Forslag til Lov om ændring af ophavsretsloven (Tekniske foranstaltninger og revision af blankbåndsordningen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 1. marts 2006 af
kulturministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov
om ændring af ophavsretsloven
(Tekniske foranstaltninger og revision af
blankbåndsordningen)
§ 1
I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 6.
juli 2005, som senest ændret ved lov nr. 1430 af 21. december 2005, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 40
affattes således:
”
§ 40.
Vederlaget
udgør for 2006 pr. minut spilletid for analoge lydbånd 0,0603 kr. og for
analoge videobånd 0,0893 kr.
Stk. 2.
Vederlaget
udgør for 2006 for digitale lydmedier 1,88 kr. pr. stk., for digitale
billedmedier 3 kr. pr. stk. og for digitale hukommelseskort 4,28 kr. pr.
stk.
Stk. 3.
De i
stk. 1 og 2 nævnte vederlag reguleres fra 2007 årligt med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.”
2.
Læs alt
I
§ 67, stk. 2,
ændres ”34,
47”
til: ”34, 39-
47”.
3.
I
§ 69, stk. 3,
ændres ”§§ 28 og
31-
33”
til:
”§§ 28, 31, 32 og 39-
46”.
4.
§ 89, stk. 3,
ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Den gældende ophavsretslov er fra 1995 og er ændret flere
gange, senest ved lov nr. 1430 af 21. december 2005.
Ved lov nr. 1051 af 17. december 2002 indførtes reglerne om
forbud mod omgåelse af tekniske foranstaltninger m.v. (kopispærringer).
Samtidig
indførtes en revisionsklausul, hvorefter forslag til revision af disse regler
skal fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2005-06.
Ved lov nr. 997 af 9. december 2003 ændredes reglerne om
vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug – den såkaldte
blankbåndsordning. Der blev også i den forbindelse indført en
revisionsklausul,
hvorefter ordningen skal revideres samtidig med revisionen af reglerne om
tekniske foranstaltninger m.v., dvs. senest i folketingsåret 2005-06.
Det fremgår endvidere af aftale om finansloven for 2006, at
regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at nedsætte afgiften på blanke
dvd’er efter drøftelse med de involverede parter.
Hovedformålet med dette lovforslag er at opfylde de nævnte
revisionsbestemmelser og finanslovsaftalens punkt om blanke dvd’er.
Herudover
har lovforslaget til formål at inddrage billedoptagelser og radio- og
fjernsynsudsendelser i blankbåndsordningen.
Loven foreligger i sin nuværende skikkelse som
lovbekendtgørelse nr. 725 af 6. juli 2005 som senest ændret ved lov nr. 1430
af
21. december 2005. En oversigt over de bestemmelser i den gældende lov, som
berøres
af lovforslaget, følger som
bilag 1.
2. Ophævelse af revisionsbestemmelsen vedrørende
tekniske foranstaltninger m.v.
2.1. Gældende ret
Det følger af ophavsretslovens § 89, stk. 3, at
forslag til revision af §§ 75 c og 75 d skal fremsættes for Folketinget
senest i folketingsåret 2005-06.
§ 75 c beskytter tekniske foranstaltninger m.v.,
hvilket typisk vil sige kopispærringer på henholdsvis fysiske cd’er og
dvd-film
m.v. Reglen indeholder et forbud mod omgåelse af kopispærringer med henblik
på
kopiering samt et forbud mod fremstilling og omsætning m.v. af hjælpemidler,
der kan bruges til omgåelse.
§ 75 d regulerer forholdet mellem beskyttelsen af de
tekniske foranstaltninger på fysiske produkter og visse undtagelser fra
rettighedshavernes enerettigheder. Det følger af bestemmelsens stk. 1,
at
Ophavsretslicensnævnet på begæring kan pålægge rettighedshavere, som har
anvendt kopispærringer i forhold til deres produkter, at muliggøre kopiering
af
disse produkter i henhold til visse undtagelsesbestemmelser, fx undtagelser
til
fordel for syns- og hørehandicappede, undervisningsinstitutioner og
biblioteker. Efter § 75 d, stk. 2, finder bestemmelsen i
stk. 1
kun anvendelse i det omfang, rettighedshaveren ikke ved frivillige
foranstaltninger har sikret, at brugeren uanset anvendelsen af kopispærringer
kan drage fordel af de nævnte undtagelsesbestemmelser. Ordningen omfatter
ikke
bestemmelsen i § 12 om privatkopiering.
2.2. Baggrunden for forslaget
Reglerne om tekniske foranstaltninger blev indført i
december 2002 for at gennemføre art. 6 i direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001
om
harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i
informationssamfundet (herefter: infosoc-direktivet). Der var tale om regler
af
en ny karakter i forhold til de traditionelle ophavsretsregler. Samtidig
havde
man endnu ikke overblik over anvendelsen af de tekniske foranstaltninger.
Desuden skulle Kommissionen i henhold til
infosoc-direktivets art. 12, stk. 1, senest den 22. december 2004
fremlægge en rapport om direktivets anvendelse. For så vidt angår art. 6 om
retlig beskyttelse af tekniske foranstaltninger skulle Kommissionen specielt
undersøge, om disse regler giver et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, og om
handlinger, der er lovlige, påvirkes negativt af anvendelsen af effektive
tekniske foranstaltninger. Om nødvendigt skulle Kommissionen fremsætte
forslag
til ændringer af direktivet.
Dette var baggrunden for, at det ved Folketingets
behandling af lovforslaget til gennemførelse af infosoc-direktivet blev
besluttet, at kulturministeren skulle følge udviklingen på området med
henblik
på at tage bestemmelserne i §§ 75 c og 75 d op til revision senest i
folketingsåret 2005-06. Særligt om bestemmelsen i § 75 d, stk. 2,
fremgår det af lovbemærkningerne, at Kulturministeriet nøje vil følge
udviklingen med henblik på at konstatere, om de fornødne aftaler indgås,
således at tekniske spærringer ikke stiller sig hindrende i vejen for
udnyttelsen i henhold til de i § 75 d, stk. 1, nævnte
undtagelsesbestemmelser. Revisionsklausulen indebærer, at det skal vurderes,
om
der er behov for at ændre reglerne på baggrund af de indhøstede erfaringer i
Danmark og EU, ikke mindst på baggrund af den nævnte rapport fra
Kommissionen.
Kulturministeriet afholdt den 23. marts 2005 en konference
til evaluering af bl.a. reglerne om beskyttelse af tekniske foranstaltninger.
I den forbindelse støttede rettighedshaverne de gældende
regler. Rettighedshaverne mener ikke, at det bør være lovligt at omgå
tekniske
foranstaltninger med henblik på privatkopiering. De oplyste, at anvendelsen
af
kopispærringer på cd’er er faldende og i øvrigt ikke særlig udbredt; 17
% af
pladeselskaberne har tidligere anvendt kopispærringer, men er ophørt hermed;
91% af pladeselskaberne bruger ikke kopispærringer i dag. Rettighedshaverne
oplyste desuden, at de kopispærringer, som
har
været anvendt på cd’er siden 2002, ikke har givet anledning til
problemer for
forbrugerne.
Efter konferencen har IFPI Danmark, hvis medlemmer
repræsenterer rettighederne til ca. 95 % af alle udgivne lydoptagelser i
Danmark, oplyst, at deres samlede brug af kopispærringer på fysiske produkter
er under 15 %. IFPI Danmark har desuden oplyst, at de anbefaler deres
medlemmer
at indrette eventuelle fremtidige kopispærringer således, at de i videst
muligt
omfang giver brugerne mulighed for at fremstille enkelte kopier til
personligt
brug.
På konferencen blev det af Digital Forbruger Danmark og
IT-Politisk Forening anført, at beskyttelsen af kopispærringerne er
problematisk, bl.a. fordi rettighedshaverne dermed kan styre brugen af
lovligt
erhvervede værker. Fx er det uheldigt, at der ikke kan foretages privat
sikkerhedskopiering. Dette er et synspunkt, der deles af Forbrugerrådet.
Styringen indebærer desuden, at forbrugerne ikke frit kan vælge afspiller,
hvilket svækker konkurrencen på markedet. Digital Forbruger Danmark og
IT-Politisk Forening mener, at reglerne bør ændres, således at det bl.a.
bliver
tilladt at fremstille et begrænset antal kopier af lovligt erhvervede værker
til brug inden for privatsfæren på afspillere efter frit valg.
Videnskabsministeriet anførte, at tekniske foranstaltninger
ikke må føre til, at forbrugerne ikke kan flytte digitalt indhold fra en
afspiller til en anden. Derfor er det nødvendigt, at branchen udvikler fælles
standarder. Inkompatibilitet og manglende interoperabilitet mellem tekniske
foranstaltninger bør resultere i, at forbrugerne sikres ret til selv at skabe
interoperabilitet, så indhold kan benyttes på forskellige afspillere. Det er
Videnskabsministeriets vurdering, at tekniske foranstaltninger benyttes i
stigende omfang på markedet for salg af online-musik, og at stigningen vil
fortsætte. Kopispærringssystemerne vil dog i en længere periode fremover være
inkompatible med manglende interoperabilitet til følge.
En arbejdsgruppe under Teknologirådet har i efteråret 2005
afgivet en rapport med titlen:
Digitale
rettigheder i informationssamfundet – muligheder og udfordringer for
borgernes
adgang til information. Arbejdsgruppen har bl.a. anbefalet, at
Folketinget
i forbindelse med revisionen af ophavsretslovens §§ 75 c og 75 d
overvejer, om det er ønskeligt at påvirke udviklingen af de tekniske
foranstaltninger i retning af en standardisering, og om der skal stilles
visse
krav til de tekniske foranstaltninger, der anvendes af offentlige
informationsudbydere.
2.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag
Det er Kulturministeriets indtryk, at den danske
gennemførelse af infosoc-direktivets art. 6 ikke har givet anledning til
særlige problemer; der har fx så vidt vides ikke været retssager om
anvendelsen
af reglerne her i landet. Heller ikke Ophavsretslicensnævnet har behandlet
sager efter bestemmelsen i ophavsretslovens § 75 d. Fraværet af sager
indikerer, at der ikke er alvorlige tvister på området. Kulturministeriet har
desuden ikke modtaget oplysninger om, at tekniske foranstaltninger skulle
have
hindret udnyttelse i henhold til nogen af de i § 75 d, stk. 1,
nævnte
undtagelsesbestemmelser. Kulturministeriet må således være af den opfattelse,
at hverken rettighedshavere eller forbrugere har særlige problemer med den
danske gennemførelse af infosoc-direktivets art. 6.
Kulturministeriet har overvejet forbrugernes forslag om en
ret til at omgå tekniske foranstaltninger med henblik på fremstilling af et
begrænset antal kopier af lovligt erhvervede værker til personlig brug på
afspillere
efter eget valg.
Det følger af infosoc-direktivets art. 6, stk. 1, at
medlemsstaterne skal indføre en retlig beskyttelse mod omgåelse af tekniske
foranstaltninger. Det betyder, at der ikke kan indføres en umiddelbar ret til
omgåelse af tekniske foranstaltninger med henblik på fremstilling af kopier
til
personlig brug. Direktivet hindrer dog ikke, jf. art. 6, stk. 4, 2.
afsnit, at bestemmelsen i ophavsretslovens § 75 d udvides til også at
omfatte kopiering til personlig brug. I så fald vil Ophavsretslicensnævnet
skulle tillægges kompetence til på begæring at pålægge rettighedshaverne at
stille deres cd’er og dvd’er m.v. ubeskyttet til rådighed for
kopiering til
personlig brug.
I forbindelse med indførelsen af § 75 d i 2002
overvejede Kulturministeriet, om bestemmelsen skulle omfatte kopiering til
personlig brug. Overvejelsen blev beskrevet på følgende måde i
lovbemærkningerne:
”Bestemmelsen i § 75 d
gælder ikke for undtagelsen i ophavsretslovens § 12 om kopiering til
privat brug. Efter direktivets art. 6, stk. 4, jf. betragtning nr. 52,
er
medlemsstaterne ikke forpligtede til at gennemføre foranstaltninger i forhold
til rettighedshaverne, når det gælder undtagelsen om kopiering til privat
brug.
Kulturministeriet har overvejet,
om Ophavsretslicensnævnet også for så vidt angår undtagelsen i lovens
§ 12
om kopiering til privat brug skulle tillægges kompetence til at give
rettighedshaverne et pålæg om at stille deres værker og andre frembringelser
m.v. til rådighed for privatpersoner. Det forventes, at rettighedshaverne i
fremtiden i vid udstrækning vil gøre brug af tekniske
beskyttelsesforanstaltninger
til at beskytte deres værker og frembringelser mod uautoriseret kopiering
m.v.
Formålet med infosoc-direktivets art. 6 er at tilskynde rettighedshaverne til
at anvende tekniske løsninger, som kan dæmme op for kopieringen af digitale
værker. Dette formål vil efter Kulturministeriets opfattelse ikke blive
opfyldt, hvis rettighedshaverne generelt kan blive pålagt at fjerne
kopispærringer fra deres værker. Muligheden for, at rettighedshaverne kan
blive
pålagt at stille eksemplarer af værker og frembringelser i digital form til
rådighed for enhver privatperson, som ønsker at fremstille en digital kopi
til
sig selv, ville underminere markedet samt forhindre kontrol med den ulovlige
digitale kopiering. Muligheden for en tvangsmæssig løsning ville samtidig
virke
som en hæmsko for udbredelsen af anvendelsen af tekniske foranstaltninger. På
denne baggrund finder Kulturministeriet, at der er afgørende hensyn, som
taler
imod et forslag af denne art.”
Kulturministeriet har genovervejet en udvidelse af
ophavsretslovens § 75 d til at omfatte kopiering til personlig brug.
Formålet med infosoc-direktivets art. 6 er at tilskynde rettighedshaverne til
at anvende tekniske løsninger, som kan dæmme op for den ulovlige kopiering af
digitale værker. Dette formål vil efter Kulturministeriets opfattelse ikke
blive opfyldt, hvis rettighedshaverne generelt kunne blive pålagt at fjerne
kopispærringer fra deres værker og stille dem til rådighed for enhver
privatperson, som ønsker at fremstille en digital kopi til sig selv. På denne
baggrund finder Kulturministeriet fortsat, at der er afgørende hensyn, som
taler imod et forslag af denne art.
I Kulturudvalgets betænkning af 21. november 2002 over
lovforslaget til gennemførelse af infosoc-direktivet (L19 – bilag 137)
blev
kulturministeren opfordret til at arbejde for at fremme frivillige
foranstaltninger,
der gør det muligt for privatpersoner at fremstille kopier til privat eller
personlig brug. Baggrunden for opfordringen var betragtning nr. 52 i
infosoc-direktivets præambel, der opfordrer til fremme at frivillige
foranstaltninger, der gør det muligt at fremstille kopier til privat og
personlig brug. Kulturministeriet har derfor i sit arbejdsprogram for
ophavsretten af 13. maj 2004 opfordret rettighedshaverne til at sikre, at den
enkelte bruger lovligt kan fremstille fx en enkelt kopi til personlig brug,
uanset anvendelsen af kopispærringer. Arbejdsprogrammet er distribueret til
rettighedshaverne. Forbrugernes indlæg ved konferencen i foråret 2005 og de
informationer, Kulturministeriet i øvrigt har fået, tyder imidlertid på, at
rettighedshaverne ikke har fulgt denne opfordring. Formålet med reglerne om
kopispærringer er at forhindre den ulovlige kopiering, men ikke at forhindre
lovlig privatkopiering. Den manglende adgang til lovlig privatkopiering på
grund
af kopispærringer vil indgå i overvejelserne ved fastlæggelsen af den danske
holdning, når direktivet skal revideres.
Kulturministeriet har endvidere overvejet de anbefalinger,
som arbejdsgruppen under Teknologirådet har fremsat til revisionen af
ophavsretslovens
§§ 75 c og 75 d. Da bestemmelserne udgør gennemførelsen af
infosoc-direktivets art. 6 i dansk ret, skal revisionen ske indenfor rammerne
heraf. Det betyder, at §§ 75 c og 75 d også efter revisionen skal
opfylde
kravene i art. 6. Det følger af art. 6, at medlemsstaterne skal indføre en
juridisk beskyttelse mod omgåelse m.v. af effektive tekniske
foranstaltninger.
Det er således ikke tilstrækkeligt at beskytte visse foranstaltninger, fx dem
der opfylder kravene til en given standard. Formuleringen af ophavsretslovens
§§ 75 c og 75 d kan derfor ikke bruges til at påvirke udviklingen i
retning af en standardisering af tekniske foranstaltninger.
Teknologirådets anbefaling skal ses i lyset af
infosoc-direktivets betragtning nr. 54, der opfordrer til at fremme de
forskellige systemers kompatibilitet og interoperabilitet, herunder særligt
på
globalt plan. Det betyder, det er overladt til markedets aktører at arbejde
for
en global standardisering af tekniske foranstaltninger.
Det spørgsmål, som arbejdsgruppen under Teknologirådet har
stillet, om der skal stilles visse krav til de tekniske foranstaltninger, som
anvendes af offentlige informationsudbydere, kan ikke besvares ved en
revision
af ophavsretsloven. Ophavsretsloven regulerer ikke, hvilke krav der skal
stilles til offentlige informationsudbydere. Kulturministeriet og
Videnskabsministeriet har iværksat et samarbejde på området.
Den rapport, som Kommissionen skulle fremlægge i december
2004 om bl.a. reglerne om beskyttelse af tekniske foranstaltninger, er endnu
ikke kommet. Det er således ikke på nuværende tidspunkt muligt med sikkerhed
at
sige noget om de europæiske erfaringer med reglerne om beskyttelse af
tekniske
foranstaltninger.
Kulturministeriet finder på den baggrund, at der ikke på
nuværende tidspunkt er anledning til at ændre reglerne om tekniske
foranstaltninger m.v. Det foreslås at ophæve revisionsbestemmelsen herom.
Kulturministeriet og Videnskabsministeriet vil vurdere om
der er anledning til at arbejde for at ændre reglerne om tekniske
foranstaltninger,
når Kommissionens ventede rapport foreligger, dog senest til efteråret 2007.
Der vil i den forbindelse særligt blive set nærmere på, om markedet har
udviklet interoperable løsninger, eller om indhold i stigende grad bindes til
bestemt udstyr, afspilningsapparater eller lignende til skade for brugerne af
ophavsretlige værker. Der vil samtidig blive set nærmere på, hvorvidt
brugerne
stilles dårligere i forbindelse med online-køb af indhold med tekniske
foranstaltninger, end de traditionelt har været i forbindelse med bl.a. køb
af
cd'ere i fysiske forretninger.
Der henvises til lovforslagets nr. 4.
3. Revision af blankbåndsordningen
3.1. Den gældende ordning
Efter ophavsretslovens § 2, stk. 1, har
ophavsmanden en eneret til at råde over sit værk ved at fremstille
eksemplarer
af det.
I lovens kap. 2 er der imidlertid gjort visse
indskrænkninger i eneretten. Efter § 12, stk. 1, er det således
tilladt
for en person at fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer af et
offentliggjort værk til sin private brug. Det betyder, at eksemplarerne må
benyttes af fremstilleren selv og af andre, som fremstilleren har personlige
bånd til, fx familie og venner. Det følger af § 12, stk. 2, nr. 5,
at
adgangen til
digital
kopiering (fx
kopiering af en musik-cd til en blank cd ved hjælp af en brænder) er mere
begrænset, idet digital kopiering alene må ske til personlig brug for
fremstilleren eller dennes husstand. Herved forstås, at de fremstillede
eksemplarer
ikke må spredes uden for husstandssfæren, ligesom der ikke må ske
videresendelse til venner og bekendte via e-mail og lign. Desuden følger det
af
§ 12, stk. 3, at digital kopiering ikke må ske på grundlag af lånte
eller lejede eksemplarer. Efter § 11, stk. 3, må kopiering til
privat
og personlig brug kun ske på grundlag af et lovligt forlæg.
For at kompensere for lovlig privatkopiering blev der pr.
1. januar 1993 indført en vederlagsordning til rettighedshaverne i form af et
blankbåndsvederlag. Sigtet med ordningen var og er at give rettighedshaverne
en
kompensation for lovlig kopiering af værker, som er udsendt i radio eller
fjernsyn, eller som er udgivet på fonogram, film, videogram eller lignende.
Ordningen indebærer, at den, der erhvervsmæssigt
fremstiller eller indfører lyd- eller videobånd eller andre indretninger,
hvorpå lyd eller billeder kan optages, skal betale et vederlag til
rettighedshaverne. På nuværende tidspunkt er 8.000-9.000 virksomheder
omfattet
af ordningen. Virksomhederne skal foretage tilmeldinger, afmeldinger og
løbende
indberetninger til Copy-Dan Båndkopi, som administrerer ordningen. Reglerne
fremgår af ophavsretslovens §§ 39-46 og af bekendtgørelse nr. 1010
af
9. december 2003 om vederlagsordningen for uindspillede bånd m.v. i henhold
til
ophavsretsloven.
Vederlagsordningen omfatter lyd- og videobånd m.v., som kan
anvendes til kopiering til privat/personlig brug. Ordningen omfatter både
blanke analoge optagemedier som kassettebånd og videobånd og blanke digitale
optagemedier som cd’er, dvd’er, digitale hukommelseskort m.v.
Ordningen omfatter
ikke indbyggede lagringsmedier (hardware).
Vederlaget er udtømmende fastsat i loven. Der gælder
minuttakster - én for lydmedier og en anden for billedmedier – på det
analoge
område, mens der er fastsat enhedssatser for digitale medier. De digitale
enhedssatser
blev gennemført ved lovændringen i 2003, hvorved satsen for digitale
lydmedier
blev mere end halveret. I 2006 er satserne 1,88 kr. for digitale lydmedier
(cd-r, cd-rw, minidisc m.v.), 10,07 kr. for digitale billedmedier (dvd-r,
dvd-rw m.v.) og 4,28 kr. for digitale hukommelseskort. Både de analoge
minuttakster og de digitale enhedssatser undergives en årlig regulering i
henhold til lov om en satsreguleringsprocent.
Blankbåndsordningen har i perioden 1993-2004 indbragt
Copy-Dan Båndkopi følgende beløb årligt:
1993:
8,4 mio. kr.
1994:
54,7 mio. kr.
1995:
59,7 mio. kr.
1996:
76,0 mio. kr.
1997:
64,3 mio. kr.
1998:
67,1 mio. kr.
1999:
43,5 mio. kr.
2000:
39,9 mio. kr.
2001:
37,8 mio. kr.
2002:
59,0 mio. kr.
2003:
51,2 mio. kr.
2004:
54,0 mio. kr.
I 2005 forventer
Copy-Dan, at resultatet bliver ca. 45 mio. kr.
3.2. Baggrunden for denne revision af
blankbåndsordningen
Ved den seneste revision af blankbåndsordningen i december
2003 blev der under hensyn til udviklingen på området fastsat en to-årig
revisionsklausul, således at Folketinget i folketingssamlingen 2005-06 skal
vurdere
ordningen på ny.
Efter bemærkningerne til 2003-loven skal revisionen af
ordningen navnlig omhandle tre spørgsmål:
1)
betydningen af
anvendelsen af kopispærringer
2)
evt. vederlag på
indbyggede lagringsmedier
3)
evt. regulering af
vederlaget på dvd’er.
3.2.1. Betydningen af anvendelsen af kopispærringer
for blankbåndsvederlaget
Infosoc-direktivet indeholder en forpligtelse for
medlemslandene til at sikre, at der ydes rettighedshaverne en rimelig
kompensation for den kopiering, der sker til privat eller personlig brug. Det
følger dog af direktivets art. 5, stk. 2, litra b, og betragtning nr.
35,
at der ved fastsættelsen af den rimelige kompensation skal tages hensyn til,
i
hvor stor udstrækning der anvendes kopispærringer.
På Kulturministeriets konference den 23. marts 2005
drøftedes erfaringerne med den faktiske anvendelse af kopispærringer og den
juridiske beskyttelse mod omgåelse i relation til blankbåndsordningen.
Brancheorganisationen ForbrugerElektronik (BFE) anførte, at
der findes egnede kopikontrolsystemer, men at visse rettighedshaverkredse
vælger ikke at benytte dem. Når kopispærringer anvendes, sker der desuden
ikke
en systematiseret opfølgning i forhold til ulovlige omgåelser.
Rettighedshaverne (Copy-Dan) bestred – med henvisning til
oplysninger fra Phonofile Danmark og IFPI Danmark – at der findes egnede
kopikontrolsystemer i forhold til musik-cd’er. Phonofile Danmark
opsummerede
således sine erfaringer med kopispærringer på den måde, at de nemt kan omgås
og
dermed ikke yder effektiv beskyttelse. I forlængelse heraf oplyste IFPI
Danmark, at kopispærringer ikke anvendes i særlig stort omfang i forhold til
musik-cd’er. 74 % af pladeselskaberne har således aldrig brugt
kopispærringer,
mens kun 3 % af selskaberne altid bruger kopispærringer. Efter konferencen
har
IFPI Danmark oplyst, at deres medlemmers samlede brug af kopispærringer på
fysiske produkter er under 15 %. På filmsiden er situationen derimod en
anden.
Her har man altid anvendt kopispærringer; først i forhold til vhs-mediet i
80’erne og 90’erne og nu også i forhold til dvd-mediet. Film, som
udsendes i
fjernsynet, er dog ikke (og har aldrig været) spærret for kopiering.
3.2.2. Indbyggede lagringsmedier
I forbindelse med lovrevisionen i 2003 ønskede
rettighedshaverne, at der blev indført vederlag for indbyggede
lagringsmedier.
Det drejer sig fx om mp3-afspillere og digitale dvd-optagere, som indeholder
en
fast indbygget lagringsenhed (harddisk), hvorpå lyd og billeder kan optages.
Når der kopieres på sådanne faste medier, overflødiggøres anvendelsen af de
løse optagemedier. Rettighedshaverne frygtede derfor en underminering af
blankbåndsordningen, hvis ikke der indførtes vederlag på indbyggede
lagringsmedier. Da sådanne medier imidlertid ikke var særlig udbredte i 2003,
blev det besluttet i stedet at følge udviklingen med henblik på at vurdere,
om
der er sket en sådan forøgelse af salget af indbyggede lagringsmedier på
bekostning af løse medier såsom cd-skiver, at der er grundlag for at indføre
vederlag for de indbyggede lagringsmedier.
Der findes ingen samlede opgørelser over salget af
indbyggede lagringsmedier i Danmark. BFE, der repræsenterer en væsentlig del
af
forhandlerne på markedet, har i sine årsrapporter oplyst, at salget af
mp3-afspillere til private har udviklet sig fra 10.000 stk. i 2002 til
85.000 stk. i 2003 og til 250.000 stk. i 2004. I 2005 forventer
BFE,
at der vil blive solgt ca. 750.000 mp3-afspillere til private. For så vidt
angår digitale dvd-optagere med indbygget harddisk har BFE oplyst, at man i
2004 solgte ca. 2.000 stk. mod ingen i 2002 og 2003. I 2005 skønner BFE,
at salget kommer til at ligge på ca. 70.000 stk.
Copy-Dans regnskabstal viser udviklingen i salget af de
løse optagemedier i Danmark. Tendensen for de løse analoge medier (video- og
kassettebånd) er faldende. Det samme gælder for mini-discs og cd’er.
Derimod
stiger salget af dvd’er og hukommelseskort. Det samlede provenu i
ordningen
faldt fra 59,0 mio. kr. i 2002 til 51,2 mio. kr. i 2003 og 54,0 mio. kr. i
2004. I 2005 forventer Copy-Dan et fald til 45,0 mio. kr.
Rettighedshaverne har i 2005 fået lavet en række
Gallupundersøgelser til belysning af udbredelsen af indbyggede
lagringsmedier,
herunder i forhold til udbredelsen af løse optagemedier. Ifølge
undersøgelserne
har 21 % af den danske befolkning nu en mp3-afspiller. Heriblandt køber 17 %
musik til afspilleren, mens 42 % kopierer fra musik-cd’er i henhold til
ophavsretsloven. 9 % har hverken købt eller kopieret musik til
mp3-afspilleren.
For så vidt angår forholdet til de løse medier, oplyser 38 %, at de kopierer
mindre på cd’er, mini-discs og kassettebånd, efter de har fået en
mp3-afspiller. På billedsiden viser undersøgelserne, at 16 % af de danske
husstande nu har en digital dvd-optager med indbygget harddisk, og at der
blandt den resterende del af husstandene er 36 %, som overvejer at anskaffe
en
sådan optager i år eller i løbet af næste år.
3.2.3. Dvd-vederlaget
I forbindelse med lovrevisionen i 2003 pegede
forbrugerelektronikbranchen på, at vederlaget på blanke dvd’er ville
komme til
at stå i misforhold til detailprisen; vederlaget ville således komme til at
udgøre en alt for stor del af den pris, som forbrugerne i sidste led betaler.
Det blev derfor besluttet, at det i forbindelse med nærværende revision skal
belyses, om udviklingen i detailprisen har medført et behov for nedsættelse
af
dvd-vederlaget.
BFE har anført, at engrosprisen for en dvd-skive nu er
faldet til 2,50 kr. Dvd-vederlaget på 10,07 kr. indebærer således, at prisen
forøges med næsten 400 % til ca. 12,50 kr. Hertil kommer moms og
forhandleravance,
således at forbrugerprisen ender på ca. 20 kr. Det danske dvd-vederlag er
godt
600 % højere end det tyske og knapt 300 % højere end det svenske.
Storbritannien og Norge har slet ingen vederlag. Hermed opstår en
konkurrencemæssig forvridning, og den danske handel flyttes over grænserne
enten via traditionel grænsehandel eller via internettet. It- og
forbrugerelektronikbranchen ønsker dvd-vederlaget helt fjernet, alternativt
nedsat til 1-2 kr. I så fald vil dvd’er blive et konkurrenceprodukt,
hvormed
også forhandleravancen vil blive mindsket til fordel for forbrugerne.
Spørgsmålet om en evt. nedsættelse af dvd-vederlaget er
også blevet behandlet af Skatteministeriet. Af Skatteministeriets rapporter
om
grænsehandel fra 2004 og 2005 fremgår det, at en nedsættelse af
dvd-vederlaget
fra de nuværende 10,07 kr. til 3 kr. vil være provenuneutral for
rettighedshaverne. Det skyldes, at det samlede danske salg af dvd’er vil
stige,
dels på grund af øget forbrug, dels fordi en del af de dvd’er, der
tidligere
blev handlet over grænsen, i stedet vil blive handlet i Danmark.
Skatteministeriets beregninger forudsætter, at nedsættelsen slår fuldt
igennem
i detailpriserne.
Copy-Dan Båndkopi har bestridt BFE’s oplysninger samt de
anvendte beregningsmetoder og konklusionerne i Skatteministeriets rapporter.
De
har anført, at detailprisen på en dvd-skive nærmere er 30 end 20 kr. på grund
af forhandlernes høje avancer. De har desuden anført, at en nedsættelse af
dvd-vederlaget ikke vil have nogen særlig effekt på grænsehandlen, idet
avance-
og momsforskellene er så store, at forbrugerne stadig vil kunne spare mange
penge ved at købe deres dvd’er i fx Tyskland. I øvrigt tror
rettighedshaverne
ikke, en evt. vederlagsnedsættelse vil komme forbrugerne fuldt ud til gode;
forhandlerne vil derimod benytte lejligheden til at forøge deres avancer.
Rettighedshaverne har desuden kritiseret Skatteministeriets forudsætning om,
at
forbruget af blanke dvd’er vil stige ved en sænkning af vederlaget.
Rettighedshaverne mener, at de uanset vederlagsniveauet vil tabe på en sådan
stigning, fordi den alt andet lige også medfører øget kopiering.
3.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag
3.3.1. Betydningen af anvendelsen af kopispærringer
for blankbåndsvederlaget
På baggrund af diskussionen på en konference i marts 2005 er
det Kulturministeriets indtryk, at kopispærringer ikke anvendes i større
omfang
i forhold til musik-cd’er i dag. Værker, som udsendes i fjernsynet, har
aldrig
været spærret for kopiering. Derimod anvender rettighedshaverne
kopispærringer
i forhold til alle udgivelser af dvd-film.
I forbindelse med en ændring af ophavsretsloven i december
2002 indførtes som noget nyt et forbud mod omgåelse af kopispærringer. Da der
var tale om et helt nyt forbud, blev blankbåndsordningen ikke umiddelbart
indskrænket under hensyn hertil. Det samme gjorde sig gældende ved revisionen
i
2003.
Kommissionen foretog i 2004 en undersøgelse af de
forskellige blankbåndsordninger i EU. Undersøgelsen afdækkede store forskelle
medlemslandene imellem, hvorfor Kommissionen har sat en rekommandation på
området på sit arbejdsprogram for 2006. Rekommandationen vil bl.a. omfatte
fortolkningsbidrag til infosoc-direktivets art. 5, stk. 2, litra b, og
betragtning nr. 35 om forholdet mellem kompensation for privatkopiering og
anvendelsen af kopispærringer. Kulturministeriet finder det rigtigst at
afvente
Kommissionens rekommandation samt den rapport, som Kommissionen skal
fremlægge
om infosoc-direktivets anvendelse, før det besluttes, om – og i givet
fald
hvorledes – den juridiske beskyttelse af kopispærringer skal påvirke
blankbåndsordningen.
Det betyder, at blankbåndsordningen ikke på nuværende tidspunkt ændres under
hensyn til den juridiske beskyttelse af kopispærringer, men at en sådan
ændring, der kan få betydning for størrelsen af vederlaget, vil kunne komme
på
tale senere.
3.3.2. Indbyggede lagringsmedier
Det må konstateres, at der er sket en stigning i salget af
indbyggede lagringsmedier. Det er dog ikke på baggrund af de foreliggende
oplysninger muligt med sikkerhed at fastslå størrelsen heraf. Samtidig er
salget af løse analoge optagemedier mindsket. Det samme gælder for blanke
cd’er, mens salget af blanke dvd’er er steget. Stigningen i salget
af
indbyggede lagringsmedier kan således være sket på bekostning af visse af de
løse optagemedier, men de tilgængelige tal siger ikke noget entydigt herom.
Kulturministeriet har på den baggrund – og i lyset af
tilkendegivelserne i lovbemærkningerne fra 2003 – overvejet at indføre
vederlag
for indbyggede lagringsmedier, der er særligt dedikerede til at kopiere og
lagre ophavsretligt beskyttet materiale. Sådanne vederlag findes i en række
europæiske lande som fx Sverige og Tyskland, mens fx Holland ikke har
vederlag
på indbyggede lagringsmedier.
Den teknologiske udvikling er i dag på et stade, hvor det i
et vist omfang vil være muligt at afgrænse de indbyggede lagringsmedier, der
er
særligt dedikeret til at kopiere og lagre ophavsretligt beskyttet materiale.
Fx
er mp3-afspilleren designet til at lagre musik-filer, og den digitale
dvd-optager med indbygget harddisk er udviklet til at kopiere og lagre film
og
andet materiale, der udsendes i tv. Der vil imidlertid formentlig ikke gå ret
lang tid, før de særligt dedikerede lagringsmedier udvikles, således at de
også
kan benyttes mere alment som egentligt it-udstyr. Når det sker, vil det ikke
længere være muligt at foretage en skarp afgrænsning af de medier, der er
særligt dedikerede til kopiering af ophavsretligt beskyttet materiale, i
forhold til almene lagringsmedier.
Hvis en ordning med vederlag på indbyggede lagringsmedier
skal kunne fungere på længere sigt, vil den således generelt skulle omfatte
harddisks, herunder almindelige pc’er. Indførelse af vederlag på
pc’er er
imidlertid uforeneligt med regeringens it-politik. Der er på den baggrund
ikke
grundlag for at indføre vederlag på indbyggede lagringsmedier.
3.3.3. Dvd-vederlaget
Kulturministeriet finder, at vederlaget på blanke dvd’er nu
står i misforhold til detailprisen. Vederlaget på 10,07 kr. for en almindelig
blank dvd udgør en tredjedel til halvdelen af detailprisen på 20-30 kr. Det
høje vederlag er også medvirkende til en ikke uvæsentlig grænse- og
internethandel fra bl.a. Tyskland. Der er derfor behov for en justering af
dvd-vederlaget i nedadgående retning.
På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen i
ophavsretslovens § 40, stk. 2, ændres, således at vederlagssatsen
for
digitale billedmedier (dvd-r, dvd-rw m.v.) nedsættes til 3 kr. Den foreslåede
ændring indebærer, at dvd-vederlaget nedsættes med ca. 7 kr. pr. stk.
En sådan nedsættelse forventes ifølge Skatteministeriets
beregninger at være provenuneutral for rettighedshaverne. Da
rettighedshaverne
imidlertid har rejst tvivl om Skatteministeriets beregninger, nedsættes en
følgegruppe bestående af repræsentanter for rettighedshaverne i form af
Copy-Dan, repræsentanter for forbrugerelektronikbranchen i form af BFE, ITEK,
Dansk Handel og Service og IT-brancheforeningen samt Skatteministeriet og
Kulturministeriet,
der skal følge udviklingen på området. Følgegruppen opgør efter en periode
udviklingen i dvd-provenuet i forhold til dvd-provenuet i 2005, der forventes
at blive ca. 17 mio. kr. Såfremt der mod forventning er sket et fald, er
Kulturministeriet indstillet på at yde kompensation til rettighedshaverne,
uanset om faldet skyldes selve vederlagsnedsættelsen eller fx skyldes, at der
sælges færre dvd’er, fordi der i stedet kopieres på digitale
dvd-optagere med
indbygget harddisk.
Der henvises til lovforslagets nr. 1.
Salget af blanke dvd’er med det nuværende vederlag
risikerer at falde drastisk, når den nye vederlagssats offentliggøres i
lovforslaget. Kulturministeriet finder derfor, at ændringen bør træde i kraft
hurtigst muligt. Der er således i lovforslagets § 2 stillet forslag om,
at
de ændrede regler træder i kraft allerede dagen efter ændringslovens
bekendtgørelse i Lovtidende.
3.4. Vederlag til fremstillere af billedoptagelser
samt radio- og fjernsynsforetagender
3.4.1. Gældende ret
Efter ophavsretslovens § 67, stk. 1, 1. pkt., må
billedoptagelser ikke eftergøres uden fremstillerens samtykke. Efter
ophavsretslovens § 69, stk. 1, 2. pkt., må en radio- eller
fjernsynsudsendelse ikke affotograferes eller optages på en indretning, der
kan
gengive den, uden radio- og fjernsynsforetagendets samtykke. I både
§ 67,
stk. 2, og § 69, stk. 3, er der dog henvist til
privatkopieringsreglen i § 12, således at der frit kan foretages
privatkopiering af film og udsendelser i radio og fjernsyn. Der er imidlertid
ikke henvist til blankbåndsordningen, jf. §§ 39-46, i nogen af
bestemmelserne. Det betyder, at fremstillere af billedoptagelser samt radio-
og
fjernsynsforetagender ikke umiddelbart er berettiget til at få del i de
midler,
som blankbåndsordningen indbringer. Dog får de nævnte rettighedshavergrupper
del i blankbåndsmidlerne via deres erhvervede rettigheder. Eksempelvis
tilfalder en del af blankbåndsmidlerne DR, fordi DR har aftaler med
ophavsmænd,
udøvende kunstnere og lydproducenter, som indebærer, at deres ret til
blankbåndsmidler er overdraget til DR.
3.4.2. Baggrunden for forslaget
I forbindelse med ophavsretskonferencen i foråret 2005
anførte UBOD (Union of Broadcasting Organizations in Denmark), at denne
retstilstand ikke er i overensstemmelse med infosoc-direktivet. UBOD’s
begrundelse
er, at det følger af direktivets art. 5, stk. 2, litra b, sammenholdt
med
art. 2, litra d og e, at fremstillere af billedoptagelser samt radio- og
fjernsynsforetagender – på linje med andre grupper af rettighedshavere
– skal
have en rimelig kompensation, såfremt privatkopiering tillades i forhold til
deres frembringelser. UBOD anmodede Kulturministeriet om at bringe
retstilstanden på området i overensstemmelse med infosoc-direktivet.
3.4.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag
Kulturministeriet har overvejet UBOD’s forslag.
I infosoc-direktivets art. 2, litra a-e, er der fastslået
en pligt for medlemsstaterne til at indføre en eneret til
eksemplarfremstilling
for ophavsmænd, udøvende kunstnere, fremstillere af lydoptagelser,
fremstillere
af billedoptagelser samt radio- og fjernsynsforetagender for så vidt angår
optagelser af deres udsendelser. Det følger dog af art. 5, stk. 2, litra
b, at medlemsstaterne kan indføre indskrænkninger i denne
eksemplarfremstillingsret
med hensyn til privatkopiering, forudsat at rettighedshaverne, dvs. alle de
nævnte grupper, modtager en rimelig kompensation.
Kulturministeriet finder på den baggrund, at det er bedst
stemmende med
infosoc-direktivets art. 5, stk. 2, litra b, sammenholdt med
art. 2, litra d og e, hvis
fremstillere af billedoptagelser samt radio-
og fjernsynsforetagender er umiddelbart berettigede til en rimelig
kompensation
på linje med andre grupper af rettighedshavere,
såfremt privatkopiering
tillades i forhold til deres
frembringelser. Da ophavsretsloven tillader
privatkopiering i forhold til film og udsendelser i radio og fjernsyn, skal
fremstillere af billedoptagelser samt radio- og fjernsynsforetagender også
have
en umiddelbar ret til andel i de midler, som blankbåndsordningen indbringer.
På den baggrund foreslås en præcisering ved at indføje en
henvisning til §§ 39-46 om blankbåndsordningen i § 67, stk. 2,
om fremstillere af billedoptagelser og i § 69, stk. 3, om radio- og
fjernsynsforetagender.
Forslaget indebærer, at fremstillere af billedoptagelser
samt radio- og fjernsynsforetagender umiddelbart bliver berettiget til at få
del i de midler, som blankbåndsordningen indbringer. De nævnte
rettighedshavergrupper
har også hidtil fået del i blankbåndsmidlerne, men kun via deres erhvervede
rettigheder. Det er ikke hensigten, at lovændringen skal indebære en
beløbsmæssig ændret fordeling af blankbåndsmidlerne mellem de forskellige
rettighedshavergrupper.
Der henvises til lovforslagets nr. 2 og 3.
4. Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører positive økonomiske konsekvenser for
staten. Skatteministeriet har beregnet, at en nedsættelse af dvd-vederlaget
til
3 kr. vil medføre øgede momsindtægter til staten på 1,1 mio. kr. Det skyldes,
at en nedsættelse af verderlagssatserne vil reducere grænsehandlen.
Såfremt det gennemsnitlige årlige dvd-provenu bliver mindre
end 2005-provenuet, vil rettighedshaverne blive kompenseret herfor.
Lovforslaget medfører ikke negative eller positive
økonomiske konsekvenser for amtskommunerne eller kommunerne.
Lovforslaget medfører heller ikke negative eller positive
administrative konsekvenser for staten, amtskommunerne eller kommunerne.
5. Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet
F.s.v. angår økonomiske konsekvenser for erhvervslivet har
forslaget om en nedsættelse af dvd-vederlaget ifølge Skatteministeriets
beregninger positive økonomiske konsekvenser for de virksomheder, der handler
med blanke dvd’er, idet forbruget vil stige og grænsehandelen vil falde
til
fordel for en større omsætning i Danmark. For rettighedshaverne vil forslaget
være provenuneutralt.
Lovforslaget medfører ikke negative eller positive
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi-
og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
6. Lovforslagets administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslagets nr. 1 om en reduktion af dvd-vederlaget samt
lovforslagets nr. 2 og 3 om billedproducenters og radiofoniers ret til
blankbåndsvederlag ligger inden for rammerne af infosoc-direktivet.
9. Høring
Et lovudkast blev sendt til høring den 23. januar 2006.
Høringsinstanserne fremgår af bilag 2. Høringsfristen var den 10. februar
2006.
10. Lovovervågning
Lovforslaget omfattes af regeringens
lovovervågningsprogram. Lovovervågningen vil fokusere på, om nedsættelsen af
dvd-vederlaget er slået igennem i detailprisen, og om grænsehandlen dermed er
mindsket. Kulturministeriet vil to år efter lovens ikrafttræden udarbejde en
redegørelse til Folketinget herom. Rapporten vil blive udarbejdet på grundlag
af en høring blandt de berørte parter.
11. Samlet vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Øgede momsindtægter for staten på 1,1 mio. kr.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om reduktion af dvd-vederlaget har positive
økonomiske konsekvenser for de virksomheder, der handler med blanke
dvd’er.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget om reduktion af dvd-vederlaget og forslaget om
at gøre fremstillere af billedoptagelser samt radio- og fjernsynsforetagender
umiddelbart berettigede til at få del i de midler, som blankbåndsordningen
indbringer, ligger inden for rammerne af infosoc-direktivet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 40)
Forslaget indebærer en ændring af § 40 i den gældende
ophavsretslov. Formålet er at reducere blankbåndsvederlaget for digitale
billedmedier (dvd’er, digitale videobånd m.v.).
Vederlagssatserne for analoge optagemedier er fastsat i
ophavsretslovens § 40, stk. 1, mens satserne for digitale
optagemedier fremgår af lovens § 40, stk. 2. Ifølge § 40,
stk. 3, reguleres alle satser årligt med satsreguleringsprocenten.
Til stk. 1
Forslaget er af redaktionel karakter. De gældende satser
for analoge lyd- og videobånd på henholdsvis 0,0603 kr. og 0,0893 kr. pr.
minut
spilletid videreføres således uændret. Nedsættelsen af vederlaget for
digitale
billedmedier i § 40, stk. 2, i 2006 nødvendiggør en ændring af
starttidspunktet
for satsreguleringen efter § 40, stk. 3. Da stk. 3 imidlertid
henviser til både stk. 1 og 2, er det også nødvendigt at tilpasse
årstallet og satserne i stk. 1.
Til stk. 2
Forslaget indebærer en ændring, således at vederlaget for
digitale billedmedier nedsættes fra 10,07 kr. til 3 kr. pr.
stk. Satserne
for de øvrige digitale optagemedier – 1,88 kr. for lydmedier og 4,28 kr.
for
hukommelseskort – videreføres uændret.
Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i
forhold til ændringen henvises til pkt. 3.2. samt 3.3.1. og 3.3.3. i de
almindelige bemærkninger.
Til stk. 3
Forslaget er af redaktionel karakter. Nedsættelsen af
vederlaget for digitale billedmedier i § 40, stk. 2, i 2006
nødvendiggør, at starttidspunktet for satsreguleringen efter § 40,
stk. 3, ændres til 2007.
Til nr. 2 (§ 67, stk. 2)
Forslaget indebærer en ændring af § 67, stk. 2.
Formålet er at gøre fremstillere af billedoptagelser umiddelbart berettiget
til
at få del i de midler, som blankbåndsordningen indbringer, i overensstemmelse
med infosoc-direktivets art. 5, stk. 2, litra b, jf. art. 2, litra d.
I infosoc-direktivets art. 2, litra d, er der fastslået en
pligt for medlemsstaterne til at indføre en eneret til eksemplarfremstilling
for fremstillere af billedoptagelser. Det følger dog af art. 5, stk. 2,
litra b, at medlemsstaterne kan indføre indskrænkninger i denne
eksemplarfremstillingsret med hensyn til privatkopiering, forudsat at
rettighedshaverne modtager en rimelig kompensation.
Forslaget indebærer, at fremstillere af billedoptagelser
umiddelbart bliver berettigede til at få del i de midler, som
blankbåndsordningen indbringer. Denne gruppe af rettighedshavere har også
hidtil fået del i blankbåndsmidlerne, men kun via deres erhvervede
rettigheder.
Det er ikke hensigten, at lovændringen skal medføre en ændret beløbsmæssig
fordeling af blankbåndsmidlerne mellem de forskellige rettighedshavergrupper.
Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i
forhold til ændringen henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2. og 3.4.3. i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 69, stk. 3)
Forslaget indebærer en ændring af § 69, stk. 3.
Formålet er at gøre radio- og fjernsynsforetagender umiddelbart berettigede
til
at få del i de midler, som blankbåndsordningen indbringer, i overensstemmelse
med infosoc-direktivets art. 5, stk. 2, litra b, jf. art. 2, litra e.
I infosoc-direktivets art. 2, litra e, er der fastslået en
pligt for medlemsstaterne til at indføre en eneret til eksemplarfremstilling
for radio- og fjernsynsforetagender for så vidt angår optagelser af deres
udsendelser. Det følger dog af art. 5, stk. 2, litra b, at
medlemsstaterne
kan indføre indskrænkninger i denne eksemplarfremstillingsret med hensyn til
privatkopiering, forudsat at rettighedshaverne modtager en rimelig
kompensation.
Forslaget indebærer, at radio- og fjernsynsforetagender
umiddelbart bliver berettiget til at få del i de midler, som
blankbåndsordningen indbringer. Denne gruppe af rettighedshavere har også
hidtil fået del i blankbåndsmidlerne, men kun via deres erhvervede
rettigheder.
Det er ikke hensigten, at lovændringen skal medføre en ændret beløbsmæssig
fordeling af blankbåndsmidlerne mellem de forskellige rettighedshavergrupper.
Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i
forhold til ændringen henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2. og 3.4.3. i de
almindelige bemærkninger.
Ophavsretslovens § 33 blev ophævet ved lov nr. 1440 af
22. december 2004. Kulturministeriet er blevet opmærksom på, at henvisningen
til § 33 i ophavsretslovens § 69, stk. 3, ikke samtidig blev
slettet. Derfor sker det i forbindelse med dette lovforslag.
Til nr. 4 (§ 89, stk. 3)
Forslaget indebærer en ophævelse af revisionsklausulen i
§ 89, stk. 3. Klausulen, der både vedrører reglerne om tekniske
foranstaltninger og blankbåndsordningen, har udtømt sin funktion i og med
dette
forslags fremsættelse.
Revisionen indebærer ingen ændringer af reglerne om
tekniske foranstaltninger. Blankbåndsordningen ændres derimod således, at
vederlaget på blanke dvd’er nedsættes til 3 kr. pr. stk.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2 og 3 i de almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Ved en omlægning af tarifstrukturen i
båndvederlagsordningen må det forventes, at salget af blanke dvd’er m.v.
vil
blive påvirket. Det er derfor mest hensigtsmæssigt, at de nye regler træder i
kraft hurtigst muligt, således at salget af blanke dvd’er hurtigst
muligt
finder et naturligt leje.
På den baggrund foreslås det, at ændringsloven træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til § 3
Da dette lovforslag kan siges at have konsekvenser på
områder, der er dækket af hjemmestyreordningerne på Færøerne og i Grønland,
bør
en ikrafttræden på Færøerne og i Grønland først ske efter forhandlinger med
de
færøske og grønlandske hjemmestyremyndigheder.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af
6. juli 2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 40
affattes således:
§ 40.
Vederlaget udgør for 2003 pr. minut spilletid for analoge lydbånd 0,0563 kr.
og for analoge videobånd 0,0784 kr.
”
§ 40.
Vederlaget udgør for 2006 pr. minut spilletid for analoge lydbånd 0,0603 kr.
og for analoge videobånd 0,0839 kr.
Stk. 2.
Vederlaget udgør for 2003 for digitale lydmedier 1,75 kr. pr. stk., for
digitale billedmedier 9,41 kr. pr. stk. og for digitale hukommelseskort
4 kr. pr. stk.
Stk. 2.
Vederlaget
udgør for 2006 for digitale lydmedier 1,88 kr. pr. stk., for digitale
billedmedier 3 kr. pr. stk. og for digitale hukommelseskort 4,28 kr. pr.
stk.
Stk. 3.
De i
stk. 1 og 2 nævnte vederlag reguleres fra 2004 årligt med
satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 3.
De i
stk. 1 og 2 nævnte vederlag reguleres fra 2007 årligt med
satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Fremstillere af billedoptagelser
§ 67.
Billedoptagelser må ikke uden fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres
tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år,
da optagelsen fandt sted. Hvis en billedoptagelse udgives eller
offentliggøres
inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet
efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse
fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første.
Stk. 2.
Bestemmelserne
i § 2, stk. 2-4, § 11, stk. 2 og 3, § 11 a,
§ 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 2,
og stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 15, 16 og
16 a, § 17, stk. 1 og 4,
§ 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 22, 25,
27, 28,
30 a, 31,
32, 34, 47 og 49-52 finder tilsvarende anvendelse på billedoptagelser.
2.
I
§ 67, stk. 2
, ændres ”34,
47”
til: ”34, 39-47”.
Stk. 3.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1 må billedoptagelser, som udsendes trådløst i
fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved
hjælp af radioanlæg, når dette sker uden ændringer og samtidig med, at
udsendelsen finder sted.
Radio- og fjernsynsforetagender
§ 69.
En
radio- eller fjernsynsudsendelse må ikke uden radio- eller
fjernsynsforetagendets
samtykke udsendes af andre eller på anden måde fremføres offentligt.
Udsendelsen må heller ikke uden samtykke affotograferes eller optages på
bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den.
Stk. 2.
Er en
udsendelse affotograferet eller optaget som anført i stk. 1, må den ikke
uden foretagendets samtykke eftergøres eller gøres tilgængelig for almenheden
før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da udsendelsen fandt sted.
Stk. 3.
Bestemmelserne
i § 2, stk. 2-4, § 11, stk. 2 og 3, § 11 a,
§ 12,
stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 2, og
stk. 5., 1. pkt., §§ 15-
16 a,
§ 17, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22 og
25, § 27, stk. 1 og 3, og §§ 28 og 31-33 finder tilsvarende
anvendelse på radio- og fjernsynsudsendelser.
3.
I
§ 69, stk. 3
, ændres
”§§ 28 og 31-
33”
til: ”§§ 28, 31, 32 og 39-46”.
§ 89.
Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Stk. 2.
Samtidig
ophæves
1)
lov om ophavsretten
til litterære og kunstneriske værker, jf. lovbekendtgørelse nr. 1170 af 21.
december
1994, og
2)
lov om retten til
fotografiske billeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 8. september 1993.
Stk. 3.
Forslag
til revision af §§ 39-46, 75 c og 75 d fremsættes for Folketinget
senest i folketingsåret 2005-06.
4.
§ 89, stk. 3
, ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men kan
ved kgl. anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland
med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 2
Høringsliste
Adjunkt Hanne Kirk
Deichmann
Advokatrådet
Akademiet
for de Skønne Kunster
Akademiet
for de Tekniske Videnskaber
Amtsrådsforeningen
i Danmark
Antipiratgruppen
Arkitektforbundet
Beskæftigelsesministeriet
Bibliotekarforbundet
Bibliotekslederforeningen
Biblioteksstyrelsen
Billedkunstnernes
Forbund
Brancheforeningen
for Undervisningsmidler
Brancheorganisationen Forbrugerelektronik
Business Software Alliance
Canal Digital
Copy-Dan
Danmarks Biblioteksforening
Danmarks Biblioteksskole
Danmarks
Blindebibliotek
Danmarks
Forskningsbiblioteksforening
Danmarks
Idræts-Forbund
Danmarks
Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek
Dansk
Arbejdsgiverforening
Dansk
Artist Forbund
Dansk
BiblioteksCenter
Dansk
Blindesamfund
Dansk
Fagpresse
Dansk
Filmfotograf Forbund
Dansk
Firmaidrætsforbund
Dansk
Folkemindesamling
Dansk
Folkeoplysnings Samråd
Dansk
Forening til Bekæmpelse af Produktpirateri
Dansk
Forfatterforening
Dansk
Fotografisk Forening
Dansk
Galleri Sammenslutning
Dansk
Handel og Service
Dansk
Industri
Dansk
IT
Dansk
Journalistforbund
Dansk
Kapelmesterforening
Dansk
Kommunikationsforening
Dansk
Komponistforening
Dansk
Kunstnerråd
Dansk
Magasinpresses Udgiverforening
Dansk
Metalarbejderforbund
Dansk
Musikbiblioteksforening
Dansk
Musiker Forbund
Dansk
Musikforlæggerforening
Dansk
Skuespillerforbund
Dansk
Solist-Forbund
Danske
Arkitektvirksomheder
Danske
Billedautorer
Danske
Billedkunstneres Fagforening
Danske
Dagblades Forening
Danske
Dramatikeres Forbund
Danske
Døves Landsforbund
Danske
Filminstruktører
Danske
Gymnastik- og Idrætsforeninger
Danske
Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer
Danske
Kunsthåndværkere
Danske
Mediers Forum
Danske
Populærautorer
Danske
Reklamebureauers Brancheforening
Danske
Skønlitterære Forfattere
Danske
Teatres Fællesorganisation
Danske
Tegneserieskabere
Danske
Uafhængige Pladeselskaber
Datatilsynet
DDJO
De
Samvirkende Invalideorganisationer
Den
danske Boghandlerforening
Den
danske Forlæggerforening
Den
Kristne Producent Komite
Det
Centrale Handicapråd
Det
danske Akademi
Det
Danske Filminstitut
Det
Kgl. Bibliotek
Det
Kgl. Teater
DIFO
Digital
Forbruger Danmark
Direktoratet
for Kriminalforsorgen
DK 4
Docent
Thomas Riis
Domstolsstyrelsen
DR
Døvefilm
Video
Film-
og TV-arbejderforeningen
FILMRET
Finansministeriet
Finansrådet
Fonden
for Aktive Blinde
Forbrugerrådet
Forenede
Danske Antenneanlæg
Foreningen
af Arbejderbevægelsens Medievirksomheder
Foreningen
af Auktionsledere i Danmark
Foreningen
af Billedmedieoversættere
Foreningen
af Danske Kulturtidsskrifter
Foreningen
af Danske Sceneinstruktører
Foreningen
af Filmudlejere i Danmark
Foreningen
af Kommercielle Lokalradio og TV-stationer
Foreningen
af Videogramdistributører i Danmark
Foreningen
Danske Designere
Foreningen
for Dansk Internet Handel
Forskningsbibliotekernes
Chefkollegium
Forsvarsministeriet
Fællesrådet
for Autorer
Fællesrådet
for Udøvende Kunstnere
Færøernes
Hjemmestyre
Grafisk
Arbejdsgiverforening
Gramex
Grønlands
Hjemmestyre
HK
HORESTA
HTS-I
Håndværksrådet
IFPI
Danmark
Indenrigs-
og Sundhedsministeriet
IT-Brancheforeningen
IT-Politisk
Forening
ITEK
Justitsministeriet
Kirkeministeriet
KL
KODA
Kommunernes
Skolebiblioteksforening
Konkurrencestyrelsen
Kræftens
Bekæmpelse
Kulturarvsstyrelsen
Kulturministeriet
Rektorer - KUR
Kunsthandlerforeningen
Kunstrådet
Landsforeningen
til bevaring af fotografier og film
Landsorganisationen
i Danmark
Lektor
Morten Rosenmeier
Lægemiddel
Industri Foreningen
Miljøministeriet
Ministeriet
for Familie- og Forbrugeranliggender
Ministeriet
for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Multi Medie Foreningen
Nordisk
Copyright Bureau
Ophavsretligt
Forum
Ophavsretslicensnævnet
Ordblinde/Dysleksiforeningen
Organisationen
DANSKE MUSEER
Patent-
og Varemærkestyrelsen
Phonofile
Piratgruppen
Producentforeningen
Professor
Jens Schovsbo
Professor
Mads Bryde Andersen
Professor Palle Bo Madsen
Professor Peter Blume
PROSA
Rektorkollegiet
RettighedsAlliancen
Rigsarkivet
Rigsrevisionen
Samarbejdsforum
for Danske Lytter- og Seerorganisationer
Sammenslutningen
af Danske Scenografer
Sammenslutningen
af Lokalarkiver
Sammenslutningen
af lokale radio- og tv-stationer
Sammenslutningen
af Medieforskere i Danmark
Samrådet
for Ophavsret
Skatteministeriet
SKY
Radio
Socialministeriet
Solistforeningen
af 1921
Speaker-
og Indlæserforeningen
Statens
Kunstfond
Statens
Museum for Kunst
Statsbiblioteket
Statsministeriet
STOP
I/S
TDC
Teaterteknikerforbundet
Tegnerne/Tegnerforbundet
af 1919
Teknologirådet
Trafikministeriet
TV
2/DANMARK
TvDanmark
UBOD
UBVA
UBVA-sekretariatet
Udenrigsministeriet
Undervisningsministeriet
Viasat
Videnskabsministeriet
Økonomi-
og Erhvervsministeriet
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen) Retsinformation · 18. november 2021
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat P. Cruz Villalón fremsat den 18. juni 2014. — Copydan Båndkopi mod Nokia Danmark A/S. EU-domme · 18. juni 2014
- Forslag til Lov om ændring af ophavsretsloven (Revision af blankbåndsordningen, kopiering til privat brug m.v.) Retsinformation · 4. december 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (Revision af blankbåndsordningen, kopiering til privat brug m.v.) Retsinformation · 25. november 2003
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (Tekniske foranstaltninger og revision af blankbåndsordningen) Retsinformation · 2. juni 2006
- Sag om, hvorvidt staten er ansvarlig for, at blankmedieordning var i strid med EU-retten Domsdatabasen · 19. maj 2022