Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af initiativer, der kan sikre et tryggere natteliv
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. marts 2007 af Peter Skaarup (DF), Kim Christiansen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Christian H. Hansen (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
Morten Messerschmidt (DF) og Hans Kristian Skibby (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
gennemførelse af initiativer, der kan sikre et tryggere natteliv
Folketinget pålægger
regeringen inden den 1. januar 2008 at fremsætte forslag om gennemførelse af
et
eller flere af nedenstående initiativer, der kan sikre et tryggere natteliv
for
gæster, erhvervsdrivende og ansatte i nattelivet. Initiativerne består af
følgende:
1)
Udvidelse af
restaurationslovens bestemmelse om forbud mod ophold.
2)
Mulighed for at
registrere tilhold samt karantæne udstedt af virksomheden selv.
3)
Skærpede straffe for
overtrædelse af tilhold.
4)
Skærpede straffe ved
vold og trusler om vold m.v. mod dørmænd, næringsbrevsindehavere samt
bestyrere
i diskoteker, cafeer m.v.
5)
Forbud mod at bære
Læs alt
kniv i nattelivet.
6)
Skærpede straffe for
overtrædelse af forbud mod kniv.
Bemærkninger til forslaget
Det seneste års tid har der været en række voldelige episoder i
det danske natteliv. Skyderier, knivoverfald, slagsmål, vold og trusler om
vold
imod dørmænd m.v. forekommer beklageligvis oftere og oftere. Dansk Folkeparti
er af den overbevisning, at der er behov for en række initiativer, der kan
medvirke til at modvirke denne udvikling og sikre større tryghed i
nattelivet.
Formålet med gennemførelsen af de nye initiativer er at give
såvel myndighederne som de erhvervsdrivende flere og bedre redskaber til at
sikre såvel gæsternes som de erhvervsdrivendes sikkerhed og at håndtere de
stadig flere og større problemer i nattelivet.
Dansk Folkeparti lægger vægt på, at de berørte virksomheder,
som bl.a. har været i deputation i Retsudvalget, inddrages i det videre
arbejde
med at udforme initiativerne på en for gæsterne, de erhvervsdrivende og
myndighederne
hensigtsmæssig måde.
Initiativer, der
kan sikre et tryggere natteliv
Formålet med forslaget er at sikre et tryggere natteliv for
gæster, erhvervsdrivende og ansatte i nattelivet. Dette skal gøres ved at
give
såvel myndighederne som de erhvervsdrivende flere og bedre redskaber til at
sikre gæsternes, de erhvervsdrivendes og de ansattes sikkerhed og håndtere de
stadig flere og større problemer med vold, trusler, chikane og anden
kriminalitet, f.eks. salg af stoffer og opkrævning af beskyttelsespenge, i
nattelivet.
Problemerne i nattelivet er blevet stadig mere alvorlige gennem
de senere år, og der er derfor behov for, at udviklingen i de redskaber, med
hvilke man kan forsøge at løse problemerne, følger med tiden. Der bør være
konsekvens i forbindelse med uacceptabel adfærd i nattelivet, men for at
dette kan
blive muligt, må de rigtige redskaber være til stede. Dansk Folkeparti er af
den overbevisning, at gennemførelse af de i dette forslag nævnte initiativer
(se nedenfor) vil være et betydeligt fremskridt med hensyn til at
tilvejebringe
disse redskaber.
Dansk Folkeparti opfordrer regeringen til at gennemføre
følgende initiativer:
1)
Udvidelse af
restaurationslovens bestemmelse om forbud mod ophold, jf. restaurationslovens
§
31, stk. 2:
Der bør gives mulighed for at give et tilhold i samtlige
virksomheder i en kommune eller i zoner. I dag gælder et tilhold kun adgang
til
den enkelte virksomhed, hvorfra vedkommende er blevet bortvist. Bestemmelsen
bør udvides således, at det klart fremgår af loven eller bemærkningerne
hertil,
at bestemte virksomheder kan anses som virksomheder i større eller mindre
områder i byer, i hele byer, i landsdele el.lign.
2)
Mulighed for at registrere
et tilhold, jf. restaurationslovens § 31, stk. 2, samt karantæne udstedt af
virksomheden
selv:
I dag må virksomheden ikke registrere navn eller have billede af de
personer, der har et tilhold udstedt af politiet. Dette bør ændres således,
at
virksomheder kan tjekke, om de personer, der lukkes ind i virksomheden, har
et tilhold.
Kontrollen af gæster i en virksomhed kan foregå ved, at man på et
legitimationskort
(f.eks. sygesikringsbeviset) kan konstatere, om en person har et tilhold. For
at en person kan få lov til at komme ind i virksomheden, skal
legitimationskortet køres igennem en magnetlæser, der indikerer, om personen
har et tilhold. Man bør i denne sammenhæng overveje at oprette et centralt
register over tilhold, som virksomhederne har adgang til. Dette register og
de
relevante kontrolsystemer i virksomhederne skal være karakteriseret af en høj
grad af sikkerhed og behørig sikring imod misbrug. Man kan eventuelt skele
til
kasinobranchen, som har erfaring med kontrol af gæster. Ud over at have
adgang
til det centrale register bør virksomheden have mulighed for at registrere de
personer, som virksomheden selv har givet karantæne. Man kan endvidere
forestille sig et decentralt register, hvor personer kan registreres efter
lokale regler, der er godkendt af det lokale politi.
3)
S
kærpede straffe for
overtrædelse af tilhold:
I henhold til restaurationslovens § 31, stk. 2,
kan politiet give en person et tilhold, således at personen får forbud mod at
komme på en bestemt virksomhed. Straffen for overtrædelse af tilholdet bør
skærpes. Bødestraffen for overtrædelse af et tilhold bør udgøre et beløb af
tilstrækkelig størrelse til, at bødestørrelsen reelt virker præventivt,
ligesom
gentagne overtrædelser af tilholdet bør kunne medføre frihedsberøvelse.
4)
Skærpede straffe ved vold
og trusler om vold m.v. mod dørmænd, næringsbrevsindehavere samt bestyrere i
diskoteker, cafeer m.v.:
Af straffelovens § 247, stk. 2, fremgår det, at
såfremt en person, der ifølge karakteren af sit arbejde er særlig udsat for
vold, bliver udsat for legemsangreb, kan straffen forhøjes med indtil det
halve. I det omfang voldsudøveren er vidende om, at offeret er f.eks.
dørmand,
og at voldsudøvelsen finder sted i forbindelse med offerets virke som
dørmand,
bør straffen skærpes yderligere. Denne strafskærpelse bør også kunne gøres
gældende i forbindelse med voldelige overfald imod f.eks. en dørmand begået
uden for virksomheden og uden for arbejdstiden, hvis det voldelige overfald
er
en direkte følge af offerets erhverv. Som eksempel kan man forestille sig en
situation, hvor en dørmand efter en episode i nattelivet efterfølgende
udsættes
for en hævnaktion uden for arbejdspladsen.
5)
Forbud mod at bære kniv i
nattelivet:
Forbuddet mod at bære kniv omfatter i dag ikke foldeknive med
en klinge på højst
7 cm., der ikke kan fastlåses i udfoldet position. Der bør
indføres et totalt forbud mod knive i nattelivet. Den eneste undtagelse skal
være personer, der bærer kniv som led i ansættelsen på f.eks. en
restaurationsvirksomhed. Det er vanskeligt at forestille sig, at der
derudover
skulle være personer, der bærer kniv i nattelivet af legitime grunde
(eksempelvis
i erhvervsmæssigt øjemed eller i forbindelse med jagt, sport el.lign.), og
derfor vil et totalt knivforbud målrettet mod nattelivet ikke medføre
urimelige
gener for borgere, der har en legitim grund til at bære kniv. Formålet med et
sådant forbud sigter alene mod at sikre en »afvæbning« af gæster på
restaurationer, diskoteker m.v.
6)
Skærpede straffe for
overtrædelse af forbud mod kniv:
Overtrædelse af knivforbuddet, jf. våbenlovens
§ 4, stk. 1, bør straffes med bøde. Ifølge den gældende lovgivning kan
straffen
skærpes til fængsel i 2 år, når den pågældende tidligere er straffet for
overtrædelse af § 4, stk. 1. Denne straf bør skærpes.
Afsluttende
bemærkninger
De senere år er kravene til f.eks. dørmændene blevet øget ved,
at man skal gennemgå en uddannelse og opnå en egentlig autorisation for at
kunne fungere som dørmand. Dette er en glædelig udvikling, da der er behov
for
bedre uddannede dørmænd. Der er også kommet øgede krav om uddannelse og
registrering i næringsbasen til bestyrere og næringsbrevsindehavere. De øgede
krav til erhvervsdrivende og ansatte i nattelivet bør modsvares af nye
redskaber, hvor myndigheder og erhvervsdrivende i højere grad, end det er
tilfældet
i dag, har mulighed for at tage hånd om problemerne i nattelivet.
I dag er situationen den, at det i nattelivet er de få, der
ødelægger det for de mange. Det er de erhvervsdrivendes opfattelse, at
problemerne skyldes en lille gruppe mennesker, der driver organiseret
kriminalitet, og at situationen kan sammenlignes med de problemer, der var,
dengang rockerne styrede nattelivet.
Desværre er hovedparten af den hårde kerne, der er grund til
problemerne i nattelivet, af anden etnisk oprindelse end dansk, og dette kan
føre til problemer for ganske almindelige personer af anden etnisk oprindelse
end dansk, der uberettiget oplever at blive nægtet adgang til virksomheder i
nattelivet. Gennemføres de foreslåede initiativer, f.eks. at give
virksomhederne
lov til at have et tilholdsregister, vil såvel myndighederne som de
erhvervsdrivende få redskaber til at udelukke de få, der ødelægger det for de
mange, og risikoen for, at man uberettiget nægter personer adgang til
virksomheden, vil blive meget mindre.
Dansk Folkeparti er overbevist om, at gennemførelse af
ovennævnte initiativer vil bidrage mærkbart til at sikre et tryggere
natteliv.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om gennemførelse af initiativer, der kan sikre et
tryggere
natteliv.
(Beslutningsforslag nr. B 112).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af initiativer, der kan sikre et tryggere natteliv Retsinformation · 4. oktober 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om frakendelse af statsborgerskab ved personfarlig kriminalitet Retsinformation · 4. marts 2021
- Forslag til folketingsbeslutning om fuld dansk selvbestemmelse over grænsekontrollen Retsinformation · 4. marts 2021
- Forslag til folketingsbeslutning om et loft over andelen af udlændinge på danske gymnasier Retsinformation · 4. marts 2021
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om at afvise planerne om et EU-agentur for grundlæggende rettigheder Retsinformation · 9. november 2006