Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Hjemmel til tidsubegrænsede forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger)

2005/1 LSF 64Lovforslag som fremsatFolketinget10. november 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 10. november 2005

af Poul Henrik Hedeboe (SF),

Pernille Blach Hansen (S), Martin Lidegaard (RV)

og Per Clausen (EL)

Forslag

til

Lov

om ændring af færdselsloven

(Hjemmel til

tidsubegrænsede forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger)

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august

2001, som ændret senest ved lov nr. 557 af 24. juni 2005, foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 92 d, stk. 1, 1. pkt.,

udgår

»tidsmæssigt og«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Den tekniske baggrund for lovforslaget skal ses i det afslag,

Justitsministeriet den 13. maj 2005 gav Københavns Kommune på en ansøgning om

at indføre en miljøzone som et 3-årigt forsøg.

Afslaget blev givet med henvisning til, at et sådant

tidsbegrænset forsøg vurderedes at være af ekspropriativ karakter. I

ministeriets afgørelse fremføres det, at dette navnlig skulle ses i lyset af,

at hjemmelen i færdselsloven alene giver mulighed for indførelse af

tidsbegrænsede forsøg, og i den forbindelse vurderedes miljøzoneordningen at

Læs alt

pålægge en lang række indehavere af tunge køretøjer at skulle foretage

engangsinvesteringer, som ville række ud over forsøgsperioden. (Side 13 i

Justitsministeriets

afgørelse, der er omdelt i folketingsåret 2004-05, 2. samling, TRU alm. del

–

bilag 214).

For at imødegå denne hindring for, at der kan gives tilladelse

til en miljøzone, foreslår forslagsstillerne at lade kravet om tidsmæssigt

begrænsede forsøg udgå af færdselslovens hjemmel til at kunne tillade

færdselsregulerende foranstaltninger, således at der ikke kun kan gives

tilladelse til forsøg, der er tidsbegrænsede, men til geografisk afgrænsede

forsøg, uanset om de er tidsbegrænsede eller tidsubegrænsede.

Den miljø- og sundhedspolitiske baggrund for forslaget er de

alarmerende danske og udenlandske undersøgelser, der viser, at specielt

dieselpartikler i større byområder har en stor sundhedsskadelig effekt.

En undersøgelse lavet af

Danmarks Miljøundersøgelser og Københavns Universitet i samarbejde med en

række

andre danske og udenlandske institutioner se (

http://www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/transport/05080001.htm

)

konkluderer, at luftforureningen fra trafikken har målbare biologiske

effekter

for københavnerne. Der er f.eks. fundet en sammenhæng mellem udsættelsen for

trafikpartikler (fine/ultrafine) og tegn på skader på arvematerialet i de

hvide

blodlegemer. Selv om dette ikke i sig selv kan siges at være en egentlig

sundhedsskadelig effekt, er det et signal om, at selv kort tids udsættelse

for

ultrafine partikler kan medføre en målelig biologisk effekt. Blandt børn

under

18 måneder, som har en arveligt betinget risiko for astma, er der desuden

fundet en sammenhæng mellem forekomsten af hvæsende vejrtrækning og

udeluftens

koncentration af partikler og gasarter, der overvejende stammer fra

trafikken.

Effekterne er stærkere, jo tættere man kommer på Københavns centrum.

I denne opdaterede befolkningsundersøgelse er

partikelforureningens betydning for dødelighed og sygelighed i København

beregnet ud fra de målte partikel- og tjærestofniveauer i dette projekt og ud

fra dosis-respons-tal fra WHO. De viser, at partikelforureningen, målt som

PM2,5,

årligt medfører ca. 780 for tidlige dødsfald målt pr.1 million københavnere

og

860-2.260 ekstra hospitalsindlæggelser på grund af hjertekarsygdomme og

luftvejsproblemer.

Endvidere konkluderes det, at indførelse af miljøzoner betaler

sig.

De samfundsøkonomiske beregninger viser et velfærdsøkonomisk

overskud ved indførelse af en konkret miljøzone i København i

størrelsesordenen

76 mio. kr. om året. Tallet er baseret på, at omkostningen ved at gennemføre

miljøzonen vil være 84 mio. kr. årligt, og at den økonomiske gevinst ved en

forbedret sundhedstilstand er beregnet til 160 mio. kr. årligt.

Forslagsstillerne mener derfor, at det er meget vigtigt hurtigt

at få indført miljøzoner i bl.a. København, hvor der er et politisk flertal

bag

en sådan beslutning.

Skriftlig fremsættelse

Poul Henrik Hedeboe

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af færdselsloven. (Hjemmel til tidsubegrænsede forsøg med

færdselsregulerende

foranstaltninger).

(Lovforslag nr. L 64).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 92 d.

Trafikministeren kan, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt,

efter høring af politiet tillade kommunalbestyrelser i disses egenskab af

vejbestyrelse eller vejmyndighed at udføre tidsmæssigt og geografisk

begrænsede

forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, der ikke kan udføres i

medfør af færdselslovens bestemmelser, herunder forsøg, der alene er

begrundet i miljømæssige hensyn. Trafikministeren kan i forbindelse med

sådanne forsøg fravige bestemmelserne i § 2, nr. 2, 6, 8 og 11-13,

§ 5, stk. 2, §§ 6, 10, 11 og 13. Ministeren kan udstede

forskrifter i forbindelse med en konkret tilladelse.

Stk. 2.

Anmodning om tilladelse til forsøg

indsendes af kommunalbestyrelsen til Trafikministeriet ledsaget af en nærmere

beskrivelse af forsøget.

Stk. 3.

Kommuner kan opkræve betaling for

certifikater, parkeringstilladelser eller lignende, der udstedes i

forbindelse

med gennemførelse af forsøg som omhandlet i stk. 1.

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august

2001, som ændret senest ved lov nr. 557 af 24. juni 2005, foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 92 d, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »tidsmæssig

og«.

Lignende dokumenter