Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om større patientsikkerhed

2005/1 BSF 39Beslutningsforslag som fremsatFolketinget22. november 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 22. november 2005 af

Lise von Seelen (S) og Lone Møller (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om

større patientsikkerhed

Folketinget pålægger regeringen

inden den 1. juni 2006 at tage de nødvendige initiativer

–

til oprettelse af et

statsligt råd for fremme af patientsikkerheden under betegnelsen »Rådet for

Større Patientsikkerhed«; rådet skal oprettes som en selvejende institution

underlagt kontrol af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og

–

til at udvide

Sundhedsstyrelsens indberetningssystem for utilsigtede hændelser i

sundhedssektoren

til også at omfatte patientindberetninger samt indberetninger fra hele

primær-

og plejesektoren, herunder de primære kommunale sundhedsopgaver inden for

hjemmepleje, plejehjem og genoptræningsområdet.

Bemærkninger til forslaget

Med forslaget ønsker Socialdemokratiet at sætte ekstra fokus på

patientsikkerheden i Danmark. Forslaget skal således ses som et forsøg på at

styrke og supplere det arbejde, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed

varetager. Dansk Selskab for Patientsikkerhed drives frem til december 2006

af

midler hovedsagelig bevilget af Amtsrådsforeningen og H:S i fællesskab.

Selskabets økonomiske fundament og dermed selskabets aktiviteter er således

grundet den nye regionale og kommunale struktur ikke fremtidssikret.

Forslaget

Læs alt

skal derfor ligeledes ses som et forsøg på i fremtiden at sikre det meget

vigtige arbejde for øget patientsikkerhed i Danmark.

Baggrund

Internationale undersøgelser har vist, at utilsigtede hændelser

under behandling i sundhedssektoren er hyppigt forekommende. En

pilotundersøgelse fra 2001 bekræfter, at det danske hospitalsvæsen ikke er

nogen undtagelse. Næsten hver tiende dansk patient får sin indlæggelse

forlænget, får men eller dør af fejl eller komplikationer, som ikke har med

den

tilgrundliggende sygdom at gøre, jf. »Utilsigtede hændelser på danske

sygehuse«,

DSI Institut for Sundhedsvæsen, 2001.

En utilsigtet hændelse er defineret som en skadevoldende

begivenhed, der er en følge af en undersøgelse, behandling, pleje eller

genoptræning,

og som ikke er en følge af patientens underliggende sygdom. De utilsigtede

hændelser dækker både kendte og ukendte komplikationer til behandling eller

pleje og egentlige fejl, jf. Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Den forlængede indlæggelsestid på grund af utilsigtede hændelser

er ca. 7 ekstra indlæggelsesdage. I 2005 foretog de danske sygehuse i alt ca.

1.050.000 udskrivninger. De ekstra indlæggelsesdage svarer således til ca.

735.000 sengedage om året. jf. »Utilsigtede hændelser på danske sygehuse«,

DSI

Institut for Sundhedsvæsen, 2001.

Ingen danske undersøgelser har været omfattende nok til at sige

noget om antallet af dødsfald på baggrund af utilsigtede hændelser, men fra

internationale undersøgelser kendes til dødsfald i op til 14 pct. af

tilfældene

af utilsigtede hændelser, jf. Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Til det samlede omfang af problemet med utilsigtede hændelser i

sygehussektoren skal lægges det antal utilsigtede hændelser, der forekommer i

primær- og plejesektoren. Antallet er ikke kendt, men omfanget af

patientklager

kan betragtes som en indikation af, at problemet også her har en vis vægt. I

2004 blev der antaget i alt 624 patientklager over speciallægepraktik,

almenpraktiserende læge og lægevagt, jf. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn,

Statistiske oplysninger 2004.

Utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet er et alvorligt problem

for patienterne, der risikerer alvorlige men, forlængelse af deres sygeforløb

og i værste fald dødsfald som følge af hændelserne. For de ansatte har de

utilsigtede hændelser store psykiske omkostninger. Omkring en tredjedel af

alle

læger og sygeplejersker overvejer af og til jobskifte af frygt for at blive

indblandet i utilsigtede hændelser – selv om skader på patienter

sjældent

skyldes en enkelt persons uansvarlighed.

Derfor er det værd at hæfte sig ved, at ca. 40 pct. af

hændelserne vurderes at kunne forebygges.

Indberetningssystemet for utilsigtede hændelser

I 2003 vedtog Folketinget lov om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet,

der stiller krav om sundhedspersoners centrale indberetning af utilsigtede

hændelser til Sundhedsstyrelsen. Formålet med indberetningerne er

videnopsamling med henblik på at forebygge utilsigtede hændelser.

Socialdemokratiet mener, at indberetningssystemet bør udvides,

således at også utilsigtede hændelser, der involverer patienter i primær- og

plejesektoren, indberettes til systemet. Formålet hermed er at skabe

datagrundlag for at udvikle metoder til at øge patientsikkerheden i såvel

sygehus-

som primær- og plejesektoren. Endvidere skal systemet udbygges til også at

omfatte patientindberetninger, idet erfaringer fra forsøg i H:S viser, at

patientindberetninger er med til kvalitativt at styrke datagrundlaget.

Rådet for Større Patientsikkerhed

Samtidig mener Socialdemokratiet, at indsatsen for bedre

patientsikkerhed i den danske sundhedssektor lider under mangelen på

selvstændig organisatorisk forankring og økonomiske ressourcer. Dansk Selskab

for Patientsikkerhed yder allerede i dag en stor indsats, men

Socialdemokratiet

finder, at opgaven med at forbedre patientsikkerheden i Danmark er så vigtig,

at staten bør påtage sig ansvaret. Dette skal ses i lyset af, at Dansk

Selskab

for Patientsikkerhed ikke har sikkerhed for fremtidige bevillinger.

Socialdemokratiet ønsker derfor, at der oprettes en selvejende

institution – Rådet for Større Pa-tientsikkerhed – der skal være

juridisk

forpligtet til at fremme og yde offentlig rådgivning om pa-tientsikkerheden i

hele sundheds- og plejesektoren. Rådet skal som udgangspunkt være statsligt

finansieret.

Rådets formål og opgaver

Rådet for Større Patientsikkerhed skal have til formål at fremme

patientsikkerhed ved at udbrede kendskab til og forståelse for arbejdet med

patientsikkerhed i hele sundheds- og plejesektoren. Rådet skal formidle

viden,

generere ny viden og rådgive om, hvordan patientsikkerheden kan øges i hele

sundheds- og plejesektoren. Rådet skal fremme videndeling og dialog om,

hvordan

sikkerheden kan blive bedre, og det skal udvikle og formidle metoder til

klinisk styring af risici for utilsigtede hændelser i hele sundheds- og

plejesektoren. Rådet skal oplyse borgerne om arbejdet med at fremme

patientsikkerheden i den danske sundheds- og plejesektor.

Rådets oplysnings- og forebyggelsesarbejde skal inddrage de

mange patient- og personaleindberetninger fra Sundhedsstyrelsen. Rådet bør

indgå i et tæt samarbejde med Dansk Selskab for Pa-tientsikkerhed for

herigennem at styrke indsatsen i hele sundheds- og plejesektoren.

Organisation

Rådet for Større Patientsikkerhed oprettes som en selvejende

institution undergivet kontrol af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Som medlem af rådet kan optages

1)

statslige og

kommunale myndigheder,

2)

landsdækkende

organisationer og

3)

enkeltpersoner,

som i deres virksomhed kan bidrage til at opfylde rådets formål,

eller som kan tilføre rådet en ønskelig sagkundskab. Rådets medlemmer må ikke

uden indenrigs- og sundhedsministerens forudgående godkendelse modtage

vederlag

for arbejde, der har forbindelse med rådets virksomhed.

Indenrigs- og sundhedsministeren udpeger efter indstilling fra

rådet en formand og en næstformand for en 3-årig periode.

Rådets bestyrelse nedsættes af indenrigs- og sundhedsministeren

efter indstilling fra Folketingets Sundhedsudvalg, Sundhedsstyrelsen og de

organisationer, der i dag deltager i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Hermed

sikres den kontinuitet, den faglige kompetence og det interessebårne

engagement,

som skal kendetegne rådets arbejde for at forbedre patientsikkerheden i den

danske sundheds- og plejesektor.

Deltagerne i Dansk Selskab for Patientsikkerhed er:

Amtsrådsforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Den Almindelige Danske

Lægeforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Apotekerforening, De Samvirkende

Invalideorganisationer, Foreningen af Yngre Læger,

Lægemiddelindustriforeningen,

Foreningen af Speciallæger, Forbrugerrådet, Kræftens Bekæmpelse,

Medicoindustrien, Institut for Sundhedsvæsen, Gigtforeningen, Forbundet af

Offentligt Ansatte, Den Almindelige Danske Jordemoderforening, Praktiserende

Lægers Organisation, H:S Hvidovre Hospital, Danske Bioanalytikere, Århus Amt,

Storstrøms Amt, Københavns Amt og Kommunernes Landsforening (KL).

Økonomi

Rådet for Større Patientsikkerhed oprettes med en bevilling på

10 mio. kr. det første år, som videreføres med 6 mio. kr. i de efterfølgende

år.

Skriftlig fremsættelse

Lise von Seelen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om større patientsikkerhed.

(Beslutningsforslag nr. B 39).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter