Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af initiativer, der kan sikre et tryggere natteliv

2006/1 BSF 112Beslutningsforslag som fremsatFolketinget13. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. marts 2007 af Peter Skaarup (DF), Kim Christiansen (DF),

Kristian Thulesen Dahl (DF),

Christian H. Hansen (DF), Pia Kjærsgaard (DF),

Morten Messerschmidt (DF) og Hans Kristian Skibby (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

gennemførelse af initiativer, der kan sikre et tryggere natteliv

Folketinget pålægger

regeringen inden den 1. januar 2008 at fremsætte forslag om gennemførelse af

et

eller flere af nedenstående initiativer, der kan sikre et tryggere natteliv

for

gæster, erhvervsdrivende og ansatte i nattelivet. Initiativerne består af

følgende:

1)

Udvidelse af

restaurationslovens bestemmelse om forbud mod ophold.

2)

Mulighed for at

registrere tilhold samt karantæne udstedt af virksomheden selv.

3)

Skærpede straffe for

overtrædelse af tilhold.

4)

Skærpede straffe ved

vold og trusler om vold m.v. mod dørmænd, næringsbrevsindehavere samt

bestyrere

i diskoteker, cafeer m.v.

5)

Forbud mod at bære

Læs alt

kniv i nattelivet.

6)

Skærpede straffe for

overtrædelse af forbud mod kniv.

Bemærkninger til forslaget

Det seneste års tid har der været en række voldelige episoder i

det danske natteliv. Skyderier, knivoverfald, slagsmål, vold og trusler om

vold

imod dørmænd m.v. forekommer beklageligvis oftere og oftere. Dansk Folkeparti

er af den overbevisning, at der er behov for en række initiativer, der kan

medvirke til at modvirke denne udvikling og sikre større tryghed i

nattelivet.

Formålet med gennemførelsen af de nye initiativer er at give

såvel myndighederne som de erhvervsdrivende flere og bedre redskaber til at

sikre såvel gæsternes som de erhvervsdrivendes sikkerhed og at håndtere de

stadig flere og større problemer i nattelivet.

Dansk Folkeparti lægger vægt på, at de berørte virksomheder,

som bl.a. har været i deputation i Retsudvalget, inddrages i det videre

arbejde

med at udforme initiativerne på en for gæsterne, de erhvervsdrivende og

myndighederne

hensigtsmæssig måde.

Initiativer, der

kan sikre et tryggere natteliv

Formålet med forslaget er at sikre et tryggere natteliv for

gæster, erhvervsdrivende og ansatte i nattelivet. Dette skal gøres ved at

give

såvel myndighederne som de erhvervsdrivende flere og bedre redskaber til at

sikre gæsternes, de erhvervsdrivendes og de ansattes sikkerhed og håndtere de

stadig flere og større problemer med vold, trusler, chikane og anden

kriminalitet, f.eks. salg af stoffer og opkrævning af beskyttelsespenge, i

nattelivet.

Problemerne i nattelivet er blevet stadig mere alvorlige gennem

de senere år, og der er derfor behov for, at udviklingen i de redskaber, med

hvilke man kan forsøge at løse problemerne, følger med tiden. Der bør være

konsekvens i forbindelse med uacceptabel adfærd i nattelivet, men for at

dette kan

blive muligt, må de rigtige redskaber være til stede. Dansk Folkeparti er af

den overbevisning, at gennemførelse af de i dette forslag nævnte initiativer

(se nedenfor) vil være et betydeligt fremskridt med hensyn til at

tilvejebringe

disse redskaber.

Dansk Folkeparti opfordrer regeringen til at gennemføre

følgende initiativer:

1)

Udvidelse af

restaurationslovens bestemmelse om forbud mod ophold, jf. restaurationslovens

§

31, stk. 2:

Der bør gives mulighed for at give et tilhold i samtlige

virksomheder i en kommune eller i zoner. I dag gælder et tilhold kun adgang

til

den enkelte virksomhed, hvorfra vedkommende er blevet bortvist. Bestemmelsen

bør udvides således, at det klart fremgår af loven eller bemærkningerne

hertil,

at bestemte virksomheder kan anses som virksomheder i større eller mindre

områder i byer, i hele byer, i landsdele el.lign.

2)

Mulighed for at registrere

et tilhold, jf. restaurationslovens § 31, stk. 2, samt karantæne udstedt af

virksomheden

selv:

I dag må virksomheden ikke registrere navn eller have billede af de

personer, der har et tilhold udstedt af politiet. Dette bør ændres således,

at

virksomheder kan tjekke, om de personer, der lukkes ind i virksomheden, har

et tilhold.

Kontrollen af gæster i en virksomhed kan foregå ved, at man på et

legitimationskort

(f.eks. sygesikringsbeviset) kan konstatere, om en person har et tilhold. For

at en person kan få lov til at komme ind i virksomheden, skal

legitimationskortet køres igennem en magnetlæser, der indikerer, om personen

har et tilhold. Man bør i denne sammenhæng overveje at oprette et centralt

register over tilhold, som virksomhederne har adgang til. Dette register og

de

relevante kontrolsystemer i virksomhederne skal være karakteriseret af en høj

grad af sikkerhed og behørig sikring imod misbrug. Man kan eventuelt skele

til

kasinobranchen, som har erfaring med kontrol af gæster. Ud over at have

adgang

til det centrale register bør virksomheden have mulighed for at registrere de

personer, som virksomheden selv har givet karantæne. Man kan endvidere

forestille sig et decentralt register, hvor personer kan registreres efter

lokale regler, der er godkendt af det lokale politi.

3)

S

kærpede straffe for

overtrædelse af tilhold:

I henhold til restaurationslovens § 31, stk. 2,

kan politiet give en person et tilhold, således at personen får forbud mod at

komme på en bestemt virksomhed. Straffen for overtrædelse af tilholdet bør

skærpes. Bødestraffen for overtrædelse af et tilhold bør udgøre et beløb af

tilstrækkelig størrelse til, at bødestørrelsen reelt virker præventivt,

ligesom

gentagne overtrædelser af tilholdet bør kunne medføre frihedsberøvelse.

4)

Skærpede straffe ved vold

og trusler om vold m.v. mod dørmænd, næringsbrevsindehavere samt bestyrere i

diskoteker, cafeer m.v.:

Af straffelovens § 247, stk. 2, fremgår det, at

såfremt en person, der ifølge karakteren af sit arbejde er særlig udsat for

vold, bliver udsat for legemsangreb, kan straffen forhøjes med indtil det

halve. I det omfang voldsudøveren er vidende om, at offeret er f.eks.

dørmand,

og at voldsudøvelsen finder sted i forbindelse med offerets virke som

dørmand,

bør straffen skærpes yderligere. Denne strafskærpelse bør også kunne gøres

gældende i forbindelse med voldelige overfald imod f.eks. en dørmand begået

uden for virksomheden og uden for arbejdstiden, hvis det voldelige overfald

er

en direkte følge af offerets erhverv. Som eksempel kan man forestille sig en

situation, hvor en dørmand efter en episode i nattelivet efterfølgende

udsættes

for en hævnaktion uden for arbejdspladsen.

5)

Forbud mod at bære kniv i

nattelivet:

Forbuddet mod at bære kniv omfatter i dag ikke foldeknive med

en klinge på højst

7 cm., der ikke kan fastlåses i udfoldet position. Der bør

indføres et totalt forbud mod knive i nattelivet. Den eneste undtagelse skal

være personer, der bærer kniv som led i ansættelsen på f.eks. en

restaurationsvirksomhed. Det er vanskeligt at forestille sig, at der

derudover

skulle være personer, der bærer kniv i nattelivet af legitime grunde

(eksempelvis

i erhvervsmæssigt øjemed eller i forbindelse med jagt, sport el.lign.), og

derfor vil et totalt knivforbud målrettet mod nattelivet ikke medføre

urimelige

gener for borgere, der har en legitim grund til at bære kniv. Formålet med et

sådant forbud sigter alene mod at sikre en »afvæbning« af gæster på

restaurationer, diskoteker m.v.

6)

Skærpede straffe for

overtrædelse af forbud mod kniv:

Overtrædelse af knivforbuddet, jf. våbenlovens

§ 4, stk. 1, bør straffes med bøde. Ifølge den gældende lovgivning kan

straffen

skærpes til fængsel i 2 år, når den pågældende tidligere er straffet for

overtrædelse af § 4, stk. 1. Denne straf bør skærpes.

Afsluttende

bemærkninger

De senere år er kravene til f.eks. dørmændene blevet øget ved,

at man skal gennemgå en uddannelse og opnå en egentlig autorisation for at

kunne fungere som dørmand. Dette er en glædelig udvikling, da der er behov

for

bedre uddannede dørmænd. Der er også kommet øgede krav om uddannelse og

registrering i næringsbasen til bestyrere og næringsbrevsindehavere. De øgede

krav til erhvervsdrivende og ansatte i nattelivet bør modsvares af nye

redskaber, hvor myndigheder og erhvervsdrivende i højere grad, end det er

tilfældet

i dag, har mulighed for at tage hånd om problemerne i nattelivet.

I dag er situationen den, at det i nattelivet er de få, der

ødelægger det for de mange. Det er de erhvervsdrivendes opfattelse, at

problemerne skyldes en lille gruppe mennesker, der driver organiseret

kriminalitet, og at situationen kan sammenlignes med de problemer, der var,

dengang rockerne styrede nattelivet.

Desværre er hovedparten af den hårde kerne, der er grund til

problemerne i nattelivet, af anden etnisk oprindelse end dansk, og dette kan

føre til problemer for ganske almindelige personer af anden etnisk oprindelse

end dansk, der uberettiget oplever at blive nægtet adgang til virksomheder i

nattelivet. Gennemføres de foreslåede initiativer, f.eks. at give

virksomhederne

lov til at have et tilholdsregister, vil såvel myndighederne som de

erhvervsdrivende få redskaber til at udelukke de få, der ødelægger det for de

mange, og risikoen for, at man uberettiget nægter personer adgang til

virksomheden, vil blive meget mindre.

Dansk Folkeparti er overbevist om, at gennemførelse af

ovennævnte initiativer vil bidrage mærkbart til at sikre et tryggere

natteliv.

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om gennemførelse af initiativer, der kan sikre et

tryggere

natteliv.

(Beslutningsforslag nr. B 112).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter