Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik (Omlægning af bonusordningen)

2005/1 BTL 32Betænkning over lovforslagFolketinget25. november 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 22. november

2005

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet

praktik

(Omlægning af bonusordningen)

[af

undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2005 og var til 1.

behandling den 11. oktober 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og undervisningsministeren sendte den 26. august 2005 dette udkast

til

udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 2. samling) alm. del – bilag 146.

Den 4.

oktober 2005 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et

notat herom til udvalget.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

Læs alt

vedtagelse

uændret.

Et

mindretal

i

udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens

medlemmer af udvalget udtaler, at det foreliggende lovforslag handler om at

tage millioner af kroner fra landets lærlinge.

Den oprindelige lov om bonusordningen var en lov, som vi

var med til at få gennemført. Formålet var at kompensere

erhvervsskoleeleverne

for en skatteomlægning i 2001.

Lovforslaget fjerner den løbende kompensation og fjerner dermed

mange millioner fra landets lærlinge og samler beløbet som en bonus ved

færdiggørelsen af uddannelsen.

For os er det vigtigt at sikre, at flere unge mennesker får

en uddannelse, og det gælder selvfølgelig også erhvervsskoleeleverne, men det

er ikke tanken om, at man kan hente 3.000 kr. om et par år, der får nogen til

at fuldføre en uddannelse.

Lovforslaget rammer for det første de elever, som falder fra, og

som bliver udsat for en reel nedskæring. For det andet vil de elever, som

gennemfører uddannelsen, opleve en forringelse i hverdagen. Lovforslaget er

et

nedskæringsforslag, som vi ikke kan støtte.

Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget

kan ud fra en samlet betragtning ikke støtte lovforslaget.

Det er isoleret set positivt, at der vil kunne gennemføres en markant

administrativ lettelse, men hvis man ser på ordningens indhold, bliver der

klare negative momenter.

Den nuværende ordning er

ikke tænkt uddannelsesmotiverende. Den er gennemført som en kompensation for

skattemæssige ændringer. Overvejelsen må derfor dels være, om vi ville have

støttet indholdet i en sådan ordning, dels om vi selv ville finansiere den.

Om

finansieringen kan siges, at ordningen finansieres af eleverne selv, samtidig

med at der sker en omfordeling på knap 12 mio. kr. fra elever, der afbryder

deres uddannelse, til statskassen. Det statslige provenu går ikke engang

tilbage

til uddannelserne som bidrag til stadig højere kvalitet. Den foreslåede

ordnings indhold kan beskrives som en yderst beskeden præmie for at

gennemføre

én type af uddannelser, mens andre – egu’en samt alle de gymnasiale

uddannelser

– udelades. Nyordningen ligner en tilfældig knopskydning, hvis

adfærdsmæssige

effekter man kan have sine tvivl om, og som kan rejse krav om lignende

ordninger på andre uddannelser.

Det Radikale Venstre

finder det vigtigt at fastholde, at det i sig selv er et gode at gøre sin

uddannelse

færdig. Det er der i sig selv mange fordele forbundet med: et faglært

arbejde,

adgang til videre uddannelse og papir på en formel kompetence.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Troels Christensen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Britta Schall Holberg (V)

Tina Nedergaard (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Karin Nødgaard (DF)

Søren Krarup (DF)

Carina Christensen (KF)

fmd.

Allan Niebuhr (KF)

Christine Antorini (S)

Kirsten Brosbøl (S)

Carsten Hansen (S)

Bjarne Laustsen (S)

Margrethe Vestager (RV)

nfmd.

Bente Dahl (RV)

Anne Baastrup (SF)

Majbrit Berlau (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 32

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

1. udkast til betænkning

Lignende dokumenter