Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og ligningsloven (Frit valg af ledsager m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Socialudvalget den 9. december 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om social
service og ligningsloven
(Frit valg af ledsager m.v.)
[af
socialministeren (Eva Kjer Hansen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. november 2004 og var til 1.
behandling den 25. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og socialministeren sendte den 4. oktober 2004 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del − bilag 1. Den 17. november 2004 sendte
socialministeren
de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til socialministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Nogle af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå er
optrykt som bilag til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller
lovforslaget til
Læs alt
vedtagelse
uændret.
Socialdemokratiets
medlemmer af udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse, idet
Socialdemokratiet
dog beklager, at ministeren så bombastisk afviser at overveje en særstilling
for personer, der efter 67-års-alderen får så svære synshandicap, at deres
nedsatte mobilitetsevne øger risikoen for social isolation, med
henvisning
til,
at det vil danne ulighed mellem handicapgrupperne. En hjælpeforanstaltning er
netop til for at kompensere konkret for den forskel,
det enkelte handicap medfører for den enkelte.
Socialdemokratiet har noteret sig de andre muligheder, som ministeren
oplister i svaret på § 20-spørgsmål nr. S 531 af 6. december 2004, for
at søge om kompensation for tab af mobilitet også efter 67 års alderen.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at ledsageordningen er et godt
supplement til de øvrige serviceydelser, der eksisterer.
Den nuværende ordning, hvor ledsagelse alene ydes som en naturalieydelse fra
et ledsagekorps, som kommunen stiller til rådighed, viser dog, at der er en
manglende fleksibilitet. F.eks. ydes ledsagelse nogle steder kun på bestemte
tidspunkter, og ofte er der for mange forskellige personer til at yde
hjælpen.
Dansk Folkeparti vil gerne være med til at ændre på disse forhold, og derfor
støtter vi dette forslag, som giver borgerne større ansvar og frihed.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Else Winther Andersen (V)
Hans Andersen (V)
Flemming Oppfeldt (UFG)
Troels Lund Poulsen (V)
Pia Kristensen (DF)
Jette Jespersen (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
nfmd.
Helge Adam Møller (KF)
Tove Videbæk (KD)
fmd.
Jette Bergenholz Bautrup (S)
Grete Schødts (S)
Jørn Pedersen (S)
Sandy Brinck (S)
Lotte Bundsgaard (S)
Villy Søvndal (SF)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
54
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 113
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra socialministeren
2
Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af
lovforslaget
3
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 113
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvordan proceduren for opsamling af elementer
til evalueringen af ledsagerordningen vil blive, herunder om de årsrapporter,
som kommuner og embedslæger udarbejder, vil blive inddraget, til
socialministeren,
og ministerens svar herpå
2
Spm., om der på kort sigt kan skaffes økonomi til, at
alle handicappede over 67 år kan komme med ind under servicelovens
ledsagerordning,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvad en udvidelse af ordningen til at omfatte
senblinde og sensvagtseende vil koste, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
4
Spm. om de estimerede omkostningerne ved en ophævelse af
67-års-grænsen, til socialministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
socialministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og socialministerens svar herpå er optrykt
efter ønske fra S.
Spørgsmål 1
Ministeren bedes oplyse, hvordan proceduren for opsamling af
elementer til evalueringen af ledsagerordningen vil blive, herunder om de
årsrapporter, som kommuner og embedslæger udarbejder, vil blive inddraget, og
om brugerorganisationer og personaleorganisationer vil blive repræsenteret i
en
evt. evalueringsgruppe eller på anden måde involveret?
Svar
Jeg kan oplyse, at Socialministeriet har bedt Styrelsen for
Social Service om at varetage det administrative arbejde omkring evaluering
af
ledsageordningen, der vil foregå i 2005-06. Selve evalueringen vil snarest
blive sendt i udbud efter de gældende regler.
Ved evalueringen vil alle
interessenter, der har relevante erfaringer med ledsageordninger, blive
inddraget, herunder bl.a. brugerorganisationer, kommuner og amtskommuner og
personaleorganisationer. Desuden vil alle relevante rapporter og
praksisundersøgelse
m.v. blive inddraget.
Spørgsmål 2
Kan ministeren bekræfte, at selv om der ikke på kort sigt kan skaffes
økonomi til, at alle handicappede over 67 år kan komme med ind under
servicelovens ledsagerordning, så vil det være logisk, at senblinde eller
svagtseende
over 67 år bliver den målgruppe, hvor der først søges at skaffe midler til en
ledsagerordning?
Spørgsmålet skal ses i relation til det forhold, at handicapgrupper har
forskellige behov, hvilket også afspejler sig i de vilkår samfundet stiller
til
rådighed. Blinde og svagtseende har uanset alder et så anerkendt
ledsagerbehov,
at de kan medbringe en ledsager til fordelagtig billetpris ved brug af
offentlig transport. Det gælder også for personer, der først efter 67 år
bliver
blinde eller svagtseende.
Svar
Jeg har ikke aktuelt planer om at udvide aldersgrænsen for
ledsageordningen for bestemte grupper, fx synshandicappede. Det vil skabe en
uhensigtsmæssig ulighed blandt handicappede, hvis personer med en bestemt
lidelse på denne måde særligt bliver tilgodeset.
Jeg henviser i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål S 531 af 6.
november 2004, der vedlægges som bilag.
Spørgsmål S 531
Agter ministeren at udvide ledsageordningen for blinde og
svagsynede, således at den i fremtiden også vil tilbydes synshandicappede
over
67 år?
Svar
Jeg har ikke aktuelt planer om at udvide aldersgrænsen for
ledsageordningen for synshandicappede. Det vil skabe en uhensigtsmæssig
ulighed
blandt handicappede, hvis en særlig type af funktionsevnenedsættelse på denne
måde særligt vil blive tilgodeset.
Jeg har heller ikke planer om generelt at udvide aldersgrænsen
for ledsageordningen. Det skyldes, at ledsageordningen i sit udgangspunkt
ikke
har været tænkt som en generel foranstaltning for ældre. Ledsageordningen har
derimod været tænkt som en handicapkompenserende ordning for at give gruppen
af
handicappede under 67 år, der lever isoleret og ikke kan komme ud, mulighed
for
et mere aktivt liv.
En generel udvidelse af ledsageordningen vil medføre store
merudgifter for det offentlige. Der henvises herved til besvarelse af S 3518
fra den tidligere socialminister af 10. maj 2004, hvoraf det fremgår, at
udgiften ved dette skønnes at udgøre 650 mio. kr. Besvarelsen vedlægges som
bilag.
Desuden skal jeg henvise til, at der for de over 67-årige med
nedsat funktionsevne er andre muligheder for hjælp til at komme ud og deltage
i
aktiviteter uden for hjemmet.
Kommunen har efter servicelovens § 103 mulighed for at yde et
tilskud til individuel befordring til personer, der på grund af varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan benytte offentlige
transportmidler.
Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der
tilrettelægger tilskudsordningen og træffer beslutning om, hvordan hjælpen
til
den enkelte skal gives, herunder om der skal træffes aftale med et
transportselskab eller lignende, eller om den pågældende selv skal kunne
vælge.
Tilskud til befordring efter servicelovens § 103 kan ydes efter
en konkret, individuel vurdering af behovet. Der er ikke i serviceloven
fastsat
nærmere regler for, hvorledes ordningen skal tilrettelægges. Der kan således
være forskel fra kommune til kommune på omfanget af den hjælp, der ydes den
enkelte. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter servicelovens § 103 kan ikke
indbringes
for anden administrativ myndighed.
Endvidere kan jeg oplyse, at der efter den sociale lovgivning
for folkepensionister kan ydes et personligt tillæg efter pensionslovens §
14,
stk. 1, hvis pensionistens økonomiske forhold er særlig vanskelige.
Kommunalbestyrelsen kan efter denne bestemmelse afhængig af de konkrete
forhold
yde tilskud til dækning af udgifter til kollektiv eller individuel
befordring.
Det er en betingelse, at befordringsudgiften er rimelig, og at pensionisten
ikke selv er i stand til at betale.
Endelig skal jeg gøre opmærksom på reglerne om fleksibel
hjemmehjælp. For personer, der modtager hjemmehjælp, er der således mulighed
for en gang i mellem at bytte sig til andre opgaver, end dem der er truffet
afgørelse om af kommunalbestyrelsen. Der er således mulighed for, at der
efter
aftale med hjemmehjælperen kan afses tid til at blive ledsaget på en tur uden
for
hjemmet.
Spørgsmål 3
Vil ministeren oplyse, hvad en udvidelse af ordningen til at
omfatte senblinde og sensvagtseende vil koste?
Svar
Der findes ikke nogle helt præcise tal for hvor mange blinde og
svagtseende, der er i Danmark.
Statens Øjenklinik skønner, at der er mellem 15.000 og 20.000
personer i alderen 67 år og opefter, der har syn under den sociale
blindegrænse. Heraf skønnes ca. ¼ at have behov for ledsagelse. Det svarer
til
ca. 4.500 personer.
I dag har personer, der er visiteret til ledsagelse, inden de
fylder 67 år mulighed for at få ledsageordningen forlænget, efter at de
fylder
67 år. Denne ordning er dog forholdsvis ny, og der er derfor ikke korrigeret
for dette.
Et forslag om, at den omtalte målgruppe af blinde og svagtseende
skal have mulighed for at modtage ledsageordningen, vil medføre en skønnet
merudgift
på ca. 77 mio. kr. i 2005.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og ligningsloven (Forbedringer af ledsageordningen, præcisering af kvindekrisecentrenes virksomhed, indførelse af hjemmel til at drive døgnhuse m.v.) Retsinformation · 18. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Ændring i reglerne om udbud og frit valg og revision af reglerne om klageråd) Retsinformation · 15. april 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Revision af støtte- og kontaktpersonordningen til personer med sindslidelser) Retsinformation · 12. januar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og andre love (Videreførelse af overvågningen på grundtakstområdet) Retsinformation · 8. december 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Respekt for vejledende tilkendegivelser for fremtiden - »plejetestamenter«) Retsinformation · 21. januar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Pligt til at udarbejde handleplaner for unge under 18 år med behandlingskrævende stofmisbrug) Retsinformation · 29. november 2004