Betænkning over Forslag til lov om social service
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af
Socialudvalget den 2. juni 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om social service
[af
socialministeren (Eva Kjer Hansen)]
1. Ændringsforslag
Der er af socialministeren stillet 21 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.
behandling den 18. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.
Teknisk gennemgang
Den 3. marts 2005 afholdt Socialministeriet teknisk
gennemgang af lovforslagene vedrørende kommunalreformen i Socialudvalget,
herunder dette lovforslag.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring. Den 25. februar 2005 sendte socialministeren de indkomne høringssvar
samt et notat herom til udvalget.
Politisk aftale
Lovforslaget er en del af
den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen.
Lovforslaget
er en udmøntning af aftalen fra juni 2004 mellem regeringen og Dansk
Folkeparti
Læs alt
om en strukturreform og aftalen fra september 2004 mellem regeringen og Dansk
Folkeparti om en udmøntningsplan.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Amtsrådsforeningen,
Blå Kors,
Center for Autisme,
Nordjyllands Amt,
Dansk Blindesamfund,
Dansk Epilepsiforening,
Dansk Parkinsonforening,
Dansk Psykolog Forening,
Dansk Pædiatrisk Selskab,
Danske Fysioterapeuter,
Det Kommunale Kartel,
DSI – De Samvirkende
Invalideorganisationer,
FADD – Foreningen af Danske Døgninstitutioner
for Børn og Unge,
Fagligt Netværk
Socialpsykiatri,
Fonden Mariahjemmene,
Forstandersamrådet,
Fyns Amt,
Himmelbjerggården,
HjerneSagen,
Hjerneskadeforeningen,
Landsforeningen LEV, Københavns
Amtskreds,
Landsforeningen SIND,
Lederkollegiet ved Danmarks
Forsorgshjem,
LO Faglige Seniorer
Mikkelsen, Kai og Susanne,
Hjørring,
Nordjyllands Amt,
Overmarksgården, Det Sociale
Døgncenter i Vejle Amt,
Psykiatri- og Handicapudvalget,
Århus Amt,
Rådet for Socialt Udsatte,
SAND – Sammenslutningen af
Nærudvalg i Danmark,
Scleroseforeningen,
Socialpolitikgruppen i Vejle
Amt,
Socialpædagogernes
Landsforbund,
Steffen Røhl,
Sønderjyllands Amt,
Udvalget for Børn, Kultur og
Uddannelse, Århus Amt,
Ungdomshjemmet Holmstrupgård,
Vejle Amt,
Videnscenter for døvblevne,
døve og hørehæmmede og
Videnscenter om Epilepsi.
To af henvendelserne er optrykt
som bilag 2 til betænkningen.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
Barnets Hus,
Dansk Blindesamfund,
Dansk Parkinsonforening,
Døgninstitutionen for Børn og
Unge,
Fagligt Netværk
Socialpsykiatri,
Himmelbjerggården,
Hjerneskadeforeningen,
Hjernesagen,
Københavns Amt,
Landsforeningen SIND
Landsforeningen LEV, Københavns
Amtskreds,
Lederkollegiet ved Danmarks
Forsorgshjem,
Scleroseforeningen og
Socialpolitikgruppen i Vejle
Amt.
Samråd
Kommunaludvalget har stillet 1 spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren, socialministeren og undervisningsministeren på L 71 (lov
om
regionernes finansiering), som behandles i Kommunaludvalget, til mundtlig
besvarelse. Ministrene har besvaret spørgsmålet i et samråd i
Kommunaludvalget
den 12. maj 2005. Socialudvalget deltog i samrådet.
Andre møder
Den 6. april 2005 deltog udvalget i Det Politisk-Økonomiske
Udvalgs høring om kommunalreformens økonomiske konsekvenser.
Den 3. maj 2005 deltog udvalget i Retsudvalgets høring om de
retssikkerhedsmæssige konsekvenser af kommunalreformen.
Den 24. maj 2005 deltog udvalget i Retsudvalgets ekspertmøde om
eventuelle grundlovsproblemer i forbindelse med kommunalreformen.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 348 spørgsmål til socialministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og
socialministerens svar herpå er optrykt som bilag 3 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget finder, at reformen på det sociale område er en klar
forbedring i forhold til i dag.
Reformen
vil sikre en entydig
ansvarsplacering, et samlet overblik og perspektiv på den enkeltes eller en
families situation og muligheder og rådighed over en værktøjskasse med en
større vifte af indsatsmuligheder. Det vil i langt højere grad end i dag føre
til bærende helhedsløsninger for den enkelte og familien.
Den årlige rammeaftale
mellem kommuner og regioner bliver et helt centralt værktøj på det sociale
område og grundlaget for et struktureret samarbejde mellem kommuner og
regioner.
Rammeaftalen vil være en klar forbedring i forhold til det nuværende system:
Kommunerne skal i
rammeaftalen redegøre for deres behov og for, hvordan de vil løse
opgaverne
herunder deres forventede brug af regionale tilbud.
De indgåede rammeaftaler sikrer – i modsætning til i dag – at
der er de tilbud, kommunerne har brug for. Det skaber tryghed og synlighed
for
borgerne.
Rammeaftalerne sikrer, at der sker en fortsat udvikling af de
sociale tilbud, ligesom rammeaftalerne fastlægger håndteringen af tomme
pladser
og akutte behov og sikrer beredskab til løsning af ventelisteproblemer.
Dialogen mellem kommuner og regioner og hele processen omkring
rammeaftalen
sikrer en høj grad af
åbenhed og gennemsigtighed omkring, hvordan kommunerne tilrettelægger deres
indsats, idet det
synliggøres for borgerne og f.eks. handicapråd, hvad
der sker.
Borgernes retssikkerhed vil blive styrket ved, at udredningen sikres
i det primære led, nemlig hos den kommunale myndighed. Partierne støtter
derfor, at socialministeren i den kommende folketingssamling (2005-06)
fremsætter et forslag til ændring af lov om social service, der skal styrke
borgerens retssikkerhed. Borgeren skal i sin afgørelse, baseret på
udredningen,
have en begrundelse for
formålet med
og indholdet i indsatsen i det dag- eller døgntilbud, der skal yde denne
service.
Partierne finder, at forslaget er en klar forbedring af
borgerens klageadgang til det sociale nævn i de tilfælde, hvor kommunen
træffer
afgørelse om en konkret indsats, som ikke afhjælper borgerens behov, herunder
placerer borgeren i et socialt tilbud, der ikke er godt nok i forhold til den
indsats, der skal ydes i henhold til afgørelsen.
Tilbudsportalen med en landsdækkende oversigt over kommunale,
private og regionale tilbud på det sociale område bliver et afgørende redskab
både for den kommunale myndighed, der skal finde det rette tilbud til
borgeren,
og for borgeren, idet portalen skaber synlighed og gennemskuelighed for
borgeren.
V, DF og KF støtter socialministerens ændringsforslag, hvorefter
det bliver en betingelse for, at den kommunale myndighed må anvende et tilbud
til sine borgere, at tilbuddet er registreret i Tilbudsportalen. Partierne
støtter tillige, at der vil blive etableret et særligt tilsyn, der skal
foretage stikprøvekontrol med rigtigheden af de data, som er registreret i
Tilbudsportalen.
Kommunerne vil blive sikret tilstrækkelig finansiering til at
løse deres opgaver, så de ikke kommer under et usagligt pres, når de skal
træffe afgørelser om dyre enkeltsager.
Partierne har noteret sig, at regeringen har igangsat et arbejde
i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg om vurdering af den
kommunale økonomi efter kommunalreformen, som vil danne grundlag for det
forslag til udligningsreform, som regeringen herefter vil fremsætte. Der skal
her tages hensyn til de nye opgaver, som kommunerne overtager fra amterne,
herunder det sociale område.
Først når tilskuds- og udligningssystemet er på plads i løbet af
efteråret, er det muligt at foretage den endelige fastlæggelse af
refusionsordningen.
Efter partiernes opfattelse har kommunerne stor rutine i at
drive institutioner på en både fagligt og økonomisk forsvarlig måde, ligesom
de
har stor erfaring i at samarbejde på tværs. Partierne er sikre på, at
kommunerne kan og vil sikre forsyningen til andre kommuner med de tilbud til
børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer, som de overtager fra
amtskommunerne. Kommunerne overtager de amtskommunale/regionale tilbud med de
rettigheder og pligter, der er knyttet til tilbuddene, herunder med det
personale og de beboere, der er i tilbuddene, også fra andre kommuner.
Kommunerne
vil tillige have en gensidig interesse i at sikre disse tilbud.
Den glidende decentralisering til kommunerne vil fortsætte, idet
kommunerne har mulighed for at overtage regionale tilbud. Ved at sikre
økonomisk neutralitet i forbindelse med kommuners overtagelse af regionale
tilbud opnås, at overtagelsen sker på et socialfagligt grundlag.
V, DF og KF finder det vigtigt at følge området tæt ved at gøre
udsatte børn til et særligt tema for de kommende udviklingsråd.
Den vidensbaserede
indsats styrkes med VISO. Med VISO får vi for første gang en landsdækkende
oversigt over den samlede specialviden på det sociale område. Dermed sikrer
vi,
at den bedste ekspertise kommer de mest komplekse behov til gode, uanset hvor
i
landet behovet eller ekspertisen befinder sig. VISO vil med sin
specialrådgivning og udredning være ensbetydende med en klar forbedring af
indsatsen på landsplan i de mest komplicerede enkeltsager. Samtidig betyder
VISO, at staten påtager sig et medansvar for, at vidensudviklingen på det
sociale område får et markant løft, ligesom staten fremover sikrer
metodeudvikling
inden for nye behandlingsformer.
Et
mindretal
i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af
udvalgets principielle holdning til strukturreformen er beskrevet i
betænkningen over L 65 om regioner og nedlæggelse af amtskommunerne,
Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvortil der
henvises.
Socialministerens forslag til lov om social service angår de mennesker
i vores samfund, der har allermest behov for et stærkt samfund. Det er f.eks.
handicappede børn og voksne, psykisk syge, børn, der har oplevet omsorgsvigt,
hjemløse og misbrugere. Derfor er der brug for særlig omhu og
eftertænksomhed,
når man vil lave lovgivningen på dette område grundlæggende om. Det er
imidlertid
hverken omhu eller eftertænksomhed, der kendetegner dette lovforslag –
desværre.
Dele af forslaget er præget af tilfældigheder og manglende viden om behov og
udfordringer på det specialiserede sociale område.
Allerede ved forhandlingerne med regeringen i foråret 2004 udtalte
mindretallet kritik af og bekymring over den totale kommunalisering af
socialområdet, som regeringen lagde op til. Vores frygt var og er, at de
sociale tilbud afspecialiseres, dels udtrykt i en kommunalisering uden
faglig vurdering om bæredygtighed, dels som konsekvens af
en ugennemskuelig finansieringsreform på det sociale område – en
bekymring,
som er blevet understreget ved henvendelser fra forældre til handicappede
børn,
børn og unge-institutioner, faglige miljøer og organisationer på
handicapområdet
undervejs i udvalgsbehandlingen
Under den første forhandlingsrunde opnåede mindretallet,
at nuværende amtslige institutioner på voksenområdet som udgangspunkt starter
i
regionalt regi med henblik på glidende decentralisering, hvilket til
dels
imødegik denne bekymring, men der var stadig et stort udestående
omkring,
hvilke præmisser decentraliseringen skulle foregå på, ligesom hele børn og
unge-området
helt uforståeligt blev opdelt efter helt nye og ukendte kategoriseringer og
ikke med en specialiseringsgrad som på voksenområdet.
I den anden forhandlingsrunde, i foråret 2005, valgte
mindretallet at indgå aktivt i forhandlingerne for at forbedre regeringens
oplæg. På baggrund af dette blev der fra mindretallet afsendt følgende brev
til
Socialministeren:
»København den 12. maj 2005
Socialminister
Eva Kjer Hansen
Kære socialminister,
Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre har ved flere møder
hos dig samt telefonisk redegjort for vores synspunkter om den fremtidige
opgaveløsning
på socialområdet.
Som bekendt har Indenrigs- og Sundhedsministeren bedt os om
skriftligt at fremsende vores ønsker på dette område.
Overordnet mener vi, at de tilbud, der gives til handicappede og
mennesker med indlærings- eller adfærdsvanskeligheder, skal være af høj
kvalitet, tæt på, og vi skal undgå ventetider. Udviklingen mod mere nærhed og
kvalitet i de sociale tilbud og retssikkerhed for de svagest stillede borgere
skal fortsættes. Det ser vi positivt på. Men vi finder ikke, at der er taget
tilstrækkelige hensyn til kvaliteten, udviklingen af og økonomien i sociale
tilbud og vidtgående specialundervisning i struktur- og opgavereformen,
heller
ikke for så vidt angår sikkerheden for, at der udbydes og udvikles
tilstrækkelige
tilbud. Med oprettelse af den nationale videns- og
specialrådgivningsinstitution (VISO) må den enkelte borger også sikres en
kvalificeret udredning af deres behov og det konkrete sociale tilbud, der
stilles i udsigt. Alle borgere med behov bør kunne henvende sig direkte til
VISO med henblik på rådgivning og vurdering af deres sag.
Vi har stillet en lang række spørgsmål i forbindelse med
behandlingen af lovforslagene i Folketinget. Ministerens besvarelse af disse
spørgsmål kan – naturligt nok - medføre forslag til ændringer i de
foreliggende
lovforslag.
Vi ser frem til at modtage dine ændringsforslag, som du
gennemgik på mødet den 3. maj, så vi kan give en mere konkret tilbagemelding
på
dem.
Med dette udgangspunkt ønsker vi fortsat drøftelse af bl.a. nedenstående
emner.
L 38:
1. Faglighed og kvalitet:
Vi ønsker en klargøring af om specialiseringsgraden i sig selv sætter
grænser for, hvad der kan decentraliseres, f.eks. dag- og døgntilbud til
personer med svær autisme eller DAMP, samt svært sindslidende med
udadreagerende adfærd.
2. Kvalitet før mursten:
Institutionernes
hjemsted skal forhandles på plads i forbindelse med rammeaftalen. Her kan
kommunen selvfølgelig fremsætte sine ønsker – men intet er vedtaget, før
rammeaftalen er færdigforhandlet. En undtagelse kunne være en institution,
der
kun har kommunens borgere. Rammeaftalen – også den første – skal
være detaljeret
mht. udvikling af institutionerne (den skal have udviklingsplaner for alle
institutioner, ikke kun dem med over 100 brugere) tomme pladser,
akutpladser
mv. forsyningssikkerhed og forsyningsansvar (hvilke muligheder har
nabokommunen
reelt, hvis beliggenhedskommunen fyldes op med egne borgere), have et 4-årigt
perspektiv og selvfølgelig være bindende. Efter vedtagelsen (eller undervejs)
høring af handicapråd og rådet for socialt udsatte.
3. Enighed om
rammeaftalen:
Der skal i hvert fald i de første år være konsensus om
rammeaftalen, senere kan andre modeller aftales.
4. En solid
vidensorganisation (VISO):
Hovedproblemerne er:
risikoen for udtynding af viden og erfaringer ved spredning på
99 kommuner
om der er besparelser
at der etableres en spinkel styrelse, med en faglig bestyrelse,
hvis kompetence er uklar og baseret på løs netværksstruktur.
Forslag: VISO etableres som en selvejende institution med en
bestyrelse, en række selvstændige fag-visoer, og med selvstændig
økonomi.
Alternativt som selvstændig styrelse.
5. Retssikkerhed:
Vi
mener, at et fokus på retssikkerheden er helt centralt. Det kan være
problematisk,
at borgerne kun har en indgang til at få udredt deres sag. Derfor er det
vigtigt, at man som borger og pårørende har ret til at få de berørtes
situation
og behov vurderet hos VISO. VISO bør også kunne tage sager op, som de
vurderer,
der er behov for at få belyst.
6. Udvikling af kvalitet:
Regionerne bør have selvstændige midler til fortsat kvalitetsudvikling af
tilbuddene på socialområdet. Der er flere forskellige modeller for dette, som
vi allerede har fremført ved tidligere lejligheder.
7. Økonomi til de
konkrete opgaver:
Det er af afgørende vigtighed for os, at der i den
enkelte kommune er økonomisk grundlag for at løfte opgaverne på det sociale
område. Det kræver, at der foretages en nødvendig og tilstrækkelig økonomisk
kompensation ved opgaveflytninger mellem regioner og kommuner samt en socialt
retfærdig udligningsreform.
8. Refusion, der sikrer
fagligt fokus:
På trods af større kommuner og en kommende udligningsreform
mener vi, at der fortsat vil være meget dyre sociale enkeltsager, der vil
være
en for stor belastning for visse kommuner. Derfor er det nødvendigt at
genoverveje den økonomiske refusionsmodel, som foreslået af regeringen. Efter
vores mening er det nødvendigt at nedsætte grænsen for den kommunale
egenbetaling, så dyre enkeltsager ikke vil belaste den enkelte kommune for
voldsomt.
Det er uheldigt, hvis sociale enkeltsager direkte kan identificeres i
kommunen
alene, fordi de vægter tungt i kommunens budget. Udgangspunktet må være den
nuværende ordning.
L 39:
9. Handicapråd:
Vi
mener, at handicaprådene i kommunerne allerede bør oprettes pr. 1. januar
2006.
Handicaprådenes størrelse skal udvides fra 3-5 til 5-7 for at tage højde for
de
store kommuner. Handicaprådene bør konstituere sig selv.
10. Adgang til sociale
nævn:
Vi ønsker oprettet så mange sociale nævn, at afstand og transportbarrierer
ikke bliver en hindring for, at borgerne kan have personligt fremmøde i en
klagesag. Samtidig må der være en sådan kapacitet i nævnene i forhold til
antallet af klagesager, at sagsbehandlingstiden ikke i sig selv afholder en
borger
i at klage over en kommunal afgørelse.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen Lone Dybkjær«
Regeringen og DF valgte imidlertid at sidde såvel faglige som
politiske indsigelser overhørig, og der kunne derfor ikke indgås en bred
politisk
aftale. Hvad angår flertallets aftale vil vi fremhæve følgende
problemstillinger:
Institutionernes
placering
Mindretallet er tilhænger af en glidende decentralisering af
institutionerne dér, hvor det er hensigtsmæssigt for det enkelte menneske, og
hvor det samtidig kan sikres, at behandlingen, kvaliteten og indsatsen over
for
brugerne som minimum er af samme niveau som i dag – og selvfølgelig
helst endnu
bedre. Skal det lykkes, er det for det første helt nødvendigt at anerkende,
at
alle institutioner ikke lader sig decentralisere. Der er simpelthen handicap
og
behandlingsbehov, der er så specialiserede, at der er behov for et større
befolkningsgrundlag, end de fleste kommuner vil kunne levere. Mindretallet er
grundlæggende imod, at døgninstitutioner per automatik placeres i kommunerne
og
oven i købet udgår af det overblik og den koordinering, rammeaftalerne som
instrument indeholder.
For det andet er
det helt nødvendigt, at rammeaftalerne er på plads inden hjemtagning af
institutionerne. Kun herigennem etableres et reelt ligeværdigt
forhandlingsforløb mellem kommunerne indbyrdes og mellem kommuner og region.
Der skal være enighed om hele rammeaftalen, herunder også om kommunens
eventuelle
hjemtagelse af institutionen. Kan enighed ikke skabes, kan der aftales en
opmandsinstitution. Rammeaftalen skal have et 4-årigt perspektiv, være
bindende, være detaljeret, have udviklingsplaner osv., således som anført af
mindretallet i brevet og som angivet gennem de mange svar, udvalget har fået
tilsendt. Det er beklageligt, at regeringen og dens støtteparti har været
mere
optaget af reelt at få tømt regionerne for indhold på det sociale område i
stedet for at sikre et tempo, der kunne gøre det muligt for kommunerne at
opbygge den nødvendige viden på de forskellige områder, som ville gøre det
forsvarligt at hjemtage en række af institutionerne. Herigennem ville
brugerne
også have opnået en bedre sikkerhed for det rigtige behandlingstilbud, fordi
flere
kommuner havde kunnet bidrage hertil. Uanset regeringens intentioner
risikeres
en af-specialisering, fordi hjemtagelseskommunernes borgere ses tydeligere,
og
der er en reel risiko for, at mennesker, som er i periferien af
institutionens
ekspertise, bliver tilknyttet institutionen, fordi det er den billigste
løsning
for kommunen.
VISO
Med det entydige myndighedsansvar i kommunerne bliver VISO
afgørende for at kunne bevare og udvikle specialrådgivning og specialviden på
handicapområdet. Derfor skal borgerne have fri adgang til specialrådgivning
inden for både social- og undervisningsområdet. For at VISO kan benytte sin
højt specialiserede viden optimalt, skal VISO være tværfaglig og
tværsektoriel.
VISO skal kunne dække hele handicapområdet – i modsætning til i dag,
hvor ikke
alle handicapområder er dækket af videnfunktioner. Et VISO, der dækker alle
handicapområder og derudover dækker en bred målgruppe af børn og unge,
misbrugere, mennesker med handicap m.v., skal tilføres tilstrækkelige
ressourcer til at kunne løfte denne opgave. Udgangspunktet for beregningen af
ressourcer må derfor være de nuværende udgifter på henholdsvis det sociale og
det
undervisningsmæssige område plus ekstra ressourcer til de nye områder.
Mindretallet foretrækker, at VISO organiseres som en selvejende institution
med
en bestyrelse og en række selvstændige faglige VISO-søjler. Opgavefeltet er
for
bredt til, at en overordnet bestyrelse kan foretage detaljerede og rimelige
prioriteringer inden for de enkelte områder. Regeringen ønsker en styrelse
med
en overdirektør for Styrelsen for Social Service og VISO. Mindretallet
finder,
at VISO som minimum skal være en selvstændig styrelse for at sikre en høj
grad
af selvstændighed og faglig integritet. Det vil blive vanskeligt ved den
foreslåede model.
Manglende
udviklingsperspektiv
Fra første færd har det for mindretallet været en gåde, hvordan
man vil fastholde et regionalt forsyningsansvar, uden at samme myndighed har
beslutningskompetence og/eller økonomi i klemme. På baggrund af regeringens
aftale med DF og de fremlagte lovforslag konstaterede mindretallet, at dette
forhold var uændret. For at imødegå vores bekymring har vi under
forhandlingerne om lovforslagene fremsat ønske om, at regionerne som minimum
ville få egen økonomi til at udvikle de sociale tilbud på det specialiserede
område. Vores forventning og ambition er, at der også på det sociale område
vil
ske en stigende specialisering med ny viden og nye behov. Medborgere med helt
særlige problemstillinger vil også i fremtiden give anledning til nye
diagnoser, nye pædagogiske metoder og ny afklaring af behov. I denne proces
er
de sociale tilbud et bærende element, hvorfor der bør være en klar politisk
præmis om varetagelse af denne opgave samt de økonomiske muligheder herfor.
Økonomi
Det er på nuværende tidspunkt fuldstændig umuligt at sige noget
om den kommende udligningsreform. Blot ved vi fra de eksisterende aftaler
mellem regeringen og kommunerne, at det ikke er let at få de sociale
kompensationer placeret dér, hvor udgifter rent faktisk er. DUT-systemet har
ikke handicapbriller. Det er derfor stort set umuligt at sige noget sikkert
om,
hvad en retfærdig refusionsordning vil være. Dog kan vi med stor sikkerhed
sige, at beløbet, hvor kommunerne kan få refunderet særlig høje sociale
udgifter – af regeringen angivet til 800.000 kr. – er sat for højt.
Det er et
højt beløb også i større kommuner. Fastsættes refusionsgrænsen for højt, vil
der potentielt opstå to problemer: For det første er det ganske enkelt
problematisk, at et enkelt menneske fylder så meget i et kommunalt budget.
For
det andet kan man med rette frygte, at ikke alle vil få netop det tilbud, der
er det rigtige, ganske enkelt fordi det er for dyrt for den enkelte kommune.
Det ville være naturligt at sige, at kommunerne ikke skal have markant større
udgifter end i dag. Det, at der bliver større kommuner, betyder jo ikke, at
antallet af handicappede borgere reduceres. Efter mindretallets opfattelse
ville de nuværende refusionsbeløb på 400.000-600.000 for den enkelte kommune
og
med fuld refusion af amterne for resten af udgiften derfor være et naturligt
udgangspunkt for den fremtidige ordning. Det kunne f.eks føre til det
nuværende
grundbeløb med 50 pct. statsrefusion for resten af udgiften. For god ordens
skyld skal nævnes, at ordet statsrefusion er brugt på samme måde, som
regeringen har gjort det i lovforslaget. Men reelt er der tale om
finansiering
fra kommunerne. Regeringens forslag om at fastsætte refusionsgrænsen på
800.000
kr. med 25 pct. refusion frem til 1,5 mio. kr. og 50 pct. refusion for resten
er
alt for voldsomt og risikerer som sagt at blokere for den helt rigtige
indsats,
og det risikerer at føre til, at borgere skubbes rundt mellem kommunerne.
Afslutning
På baggrund af ovenstående problematisering er det ikke muligt
for mindretallet at stemme ja til det foreliggende lovforslag.
Betænkningsbidraget
omhandler primært de grundlæggende problemer i reformen og kan af gode grunde
ikke være udtømmende i forhold til alle de aspekter, der gør sig gældende.
Uenigheden om dette lovforslag må ikke fortolkes som et spørgsmål om tillid
til
kommunerne og kommunalbestyrelserne rundtom i landet. Mindretallet er
grundlæggende af den opfattelse, at der selvfølgelig er et kommunalt ønske om
at
levere den allerbedste indsats på det sociale område. Men vi ved også, at det
kræver et solidt økonomisk grundlag at efterleve kravene, og vi mener
ydermere,
at det er Folketingets ansvar at sikre rammerne for socialpolitikken og i
øvrigt tage ansvar for, hvorvidt lovens intentioner kan efterleves i
virkeligheden. De præmisser opfyldes ikke i tilstrækkelig grad. Det vurderes
endvidere at være omsonst at fremsætte et tilstrækkeligt antal
ændringsforslag,
således at de mange problemer imødekommes, og mindretallet anbefaler, at
Folketinget forkaster L 38 ved 3. behandling.
Et
andet mindretal
i
udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling
.
Mindretallet kan stemme for ændringsforslag nr. 1-13, 16, 17, 20 og 21.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 14, 15, 18
og 19.
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens principielle
indstilling til kommunalreformen er beskrevet i betænkningen til L 65 om
regioner og nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og
Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvortil der henvises.
Socialministerens forslag til lov om social service angår de
borgere i vores samfund, der har allermest brug for støtte, bl.a. i form af
særlige tilbud, eksempelvis svært handicappede børn og voksne, psykisk syge,
hjemløse og stofmisbrugere. Derfor er der brug for særlig omtanke og
eftertænksomhed,
når man vil lave lovgivningen på dette område grundlæggende om. Det er bare
ikke lykkedes i dette lovforslag, tværtimod. Her er tale om en omlægning, som
bærer præg af en udpræget mangel på viden om området og om de borgere, der
har
brug for en ganske særlig støtte.
Det kunne man undervejs have rettet op på ved at lytte til de
mennesker, der har virkeligheden tæt på kroppen, f.eks. brugerorganisationer
og
forældre til handicappede børn. Det har regeringen ikke villet. Borgeren har
ikke været i centrum, hvilket bl.a. har vist sig ved den måde, henvendelser
er
blevet besvaret på, og at det i meget vidt omfang har været umuligt at få
politikere fra regeringspartierne til at være med, når brugerorganisationer
har
arrangeret møder, hvor kommunalreformens mulige konsekvenser på det sociale
område har skullet diskuteres.
Til den manglende viden føjer sig en næsten fundamentalistisk
holdning til de kommende regioner, der går på, at de på det sociale område
skal
fungere så minimalistisk og uhensigtsmæssigt som muligt. Det giver bl.a. en
del
besynderlige opgaveopdelinger, som ikke på nogen måde kan begrundes fagligt,
og
som risikerer at give de berørte borgere adskillige problemer ud over dem, de
har i forvejen.
Efter SF’s og EL’s opfattelse burde lovforslaget have taget
udgangspunkt i, at de specialiserede opgaver skulle henlægges til regionerne,
hvorefter
man gradvis kunne decentralisere de opgaver, som kommunerne blev i stand til
at
varetage på et fagligt og kvalitetsforsvarligt niveau.
Men regeringen og Dansk Folkeparti har alt for travlt med at
indføre de frie markedskræfters spil. Så ikke engang et forslag om en
langsommere proces, der ikke ville røre ved reformens grundkonstruktion, men
blot indebære en større sikkerhed for, at de nødvendige sociale tilbud og
institutioner
opretholdes, har de villet lytte til.
SF og EL er imod grundkonstruktionen, men med en ordentligt
proces kunne man bl.a. have undgået den ganske usammenhængende og meningsløse
opdeling af de døgninstitutioner for børn og unge, som kommunerne umiddelbart
skal overtage, og de døgninstitutioner, som regionerne som udgangspunkt skal
drive.
Opdeling af
døgninstitutionerne
Lovforslaget opdeler døgninstitutionerne for børn og unge i tre
typer:
Døgninstitutioner hvis primære målgruppe er børn og unge, som på
grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive
anbragt
uden for hjemmet, herunder på grund af forhold hos forældrene, som gør, at de
ikke kan tage vare på deres børn, f.eks. misbrug eller psykisk sygdom. Disse
institutioner overdrages umiddelbart til kommunerne. Som en uddybning af
denne
type følger en ret håbløs formulering: »Målgruppen er således ikke
karakteriseret ved sværhedsgraden af deres problemstillinger, men alene ved
typen af problemstillinger, der skaber behovet for anbringelse uden for
hjemmet.« Et barn på tre år, der bliver anbragt på døgninstitution med
kraniebrud
og brækkede ribben som følge af vold er efter denne fortolkning »ikke
karakteriseret
ved sværhedsgraden af sin problemstilling, men alene ved typen af
problemstilling«,
hvilket er en ren skrivebordsbetragtning.
Dernæst angives døgninstitutioner, hvis primære målgruppe er
børn, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for
behandling eller anden udviklingsmæssig støtte, f.eks. undervisning, og som i
den sammenhæng har ophold uden for hjemmet, eller børn og unge med
psykiatriske
lidelser. Det sker bl.a. med følgende uddybning: »Det drejer sig således om
institutioner, hvis målgruppe er omfattet af et klassisk handicapbegreb, og
om
institutioner, hvis målgruppe er børn og unge med psykiatriske lidelser, og
hvor behandlingen på institutionen indeholder en væsentlig psykiatrisk
indsats
med sammenhæng til det øvrige psykiatriske system.«
De skal som udgangspunkt overdrages til regionerne, hvilket også
gælder sikrede institutioner for unge kriminelle.
Forskellen på de to typer døgninstitutioner er ifølge
socialministerens forklaring, at børn og unge på de døgninstitutioner, der
overdrages til kommunerne, ikke skal modtage behandling. Et barn, der gennem
sine første leveår har været udsat for grov vold, skal efter
socialministerens
opfattelse altså ikke modtage behandling.
Hertil kommer, at ministerens opdeling af de forskellige
døgninstitutioner til henholdsvis kommunal og regional drift ikke er i
overensstemmelse med bemærkningerne. Der er adskillige af de
døgninstitutioner,
der planlægges henlagt til kommunerne, som har børn med alvorlige psykiske
problemer, og som har tæt kontakt med det psykiatriske system. Hertil kommer,
at børnene/de unge kommer fra mange forskellige kommuner.
Helt slemt bliver det, når lovforslaget indebærer, at
døgninstitutioner for børn og unge, der umiddelbart overtages af kommunerne,
ikke indgår i rammeaftalerne. De årlige rammeaftaler mellem kommunerne og
regionen
skal sikre, at der er de nødvendige sociale tilbud til rådighed.
De pågældende døgninstitutioner indgår imidlertid ikke i
drøftelserne, når der udarbejdes rammeaftaler. De er derfor ikke en del af de
tilbud, der skal kunne være til rådighed for andre kommuner, og det til trods
for, at adskillige af disse døgninstitutioner har børn eller unge fra mange
kommuner. Det er altså ikke en forpligtelse, at disse institutioner skal være
til rådighed for andre kommuner, hvilket risikerer at blive en alvorlig
svækkelse
af tilbudsviften.
Som udgangspunkt overtager regionerne driften af de øvrige
nuværende amtslige sociale tilbud og institutioner. En beliggenhedskommune
kan
imidlertid overtage et regionalt tilbud, og ifølge forslaget er det
beliggenhedskommunen selv, der i den sidste ende bestemmer, om den vil
overtage
et tilbud eller en institution, og det uanset hvilke indvendinger de øvrige
kommuner i regionen måtte have. Det er ikke særlig gennemtænkt.
Rammeaftalerne
Det kunne have rettet op på helt åbenbare svagheder i
socialministerens forslag, hvis man f.eks. havde sikret, at fordelingen af
sociale institutioner og tilbud mellem kommuner og region ikke kan ske, før
der
er forhandlet en rammeaftale på plads. SF og EL ønsker, at rammeaftalen skal
være det fremadrettede og bindende instrument til styring af de sociale
tilbud
i regionen med udviklingsplaner for alle institutioner og sociale tilbud,
tomme
pladser, akutpladser m.v. for at sikre forsyningssikkerheden og ansvaret,
herunder
bl.a. også en redegørelse for, hvilke rettigheder andre kommuner måtte have,
hvis en beliggenhedskommune, der har hjemtaget en institution eller et
tilbud,
udnytter alle pladser til egne borgere. Rammeaftalen bude som minimum have et
4-årigt perspektiv og udvikles med høring af de enkelte kommuners
handicapråd,
de regionale udviklingsråd og Rådet for Socialt Udsatte, så det bedst muligt
sikres, at synspunkter fra brugerne kommer med i overvejelserne.
I socialministerens forslag er der ikke fastsat regler for,
hvorledes uenighed håndteres, hvis andre kommuner eller regionen har
socialpolitiske eller faglige indvendinger mod, at en beliggenhedskommune
overtager et regionalt tilbud. Det kunne have været løst med et krav om, at
en
beliggenhedskommune kun kan overtage et socialt tilbud, hvis der er enighed
om
det mellem kommunen og regionen.
SF og EL tager skarpt afstand fra den ganske specielle
konstruktion for regionernes økonomi på det sociale område, der betyder, at
de
regionale sociale tilbud udelukkende skal finansieres via kommunal
takstbetaling.
(Der henvises til det følgende uddybende afsnit). Området bliver alt for
sårbart og stift, samtidig med at der lægges hindringer i vejen for den
nødvendige udvikling og fleksibilitet.
Konsekvenser af
takstmodellen
Institutionerne, hvor børn og unge i absolutte problemer skal
bo, vil blive underlagt helt uacceptable markedsvilkår.
Institutionerne/kommunerne vil få frit spil til at handle om prisen på
anbringelsen
af det enkelte barn. Det bliver tydeligt i en række svar fra ministeren.
Ministeren opererer med ord som basistakst, takst for akutplads, takst for
særlige ydelser osv. Helt tydeligt bliver det i svaret på spørgsmål 303
: »Taksterne vil blive ens for alle
anbringende kommuner, men kan være forskellige for det samme tilbud, hvor
takstforskellen afspejler forskelligheden i ydelser «
SF og EL finder det meget bekymrende, for alle ved jo, at når
man opererer på markedsvilkår, så er det økonomien, der styrer. De børn, der
bliver anbragt på døgninstitutioner, har efter partiernes mening krav på
absolut omsorg og den bedst udviklede pædagogik og ikke en overvejelse over,
hvad det nu engang koster at hjælpe dem til et værdigt liv.
Ligeledes ved alle, at når man driver forretning, så gælder det
om at få succes, overskud og et godt omdømme. Desværre er det sådan med de
børn, der anbringes, at de, der er mest skadede, koster mest, og her er det
sværest at »lave en succes«. Markedsvilkårene vil skubbe disse børn bagest i
køen
og de vil få ringere eller ingen tilbud.
VISO
SF og EL ønsker en demokratisk styring af prioriteringen af
indsatsen på de forskellige dele af det sociale område, som ligger under
VISO.
Men regeringen og Dansk Folkeparti vil overlade ansvaret for prioriteringen
til
en faglig bestyrelse, som skal vurdere og rådgive den kommende direktør for
VISO. Det står tydeligt i ministerens svar på spørgsmål 304.
Det betyder, at hvis nogle handicapgrupper, børn med særlige
vanskeligheder, incestofre eller andre ikke lige bliver prioriteret, ja så
har
hverken borgere, interessegrupper eller for den sags skyld politikere ret til
eller mulighed for at klage eller ændre på denne prioritering. De har ingen
adgang til bestyrelsen og ingen klagemulighed.
Regeringen og Dansk Folkeparti forestiller sig, at VISO bliver
et koordinerede center for al specialrådgivning i Danmark. Borgere, som har
massive og specielle problemer, skal ofte have en udredning, altså have at
vide,
hvordan de kan hjælpes til et bedre liv. For at få den viden skal deres
hjemkommune
henvise til VISO, og hvis kommunen ikke vil det, ja så er der ingen
specialistudredning. For selv om borgerne henvender sig direkte til VISO, kan
de ikke få en udredning. Borgerne kan dog henvende sig til VISO direkte, men
det
er kun borgere med de mest specialiserede og komplicerede problemstillinger
og
kun for at få rådgivning, men
ingen
udredning og beskrivelse af den hjælp, der er nødvendig, skriver ministeren i
svar på spørgsmål 301. Det vil jo betyde, at VISO kan afvise borgerne, der så
slet ingen steder har at gå hen.
Bemærkninger til
ændringsforslag
SF og EL stemmer for følgende ændringsforslag med henvisning
til, at de er af teknisk karakter: 1-3, 5-13, 16, 17 og 20.
SF og EL stemmer for ændringsforslag nr. 4, hvor ministeren skal
foretage tilsyn med, om institutionerne lever op til de løfter, som de
reklamerer for på Tilbudsportalen. Det er trods alt en ganske lille
forbedring
af noget rigtigt rod, og her henvises til kommentarerne i det øvrige
betænkningsbidrag.
SF og EL stemmer for ændringsforslag nr. 21, idet det forudsættes,
at regionen ikke kan sige nej til en aftale om at drive en institution (der
ejes af kommunen) for den siddende kommunalbestyrelse, såfremt denne måtte
ønske det.
SF og EL stemmer hverken for eller imod ændringsforslag nr. 14,
15, 18 og 19, da det er helt umuligt at gennemskue, om de ændringsforslag
forværrer eller forbedrer de i forvejen helt håbløse økonomiske forhold
omkring
institutionerne. Eksempelvis står der, at kommunerne og regionerne skal
kompenseres for udgifter – hvem skal kompensere, og hvem vurderer? Det
er
tydeligt, at regeringen prøver at redde noget rod, men om det lykkes, er helt
uklart.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
socialministeren,
tiltrådt af
udvalget.
Til § 5
1)
I
stk. 3
ændres »lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v.« til: »lov om almene boliger m.v.«
[Konsekvensrettelse som følge af lov nr. 330 af 18. maj 2005 (L
35)]
2)
I
stk. 6
ændres »§ 190, stk. 4« til: »§ 193, stk. 2«.
[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 21 som
indsætter et nyt stk. 2 i § 193]
Til § 6
3)
I
stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »skal«: »senest den 15. oktober«.
[Præcisering af tidspunktet for, hvornår den årlige rammeaftale
mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet senest skal være
indgået]
Til § 14
4)
Paragraffen affattes således:
»§ 14.
Socialministeren
samler og formidler oplysninger om kommunale, regionale og private tilbud
efter
§§ 32 og 36, § 67, stk. 1-3, §§ 103, 104 og 107-110 og § 142, stk. 1, 4 og 5,
i
en landsdækkende oversigt (Tilbudsportalen).
Stk. 2.
Kun tilbud, som er
registreret i Tilbudsportalen, kan indgå i kommunalbestyrelsens forsyning,
jf.
§ 4, stk. 2.
Stk. 3. Socialministeren
kan foretage anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i de registrerede tilbud for
at
kontrollere, om de faktiske forhold er i overensstemmelse med
registreringerne
i Tilbudsportalen. Efter et tilsynsbesøg kan socialministeren påtale
uoverensstemmelser over for henholdsvis kommunalbestyrelsen i den kommune
eller
regionsrådet i den region, som fører tilsyn med tilbuddet, og underrette
kommunalbestyrelsen i brugernes opholdskommuner. Socialministeren sender
tilsynsrapporterne til handicapråd og bruger- og pårørenderåd i de berørte
kommuner.
Stk. 4. Socialministeren
fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om Tilbudsportalen, herunder om
kommuners og regioners pligt til at give oplysninger til Tilbudsportalen.
Socialministeren kan endvidere beslutte, at Tilbudsportalen skal omfatte
andre
tilbud end de tilbud, som er nævnt i stk. 1.«
[Indsættelse af bestemmelse om retsvirkning af tilbuds
registrering i Tilbudsportalen og om kontrol af registreringerne ved anmeldte
eller uanmeldte tilsynsbesøg.]
Til § 16
5)
I
stk. 2, 1. pkt.,
udgår »eller amtskommunen«.
[Konsekvensrettelse]
Til § 17
6)
I
stk. 1
ændres »lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v.« til: »lov om almene boliger m.v.«
[Konsekvensrettelse som følge af lov nr. 330 af 18. maj 2005 (L
35)]
Til § 45
7)
I
stk. 5
ændres »650 kr.« til: »663 kr.«
[Regulering af beløb til 2005-niveau]
Til § 89
8)
I
stk. 3
ændres »lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v.« til: »lov om almene boliger m.v.«
[Konsekvensrettelse som følge af lov nr. 330 af 18. maj 2005 (L
35)]
Til § 97
9)
I
stk. 7
ændres »650 kr.« til: »663 kr.«
[Regulering af beløb til 2005-niveau]
Til § 129
10)
I
stk. 1
ændres »lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v.« til: »lov om almene boliger m.v.«
[Konsekvensrettelse som følge af lov nr. 330 af 18. maj 2005 (L
35)]
Til § 151
11)
I
stk. 2
ændres »lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v.« til: »lov om almene boliger m.v.«
[Konsekvensrettelse som følge af lov nr. 330 af 18. maj 2005 (L
35)]
Til § 181
12)
I
stk. 2
udgår »§
53,«.
[Teknisk korrektion]
Til § 186
13)
I
stk. 3
ændres »i tilbuddet« til: », der er knyttet til varetagelsen
af tilbuddet«.
[Præcisering af, at bestemmelsen omfatter de ansatte, der er
knyttet til varetagelsen af tilbuddet]
Af
socialministeren,
tiltrådt af
et
flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL):
14)
I
stk. 3
indsættes som
2. pkt.:
»Svarer aktivernes og passivernes værdi ikke
til hinanden, skal den kommunalbestyrelse, der overtager det regionale
tilbud,
eller regionsrådet kompenseres herfor.«
[Sikring af økonomisk neutralitet ved overtagelse af tilbud]
15)
Stk.
7
affattes således:
»Stk. 7.
Socialministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætte nærmere regler for overtagelsen af aktiver og passiver, rettigheder
og pligter samt ansatte i tilbuddet efter stk. 3, herunder regler for
fordelingen mellem regionen og beliggenhedskommunen af pensionsforpligtelsen
vedrørende tjenestemænd og andre ansatte omfattet af stk. 3.«
[Indsættelse af indenrigs- og sundhedsministeren som den,
socialministeren forhandler med, inden der fastsættes regler efter § 186]
Af
socialministeren,
tiltrådt af
udvalget.
Til § 189
16)
Stk.
3
affattes således:
»Stk.3.
Bestemmelserne i
§§ 6 og 193 træder i kraft den 1. januar 2006. Bestemmelserne i §§ 190 og 01
træder i kraft den 1. juli 2005.«
[Udvidelse af ikrafttrædelsesbestemmelsen, således at
ændringsforslag nr. 18 (§ 190) og nr. 19 (§ 01) træder i kraft den 1. juli
2005, og således at §§ 6 og 193 træder i kraft den 1. januar 2006]
17)
Efter stk. 3 indsættes som nyt
stykke:
»Stk. 4
. Tilbud
oprettet før den 1. januar 2007 skal registreres i Tilbudsportalen inden den
1.
april 2007, jf. § 14, stk. 2.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
[Ikrafttrædelse af bestemmelse om retsvirkning af tilbuds
registrering i Tilbudsportalen]
Af
socialministeren,
tiltrådt af
et
flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL).
Til § 190
18)
Paragraffen affattes således:
»§ 190.
Et amtskommunalt tilbud, som efter de øvrige bestemmelser i denne lov
overtages
af et regionsråd den 1. januar 2007, overtages den 1. januar 2007 af
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor tilbuddet vil være beliggende den 1.
januar 2007, såfremt kommunalbestyrelsen senest den 15. februar 2006 træffer
bindende beslutning om overtagelse af det amtskommunale tilbud og meddeler
beslutningen
til amtsrådet. Skal overtagelsen ske af en kommune, der oprettes den 1.
januar
2007, træffes bindende beslutning efter 1. pkt. af sammenlægningsudvalget.
Stk. 2.
Den myndighed,
der overtager det amtskommunale tilbud, overtager de aktiver og passiver,
indtræder i de rettigheder og pligter samt overtager de ansatte, der er
knyttet
til varetagelsen af tilbuddet. Svarer aktivernes og passivernes værdi ikke
til
hinanden, skal den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, eller
amtsrådet kompenseres herfor. Overtagelsen af aktiver og passiver,
rettigheder
og pligter samt ansatte efter 1. og 2. pkt. sker særskilt i forhold til
fordelingen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter
reglerne i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen.
Stk. 3.
Indenrigs- og
sundhedsministeren kan efter forhandling med socialministeren fastsætte
nærmere
regler for overtagelsen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt
ansatte efter stk. 2.
Stk. 4.
Reglerne i § 186, stk. 4-6, finder
tilsvarende anvendelse for en beliggenhedskommunes overtagelse af et
amtskommunalt
tilbud efter stk. 1.«
[Sikring af økonomisk neutralitet ved overtagelse af tilbud]
Ny paragraf
19)
Efter § 190 indsættes som ny
paragraf:
»§ 01.
Amtsrådet udarbejder for hvert
amtskommunalt tilbud en opgørelse over de aktiver og passiver, rettigheder og
pligter samt ansatte, som den myndighed, der overtager det amtskommunale
tilbud, overtager efter § 190, stk. 2.
Stk. 2.
Amtsrådet
forelægger senest den 1. januar 2006 den opgørelse, der er nævnt i stk. 1,
for
de myndigheder, hvortil amtskommunens opgaver overføres i henhold til
lovgivningen vedrørende kommunalreformen, med henblik på indgåelse af en
aftale
mellem på den ene side amtsrådet og på den anden side de myndigheder, hvortil
amtskommunens opgaver overføres, om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder
og
pligter samt ansatte den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud,
overtager
efter § 190, stk. 2.
Stk. 3.
Udarbejdelse og
forelæggelse af den opgørelse, der er nævnt i stk. 1, samt indgåelse af den
aftale,
der er nævnt i stk. 2, sker i forbindelse med udarbejdelse og forelæggelse af
et udkast til aftale henholdsvis indgåelse af aftale om fordelingen af
amtskommunens øvrige aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt
ansatte.
Udarbejdelse og forelæggelse af den opgørelse, der er nævnt i stk. 1 samt
indgåelse af den aftale, der er nævnt i stk. 2, sker i overensstemmelse med
reglerne i kapitel 3 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse
med kommunalreformen.
Stk. 4.
Er den aftale,
der er nævnt i stk. 2, ikke indgået inden den 1. april 2006, eller erklærer
en
af de myndigheder, som er nævnt i stk. 2, forhandlingerne afsluttet uden
resultat, sker indgåelse af aftale, vedtagelse af delingsrådets
mæglingsforslag
og delingsrådets beslutning om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og
pligter samt ansatte, som den myndighed, der overtager det amtskommunale
tilbud,
overtager efter § 190, stk. 2, i forbindelse med henholdsvis indgåelse af
aftale, vedtagelse af delingsrådets mæglingsforslag og delingsrådets
beslutning
om fordelingen af amtskommunens øvrige aktiver og passiver, rettigheder og
pligter samt ansatte. Indgåelse af aftale, vedtagelse af delingsrådets
mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om, hvilke aktiver og passiver,
rettigheder
og pligter samt ansatte, som den myndighed, der overtager det amtskommunale
tilbud, overtager efter § 190, stk. 2, sker i overensstemmelse med reglerne i
kapitel 3 og 4 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen.
Stk. 5.
Regler fastsat i
medfør af § 17 og kapitel 4 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i
forbindelse med kommunalreformen anvendes, medmindre indenrigs- og
sundhedsministeren efter forhandling med socialministeren fastsætter andet.
Stk. 6.
Indenrigs- og
sundhedsministeren kan efter forhandling med socialministeren fastsætte
nærmere
regler for amtsrådets udarbejdelse og forelæggelse af opgørelse efter stk. 1
og
for indgåelse af aftale, vedtagelse af mæglingsforslag og delingsrådets
beslutning om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt
ansatte,
der efter stk. 2 overtages af den myndighed, der overtager det amtskommunale
tilbud. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herved fravige stk. 1-5 samt §
190.«
[Sikring af økonomisk neutralitet ved overtagelse af tilbud]
Af
socialministeren,
tiltrådt af
udvalget
Til § 193
20)
I paragraffen ændres »jf. dog §
190, stk. 4« til: »jf. dog stk. 2«.
[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 21]
21)
Efter stk. 1 indsættes som nyt
stykke:
»Stk. 2.
En
kommunalbestyrelse, der efter stk. 1 overtager tilbud efter § 67, stk. 1, kan
uanset stk. 1 i 2006 aftale med regionens forberedelsesudvalg, at
regionsrådet
på vegne af beliggenhedskommunen driver tilbud efter § 67, stk. 1, hvis
tilbud
ejes af beliggenhedskommunen, videre efter den 1. januar 2007. For kommuner,
der oprettes den 1. januar 2007, kan aftale efter 1. pkt. indgås af
sammenlægningsudvalget.«
[Præcisering af, at kommunen ejer de tilbud, der er omfattet af
bestemmelsen, og at det kan aftales, at regionsrådet driver tilbuddet videre
på
vegne af kommunalbestyrelsen]
Bemærkninger
Til nr. 1, 6, 8, 10 og 11
Konsekvensrettelse som følge af lov nr. 330 af 18. maj 2005
(L38).
Til nr. 2
Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag
nr. 21, hvorefter henvisningen til lovforslagets § 190, stk. 4, udgår og
erstattes
med en henvisning til § 193, stk. 2.
Til nr. 3
Præciseringen indebærer, at kommunalbestyrelserne i regionen og
regionsrådet skal indgå den årlige rammeaftale senest den 15. oktober.
Rammeaftalen
har virkning fra den 1. januar det følgende år.
Der fastsættes en frist for indgåelse af rammeaftalen af hensyn
til rammeaftalens sammenhæng med vedtagelse af budgetter m.v. og af hensyn
til,
at rammeaftalen foreligger i god tid, inden aftalen får virkning, dvs. den 1.
januar det følgende år.
Til nr. 4 og 17
Det foreslås, at
bestemmelsen i § 14 ændres, således at registrering af tilbuddet i
Tilbudsportalen
bliver en betingelse for, at kommunen må anvende tilbuddet. Det er præciseret
i
lovteksten, at portalen skal formidle oplysninger om kommunale, regionale og
private tilbud efter § 32 (særlige dagtilbud), § 36 (særlige klubtilbud), §
67,
stk. 1-3 (døgninstitutioner for børn og unge, herunder døgninstitutioner for
børn og unge, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har
behov for at blive anbragt uden for hjemmet, og sikrede døgninstitutioner), §
103 (beskyttet beskæftigelse), § 104 (aktivitets- og samværstilbud), §§
107-110
(boformer) og § 142, stk. 1, 4 og 5 (plejefamilier for børn og voksne, egne
værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder samt opholdssteder).
Samtidig foreslås det,
at der foretages en stikprøvekontrol med rigtigheden af de data, som er
registreret
i Tilbudsportalen. Dette kan ske ved anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg.
Tilsynsrapporter,
som udarbejdes i forbindelse med et tilsynsbesøg, sendes til
kommunalbestyrelsen
i den kommune, som fører tilsyn med det pågældende tilbud, samt til
kommunalbestyrelsen
i andre kommuner, som har visiteret borgere til tilbuddet. Endvidere
orienteres
handicapråd og bruger- og pårørenderåd i de berørte kommuner.
Der foreslås en overgangsbestemmelse,
hvorefter tilbud, som er oprettet før den 1. januar 2007, skal registreres
inden den 1. april 2007.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
De samlede udgifter til
drift af Tilbudsportalen, herunder til gennemførelse af tilsynsbesøg, udgør 5
mio. kr. årligt. Der vil herudover være udgifter på 8 mio. kr. til etablering
af portalen.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at
amtskommunerne nedlægges i forbindelse med kommunalreformen. Ændringen blev
ved
en teknisk fejl ikke medtaget i det fremsatte forslag til lov om social
service.
Til nr. 7 og 9
Ændringen indebærer, at
beløbene reguleres til 2005 pris- og lønniveau.
Til nr. 12
Der er tale om en konsekvensrettelse, som ved en teknisk fejl
ikke blev medtaget i det fremsatte forslag til lov om social service.
Til nr. 13-15 og 18-19
Ændringerne indebærer, at der ikke er nogen finansiel fordel
knyttet til tilbuddene, uanset om regionen eller kommunen overtager
tilbuddene.
Der er heller ikke nogen finansiel forskel på at overtage et tilbud før den
1. januar
2007 og at gøre det efter.
Når en kommune overtager et tilbud efter 2007, skal kommunen
købe den til den værdi, den da vurderes til (principielt svarende til det,
regionen
måtte gældsætte sig til for at beholde tilbuddet).
Til § 186, stk. 3.
Det præciseres med ændringen, at bestemmelsen omfatter de
ansatte, der er knyttet til varetagelsen af tilbuddet. Det forudsættes, at
den
del af aktiver og passiver samt ansatte m.v., der overtages, hvis
overtagelsen
sker på et tidspunkt efter den 1. januar 2007, skal svare til den del, der
overtages efter § 190, det vil sige, at overheadet medtages (selv om der ikke
kan være tale om præcis den samme del).
Til § 186, stk. 7.
Ændringen indebærer, at socialministeren efter forhandling med
indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for
overtagelsen
af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte i tilbuddet efter
§
186, stk. 3.
Til § 190, stk. 1.
Ordet »bindende« i bestemmelsen indebærer, at kommunen er bundet
uanset senere forskydninger i aktiv-passiv-opgørelsen.
Til § 190, stk. 2.
Den i bestemmelsen nævnte kompensation kan ske i form af
justering af, hvilke aktiver og passiver myndigheden overtager, eller i form
af
betaling fra den afgivende henholdsvis den overtagende myndighed
Til § 01, stk. 1.
Opgørelsen skal også omfatte kompensationen efter § 190, stk. 2,
2. pkt., og skal ske særskilt i forhold til fordelingen af aktiver m.v. efter
lov
om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, jf. §
190, stk. 2, 3. pkt.
Til § 01, stk. 6
Bestemmelsen indebærer, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil
kunne fastsætte, at overhead-personalet kun skal angives på
institutionsniveau
i brøker i institutionsopgørelsen pr. 1. januar 2006, at fordelingen af
overheadpersonale i øvrigt holdes ude af institutionsopgørelsen, at
aftaleudkastet pr. 1. januar 2006 i henhold til lov om visse proceduremæssige
spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen må udarbejdes under den
forudsætning, at tilbuddene overgår til regionerne, og at fordelingen af
overheadpersonalet sker inden for den generelle fordeling af personale mellem
de modtagende myndigheder, der sker efter lov om visse proceduremæssige
spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.
Fordelingen af nettoformuen holdes også uden for
institutionsopgørelsen, men sker efter lov om visse proceduremæssige
spørgsmål
i forbindelse med kommunalreformen som led i den generelle fordeling af
aktiver
inden for de af indenrigs- og sundhedsministeren evt. fastsatte
fordelingsnøgler herfor.
Til nr. 16
Ændringen indebærer, at ændringsforslag nr. 18 (§ 190) og nr. 19
(§ 01) træder i kraft den 1. juli 2005. Endvidere fastsættes, at §§ 6 og 193
træder i kraft den 1. januar 2006.
Til nr. 20 og 21
Det præciseres med ændringerne, at det er kommunalbestyrelsen i
beliggenhedskommunen, der ejer de tilbud, som er omfattet af bestemmelsen, og
at det kan aftales, at regionsrådet driver tilbud videre på vegne af
kommunalbestyrelsen.
Den årlige rammeaftale mellem kommunalbestyrelserne i regionen
og regionsrådet omfatter ikke disse tilbud.
Hans Andersen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
Inge-Lene Ebdrup (V)
nfmd.
Inger Støjberg (V)
Pia Kristensen (DF)
fmd.
Birthe Skaarup (DF)
Tina Petersen (DF)
Tom Behnke (KF)
Per Ørum Jørgensen (KF)
Hüseyin Arac (S)
Lise von Seelen (S)
Mette Frederiksen (S)
Sandy Brinck (S)
Lone Dybkjær (RV)
Ole Glahn (RV)
Pernille Vigsø Bagge (SF)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 38
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren
2
Henvendelse fra Fyns Amt, Vejle Amt og Sønderjyllands Amt
3
Henvendelse af 10/3-05 fra Vejle Amt, Overmarksgården,
Det Sociale Døgncenter
4
Henvendelse af 10/3-05 fra Vejle Amt, Overmarksgården,
Det Sociale Døgncenter
5
Henvendelse af 17/3-05 fra Udvalget for Børn, Kultur og
Uddannelse i Århus Amt
6
Henvendelse af 17/3-05 fra Psykiatri- og Handicapudvalget
i Århus Amt
7
Henvendelse af 17/3-05 fra Amtsrådsforeningen
8
Henvendelse af 14/3-05 fra Blå Kors
9
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
10
Henvendelse af 15/3-05 fra Dansk Pædiatrisk Selskab
11
Henvendelse af 7/4-05 fra Fyns Amt
12
Henvendelse af 18/3-05 fra skolebestyrelserne i Århus Amt
13
Henvendelse af 6/4-05 fra Lederkollegiet ved Danmarks
Forsorgshjem
14
Materiale fra Amtsrådsforeningen som opfølgning på dens
møde med udvalget den 31/3-05
15
Artikler fra Socialrådgiveren: »Kommunernes Robin Hood på
retræte« og »Hvor fornuftig er kommunalreformen?«
16
Oplægsholdernes plancher fra høringen 6/4-05
17
Henvendelse af 12/4-05 fra Københavns Amt
18
Henvendelse af 11/4-05 fra De Samvirkende
Invalideorganisationer
19
Materiale fra Amtsrådsforeningen fra mødet 31/3-05
20
Henvendelse af 19/4-05 fra Hjerneskadeforeningen og
HjerneSagen
21
Henvendelse af 19/4-05 fra De Samvirkende Invalideorganisationer
22
Henvendelse af 21/4-05 fra Lederkollegiet ved Danmarks
Forsorgshjem og SAND - Sammenslutningen Af Nærudvalg i Danmark
23
Talepapir fra Hjerneskadeforeningens og HjerneSagens
foretræde for Socialudvalget 21/4-05
24
Henvendelse af 18/4-05 fra Videnscenter for døvblevne, døve
og hørehæmmede
25
Henvendelse af 19/4-05 fra Dansk Epilepsiforening
26
Henvendelse af 14/4-05 fra Fagligt Netværk
Socialpsykiatri
27
Henvendelse fra Foreningen af Danske Døgninstitutioner
for Børn og Unge
28
Henvendelse af 26/4-05fra Landsforeningen LEV
29
Henvendelse af 27/4-05 fra Dansk Blindesamfund
30
Henvendelse af 25/4-05 fra Forstandersamrådet
31
Henvendelse af 21/4-05 fra De Samvirkende
Invalideorganisationer
32
Materiale fra Københavns Amt udleveret i forbindelse med
dets foretræde for Socialudvalget den 28/4-05
33
Henvendelse af 2/5-05 fra Danske Fysioterapeuter
34
Henvendelse af 28/4-05 fra Dansk Psykolog Forening
35
Henvendelse af 27/4-05 fra Kai og Susanne Mikkelsen,
Hjørring
36
Henvendelse af 29/4-05 fra Fonden Mariehjemmene
37
Henvendelse af 4/5-05 fra DSI
38
Henvendelse af 25/4-05 fra Center for Autisme –
Nordjyllands Amt
39
Henvendelse af 3/5-05 fra LEV, Københavns Amtskreds
40
Henvendelse af 4/5-05 fra Københavns Amt
41
Henvendelse af 28/4-05 fra Lederkollegiet ved Danmarks
Forsorgshjem
42
Henvendelse af 9/5-05 fra Amtsrådsforeningen
43
Henvendelse af 10/5-05 fra Steffen Røhl
44
Henvendelse af 8/5-05 fra LO Faglige Seniorer
45
Henvendelse af 10/5-05 fra Landsforeningen SIND
46
Henvendelse af 11/5-05 fra Amtsgården i Nordjyllands Amt
47
Henvendelse af 11/5-05 fra Fyns Amt
48
Henvendelse af 13/5-05 fra Det Kommunale Kartel
49
Henvendelse af 13/5-05 fra Rådet for Socialt Udsatte
50
Henvendelse af 14/5-05 fra SAND – Sammenslutningen af
Nærudvalg i Danmark
51
Henvendelse af 17/5-05 fra Himmelbjerggården
52
Henvendelse af 17/5-05 fra Ungdomshjemmet Holmstrupgård
53
Henvendelse af 25/4-05 fra Videnscenter om Epilepsi
54
Henvendelse af 18/5-05 fra Socialpædagogernes
Landsforbund
55
Henvendelse af 19/5-05 fra Scleroseforeningen og Dansk
Parkinsonforening
56
Henvendelse af 19/5-05 fra Århus Amt
57
Henvendelse af 23/5-05 fra Barnets Hus
58
Kopi af svar på spm. 157 og 158 på L 74, fra indenrigs-
og sundhedsministeren
59
Henvendelse af 10/5-05 fra DSI
60
1. udkast til betænkning
61
Henvendelse af 25/5-05 fra Socialpolitikgruppen i Vejle
Amt
62
Kopi af svar på spm. 197 på L 74, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
63
Ændringsforslag fra socialministeren
64
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 38
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om oversendelse af oversigt over de ændringer, der
er foretaget i lovforslaget i forhold til det oprindelige lovudkast, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvordan forholdet mellem de kommunale
ansvarsområder og den overordnede regionale planlægning vil tage sig ud med
den nye struktur, som er indeholdt i lovforslaget, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
3
Spm. om VISO’s fremtidige rolle og funktion, herunder
eksempler på, hvad der er oplagte sager på VISO’s område, og hvad der
ikke
er, til socialministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvordan udviklingen til handicapgrupper vil se
ud med den nye struktur, til socialministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om kommentar til artikel i Politiken 24/2-05
vedrørende konsekvenserne af kommunalreformen, til socialministeren, og
ministerens
svar herpå
6
Spm. om kommentar til henvendelse fra Fyns Amt, Vejle Amt
og Sønderjyllands Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om kommentar til henvendelse af 10/3-05 fra Vejle
Amt,
Overmarksgården, Det Sociale
Døgncenter, og ministerens svar herpå
8
Spm. om baggrunden for den beløbsmæssige forskel mellem
høringsnotatet og tal fra Finansministeriet på de midler, der overføres på
det sociale område i forbindelse med kommunalreformen, til socialministeren,
og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvilke amtslige tilbud Silkeborg Kommune har
benyttet sig af på det særlige sociale område i 2004, til socialministeren,
og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvor mange af de institutioner og tilbud,
Silkeborg Kommune har benyttet i 2004, der befinder sig i den »nye« Silkeborg
Kommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvor mange af de pladser i institutioner/tilbud,
Silkeborg Kommune benyttede, der befinder sig i den »nye« Silkeborg Kommune,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvor stort et beløb Silkeborg Kommune ville have
modtaget i 2004, hvis den centrale refusionsordning havde været fuldt ud
gældende
dette år, til socialministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm., om antallet af brugere i de enkelte kommuner indgår
som et element ved fordelingen af de nuværende amters udgifter på det særlige
sociale område til kommunerne, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
14
Spm. om Københavns og Frederiksberg kommuners udgifter på
det særlige sociale område vil indgå i den samlede økonomiske omlægning, selv
om de ikke indgår i den opgavemæssige omlægning, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
15
Spm. om en udtømmende definition af begrebet »typen af
tilbud«, til socialministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om en opgørelse over de nuværende amters tildeling
af § 115-midler, til socialministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om en oversigt over nuværende amtslige sociale
tilbud og institutioner, der geografisk befinder sig i de nuværende
Brædstrup, Gedved, Horsens, Hedensted, Juelsminde, Tørring-Uldum og Nørre
Snede kommuner, til socialministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om en oversigt over nuværende amtslige sociale
tilbud og institutioner, der geografisk befinder sig i de nuværende
Hanstholm, Thisted, Sydthy, Morsø og Ålestrup kommuner, til socialministeren,
og ministerens svar herpå
19
Spm. om, hvilke kriterier der vil blive benyttet i
forbindelse med bemyndigelsen i § 6, stk. 4, til at beslutte, hvilke sociale
tilbud og institutioner der er »mest specialiserede lands- og
landsdelsdækkende tilbud«, til socialministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, hvilke botilbud der er omfattet af kravet om
udarbejdelse af udviklingsplan efter § 9 i lovforslaget, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om en oversigt over nuværende amtslige sociale
institutioner og tilbud, der er organiseret på en sådan måde, at der kan
tales om »satellitinstitutioner«, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 186,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om, hvilke kriterier der skal gælde ved en kommunes
overtagelse af regionale tilbud, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
23
Spm. om opretholdelse af efteruddannelsesforløb for
medarbejdere efter kommunalreformens ikrafttræden, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
24
Spm. om en oversigt over døgntilbud, hvor målgruppen er
socialt udsatte børn mellem 0 og 6 år, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
25
Spm. om en beskrivelse af Bo- og Aktivitetscentret Elbæk
Højskole, til socialministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om kommentar til henvendelse fra Overmarksgården i
Vejle Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om, hvilke konkrete tiltag der kan iværksættes, hvis
der opstår uenighed om takstfastsættelsen på bestemte tilbud inden for det
sociale område, og hvilken indflydelse sådanne uenigheder vil have på
regionens mulighed for at leve op til forsyningsansvaret, til
socialministeren,
og ministerens svar herpå
28
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kommuner »sælger«
pladser
til institutioner for børn og
unge med sociale vanskeligheder til nabokommuner med samme takst, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om visitationsretten, når en kommune selv har
oprettet en institution for børn og unge med sociale vanskeligheder, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om, hvor hyppigt dag- og
døgntaksterne på institutioner for børn og
unge med sociale vanskeligheder må reguleres, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
31
Spm. om, hvilke konkrete handlemuligheder der vil blive
brugt ved uenigheder om taksterne i rammeaftalen, til socialministeren, og
ministerens
svar herpå
32
Spm., om der findes en klagemulighed for brugere og/eller
pårørende, hvis en kommune beslutter at overtage et tidligere
amtsligt/regionalt
socialt tilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om, hvem der bestemmer, hvor mange pladser der
stilles til rådighed for andre kommuner, hvis en kommune overtager et
tidligere amtsligt/regionalt socialt tilbud, til socialministeren, og
ministerens
svar herpå
34
Spm. om, hvem der har visitationsretten til tidligere
amtslige/regionale sociale tilbud eller institutioner, som er overtaget af en
kommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om, hvem der er ansvarlig for en løsning, hvis en
kommune overtager et tidligere amtsligt/regionalt tilbud, men ikke stiller
pladser til rådighed for de øvrige kommuner som forudsat i rammeaftalen, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om oversendelse af en redegørelse for, på hvilket
grundlag de nye kommunalbestyrelser/sammenlægningsudvalg inden 15/2-06 skal
træffe beslutning, til socialministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om, hvordan og af hvem en uenighed mellem en
kommune, der har overtaget et tidligere amtsligt/regionalt socialt tilbud, og
andre kommuner/regionen afgøres, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
38
Spm. om, hvem der har ansvaret for at finde en plads til
en særlig »skæv« bruger, til socialministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om kommentar til henvendelserne af 17/3-05 fra
Psykiatri- og Handicapudvalget samt Udvalget for Børn, Kultur og Uddannelse i
Århus Amt, jf. bilag 5 og 6, til socialministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om, hvordan svaret på spm. 3 stemmer overens med, at
ministeren under 1. behandling af lovforslaget oplyste, at VISO bliver
organiseret
som en styrelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om, hvordan vedligeholdelse af bygninger samt ny- og
ombygninger på de regionalt drevne sociale tilbud og institutioner
finansieres,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm., om udgifterne til den uvildige konsulentordning på
handicapområdet, jf. § 15 i lovforslaget, hidtil har været dækket af staten,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm. om en oversigt over anbringelsessteder, der modtager
unge i ungdomssanktionens fase 2, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
44
Spm. om en udtømmende redegørelse for de
beregningsforudsætninger, der ligger til grund for, at regionernes samlede
udgifter til særlige opgaver, der ikke knytter sig direkte til driften af
institutioner, til socialministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm. om en oversigt over »de andre mindre opgaver, der i
dag varetages af amterne, herunder tilskud til selvejende institutioner
m.v.«,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
46
Spm. om, hvorvidt en kommune skal betale for det antal
pladser i regionale institutioner/tilbud, der er godkendt/bestilt i
forbindelse med den årlige rammeaftale, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
47
Spm. om at sende udvalget en beskrivelse af, hvordan unge
fra sikrede afdelinger vil blive visiteret ud til åbne tilbud, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
48
Spm. om en redegørelse for fordelingen af medarbejdere på
specialrådgivningsområdet i den nationale videns- og
specialrådgivningsorganisation
(VISO), til socialministeren, og ministerens svar herpå
49
Spm. om en fuldstændig oversigt over institutioner for børn
og unge, der efter ministerens opfattelse har en målgruppe, som »er omfattet
af et klassisk handicapbegreb«, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
50
Spm. om, hvorfra refusionsordningens talstørrelser
stammer fra, til socialministeren, og ministerens svar herpå
51
Spm. om etablering af VISO, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
52
Spm., om borgere kan få udredninger fra styrelser, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
53
Spm. om indholdet af VISO-redegørelser, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm. om etablering af handicapråd, til socialministeren,
og ministerens svar herpå
55
Spm. om, hvordan man vil sikre den enkelte handicappede i
den lille kommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå
56
Spm. om finansiering af institutionspladser til akutte
situationer, til socialministeren, og ministerens svar herpå
57
Spm. om en oversigt over eksisterende institutioners nye
placering i henholdsvis regioner og kommuner, til socialministeren, og
ministerens
svar herpå
58
Spørgsmålet er tilbagetaget
59
Spm. om kommentar til henvendelse af 14/3-05 fra Blå
Kors, til socialministeren, og ministerens svar herpå
60
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at den omtalte
målgruppe ikke mister valgmuligheder på grund af reformen, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
61
Spm. om baggrunden for, at de omtalte bosteder gøres til
kommunale ansvarsområder, til socialministeren, og ministerens svar herpå
62
Spm. om, hvordan kommunalreformen vil påvirke delingen af
det kommunale ansvar for den omtalte målgruppe økonomisk
(betalingskommune/opholdskommuner),
juridisk og praktisk, til socialministeren, og ministerens svar herpå
63
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at
betalingskommunerne ikke nedprioriterer den omtalte målgruppe, når kommunerne
får hele det økonomiske ansvar, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
64
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at den omtalte
positive udvikling kan fortsætte, og at der ikke sker en forringelse af
mulighederne for fortsat udvikling og ikke sker en forringelse af kvaliteten
af
tilbuddene, til socialministeren, og ministerens svar herpå
65
Spm. om en oversigt over statens driftsudgifter og
tilskud over puljemidler m.v. til forsorgshjem og herberger for de sidste 5
år, til socialministeren, og ministerens svar herpå
66
Spm., om ministeren vil være indstillet på at ændre
lovforslaget, så der bliver åbnet for en mere glidende decentralisering, så
forsorgshjem og herberger først senere gøres til et rent kommunalt
anliggende,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
67
Spm., om den nye tekst i lovforslagets § 141 giver
brugerne samme retskrav som i den nuværende § 111, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
68
Spm. om, hvordan finansieringen af »tomme«
institutionspladser sikres, til socialministeren, og ministerens svar herpå
69
Spm. om, hvorvidt institutioner er forpligtet til
omkostningsfrit at levere opsamlet viden og erfaringer til VISO, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
70
Spm., om regionernes mulighed for at drive og udvikle
tilbud til visse grupper af borgere er yderligere begrænset, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
71
Spm. om, hvordan regionerne i praksis kan sikre en
løbende faglig udvikling af indholdet af de regionalt drevne tilbud, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
72
Spm. om, hvordan regionerne kan sikre fremtidig
kvalitetssikring af døgntilbud, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
73
Spm., om kommunens forpligtelse til at yde gratis
rådgivning efter § 11, stk. 1, også omfatter børn og unge, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
74
Spm., om ordningen med visitation og takstbetaling til
specialrådgivning vil begrænse eller udvide antallet af borgere, som søger
specialrådgivning hos andre myndigheder end kommunen, til socialministeren,
og ministerens svar herpå
75
Spm. om, hvordan fordelingen af årsværk i VISO vil være,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
76
Spm., om medarbejdere i regionale døgntilbud, som
risikerer at skulle anvende fysisk fastholdelse, bliver disciplinærforfulgt
herfor, når det konstateres, at institutionens driftsherre ikke har
bemyndigelse til at tillade magtanvendelse, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
77
Spm. om, hvordan det kommunale tilsyn vil vurdere den
kommunale driftsherres egne botilbud og andre »entreprenørers« tilbud med
samme uvildighed, til socialministeren, og ministerens svar herpå
78
Spm. om borgernes adgang til at modtage specialrådgivning
hos regioner, til socialministeren, og ministerens svar herpå
79
Spm. om kommunernes myndighedsansvar, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
80
Spm. om, hvornår ministeren påregner at de spørgsmål, der
allerede er stillet i forbindelse med lovforslaget, kan være udvalget i
hænde, til socialministeren, og ministerens svar herpå
81
Spm. om beregninger af konsekvenserne af
opgaveomlægningen på det specialiserede område, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
82
Spm. om de økonomiske konsekvenser af opgaveomlægningen,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
83
Spm. om merudgifter som følge af kommunesammenlægning,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
84
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der
sikrer enhver borger et retskrav på en udredning af sin sag i VISO, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
85
Spm. om en oversigt over den samlede fordeling af årsværk
i VISO, til socialministeren, og ministerens svar herpå
86
Spm. om, hvordan VISO adskiller sig fra andre styrelser
med hensyn til ansættelsesforhold og totalansvarsområder, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
87
Spm. om en garanti for, at samtlige stillinger ved de
nuværende videnscentre og institutioner opretholdes, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
88
Spm., om den faglige bestyrelse i VISO vil have
kompetence ved indstilling og ansættelse af direktør, til socialministeren,
og ministerens svar herpå
89
Spm. om en skematisk sammenligning af den eksisterende
lov om social service og det fremsatte lovforslag, til socialministeren, og
ministerens
svar herpå
90
Spm., om der i forbindelse med de redaktionelle ændringer
er sket ændringer af materiel karakter, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
91
Spm. om, hvordan situationen vil se ud for de enkelte
handicapgrupper i den nye struktur med hensyn til de enkelte gruppers
placering på de enkelte institutioner, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
92
Spm., om der i lovforslagets bemærkninger optræder ændringer
i forhold til det oprindelige lovudkast, der har egentlig retskraft, til
socialministeren,
og ministerens svar herpå
93
Spm. om budgetplanlægningsforløbet for et amtsligt
socialt døgntilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå
94
Spm. om Amtsrådsforeningens månedlige indsamling af data
på stofmisbrugsområdet, til socialministeren, og ministerens svar herpå
95
Spm., om beliggenhedskommunen skal indgå i den årlige
rammeaftale og stå til rådighed for øvrige kommuner i samme omfang som, hvis
institutionen
var forblevet i regionalt regi, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
96
Spm. om, hvordan uenigheder mellem kommuner i forbindelse
med indgåelse af den årlige rammeaftale afgøres generelt, til
socialministeren,
og ministerens svar herpå
97
Spm., om det er korrekt, at der ikke fastsættes
retningslinjer for en kommunes salg af pladser i sociale tilbud til andre
kommuner, til socialministeren, og ministerens svar herpå
98
Spm. om kommentar til henvendelse af 15/3-05 fra Dansk
Pædiatrisk Selskab, og ministerens svar herpå
99
Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-05 fra Fyns Amt,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
100
Spm. om kommentar til henvendelse af 18/3-05 fra skolebestyrelserne
i Århus Amt, fra socialministeren, og ministerens svar herpå
101
Spm. om de kommunale nettodriftsudgifter fordelt på hver
enkelt af de eksisterende kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
102
Spm. om de kommunale nettodriftsudgifter som andel af den
enkelte kommunes beskatningsgrundlag, til indenrigs- og sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
103
Spm. om hver enkelt amts samlede sociale
nettodriftsudgifter samt amtets sociale nettodriftsudgifter fordelt på hver
enkelt kommune i amtet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
104
Spm. om den statslige refusion af de sociale udgifter til
hver enkelt af de eksisterende kommuner i 2002, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
105
Spm. om, hvem der er ansvarlige for koordinering af
sagsgangen i de tilfælde, hvor specialviden skal hentes uden for VISO, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
106
Spm. om man påtænker at nedlægge eller slanke Den Sociale
Sikringsstyrelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå
107
Spm. om, hvorvidt en kommune, der vælger at overtage en
institution, der hidtil har været drevet af amtet, har pligt til at fortsætte
driften af institutionen i samme bygninger, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
108
Spm. om, hvornår en kommune må sælge bygninger til
eksempelvis private, der indretter dem til ejerboliger, til socialministeren,
og ministerens svar herpå
109
Spm. om kommentar til henvendelse af 6/4-05 fra
Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgshjem, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
110
Spm. om fysioterapi, der tilbydes af en kommune som led i
genoptræning, til socialministeren, og ministerens svar herpå
111
Spm. om finansiering af fysioterapi, der tilbydes af en
kommune som led i genoptræning, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
112
Spm. om fastlæggelse af genoptræningsplaner, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
113
Spm. om fastlæggelse af vedvarende genoptræningsplaner,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
114
Spm. om de i sundhedslovens § 80 omtalte hospitaler/behandlings-
steder vil kunne fastlægge en genoptræningsplan, til socialministeren,
og ministerens svar herpå
115
Spm., om en praktiserende læge vil kunne fastlægge en
genoptræningsplan, til socialministeren, og ministerens svar herpå
116
Spm. om, hvilke klagemuligheder der eksisterer, hvis en
kommune ikke følger en fastlagt genoptræningsplan, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
117
Spm. om forskellen på en genoptræningsplan og en rehabiliteringsplan,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
118
Spm. om kommunernes fremtidige
habiliteringsforpligtelser, til socialministeren, og ministerens svar herpå
119
Spm. om servicelovens og sundhedslovens
helhedsbetragtninger, til socialministeren, og ministerens svar herpå
120
Spm. om, hvordan det sikres, at borgeren kun skal
henvende sig et sted for at få hjælp, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
121
Spm. om princippet om, »at borgeren kun skal henvende sig
et sted«, til socialministeren, og ministerens svar herpå
122
Spm. om, hvordan den koordinerende funktion, der er en
forudsætning for et samlet rehabiliteringsforløb, sikres, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
123
Spm. om, hvorledes borgeren skal inddrages i
fastlæggelsen af målsætningen for rehabiliteringsforløbet, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
124
Spm. om, hvilke nye bekendtgørelser og vejledninger
ministeren i forlængelse af lovforslaget vil udsende om den fremtidige
rehabilitering, til socialministeren, og ministerens svar herpå
125
Spm. om berøringsflader og gråzoner vedrørende
rehabilitering i forhold til sundhedsloven, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
126
Spm., om relevante elementer indgår i den koordinerende
kommunale rehabiliteringsindsats, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
127
Spm. om, hvordan det sikres, at den enkelte borger i
rehabiliteringsprocessen får adgang til alle nødvendige elementer, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
128
Spm. om, hvilke elementer der typisk vil indgå i en
rehabiliteringsplan for henholdvis en kræftpatient, et ulykkesoffer, en
person med sklerose, en person med muskelsvind og en spastiker, til
socialministeren,
og ministerens svar herpå
129
Spm. om, hvorvidt regionerne i kraft af
leverandøransvaret helt eller delvis vil kunne overtage
rehabiliteringsopgaven på kommunernes vegne, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
130
Spm. om, hvorvidt de i sundhedslovens § 80 nævnte
hospitaler/behandlingssteder
helt eller delvis vil kunne overtage rehabiliteringsopgaven på kommunernes
vegne, til socialministeren, og ministerens svar herpå
131
Spm. om en uddybning af, hvilke »specielle behov« og »specialiserede
tilbud og behandling« der er tale om, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
132
Spm. om, hvorvidt regionerne har pligt til at sikre
faglig udvikling af rehabiliteringsindsatsen, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
133
Spm. om, hvorvidt det er socialministerens eller
indenrigs- og sundhedsministerens ansvar, at MarselisborgCentrets fortsatte
funktion som nationalt rehabiliteringscenter sikres, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
134
Spm. om sikring af MarselisborgCentrets fremtidige
økonomiske grundlag, til socialministeren, og ministerens svar herpå
135
Spm. om formuleringen af bestemmelserne om praktisk
hjælp, til socialministeren, og ministerens svar herpå
136
Spm. om formuleringer i §§ 83-99, til socialministeren,
og ministerens svar herpå
137
Spm. om formuleringen af formålsbestemmelsen i
lovforslagets § 81, til socialministeren, og ministerens svar herpå
138
Spm., om der er indhentet erfaringer fra relevante
brugerorganisationer, om virkningen af Folketingets Socialudvalgs beretning
vedrørende beslutningsforslag B 17 (folketingsåret 2003-04), til
socialministeren,
og ministerens svar herpå
139
Spm. om rigtigheden af den nævnte beskrivelse af den nye
refusionsordning, til socialministeren, og ministerens svar herpå
140
Spm. om rigtigheden af den nævnte beskrivelse af den nye
refusionsordning, til socialministeren, og ministerens svar herpå
141
Spm. om resultatet af Socialministeriets »kontakt« til De
Samvirkende Invalideorganisationer, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
142
Spm. om, hvilke bestemmelser i lovforslaget der vil være
anvendelige, såfremt en person har brug for døgnhjælp, til socialministeren,
og ministerens svar herpå
143
Spm. om, hvilke bestemmelser i lovforslaget der vil være
anvendelige, såfremt en person har brug for døgnhjælp og ikke selv kan
administrere
ordningen, til socialministeren, og ministerens svar herpå
144
Spm. om den geografiske fordeling af de godt 4.000
brugere, der vil blive omfattet af satserne i den nye refusionsordning, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
145
Spm. om cirkabudgetter for nye kommuner med henholdsvis
20.000, 30.000, 40.000 og 50.000 indbyggere, til socialministeren, og
ministerens
svar herpå
146
Spm om, hvorvidt ordet »skal« i § 83 indebærer, at
hjælpen også skal stilles til rådighed i fornødent omfang, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
147
Spm., om tunge enkeltsager ikke vil kunne aflæses direkte
i de kommunale budgetter eller på skatteprocenten, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
148
Spm. om, hvorvidt ministeren i forbindelse med den nye
formulering af servicelovens §§ 83-99 agter at udsende en ny »Vejledning om
sociale
tilbud til voksne«, til socialministeren, og ministerens svar herpå
149
Spm. om bevilling af merudgifter til rengøring, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
150
Spm. om, hvorvidt enhver udgift til den enkelte person
indgår i beregningen af statsrefusionen, jf. lovforslagets § 176, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
151
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at den øgede
kommunale
egenudgift til hjælpeordninger efter § 96 som følge af
lovforslagets § 176 ikke giver anledning til en mere restriktiv
bevillingspraksis,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
152
Spm., om kommunernes egne udgifter til hjælpeordninger
vil blive påvirket af den ændrede finansiering, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
153
Spm. om finansieringen af fysioterapi efter §§ 85 og 86,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
154
Spm., om forpligtelsen i lovforslagets §§ 85 og 86
forudsætter en forudgående sygehusindlæggelse, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
155
Spm. om, hvordan fysioterapi efter lovforslagets §§ 85 og
86 afgrænses fra det allerede gældende tilbud om fysioterapi, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
156
Spm. om vederlagsfri fysioterapi efter de gældende regler
medfører en kommunal betaling til regionen, til socialministeren, og
ministerens
svar herpå
157
Spm. om kommentar til henvendelse af 12/4-05 fra
Københavns Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå
158
Spm. om kommentar til henvendelse af 11/4-05 fra De
Samvirkende Invalideorganisationer, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
159
Spm., om handicappede børn og voksne med bopæl i Grønland
fortsat kan tilbydes ophold i danske døgninstitutioner, til socialministeren,
og ministerens svar herpå
160
Spm., om Grønlands hjemmestyre kan tilbydes kvalificeret
specialrådgivning om hjælp til handicappede, til socialministeren, og
ministerens
svar herpå
161
Spm., om Århus Amt anbefaler MarselisborgCentret
videreført efter amtets nedlæggelse, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
162
Spm., om der som konsekvens af den nye lov om social
service vil blive udformet en ny bekendtgørelse om boligændringer, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
163
Spm. om overgangsreglerne ved bevilling af bil efter
servicelovens § 114, til socialministeren, og ministerens svar herpå
164
Spm. om, hvor mange borgere der forventes at være
omfattet af retten til gratis vejledende spcialrådgivning, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
165
Spm. om, hvor mange borgere der forventes at være
omfattet af retten til gratis vejledende udredning, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
166
Spm. om, hvad der menes med, at VISO ledes af en faglig
bestyrelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå
167
Spm. om, hvilke faglige kompetencer den faglig bestyrelse
i VISO vil få, til socialministeren, og ministerens svar herpå
168
Spm. om, hvilke brugerorganisationer der skal indgå i
VISO’s bestyrelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå
169
Spm., om der i VISO vil blive nedsat faglige råd for de
enkelte områder, til socialministeren, og ministerens svar herpå
170
Spm. om inddragelse af brugerorganisationerne, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
171
Spm. om begrundelsen for, at borgerne ikke kan henvende
sig om rådgivning og udredning vedrørende specialundervisning på samme måde,
som de kan henvende sig vedrørende sociale problemstillinger, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
172
Spm. om vidensfunktionerne vedrørende børn og unge med
sociale og adfærdsmæssige problemer, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
173
Spm. om, hvorvidt VISO skal kunne yde specialrådgivning
og udredning på misbrugsområdet, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
174
Spm., om liste over nuværende amtslige institutioner og
netværk dækker allerede eksisterende amtslige institutioner og netværk, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
175
Spm. om baggrunden for, at den specialiserede
revalidering ikke er nævnt som et VISO-område, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
176
Spm. om, at VISO på opfordring fra kommunerne kan udføre
indtægtsdækkede aktiviteter, til socialministeren, og ministerens svar herpå
177
Spm. om, at VISO på opfordring fra kommuner eller
regioner kan være entreprenør på regionalt placerede opgaver, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
178
Spm. om kommentar til notater fra Amtrådsforeningen, jf.
bilag 14 og 19, til socialministeren, og ministerens svar herpå
179
Spm. om kommentar til henvendelsen fra
Hjerneskadeforeningen og HjerneSagen, jf. bilag 20, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
180
Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/4-05 fra De
Samvirkende Invalideorganisationer, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
181
Spm. om, hvorfor et stort flertal i Folketinget flyttede
behandlingsansvaret på stofmisbrugsområdet fra kommunerne til amtskommunerne
pr. 1/1-96, til socialministeren, og ministerens svar herpå
182
Spm. om en redegørelse for det trinvise forløb i et tænkt
eksempel, hvor forældrene til et senhjerneskadet barn ender med at kunne få
specialrådgivning hos en person, der er ekspert i denne særlige form for
handicap, til socialministeren, og ministerens svar herpå
183
Spm. om de tværsektorielle hjerneskadeteam og den
tværsektorielle småbørnsrådgivning for handicappede børn, der i dag drives af
Fyns Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå
184
Spm. om, hvorvidt bemærkningerne til § 5, stk. 1,
indebærer, at regionsrådet kan yde specialrådgivning, og at en region kan
varetage opgaver inden for tværsektoriel specialrådgivning, til
socialministeren,
og ministerens svar herpå
185
Spm. om indgåelse af rammeaftaler, til socialministeren,
og ministerens svar herpå
186
Spm. om uddybning af forskellen på »de mest
specialiserede og komplicerede enkeltsager«, hvor VISO kan benyttes til
specialrådgivning, og »de få mest sjældent forekommende specielle og
komplicerede enkeltsager«, hvor VISO kan benyttes til udredning, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
187
Spm., om de organisationer, der har haft lovudkastet til
høring, vil blive hørt i forbindelse med bekendtgørelsesudarbejdelsen, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
188
Spm. om projektet om Landsindsatsen mod Depression, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
189
Spm., om der sker en svækkelse af indsatsen på de sociale
servicetilbud, når de økonomiske midler ikke kan fordeles efter de objektive
udgiftsbehov, til socialministeren, og ministerens svar herpå
190
Spm. om kommentar til beregningerne fra Det Kommunale Kartel,
jf. vedlagte notat, til socialministeren, og ministerens svar herpå
191
Spm. om en oversigt, der sammenholder § 165 i
lovforslaget med den tilsvarende paragraf i den eksisterende lov, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
192
Spm. om, hvad der efter ministerens opfattelse taler
imod, at der udarbejdes lovpligtige udviklingsplaner for alle botilbud på det
særlige sociale område med mere end 20 pladser, til socialministeren, og
ministerens
svar herpå
193
Spm., om det er korrekt forstået, at Svaneparken, der er
med på listen over botilbud, hvor der efter § 9 i lovforslaget skal
udarbejdes udviklingsplaner, blev nedlagt en gang i 1980’erne, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
194
Spm., om det kan bekræftes, at Følstrup, der er med på
listen over botilbud, hvor der efter § 9 i lovforslaget skal udarbejdes
udviklingsplaner, for tiden har 65 pladser, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
195
Spm., om ministeren i forlængelse af svaret på spm. 20
kan bekræfte, at Vangede Huse og Lillemosegård, der er med på listen over
botilbud, hvor der efter § 9 i lovforslaget skal udarbejdes udviklingsplaner,
er opbrudt i mindre boenheder i 1990, og at der ikke eksisterer botilbud, der
hedder Vangede Huse og Lillemosegård, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
196
Spm. om kommentar til henvendelser fra Lederkollegiet ved
Danmarks Forsorgshjem og SAND – Sammenslutningen af Nærudvalg i Danmark,
til
socialministeren, og ministerens svar herpå
197
Spm. om kommentar til henvendelsen fra
Hjerneskadeforeningen og HjerneSagen, bilag 23, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
198
Spm. om kommentar til henvendelsen fra Videnscenter for døvblevne,
døve og hørehæmmede, til socialministeren, og ministerens svar herpå
199
Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/4-05 fra Dansk
Epilepsiforening, til socialministeren, og ministerens svar herpå
200
Spm. om kommentar til henvendelsen fra Fagligt Netværk
Socialpsykiatri, jf. bilag 26, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
201
Spm. om socialt udsatte personers ret til ophold på et
forsorgshjem ved fremmøde, til socialministeren, og ministerens svar herpå
202
Spm. om en sammelignelig oversigt over antallet af sociale
nævn i henholdvis den eksisterende og den nye struktur, til socialministeren,
og ministerens svar herpå
203
Spm. om en oversigt over antallet af sager i de sociale nævn,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
204
Spm. om en oversigt over de forskelige sagsområder, der
behandles i de sociale nævn, til socialministeren, og ministerens svar herpå
205
Spm. om en oversigt over den geografiske fordeling af
henholdsvis borgerkontakt på adoptionsområdet og patientrådgivning på
psykiatriområdet,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
206
Spm. om en statistisk oversigt over antallet af sager i
statsamterne hvor borgeren inddrages, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
207
Spm. om en oversigt over det tidsmæssige transportforbrug
i forbindelse med sagsbehandlingen i de nuværende statsamter, til
socialministeren,
og ministerens svar herpå
208
Spm., om alle regioner med overgangen til den nye struktur
får lov til at oprette afdelingskontorer i forbindelse med den regionale
statsforvaltning, til socialministeren, og ministerens svar herpå
209
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre rekrutteringen og
fastholdelsen af højt specialiserede jurister i de regionale
statsforvaltninger i forbindelse med overgangen til den nye struktur, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
210
Spm. om, hvor mange af beboerne/brugerne på hver enkelt
institu-tion/hvert enkelt tilbud kommer fra kommuner, der efter
kommunalreformen
vil tilhøre den syddanske region, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
211
Spm. om, hvor mange af beboerne/brugerne på hver enkelt
institu-tion/hvert enkelt tilbud kommer fra kommuner, der efter
kommunalreformen
vil tilhøre den midtjyske region, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
212
Spm. om, hvem der vurderer, hvem der kan overtage
satellitinstitutionerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå
213
Spm. om det arbejde, som udføres i Århus Amts Kvalitetsafdeling
om MST og GAS, kan opretholdes efter kommunalreformens ikrafttræden, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
214
Spm. om, hvor mange døgnpladser botilbuddet Ribelund i
Ribe har, til socialministeren, og ministerens svar herpå
215
Spm. om, at såfremt kommunerne på Fyn overtager de
nuværende amtslige døgntilbud, der efter lovforslaget som udgangspunkt skal
drives af regionen, så vil alle kommunerne på Fyn (bortset fra Odense) skulle
sælge langt flere døgnpladser til andre kommuner, end man selv bruger, på de
tilbud, der er beliggende inden for kommunegrænsen, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
216
Spm. om døgnpladser i Bogense Kommune, som skal bruges af
borgere fra andre nye kommuner, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
217
Spm. om de 220 døgnpladser i den nye østfynske kommune,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
218
Spm. om konsekvensen af, at kommunerne på Fyn overtager
de nuværende amtslige dagtilbud, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
219
Spm. om de 267 dagpladser i den nye østfynske kommune,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
220
Spm. om døgnpladser i botilbuddene Asabo og Lindebjerg,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
221
Spm., om der i Børkop Kommune eksisterer et botilbud, der
hedder Brejning, til socialministeren, og ministerens svar herpå
222
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om
lovpligtigt tilsyn på alle kommunale og regionale døgntilbud, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
223
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om
udarbejdelse af udviklingsplaner for alle døgntilbud med mere end 25 pladser,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
224
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om en ny
paragraf, der kan sikre, at private udbydere af sociale tilbud skal gøre det
ud fra nonprofitprincipper, til socialministeren, og ministerens svar herpå
225
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der gøre
det muligt for regionerne at etablere kontinuerlige socialpolitiske udvalg,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
226
Spm. om konsekvenserne af den manglende kommunalfuldmagt
i regionerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå
227
Spm. om overførelse af en vis andel af en institutions
årsbudget til næste driftsår, til socialministeren, og ministerens svar herpå
228
Spm. om, i hvilket omfang ministeren agter at inddrage
Folketinget i vurderingen fra udviklingsrådene, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
229
Spm., om der løbende vil være indsigt i den
kassebeholdning, en region har til rådighed til det sociale område, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
230
Spm., om ministeren vil sikre, at der er en tilstrækkelig
kassebeholdning hen over året til uforudsete og uopsættelige døgntilbud, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
231
Spm. om, hvordan reformen kan være udgiftsneutral, jf.
høringsnotatets punkt 25, til socialministeren, og ministerens svar herpå
232
Spm. om, hvordan der sikres økonomi til en udvikling af de
enkelte tilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå
233
Spm. om, hvordan man i praksis vil kunne tage højde for
at indregne udgifter vedrørende personer med ukendt opholdskommune i taksten,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
234
Spm. om, hvordan man i praksis vil kunne tage højde for
at indregne udgifter vedrørende udenlandske statsborgere i taksten, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
235
Spm. om, hvem der skal afholde de udgifter, som beboere
uden midler ellers selv skulle have betalt, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
236
Spm. om en uddybelse af, at en del af takstudgiften til
betalingskommunen ikke vil kunne anmeldes til statsrefusion, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
237
Spm. om principper for finansiering af de mest lands- og
landsdelsdækkende tilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå
238
Spm. om en totalliste over alle tilbud, inden de første
årlige rammeaftaler skal indgås, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
239
Spm. om, i hvilket omfang der vil blive tale om en
økonomisk neutral situation, hvis en beliggenhedskommune vælger at overtage
dele af et tidligere institutionsfællesskab, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
240
Spm. om delingsrådenes opgaver, jf. punkt. 51 i
høringsnotatet, til socialministeren, og ministerens svar herpå
241
Spm. om fordelingen af de forskellige fagkonsulenter, jf.
høringsnotatets punkt 54, til socialministeren, og ministerens svar herpå
242
Spm. om konsekvensen af, at VISO bliver afhængig af
decentrale videnspersoner, til socialministeren, og ministerens svar herpå
243
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at
sagsbehandlingstiden ikke forøges væsentligt i sager, der kræver
specialviden, til socialministeren, og ministerens svar herpå
244
Spm. om, hvor mange sager årligt der forventes at komme
ind under »få« i § 13, stk. 2, om VISO’s udredning, til
socialministeren, og
ministerens svar herpå
245
Spm. om problematikken med et stort antal indberetninger
om fastholdelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå
246
Spm. om regionsrådenes kompetence vedrørende magtanvendelse
og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, til socialministeren, og
ministerens
svar herpå
247
Spm., om det ville være logisk at tildele regionsrådene
ansvaret for etablering af bruger- og pårørenderåd, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
248
Spm., om ministeren vil opfordre de kommende nye kommuner
og regioner til at inddrage eksisterende udviklingsråd i
planlægningsarbejdet,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
249
Spm. om begrundelserne, der ligger bag ved beslutningen
om at overføre døgnhusene til sundhedsområdet, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
250
Spm., om der vil ske ændringer i forældrebetalingen, når
kommunen overtager ansvaret for de særlige daginstitutioner, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
251
Spm. om, hvordan det sikres, at en ydelse alene tager
udgangspunkt i den enkeltes situation, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
252
Spm. om, hvorvidt ministeren er sikker på, at alle
brugere vil opleve opgaveflytningen som en forøgelse af det lokale demokrati,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
253
Spm. om, hvor mange døgnpladser, der er på Rødbygård i Storstrøms
Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå
254
Spm., om det kan bekræftes, at botilbuddene Andersvænge
og Hammer Bakker ikke eksisterer længere, til socialministeren, og
ministerens
svar herpå
255
Spm. om, hvor mange døgnpladser botilbuddet Løgumgård
har, til socialministeren, og ministerens svar herpå
256
Spm. om, hvor mange døgnpladser der er på botilbuddet
Institutionen Irlandsvej, til socialministeren, og ministerens svar herpå
257
Spm. om kommentar til henvendelsen fra Landsforeningen
LEV, jf. bilag 28, til socialministeren, og ministerens svar herpå
258
Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/4-05 fra Dansk
Blindesamfund, til socialministeren, og ministerens svar herpå
259
Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/4-05 fra De Samvirkende
Invalideorganisationer, til socialministeren, og ministerens svar herpå
260
Spm. om, hvorvidt der vil blive fastsat en
overgangsordning eller en skæringsdato vedrørende bevilling af handicapbiler,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
261
Spm. om, hvorvidt muligheden for aktindsigt forringes,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
262
Spm., om den nye formulering af serviceloven fortsat
giver mulighed for, at udgifter kan bevilges ved, at et eventuelt plejetillæg
ikke modregnes fuldt ud, til socialministeren, og ministerens svar herpå
263
Spm., om bestemmelserne om hjælpeordninger, praktisk
hjælp m.v. indeholder hjemmel til, at der kan søges om fælles hælp, f.eks i
frivillige bofællesskaber,
til
socialministeren, og ministerens svar herpå
264
Spm. om servicelovens bestemmelser om handicapbiler, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
265
Spm. om kommentar til materiale modtaget i forbindelse
med Københavns Amts foretræde for udvalget, til socialministeren, og
ministerens
svar herpå
266
Spm. om opgørelse over antal ansatte i amtslige
videnscentre, til socialministeren, og ministerens svar herpå
267
Spm. om, hvordan den eksisterende ordning med
bruger/pårørende-
inddragelse på de enkelte handicapinstitutioner fungerer
i dag sammenlignet med efter kommunalreformen, til socialministeren, og
ministerens
svar herpå
268
Spm. om at tilsende udvalget en beskrivelse af den eksisterende
ordning vedrørende bestyrelser og brugerråd på institutioner for handicappede
i Københavns Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå
269
Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/5-05 fra Danske
Fysioterapeuter, til socialministeren, og ministerens svar herpå
270
Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/4-05 fra Dansk
Psykolog Forening, til socialministeren, og ministerens svar herpå
271
Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/4-05 fra Kai og
Susanne Mikkelsen, Hjørring, og ministerens svar herpå
272
Spm., om en ny vejledning om boligændringer, jf. den nye
servicelovs § 116, er under udarbejdelse, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
273
Spm. om, hvorfor de amtslige statsskoler for
udviklingshæmmede overlades til kommunerne, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
274
Spm., om ministeren vil sikre, at kommuner og regioner
tilvejebringer en planlægning af sociale tilbud med en tidshorisont på
minimum 5 år, til socialministeren, og ministerens svar herpå
275
Spm., om botilbud og aktivering/beskæftigelse betragtes
som en sammenhørende opgave, hvor region og kommune har ansvar for hver sin
del, til socialministeren, og ministerens svar herpå
276
Spm., om ministeren vil sikre statsstøtte til
døgninstitutioner og boformer for handicappede, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
277
Spm. om sikring af de kommende kommuners tilbud til
mindre handicapgrupper, til socialministeren, og ministerens svar herpå
278
Spm., om de fælles udviklingsråd udarbejder regionale
sociale og undervisningsmæssige udviklingsplaner, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
279
Spm., om kommunerne og regionerne får pligt til at
forhandle med forældre, brugere eller pårørendeforeninger, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
280
Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/4-05 fra Jesper
Maarbjerg, jf. bilag 36, til socialministeren, og ministerens svar herpå
281
Spm., om servicelovens § 83 kan indebære, at hjælp kan
stilles til rådighed i mindre end fornødent omfang, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
282
Spm., om behovet også skal imødekommes i fornødent
omfang, til socialministeren, og ministerens svar herpå
283
Spm. om, hvem der har ansvaret for, at
MarselisborgCentret videreføres som nationalt rehabiliteringscenter, og hvem
der skal tilvejebringe det økonomiske grundlag herfor, til socialministeren,
og
ministerens svar herpå
284
Spm. om, hvilke elementer der ud fra en faglig vurdering
typisk vil indgå i et rehabiliteringsforløb for henholdsvis en kræftpatient,
en apopleksipatient, et ulykkesoffer, en person med dissemineret sklerose, en
person med muskelsvind og en spastiker, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
285
Spm. om, hvorvidt f.eks. diætist og psykolog faktisk vil
kunne bevilges i forbindelse med et rehabiliteringsforløb, samt betingelserne
for, at bevillingen heraf i givet fald er vederlagsfri for brugeren, til
socialministeren,
og ministerens svar herpå
286
Spm. om, hvad der menes med »Indenrigs- og
Sundhedsministeriets bestemmelser om rehabilitering«, idet sundhedsloven ikke
synes at indeholde »bestemmelser om rehabilitering«, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
287
Spm. om princippet om, at »borgeren skal kun henvende sig
et sted for at få hjælp«, kun gælder i ukomplicerede sager, hvor der ikke
skal ydes råd og vejledning, til socialministeren, og ministerens svar herpå
288
Spm. om, at klager over en kommune, der ikke følger en
fastlagt genoptræningsplan, skal rettes til kommunen selv, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
289
Spm., om ministerens svar på spørgsmål 116 skal forstås
på den måde, at det kommunale tilsyn vil kunne behandle klager i enkeltsager,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
290
Spm., om de i sundhedslovens § 80 omtalte hospitaler/behandlings-
steder alene vil kunne udarbejde en for kommunen bindende
genoptræningsplan, såfremt regionsrådet anmoder dem herom, til
socialministeren,
og ministerens svar herpå
291
Spm. om, hvornår den omtalte person »med et vedvarende
behov for træning, fordi sygdommen er fremadskridende«, skal modtage
(vederlagsfri)
fysioterapi, til socialministeren, og ministerens svar herpå
292
Spm., om svaret på spørgsmål 28 skal forstås sådan, at
ministeren finder det i sin orden, at hjemkommunen, der driver en
døgninstitution for børn og unge, anvender en mindre takst for kommunens egne
børn end den takst, andre anbringende kommuner skal betale, til
socialministeren,
og ministerens svar herpå
293
Spm. om, hvilke konkrete kriterier der vil ligge til
grund for de overvejelser, som ministeriet vil gøre sig, jf. svaret på
spørgsmål 28, om, at alle kommuner skal betale én og samme takst, når børn og
unge anbringes på døgninstitutioner, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
294
Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/5-05 fra DSI, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
295
Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/4-05 fra Bente
Dahl Pristed, til socialministeren, og ministerens svar herpå
296
Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/5-05 fra LEV,
Københavns Amtskreds, til socialministeren, og ministerens svar herpå
297
Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/4-05 fra
Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgshjem, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
298
Spm. om, mellem hvem og i hvilket forum en anden takst
kan aftales, og hvor meget den procentvis må afvige fra den, der fremgår af
Tilbudsportalen, til socialministeren, og ministerens svar herpå
299
Spm. om en uddybelse af svaret på spm. 30 om
prisfastsættelse i forbindelse med en konkret anbringelse, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
300
Spm. om, hvad der vægtes højest: at der ikke kan findes
de rigtige pladser, eller økonomiske hensyn, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
301
Spm. om, hvilke sociale problemstillinger borgeren kan
henvende sig direkte til VISO med, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
302
Spm. om, hvor mange akademiske medarbejdere der dags dato
varetager funktioner, der kan sidestilles med de i svaret på spm. 44
forudsatte,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
303
Spm., om der vil blive ens takster for alle anbringende kommuner
til samme institution, til socialministeren, og ministerens svar herpå
304
Spm. om, hvem der har ansvaret for, at netværket er
sammensat således, at det dækker hele det sociale område, jf. svar på spm.
173, til socialministeren, og ministerens svar herpå
305
Spm., om »åbenbart uhensigtsmæssigt« betyder økonomiske
hensyn, jf. svar på spm. 37, til socialministeren, og ministerens svar herpå
306
Spm., om det er korrekt, at de enkelte regioner skal
definere nærmere, hvad der konkret skal ligge i de enkelte tilbud, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
307
Spm., om det kan bekræftes, at de kommende regioner ikke
får mulighed for at tildele § 115-midler, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
308
Spm. om, hvordan kommuner fra den syddanske region kan »bestille
plads«, til socialministeren, og ministerens svar herpå
309
Spm. om udgifter til vedligeholdelse af bygninger samt
ny- og ombygninger på de regionalt drevne tilbud, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
310
Spm., om specialinstitutionen Stjernehusene i
Nordjyllands Amt, som på oversigten er placeret i beliggenhedskommunen, bl.a.
har børn, der er udviklingshæmmede, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
311
Spm. om forslag til ændring af proceduren vedrørende
kommunal overtagelse af sociale institutioner og tilbud, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
312
Spm. om forslag vedrørende afgrænsning af
døgninstituioner på
børn og unge-området, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
313
Spm. om forslag om kommunal medfinansiering af de sociale
tilbud i regionerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå
314
Spm. om statslig refusionsordning, til socialministeren,
og ministerens svar herpå
315
Spm. om, at botilbud skal have en udviklingsplan, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
316
Spm. om at ændre VISO svarende til forslaget fra De
Samvirkende Invalideorganisationer, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
317
Spm. om forslag om, at udviklingsrådene skal være permanente,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
318
Spm. om en kommentar til forslagene om handicaprådene og
handicapgrupperne, til socialministeren, og ministerens svar herpå
319
Spm. om, at de hidtidige § 94-institutioner finansieres
med 50 pct. af staten og 50 pct. objektivt, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
320
Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/5-05 fra
Amtsrådsforeningen, til socialministeren, og ministerens svar herpå
321
Spm., om centralinstitutionen Svaneparken rent faktisk
blev nedlagt i slutningen af 1980’erne, til socialministeren, og
ministerens
svar herpå
322
Spm., om det kan bekræftes, at Følstrup aldrig har haft
100 døgnpladser, til socialministeren, og ministerens svar herpå
323
Spm. om en konkret oversigt over botilbud nævnt i svar på
spm. 195, til socialministeren, og ministerens svar herpå
324
Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/-05 fra Steffen
Røhl, til socialministeren, og ministerens svar herpå
325
Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/5-05 fra LO
Faglige Seniorer, til socialministeren, og ministerens svar herpå
326
Spm. om kommentar til henvendelsen fra Landsforeningen SIND,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
327
Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/5-05 fra
Nordjyllands Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå
328
Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/5-05 fra Fyns
Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå
329
Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/5-05 fra Det
Kommunale Kartel, jf. bilag 48, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
330
Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/5-05 fra Rådet
for So-
cialt Udsatte, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
331
Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/5-05 fra
Sammenslutningen af Nærudvalg i Danmark, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
332
Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/5-05 fra
Himmelbjerggården, til socialministeren, og ministerens svar herpå
333
Spm. om kommentar til henvendelsen fra Ungdomshjemmet
Holmstrupgård, jf. bilag 52, til socialministeren, og ministerens svar herpå
334
Spm. om kommentar til henvendelsen fra Videnscenter for
Epilepsi, jf. bilag 53, og såfremt ministeren ikke vil følge forslaget, bedes
ministeren oplyse, hvordan de omtalte problemer vil kunne løses, til
socialministeren,
og ministerens svar herpå
335
Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/5-05 fra
Socialpædagogernes Landsforbund, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
336
Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/5-05 fra Scleroseforeningen
og Dansk Parkinsonforening, til socialministeren, og ministerens svar herpå
337
Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/5-05 fra Århus
Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå
338
Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/5-05 fra Barnets
Hus, til socialministeren, og ministerens svar herpå
339
Spm., om regeringen er ved at udlicitere besvarelsen af
spørgsmål, jf. artikel fra Fysioterapeuten 10/5-05, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
340
Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/5-05 fra
Socialpolitikgruppen i Vejle Amt, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
341
Spm. om beslutningsgrundlaget for, at Himmelbjerggården
er placeret som en kommunal døgninstitution, til socialministeren, og
ministerens
svar herpå
342
Spm., om refusionsgrænsen på 800.000 kr. er rimelig for
institutioner som Barnets Hus, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
343
Spm. om, hvor mange børn der på årsbasis er potentielle
brugere af den type institutioner, som f.eks. Barnets Hus driver, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
344
Spm., om der i VISO-konstruktionen er taget særligt
hensyn til spørgsmålet om specialrådgivning, til socialministeren, og
ministerens
svar herpå
345
Spm. om, hvorfor behandlingshjem som Himmelbjerggård og
Barnets Hus betragtes som tilbud til børn med sociale og adfærdsmæssige
problemer
frem for tilbud til børn med et sammensat sundhedsmæssigt og socialt
behandlingsbehov, til socialministeren, og ministerens svar herpå
346
Spm. om, i hvilket omfang vidensopsamling og
specialrådgivning for borgere med henholdsvis parkinson, parkinson plus og
sklerose
er tænkt ind i VISO’s konstruktion, til socialministeren, og ministerens
svar
herpå
347
Spm. om servicelovens §
75 a, stk. 2 og 3, om udformning af
skemaer om behov, til socialministeren, og ministerens svar herpå
348
Spm. om krav i servicelovens §
75 a, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
350
Spm. om udmøntningen af § 174 om kommunernes finansiering
af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, til
socialministeren,
og ministerens svar herpå
351
Spm., om det kan bekræftes, at Socialministeriet har
udarbejdet forslag til udmøntningen af § 174 om kommunernes finansiering af
de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, til
socialministeren,
og ministerens svar herpå
Bilag 2
Henvendelse af 21/4-05 fra
Hjerneskadeforeningen og henvendelse af 13/5-05 fra Det Kommunale Kartel
Henvendelserne er optrykt efter ønske fra SF.
»Det vil vi gerne«-papir
– uddelt til Socialudvalget i forbindelse med foretræde den 21. april
2005.
Idet vi tager udgangspunkt i at:
kommunalreformen er
udtryk for et ønske om dels at sikre en klar placering af ansvar og dels
placere
borgerens behov mere i centrum
et formål med
kommunalreformen er at sikre kvalitet og effektivitet i de borgerrettede
ydelser
kommunalreformen vil
sikre, at ingen i den ny struktur oplever forringelser i forhold til det
kendte
VISO kan organiseres
med »fagsøjler«
vil Hjerneskadeforeningen og HjerneSagen opfordre til, at
man i L 38 sikrer en model, som giver følgende muligheder for organisering af
den fremtidige indsats på hjerneskadeområdet for så vidt angår
specialrådgivning, udredning og vidensfunktion. Det betyder at:
1.
fastholde – og
basere den fremtidige udvikling på – de eksisterende amtslige
tværfaglige hjerneskadeteams,
der har oparbejdet en meget høj grad af ekspertise
2.
enhederne knyttes
organisatorisk til den relevante fagsøjle/Hjerne-VISO og de eksisterende
ansættelsesforhold
overgår til fagsøjlen/Hjerne-VISO
3.
vidensfunktionen på
hjerne-området ligeledes knyttes organisatorisk til fagsøjlen/Hjerne-VISO for
at sikre et optimalt samspil mellem praksis- og vidensudvikling og formidling
4.
fagsøjlen/Hjerne-VISO
etablerer en rådgivnings- og udredningsenhed i hvert geografisk område, der
svarer til regionerne
5.
i tilknytning til
hver regional enhed nedsættes et hjerneskadesamråd med repræsentation fra
regionen
(sygehussektoren og de opgaver, der skal løses af regionen efter aftale med
kommunerne)
kommunerne (der har
ansvaret)
de 2 brugerorganisationer
fagsøjlen/Hjerne-VISO,
der vil stå for drift af såvel enhederne som vidensfunktionen
6.
der skal være
direkte adgang til »den regionale« rådgivnings- og udredningsenhed
7.
fagsøjlen/Hjerne-VISO
finansieres direkte gennem en finanslovsbevilling
8.
fagsøjlen/Hjerne-VISO
etableres som en selvejende institution og forpligtes til at indgå i det
landsdækkende VISO
9.
lovrevision i 2009
Hjerneskadeforeningen og HjerneSagen giver hermed tilsagn om
at vi stiller vores viden og erfaringer til rådighed og indgår gerne i et
konstruktivt samarbejde med jer og jeres partier med henblik på at sikre, at
reformen på dette område ikke bliver et tilbageskridt,
men et fremskridt!
Socialudvalget
(2. samling)
L
38 – Bilag 48
Offentligt
Socialudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240
København K
13. maj 2005
Konsekvenser af L 38 på kommunernes økonomi
Socialministeren har oplyst, at der ikke er foretaget
beregninger over konsekvenserne af opgaveomlægningen på det specialiserede
socialområde for de enkelte kommuners økonomi (svar på spm. 81-83 ad L 38 af
25. april 2005).
På høringen om kommunalreformens økonomiske konsekvenser i
Folketinget den 6. april 2005 var konklusionen, at nogle kommuner vil tabe og
andre vil vinde, når pengene, som følger med de nye opgaver, skal fordeles.
Samlet set vil midlerne være de samme på landsplan, men behovene i de enkelte
kommuner vil være forskellige.
Det Kommunale Kartel dokumenterer i vedlagte papir problemstillingen
ved hjælp af en række regneeksempler på landsplan og med de nye kommuner i
Nordjylland som case.
Samtidig opstilles i papiret tre forskellige
løsningsforslag, som er udarbejdet af den socialfaglige branche i Det
Kommunale
Kartel, bestående af Socialpædagogisk Landsforbund, Dansk
Socialrådgiverforening
og HK/Kommunal.
Det er afgørende for holdbarheden af den fremtidige
opgavefordeling, at de nævnte uligheder imødegås i loven. Alternativt bør der
indgås en politisk aftale, som tilkendegiver, at problemerne vil blive fuldt
ud
løst i arbejdet med udligningsreformen.
Med venlig hilsen
Claus Wendelboe
Udviklingschef
DET KOMMUNALE KARTEL
12. maj 2005
Ringere forhold for socialt svage kan undgås
Baggrund
Kommunerne overtager finansieringen på det specialiserede
socialområde fuldt ud fra den 1. januar 2007. I dag deler kommuner og amter
regningen, når der skal betales for tilbuddene
til eksempelvis handicappede og sårbare børn og unge.
Socialministerens svar på spørgsmål til lov om social
service (L 38) lyder, at der ikke er foretaget beregninger over
konsekvenserne
af opgaveomlægningen på det specialiserede socialområde for de enkelte
kommuners økonomi.
På høringen om kommunalreformens økonomiske konsekvenser i
Folketinget den 6. april 2005 var konklusionen, at nogle kommuner vil tabe og
andre
vil vinde, når pengene, som følger med de nye opgaver, skal fordeles. Samlet
set vil midlerne være de samme på landsplan, men behovene i de enkelte
kommuner
vil være forskellige.
Dette papir konkretiserer problemstillingen ved hjælp af en
række regneeksempler på landsplan og med de nye kommuner i Nordjylland som
case.
Problem
Det Kommunale Kartel har tidligere påvist, at de områder i
landet med mange brugere på det sociale område vil tabe i forhold til områder
med færre brugere, når amternes nuværende midler på socialområdet skal
fordeles
til kommunerne.
Det vil enten medføre servicereduktioner på området eller
reduktioner på andre områder, medmindre der allerede nu tages fat om
problemet
i lovgivningsarbejdet.
Løsning
Helt konkret bør der nu i forbindelse med behandlingen af
lov om social service skrives ind, at der vil blive taget fuldt højde for
disse
ujævnheder rundtomkring i landet. Den socialfaglige branche i Det Kommunale
Kartel peger på tre forskellige løsningsmodeller:
1.
En væsentlig
forbedret refusionsordning, der også træder i kraft tidligere, fx ved 400.000
kr.
2.
En ændring af
takstbetalingsmodellen til grundtilskud + takstbetaling
3.
En udbygget
udligningsordning på selve det specialiserede socialområde
Disse
løsningsmodeller uddybes i konklusionen.
Metode
Nedenfor gennemgås en række regneeksempler på, hvordan
amternes penge til det specialiserede socialområde vil blive fordelt, dels på
landsplan og dels med kommunerne i Nordjyllands Amt som case. Eksemplerne er
nødvendige som
illustration af problemstillingen. Der er tale om »rene« regneeksempler, som
af
gode grunde ikke tager højde for udligningsordningen, da den først fremlægges
i
næste folketingssamling.
Det er en grundlæggende præmis i beregningerne, at amternes
penge til kommunerne vil blive fordelt efter indbyggertal og ikke – som
man
normalt ville gøre i dag – efter skattegrundlag. Det skyldes, at
Finansieringsudvalget i 2004 anbefalede, at bloktilskuddet fremover skulle
fordeles efter indbyggertal.
Der er som bilag vedlagt eksempler på, hvordan fordelingen
ville se ud, hvis den skete efter skattegrundlag. Fordeling efter
skattegrundlag ville give en
betydelig
større skævdeling til
fordel for de rigeste kommuner end fordelingen efter indbyggertal.
Regneeksemplerne fra Nordjyllands Amt bygger på aktiviteten i
2004 overført på 2003-regnskabstal. Det skyldes, at DUT-forhandlingerne på
landsplan sker med udgangspunkt i regnskab 2003. 78 procent af aktiviteten i
2004 kan henføres direkte via CPR-registreringer til de enkelte kommuners
borgeres træk på Nordjyllands Amts ydelser. Denne opgørelse er lavet under
antagelse om en identisk fordeling af de direkte og ikke direkte henførbare
udgifter.
Fordeling
af midler på landsplan efter indbyggertal
I 2003 udgjorde amternes nettodriftsudgifter på det
specialiserede socialområde i alt 7,5 mia.kr. (ekskl. Københavns og
Frederiksberg kommuner).
Fordelingen af amternes penge efter indbyggertal vil medføre
en væsentlig skævdeling mellem de enkelte kommuner/områder i landet. Nogle
områder vil vinde, andre vil tabe.
De områder, der kommer til at tabe, har i dag et
udgiftsniveau pr. indbygger, som er højere end landsgennemsnittet, hvilket i
princippet kan forklares på 2 måder
:
Nogle områder har
flere brugere end andre
Nogle områder har
flere tunge brugere end andre.
Især de kommuner, som ligger i Nordjyllands Amt, i Viborg
Amt, i Fyns Amt og i Københavns Amt vil på den baggrund tabe penge i forhold
til den service, amterne stiller til rådighed i dag, jf. tabel 1.
Det skal understreges, at hvis midlerne blev fordelt efter
beskatningsgrundlag – og ikke efter indbyggertal – ville
forskellene mellem
vindere og tabere blive betydeligt større end opgjort i tabel 1 nedenfor (se
bilag 1).
Tabel 1. Samlet tab/gevinst for kommunerne i amterne
som følge af kommunalreformen på socialområdet ved fordeling efter indbyggere
Tab/gevinst
mio. kr.
Tab/gevinst pr. indbygger (ca.) kr.
Københavns
Amt
-53
-86
Frederiksborg
Amt
-23
-60
Roskilde
Amt
10
41
Vestsjællands
Amt
-7
-22
Storstrøms
Amt
14
53
Fyns
Amt
-33
-70
Sønderjyllands
Amt
49
194
Ribe
Amt
-8
-35
Vejle
Amt
79
222
Ringkøbing
Amt
5
17
Århus
Amt
47
71
Viborg
Amt
-47
-199
Nordjyllands
Amt
-33
-67
Kilde: Amternes indberetninger til Danmarks Statistik
regnskab 2003 (www.arf.dk) og egne beregninger.
Fordeling
af amternes penge til de enkelte nye kommuner i Nordjylland: Store forskelle
mellem kommunerne
Tallene i tabel 1 udtrykker kun gennemsnittene for alle
kommunerne i de enkelte nuværende amter. Samlet set vil de nye kommuner i
Nordjyllands Amt i gennemsnit tabe det, der svarer til 67 kr. pr. borger.
Forskellene i de beløb, som de enkelte kommuner taber/vinder,
vil blive betydeligt større. Det viser regneeksemplerne for de nye kommuner i
Nordjyllands Amt, jf. tabel 2 nedenfor.
Eksempelvis vil den nye Brønderslev-Dronninglund Kommune
tabe over 423 kr. pr. indbygger i forhold til den ydelse, som Nordjyllands
Amt
stiller til rådighed for kommunens borgere i dag.
Til gengæld vil den nye Jammerbugt Kommune vinde 164 kr. pr.
borger i forhold til ydelsen, kommunerne får i dag fra amtet.
Tabel 2. Samlet tab/gevinst for de nye kommuner i
Nordjylland som følge af kommunalreformen på socialområdet ved fordeling
efter
indbyggere
Ydelse fra amtet i
2003 (mio.kr.)
Fordeling af amternes
penge efter 1/1 2007 (mio.kr.)
Tab/gevinst ift. i
dag (mio.kr.)
Tab/gevinst pr.
indbygger (kr.)
Ålborg
311
301
-9,6
-50
(Ålborg, Hals, Sejlflod, Nibe)
Læsø
4
3
-0,3
-140
Jammerbugt
55
61
6,4
164
(Fjerritslev, Brovst, Åbybro og Pandrup)
Hjørring
105
106
1,4
20
(Hjørring, Hirtshals, Sindal og Løkken-Vrå)
Frederikshavn
107
100
-7,3
-114
(Frederikshavn, Skagen og Sæby)
Brønderslev-Dronninglund
70
55
-14,9
-423
(Brønderslev og Dronninglund)
Rebild
47
45
-2,2
-76
(Støvring, Skørping og Nørager)
Vesthimmerland
56
49
-7,0
-223
(Års, Farsø, Løgstør (og Ålestrup)) *
Mariager Fjord
54
54
0,4
12
(Hobro, Arden, Hadsund (og Mariager)) *
I alt
809
776
-33
-67
Kilde: Regnskab 2003 (Amternes indberetninger til Danmarks
Statistik (www.arf.dk) Nettodriftsudgifter til socialvæsen. 2003 priser).
Fordeling mellem de nye kommuner bygger på opgørelse fra
www.regionnordjylland.dk
for aktiviteten i 2004.
*
Der er tale om
kommuner, hvortil der kommer kommuner uden for amtet, hvorfor tallene her er
forbundet
med usikkerhed.
Hvis man ser nærmere på de to kommuner, viser der sig en
række forskelle, som kan forklare denne skævhed. Udadtil er der tale om to
nye
kommuner på omtrent samme størrelse. Brønderslev-Dronninglund får 35.300
indbyggere og Jammerbugt bliver på 38.900 indbyggere. Alligevel trækker de
forskelligt på amtets nuværende ydelser.
Brønderslev-Dronninglund bruger i dag 282 helårspladser
inden for det specialiserede socialområde, mens Jammerbugt-kommunerne
anvender
249 pladser. Det vil sige, at borgerne i Brønderslev-Dronninglund i højere
grad
bruger amtets ydelser end Jammerbugt-kommunerne.
En af amternes kerneopgaver er i dag botilbud til
handicappede og sindslidende. Fremover skal kommunerne stå for den fulde
finansiering på området. Borgerne i de to nye kommuner har et forskelligt
træk
på amtets ydelser i dag. Borgerne i Brønderslev-Dronninglund optager 90
helårspladser i længerevarende og midlertidige botilbud til handicappede og
sindslidende (§ 92 og § 93). Jammerbugt bruger 78 pladser, se tabel 3
nedenfor.
Brønderslev-Dronninglund har altså samlet set flere borgere,
der har brug for tilbud på området end Jammerbugt, og brugerne er
tilsyneladende »tungere«, da gennemsnitsudgiften pr. bruger i
Brønderslev-Dronninglund er højere.
Men de to kommuner vil som følge af kommunalreformen få den
samme gennemsnitlige andel af amternes penge, uanset hvor stort behovet
varierer fra kommune til kommune.
Tabel
3. Eksempel på forskellen mellem to nye kommuner. Anvendelsen af
længerevarende
og midlertidige botilbud til handicappede og sindslidende (§ 92 og § 93) 2004
kr.
Antal CPR*
Helårs-
pladser
Kom-munens udgift
Amtets udgift
Brutto- udgift
Gns.- udgift pr.
bruger
Ny Brønderslev/ Dronninglund
Kommune
(35.320 indbyggere)
Botilbud
til handicappede
(§
92 og § 93)
64
58
19.400.512
19.841.917
39.242.429
612.206
Botilbud
til sindslidende (§ 92 og § 93)
45
32
12.241.471
4.617.623
16.859.094
374.647
i alt botilbud (§ 92
og § 93)
109
90
31.641.983
24.459.540
56.101.523
514.221
Ny Jammerbugt Kommune
(38.884 indbyggere)
Botilbud
til handicappede
74
53
17.445.531
20.446.378
37.891.909
511.362
(§
92 og § 93)
Botilbud
til sindslidende (§ 92 og § 93)
26
24
7.660.104
4.219.202
11.879.306
451.685
I alt botilbud (§ 92
og § 93)
100
78
25.105.635
24.665.580
49.771.215
495.729
Kilde:
www.regionnordjylland.dk og egne beregninger: Tal for 2004.
*
Enkelte steder
mangler CPR-oplysning, i stedet anvendes helårspladser.
Refusionsordningen
dækker kun et lille hjørne af kommunernes udgifter
Som eksemplet viser i tabel 3, vil især kommunernes udgifter
til botilbud blive forøget markant, fordi den amtslige finansiering overgår
til
kommunerne selv. Amtet finansierer i dag knap halvdelen af udgifterne, som
fremover bliver den største enkeltstående udgiftspost for kommunerne på
området.
Den foreslåede landsdækkende refusionsordning i L 38 vil –
når den er fuldt indfaset – dække 1/4 af kommunernes udgifter på over
800.000
kr. pr. ydelse. Hvis udgiften bliver 1.500.000 kr. eller mere, så refunderes
1/2 af det beløb, som ligger over denne udgift.
Den gennemsnitlige udgift pr. bruger af botilbud til
handicappede er på landsplan godt 500.000 kr.
Det Kommunale Kartel har ikke tal for spredningen i
kommunernes anvendelse af de enkelte tilbud.
Ser man på landsplan, får man et indtryk af, hvor lidt
refusionsordningen vil komme til at dække, når den er fuldt indfaset.
Kun en syvendedel af brugerne ligger over udgiften på
800.000, som giver kommunerne andel i refusionsordningen.
De fleste af de dyreste tilbud ligger i intervallet
800.000-1.000.000 kr. Kommunerne vil kun få refunderet mellem 25.000 og
50.000
kr. for hvert af disse tilbud.
Hvis en kommune således både har mange brugere, og brugerne
samtidig er tunge, vil refusionsordningen ikke dække særlig meget for den
enkelte kommune.
Tabel
4. Botilbud til handicappede (§§ 92-93) – Grundtakst. 1000 kr. Alle
amter
Udgiftsinterval
1.000 kr.
Brugere i intervallet
De samlede udgifter
til brugerne i intervallet
Amtets faktiske
udgifter til brugerne
0-300,3
565
102.273
540
300,3-350
496
141.966
9.203
350-400
719
257.739
41.103
400-450
939
370.808
96.615
450-500
914
409.035
122.941
500-550
895
431.763
142.831
550-600
603
337.703
147.779
600-650
710
420.891
205.846
650-700
533
328.318
137.428
700-800
506
308.775
148.025
800-900
806
574.552
303.320
900-1000
243
173.787
101.648
1000-
245
285.418
202.883
Hele området
8.374
4.343.026
3.680.162
Kilde: Amtsrådsforeningens grundtakstanalyse, maj 2004
Konklusion
og løsningsforslag
Som beregningerne viser, vil fordelingen af amternes penge
til kommunerne som følge af kommunalreformens omlægninger kunne medføre en
betydelig skævdeling. Kommuner med mange og tunge brugere vil ikke få en
tilstrækkelig andel af amternes penge, og refusionsordningen, som skulle
samle
resterne op, er ikke omfattende nok.
Samtidig bliver kommunerne sårbare over for udsving i
antallet af brugere, da der fremover vil være et mindre finansieringsgrundlag
i
de nye kommuner til at dække udgifterne, som amterne førhen stod for.
Den socialfaglige branche i Det Kommunale Kartel bestående
af Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogisk Landsforbund og HK/Kommunal
har foreslået tre forskellige løsningsmodeller:
1:
Ændring af den foreslåede refusionsmodel
Refusionsordningen kan udbygges væsentligt i forhold til den
foreslåede model, som kun dækker et helt utilstrækkeligt beløb. Refusionen
bør
træde i kraft ved et betydeligt lavere beløb end foreslået, eksempelvis
allerede ved 400.000 kr. (ifølge lovforslaget starter det ved 800.000 kr.),
og
bør starte med en højere refusionsprocent, f.eks. 50 procent af udgifter over
400.000 kr. Ordningen kan evt. herudover målrettes de mindste og svageste
kommuner.
2:
Ændring af det foreslåede takstsystem
De fulde takstfinansierede opgaver i regionen kan
finansieres ved en kombination af et grundtilskud og takstbetaling, hvor
grundtilskuddet betales solidarisk af samtlige kommuner i regionen på
baggrund
af f.eks. indbyggertal, og hvor den resterende takst finansieres med
udgangspunkt i forbrug.
3:
Den kommende udligningsreform skal bygge på behovskriterier for de enkelte
kommuner (skrives ind i loven)
I loven om social service kan indføjes, at den kommende
udligningsreform tager højde for kommunernes behovskriterier på det
specialiserede socialområde, eksempelvis ved at der i udligningen indgår
pålidelige data om antallet af handicappede mv. i de enkelte kommuner.
BILAG
Bilag
1. Samlet tab/gevinst for kommunerne i amterne som følge af kommunalreformen
på
socialområdet ved fordeling efter beskatningsgrundlag
Tab/gevinst
mio.kr.
Tab/gevinst
pr. indbygger (ca.) kr.
Københavns
Amt
230
372
Frederiksborg
Amt
116
308
Roskilde
Amt
65
271
Vestsjællands
Amt
-44
-145
Storstrøms
Amt
-34
-131
Fyns
Amt
-117
-245
Sønderjyllands
Amt
13
52
Ribe
Amt
-40
-180
Vejle
Amt
52
144
Ringkøbing
Amt
-25
-90
Århus
Amt
-3
-4
Viborg
Amt
-87
-373
Nordjyllands
Amt
-125
-252
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Bilag 3
Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmålet og socialministerens svar herpå er optrykt
efter ønske fra SF.
Spørgsmål 197:
Ministeren bedes kommentere notatet fra Hjerneskadeforeningen og
HjerneSagen, jf. L 38 – bilag 23.
Svar:
HjerneSagen og Hjerneskadeforeningen forudsætter, jf. bilag 23,
at den nationale videns- og rådgivningsorganisation, VISO, vil kunne
organiseres med særlige fagsøjler.
I den forbindelse opfordrer foreningerne til, at der etableres
en særlig Hjerne-VISO, som skal fastholde og basere den fremtidige udvikling
med udgangspunkt i de eksisterende amtslige tværfaglige hjerneskadeteams.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 179, hvor det fremgår,
at VISO i vidt omfang vil blive organiseret som en netværksorganisation, der
skal hente sin ekspertise i de relevante faglige miljøer. Denne organisering
er
med til at sikre, at der løbende sker en udvikling, og at VISO’s faglige
ekspertise
netop kan hentes i de miljøer, som aktuelt har den største faglige
kompetence.
Det vil blandt andet være VISO’s opgave i form af vidensindsamling
og vidensformidling at bidrage til at sikre, at VISO’s
rådgivningsopgaver kan
løses på et kvalificeret og vidensbaseret grundlag. Herudover vil VISO skulle
stille relevant og systematiseret viden til rådighed for alle miljøer, der
beskæftiger sig med indsatsen over for VISO’s målgrupper, herunder
mennesker
med hjerneskade.
VISO får en faglig bestyrelse, der bl.a. løbende følger
udviklingen i behovene for specialrådgivning, løbende vurderer
dimensioneringen
af indsatsområderne og løbende evaluerer VISO’s virksomhed. Den faglige
bestyrelse skal derudover drøfte vidensopsamling om den løbende udvikling i
behovene for specialrådgivning og i den indsats, der leveres fra VISO,
ligesom
det vil være en vigtig opgave for bestyrelsen at pege på eventuelle behov for
at tilknytte nye specialer til VISO’s netværk, som kan dække nye
opståede behov.
For at sikre en samlet og målrettet udvikling på hele VISO’s
område er det imidlertid vigtigt, at der er tale om en samlet organisation,
der
har mulighed for at opnå og fastholde et samlet overblik. Den nationale
videns-
og specialrådgivningsorganisation (VISO) organiseres derfor ikke på forhånd
med
fast afgrænsede faglige råd for de enkelte områder. Det vil være en opgave
for
VISO’s faglige bestyrelse at drøfte, hvordan man bedst muligt knytter
forbindelse til eksterne eksperter.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om en børnefamilieydelse (Styrkelse af forældreansvaret) Retsinformation · 28. februar 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love (Konsekvensrettelser på det sociale område som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 7. juni 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om almene boliger m.v. og forskellige andre love (Tekniske rettelser på det sociale område og boligområdet som følge af kommunalreformen m.v.) Retsinformation · 14. december 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om social pension og andre love (Udvidelse af personkredsen for støtte- og kontaktpersonordningen og lovpligtig revision af ordningen m.v.) Retsinformation · 5. april 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om psykologer m.v. (Tilpasning af reglerne om tilsyn med løsningen af sociale opgaver til kommunalreformen samt regler om befordringsgodtgørelse i forbindelse med specialrådgivning i VISO m.v.) Retsinformation · 6. december 2006
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love og om ophævelse af lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v. og lov om gennemførelse af visse tjenestemandsretlige og pensionsmæssige forhold m.v. i forbindelse med gennemførelse af lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand (Konsekvensrettelser på det sociale område som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 11. juli 2005