til at råde over sit værk ved at fremstille

eksemplarer

af det.

I lovens kap. 2 er der imidlertid gjort visse

indskrænkninger i eneretten. Efter § 12, stk. 1, er det således

tilladt

for en person at fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer af et

offentliggjort værk til sin private brug. Det betyder, at eksemplarerne må

benyttes af fremstilleren selv og af andre, som fremstilleren har personlige

bånd til, fx familie og venner. Det følger af § 12, stk. 2, nr. 5,

at

adgangen til

digital

kopiering (fx

kopiering af en musik-cd til en blank cd ved hjælp af en brænder) er mere

begrænset, idet digital kopiering alene må ske til personlig brug for

fremstilleren eller dennes husstand. Herved forstås, at de fremstillede

eksemplarer

ikke må spredes uden for husstandssfæren, ligesom der ikke må ske

videresendelse til venner og bekendte via e-mail og lign. Desuden følger det

af

§ 12, stk. 3, at digital kopiering ikke må ske på grundlag af lånte

eller lejede eksemplarer. Efter § 11, stk. 3, må kopiering til

privat

og personlig brug kun ske på grundlag af et lovligt forlæg.

For at kompensere for lovlig privatkopiering blev der pr.

1. januar 1993 indført en vederlagsordning til rettighedshaverne i form af et

blankbåndsvederlag. Sigtet med ordningen var og er at give rettighedshaverne

en

kompensation for lovlig kopiering af værker, som er udsendt i radio eller

fjernsyn, eller som er udgivet på fonogram, film, videogram eller lignende.

Ordningen indebærer, at den, der erhvervsmæssigt

fremstiller eller indfører lyd- eller videobånd eller andre indretninger,

hvorpå lyd eller billeder kan optages, skal betale et vederlag til

rettighedshaverne. På nuværende tidspunkt er 8.000-9.000 virksomheder

omfattet

af ordningen. Virksomhederne skal foretage tilmeldinger, afmeldinger og

løbende

indberetninger til Copy-Dan Båndkopi, som administrerer ordningen. Reglerne

fremgår af ophavsretslovens §§ 39-46 og af bekendtgørelse nr. 1010

af

9. december 2003 om vederlagsordningen for uindspillede bånd m.v. i henhold

til

ophavsretsloven.

Vederlagsordningen omfatter lyd- og videobånd m.v., som kan

anvendes til kopiering til privat/personlig brug. Ordningen omfatter både

blanke analoge optagemedier som kassettebånd og videobånd og blanke digitale

optagemedier som cd’er, dvd’er, digitale hukommelseskort m.v.

Ordningen omfatter

ikke indbyggede lagringsmedier (hardware).

Vederlaget er udtømmende fastsat i loven. Der gælder

minuttakster - én for lydmedier og en anden for billedmedier – på det

analoge

område, mens der er fastsat enhedssatser for digitale medier. De digitale

enhedssatser

blev gennemført ved lovændringen i 2003, hvorved satsen for digitale

lydmedier

blev mere end halveret. I 2006 er satserne 1,88 kr. for digitale lydmedier

(cd-r, cd-rw, minidisc m.v.), 10,07 kr. for digitale billedmedier (dvd-r,

dvd-rw m.v.) og 4,28 kr. for digitale hukommelseskort. Både de analoge

minuttakster og de digitale enhedssatser undergives en årlig regulering i

henhold til lov om en satsreguleringsprocent.

Blankbåndsordningen har i perioden 1993-2004 indbragt

Copy-Dan Båndkopi følgende beløb årligt:

1993:

8,4 mio. kr.

1994:

54,7 mio. kr.

1995:

59,7 mio. kr.

1996:

76,0 mio. kr.

1997:

64,3 mio. kr.

1998:

67,1 mio. kr.

1999:

43,5 mio. kr.

2000:

39,9 mio. kr.

2001:

37,8 mio. kr.

2002:

59,0 mio. kr.

2003:

51,2 mio. kr.

2004:

54,0 mio. kr.

I 2005 forventer

Copy-Dan, at resultatet bliver ca. 45 mio. kr.

3.2. Baggrunden for denne revision af

blankbåndsordningen

Ved den seneste revision af blankbåndsordningen i december

2003 blev der under hensyn til udviklingen på området fastsat en to-årig

revisionsklausul, således at Folketinget i folketingssamlingen 2005-06 skal

vurdere

ordningen på ny.

Efter bemærkningerne til 2003-loven skal revisionen af

ordningen navnlig omhandle tre spørgsmål:

1)

betydningen af

anvendelsen af kopispærringer

2)

evt. vederlag på

indbyggede lagringsmedier

3)

evt. regulering af

vederlaget på dvd’er.

3.2.1. Betydningen af anvendelsen af kopispærringer

for blankbåndsvederlaget

Infosoc-direktivet indeholder en forpligtelse for

medlemslandene til at sikre, at der ydes rettighedshaverne en rimelig

kompensation for den kopiering, der sker til privat eller personlig brug. Det

følger dog af direktivets art. 5, stk. 2, litra b, og betragtning nr.

35,

at der ved fastsættelsen af den rimelige kompensation skal tages hensyn til,

i

hvor stor udstrækning der anvendes kopispærringer.

På Kulturministeriets konference den 23. marts 2005

drøftedes erfaringerne med den faktiske anvendelse af kopispærringer og den

juridiske beskyttelse mod omgåelse i relation til blankbåndsordningen.

Brancheorganisationen ForbrugerElektronik (BFE) anførte, at

der findes egnede kopikontrolsystemer, men at visse rettighedshaverkredse

vælger ikke at benytte dem. Når kopispærringer anvendes, sker der desuden

ikke

en systematiseret opfølgning i forhold til ulovlige omgåelser.

Rettighedshaverne (Copy-Dan) bestred – med henvisning til

oplysninger fra Phonofile Danmark og IFPI Danmark – at der findes egnede

kopikontrolsystemer i forhold til musik-cd’er. Phonofile Danmark

opsummerede

således sine erfaringer med kopispærringer på den måde, at de nemt kan omgås

og

dermed ikke yder effektiv beskyttelse. I forlængelse heraf oplyste IFPI

Danmark, at kopispærringer ikke anvendes i særlig stort omfang i forhold til

musik-cd’er. 74 % af pladeselskaberne har således aldrig brugt

kopispærringer,

mens kun 3 % af selskaberne altid bruger kopispærringer. Efter konferencen

har

IFPI Danmark oplyst, at deres medlemmers samlede brug af kopispærringer på

fysiske produkter er under 15 %. På filmsiden er situationen derimod en

anden.

Her har man altid anvendt kopispærringer; først i forhold til vhs-mediet i

80’erne og 90’erne og nu også i forhold til dvd-mediet. Film, som

udsendes i

fjernsynet, er dog ikke (og har aldrig været) spærret for kopiering.

3.2.2. Indbyggede lagringsmedier

I forbindelse med lovrevisionen i 2003 ønskede

rettighedshaverne, at der blev indført vederlag for indbyggede

lagringsmedier.

Det drejer sig fx om mp3-afspillere og digitale dvd-optagere, som indeholder

en

fast indbygget lagringsenhed (harddisk), hvorpå lyd og billeder kan optages.

Når der kopieres på sådanne faste medier, overflødiggøres anvendelsen af de

løse optagemedier. Rettighedshaverne frygtede derfor en underminering af

blankbåndsordningen, hvis ikke der indførtes vederlag på indbyggede

lagringsmedier. Da sådanne medier imidlertid ikke var særlig udbredte i 2003,

blev det besluttet i stedet at følge udviklingen med henblik på at vurdere,

om

der er sket en sådan forøgelse af salget af indbyggede lagringsmedier på

bekostning af løse medier såsom cd-skiver, at der er grundlag for at indføre

vederlag for de indbyggede lagringsmedier.

Der findes ingen samlede opgørelser over salget af

indbyggede lagringsmedier i Danmark. BFE, der repræsenterer en væsentlig del

af

forhandlerne på markedet, har i sine årsrapporter oplyst, at salget af

mp3-afspillere til private har udviklet sig fra 10.000 stk. i 2002 til

85.000 stk. i 2003 og til 250.000 stk. i 2004. I 2005 forventer

BFE,

at der vil blive solgt ca. 750.000 mp3-afspillere til private. For så vidt

angår digitale dvd-optagere med indbygget harddisk har BFE oplyst, at man i

2004 solgte ca. 2.000 stk. mod ingen i 2002 og 2003. I 2005 skønner BFE,

at salget kommer til at ligge på ca. 70.000 stk.

Copy-Dans regnskabstal viser udviklingen i salget af de

løse optagemedier i Danmark. Tendensen for de løse analoge medier (video- og

kassettebånd) er faldende. Det samme gælder for mini-discs og cd’er.

Derimod

stiger salget af dvd’er og hukommelseskort. Det samlede provenu i

ordningen

faldt fra 59,0 mio. kr. i 2002 til 51,2 mio. kr. i 2003 og 54,0 mio. kr. i

2004. I 2005 forventer Copy-Dan et fald til 45,0 mio. kr.

Rettighedshaverne har i 2005 fået lavet en række

Gallupundersøgelser til belysning af udbredelsen af indbyggede

lagringsmedier,

herunder i forhold til udbredelsen af løse optagemedier. Ifølge

undersøgelserne

har 21 % af den danske befolkning nu en mp3-afspiller. Heriblandt køber 17 %

musik til afspilleren, mens 42 % kopierer fra musik-cd’er i henhold til

ophavsretsloven. 9 % har hverken købt eller kopieret musik til

mp3-afspilleren.

For så vidt angår forholdet til de løse medier, oplyser 38 %, at de kopierer

mindre på cd’er, mini-discs og kassettebånd, efter de har fået en

mp3-afspiller. På billedsiden viser undersøgelserne, at 16 % af de danske

husstande nu har en digital dvd-optager med indbygget harddisk, og at der

blandt den resterende del af husstandene er 36 %, som overvejer at anskaffe

en

sådan optager i år eller i løbet af næste år.

3.2.3. Dvd-vederlaget

I forbindelse med lovrevisionen i 2003 pegede

forbrugerelektronikbranchen på, at vederlaget på blanke dvd’er ville

komme til

at stå i misforhold til detailprisen; vederlaget ville således komme til at

udgøre en alt for stor del af den pris, som forbrugerne i sidste led betaler.

Det blev derfor besluttet, at det i forbindelse med nærværende revision skal

belyses, om udviklingen i detailprisen har medført et behov for nedsættelse

af

dvd-vederlaget.

BFE har anført, at engrosprisen for en dvd-skive nu er

faldet til 2,50 kr. Dvd-vederlaget på 10,07 kr. indebærer således, at prisen

forøges med næsten 400 % til ca. 12,50 kr. Hertil kommer moms og

forhandleravance,

således at forbrugerprisen ender på ca. 20 kr. Det danske dvd-vederlag er

godt

600 % højere end det tyske og knapt 300 % højere end det svenske.

Storbritannien og Norge har slet ingen vederlag. Hermed opstår en

konkurrencemæssig forvridning, og den danske handel flyttes over grænserne

enten via traditionel grænsehandel eller via internettet. It- og

forbrugerelektronikbranchen ønsker dvd-vederlaget helt fjernet, alternativt

nedsat til 1-2 kr. I så fald vil dvd’er blive et konkurrenceprodukt,

hvormed

også forhandleravancen vil blive mindsket til fordel for forbrugerne.

Spørgsmålet om en evt. nedsættelse af dvd-vederlaget er

også blevet behandlet af Skatteministeriet. Af Skatteministeriets rapporter

om

grænsehandel fra 2004 og 2005 fremgår det, at en nedsættelse af

dvd-vederlaget

fra de nuværende 10,07 kr. til 3 kr. vil være provenuneutral for

rettighedshaverne. Det skyldes, at det samlede danske salg af dvd’er vil

stige,

dels på grund af øget forbrug, dels fordi en del af de dvd’er, der

tidligere

blev handlet over grænsen, i stedet vil blive handlet i Danmark.

Skatteministeriets beregninger forudsætter, at nedsættelsen slår fuldt

igennem

i detailpriserne.

Copy-Dan Båndkopi har bestridt BFE’s oplysninger samt de

anvendte beregningsmetoder og konklusionerne i Skatteministeriets rapporter.

De

har anført, at detailprisen på en dvd-skive nærmere er 30 end 20 kr. på grund

af forhandlernes høje avancer. De har desuden anført, at en nedsættelse af

dvd-vederlaget ikke vil have nogen særlig effekt på grænsehandlen, idet

avance-

og momsforskellene er så store, at forbrugerne stadig vil kunne spare mange

penge ved at købe deres dvd’er i fx Tyskland. I øvrigt tror

rettighedshaverne

ikke, en evt. vederlagsnedsættelse vil komme forbrugerne fuldt ud til gode;

forhandlerne vil derimod benytte lejligheden til at forøge deres avancer.

Rettighedshaverne har desuden kritiseret Skatteministeriets forudsætning om,

at

forbruget af blanke dvd’er vil stige ved en sænkning af vederlaget.

Rettighedshaverne mener, at de uanset vederlagsniveauet vil tabe på en sådan

stigning, fordi den alt andet lige også medfører øget kopiering.

3.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag

3.3.1. Betydningen af anvendelsen af kopispærringer

for blankbåndsvederlaget

På baggrund af diskussionen på en konference i marts 2005 er

det Kulturministeriets indtryk, at kopispærringer ikke anvendes i større

omfang

i forhold til musik-cd’er i dag. Værker, som udsendes i fjernsynet, har

aldrig

været spærret for kopiering. Derimod anvender rettighedshaverne

kopispærringer

i forhold til alle udgivelser af dvd-film.

I forbindelse med en ændring af ophavsretsloven i december

2002 indførtes som noget nyt et forbud mod omgåelse af kopispærringer. Da der

var tale om et helt nyt forbud, blev blankbåndsordningen ikke umiddelbart

indskrænket under hensyn hertil. Det samme gjorde sig gældende ved revisionen

i

2003.

Kommissionen foretog i 2004 en undersøgelse af de

forskellige blankbåndsordninger i EU. Undersøgelsen afdækkede store forskelle

medlemslandene imellem, hvorfor Kommissionen har sat en rekommandation på

området på sit arbejdsprogram for 2006. Rekommandationen vil bl.a. omfatte

fortolkningsbidrag til infosoc-direktivets art. 5, stk. 2, litra b, og

betragtning nr. 35 om forholdet mellem kompensation for privatkopiering og

anvendelsen af kopispærringer. Kulturministeriet finder det rigtigst at

afvente

Kommissionens rekommandation samt den rapport, som Kommissionen skal

fremlægge

om infosoc-direktivets anvendelse, før det besluttes, om – og i givet

fald

hvorledes – den juridiske beskyttelse af kopispærringer skal påvirke

blankbåndsordningen.

Det betyder, at blankbåndsordningen ikke på nuværende tidspunkt ændres under

hensyn til den juridiske beskyttelse af kopispærringer, men at en sådan

ændring, der kan få betydning for størrelsen af vederlaget, vil kunne komme

på

tale senere.

3.3.2. Indbyggede lagringsmedier

Det må konstateres, at der er sket en stigning i salget af

indbyggede lagringsmedier. Det er dog ikke på baggrund af de foreliggende

oplysninger muligt med sikkerhed at fastslå størrelsen heraf. Samtidig er

salget af løse analoge optagemedier mindsket. Det samme gælder for blanke

cd’er, mens salget af blanke dvd’er er steget. Stigningen i salget

af

indbyggede lagringsmedier kan således være sket på bekostning af visse af de

løse optagemedier, men de tilgængelige tal siger ikke noget entydigt herom.

Kulturministeriet har på den baggrund – og i lyset af

tilkendegivelserne i lovbemærkningerne fra 2003 – overvejet at indføre

vederlag

for indbyggede lagringsmedier, der er særligt dedikerede til at kopiere og

lagre ophavsretligt beskyttet materiale. Sådanne vederlag findes i en række

europæiske lande som fx Sverige og Tyskland, mens fx Holland ikke har

vederlag

på indbyggede lagringsmedier.

Den teknologiske udvikling er i dag på et stade, hvor det i

et vist omfang vil være muligt at afgrænse de indbyggede lagringsmedier, der

er

særligt dedikeret til at kopiere og lagre ophavsretligt beskyttet materiale.

Fx

er mp3-afspilleren designet til at lagre musik-filer, og den digitale

dvd-optager med indbygget harddisk er udviklet til at kopiere og lagre film

og

andet materiale, der udsendes i tv. Der vil imidlertid formentlig ikke gå ret

lang tid, før de særligt dedikerede lagringsmedier udvikles, således at de

også

kan benyttes mere alment som egentligt it-udstyr. Når det sker, vil det ikke

længere være muligt at foretage en skarp afgrænsning af de medier, der er

særligt dedikerede til kopiering af ophavsretligt beskyttet materiale, i

forhold til almene lagringsmedier.

Hvis en ordning med vederlag på indbyggede lagringsmedier

skal kunne fungere på længere sigt, vil den således generelt skulle omfatte

harddisks, herunder almindelige pc’er. Indførelse af vederlag på

pc’er er

imidlertid uforeneligt med regeringens it-politik. Der er på den baggrund

ikke

grundlag for at indføre vederlag på indbyggede lagringsmedier.

3.3.3. Dvd-vederlaget

Kulturministeriet finder, at vederlaget på blanke dvd’er nu

står i misforhold til detailprisen. Vederlaget på 10,07 kr. for en almindelig

blank dvd udgør en tredjedel til halvdelen af detailprisen på 20-30 kr. Det

høje vederlag er også medvirkende til en ikke uvæsentlig grænse- og

internethandel fra bl.a. Tyskland. Der er derfor behov for en justering af

dvd-vederlaget i nedadgående retning.

På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen i

ophavsretslovens § 40, stk. 2, ændres, således at vederlagssatsen

for

digitale billedmedier (dvd-r, dvd-rw m.v.) nedsættes til 3 kr. Den foreslåede

ændring indebærer, at dvd-vederlaget nedsættes med ca. 7 kr. pr. stk.

En sådan nedsættelse forventes ifølge Skatteministeriets

beregninger at være provenuneutral for rettighedshaverne. Da

rettighedshaverne

imidlertid har rejst tvivl om Skatteministeriets beregninger, nedsættes en

følgegruppe bestående af repræsentanter for rettighedshaverne i form af

Copy-Dan, repræsentanter for forbrugerelektronikbranchen i form af BFE, ITEK,

Dansk Handel og Service og IT-brancheforeningen samt Skatteministeriet og

Kulturministeriet,

der skal følge udviklingen på området. Følgegruppen opgør efter en periode

udviklingen i dvd-provenuet i forhold til dvd-provenuet i 2005, der forventes

at blive ca. 17 mio. kr. Såfremt der mod forventning er sket et fald, er

Kulturministeriet indstillet på at yde kompensation til rettighedshaverne,

uanset om faldet skyldes selve vederlagsnedsættelsen eller fx skyldes, at der

sælges færre dvd’er, fordi der i stedet kopieres på digitale

dvd-optagere med

indbygget harddisk.

Der henvises til lovforslagets nr. 1.

Salget af blanke dvd’er med det nuværende vederlag

risikerer at falde drastisk, når den nye vederlagssats offentliggøres i

lovforslaget. Kulturministeriet finder derfor, at ændringen bør træde i kraft

hurtigst muligt. Der er således i lovforslagets § 2 stillet forslag om,

at

de ændrede regler træder i kraft allerede dagen efter ændringslovens

bekendtgørelse i Lovtidende.

3.4. Vederlag til fremstillere af billedoptagelser

samt radio- og fjernsynsforetagender

3.4.1. Gældende ret

Efter ophavsretslovens § 67, stk. 1, 1. pkt., må

billedoptagelser ikke eftergøres uden fremstillerens samtykke. Efter

ophavsretslovens § 69, stk. 1, 2. pkt., må en radio- eller

fjernsynsudsendelse ikke affotograferes eller optages på en indretning, der

kan

gengive den, uden radio- og fjernsynsforetagendets samtykke. I både

§ 67,

stk. 2, og § 69, stk. 3, er der dog henvist til

privatkopieringsreglen i § 12, således at der frit kan foretages

privatkopiering af film og udsendelser i radio og fjernsyn. Der er imidlertid

ikke henvist til blankbåndsordningen, jf. §§ 39-46, i nogen af

bestemmelserne. Det betyder, at fremstillere af billedoptagelser samt radio-

og

fjernsynsforetagender ikke umiddelbart er berettiget til at få del i de

midler,

som blankbåndsordningen indbringer. Dog får de nævnte rettighedshavergrupper

del i blankbåndsmidlerne via deres erhvervede rettigheder. Eksempelvis

tilfalder en del af blankbåndsmidlerne DR, fordi DR har aftaler med

ophavsmænd,

udøvende kunstnere og lydproducenter, som indebærer, at deres ret til

blankbåndsmidler er overdraget til DR.

3.4.2. Baggrunden for forslaget

I forbindelse med ophavsretskonferencen i foråret 2005

anførte UBOD (Union of Broadcasting Organizations in Denmark), at denne

retstilstand ikke er i overensstemmelse med infosoc-direktivet. UBOD’s

begrundelse

er, at det følger af direktivets art. 5, stk. 2, litra b, sammenholdt

med

art. 2, litra d og e, at fremstillere af billedoptagelser samt radio- og

fjernsynsforetagender – på linje med andre grupper af rettighedshavere

– skal

have en rimelig kompensation, såfremt privatkopiering tillades i forhold til

deres frembringelser. UBOD anmodede Kulturministeriet om at bringe

retstilstanden på området i overensstemmelse med infosoc-direktivet.

3.4.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag

Kulturministeriet har overvejet UBOD’s forslag.

I infosoc-direktivets art. 2, litra a-e, er der fastslået

en pligt for medlemsstaterne til at indføre en eneret til

eksemplarfremstilling

for ophavsmænd, udøvende kunstnere, fremstillere af lydoptagelser,

fremstillere

af billedoptagelser samt radio- og fjernsynsforetagender for så vidt angår

optagelser af deres udsendelser. Det følger dog af art. 5, stk. 2, litra

b, at medlemsstaterne kan indføre indskrænkninger i denne

eksemplarfremstillingsret

med hensyn til privatkopiering, forudsat at rettighedshaverne, dvs. alle de

nævnte grupper, modtager en rimelig kompensation.

Kulturministeriet finder på den baggrund, at det er bedst

stemmende med

infosoc-direktivets art. 5, stk. 2, litra b, sammenholdt med

art. 2, litra d og e, hvis

fremstillere af billedoptagelser samt radio-

og fjernsynsforetagender er umiddelbart berettigede til en rimelig

kompensation

på linje med andre grupper af rettighedshavere,

såfremt privatkopiering

tillades i forhold til deres

frembringelser. Da ophavsretsloven tillader

privatkopiering i forhold til film og udsendelser i radio og fjernsyn, skal

fremstillere af billedoptagelser samt radio- og fjernsynsforetagender også

have

en umiddelbar ret til andel i de midler, som blankbåndsordningen indbringer.

På den baggrund foreslås en præcisering ved at indføje en

henvisning til §§ 39-46 om blankbåndsordningen i § 67, stk. 2,

om fremstillere af billedoptagelser og i § 69, stk. 3, om radio- og

fjernsynsforetagender.

Forslaget indebærer, at fremstillere af billedoptagelser

samt radio- og fjernsynsforetagender umiddelbart bliver berettiget til at få

del i de midler, som blankbåndsordningen indbringer. De nævnte

rettighedshavergrupper

har også hidtil fået del i blankbåndsmidlerne, men kun via deres erhvervede

rettigheder. Det er ikke hensigten, at lovændringen skal indebære en

beløbsmæssig ændret fordeling af blankbåndsmidlerne mellem de forskellige

rettighedshavergrupper.

Der henvises til lovforslagets nr. 2 og 3.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative

konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører positive økonomiske konsekvenser for

staten. Skatteministeriet har beregnet, at en nedsættelse af dvd-vederlaget

til

3 kr. vil medføre øgede momsindtægter til staten på 1,1 mio. kr. Det skyldes,

at en nedsættelse af verderlagssatserne vil reducere grænsehandlen.

Såfremt det gennemsnitlige årlige dvd-provenu bliver mindre

end 2005-provenuet, vil rettighedshaverne blive kompenseret herfor.

Lovforslaget medfører ikke negative eller positive

økonomiske konsekvenser for amtskommunerne eller kommunerne.

Lovforslaget medfører heller ikke negative eller positive

administrative konsekvenser for staten, amtskommunerne eller kommunerne.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet

F.s.v. angår økonomiske konsekvenser for erhvervslivet har

forslaget om en nedsættelse af dvd-vederlaget ifølge Skatteministeriets

beregninger positive økonomiske konsekvenser for de virksomheder, der handler

med blanke dvd’er, idet forbruget vil stige og grænsehandelen vil falde

til

fordel for en større omsætning i Danmark. For rettighedshaverne vil forslaget

være provenuneutralt.

Lovforslaget medfører ikke negative eller positive

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder

administrative

konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi-

og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

6. Lovforslagets administrative konsekvenser for

borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

7. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets nr. 1 om en reduktion af dvd-vederlaget samt

lovforslagets nr. 2 og 3 om billedproducenters og radiofoniers ret til

blankbåndsvederlag ligger inden for rammerne af infosoc-direktivet.

9. Høring

Et lovudkast blev sendt til høring den 23. januar 2006.

Høringsinstanserne fremgår af bilag 2. Høringsfristen var den 10. februar

2006.

10. Lovovervågning

Lovforslaget omfattes af regeringens

lovovervågningsprogram. Lovovervågningen vil fokusere på, om nedsættelsen af

dvd-vederlaget er slået igennem i detailprisen, og om grænsehandlen dermed er

mindsket. Kulturministeriet vil to år efter lovens ikrafttræden udarbejde en

redegørelse til Folketinget herom. Rapporten vil blive udarbejdet på grundlag

af en høring blandt de berørte parter.

11. Samlet vurdering af konsekvenser af

lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Øgede momsindtægter for staten på 1,1 mio. kr.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om reduktion af dvd-vederlaget har positive

økonomiske konsekvenser for de virksomheder, der handler med blanke

dvd’er.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget om reduktion af dvd-vederlaget og forslaget om

at gøre fremstillere af billedoptagelser samt radio- og fjernsynsforetagender

umiddelbart berettigede til at få del i de midler, som blankbåndsordningen

indbringer, ligger inden for rammerne af infosoc-direktivet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 40)

Forslaget indebærer en ændring af § 40 i den gældende

ophavsretslov. Formålet er at reducere blankbåndsvederlaget for digitale

billedmedier (dvd’er, digitale videobånd m.v.).

Vederlagssatserne for analoge optagemedier er fastsat i

ophavsretslovens § 40, stk. 1, mens satserne for digitale

optagemedier fremgår af lovens § 40, stk. 2. Ifølge § 40,

stk. 3, reguleres alle satser årligt med satsreguleringsprocenten.

Til stk. 1

Forslaget er af redaktionel karakter. De gældende satser

for analoge lyd- og videobånd på henholdsvis 0,0603 kr. og 0,0893 kr. pr.

minut

spilletid videreføres således uændret. Nedsættelsen af vederlaget for

digitale

billedmedier i § 40, stk. 2, i 2006 nødvendiggør en ændring af

starttidspunktet

for satsreguleringen efter § 40, stk. 3. Da stk. 3 imidlertid

henviser til både stk. 1 og 2, er det også nødvendigt at tilpasse

årstallet og satserne i stk. 1.

Til stk. 2

Forslaget indebærer en ændring, således at vederlaget for

digitale billedmedier nedsættes fra 10,07 kr. til 3 kr. pr.

stk. Satserne

for de øvrige digitale optagemedier – 1,88 kr. for lydmedier og 4,28 kr.

for

hukommelseskort – videreføres uændret.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i

forhold til ændringen henvises til pkt. 3.2. samt 3.3.1. og 3.3.3. i de

almindelige bemærkninger.

Til stk. 3

Forslaget er af redaktionel karakter. Nedsættelsen af

vederlaget for digitale billedmedier i § 40, stk. 2, i 2006

nødvendiggør, at starttidspunktet for satsreguleringen efter § 40,

stk. 3, ændres til 2007.

Til nr. 2 (§ 67, stk. 2)

Forslaget indebærer en ændring af § 67, stk. 2.

Formålet er at gøre fremstillere af billedoptagelser umiddelbart berettiget

til

at få del i de midler, som blankbåndsordningen indbringer, i overensstemmelse

med infosoc-direktivets art. 5, stk. 2, litra b, jf. art. 2, litra d.

I infosoc-direktivets art. 2, litra d, er der fastslået en

pligt for medlemsstaterne til at indføre en eneret til eksemplarfremstilling

for fremstillere af billedoptagelser. Det følger dog af art. 5, stk. 2,

litra b, at medlemsstaterne kan indføre indskrænkninger i denne

eksemplarfremstillingsret med hensyn til privatkopiering, forudsat at

rettighedshaverne modtager en rimelig kompensation.

Forslaget indebærer, at fremstillere af billedoptagelser

umiddelbart bliver berettigede til at få del i de midler, som

blankbåndsordningen indbringer. Denne gruppe af rettighedshavere har også

hidtil fået del i blankbåndsmidlerne, men kun via deres erhvervede

rettigheder.

Det er ikke hensigten, at lovændringen skal medføre en ændret beløbsmæssig

fordeling af blankbåndsmidlerne mellem de forskellige rettighedshavergrupper.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i

forhold til ændringen henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2. og 3.4.3. i de

almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 (§ 69, stk. 3)

Forslaget indebærer en ændring af § 69, stk. 3.

Formålet er at gøre radio- og fjernsynsforetagender umiddelbart berettigede

til

at få del i de midler, som blankbåndsordningen indbringer, i overensstemmelse

med infosoc-direktivets art. 5, stk. 2, litra b, jf. art. 2, litra e.

I infosoc-direktivets art. 2, litra e, er der fastslået en

pligt for medlemsstaterne til at indføre en eneret til eksemplarfremstilling

for radio- og fjernsynsforetagender for så vidt angår optagelser af deres

udsendelser. Det følger dog af art. 5, stk. 2, litra b, at

medlemsstaterne

kan indføre indskrænkninger i denne eksemplarfremstillingsret med hensyn til

privatkopiering, forudsat at rettighedshaverne modtager en rimelig

kompensation.

Forslaget indebærer, at radio- og fjernsynsforetagender

umiddelbart bliver berettiget til at få del i de midler, som

blankbåndsordningen indbringer. Denne gruppe af rettighedshavere har også

hidtil fået del i blankbåndsmidlerne, men kun via deres erhvervede

rettigheder.

Det er ikke hensigten, at lovændringen skal medføre en ændret beløbsmæssig

fordeling af blankbåndsmidlerne mellem de forskellige rettighedshavergrupper.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i

forhold til ændringen henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2. og 3.4.3. i de

almindelige bemærkninger.

Ophavsretslovens § 33 blev ophævet ved lov nr. 1440 af

22. december 2004. Kulturministeriet er blevet opmærksom på, at henvisningen

til § 33 i ophavsretslovens § 69, stk. 3, ikke samtidig blev

slettet. Derfor sker det i forbindelse med dette lovforslag.

Til nr. 4 (§ 89, stk. 3)

Forslaget indebærer en ophævelse af revisionsklausulen i

§ 89, stk. 3. Klausulen, der både vedrører reglerne om tekniske

foranstaltninger og blankbåndsordningen, har udtømt sin funktion i og med

dette

forslags fremsættelse.

Revisionen indebærer ingen ændringer af reglerne om

tekniske foranstaltninger. Blankbåndsordningen ændres derimod således, at

vederlaget på blanke dvd’er nedsættes til 3 kr. pr. stk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 og 3 i de almindelige

bemærkninger.

Til § 2

Ved en omlægning af tarifstrukturen i

båndvederlagsordningen må det forventes, at salget af blanke dvd’er m.v.

vil

blive påvirket. Det er derfor mest hensigtsmæssigt, at de nye regler træder i

kraft hurtigst muligt, således at salget af blanke dvd’er hurtigst

muligt

finder et naturligt leje.

På den baggrund foreslås det, at ændringsloven træder i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til § 3

Da dette lovforslag kan siges at have konsekvenser på

områder, der er dækket af hjemmestyreordningerne på Færøerne og i Grønland,

bør

en ikrafttræden på Færøerne og i Grønland først ske efter forhandlinger med

de

færøske og grønlandske hjemmestyremyndigheder.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af

6. juli 2005, foretages følgende ændringer:

1.

§ 40

affattes således:

§ 40.

Vederlaget udgør for 2003 pr. minut spilletid for analoge lydbånd 0,0563 kr.

og for analoge videobånd 0,0784 kr.

”

§ 40.

Vederlaget udgør for 2006 pr. minut spilletid for analoge lydbånd 0,0603 kr.

og for analoge videobånd 0,0839 kr.

Stk. 2.

Vederlaget udgør for 2003 for digitale lydmedier 1,75 kr. pr. stk., for

digitale billedmedier 9,41 kr. pr. stk. og for digitale hukommelseskort

4 kr. pr. stk.

Stk. 2.

Vederlaget

udgør for 2006 for digitale lydmedier 1,88 kr. pr. stk., for digitale

billedmedier 3 kr. pr. stk. og for digitale hukommelseskort 4,28 kr. pr.

stk.

Stk. 3.

De i

stk. 1 og 2 nævnte vederlag reguleres fra 2004 årligt med

satsreguleringsprocenten,

jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 3.

De i

stk. 1 og 2 nævnte vederlag reguleres fra 2007 årligt med

satsreguleringsprocenten,

jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Fremstillere af billedoptagelser

§ 67.

Billedoptagelser må ikke uden fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres

tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år,

da optagelsen fandt sted. Hvis en billedoptagelse udgives eller

offentliggøres

inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet

efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse

fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første.

Stk. 2.

Bestemmelserne

i § 2, stk. 2-4, § 11, stk. 2 og 3, § 11 a,

§ 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 2,

og stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 15, 16 og

16 a, § 17, stk. 1 og 4,

§ 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 22, 25,

27, 28,

30 a, 31,

32, 34, 47 og 49-52 finder tilsvarende anvendelse på billedoptagelser.

2.

I

§ 67, stk. 2

, ændres ”34,

47”

til: ”34, 39-47”.

Stk. 3.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1 må billedoptagelser, som udsendes trådløst i

fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved

hjælp af radioanlæg, når dette sker uden ændringer og samtidig med, at

udsendelsen finder sted.

Radio- og fjernsynsforetagender

§ 69.

En

radio- eller fjernsynsudsendelse må ikke uden radio- eller

fjernsynsforetagendets

samtykke udsendes af andre eller på anden måde fremføres offentligt.

Udsendelsen må heller ikke uden samtykke affotograferes eller optages på

bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den.

Stk. 2.

Er en

udsendelse affotograferet eller optaget som anført i stk. 1, må den ikke

uden foretagendets samtykke eftergøres eller gøres tilgængelig for almenheden

før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da udsendelsen fandt sted.

Stk. 3.

Bestemmelserne

i § 2, stk. 2-4, § 11, stk. 2 og 3, § 11 a,

§ 12,

stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 2, og

stk. 5., 1. pkt., §§ 15-

16 a,

§ 17, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22 og

25, § 27, stk. 1 og 3, og §§ 28 og 31-33 finder tilsvarende

anvendelse på radio- og fjernsynsudsendelser.

3.

I

§ 69, stk. 3

, ændres

”§§ 28 og 31-

33”

til: ”§§ 28, 31, 32 og 39-46”.

§ 89.

Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Stk. 2.

Samtidig

ophæves

1)

lov om ophavsretten

til litterære og kunstneriske værker, jf. lovbekendtgørelse nr. 1170 af 21.

december

1994, og

2)

lov om retten til

fotografiske billeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 8. september 1993.

Stk. 3.

Forslag

til revision af §§ 39-46, 75 c og 75 d fremsættes for Folketinget

senest i folketingsåret 2005-06.

4.

§ 89, stk. 3

, ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men kan

ved kgl. anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland

med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 2

Høringsliste

Adjunkt Hanne Kirk

Deichmann

Advokatrådet

Akademiet

for de Skønne Kunster

Akademiet

for de Tekniske Videnskaber

Amtsrådsforeningen

i Danmark

Antipiratgruppen

Arkitektforbundet

Beskæftigelsesministeriet

Bibliotekarforbundet

Bibliotekslederforeningen

Biblioteksstyrelsen

Billedkunstnernes

Forbund

Brancheforeningen

for Undervisningsmidler

Brancheorganisationen Forbrugerelektronik

Business Software Alliance

Canal Digital

Copy-Dan

Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteksskole

Danmarks

Blindebibliotek

Danmarks

Forskningsbiblioteksforening

Danmarks

Idræts-Forbund

Danmarks

Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek

Dansk

Arbejdsgiverforening

Dansk

Artist Forbund

Dansk

BiblioteksCenter

Dansk

Blindesamfund

Dansk

Fagpresse

Dansk

Filmfotograf Forbund

Dansk

Firmaidrætsforbund

Dansk

Folkemindesamling

Dansk

Folkeoplysnings Samråd

Dansk

Forening til Bekæmpelse af Produktpirateri

Dansk

Forfatterforening

Dansk

Fotografisk Forening

Dansk

Galleri Sammenslutning

Dansk

Handel og Service

Dansk

Industri

Dansk

IT

Dansk

Journalistforbund

Dansk

Kapelmesterforening

Dansk

Kommunikationsforening

Dansk

Komponistforening

Dansk

Kunstnerråd

Dansk

Magasinpresses Udgiverforening

Dansk

Metalarbejderforbund

Dansk

Musikbiblioteksforening

Dansk

Musiker Forbund

Dansk

Musikforlæggerforening

Dansk

Skuespillerforbund

Dansk

Solist-Forbund

Danske

Arkitektvirksomheder

Danske

Billedautorer

Danske

Billedkunstneres Fagforening

Danske

Dagblades Forening

Danske

Dramatikeres Forbund

Danske

Døves Landsforbund

Danske

Filminstruktører

Danske

Gymnastik- og Idrætsforeninger

Danske

Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer

Danske

Kunsthåndværkere

Danske

Mediers Forum

Danske

Populærautorer

Danske

Reklamebureauers Brancheforening

Danske

Skønlitterære Forfattere

Danske

Teatres Fællesorganisation

Danske

Tegneserieskabere

Danske

Uafhængige Pladeselskaber

Datatilsynet

DDJO

De

Samvirkende Invalideorganisationer

Den

danske Boghandlerforening

Den

danske Forlæggerforening

Den

Kristne Producent Komite

Det

Centrale Handicapråd

Det

danske Akademi

Det

Danske Filminstitut

Det

Kgl. Bibliotek

Det

Kgl. Teater

DIFO

Digital

Forbruger Danmark

Direktoratet

for Kriminalforsorgen

DK 4

Docent

Thomas Riis

Domstolsstyrelsen

DR

Døvefilm

Video

Film-

og TV-arbejderforeningen

FILMRET

Finansministeriet

Finansrådet

Fonden

for Aktive Blinde

Forbrugerrådet

Forenede

Danske Antenneanlæg

Foreningen

af Arbejderbevægelsens Medievirksomheder

Foreningen

af Auktionsledere i Danmark

Foreningen

af Billedmedieoversættere

Foreningen

af Danske Kulturtidsskrifter

Foreningen

af Danske Sceneinstruktører

Foreningen

af Filmudlejere i Danmark

Foreningen

af Kommercielle Lokalradio og TV-stationer

Foreningen

af Videogramdistributører i Danmark

Foreningen

Danske Designere

Foreningen

for Dansk Internet Handel

Forskningsbibliotekernes

Chefkollegium

Forsvarsministeriet

Fællesrådet

for Autorer

Fællesrådet

for Udøvende Kunstnere

Færøernes

Hjemmestyre

Grafisk

Arbejdsgiverforening

Gramex

Grønlands

Hjemmestyre

HK

HORESTA

HTS-I

Håndværksrådet

IFPI

Danmark

Indenrigs-

og Sundhedsministeriet

IT-Brancheforeningen

IT-Politisk

Forening

ITEK

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

KL

KODA

Kommunernes

Skolebiblioteksforening

Konkurrencestyrelsen

Kræftens

Bekæmpelse

Kulturarvsstyrelsen

Kulturministeriet

Rektorer - KUR

Kunsthandlerforeningen

Kunstrådet

Landsforeningen

til bevaring af fotografier og film

Landsorganisationen

i Danmark

Lektor

Morten Rosenmeier

Lægemiddel

Industri Foreningen

Miljøministeriet

Ministeriet

for Familie- og Forbrugeranliggender

Ministeriet

for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Multi Medie Foreningen

Nordisk

Copyright Bureau

Ophavsretligt

Forum

Ophavsretslicensnævnet

Ordblinde/Dysleksiforeningen

Organisationen

DANSKE MUSEER

Patent-

og Varemærkestyrelsen

Phonofile

Piratgruppen

Producentforeningen

Professor

Jens Schovsbo

Professor

Mads Bryde Andersen

Professor Palle Bo Madsen

Professor Peter Blume

PROSA

Rektorkollegiet

RettighedsAlliancen

Rigsarkivet

Rigsrevisionen

Samarbejdsforum

for Danske Lytter- og Seerorganisationer

Sammenslutningen

af Danske Scenografer

Sammenslutningen

af Lokalarkiver

Sammenslutningen

af lokale radio- og tv-stationer

Sammenslutningen

af Medieforskere i Danmark

Samrådet

for Ophavsret

Skatteministeriet

SKY

Radio

Socialministeriet

Solistforeningen

af 1921

Speaker-

og Indlæserforeningen

Statens

Kunstfond

Statens

Museum for Kunst

Statsbiblioteket

Statsministeriet

STOP

I/S

TDC

Teaterteknikerforbundet

Tegnerne/Tegnerforbundet

af 1919

Teknologirådet

Trafikministeriet

TV

2/DANMARK

TvDanmark

UBOD

UBVA

UBVA-sekretariatet

Udenrigsministeriet

Undervisningsministeriet

Viasat

Videnskabsministeriet

Økonomi-

og Erhvervsministeriet

Lignende dokumenter