Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af den stigende økonomiske ulighed i alderdommen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 17. februar 2004 af
Villy Søvndal (SF), Aage Frandsen (SF) og Ole Sohn
(SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om begrænsning af den stigende økonomiske ulighed i
alderdommen
Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. november
2004 at fremsætte et lovforslag til ændring af lov om social pension, således
at den nuværende, ulighedsskabende regulering, som favoriserer velstillede
pensionister på bekostning af de dårligst stillede pensionister, ændres med
henblik på, at en mere retfærdig regulering kan få virkning for beregningen
af
pensionerne fra og med 2005.
Bemærkninger til forslaget
Socialistisk Folkeparti mener, at med de nuværende
reguleringsprincipper i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 42
af
28. januar 2004, vil de fattigste pensionister sakke bagud i forhold til dem,
der har en stor egenpension, herunder en stor arbejdsmarkedspension. Det
skyldes, at egenpension på lang sigt vil udvikle sig i takt med
lønudviklingen,
mens folkepensionen vil udvikle sig med lønudviklingen minus 0,3 pct.
Socialistisk Folkeparti foreslår derfor, at
reguleringsprincipperne ændres for beregningen af grundbeløbet for
fastsættelse
af pensionen samt pensionstillægget for enlige og gifte/samlevende.
Folkepensionens grundbeløb foreslås at blive reguleret, så det bliver lidt
mindre end i dag, mens tillæggene reguleres mere. Tillægget til gifte og
samlevende reguleres derved mest, fordi det er væsentlig mindre end tillægget
til enlige, og der skal derfor en større regulering til at skabe balance.
Læs alt
Socialistisk Folkeparti mener, at dette konkret kan ske ved
at tilføje en bestemmelse i § 49, stk. 3, i lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004, med følgende indhold:
–
Grundbeløbet på
51.144 kr. årligt, jf. § 49, stk. 1, nr. 1, reguleres med
tilpasningsprocenten
tillagt 1 procentpoint. Det vil sige, at grundbeløbet reguleres med 1
procentpoint mindre end i dag.
–
Pensionstillægget for
enlige på 51.480 kr. årligt, jf. § 49, stk. 1, nr. 3, reguleres med
tilpasningsprocenten tillagt 3 procentpoint. Det vil sige, at dette tillæg
reguleres med 1 procentpoint mere end i dag.
–
Pensionstillægget for
gifte og samlevende på 24.024 kr. årligt, jf. § 49, stk. 1, nr. 3, reguleres
med tilpasningsprocenten tillagt 4 procentpoint. Det vil sige, at dette
tillæg
reguleres med 2 procentpoint mere end i dag.
Med de foreslåede ændringer sikres, at fattige pensionister
kan følge lønudviklingen, mens mere velstillede pensionister typisk vil sakke
en lille smule bagud, men dog få en regulering, der klart overstiger
inflationen. Frem for at bidrage til at støtte ulighed vil reguleringen
bidrage
til at støtte lighed. Forslagsstillerne ønsker, at reguleringsprincipperne
bruges for beregninger af pensionerne fra og med 2005.
I svar af 27. november 2002, folketingsåret 2002-03, til
Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg, jf. lovforslag nr. L 82 – bilag
14, på
spørgsmål 3 og 4 har Finansministeriet beregnet virkningen af forslaget,
efter
at det har virket i 10 år. Det fremgår, at de bedst stillede pensionister
– dem
uden tillæg – med de gældende regler vil få en indkomstfremgang
(nominelt) på
ca. 46 pct., mens de dårligere stillede må nøjes med ca. 43 pct. Gennemføres
beslutningsforslagets indhold vendes dette billede på hovedet: De bedst
stillede får en fremgang på ca. 44 pct., mens de dårligst stillede opnår 47,5
pct. En let usolidarisk udvikling vendes til en solidarisk ordning. (Tallene
er
beregnet som om, forslaget havde været gældende fra 2003, men en beregning
for
perioden 2004-2014 ville give stort set samme resultat, for så vidt angår
stigningsprocenterne). Se tabel.
Ordningen tænkes finansieret af satsreguleringspuljen, der
skønnes at få tilført ca. 130 mio. kr. mindre i de første år. Det beløb er
sammensat af større udgifter til pensionstillæg og (relativt) lavere udgifter
til grundbeløb.
I de kommende år vil der komme stadig flere pensionister
med betydelige indtægter ved siden af folkepensionen. De vil ikke have ret
til
(fuldt) pensionstillæg. Pensionstillægget vil af denne grund have en stadig
lavere vægt i de samlede udgifter til folkepensionen. Den årlige merudgift
til
forslaget vil derfor falde over tid.
Forslaget er omfattet af satspuljeforliget og kræver derfor
tilslutning fra forligspartierne.
Skriftlig fremsættelse
Villy Søvndal
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om begrænsning af den stigende økonomiske ulighed i
alderdommen.
(Beslutningsforslag nr. B 125).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Kilde: Tabellen fremgår af finansministerens svar på
spørgsmål 3 og 4 af 27. november 2002, jf. lovforslag nr. L 82 – bilag
14,
folketingsåret 2002-03.
Tabel 3. Disponibel indkomst for forskellige
pensionistgrupper i 2002 og beregnet i 2013
------- Gældende regler ----
----- Forslag ------
----- Forskel --
Kroner, årets priser
Indeks
Kroner
Indeks
2002=
100
årets
priser
2002=
100
2002
2013
2013
2013
2013
Kroner
Pct.
Familietype 1: Enlig med fuldt tillæg:
Social pension
105.396
149.868
155.568
5.700
Skat
27.546
38.516
40.728
2.212
Disponibel indkomst
77.850
111.352
143,0
114.840
147,5
3.488
3,1
Familietype 2: Par med
fuldt tillæg:
Social pension
154.392
219.528
228.000
8.472
Skat
33.210
45.911
49.198
3.287
Disponibel
indkomst
121.182
173.617
143,3
178.802
147,5
5.185
3,0
Familietype 3: Enlig uden tillæg:
Social pension
52.524
74.676
69.312
-5.364
Arbejdsmarkedspension
(inkl. ATP og SP)
225.400
330.800
330.800
0
Skat
99.691
145.172
142.769
-2.403
Disponibel indkomst
178.233
260.304
146,0
257.343
144,4
-2.961
-1,1
Familietype 4: Par uden tillæg:
Social pension
105.048
149.352
138.624
-10.728
Arbejdsmarkedspension
(inkl. ATP og SP)
263.200
386.400
386.400
0
Skat
115.337
167.055
162.249
-4.806
Disponibel
indkomst
252.911
368.697
145,8
362.775
143,4
-5.922
-1,6
Anm.: For arbejdsmarkedspensionen er anvendt den sats, ved
hvilken pensionstillægget bortfalder helt, således at personer med
arbejdsmarkedspension kun modtager grundbeløbet. Arbejdsmarkedspensionen er
fremskrevet med lønudviklingen 2 år bagud. Det antages, at ATP- og
SP-pensioner
er indeholdt i beløbet.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af den stigende økonomiske ulighed i alderdommen Retsinformation · 29. juni 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om et kontant løft til økonomisk dårligt stillede børnefamilier Retsinformation · 18. februar 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en lavindkomstkommission Retsinformation · 28. oktober 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af fattigdom i Danmark Retsinformation · 10. december 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af køns- og invaliditetsdiskrimination i arbejdsmarkedspensioner Retsinformation · 10. februar 2000
- Fagforeningskontingent - tidlig pension SKM-databasen · 21. marts 2023