Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (27. oktober 1999) - L 63

1999/1 SF L 63Skriftlig fremsættelseErhvervsministeriet28. oktober 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (27. oktober

1999)

Erhvervsministeren

(Pia Gjellerup) :

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om visse betalingsmidler

(Lovforslag nr. L 63).

Lovforslaget er resultatet af det udvalgsarbejde, der har

været med en revision af betalingskortloven. Betalingskortloven har

været gældende siden 1984. Erfaringerne med betalingskortloven

har generelt været gode, og det er derfor også regeringens

opfattelse, at der fortsat skal være en regulering på

området for betalingsmidler. De erfaringer, der er indhentet gennem

årene, den øgede globalisering, den teknologiske udvikling samt

borgernes øgede kendskab til og brug af nye betalingsformer og

informationsteknologi tilsiger dog en modernisering og forenkling af

loven.

Hovedformålet med lovforslaget er

at skabe rammerne for, at brugerne kan anvende

betalingsmidler på en sikker og velfungerende måde,

at sikre, at det offentlige kan gribe ind, hvis

sikkerheden i forhold til brugeren af et betalingsmiddel ikke er god nok,

og

at sikre, at de standardvilkår, som

betalingssystemerne anvender og som ikke er genstand for individuel

forhandling på de væsentligste områder tager

behørigt hensyn til aftaleparternes og samfundets

interesser.

Hensigten med lovforslaget er at give

Læs alt

både udstederne, betalingsmodtagerne (forretningerne) og brugerne et

stærkt incitament til at gøre betalingssystemerne så

velfungerende og sikre, at risikoen for driftsforstyrrelser og misbrug bliver

mindst mulig. Dette sker især ved

at der i lovforslaget er regler, der beskytter

brugerne i tilfælde af at betalingsmidler bruges af uvedkommende, og

regulerer risikoen for tab i forbindelse med fejl i

betalingssystemer,

lovforslagets krav om, at udstederen informerer

brugerne om en hensigtsmæssig og sikker anvendelse af

betalingsmidlet,

at betalingsmodtagerne og brugerne har ret til at

opsige en aftale om brug af et betalingsmiddel eller betalingssystem

og

Forbrugerombudsmandens

tilsynsvirksomhed.

Forslaget omfatter betalingsmidler som fx betalingskort,

homebankingsystemer, systemer til betaling over Internettet mv. Også

forudbetalte betalingsmidler og elektroniske penge er omfattet. Forudbetalte

betalingsmidler som fx trafikkort, telefonkort og Danmønt er

allerede omfattet af den gældende betalingskortlov, og regeringen

finder ingen grund til at indsnævre den reviderede lovs

anvendelsesområde.

Lovforslaget indebærer en forenkling af den

eksisterende betalingskortlov.

I lovforslaget er der lagt vægt på, at der

sker en afvejning mellem den teknologiske udvikling, erhvervs- og

samfundsinteresser samt behovet for forbrugerbeskyttelse. Forslaget fokuserer

på de regler, som er vigtige for forbrugerne og for deres beskyttelse

ved brug af betalingsmidler. Samtidig imødekommer forslaget

virksomhederne på de områder, hvor hensynet til virksomhedens

produktudvikling og konkurrenceevne vejer tungest.

Lovforslaget indebærer,

at udstedere af betalingsmidler ikke længere

skal give forbrugeren en begrundelse for et afslag på en anmodning om

at få et betalingsmiddel,

at betalingsmodtagerne (forretningerne) ikke

længere er forpligtet til at tage imod kontant betaling inden for

normal forretningstid, og

at der ikke længere er noget forbud mod at

kombinere et betalingsmiddel med rabatordninger og andre funktioner eller

ydelser.

Virksomhedernes indbyrdes konkurrence om kunderne og

virksomhedernes ønske om tilfredse kunder betyder, at virksomhederne i

vidt omfang af egen drift vil imødekomme forbrugernes ønsker

på disse områder. Samtidig vil virksomhederne fortsat være

underkastet lovens generalklausul og markedsføringslovens krav om

overholdelse af god markedsføringsskik, hvorfor der fortsat vil

være mulighed for at gribe ind i tilfælde, hvor virksomhederne

handler utilbørligt.

Også lovforslagets anmeldelsesregler indbærer

en administrativ lettelse for virksomhederne. Der skal fortsat ske anmeldelse

af betalingssystemer til Forbrugerombudsmanden, men der skal ikke

længere laves en særlig beskrivelse af betalingssystemet.

Lovforslagets registerregler er mere præcise i deres

regulering end reglerne i betalingskortloven. Sådanne regler er

nødvendige for at sikre, at der ikke laves personprofiler af brugerne

på baggrund af registreringer om, hvor eller til hvad brugeren har

anvendt sit betalingsmiddel. Sådanne personprofiler vil kunne anvendes

til markedsføring eller videregives til andre erhvervsdrivende, og det

er ikke ønskeligt, at brugernes adfærd og præferencer kan

kortlægges af de erhvervsdrivende, når brugerne betaler med et

betalingsmiddel.

Som noget nyt indeholder lovforslaget en ret for brugeren

til at få refunderet en eventuel restværdi på et

forudbetalt betalingsmiddel, når betalingsmidlets gyldighedsperiode er

udløbet. Det forudsættes dog, at brugeren fremsætter sit

krav senest 1 år efter periodens udløb. Som kompensation for de

administrative byrder, som denne ret medfører for udstederen af

betalingsmidlet, giver lovforslaget mulighed for at opkræve et vist

gebyr for refusionen.

En sådan regel har vist sig nødvendig, da det

ikke har været muligt med markedsføringsloven og

betalingskortlovens generalklausul at sikre brugernes ret til refusion.

Lovforslaget beskytter ligesom den eksisterende

betalingskortlov foruden forbrugerne også i visse situationer de

betalingsmodtagere, som modtager betalinger med betalingsmidler omfattet af

forslaget. Forretningerne er således beskyttet mod urimelig

adfærd fra udsteders side, ligesom forretningerne som hovedregel er

sikret en mulighed for til enhver tid at kunne opsige en aftale med udsteder

om tilslutning til et betalingssystem. Ligeledes opretholdes de

gældende regler, som begrænser udstedernes mulighed for at

opkræve gebyrer af betalingsmodtagere, når en bruger anvender sit

betalingsmiddel hos betalingsmodtageren. Disse regler blev vedtaget af

Folketinget i april i år. Derimod er betalingsmodtagerne ikke

længere omfattet af lovens frivillighedsprincip, idet der ikke er behov

for at opretholde et generelt frivillighedsprincip mellem forskellige

erhvervsdrivende. De generelle regler, herunder aftaleloven og

konkurrenceloven, samt de nævnte særregler, som efter

lovforslaget stadig vil beskytte betalingsmodtagerne, skønnes

således at give betalingsmodtagerne den fornødne retsstilling

over for udstederne af betalingsmidlerne.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets

bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter