Forslag til folketingsbeslutning om større patientsikkerhed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 22. november 2005 af
Lise von Seelen (S) og Lone Møller (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om
større patientsikkerhed
Folketinget pålægger regeringen
inden den 1. juni 2006 at tage de nødvendige initiativer
–
til oprettelse af et
statsligt råd for fremme af patientsikkerheden under betegnelsen »Rådet for
Større Patientsikkerhed«; rådet skal oprettes som en selvejende institution
underlagt kontrol af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og
–
til at udvide
Sundhedsstyrelsens indberetningssystem for utilsigtede hændelser i
sundhedssektoren
til også at omfatte patientindberetninger samt indberetninger fra hele
primær-
og plejesektoren, herunder de primære kommunale sundhedsopgaver inden for
hjemmepleje, plejehjem og genoptræningsområdet.
Bemærkninger til forslaget
Med forslaget ønsker Socialdemokratiet at sætte ekstra fokus på
patientsikkerheden i Danmark. Forslaget skal således ses som et forsøg på at
styrke og supplere det arbejde, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed
varetager. Dansk Selskab for Patientsikkerhed drives frem til december 2006
af
midler hovedsagelig bevilget af Amtsrådsforeningen og H:S i fællesskab.
Selskabets økonomiske fundament og dermed selskabets aktiviteter er således
grundet den nye regionale og kommunale struktur ikke fremtidssikret.
Forslaget
Læs alt
skal derfor ligeledes ses som et forsøg på i fremtiden at sikre det meget
vigtige arbejde for øget patientsikkerhed i Danmark.
Baggrund
Internationale undersøgelser har vist, at utilsigtede hændelser
under behandling i sundhedssektoren er hyppigt forekommende. En
pilotundersøgelse fra 2001 bekræfter, at det danske hospitalsvæsen ikke er
nogen undtagelse. Næsten hver tiende dansk patient får sin indlæggelse
forlænget, får men eller dør af fejl eller komplikationer, som ikke har med
den
tilgrundliggende sygdom at gøre, jf. »Utilsigtede hændelser på danske
sygehuse«,
DSI Institut for Sundhedsvæsen, 2001.
En utilsigtet hændelse er defineret som en skadevoldende
begivenhed, der er en følge af en undersøgelse, behandling, pleje eller
genoptræning,
og som ikke er en følge af patientens underliggende sygdom. De utilsigtede
hændelser dækker både kendte og ukendte komplikationer til behandling eller
pleje og egentlige fejl, jf. Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Den forlængede indlæggelsestid på grund af utilsigtede hændelser
er ca. 7 ekstra indlæggelsesdage. I 2005 foretog de danske sygehuse i alt ca.
1.050.000 udskrivninger. De ekstra indlæggelsesdage svarer således til ca.
735.000 sengedage om året. jf. »Utilsigtede hændelser på danske sygehuse«,
DSI
Institut for Sundhedsvæsen, 2001.
Ingen danske undersøgelser har været omfattende nok til at sige
noget om antallet af dødsfald på baggrund af utilsigtede hændelser, men fra
internationale undersøgelser kendes til dødsfald i op til 14 pct. af
tilfældene
af utilsigtede hændelser, jf. Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Til det samlede omfang af problemet med utilsigtede hændelser i
sygehussektoren skal lægges det antal utilsigtede hændelser, der forekommer i
primær- og plejesektoren. Antallet er ikke kendt, men omfanget af
patientklager
kan betragtes som en indikation af, at problemet også her har en vis vægt. I
2004 blev der antaget i alt 624 patientklager over speciallægepraktik,
almenpraktiserende læge og lægevagt, jf. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn,
Statistiske oplysninger 2004.
Utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet er et alvorligt problem
for patienterne, der risikerer alvorlige men, forlængelse af deres sygeforløb
og i værste fald dødsfald som følge af hændelserne. For de ansatte har de
utilsigtede hændelser store psykiske omkostninger. Omkring en tredjedel af
alle
læger og sygeplejersker overvejer af og til jobskifte af frygt for at blive
indblandet i utilsigtede hændelser – selv om skader på patienter
sjældent
skyldes en enkelt persons uansvarlighed.
Derfor er det værd at hæfte sig ved, at ca. 40 pct. af
hændelserne vurderes at kunne forebygges.
Indberetningssystemet for utilsigtede hændelser
I 2003 vedtog Folketinget lov om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet,
der stiller krav om sundhedspersoners centrale indberetning af utilsigtede
hændelser til Sundhedsstyrelsen. Formålet med indberetningerne er
videnopsamling med henblik på at forebygge utilsigtede hændelser.
Socialdemokratiet mener, at indberetningssystemet bør udvides,
således at også utilsigtede hændelser, der involverer patienter i primær- og
plejesektoren, indberettes til systemet. Formålet hermed er at skabe
datagrundlag for at udvikle metoder til at øge patientsikkerheden i såvel
sygehus-
som primær- og plejesektoren. Endvidere skal systemet udbygges til også at
omfatte patientindberetninger, idet erfaringer fra forsøg i H:S viser, at
patientindberetninger er med til kvalitativt at styrke datagrundlaget.
Rådet for Større Patientsikkerhed
Samtidig mener Socialdemokratiet, at indsatsen for bedre
patientsikkerhed i den danske sundhedssektor lider under mangelen på
selvstændig organisatorisk forankring og økonomiske ressourcer. Dansk Selskab
for Patientsikkerhed yder allerede i dag en stor indsats, men
Socialdemokratiet
finder, at opgaven med at forbedre patientsikkerheden i Danmark er så vigtig,
at staten bør påtage sig ansvaret. Dette skal ses i lyset af, at Dansk
Selskab
for Patientsikkerhed ikke har sikkerhed for fremtidige bevillinger.
Socialdemokratiet ønsker derfor, at der oprettes en selvejende
institution – Rådet for Større Pa-tientsikkerhed – der skal være
juridisk
forpligtet til at fremme og yde offentlig rådgivning om pa-tientsikkerheden i
hele sundheds- og plejesektoren. Rådet skal som udgangspunkt være statsligt
finansieret.
Rådets formål og opgaver
Rådet for Større Patientsikkerhed skal have til formål at fremme
patientsikkerhed ved at udbrede kendskab til og forståelse for arbejdet med
patientsikkerhed i hele sundheds- og plejesektoren. Rådet skal formidle
viden,
generere ny viden og rådgive om, hvordan patientsikkerheden kan øges i hele
sundheds- og plejesektoren. Rådet skal fremme videndeling og dialog om,
hvordan
sikkerheden kan blive bedre, og det skal udvikle og formidle metoder til
klinisk styring af risici for utilsigtede hændelser i hele sundheds- og
plejesektoren. Rådet skal oplyse borgerne om arbejdet med at fremme
patientsikkerheden i den danske sundheds- og plejesektor.
Rådets oplysnings- og forebyggelsesarbejde skal inddrage de
mange patient- og personaleindberetninger fra Sundhedsstyrelsen. Rådet bør
indgå i et tæt samarbejde med Dansk Selskab for Pa-tientsikkerhed for
herigennem at styrke indsatsen i hele sundheds- og plejesektoren.
Organisation
Rådet for Større Patientsikkerhed oprettes som en selvejende
institution undergivet kontrol af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Som medlem af rådet kan optages
1)
statslige og
kommunale myndigheder,
2)
landsdækkende
organisationer og
3)
enkeltpersoner,
som i deres virksomhed kan bidrage til at opfylde rådets formål,
eller som kan tilføre rådet en ønskelig sagkundskab. Rådets medlemmer må ikke
uden indenrigs- og sundhedsministerens forudgående godkendelse modtage
vederlag
for arbejde, der har forbindelse med rådets virksomhed.
Indenrigs- og sundhedsministeren udpeger efter indstilling fra
rådet en formand og en næstformand for en 3-årig periode.
Rådets bestyrelse nedsættes af indenrigs- og sundhedsministeren
efter indstilling fra Folketingets Sundhedsudvalg, Sundhedsstyrelsen og de
organisationer, der i dag deltager i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Hermed
sikres den kontinuitet, den faglige kompetence og det interessebårne
engagement,
som skal kendetegne rådets arbejde for at forbedre patientsikkerheden i den
danske sundheds- og plejesektor.
Deltagerne i Dansk Selskab for Patientsikkerhed er:
Amtsrådsforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Den Almindelige Danske
Lægeforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Apotekerforening, De Samvirkende
Invalideorganisationer, Foreningen af Yngre Læger,
Lægemiddelindustriforeningen,
Foreningen af Speciallæger, Forbrugerrådet, Kræftens Bekæmpelse,
Medicoindustrien, Institut for Sundhedsvæsen, Gigtforeningen, Forbundet af
Offentligt Ansatte, Den Almindelige Danske Jordemoderforening, Praktiserende
Lægers Organisation, H:S Hvidovre Hospital, Danske Bioanalytikere, Århus Amt,
Storstrøms Amt, Københavns Amt og Kommunernes Landsforening (KL).
Økonomi
Rådet for Større Patientsikkerhed oprettes med en bevilling på
10 mio. kr. det første år, som videreføres med 6 mio. kr. i de efterfølgende
år.
Skriftlig fremsættelse
Lise von Seelen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om større patientsikkerhed.
(Beslutningsforslag nr. B 39).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- 1987 BSF 114 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM TVÆRFAGLIGE PRIMÆRE SUNDHEDSCENTRE Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 BSF 27 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM TVÆRFAGLIGE PRIMÆRE SUNDHEDSCENTRE Retsinformation · 17. maj 1989
- Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for tilkøb af ydelser i den kommunale ældrepleje Retsinformation · 27. marts 2010
- Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren Retsinformation · 8. juni 2011
- Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 3. UDGAVE 2016 Retsinformation · 8. oktober 2016
- Forslag til Lov om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet Retsinformation · 4. juni 2003