Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning

2005/1 BSF 58Beslutningsforslag som fremsatFolketinget10. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 10. januar 2006 af Villy Søvndal (SF),

Thomas Krog (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om en mindste standard for forbrug til brug for det

lovforberedende

arbejde m.v. (en officiel dansk fattigdomsdefinition)

Folketinget konstaterer, at der i Danmark, modsat mange andre

lande, ikke findes nogen form for officiel definition af fattigdom. Det er

med

til sløre billedet af, hvor mange fattige der er i Danmark, og af

konsekvenserne af lovgivning, der påvirker antallet af fattige.

Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at udarbejde en beskrivelse

af

det mindste acceptable leveniveau for forskellige familietyper og

regelmæssigt

offentliggøre statistik for, hvem der lever under, lige over og klart over

dette niveau. Når beskrivelsen er udarbejdet, skal der ved ny lovgivning

redegøres for, hvilke økonomiske konsekvenser denne har for

personer,

der lever under eller omkring det mindste acceptable leveniveau.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag

nr. B 129 fra folketingsåret 2004-2005, 1. samling (se Folketingstidende

2004-05, 2. samling forhandlingerne tillæg A side 469). Det moderne

fattigdomsbegreb har mange dimensioner, men der ingen tvivl om, at snævre

økonomiske

mål for fattigdom fortsat har meget stor betydning både i sig selv, og fordi

økonomisk fattigdom meget ofte fører til en trist og ensom tilværelse, altså

til en oplevelse af både økonomisk og social fattigdom.

I kraft af bl.a. et progressivt skattesystem, en række gratis

Læs alt

velfærdsydelser og overførselsindkomst til mennesker, der ellers utvivlsomt

ville være fattige, har Danmark relativt få fattige. Men der er absolut ingen

grund til at hvile på laurbærrene. Når SFI

kommer frem til, at 90.000 børn i

Danmark lever i fattige familier samtidig med, at regeringen har delt 20 mia.

kr. ud i skattelettelser til overvejende de velstillede, er der noget helt

galt.

Ofte ender debatten i en strid om tal og om definitionen af

fattigdom. Det skal medgives, at der ikke er noget endegyldigt svar på,

hvornår

man er fattig. Globalt set opererer man med grænser på 1 dollar og 2 dollars

om

dagen, men de er åbenlyst irrelevante i en dansk sammenhæng. Det skulle dog

være muligt at nå frem til en definition af fattigdom i Danmark, som de

fleste

vil anerkende som relevant. Det kan i hvert fald lade sig gøre i lande som

USA

og Sverige, og man er også gået i gang i Norge.

Forslagsstillerne foreslår, at man tager udgangspunkt i den

såkaldte budgetmetode, hvor man udarbejder et budget for et lavest

acceptabelt

leveniveau. Forbrugerstyrelsen har udviklet et standardbudget, som ligger

klart

over, hvad man kan betegne som fattigdom. Center for Alternativ

Samfundsanalyse

(CASA) har på grundlag heraf udviklet et mindstebudget

, hvor man kommer frem til følgende

rådighedsbeløb efter, at udgiften til bolig, varme, el og vand er betalt

(2004-prisniveau):

Enlig uden børn: 3.876 kr. om måneden.

Enlig med et barn: 5.220 kr. om måneden.

Par uden børn: 7.144 kr. om måneden.

Par med to børn: 10.080 kr. om måneden.

Det virker som et rimeligt om end skrabet bud, men

forslagsstillerne er åbne over for argumenter om, at beløbene skal være noget

anderledes end de nævnte.

Budgetmetoden har den fordel, at man umiddelbart kan forholde

sig til beløbene. Det fremgår nemlig, hvor meget der vil være til rådighed

til

de enkelte budgetposter som mad, beklædning, transport og fritid. Så kan

enhver

sætte sig ind i, hvilke muligheder der er for at leve ordentligt for de

penge.

F.eks. indebærer CASA’s tal, at en enlig med et barn har 205 kr. til

rådighed

om måneden til »fritidsaktiviteter«. Det kommer man ikke langt for i dagens

Danmark.

Budgettallet – herefter kaldet fattigdomsgrænsen – skal bruges

til to ting:

For det første til at belyse udviklingen i fattigdommen ved, at

der årligt laves statistisk materiale herom til brug for samfundsdebatten,

hvor

man så forhåbentlig undgår mudderkastning om, præcis hvad man skal forstå ved

fattigdom, men i stedet får en debat om, hvorvidt udviklingen er rimelig.

Forslagstillerne

lægger ikke skjul på, at den øgede gennemskuelighed vil give mere politisk

fokus på fattigdomsproblemet og øge den folkelige solidaritet med de fattige.

For det andet skal der, når regeringen fremsætter lovforslag,

ske en vurdering af konsekvenserne for antallet af fattige, ligesom der i dag

sker en vurdering af de statsfinansielle, erhvervsmæssige og miljømæssige

konsekvenser, men naturligvis kun i de tilfælde, hvor det kan tænkes at være

relevant. Det vil typisk sige i forbindelse med love om skatter og afgifter,

overførselsindkomster og finanslove.

Formålet er igen det samme: at skabe klarhed i debatten og øge

fokus på lovgivningens effekt på fattigdommen. Måske var den skammelige lov

om

den såkaldte starthjælp ikke blevet vedtaget, hvis den var blevet vurderet på

denne måde.

Skriftlig fremsættelse

Villy Sønvdal

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning .

(Beslutningsforslag nr. B 58).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter