Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre ret til ungdomsuddannelse i 3 år for udviklingshæmmede

2005/1 BSF 52Beslutningsforslag som fremsatFolketinget14. december 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 14. december 2005 af

Pernille Vigsø Bagge (SF),

Anne Baastrup (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

at indføre ret til ungdomsuddannelse i 3 år for udviklingshæmmede

Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at unge udviklingshæmmede

får ret til et tilbud om ungdomsuddannelse.

Bemærkninger til forslaget

Hvor andre unge har mulighed for at tage en ungdomsuddannelse

efter endt skolegang i folkeskolens 9. eller 10. klasse, er unge

udviklingshæmmede ikke sikret samme mulighed. Dette beslutningsforslag har

til

hensigt at indføre en sådan ret for at give unge udviklingshæmmede de samme

muligheder som andre unge.

Som udviklingshæmmet har man i dag ret til 10 års skolegang

efter folkeskolelovens § 20, stk. 2. Undervisningen kan f.eks. foregå via et

amtskommunalt tilbud. Dette tilbud kan være undervisning på en specialskole,

i

en centerklasserække eller som enkeltintegreret eller eventuelt en anden

løsning.

Hjemkommunen visiterer og betaler et vist beløb (507 kr. pr. dag i 2005), og

amtet supplerer med resten af finansieringen af det aktuelle tilbud.

Efter endt skolegang – 10 års undervisning – opstår problemet.

En del udviklingshæmmede er startet i 1. klasse som 6-årige. Det betyder, at

de

som 16-årige er ude af folkeskolens tilbud. En række amter, bl.a. Vejle Amt,

giver i disse tilfælde mulighed for en dispensation til et 11. skoleår, men

den

udviklingshæmmede unge er ikke sikret denne mulighed. Det afhænger af, om

Læs alt

hjemkommunen

vil betale for det pågældende skoleår. Der er elever, som i dag modtager et

såkaldt ungdomstilbud (udelukkende kommunalt finansieret) som forlængelse af

10-11 års skolegang på samme institution.

Først ved det fyldte 18. år, har unge ret til et

voksenundervisningstilbud, f.eks. på en voksenskole. I den mellemliggende

tid,

altså i 1-2 år, er det op til hjemkommunen at tilbyde undervisning. Den

udviklingshæmmede har ikke ret til et tilbud, og den eneste mulighed bliver

ofte, at den unge må gå hjemme og vente på at blive 18 år.

Mange udviklingshæmmede unge er via folkeskoletilbuddet kommet

godt i gang med en udvikling fra barn til voksen – en udvikling, der

gerne

skulle munde ud i et godt og meningsfuldt liv i egen bolig, i bofællesskab

eller på institution. Overgangen fra barn til voksen giver for

udviklingshæmmede

ofte større udfordringer end for normalt fungerende unge. Processen med at

frigøre sig fra forældrene er krævende. I den proces er det ikke

hensigtsmæssigt at skulle vente 1-2 år på et undervisningstilbud, der kan

være

med til at lette denne overgang.

Regeringen opfordres derfor til at fremsætte forslag om ret til

3 års ungdomsuddannelse for udviklingshæmmede. I forlængelse heraf bør de

undervisningstilbud, der i dag findes, videreudvikles til at udgøre en

egentlig

ungdomsuddannelse målrettet udviklingshæmmede.

I

forvejen har

mange kommuner tilbud til andre grupper af svage unge, som ofte har fået et

kommunalt

specialundervisningstilbud i henhold til folkeskolelovens § 20, stk. 1. De

bedst fungerende udviklingshæmmede vil kunne benytte disse tilbud, men en

stor

del af de udviklingshæmmede har brug for en anden type tilbud. Samtidig er

tilbuddene i kommunerne af meget skiftende kvalitet og kvantitet. Det er på

baggrund af disse forhold, Evalueringsinstituttet EVA i sin rapport om

voksenspecialundervisning

i Danmark har anbefalet at oprette og sikre en ungdomsuddannelse for unge

udviklingshæmmede – en anbefaling, som også SF ønsker ført ud i livet.

SF har

flere ideer til, hvordan forslaget kan finansieres. En af mulighederne vil

være, at man undlader endnu en gang at give skattelettelser til landmændene

ved

at sætte grundskyldpromillen ned fra 3 (som den var i 2004) til 1, hvilket

uden

at have noget fornuftigt formål koster 60 mio. kr. om året. Beløbet vil kunne

dække de 60 mio. kr. årligt, som SF ønsker afsat til formålet. Det vurderes,

at

60 mio. kr. årligt vil kunne sikre ungdomsuddannelse til omkring 800 unge.

Skriftlig

fremsættelse

Pernille Vigsø Bagge

(SF):

Som

ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at

indføre ret til ungdomsuddannelse i 3 år for udviklingshæmmede.

(Beslutningsforslag

nr. B 52).

Jeg

henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler

det

til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter