Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og ligningsloven (Frit valg af ledsager m.v.)

2004/1 BTL 113Betænkning over lovforslagFolketinget18. januar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 9. december 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social

service og ligningsloven

(Frit valg af ledsager m.v.)

[af

socialministeren (Eva Kjer Hansen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. november 2004 og var til 1.

behandling den 25. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og socialministeren sendte den 4. oktober 2004 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del − bilag 1. Den 17. november 2004 sendte

socialministeren

de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til socialministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Nogle af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå er

optrykt som bilag til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller

lovforslaget til

Læs alt

vedtagelse

uændret.

Socialdemokratiets

medlemmer af udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse, idet

Socialdemokratiet

dog beklager, at ministeren så bombastisk afviser at overveje en særstilling

for personer, der efter 67-års-alderen får så svære synshandicap, at deres

nedsatte mobilitetsevne øger risikoen for social isolation, med

henvisning

til,

at det vil danne ulighed mellem handicapgrupperne. En hjælpeforanstaltning er

netop til for at kompensere konkret for den forskel,

det enkelte handicap medfører for den enkelte.

Socialdemokratiet har noteret sig de andre muligheder, som ministeren

oplister i svaret på § 20-spørgsmål nr. S 531 af 6. december 2004, for

at søge om kompensation for tab af mobilitet også efter 67 års alderen.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at ledsageordningen er et godt

supplement til de øvrige serviceydelser, der eksisterer.

Den nuværende ordning, hvor ledsagelse alene ydes som en naturalieydelse fra

et ledsagekorps, som kommunen stiller til rådighed, viser dog, at der er en

manglende fleksibilitet. F.eks. ydes ledsagelse nogle steder kun på bestemte

tidspunkter, og ofte er der for mange forskellige personer til at yde

hjælpen.

Dansk Folkeparti vil gerne være med til at ændre på disse forhold, og derfor

støtter vi dette forslag, som giver borgerne større ansvar og frihed.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde

dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser

i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Else Winther Andersen (V)

Hans Andersen (V)

Flemming Oppfeldt (UFG)

Troels Lund Poulsen (V)

Pia Kristensen (DF)

Jette Jespersen (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

nfmd.

Helge Adam Møller (KF)

Tove Videbæk (KD)

fmd.

Jette Bergenholz Bautrup (S)

Grete Schødts (S)

Jørn Pedersen (S)

Sandy Brinck (S)

Lotte Bundsgaard (S)

Villy Søvndal (SF)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

54

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 113

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra socialministeren

2

Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af

lovforslaget

3

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 113

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvordan proceduren for opsamling af elementer

til evalueringen af ledsagerordningen vil blive, herunder om de årsrapporter,

som kommuner og embedslæger udarbejder, vil blive inddraget, til

socialministeren,

og ministerens svar herpå

2

Spm., om der på kort sigt kan skaffes økonomi til, at

alle handicappede over 67 år kan komme med ind under servicelovens

ledsagerordning,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvad en udvidelse af ordningen til at omfatte

senblinde og sensvagtseende vil koste, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

4

Spm. om de estimerede omkostningerne ved en ophævelse af

67-års-grænsen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og socialministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra S.

Spørgsmål 1

Ministeren bedes oplyse, hvordan proceduren for opsamling af

elementer til evalueringen af ledsagerordningen vil blive, herunder om de

årsrapporter, som kommuner og embedslæger udarbejder, vil blive inddraget, og

om brugerorganisationer og personaleorganisationer vil blive repræsenteret i

en

evt. evalueringsgruppe eller på anden måde involveret?

Svar

Jeg kan oplyse, at Socialministeriet har bedt Styrelsen for

Social Service om at varetage det administrative arbejde omkring evaluering

af

ledsageordningen, der vil foregå i 2005-06. Selve evalueringen vil snarest

blive sendt i udbud efter de gældende regler.

Ved evalueringen vil alle

interessenter, der har relevante erfaringer med ledsageordninger, blive

inddraget, herunder bl.a. brugerorganisationer, kommuner og amtskommuner og

personaleorganisationer. Desuden vil alle relevante rapporter og

praksisundersøgelse

m.v. blive inddraget.

Spørgsmål 2

Kan ministeren bekræfte, at selv om der ikke på kort sigt kan skaffes

økonomi til, at alle handicappede over 67 år kan komme med ind under

servicelovens ledsagerordning, så vil det være logisk, at senblinde eller

svagtseende

over 67 år bliver den målgruppe, hvor der først søges at skaffe midler til en

ledsagerordning?

Spørgsmålet skal ses i relation til det forhold, at handicapgrupper har

forskellige behov, hvilket også afspejler sig i de vilkår samfundet stiller

til

rådighed. Blinde og svagtseende har uanset alder et så anerkendt

ledsagerbehov,

at de kan medbringe en ledsager til fordelagtig billetpris ved brug af

offentlig transport. Det gælder også for personer, der først efter 67 år

bliver

blinde eller svagtseende.

Svar

Jeg har ikke aktuelt planer om at udvide aldersgrænsen for

ledsageordningen for bestemte grupper, fx synshandicappede. Det vil skabe en

uhensigtsmæssig ulighed blandt handicappede, hvis personer med en bestemt

lidelse på denne måde særligt bliver tilgodeset.

Jeg henviser i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål S 531 af 6.

november 2004, der vedlægges som bilag.

Spørgsmål S 531

Agter ministeren at udvide ledsageordningen for blinde og

svagsynede, således at den i fremtiden også vil tilbydes synshandicappede

over

67 år?

Svar

Jeg har ikke aktuelt planer om at udvide aldersgrænsen for

ledsageordningen for synshandicappede. Det vil skabe en uhensigtsmæssig

ulighed

blandt handicappede, hvis en særlig type af funktionsevnenedsættelse på denne

måde særligt vil blive tilgodeset.

Jeg har heller ikke planer om generelt at udvide aldersgrænsen

for ledsageordningen. Det skyldes, at ledsageordningen i sit udgangspunkt

ikke

har været tænkt som en generel foranstaltning for ældre. Ledsageordningen har

derimod været tænkt som en handicapkompenserende ordning for at give gruppen

af

handicappede under 67 år, der lever isoleret og ikke kan komme ud, mulighed

for

et mere aktivt liv.

En generel udvidelse af ledsageordningen vil medføre store

merudgifter for det offentlige. Der henvises herved til besvarelse af S 3518

fra den tidligere socialminister af 10. maj 2004, hvoraf det fremgår, at

udgiften ved dette skønnes at udgøre 650 mio. kr. Besvarelsen vedlægges som

bilag.

Desuden skal jeg henvise til, at der for de over 67-årige med

nedsat funktionsevne er andre muligheder for hjælp til at komme ud og deltage

i

aktiviteter uden for hjemmet.

Kommunen har efter servicelovens § 103 mulighed for at yde et

tilskud til individuel befordring til personer, der på grund af varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan benytte offentlige

transportmidler.

Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

tilrettelægger tilskudsordningen og træffer beslutning om, hvordan hjælpen

til

den enkelte skal gives, herunder om der skal træffes aftale med et

transportselskab eller lignende, eller om den pågældende selv skal kunne

vælge.

Tilskud til befordring efter servicelovens § 103 kan ydes efter

en konkret, individuel vurdering af behovet. Der er ikke i serviceloven

fastsat

nærmere regler for, hvorledes ordningen skal tilrettelægges. Der kan således

være forskel fra kommune til kommune på omfanget af den hjælp, der ydes den

enkelte. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter servicelovens § 103 kan ikke

indbringes

for anden administrativ myndighed.

Endvidere kan jeg oplyse, at der efter den sociale lovgivning

for folkepensionister kan ydes et personligt tillæg efter pensionslovens §

14,

stk. 1, hvis pensionistens økonomiske forhold er særlig vanskelige.

Kommunalbestyrelsen kan efter denne bestemmelse afhængig af de konkrete

forhold

yde tilskud til dækning af udgifter til kollektiv eller individuel

befordring.

Det er en betingelse, at befordringsudgiften er rimelig, og at pensionisten

ikke selv er i stand til at betale.

Endelig skal jeg gøre opmærksom på reglerne om fleksibel

hjemmehjælp. For personer, der modtager hjemmehjælp, er der således mulighed

for en gang i mellem at bytte sig til andre opgaver, end dem der er truffet

afgørelse om af kommunalbestyrelsen. Der er således mulighed for, at der

efter

aftale med hjemmehjælperen kan afses tid til at blive ledsaget på en tur uden

for

hjemmet.

Spørgsmål 3

Vil ministeren oplyse, hvad en udvidelse af ordningen til at

omfatte senblinde og sensvagtseende vil koste?

Svar

Der findes ikke nogle helt præcise tal for hvor mange blinde og

svagtseende, der er i Danmark.

Statens Øjenklinik skønner, at der er mellem 15.000 og 20.000

personer i alderen 67 år og opefter, der har syn under den sociale

blindegrænse. Heraf skønnes ca. ¼ at have behov for ledsagelse. Det svarer

til

ca. 4.500 personer.

I dag har personer, der er visiteret til ledsagelse, inden de

fylder 67 år mulighed for at få ledsageordningen forlænget, efter at de

fylder

67 år. Denne ordning er dog forholdsvis ny, og der er derfor ikke korrigeret

for dette.

Et forslag om, at den omtalte målgruppe af blinde og svagtseende

skal have mulighed for at modtage ledsageordningen, vil medføre en skønnet

merudgift

på ca. 77 mio. kr. i 2005.

Lignende dokumenter