Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om social service

2004/2 BTL 38Betænkning over lovforslagFolketinget23. november 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Socialudvalget den 2. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om social service

[af

socialministeren (Eva Kjer Hansen)]

1. Ændringsforslag

Der er af socialministeren stillet 21 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.

behandling den 18. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.

Teknisk gennemgang

Den 3. marts 2005 afholdt Socialministeriet teknisk

gennemgang af lovforslagene vedrørende kommunalreformen i Socialudvalget,

herunder dette lovforslag.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring. Den 25. februar 2005 sendte socialministeren de indkomne høringssvar

samt et notat herom til udvalget.

Politisk aftale

Lovforslaget er en del af

den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen.

Lovforslaget

er en udmøntning af aftalen fra juni 2004 mellem regeringen og Dansk

Folkeparti

Læs alt

om en strukturreform og aftalen fra september 2004 mellem regeringen og Dansk

Folkeparti om en udmøntningsplan.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Amtsrådsforeningen,

Blå Kors,

Center for Autisme,

Nordjyllands Amt,

Dansk Blindesamfund,

Dansk Epilepsiforening,

Dansk Parkinsonforening,

Dansk Psykolog Forening,

Dansk Pædiatrisk Selskab,

Danske Fysioterapeuter,

Det Kommunale Kartel,

DSI – De Samvirkende

Invalideorganisationer,

FADD – Foreningen af Danske Døgninstitutioner

for Børn og Unge,

Fagligt Netværk

Socialpsykiatri,

Fonden Mariahjemmene,

Forstandersamrådet,

Fyns Amt,

Himmelbjerggården,

HjerneSagen,

Hjerneskadeforeningen,

Landsforeningen LEV, Københavns

Amtskreds,

Landsforeningen SIND,

Lederkollegiet ved Danmarks

Forsorgshjem,

LO Faglige Seniorer

Mikkelsen, Kai og Susanne,

Hjørring,

Nordjyllands Amt,

Overmarksgården, Det Sociale

Døgncenter i Vejle Amt,

Psykiatri- og Handicapudvalget,

Århus Amt,

Rådet for Socialt Udsatte,

SAND – Sammenslutningen af

Nærudvalg i Danmark,

Scleroseforeningen,

Socialpolitikgruppen i Vejle

Amt,

Socialpædagogernes

Landsforbund,

Steffen Røhl,

Sønderjyllands Amt,

Udvalget for Børn, Kultur og

Uddannelse, Århus Amt,

Ungdomshjemmet Holmstrupgård,

Vejle Amt,

Videnscenter for døvblevne,

døve og hørehæmmede og

Videnscenter om Epilepsi.

To af henvendelserne er optrykt

som bilag 2 til betænkningen.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslaget:

Barnets Hus,

Dansk Blindesamfund,

Dansk Parkinsonforening,

Døgninstitutionen for Børn og

Unge,

Fagligt Netværk

Socialpsykiatri,

Himmelbjerggården,

Hjerneskadeforeningen,

Hjernesagen,

Københavns Amt,

Landsforeningen SIND

Landsforeningen LEV, Københavns

Amtskreds,

Lederkollegiet ved Danmarks

Forsorgshjem,

Scleroseforeningen og

Socialpolitikgruppen i Vejle

Amt.

Samråd

Kommunaludvalget har stillet 1 spørgsmål til indenrigs- og

sundhedsministeren, socialministeren og undervisningsministeren på L 71 (lov

om

regionernes finansiering), som behandles i Kommunaludvalget, til mundtlig

besvarelse. Ministrene har besvaret spørgsmålet i et samråd i

Kommunaludvalget

den 12. maj 2005. Socialudvalget deltog i samrådet.

Andre møder

Den 6. april 2005 deltog udvalget i Det Politisk-Økonomiske

Udvalgs høring om kommunalreformens økonomiske konsekvenser.

Den 3. maj 2005 deltog udvalget i Retsudvalgets høring om de

retssikkerhedsmæssige konsekvenser af kommunalreformen.

Den 24. maj 2005 deltog udvalget i Retsudvalgets ekspertmøde om

eventuelle grundlovsproblemer i forbindelse med kommunalreformen.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 348 spørgsmål til socialministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og

socialministerens svar herpå er optrykt som bilag 3 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget finder, at reformen på det sociale område er en klar

forbedring i forhold til i dag.

Reformen

vil sikre en entydig

ansvarsplacering, et samlet overblik og perspektiv på den enkeltes eller en

families situation og muligheder og rådighed over en værktøjskasse med en

større vifte af indsatsmuligheder. Det vil i langt højere grad end i dag føre

til bærende helhedsløsninger for den enkelte og familien.

Den årlige rammeaftale

mellem kommuner og regioner bliver et helt centralt værktøj på det sociale

område og grundlaget for et struktureret samarbejde mellem kommuner og

regioner.

Rammeaftalen vil være en klar forbedring i forhold til det nuværende system:

Kommunerne skal i

rammeaftalen redegøre for deres behov og for, hvordan de vil løse

opgaverne

herunder deres forventede brug af regionale tilbud.

De indgåede rammeaftaler sikrer – i modsætning til i dag – at

der er de tilbud, kommunerne har brug for. Det skaber tryghed og synlighed

for

borgerne.

Rammeaftalerne sikrer, at der sker en fortsat udvikling af de

sociale tilbud, ligesom rammeaftalerne fastlægger håndteringen af tomme

pladser

og akutte behov og sikrer beredskab til løsning af ventelisteproblemer.

Dialogen mellem kommuner og regioner og hele processen omkring

rammeaftalen

sikrer en høj grad af

åbenhed og gennemsigtighed omkring, hvordan kommunerne tilrettelægger deres

indsats, idet det

synliggøres for borgerne og f.eks. handicapråd, hvad

der sker.

Borgernes retssikkerhed vil blive styrket ved, at udredningen sikres

i det primære led, nemlig hos den kommunale myndighed. Partierne støtter

derfor, at socialministeren i den kommende folketingssamling (2005-06)

fremsætter et forslag til ændring af lov om social service, der skal styrke

borgerens retssikkerhed. Borgeren skal i sin afgørelse, baseret på

udredningen,

have en begrundelse for

formålet med

og indholdet i indsatsen i det dag- eller døgntilbud, der skal yde denne

service.

Partierne finder, at forslaget er en klar forbedring af

borgerens klageadgang til det sociale nævn i de tilfælde, hvor kommunen

træffer

afgørelse om en konkret indsats, som ikke afhjælper borgerens behov, herunder

placerer borgeren i et socialt tilbud, der ikke er godt nok i forhold til den

indsats, der skal ydes i henhold til afgørelsen.

Tilbudsportalen med en landsdækkende oversigt over kommunale,

private og regionale tilbud på det sociale område bliver et afgørende redskab

både for den kommunale myndighed, der skal finde det rette tilbud til

borgeren,

og for borgeren, idet portalen skaber synlighed og gennemskuelighed for

borgeren.

V, DF og KF støtter socialministerens ændringsforslag, hvorefter

det bliver en betingelse for, at den kommunale myndighed må anvende et tilbud

til sine borgere, at tilbuddet er registreret i Tilbudsportalen. Partierne

støtter tillige, at der vil blive etableret et særligt tilsyn, der skal

foretage stikprøvekontrol med rigtigheden af de data, som er registreret i

Tilbudsportalen.

Kommunerne vil blive sikret tilstrækkelig finansiering til at

løse deres opgaver, så de ikke kommer under et usagligt pres, når de skal

træffe afgørelser om dyre enkeltsager.

Partierne har noteret sig, at regeringen har igangsat et arbejde

i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg om vurdering af den

kommunale økonomi efter kommunalreformen, som vil danne grundlag for det

forslag til udligningsreform, som regeringen herefter vil fremsætte. Der skal

her tages hensyn til de nye opgaver, som kommunerne overtager fra amterne,

herunder det sociale område.

Først når tilskuds- og udligningssystemet er på plads i løbet af

efteråret, er det muligt at foretage den endelige fastlæggelse af

refusionsordningen.

Efter partiernes opfattelse har kommunerne stor rutine i at

drive institutioner på en både fagligt og økonomisk forsvarlig måde, ligesom

de

har stor erfaring i at samarbejde på tværs. Partierne er sikre på, at

kommunerne kan og vil sikre forsyningen til andre kommuner med de tilbud til

børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer, som de overtager fra

amtskommunerne. Kommunerne overtager de amtskommunale/regionale tilbud med de

rettigheder og pligter, der er knyttet til tilbuddene, herunder med det

personale og de beboere, der er i tilbuddene, også fra andre kommuner.

Kommunerne

vil tillige have en gensidig interesse i at sikre disse tilbud.

Den glidende decentralisering til kommunerne vil fortsætte, idet

kommunerne har mulighed for at overtage regionale tilbud. Ved at sikre

økonomisk neutralitet i forbindelse med kommuners overtagelse af regionale

tilbud opnås, at overtagelsen sker på et socialfagligt grundlag.

V, DF og KF finder det vigtigt at følge området tæt ved at gøre

udsatte børn til et særligt tema for de kommende udviklingsråd.

Den vidensbaserede

indsats styrkes med VISO. Med VISO får vi for første gang en landsdækkende

oversigt over den samlede specialviden på det sociale område. Dermed sikrer

vi,

at den bedste ekspertise kommer de mest komplekse behov til gode, uanset hvor

i

landet behovet eller ekspertisen befinder sig. VISO vil med sin

specialrådgivning og udredning være ensbetydende med en klar forbedring af

indsatsen på landsplan i de mest komplicerede enkeltsager. Samtidig betyder

VISO, at staten påtager sig et medansvar for, at vidensudviklingen på det

sociale område får et markant løft, ligesom staten fremover sikrer

metodeudvikling

inden for nye behandlingsformer.

Et

mindretal

i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de

stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af

udvalgets principielle holdning til strukturreformen er beskrevet i

betænkningen over L 65 om regioner og nedlæggelse af amtskommunerne,

Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvortil der

henvises.

Socialministerens forslag til lov om social service angår de mennesker

i vores samfund, der har allermest behov for et stærkt samfund. Det er f.eks.

handicappede børn og voksne, psykisk syge, børn, der har oplevet omsorgsvigt,

hjemløse og misbrugere. Derfor er der brug for særlig omhu og

eftertænksomhed,

når man vil lave lovgivningen på dette område grundlæggende om. Det er

imidlertid

hverken omhu eller eftertænksomhed, der kendetegner dette lovforslag –

desværre.

Dele af forslaget er præget af tilfældigheder og manglende viden om behov og

udfordringer på det specialiserede sociale område.

Allerede ved forhandlingerne med regeringen i foråret 2004 udtalte

mindretallet kritik af og bekymring over den totale kommunalisering af

socialområdet, som regeringen lagde op til. Vores frygt var og er, at de

sociale tilbud afspecialiseres, dels udtrykt i en kommunalisering uden

faglig vurdering om bæredygtighed, dels som konsekvens af

en ugennemskuelig finansieringsreform på det sociale område – en

bekymring,

som er blevet understreget ved henvendelser fra forældre til handicappede

børn,

børn og unge-institutioner, faglige miljøer og organisationer på

handicapområdet

undervejs i udvalgsbehandlingen

Under den første forhandlingsrunde opnåede mindretallet,

at nuværende amtslige institutioner på voksenområdet som udgangspunkt starter

i

regionalt regi med henblik på glidende decentralisering, hvilket til

dels

imødegik denne bekymring, men der var stadig et stort udestående

omkring,

hvilke præmisser decentraliseringen skulle foregå på, ligesom hele børn og

unge-området

helt uforståeligt blev opdelt efter helt nye og ukendte kategoriseringer og

ikke med en specialiseringsgrad som på voksenområdet.

I den anden forhandlingsrunde, i foråret 2005, valgte

mindretallet at indgå aktivt i forhandlingerne for at forbedre regeringens

oplæg. På baggrund af dette blev der fra mindretallet afsendt følgende brev

til

Socialministeren:

»København den 12. maj 2005

Socialminister

Eva Kjer Hansen

Kære socialminister,

Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre har ved flere møder

hos dig samt telefonisk redegjort for vores synspunkter om den fremtidige

opgaveløsning

på socialområdet.

Som bekendt har Indenrigs- og Sundhedsministeren bedt os om

skriftligt at fremsende vores ønsker på dette område.

Overordnet mener vi, at de tilbud, der gives til handicappede og

mennesker med indlærings- eller adfærdsvanskeligheder, skal være af høj

kvalitet, tæt på, og vi skal undgå ventetider. Udviklingen mod mere nærhed og

kvalitet i de sociale tilbud og retssikkerhed for de svagest stillede borgere

skal fortsættes. Det ser vi positivt på. Men vi finder ikke, at der er taget

tilstrækkelige hensyn til kvaliteten, udviklingen af og økonomien i sociale

tilbud og vidtgående specialundervisning i struktur- og opgavereformen,

heller

ikke for så vidt angår sikkerheden for, at der udbydes og udvikles

tilstrækkelige

tilbud. Med oprettelse af den nationale videns- og

specialrådgivningsinstitution (VISO) må den enkelte borger også sikres en

kvalificeret udredning af deres behov og det konkrete sociale tilbud, der

stilles i udsigt. Alle borgere med behov bør kunne henvende sig direkte til

VISO med henblik på rådgivning og vurdering af deres sag.

Vi har stillet en lang række spørgsmål i forbindelse med

behandlingen af lovforslagene i Folketinget. Ministerens besvarelse af disse

spørgsmål kan – naturligt nok - medføre forslag til ændringer i de

foreliggende

lovforslag.

Vi ser frem til at modtage dine ændringsforslag, som du

gennemgik på mødet den 3. maj, så vi kan give en mere konkret tilbagemelding

på

dem.

Med dette udgangspunkt ønsker vi fortsat drøftelse af bl.a. nedenstående

emner.

L 38:

1. Faglighed og kvalitet:

Vi ønsker en klargøring af om specialiseringsgraden i sig selv sætter

grænser for, hvad der kan decentraliseres, f.eks. dag- og døgntilbud til

personer med svær autisme eller DAMP, samt svært sindslidende med

udadreagerende adfærd.

2. Kvalitet før mursten:

Institutionernes

hjemsted skal forhandles på plads i forbindelse med rammeaftalen. Her kan

kommunen selvfølgelig fremsætte sine ønsker – men intet er vedtaget, før

rammeaftalen er færdigforhandlet. En undtagelse kunne være en institution,

der

kun har kommunens borgere. Rammeaftalen – også den første – skal

være detaljeret

mht. udvikling af institutionerne (den skal have udviklingsplaner for alle

institutioner, ikke kun dem med over 100 brugere) tomme pladser,

akutpladser

mv. forsyningssikkerhed og forsyningsansvar (hvilke muligheder har

nabokommunen

reelt, hvis beliggenhedskommunen fyldes op med egne borgere), have et 4-årigt

perspektiv og selvfølgelig være bindende. Efter vedtagelsen (eller undervejs)

høring af handicapråd og rådet for socialt udsatte.

3. Enighed om

rammeaftalen:

Der skal i hvert fald i de første år være konsensus om

rammeaftalen, senere kan andre modeller aftales.

4. En solid

vidensorganisation (VISO):

Hovedproblemerne er:

risikoen for udtynding af viden og erfaringer ved spredning på

99 kommuner

om der er besparelser

at der etableres en spinkel styrelse, med en faglig bestyrelse,

hvis kompetence er uklar og baseret på løs netværksstruktur.

Forslag: VISO etableres som en selvejende institution med en

bestyrelse, en række selvstændige fag-visoer, og med selvstændig

økonomi.

Alternativt som selvstændig styrelse.

5. Retssikkerhed:

Vi

mener, at et fokus på retssikkerheden er helt centralt. Det kan være

problematisk,

at borgerne kun har en indgang til at få udredt deres sag. Derfor er det

vigtigt, at man som borger og pårørende har ret til at få de berørtes

situation

og behov vurderet hos VISO. VISO bør også kunne tage sager op, som de

vurderer,

der er behov for at få belyst.

6. Udvikling af kvalitet:

Regionerne bør have selvstændige midler til fortsat kvalitetsudvikling af

tilbuddene på socialområdet. Der er flere forskellige modeller for dette, som

vi allerede har fremført ved tidligere lejligheder.

7. Økonomi til de

konkrete opgaver:

Det er af afgørende vigtighed for os, at der i den

enkelte kommune er økonomisk grundlag for at løfte opgaverne på det sociale

område. Det kræver, at der foretages en nødvendig og tilstrækkelig økonomisk

kompensation ved opgaveflytninger mellem regioner og kommuner samt en socialt

retfærdig udligningsreform.

8. Refusion, der sikrer

fagligt fokus:

På trods af større kommuner og en kommende udligningsreform

mener vi, at der fortsat vil være meget dyre sociale enkeltsager, der vil

være

en for stor belastning for visse kommuner. Derfor er det nødvendigt at

genoverveje den økonomiske refusionsmodel, som foreslået af regeringen. Efter

vores mening er det nødvendigt at nedsætte grænsen for den kommunale

egenbetaling, så dyre enkeltsager ikke vil belaste den enkelte kommune for

voldsomt.

Det er uheldigt, hvis sociale enkeltsager direkte kan identificeres i

kommunen

alene, fordi de vægter tungt i kommunens budget. Udgangspunktet må være den

nuværende ordning.

L 39:

9. Handicapråd:

Vi

mener, at handicaprådene i kommunerne allerede bør oprettes pr. 1. januar

2006.

Handicaprådenes størrelse skal udvides fra 3-5 til 5-7 for at tage højde for

de

store kommuner. Handicaprådene bør konstituere sig selv.

10. Adgang til sociale

nævn:

Vi ønsker oprettet så mange sociale nævn, at afstand og transportbarrierer

ikke bliver en hindring for, at borgerne kan have personligt fremmøde i en

klagesag. Samtidig må der være en sådan kapacitet i nævnene i forhold til

antallet af klagesager, at sagsbehandlingstiden ikke i sig selv afholder en

borger

i at klage over en kommunal afgørelse.

Med venlig hilsen

Mette Frederiksen Lone Dybkjær«

Regeringen og DF valgte imidlertid at sidde såvel faglige som

politiske indsigelser overhørig, og der kunne derfor ikke indgås en bred

politisk

aftale. Hvad angår flertallets aftale vil vi fremhæve følgende

problemstillinger:

Institutionernes

placering

Mindretallet er tilhænger af en glidende decentralisering af

institutionerne dér, hvor det er hensigtsmæssigt for det enkelte menneske, og

hvor det samtidig kan sikres, at behandlingen, kvaliteten og indsatsen over

for

brugerne som minimum er af samme niveau som i dag – og selvfølgelig

helst endnu

bedre. Skal det lykkes, er det for det første helt nødvendigt at anerkende,

at

alle institutioner ikke lader sig decentralisere. Der er simpelthen handicap

og

behandlingsbehov, der er så specialiserede, at der er behov for et større

befolkningsgrundlag, end de fleste kommuner vil kunne levere. Mindretallet er

grundlæggende imod, at døgninstitutioner per automatik placeres i kommunerne

og

oven i købet udgår af det overblik og den koordinering, rammeaftalerne som

instrument indeholder.

For det andet er

det helt nødvendigt, at rammeaftalerne er på plads inden hjemtagning af

institutionerne. Kun herigennem etableres et reelt ligeværdigt

forhandlingsforløb mellem kommunerne indbyrdes og mellem kommuner og region.

Der skal være enighed om hele rammeaftalen, herunder også om kommunens

eventuelle

hjemtagelse af institutionen. Kan enighed ikke skabes, kan der aftales en

opmandsinstitution. Rammeaftalen skal have et 4-årigt perspektiv, være

bindende, være detaljeret, have udviklingsplaner osv., således som anført af

mindretallet i brevet og som angivet gennem de mange svar, udvalget har fået

tilsendt. Det er beklageligt, at regeringen og dens støtteparti har været

mere

optaget af reelt at få tømt regionerne for indhold på det sociale område i

stedet for at sikre et tempo, der kunne gøre det muligt for kommunerne at

opbygge den nødvendige viden på de forskellige områder, som ville gøre det

forsvarligt at hjemtage en række af institutionerne. Herigennem ville

brugerne

også have opnået en bedre sikkerhed for det rigtige behandlingstilbud, fordi

flere

kommuner havde kunnet bidrage hertil. Uanset regeringens intentioner

risikeres

en af-specialisering, fordi hjemtagelseskommunernes borgere ses tydeligere,

og

der er en reel risiko for, at mennesker, som er i periferien af

institutionens

ekspertise, bliver tilknyttet institutionen, fordi det er den billigste

løsning

for kommunen.

VISO

Med det entydige myndighedsansvar i kommunerne bliver VISO

afgørende for at kunne bevare og udvikle specialrådgivning og specialviden på

handicapområdet. Derfor skal borgerne have fri adgang til specialrådgivning

inden for både social- og undervisningsområdet. For at VISO kan benytte sin

højt specialiserede viden optimalt, skal VISO være tværfaglig og

tværsektoriel.

VISO skal kunne dække hele handicapområdet – i modsætning til i dag,

hvor ikke

alle handicapområder er dækket af videnfunktioner. Et VISO, der dækker alle

handicapområder og derudover dækker en bred målgruppe af børn og unge,

misbrugere, mennesker med handicap m.v., skal tilføres tilstrækkelige

ressourcer til at kunne løfte denne opgave. Udgangspunktet for beregningen af

ressourcer må derfor være de nuværende udgifter på henholdsvis det sociale og

det

undervisningsmæssige område plus ekstra ressourcer til de nye områder.

Mindretallet foretrækker, at VISO organiseres som en selvejende institution

med

en bestyrelse og en række selvstændige faglige VISO-søjler. Opgavefeltet er

for

bredt til, at en overordnet bestyrelse kan foretage detaljerede og rimelige

prioriteringer inden for de enkelte områder. Regeringen ønsker en styrelse

med

en overdirektør for Styrelsen for Social Service og VISO. Mindretallet

finder,

at VISO som minimum skal være en selvstændig styrelse for at sikre en høj

grad

af selvstændighed og faglig integritet. Det vil blive vanskeligt ved den

foreslåede model.

Manglende

udviklingsperspektiv

Fra første færd har det for mindretallet været en gåde, hvordan

man vil fastholde et regionalt forsyningsansvar, uden at samme myndighed har

beslutningskompetence og/eller økonomi i klemme. På baggrund af regeringens

aftale med DF og de fremlagte lovforslag konstaterede mindretallet, at dette

forhold var uændret. For at imødegå vores bekymring har vi under

forhandlingerne om lovforslagene fremsat ønske om, at regionerne som minimum

ville få egen økonomi til at udvikle de sociale tilbud på det specialiserede

område. Vores forventning og ambition er, at der også på det sociale område

vil

ske en stigende specialisering med ny viden og nye behov. Medborgere med helt

særlige problemstillinger vil også i fremtiden give anledning til nye

diagnoser, nye pædagogiske metoder og ny afklaring af behov. I denne proces

er

de sociale tilbud et bærende element, hvorfor der bør være en klar politisk

præmis om varetagelse af denne opgave samt de økonomiske muligheder herfor.

Økonomi

Det er på nuværende tidspunkt fuldstændig umuligt at sige noget

om den kommende udligningsreform. Blot ved vi fra de eksisterende aftaler

mellem regeringen og kommunerne, at det ikke er let at få de sociale

kompensationer placeret dér, hvor udgifter rent faktisk er. DUT-systemet har

ikke handicapbriller. Det er derfor stort set umuligt at sige noget sikkert

om,

hvad en retfærdig refusionsordning vil være. Dog kan vi med stor sikkerhed

sige, at beløbet, hvor kommunerne kan få refunderet særlig høje sociale

udgifter – af regeringen angivet til 800.000 kr. – er sat for højt.

Det er et

højt beløb også i større kommuner. Fastsættes refusionsgrænsen for højt, vil

der potentielt opstå to problemer: For det første er det ganske enkelt

problematisk, at et enkelt menneske fylder så meget i et kommunalt budget.

For

det andet kan man med rette frygte, at ikke alle vil få netop det tilbud, der

er det rigtige, ganske enkelt fordi det er for dyrt for den enkelte kommune.

Det ville være naturligt at sige, at kommunerne ikke skal have markant større

udgifter end i dag. Det, at der bliver større kommuner, betyder jo ikke, at

antallet af handicappede borgere reduceres. Efter mindretallets opfattelse

ville de nuværende refusionsbeløb på 400.000-600.000 for den enkelte kommune

og

med fuld refusion af amterne for resten af udgiften derfor være et naturligt

udgangspunkt for den fremtidige ordning. Det kunne f.eks føre til det

nuværende

grundbeløb med 50 pct. statsrefusion for resten af udgiften. For god ordens

skyld skal nævnes, at ordet statsrefusion er brugt på samme måde, som

regeringen har gjort det i lovforslaget. Men reelt er der tale om

finansiering

fra kommunerne. Regeringens forslag om at fastsætte refusionsgrænsen på

800.000

kr. med 25 pct. refusion frem til 1,5 mio. kr. og 50 pct. refusion for resten

er

alt for voldsomt og risikerer som sagt at blokere for den helt rigtige

indsats,

og det risikerer at føre til, at borgere skubbes rundt mellem kommunerne.

Afslutning

På baggrund af ovenstående problematisering er det ikke muligt

for mindretallet at stemme ja til det foreliggende lovforslag.

Betænkningsbidraget

omhandler primært de grundlæggende problemer i reformen og kan af gode grunde

ikke være udtømmende i forhold til alle de aspekter, der gør sig gældende.

Uenigheden om dette lovforslag må ikke fortolkes som et spørgsmål om tillid

til

kommunerne og kommunalbestyrelserne rundtom i landet. Mindretallet er

grundlæggende af den opfattelse, at der selvfølgelig er et kommunalt ønske om

at

levere den allerbedste indsats på det sociale område. Men vi ved også, at det

kræver et solidt økonomisk grundlag at efterleve kravene, og vi mener

ydermere,

at det er Folketingets ansvar at sikre rammerne for socialpolitikken og i

øvrigt tage ansvar for, hvorvidt lovens intentioner kan efterleves i

virkeligheden. De præmisser opfyldes ikke i tilstrækkelig grad. Det vurderes

endvidere at være omsonst at fremsætte et tilstrækkeligt antal

ændringsforslag,

således at de mange problemer imødekommes, og mindretallet anbefaler, at

Folketinget forkaster L 38 ved 3. behandling.

Et

andet mindretal

i

udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling

.

Mindretallet kan stemme for ændringsforslag nr. 1-13, 16, 17, 20 og 21.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 14, 15, 18

og 19.

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens principielle

indstilling til kommunalreformen er beskrevet i betænkningen til L 65 om

regioner og nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og

Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvortil der henvises.

Socialministerens forslag til lov om social service angår de

borgere i vores samfund, der har allermest brug for støtte, bl.a. i form af

særlige tilbud, eksempelvis svært handicappede børn og voksne, psykisk syge,

hjemløse og stofmisbrugere. Derfor er der brug for særlig omtanke og

eftertænksomhed,

når man vil lave lovgivningen på dette område grundlæggende om. Det er bare

ikke lykkedes i dette lovforslag, tværtimod. Her er tale om en omlægning, som

bærer præg af en udpræget mangel på viden om området og om de borgere, der

har

brug for en ganske særlig støtte.

Det kunne man undervejs have rettet op på ved at lytte til de

mennesker, der har virkeligheden tæt på kroppen, f.eks. brugerorganisationer

og

forældre til handicappede børn. Det har regeringen ikke villet. Borgeren har

ikke været i centrum, hvilket bl.a. har vist sig ved den måde, henvendelser

er

blevet besvaret på, og at det i meget vidt omfang har været umuligt at få

politikere fra regeringspartierne til at være med, når brugerorganisationer

har

arrangeret møder, hvor kommunalreformens mulige konsekvenser på det sociale

område har skullet diskuteres.

Til den manglende viden føjer sig en næsten fundamentalistisk

holdning til de kommende regioner, der går på, at de på det sociale område

skal

fungere så minimalistisk og uhensigtsmæssigt som muligt. Det giver bl.a. en

del

besynderlige opgaveopdelinger, som ikke på nogen måde kan begrundes fagligt,

og

som risikerer at give de berørte borgere adskillige problemer ud over dem, de

har i forvejen.

Efter SF’s og EL’s opfattelse burde lovforslaget have taget

udgangspunkt i, at de specialiserede opgaver skulle henlægges til regionerne,

hvorefter

man gradvis kunne decentralisere de opgaver, som kommunerne blev i stand til

at

varetage på et fagligt og kvalitetsforsvarligt niveau.

Men regeringen og Dansk Folkeparti har alt for travlt med at

indføre de frie markedskræfters spil. Så ikke engang et forslag om en

langsommere proces, der ikke ville røre ved reformens grundkonstruktion, men

blot indebære en større sikkerhed for, at de nødvendige sociale tilbud og

institutioner

opretholdes, har de villet lytte til.

SF og EL er imod grundkonstruktionen, men med en ordentligt

proces kunne man bl.a. have undgået den ganske usammenhængende og meningsløse

opdeling af de døgninstitutioner for børn og unge, som kommunerne umiddelbart

skal overtage, og de døgninstitutioner, som regionerne som udgangspunkt skal

drive.

Opdeling af

døgninstitutionerne

Lovforslaget opdeler døgninstitutionerne for børn og unge i tre

typer:

Døgninstitutioner hvis primære målgruppe er børn og unge, som på

grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive

anbragt

uden for hjemmet, herunder på grund af forhold hos forældrene, som gør, at de

ikke kan tage vare på deres børn, f.eks. misbrug eller psykisk sygdom. Disse

institutioner overdrages umiddelbart til kommunerne. Som en uddybning af

denne

type følger en ret håbløs formulering: »Målgruppen er således ikke

karakteriseret ved sværhedsgraden af deres problemstillinger, men alene ved

typen af problemstillinger, der skaber behovet for anbringelse uden for

hjemmet.« Et barn på tre år, der bliver anbragt på døgninstitution med

kraniebrud

og brækkede ribben som følge af vold er efter denne fortolkning »ikke

karakteriseret

ved sværhedsgraden af sin problemstilling, men alene ved typen af

problemstilling«,

hvilket er en ren skrivebordsbetragtning.

Dernæst angives døgninstitutioner, hvis primære målgruppe er

børn, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for

behandling eller anden udviklingsmæssig støtte, f.eks. undervisning, og som i

den sammenhæng har ophold uden for hjemmet, eller børn og unge med

psykiatriske

lidelser. Det sker bl.a. med følgende uddybning: »Det drejer sig således om

institutioner, hvis målgruppe er omfattet af et klassisk handicapbegreb, og

om

institutioner, hvis målgruppe er børn og unge med psykiatriske lidelser, og

hvor behandlingen på institutionen indeholder en væsentlig psykiatrisk

indsats

med sammenhæng til det øvrige psykiatriske system.«

De skal som udgangspunkt overdrages til regionerne, hvilket også

gælder sikrede institutioner for unge kriminelle.

Forskellen på de to typer døgninstitutioner er ifølge

socialministerens forklaring, at børn og unge på de døgninstitutioner, der

overdrages til kommunerne, ikke skal modtage behandling. Et barn, der gennem

sine første leveår har været udsat for grov vold, skal efter

socialministerens

opfattelse altså ikke modtage behandling.

Hertil kommer, at ministerens opdeling af de forskellige

døgninstitutioner til henholdsvis kommunal og regional drift ikke er i

overensstemmelse med bemærkningerne. Der er adskillige af de

døgninstitutioner,

der planlægges henlagt til kommunerne, som har børn med alvorlige psykiske

problemer, og som har tæt kontakt med det psykiatriske system. Hertil kommer,

at børnene/de unge kommer fra mange forskellige kommuner.

Helt slemt bliver det, når lovforslaget indebærer, at

døgninstitutioner for børn og unge, der umiddelbart overtages af kommunerne,

ikke indgår i rammeaftalerne. De årlige rammeaftaler mellem kommunerne og

regionen

skal sikre, at der er de nødvendige sociale tilbud til rådighed.

De pågældende døgninstitutioner indgår imidlertid ikke i

drøftelserne, når der udarbejdes rammeaftaler. De er derfor ikke en del af de

tilbud, der skal kunne være til rådighed for andre kommuner, og det til trods

for, at adskillige af disse døgninstitutioner har børn eller unge fra mange

kommuner. Det er altså ikke en forpligtelse, at disse institutioner skal være

til rådighed for andre kommuner, hvilket risikerer at blive en alvorlig

svækkelse

af tilbudsviften.

Som udgangspunkt overtager regionerne driften af de øvrige

nuværende amtslige sociale tilbud og institutioner. En beliggenhedskommune

kan

imidlertid overtage et regionalt tilbud, og ifølge forslaget er det

beliggenhedskommunen selv, der i den sidste ende bestemmer, om den vil

overtage

et tilbud eller en institution, og det uanset hvilke indvendinger de øvrige

kommuner i regionen måtte have. Det er ikke særlig gennemtænkt.

Rammeaftalerne

Det kunne have rettet op på helt åbenbare svagheder i

socialministerens forslag, hvis man f.eks. havde sikret, at fordelingen af

sociale institutioner og tilbud mellem kommuner og region ikke kan ske, før

der

er forhandlet en rammeaftale på plads. SF og EL ønsker, at rammeaftalen skal

være det fremadrettede og bindende instrument til styring af de sociale

tilbud

i regionen med udviklingsplaner for alle institutioner og sociale tilbud,

tomme

pladser, akutpladser m.v. for at sikre forsyningssikkerheden og ansvaret,

herunder

bl.a. også en redegørelse for, hvilke rettigheder andre kommuner måtte have,

hvis en beliggenhedskommune, der har hjemtaget en institution eller et

tilbud,

udnytter alle pladser til egne borgere. Rammeaftalen bude som minimum have et

4-årigt perspektiv og udvikles med høring af de enkelte kommuners

handicapråd,

de regionale udviklingsråd og Rådet for Socialt Udsatte, så det bedst muligt

sikres, at synspunkter fra brugerne kommer med i overvejelserne.

I socialministerens forslag er der ikke fastsat regler for,

hvorledes uenighed håndteres, hvis andre kommuner eller regionen har

socialpolitiske eller faglige indvendinger mod, at en beliggenhedskommune

overtager et regionalt tilbud. Det kunne have været løst med et krav om, at

en

beliggenhedskommune kun kan overtage et socialt tilbud, hvis der er enighed

om

det mellem kommunen og regionen.

SF og EL tager skarpt afstand fra den ganske specielle

konstruktion for regionernes økonomi på det sociale område, der betyder, at

de

regionale sociale tilbud udelukkende skal finansieres via kommunal

takstbetaling.

(Der henvises til det følgende uddybende afsnit). Området bliver alt for

sårbart og stift, samtidig med at der lægges hindringer i vejen for den

nødvendige udvikling og fleksibilitet.

Konsekvenser af

takstmodellen

Institutionerne, hvor børn og unge i absolutte problemer skal

bo, vil blive underlagt helt uacceptable markedsvilkår.

Institutionerne/kommunerne vil få frit spil til at handle om prisen på

anbringelsen

af det enkelte barn. Det bliver tydeligt i en række svar fra ministeren.

Ministeren opererer med ord som basistakst, takst for akutplads, takst for

særlige ydelser osv. Helt tydeligt bliver det i svaret på spørgsmål 303

: »Taksterne vil blive ens for alle

anbringende kommuner, men kan være forskellige for det samme tilbud, hvor

takstforskellen afspejler forskelligheden i ydelser «

SF og EL finder det meget bekymrende, for alle ved jo, at når

man opererer på markedsvilkår, så er det økonomien, der styrer. De børn, der

bliver anbragt på døgninstitutioner, har efter partiernes mening krav på

absolut omsorg og den bedst udviklede pædagogik og ikke en overvejelse over,

hvad det nu engang koster at hjælpe dem til et værdigt liv.

Ligeledes ved alle, at når man driver forretning, så gælder det

om at få succes, overskud og et godt omdømme. Desværre er det sådan med de

børn, der anbringes, at de, der er mest skadede, koster mest, og her er det

sværest at »lave en succes«. Markedsvilkårene vil skubbe disse børn bagest i

køen

og de vil få ringere eller ingen tilbud.

VISO

SF og EL ønsker en demokratisk styring af prioriteringen af

indsatsen på de forskellige dele af det sociale område, som ligger under

VISO.

Men regeringen og Dansk Folkeparti vil overlade ansvaret for prioriteringen

til

en faglig bestyrelse, som skal vurdere og rådgive den kommende direktør for

VISO. Det står tydeligt i ministerens svar på spørgsmål 304.

Det betyder, at hvis nogle handicapgrupper, børn med særlige

vanskeligheder, incestofre eller andre ikke lige bliver prioriteret, ja så

har

hverken borgere, interessegrupper eller for den sags skyld politikere ret til

eller mulighed for at klage eller ændre på denne prioritering. De har ingen

adgang til bestyrelsen og ingen klagemulighed.

Regeringen og Dansk Folkeparti forestiller sig, at VISO bliver

et koordinerede center for al specialrådgivning i Danmark. Borgere, som har

massive og specielle problemer, skal ofte have en udredning, altså have at

vide,

hvordan de kan hjælpes til et bedre liv. For at få den viden skal deres

hjemkommune

henvise til VISO, og hvis kommunen ikke vil det, ja så er der ingen

specialistudredning. For selv om borgerne henvender sig direkte til VISO, kan

de ikke få en udredning. Borgerne kan dog henvende sig til VISO direkte, men

det

er kun borgere med de mest specialiserede og komplicerede problemstillinger

og

kun for at få rådgivning, men

ingen

udredning og beskrivelse af den hjælp, der er nødvendig, skriver ministeren i

svar på spørgsmål 301. Det vil jo betyde, at VISO kan afvise borgerne, der så

slet ingen steder har at gå hen.

Bemærkninger til

ændringsforslag

SF og EL stemmer for følgende ændringsforslag med henvisning

til, at de er af teknisk karakter: 1-3, 5-13, 16, 17 og 20.

SF og EL stemmer for ændringsforslag nr. 4, hvor ministeren skal

foretage tilsyn med, om institutionerne lever op til de løfter, som de

reklamerer for på Tilbudsportalen. Det er trods alt en ganske lille

forbedring

af noget rigtigt rod, og her henvises til kommentarerne i det øvrige

betænkningsbidrag.

SF og EL stemmer for ændringsforslag nr. 21, idet det forudsættes,

at regionen ikke kan sige nej til en aftale om at drive en institution (der

ejes af kommunen) for den siddende kommunalbestyrelse, såfremt denne måtte

ønske det.

SF og EL stemmer hverken for eller imod ændringsforslag nr. 14,

15, 18 og 19, da det er helt umuligt at gennemskue, om de ændringsforslag

forværrer eller forbedrer de i forvejen helt håbløse økonomiske forhold

omkring

institutionerne. Eksempelvis står der, at kommunerne og regionerne skal

kompenseres for udgifter – hvem skal kompensere, og hvem vurderer? Det

er

tydeligt, at regeringen prøver at redde noget rod, men om det lykkes, er helt

uklart.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

socialministeren,

tiltrådt af

udvalget.

Til § 5

1)

I

stk. 3

ændres »lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v.« til: »lov om almene boliger m.v.«

[Konsekvensrettelse som følge af lov nr. 330 af 18. maj 2005 (L

35)]

2)

I

stk. 6

ændres »§ 190, stk. 4« til: »§ 193, stk. 2«.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 21 som

indsætter et nyt stk. 2 i § 193]

Til § 6

3)

I

stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »skal«: »senest den 15. oktober«.

[Præcisering af tidspunktet for, hvornår den årlige rammeaftale

mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet senest skal være

indgået]

Til § 14

4)

Paragraffen affattes således:

»§ 14.

Socialministeren

samler og formidler oplysninger om kommunale, regionale og private tilbud

efter

§§ 32 og 36, § 67, stk. 1-3, §§ 103, 104 og 107-110 og § 142, stk. 1, 4 og 5,

i

en landsdækkende oversigt (Tilbudsportalen).

Stk. 2.

Kun tilbud, som er

registreret i Tilbudsportalen, kan indgå i kommunalbestyrelsens forsyning,

jf.

§ 4, stk. 2.

Stk. 3. Socialministeren

kan foretage anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i de registrerede tilbud for

at

kontrollere, om de faktiske forhold er i overensstemmelse med

registreringerne

i Tilbudsportalen. Efter et tilsynsbesøg kan socialministeren påtale

uoverensstemmelser over for henholdsvis kommunalbestyrelsen i den kommune

eller

regionsrådet i den region, som fører tilsyn med tilbuddet, og underrette

kommunalbestyrelsen i brugernes opholdskommuner. Socialministeren sender

tilsynsrapporterne til handicapråd og bruger- og pårørenderåd i de berørte

kommuner.

Stk. 4. Socialministeren

fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om Tilbudsportalen, herunder om

kommuners og regioners pligt til at give oplysninger til Tilbudsportalen.

Socialministeren kan endvidere beslutte, at Tilbudsportalen skal omfatte

andre

tilbud end de tilbud, som er nævnt i stk. 1.«

[Indsættelse af bestemmelse om retsvirkning af tilbuds

registrering i Tilbudsportalen og om kontrol af registreringerne ved anmeldte

eller uanmeldte tilsynsbesøg.]

Til § 16

5)

I

stk. 2, 1. pkt.,

udgår »eller amtskommunen«.

[Konsekvensrettelse]

Til § 17

6)

I

stk. 1

ændres »lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v.« til: »lov om almene boliger m.v.«

[Konsekvensrettelse som følge af lov nr. 330 af 18. maj 2005 (L

35)]

Til § 45

7)

I

stk. 5

ændres »650 kr.« til: »663 kr.«

[Regulering af beløb til 2005-niveau]

Til § 89

8)

I

stk. 3

ændres »lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v.« til: »lov om almene boliger m.v.«

[Konsekvensrettelse som følge af lov nr. 330 af 18. maj 2005 (L

35)]

Til § 97

9)

I

stk. 7

ændres »650 kr.« til: »663 kr.«

[Regulering af beløb til 2005-niveau]

Til § 129

10)

I

stk. 1

ændres »lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v.« til: »lov om almene boliger m.v.«

[Konsekvensrettelse som følge af lov nr. 330 af 18. maj 2005 (L

35)]

Til § 151

11)

I

stk. 2

ændres »lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v.« til: »lov om almene boliger m.v.«

[Konsekvensrettelse som følge af lov nr. 330 af 18. maj 2005 (L

35)]

Til § 181

12)

I

stk. 2

udgår »§

53,«.

[Teknisk korrektion]

Til § 186

13)

I

stk. 3

ændres »i tilbuddet« til: », der er knyttet til varetagelsen

af tilbuddet«.

[Præcisering af, at bestemmelsen omfatter de ansatte, der er

knyttet til varetagelsen af tilbuddet]

Af

socialministeren,

tiltrådt af

et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

14)

I

stk. 3

indsættes som

2. pkt.:

»Svarer aktivernes og passivernes værdi ikke

til hinanden, skal den kommunalbestyrelse, der overtager det regionale

tilbud,

eller regionsrådet kompenseres herfor.«

[Sikring af økonomisk neutralitet ved overtagelse af tilbud]

15)

Stk.

7

affattes således:

»Stk. 7.

Socialministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætte nærmere regler for overtagelsen af aktiver og passiver, rettigheder

og pligter samt ansatte i tilbuddet efter stk. 3, herunder regler for

fordelingen mellem regionen og beliggenhedskommunen af pensionsforpligtelsen

vedrørende tjenestemænd og andre ansatte omfattet af stk. 3.«

[Indsættelse af indenrigs- og sundhedsministeren som den,

socialministeren forhandler med, inden der fastsættes regler efter § 186]

Af

socialministeren,

tiltrådt af

udvalget.

Til § 189

16)

Stk.

3

affattes således:

»Stk.3.

Bestemmelserne i

§§ 6 og 193 træder i kraft den 1. januar 2006. Bestemmelserne i §§ 190 og 01

træder i kraft den 1. juli 2005.«

[Udvidelse af ikrafttrædelsesbestemmelsen, således at

ændringsforslag nr. 18 (§ 190) og nr. 19 (§ 01) træder i kraft den 1. juli

2005, og således at §§ 6 og 193 træder i kraft den 1. januar 2006]

17)

Efter stk. 3 indsættes som nyt

stykke:

»Stk. 4

. Tilbud

oprettet før den 1. januar 2007 skal registreres i Tilbudsportalen inden den

1.

april 2007, jf. § 14, stk. 2.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

[Ikrafttrædelse af bestemmelse om retsvirkning af tilbuds

registrering i Tilbudsportalen]

Af

socialministeren,

tiltrådt af

et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL).

Til § 190

18)

Paragraffen affattes således:

»§ 190.

Et amtskommunalt tilbud, som efter de øvrige bestemmelser i denne lov

overtages

af et regionsråd den 1. januar 2007, overtages den 1. januar 2007 af

kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor tilbuddet vil være beliggende den 1.

januar 2007, såfremt kommunalbestyrelsen senest den 15. februar 2006 træffer

bindende beslutning om overtagelse af det amtskommunale tilbud og meddeler

beslutningen

til amtsrådet. Skal overtagelsen ske af en kommune, der oprettes den 1.

januar

2007, træffes bindende beslutning efter 1. pkt. af sammenlægningsudvalget.

Stk. 2.

Den myndighed,

der overtager det amtskommunale tilbud, overtager de aktiver og passiver,

indtræder i de rettigheder og pligter samt overtager de ansatte, der er

knyttet

til varetagelsen af tilbuddet. Svarer aktivernes og passivernes værdi ikke

til

hinanden, skal den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, eller

amtsrådet kompenseres herfor. Overtagelsen af aktiver og passiver,

rettigheder

og pligter samt ansatte efter 1. og 2. pkt. sker særskilt i forhold til

fordelingen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter

reglerne i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med

kommunalreformen.

Stk. 3.

Indenrigs- og

sundhedsministeren kan efter forhandling med socialministeren fastsætte

nærmere

regler for overtagelsen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt

ansatte efter stk. 2.

Stk. 4.

Reglerne i § 186, stk. 4-6, finder

tilsvarende anvendelse for en beliggenhedskommunes overtagelse af et

amtskommunalt

tilbud efter stk. 1.«

[Sikring af økonomisk neutralitet ved overtagelse af tilbud]

Ny paragraf

19)

Efter § 190 indsættes som ny

paragraf:

»§ 01.

Amtsrådet udarbejder for hvert

amtskommunalt tilbud en opgørelse over de aktiver og passiver, rettigheder og

pligter samt ansatte, som den myndighed, der overtager det amtskommunale

tilbud, overtager efter § 190, stk. 2.

Stk. 2.

Amtsrådet

forelægger senest den 1. januar 2006 den opgørelse, der er nævnt i stk. 1,

for

de myndigheder, hvortil amtskommunens opgaver overføres i henhold til

lovgivningen vedrørende kommunalreformen, med henblik på indgåelse af en

aftale

mellem på den ene side amtsrådet og på den anden side de myndigheder, hvortil

amtskommunens opgaver overføres, om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder

og

pligter samt ansatte den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud,

overtager

efter § 190, stk. 2.

Stk. 3.

Udarbejdelse og

forelæggelse af den opgørelse, der er nævnt i stk. 1, samt indgåelse af den

aftale,

der er nævnt i stk. 2, sker i forbindelse med udarbejdelse og forelæggelse af

et udkast til aftale henholdsvis indgåelse af aftale om fordelingen af

amtskommunens øvrige aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt

ansatte.

Udarbejdelse og forelæggelse af den opgørelse, der er nævnt i stk. 1 samt

indgåelse af den aftale, der er nævnt i stk. 2, sker i overensstemmelse med

reglerne i kapitel 3 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse

med kommunalreformen.

Stk. 4.

Er den aftale,

der er nævnt i stk. 2, ikke indgået inden den 1. april 2006, eller erklærer

en

af de myndigheder, som er nævnt i stk. 2, forhandlingerne afsluttet uden

resultat, sker indgåelse af aftale, vedtagelse af delingsrådets

mæglingsforslag

og delingsrådets beslutning om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og

pligter samt ansatte, som den myndighed, der overtager det amtskommunale

tilbud,

overtager efter § 190, stk. 2, i forbindelse med henholdsvis indgåelse af

aftale, vedtagelse af delingsrådets mæglingsforslag og delingsrådets

beslutning

om fordelingen af amtskommunens øvrige aktiver og passiver, rettigheder og

pligter samt ansatte. Indgåelse af aftale, vedtagelse af delingsrådets

mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om, hvilke aktiver og passiver,

rettigheder

og pligter samt ansatte, som den myndighed, der overtager det amtskommunale

tilbud, overtager efter § 190, stk. 2, sker i overensstemmelse med reglerne i

kapitel 3 og 4 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med

kommunalreformen.

Stk. 5.

Regler fastsat i

medfør af § 17 og kapitel 4 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i

forbindelse med kommunalreformen anvendes, medmindre indenrigs- og

sundhedsministeren efter forhandling med socialministeren fastsætter andet.

Stk. 6.

Indenrigs- og

sundhedsministeren kan efter forhandling med socialministeren fastsætte

nærmere

regler for amtsrådets udarbejdelse og forelæggelse af opgørelse efter stk. 1

og

for indgåelse af aftale, vedtagelse af mæglingsforslag og delingsrådets

beslutning om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt

ansatte,

der efter stk. 2 overtages af den myndighed, der overtager det amtskommunale

tilbud. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herved fravige stk. 1-5 samt §

190.«

[Sikring af økonomisk neutralitet ved overtagelse af tilbud]

Af

socialministeren,

tiltrådt af

udvalget

Til § 193

20)

I paragraffen ændres »jf. dog §

190, stk. 4« til: »jf. dog stk. 2«.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 21]

21)

Efter stk. 1 indsættes som nyt

stykke:

»Stk. 2.

En

kommunalbestyrelse, der efter stk. 1 overtager tilbud efter § 67, stk. 1, kan

uanset stk. 1 i 2006 aftale med regionens forberedelsesudvalg, at

regionsrådet

på vegne af beliggenhedskommunen driver tilbud efter § 67, stk. 1, hvis

tilbud

ejes af beliggenhedskommunen, videre efter den 1. januar 2007. For kommuner,

der oprettes den 1. januar 2007, kan aftale efter 1. pkt. indgås af

sammenlægningsudvalget.«

[Præcisering af, at kommunen ejer de tilbud, der er omfattet af

bestemmelsen, og at det kan aftales, at regionsrådet driver tilbuddet videre

på

vegne af kommunalbestyrelsen]

Bemærkninger

Til nr. 1, 6, 8, 10 og 11

Konsekvensrettelse som følge af lov nr. 330 af 18. maj 2005

(L38).

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag

nr. 21, hvorefter henvisningen til lovforslagets § 190, stk. 4, udgår og

erstattes

med en henvisning til § 193, stk. 2.

Til nr. 3

Præciseringen indebærer, at kommunalbestyrelserne i regionen og

regionsrådet skal indgå den årlige rammeaftale senest den 15. oktober.

Rammeaftalen

har virkning fra den 1. januar det følgende år.

Der fastsættes en frist for indgåelse af rammeaftalen af hensyn

til rammeaftalens sammenhæng med vedtagelse af budgetter m.v. og af hensyn

til,

at rammeaftalen foreligger i god tid, inden aftalen får virkning, dvs. den 1.

januar det følgende år.

Til nr. 4 og 17

Det foreslås, at

bestemmelsen i § 14 ændres, således at registrering af tilbuddet i

Tilbudsportalen

bliver en betingelse for, at kommunen må anvende tilbuddet. Det er præciseret

i

lovteksten, at portalen skal formidle oplysninger om kommunale, regionale og

private tilbud efter § 32 (særlige dagtilbud), § 36 (særlige klubtilbud), §

67,

stk. 1-3 (døgninstitutioner for børn og unge, herunder døgninstitutioner for

børn og unge, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har

behov for at blive anbragt uden for hjemmet, og sikrede døgninstitutioner), §

103 (beskyttet beskæftigelse), § 104 (aktivitets- og samværstilbud), §§

107-110

(boformer) og § 142, stk. 1, 4 og 5 (plejefamilier for børn og voksne, egne

værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder samt opholdssteder).

Samtidig foreslås det,

at der foretages en stikprøvekontrol med rigtigheden af de data, som er

registreret

i Tilbudsportalen. Dette kan ske ved anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg.

Tilsynsrapporter,

som udarbejdes i forbindelse med et tilsynsbesøg, sendes til

kommunalbestyrelsen

i den kommune, som fører tilsyn med det pågældende tilbud, samt til

kommunalbestyrelsen

i andre kommuner, som har visiteret borgere til tilbuddet. Endvidere

orienteres

handicapråd og bruger- og pårørenderåd i de berørte kommuner.

Der foreslås en overgangsbestemmelse,

hvorefter tilbud, som er oprettet før den 1. januar 2007, skal registreres

inden den 1. april 2007.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

De samlede udgifter til

drift af Tilbudsportalen, herunder til gennemførelse af tilsynsbesøg, udgør 5

mio. kr. årligt. Der vil herudover være udgifter på 8 mio. kr. til etablering

af portalen.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at

amtskommunerne nedlægges i forbindelse med kommunalreformen. Ændringen blev

ved

en teknisk fejl ikke medtaget i det fremsatte forslag til lov om social

service.

Til nr. 7 og 9

Ændringen indebærer, at

beløbene reguleres til 2005 pris- og lønniveau.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensrettelse, som ved en teknisk fejl

ikke blev medtaget i det fremsatte forslag til lov om social service.

Til nr. 13-15 og 18-19

Ændringerne indebærer, at der ikke er nogen finansiel fordel

knyttet til tilbuddene, uanset om regionen eller kommunen overtager

tilbuddene.

Der er heller ikke nogen finansiel forskel på at overtage et tilbud før den

1. januar

2007 og at gøre det efter.

Når en kommune overtager et tilbud efter 2007, skal kommunen

købe den til den værdi, den da vurderes til (principielt svarende til det,

regionen

måtte gældsætte sig til for at beholde tilbuddet).

Til § 186, stk. 3.

Det præciseres med ændringen, at bestemmelsen omfatter de

ansatte, der er knyttet til varetagelsen af tilbuddet. Det forudsættes, at

den

del af aktiver og passiver samt ansatte m.v., der overtages, hvis

overtagelsen

sker på et tidspunkt efter den 1. januar 2007, skal svare til den del, der

overtages efter § 190, det vil sige, at overheadet medtages (selv om der ikke

kan være tale om præcis den samme del).

Til § 186, stk. 7.

Ændringen indebærer, at socialministeren efter forhandling med

indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for

overtagelsen

af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte i tilbuddet efter

§

186, stk. 3.

Til § 190, stk. 1.

Ordet »bindende« i bestemmelsen indebærer, at kommunen er bundet

uanset senere forskydninger i aktiv-passiv-opgørelsen.

Til § 190, stk. 2.

Den i bestemmelsen nævnte kompensation kan ske i form af

justering af, hvilke aktiver og passiver myndigheden overtager, eller i form

af

betaling fra den afgivende henholdsvis den overtagende myndighed

Til § 01, stk. 1.

Opgørelsen skal også omfatte kompensationen efter § 190, stk. 2,

2. pkt., og skal ske særskilt i forhold til fordelingen af aktiver m.v. efter

lov

om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, jf. §

190, stk. 2, 3. pkt.

Til § 01, stk. 6

Bestemmelsen indebærer, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil

kunne fastsætte, at overhead-personalet kun skal angives på

institutionsniveau

i brøker i institutionsopgørelsen pr. 1. januar 2006, at fordelingen af

overheadpersonale i øvrigt holdes ude af institutionsopgørelsen, at

aftaleudkastet pr. 1. januar 2006 i henhold til lov om visse proceduremæssige

spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen må udarbejdes under den

forudsætning, at tilbuddene overgår til regionerne, og at fordelingen af

overheadpersonalet sker inden for den generelle fordeling af personale mellem

de modtagende myndigheder, der sker efter lov om visse proceduremæssige

spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.

Fordelingen af nettoformuen holdes også uden for

institutionsopgørelsen, men sker efter lov om visse proceduremæssige

spørgsmål

i forbindelse med kommunalreformen som led i den generelle fordeling af

aktiver

inden for de af indenrigs- og sundhedsministeren evt. fastsatte

fordelingsnøgler herfor.

Til nr. 16

Ændringen indebærer, at ændringsforslag nr. 18 (§ 190) og nr. 19

(§ 01) træder i kraft den 1. juli 2005. Endvidere fastsættes, at §§ 6 og 193

træder i kraft den 1. januar 2006.

Til nr. 20 og 21

Det præciseres med ændringerne, at det er kommunalbestyrelsen i

beliggenhedskommunen, der ejer de tilbud, som er omfattet af bestemmelsen, og

at det kan aftales, at regionsrådet driver tilbud videre på vegne af

kommunalbestyrelsen.

Den årlige rammeaftale mellem kommunalbestyrelserne i regionen

og regionsrådet omfatter ikke disse tilbud.

Hans Andersen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Inge-Lene Ebdrup (V)

nfmd.

Inger Støjberg (V)

Pia Kristensen (DF)

fmd.

Birthe Skaarup (DF)

Tina Petersen (DF)

Tom Behnke (KF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Hüseyin Arac (S)

Lise von Seelen (S)

Mette Frederiksen (S)

Sandy Brinck (S)

Lone Dybkjær (RV)

Ole Glahn (RV)

Pernille Vigsø Bagge (SF)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 38

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

2

Henvendelse fra Fyns Amt, Vejle Amt og Sønderjyllands Amt

3

Henvendelse af 10/3-05 fra Vejle Amt, Overmarksgården,

Det Sociale Døgncenter

4

Henvendelse af 10/3-05 fra Vejle Amt, Overmarksgården,

Det Sociale Døgncenter

5

Henvendelse af 17/3-05 fra Udvalget for Børn, Kultur og

Uddannelse i Århus Amt

6

Henvendelse af 17/3-05 fra Psykiatri- og Handicapudvalget

i Århus Amt

7

Henvendelse af 17/3-05 fra Amtsrådsforeningen

8

Henvendelse af 14/3-05 fra Blå Kors

9

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

10

Henvendelse af 15/3-05 fra Dansk Pædiatrisk Selskab

11

Henvendelse af 7/4-05 fra Fyns Amt

12

Henvendelse af 18/3-05 fra skolebestyrelserne i Århus Amt

13

Henvendelse af 6/4-05 fra Lederkollegiet ved Danmarks

Forsorgshjem

14

Materiale fra Amtsrådsforeningen som opfølgning på dens

møde med udvalget den 31/3-05

15

Artikler fra Socialrådgiveren: »Kommunernes Robin Hood på

retræte« og »Hvor fornuftig er kommunalreformen?«

16

Oplægsholdernes plancher fra høringen 6/4-05

17

Henvendelse af 12/4-05 fra Københavns Amt

18

Henvendelse af 11/4-05 fra De Samvirkende

Invalideorganisationer

19

Materiale fra Amtsrådsforeningen fra mødet 31/3-05

20

Henvendelse af 19/4-05 fra Hjerneskadeforeningen og

HjerneSagen

21

Henvendelse af 19/4-05 fra De Samvirkende Invalideorganisationer

22

Henvendelse af 21/4-05 fra Lederkollegiet ved Danmarks

Forsorgshjem og SAND - Sammenslutningen Af Nærudvalg i Danmark

23

Talepapir fra Hjerneskadeforeningens og HjerneSagens

foretræde for Socialudvalget 21/4-05

24

Henvendelse af 18/4-05 fra Videnscenter for døvblevne, døve

og hørehæmmede

25

Henvendelse af 19/4-05 fra Dansk Epilepsiforening

26

Henvendelse af 14/4-05 fra Fagligt Netværk

Socialpsykiatri

27

Henvendelse fra Foreningen af Danske Døgninstitutioner

for Børn og Unge

28

Henvendelse af 26/4-05fra Landsforeningen LEV

29

Henvendelse af 27/4-05 fra Dansk Blindesamfund

30

Henvendelse af 25/4-05 fra Forstandersamrådet

31

Henvendelse af 21/4-05 fra De Samvirkende

Invalideorganisationer

32

Materiale fra Københavns Amt udleveret i forbindelse med

dets foretræde for Socialudvalget den 28/4-05

33

Henvendelse af 2/5-05 fra Danske Fysioterapeuter

34

Henvendelse af 28/4-05 fra Dansk Psykolog Forening

35

Henvendelse af 27/4-05 fra Kai og Susanne Mikkelsen,

Hjørring

36

Henvendelse af 29/4-05 fra Fonden Mariehjemmene

37

Henvendelse af 4/5-05 fra DSI

38

Henvendelse af 25/4-05 fra Center for Autisme –

Nordjyllands Amt

39

Henvendelse af 3/5-05 fra LEV, Københavns Amtskreds

40

Henvendelse af 4/5-05 fra Københavns Amt

41

Henvendelse af 28/4-05 fra Lederkollegiet ved Danmarks

Forsorgshjem

42

Henvendelse af 9/5-05 fra Amtsrådsforeningen

43

Henvendelse af 10/5-05 fra Steffen Røhl

44

Henvendelse af 8/5-05 fra LO Faglige Seniorer

45

Henvendelse af 10/5-05 fra Landsforeningen SIND

46

Henvendelse af 11/5-05 fra Amtsgården i Nordjyllands Amt

47

Henvendelse af 11/5-05 fra Fyns Amt

48

Henvendelse af 13/5-05 fra Det Kommunale Kartel

49

Henvendelse af 13/5-05 fra Rådet for Socialt Udsatte

50

Henvendelse af 14/5-05 fra SAND – Sammenslutningen af

Nærudvalg i Danmark

51

Henvendelse af 17/5-05 fra Himmelbjerggården

52

Henvendelse af 17/5-05 fra Ungdomshjemmet Holmstrupgård

53

Henvendelse af 25/4-05 fra Videnscenter om Epilepsi

54

Henvendelse af 18/5-05 fra Socialpædagogernes

Landsforbund

55

Henvendelse af 19/5-05 fra Scleroseforeningen og Dansk

Parkinsonforening

56

Henvendelse af 19/5-05 fra Århus Amt

57

Henvendelse af 23/5-05 fra Barnets Hus

58

Kopi af svar på spm. 157 og 158 på L 74, fra indenrigs-

og sundhedsministeren

59

Henvendelse af 10/5-05 fra DSI

60

1. udkast til betænkning

61

Henvendelse af 25/5-05 fra Socialpolitikgruppen i Vejle

Amt

62

Kopi af svar på spm. 197 på L 74, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

63

Ændringsforslag fra socialministeren

64

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 38

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om oversendelse af oversigt over de ændringer, der

er foretaget i lovforslaget i forhold til det oprindelige lovudkast, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvordan forholdet mellem de kommunale

ansvarsområder og den overordnede regionale planlægning vil tage sig ud med

den nye struktur, som er indeholdt i lovforslaget, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

3

Spm. om VISO’s fremtidige rolle og funktion, herunder

eksempler på, hvad der er oplagte sager på VISO’s område, og hvad der

ikke

er, til socialministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvordan udviklingen til handicapgrupper vil se

ud med den nye struktur, til socialministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om kommentar til artikel i Politiken 24/2-05

vedrørende konsekvenserne af kommunalreformen, til socialministeren, og

ministerens

svar herpå

6

Spm. om kommentar til henvendelse fra Fyns Amt, Vejle Amt

og Sønderjyllands Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om kommentar til henvendelse af 10/3-05 fra Vejle

Amt,

Overmarksgården, Det Sociale

Døgncenter, og ministerens svar herpå

8

Spm. om baggrunden for den beløbsmæssige forskel mellem

høringsnotatet og tal fra Finansministeriet på de midler, der overføres på

det sociale område i forbindelse med kommunalreformen, til socialministeren,

og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvilke amtslige tilbud Silkeborg Kommune har

benyttet sig af på det særlige sociale område i 2004, til socialministeren,

og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvor mange af de institutioner og tilbud,

Silkeborg Kommune har benyttet i 2004, der befinder sig i den »nye« Silkeborg

Kommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvor mange af de pladser i institutioner/tilbud,

Silkeborg Kommune benyttede, der befinder sig i den »nye« Silkeborg Kommune,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvor stort et beløb Silkeborg Kommune ville have

modtaget i 2004, hvis den centrale refusionsordning havde været fuldt ud

gældende

dette år, til socialministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm., om antallet af brugere i de enkelte kommuner indgår

som et element ved fordelingen af de nuværende amters udgifter på det særlige

sociale område til kommunerne, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

14

Spm. om Københavns og Frederiksberg kommuners udgifter på

det særlige sociale område vil indgå i den samlede økonomiske omlægning, selv

om de ikke indgår i den opgavemæssige omlægning, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

15

Spm. om en udtømmende definition af begrebet »typen af

tilbud«, til socialministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om en opgørelse over de nuværende amters tildeling

af § 115-midler, til socialministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om en oversigt over nuværende amtslige sociale

tilbud og institutioner, der geografisk befinder sig i de nuværende

Brædstrup, Gedved, Horsens, Hedensted, Juelsminde, Tørring-Uldum og Nørre

Snede kommuner, til socialministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om en oversigt over nuværende amtslige sociale

tilbud og institutioner, der geografisk befinder sig i de nuværende

Hanstholm, Thisted, Sydthy, Morsø og Ålestrup kommuner, til socialministeren,

og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvilke kriterier der vil blive benyttet i

forbindelse med bemyndigelsen i § 6, stk. 4, til at beslutte, hvilke sociale

tilbud og institutioner der er »mest specialiserede lands- og

landsdelsdækkende tilbud«, til socialministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvilke botilbud der er omfattet af kravet om

udarbejdelse af udviklingsplan efter § 9 i lovforslaget, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om en oversigt over nuværende amtslige sociale

institutioner og tilbud, der er organiseret på en sådan måde, at der kan

tales om »satellitinstitutioner«, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 186,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om, hvilke kriterier der skal gælde ved en kommunes

overtagelse af regionale tilbud, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

23

Spm. om opretholdelse af efteruddannelsesforløb for

medarbejdere efter kommunalreformens ikrafttræden, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

24

Spm. om en oversigt over døgntilbud, hvor målgruppen er

socialt udsatte børn mellem 0 og 6 år, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

25

Spm. om en beskrivelse af Bo- og Aktivitetscentret Elbæk

Højskole, til socialministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om kommentar til henvendelse fra Overmarksgården i

Vejle Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om, hvilke konkrete tiltag der kan iværksættes, hvis

der opstår uenighed om takstfastsættelsen på bestemte tilbud inden for det

sociale område, og hvilken indflydelse sådanne uenigheder vil have på

regionens mulighed for at leve op til forsyningsansvaret, til

socialministeren,

og ministerens svar herpå

28

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kommuner »sælger«

pladser

til institutioner for børn og

unge med sociale vanskeligheder til nabokommuner med samme takst, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om visitationsretten, når en kommune selv har

oprettet en institution for børn og unge med sociale vanskeligheder, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om, hvor hyppigt dag- og

døgntaksterne på institutioner for børn og

unge med sociale vanskeligheder må reguleres, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

31

Spm. om, hvilke konkrete handlemuligheder der vil blive

brugt ved uenigheder om taksterne i rammeaftalen, til socialministeren, og

ministerens

svar herpå

32

Spm., om der findes en klagemulighed for brugere og/eller

pårørende, hvis en kommune beslutter at overtage et tidligere

amtsligt/regionalt

socialt tilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om, hvem der bestemmer, hvor mange pladser der

stilles til rådighed for andre kommuner, hvis en kommune overtager et

tidligere amtsligt/regionalt socialt tilbud, til socialministeren, og

ministerens

svar herpå

34

Spm. om, hvem der har visitationsretten til tidligere

amtslige/regionale sociale tilbud eller institutioner, som er overtaget af en

kommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm. om, hvem der er ansvarlig for en løsning, hvis en

kommune overtager et tidligere amtsligt/regionalt tilbud, men ikke stiller

pladser til rådighed for de øvrige kommuner som forudsat i rammeaftalen, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om oversendelse af en redegørelse for, på hvilket

grundlag de nye kommunalbestyrelser/sammenlægningsudvalg inden 15/2-06 skal

træffe beslutning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om, hvordan og af hvem en uenighed mellem en

kommune, der har overtaget et tidligere amtsligt/regionalt socialt tilbud, og

andre kommuner/regionen afgøres, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

38

Spm. om, hvem der har ansvaret for at finde en plads til

en særlig »skæv« bruger, til socialministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om kommentar til henvendelserne af 17/3-05 fra

Psykiatri- og Handicapudvalget samt Udvalget for Børn, Kultur og Uddannelse i

Århus Amt, jf. bilag 5 og 6, til socialministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om, hvordan svaret på spm. 3 stemmer overens med, at

ministeren under 1. behandling af lovforslaget oplyste, at VISO bliver

organiseret

som en styrelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm. om, hvordan vedligeholdelse af bygninger samt ny- og

ombygninger på de regionalt drevne sociale tilbud og institutioner

finansieres,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm., om udgifterne til den uvildige konsulentordning på

handicapområdet, jf. § 15 i lovforslaget, hidtil har været dækket af staten,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm. om en oversigt over anbringelsessteder, der modtager

unge i ungdomssanktionens fase 2, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

44

Spm. om en udtømmende redegørelse for de

beregningsforudsætninger, der ligger til grund for, at regionernes samlede

udgifter til særlige opgaver, der ikke knytter sig direkte til driften af

institutioner, til socialministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm. om en oversigt over »de andre mindre opgaver, der i

dag varetages af amterne, herunder tilskud til selvejende institutioner

m.v.«,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

46

Spm. om, hvorvidt en kommune skal betale for det antal

pladser i regionale institutioner/tilbud, der er godkendt/bestilt i

forbindelse med den årlige rammeaftale, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

47

Spm. om at sende udvalget en beskrivelse af, hvordan unge

fra sikrede afdelinger vil blive visiteret ud til åbne tilbud, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm. om en redegørelse for fordelingen af medarbejdere på

specialrådgivningsområdet i den nationale videns- og

specialrådgivningsorganisation

(VISO), til socialministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm. om en fuldstændig oversigt over institutioner for børn

og unge, der efter ministerens opfattelse har en målgruppe, som »er omfattet

af et klassisk handicapbegreb«, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

50

Spm. om, hvorfra refusionsordningens talstørrelser

stammer fra, til socialministeren, og ministerens svar herpå

51

Spm. om etablering af VISO, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

52

Spm., om borgere kan få udredninger fra styrelser, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm. om indholdet af VISO-redegørelser, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm. om etablering af handicapråd, til socialministeren,

og ministerens svar herpå

55

Spm. om, hvordan man vil sikre den enkelte handicappede i

den lille kommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm. om finansiering af institutionspladser til akutte

situationer, til socialministeren, og ministerens svar herpå

57

Spm. om en oversigt over eksisterende institutioners nye

placering i henholdsvis regioner og kommuner, til socialministeren, og

ministerens

svar herpå

58

Spørgsmålet er tilbagetaget

59

Spm. om kommentar til henvendelse af 14/3-05 fra Blå

Kors, til socialministeren, og ministerens svar herpå

60

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at den omtalte

målgruppe ikke mister valgmuligheder på grund af reformen, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

61

Spm. om baggrunden for, at de omtalte bosteder gøres til

kommunale ansvarsområder, til socialministeren, og ministerens svar herpå

62

Spm. om, hvordan kommunalreformen vil påvirke delingen af

det kommunale ansvar for den omtalte målgruppe økonomisk

(betalingskommune/opholdskommuner),

juridisk og praktisk, til socialministeren, og ministerens svar herpå

63

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at

betalingskommunerne ikke nedprioriterer den omtalte målgruppe, når kommunerne

får hele det økonomiske ansvar, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

64

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at den omtalte

positive udvikling kan fortsætte, og at der ikke sker en forringelse af

mulighederne for fortsat udvikling og ikke sker en forringelse af kvaliteten

af

tilbuddene, til socialministeren, og ministerens svar herpå

65

Spm. om en oversigt over statens driftsudgifter og

tilskud over puljemidler m.v. til forsorgshjem og herberger for de sidste 5

år, til socialministeren, og ministerens svar herpå

66

Spm., om ministeren vil være indstillet på at ændre

lovforslaget, så der bliver åbnet for en mere glidende decentralisering, så

forsorgshjem og herberger først senere gøres til et rent kommunalt

anliggende,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

67

Spm., om den nye tekst i lovforslagets § 141 giver

brugerne samme retskrav som i den nuværende § 111, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

68

Spm. om, hvordan finansieringen af »tomme«

institutionspladser sikres, til socialministeren, og ministerens svar herpå

69

Spm. om, hvorvidt institutioner er forpligtet til

omkostningsfrit at levere opsamlet viden og erfaringer til VISO, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

70

Spm., om regionernes mulighed for at drive og udvikle

tilbud til visse grupper af borgere er yderligere begrænset, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

71

Spm. om, hvordan regionerne i praksis kan sikre en

løbende faglig udvikling af indholdet af de regionalt drevne tilbud, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

72

Spm. om, hvordan regionerne kan sikre fremtidig

kvalitetssikring af døgntilbud, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

73

Spm., om kommunens forpligtelse til at yde gratis

rådgivning efter § 11, stk. 1, også omfatter børn og unge, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

74

Spm., om ordningen med visitation og takstbetaling til

specialrådgivning vil begrænse eller udvide antallet af borgere, som søger

specialrådgivning hos andre myndigheder end kommunen, til socialministeren,

og ministerens svar herpå

75

Spm. om, hvordan fordelingen af årsværk i VISO vil være,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

76

Spm., om medarbejdere i regionale døgntilbud, som

risikerer at skulle anvende fysisk fastholdelse, bliver disciplinærforfulgt

herfor, når det konstateres, at institutionens driftsherre ikke har

bemyndigelse til at tillade magtanvendelse, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

77

Spm. om, hvordan det kommunale tilsyn vil vurdere den

kommunale driftsherres egne botilbud og andre »entreprenørers« tilbud med

samme uvildighed, til socialministeren, og ministerens svar herpå

78

Spm. om borgernes adgang til at modtage specialrådgivning

hos regioner, til socialministeren, og ministerens svar herpå

79

Spm. om kommunernes myndighedsansvar, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

80

Spm. om, hvornår ministeren påregner at de spørgsmål, der

allerede er stillet i forbindelse med lovforslaget, kan være udvalget i

hænde, til socialministeren, og ministerens svar herpå

81

Spm. om beregninger af konsekvenserne af

opgaveomlægningen på det specialiserede område, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

82

Spm. om de økonomiske konsekvenser af opgaveomlægningen,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

83

Spm. om merudgifter som følge af kommunesammenlægning,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

84

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der

sikrer enhver borger et retskrav på en udredning af sin sag i VISO, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

85

Spm. om en oversigt over den samlede fordeling af årsværk

i VISO, til socialministeren, og ministerens svar herpå

86

Spm. om, hvordan VISO adskiller sig fra andre styrelser

med hensyn til ansættelsesforhold og totalansvarsområder, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

87

Spm. om en garanti for, at samtlige stillinger ved de

nuværende videnscentre og institutioner opretholdes, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

88

Spm., om den faglige bestyrelse i VISO vil have

kompetence ved indstilling og ansættelse af direktør, til socialministeren,

og ministerens svar herpå

89

Spm. om en skematisk sammenligning af den eksisterende

lov om social service og det fremsatte lovforslag, til socialministeren, og

ministerens

svar herpå

90

Spm., om der i forbindelse med de redaktionelle ændringer

er sket ændringer af materiel karakter, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

91

Spm. om, hvordan situationen vil se ud for de enkelte

handicapgrupper i den nye struktur med hensyn til de enkelte gruppers

placering på de enkelte institutioner, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

92

Spm., om der i lovforslagets bemærkninger optræder ændringer

i forhold til det oprindelige lovudkast, der har egentlig retskraft, til

socialministeren,

og ministerens svar herpå

93

Spm. om budgetplanlægningsforløbet for et amtsligt

socialt døgntilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

94

Spm. om Amtsrådsforeningens månedlige indsamling af data

på stofmisbrugsområdet, til socialministeren, og ministerens svar herpå

95

Spm., om beliggenhedskommunen skal indgå i den årlige

rammeaftale og stå til rådighed for øvrige kommuner i samme omfang som, hvis

institutionen

var forblevet i regionalt regi, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

96

Spm. om, hvordan uenigheder mellem kommuner i forbindelse

med indgåelse af den årlige rammeaftale afgøres generelt, til

socialministeren,

og ministerens svar herpå

97

Spm., om det er korrekt, at der ikke fastsættes

retningslinjer for en kommunes salg af pladser i sociale tilbud til andre

kommuner, til socialministeren, og ministerens svar herpå

98

Spm. om kommentar til henvendelse af 15/3-05 fra Dansk

Pædiatrisk Selskab, og ministerens svar herpå

99

Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-05 fra Fyns Amt,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

100

Spm. om kommentar til henvendelse af 18/3-05 fra skolebestyrelserne

i Århus Amt, fra socialministeren, og ministerens svar herpå

101

Spm. om de kommunale nettodriftsudgifter fordelt på hver

enkelt af de eksisterende kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens svar herpå

102

Spm. om de kommunale nettodriftsudgifter som andel af den

enkelte kommunes beskatningsgrundlag, til indenrigs- og sundhedsministeren,

og ministerens svar herpå

103

Spm. om hver enkelt amts samlede sociale

nettodriftsudgifter samt amtets sociale nettodriftsudgifter fordelt på hver

enkelt kommune i amtet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens

svar herpå

104

Spm. om den statslige refusion af de sociale udgifter til

hver enkelt af de eksisterende kommuner i 2002, til indenrigs- og

sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

105

Spm. om, hvem der er ansvarlige for koordinering af

sagsgangen i de tilfælde, hvor specialviden skal hentes uden for VISO, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

106

Spm. om man påtænker at nedlægge eller slanke Den Sociale

Sikringsstyrelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå

107

Spm. om, hvorvidt en kommune, der vælger at overtage en

institution, der hidtil har været drevet af amtet, har pligt til at fortsætte

driften af institutionen i samme bygninger, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

108

Spm. om, hvornår en kommune må sælge bygninger til

eksempelvis private, der indretter dem til ejerboliger, til socialministeren,

og ministerens svar herpå

109

Spm. om kommentar til henvendelse af 6/4-05 fra

Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgshjem, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

110

Spm. om fysioterapi, der tilbydes af en kommune som led i

genoptræning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

111

Spm. om finansiering af fysioterapi, der tilbydes af en

kommune som led i genoptræning, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

112

Spm. om fastlæggelse af genoptræningsplaner, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

113

Spm. om fastlæggelse af vedvarende genoptræningsplaner,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

114

Spm. om de i sundhedslovens § 80 omtalte hospitaler/behandlings-

steder vil kunne fastlægge en genoptræningsplan, til socialministeren,

og ministerens svar herpå

115

Spm., om en praktiserende læge vil kunne fastlægge en

genoptræningsplan, til socialministeren, og ministerens svar herpå

116

Spm. om, hvilke klagemuligheder der eksisterer, hvis en

kommune ikke følger en fastlagt genoptræningsplan, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

117

Spm. om forskellen på en genoptræningsplan og en rehabiliteringsplan,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

118

Spm. om kommunernes fremtidige

habiliteringsforpligtelser, til socialministeren, og ministerens svar herpå

119

Spm. om servicelovens og sundhedslovens

helhedsbetragtninger, til socialministeren, og ministerens svar herpå

120

Spm. om, hvordan det sikres, at borgeren kun skal

henvende sig et sted for at få hjælp, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

121

Spm. om princippet om, »at borgeren kun skal henvende sig

et sted«, til socialministeren, og ministerens svar herpå

122

Spm. om, hvordan den koordinerende funktion, der er en

forudsætning for et samlet rehabiliteringsforløb, sikres, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

123

Spm. om, hvorledes borgeren skal inddrages i

fastlæggelsen af målsætningen for rehabiliteringsforløbet, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

124

Spm. om, hvilke nye bekendtgørelser og vejledninger

ministeren i forlængelse af lovforslaget vil udsende om den fremtidige

rehabilitering, til socialministeren, og ministerens svar herpå

125

Spm. om berøringsflader og gråzoner vedrørende

rehabilitering i forhold til sundhedsloven, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

126

Spm., om relevante elementer indgår i den koordinerende

kommunale rehabiliteringsindsats, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

127

Spm. om, hvordan det sikres, at den enkelte borger i

rehabiliteringsprocessen får adgang til alle nødvendige elementer, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

128

Spm. om, hvilke elementer der typisk vil indgå i en

rehabiliteringsplan for henholdvis en kræftpatient, et ulykkesoffer, en

person med sklerose, en person med muskelsvind og en spastiker, til

socialministeren,

og ministerens svar herpå

129

Spm. om, hvorvidt regionerne i kraft af

leverandøransvaret helt eller delvis vil kunne overtage

rehabiliteringsopgaven på kommunernes vegne, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

130

Spm. om, hvorvidt de i sundhedslovens § 80 nævnte

hospitaler/behandlingssteder

helt eller delvis vil kunne overtage rehabiliteringsopgaven på kommunernes

vegne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

131

Spm. om en uddybning af, hvilke »specielle behov« og »specialiserede

tilbud og behandling« der er tale om, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

132

Spm. om, hvorvidt regionerne har pligt til at sikre

faglig udvikling af rehabiliteringsindsatsen, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

133

Spm. om, hvorvidt det er socialministerens eller

indenrigs- og sundhedsministerens ansvar, at MarselisborgCentrets fortsatte

funktion som nationalt rehabiliteringscenter sikres, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

134

Spm. om sikring af MarselisborgCentrets fremtidige

økonomiske grundlag, til socialministeren, og ministerens svar herpå

135

Spm. om formuleringen af bestemmelserne om praktisk

hjælp, til socialministeren, og ministerens svar herpå

136

Spm. om formuleringer i §§ 83-99, til socialministeren,

og ministerens svar herpå

137

Spm. om formuleringen af formålsbestemmelsen i

lovforslagets § 81, til socialministeren, og ministerens svar herpå

138

Spm., om der er indhentet erfaringer fra relevante

brugerorganisationer, om virkningen af Folketingets Socialudvalgs beretning

vedrørende beslutningsforslag B 17 (folketingsåret 2003-04), til

socialministeren,

og ministerens svar herpå

139

Spm. om rigtigheden af den nævnte beskrivelse af den nye

refusionsordning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

140

Spm. om rigtigheden af den nævnte beskrivelse af den nye

refusionsordning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

141

Spm. om resultatet af Socialministeriets »kontakt« til De

Samvirkende Invalideorganisationer, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

142

Spm. om, hvilke bestemmelser i lovforslaget der vil være

anvendelige, såfremt en person har brug for døgnhjælp, til socialministeren,

og ministerens svar herpå

143

Spm. om, hvilke bestemmelser i lovforslaget der vil være

anvendelige, såfremt en person har brug for døgnhjælp og ikke selv kan

administrere

ordningen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

144

Spm. om den geografiske fordeling af de godt 4.000

brugere, der vil blive omfattet af satserne i den nye refusionsordning, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

145

Spm. om cirkabudgetter for nye kommuner med henholdsvis

20.000, 30.000, 40.000 og 50.000 indbyggere, til socialministeren, og

ministerens

svar herpå

146

Spm om, hvorvidt ordet »skal« i § 83 indebærer, at

hjælpen også skal stilles til rådighed i fornødent omfang, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

147

Spm., om tunge enkeltsager ikke vil kunne aflæses direkte

i de kommunale budgetter eller på skatteprocenten, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

148

Spm. om, hvorvidt ministeren i forbindelse med den nye

formulering af servicelovens §§ 83-99 agter at udsende en ny »Vejledning om

sociale

tilbud til voksne«, til socialministeren, og ministerens svar herpå

149

Spm. om bevilling af merudgifter til rengøring, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

150

Spm. om, hvorvidt enhver udgift til den enkelte person

indgår i beregningen af statsrefusionen, jf. lovforslagets § 176, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

151

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at den øgede

kommunale

egenudgift til hjælpeordninger efter § 96 som følge af

lovforslagets § 176 ikke giver anledning til en mere restriktiv

bevillingspraksis,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

152

Spm., om kommunernes egne udgifter til hjælpeordninger

vil blive påvirket af den ændrede finansiering, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

153

Spm. om finansieringen af fysioterapi efter §§ 85 og 86,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

154

Spm., om forpligtelsen i lovforslagets §§ 85 og 86

forudsætter en forudgående sygehusindlæggelse, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

155

Spm. om, hvordan fysioterapi efter lovforslagets §§ 85 og

86 afgrænses fra det allerede gældende tilbud om fysioterapi, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

156

Spm. om vederlagsfri fysioterapi efter de gældende regler

medfører en kommunal betaling til regionen, til socialministeren, og

ministerens

svar herpå

157

Spm. om kommentar til henvendelse af 12/4-05 fra

Københavns Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

158

Spm. om kommentar til henvendelse af 11/4-05 fra De

Samvirkende Invalideorganisationer, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

159

Spm., om handicappede børn og voksne med bopæl i Grønland

fortsat kan tilbydes ophold i danske døgninstitutioner, til socialministeren,

og ministerens svar herpå

160

Spm., om Grønlands hjemmestyre kan tilbydes kvalificeret

specialrådgivning om hjælp til handicappede, til socialministeren, og

ministerens

svar herpå

161

Spm., om Århus Amt anbefaler MarselisborgCentret

videreført efter amtets nedlæggelse, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

162

Spm., om der som konsekvens af den nye lov om social

service vil blive udformet en ny bekendtgørelse om boligændringer, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

163

Spm. om overgangsreglerne ved bevilling af bil efter

servicelovens § 114, til socialministeren, og ministerens svar herpå

164

Spm. om, hvor mange borgere der forventes at være

omfattet af retten til gratis vejledende spcialrådgivning, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

165

Spm. om, hvor mange borgere der forventes at være

omfattet af retten til gratis vejledende udredning, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

166

Spm. om, hvad der menes med, at VISO ledes af en faglig

bestyrelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå

167

Spm. om, hvilke faglige kompetencer den faglig bestyrelse

i VISO vil få, til socialministeren, og ministerens svar herpå

168

Spm. om, hvilke brugerorganisationer der skal indgå i

VISO’s bestyrelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå

169

Spm., om der i VISO vil blive nedsat faglige råd for de

enkelte områder, til socialministeren, og ministerens svar herpå

170

Spm. om inddragelse af brugerorganisationerne, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

171

Spm. om begrundelsen for, at borgerne ikke kan henvende

sig om rådgivning og udredning vedrørende specialundervisning på samme måde,

som de kan henvende sig vedrørende sociale problemstillinger, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

172

Spm. om vidensfunktionerne vedrørende børn og unge med

sociale og adfærdsmæssige problemer, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

173

Spm. om, hvorvidt VISO skal kunne yde specialrådgivning

og udredning på misbrugsområdet, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

174

Spm., om liste over nuværende amtslige institutioner og

netværk dækker allerede eksisterende amtslige institutioner og netværk, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

175

Spm. om baggrunden for, at den specialiserede

revalidering ikke er nævnt som et VISO-område, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

176

Spm. om, at VISO på opfordring fra kommunerne kan udføre

indtægtsdækkede aktiviteter, til socialministeren, og ministerens svar herpå

177

Spm. om, at VISO på opfordring fra kommuner eller

regioner kan være entreprenør på regionalt placerede opgaver, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

178

Spm. om kommentar til notater fra Amtrådsforeningen, jf.

bilag 14 og 19, til socialministeren, og ministerens svar herpå

179

Spm. om kommentar til henvendelsen fra

Hjerneskadeforeningen og HjerneSagen, jf. bilag 20, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

180

Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/4-05 fra De

Samvirkende Invalideorganisationer, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

181

Spm. om, hvorfor et stort flertal i Folketinget flyttede

behandlingsansvaret på stofmisbrugsområdet fra kommunerne til amtskommunerne

pr. 1/1-96, til socialministeren, og ministerens svar herpå

182

Spm. om en redegørelse for det trinvise forløb i et tænkt

eksempel, hvor forældrene til et senhjerneskadet barn ender med at kunne få

specialrådgivning hos en person, der er ekspert i denne særlige form for

handicap, til socialministeren, og ministerens svar herpå

183

Spm. om de tværsektorielle hjerneskadeteam og den

tværsektorielle småbørnsrådgivning for handicappede børn, der i dag drives af

Fyns Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

184

Spm. om, hvorvidt bemærkningerne til § 5, stk. 1,

indebærer, at regionsrådet kan yde specialrådgivning, og at en region kan

varetage opgaver inden for tværsektoriel specialrådgivning, til

socialministeren,

og ministerens svar herpå

185

Spm. om indgåelse af rammeaftaler, til socialministeren,

og ministerens svar herpå

186

Spm. om uddybning af forskellen på »de mest

specialiserede og komplicerede enkeltsager«, hvor VISO kan benyttes til

specialrådgivning, og »de få mest sjældent forekommende specielle og

komplicerede enkeltsager«, hvor VISO kan benyttes til udredning, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

187

Spm., om de organisationer, der har haft lovudkastet til

høring, vil blive hørt i forbindelse med bekendtgørelsesudarbejdelsen, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

188

Spm. om projektet om Landsindsatsen mod Depression, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

189

Spm., om der sker en svækkelse af indsatsen på de sociale

servicetilbud, når de økonomiske midler ikke kan fordeles efter de objektive

udgiftsbehov, til socialministeren, og ministerens svar herpå

190

Spm. om kommentar til beregningerne fra Det Kommunale Kartel,

jf. vedlagte notat, til socialministeren, og ministerens svar herpå

191

Spm. om en oversigt, der sammenholder § 165 i

lovforslaget med den tilsvarende paragraf i den eksisterende lov, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

192

Spm. om, hvad der efter ministerens opfattelse taler

imod, at der udarbejdes lovpligtige udviklingsplaner for alle botilbud på det

særlige sociale område med mere end 20 pladser, til socialministeren, og

ministerens

svar herpå

193

Spm., om det er korrekt forstået, at Svaneparken, der er

med på listen over botilbud, hvor der efter § 9 i lovforslaget skal

udarbejdes udviklingsplaner, blev nedlagt en gang i 1980’erne, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

194

Spm., om det kan bekræftes, at Følstrup, der er med på

listen over botilbud, hvor der efter § 9 i lovforslaget skal udarbejdes

udviklingsplaner, for tiden har 65 pladser, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

195

Spm., om ministeren i forlængelse af svaret på spm. 20

kan bekræfte, at Vangede Huse og Lillemosegård, der er med på listen over

botilbud, hvor der efter § 9 i lovforslaget skal udarbejdes udviklingsplaner,

er opbrudt i mindre boenheder i 1990, og at der ikke eksisterer botilbud, der

hedder Vangede Huse og Lillemosegård, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

196

Spm. om kommentar til henvendelser fra Lederkollegiet ved

Danmarks Forsorgshjem og SAND – Sammenslutningen af Nærudvalg i Danmark,

til

socialministeren, og ministerens svar herpå

197

Spm. om kommentar til henvendelsen fra

Hjerneskadeforeningen og HjerneSagen, bilag 23, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

198

Spm. om kommentar til henvendelsen fra Videnscenter for døvblevne,

døve og hørehæmmede, til socialministeren, og ministerens svar herpå

199

Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/4-05 fra Dansk

Epilepsiforening, til socialministeren, og ministerens svar herpå

200

Spm. om kommentar til henvendelsen fra Fagligt Netværk

Socialpsykiatri, jf. bilag 26, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

201

Spm. om socialt udsatte personers ret til ophold på et

forsorgshjem ved fremmøde, til socialministeren, og ministerens svar herpå

202

Spm. om en sammelignelig oversigt over antallet af sociale

nævn i henholdvis den eksisterende og den nye struktur, til socialministeren,

og ministerens svar herpå

203

Spm. om en oversigt over antallet af sager i de sociale nævn,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

204

Spm. om en oversigt over de forskelige sagsområder, der

behandles i de sociale nævn, til socialministeren, og ministerens svar herpå

205

Spm. om en oversigt over den geografiske fordeling af

henholdsvis borgerkontakt på adoptionsområdet og patientrådgivning på

psykiatriområdet,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

206

Spm. om en statistisk oversigt over antallet af sager i

statsamterne hvor borgeren inddrages, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

207

Spm. om en oversigt over det tidsmæssige transportforbrug

i forbindelse med sagsbehandlingen i de nuværende statsamter, til

socialministeren,

og ministerens svar herpå

208

Spm., om alle regioner med overgangen til den nye struktur

får lov til at oprette afdelingskontorer i forbindelse med den regionale

statsforvaltning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

209

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre rekrutteringen og

fastholdelsen af højt specialiserede jurister i de regionale

statsforvaltninger i forbindelse med overgangen til den nye struktur, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

210

Spm. om, hvor mange af beboerne/brugerne på hver enkelt

institu-tion/hvert enkelt tilbud kommer fra kommuner, der efter

kommunalreformen

vil tilhøre den syddanske region, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

211

Spm. om, hvor mange af beboerne/brugerne på hver enkelt

institu-tion/hvert enkelt tilbud kommer fra kommuner, der efter

kommunalreformen

vil tilhøre den midtjyske region, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

212

Spm. om, hvem der vurderer, hvem der kan overtage

satellitinstitutionerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

213

Spm. om det arbejde, som udføres i Århus Amts Kvalitetsafdeling

om MST og GAS, kan opretholdes efter kommunalreformens ikrafttræden, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

214

Spm. om, hvor mange døgnpladser botilbuddet Ribelund i

Ribe har, til socialministeren, og ministerens svar herpå

215

Spm. om, at såfremt kommunerne på Fyn overtager de

nuværende amtslige døgntilbud, der efter lovforslaget som udgangspunkt skal

drives af regionen, så vil alle kommunerne på Fyn (bortset fra Odense) skulle

sælge langt flere døgnpladser til andre kommuner, end man selv bruger, på de

tilbud, der er beliggende inden for kommunegrænsen, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

216

Spm. om døgnpladser i Bogense Kommune, som skal bruges af

borgere fra andre nye kommuner, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

217

Spm. om de 220 døgnpladser i den nye østfynske kommune,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

218

Spm. om konsekvensen af, at kommunerne på Fyn overtager

de nuværende amtslige dagtilbud, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

219

Spm. om de 267 dagpladser i den nye østfynske kommune,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

220

Spm. om døgnpladser i botilbuddene Asabo og Lindebjerg,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

221

Spm., om der i Børkop Kommune eksisterer et botilbud, der

hedder Brejning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

222

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om

lovpligtigt tilsyn på alle kommunale og regionale døgntilbud, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

223

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om

udarbejdelse af udviklingsplaner for alle døgntilbud med mere end 25 pladser,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

224

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om en ny

paragraf, der kan sikre, at private udbydere af sociale tilbud skal gøre det

ud fra nonprofitprincipper, til socialministeren, og ministerens svar herpå

225

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der gøre

det muligt for regionerne at etablere kontinuerlige socialpolitiske udvalg,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

226

Spm. om konsekvenserne af den manglende kommunalfuldmagt

i regionerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

227

Spm. om overførelse af en vis andel af en institutions

årsbudget til næste driftsår, til socialministeren, og ministerens svar herpå

228

Spm. om, i hvilket omfang ministeren agter at inddrage

Folketinget i vurderingen fra udviklingsrådene, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

229

Spm., om der løbende vil være indsigt i den

kassebeholdning, en region har til rådighed til det sociale område, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

230

Spm., om ministeren vil sikre, at der er en tilstrækkelig

kassebeholdning hen over året til uforudsete og uopsættelige døgntilbud, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

231

Spm. om, hvordan reformen kan være udgiftsneutral, jf.

høringsnotatets punkt 25, til socialministeren, og ministerens svar herpå

232

Spm. om, hvordan der sikres økonomi til en udvikling af de

enkelte tilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

233

Spm. om, hvordan man i praksis vil kunne tage højde for

at indregne udgifter vedrørende personer med ukendt opholdskommune i taksten,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

234

Spm. om, hvordan man i praksis vil kunne tage højde for

at indregne udgifter vedrørende udenlandske statsborgere i taksten, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

235

Spm. om, hvem der skal afholde de udgifter, som beboere

uden midler ellers selv skulle have betalt, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

236

Spm. om en uddybelse af, at en del af takstudgiften til

betalingskommunen ikke vil kunne anmeldes til statsrefusion, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

237

Spm. om principper for finansiering af de mest lands- og

landsdelsdækkende tilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

238

Spm. om en totalliste over alle tilbud, inden de første

årlige rammeaftaler skal indgås, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

239

Spm. om, i hvilket omfang der vil blive tale om en

økonomisk neutral situation, hvis en beliggenhedskommune vælger at overtage

dele af et tidligere institutionsfællesskab, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

240

Spm. om delingsrådenes opgaver, jf. punkt. 51 i

høringsnotatet, til socialministeren, og ministerens svar herpå

241

Spm. om fordelingen af de forskellige fagkonsulenter, jf.

høringsnotatets punkt 54, til socialministeren, og ministerens svar herpå

242

Spm. om konsekvensen af, at VISO bliver afhængig af

decentrale videnspersoner, til socialministeren, og ministerens svar herpå

243

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at

sagsbehandlingstiden ikke forøges væsentligt i sager, der kræver

specialviden, til socialministeren, og ministerens svar herpå

244

Spm. om, hvor mange sager årligt der forventes at komme

ind under »få« i § 13, stk. 2, om VISO’s udredning, til

socialministeren, og

ministerens svar herpå

245

Spm. om problematikken med et stort antal indberetninger

om fastholdelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå

246

Spm. om regionsrådenes kompetence vedrørende magtanvendelse

og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, til socialministeren, og

ministerens

svar herpå

247

Spm., om det ville være logisk at tildele regionsrådene

ansvaret for etablering af bruger- og pårørenderåd, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

248

Spm., om ministeren vil opfordre de kommende nye kommuner

og regioner til at inddrage eksisterende udviklingsråd i

planlægningsarbejdet,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

249

Spm. om begrundelserne, der ligger bag ved beslutningen

om at overføre døgnhusene til sundhedsområdet, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

250

Spm., om der vil ske ændringer i forældrebetalingen, når

kommunen overtager ansvaret for de særlige daginstitutioner, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

251

Spm. om, hvordan det sikres, at en ydelse alene tager

udgangspunkt i den enkeltes situation, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

252

Spm. om, hvorvidt ministeren er sikker på, at alle

brugere vil opleve opgaveflytningen som en forøgelse af det lokale demokrati,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

253

Spm. om, hvor mange døgnpladser, der er på Rødbygård i Storstrøms

Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

254

Spm., om det kan bekræftes, at botilbuddene Andersvænge

og Hammer Bakker ikke eksisterer længere, til socialministeren, og

ministerens

svar herpå

255

Spm. om, hvor mange døgnpladser botilbuddet Løgumgård

har, til socialministeren, og ministerens svar herpå

256

Spm. om, hvor mange døgnpladser der er på botilbuddet

Institutionen Irlandsvej, til socialministeren, og ministerens svar herpå

257

Spm. om kommentar til henvendelsen fra Landsforeningen

LEV, jf. bilag 28, til socialministeren, og ministerens svar herpå

258

Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/4-05 fra Dansk

Blindesamfund, til socialministeren, og ministerens svar herpå

259

Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/4-05 fra De Samvirkende

Invalideorganisationer, til socialministeren, og ministerens svar herpå

260

Spm. om, hvorvidt der vil blive fastsat en

overgangsordning eller en skæringsdato vedrørende bevilling af handicapbiler,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

261

Spm. om, hvorvidt muligheden for aktindsigt forringes,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

262

Spm., om den nye formulering af serviceloven fortsat

giver mulighed for, at udgifter kan bevilges ved, at et eventuelt plejetillæg

ikke modregnes fuldt ud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

263

Spm., om bestemmelserne om hjælpeordninger, praktisk

hjælp m.v. indeholder hjemmel til, at der kan søges om fælles hælp, f.eks i

frivillige bofællesskaber,

til

socialministeren, og ministerens svar herpå

264

Spm. om servicelovens bestemmelser om handicapbiler, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

265

Spm. om kommentar til materiale modtaget i forbindelse

med Københavns Amts foretræde for udvalget, til socialministeren, og

ministerens

svar herpå

266

Spm. om opgørelse over antal ansatte i amtslige

videnscentre, til socialministeren, og ministerens svar herpå

267

Spm. om, hvordan den eksisterende ordning med

bruger/pårørende-

inddragelse på de enkelte handicapinstitutioner fungerer

i dag sammenlignet med efter kommunalreformen, til socialministeren, og

ministerens

svar herpå

268

Spm. om at tilsende udvalget en beskrivelse af den eksisterende

ordning vedrørende bestyrelser og brugerråd på institutioner for handicappede

i Københavns Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

269

Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/5-05 fra Danske

Fysioterapeuter, til socialministeren, og ministerens svar herpå

270

Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/4-05 fra Dansk

Psykolog Forening, til socialministeren, og ministerens svar herpå

271

Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/4-05 fra Kai og

Susanne Mikkelsen, Hjørring, og ministerens svar herpå

272

Spm., om en ny vejledning om boligændringer, jf. den nye

servicelovs § 116, er under udarbejdelse, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

273

Spm. om, hvorfor de amtslige statsskoler for

udviklingshæmmede overlades til kommunerne, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

274

Spm., om ministeren vil sikre, at kommuner og regioner

tilvejebringer en planlægning af sociale tilbud med en tidshorisont på

minimum 5 år, til socialministeren, og ministerens svar herpå

275

Spm., om botilbud og aktivering/beskæftigelse betragtes

som en sammenhørende opgave, hvor region og kommune har ansvar for hver sin

del, til socialministeren, og ministerens svar herpå

276

Spm., om ministeren vil sikre statsstøtte til

døgninstitutioner og boformer for handicappede, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

277

Spm. om sikring af de kommende kommuners tilbud til

mindre handicapgrupper, til socialministeren, og ministerens svar herpå

278

Spm., om de fælles udviklingsråd udarbejder regionale

sociale og undervisningsmæssige udviklingsplaner, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

279

Spm., om kommunerne og regionerne får pligt til at

forhandle med forældre, brugere eller pårørendeforeninger, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

280

Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/4-05 fra Jesper

Maarbjerg, jf. bilag 36, til socialministeren, og ministerens svar herpå

281

Spm., om servicelovens § 83 kan indebære, at hjælp kan

stilles til rådighed i mindre end fornødent omfang, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

282

Spm., om behovet også skal imødekommes i fornødent

omfang, til socialministeren, og ministerens svar herpå

283

Spm. om, hvem der har ansvaret for, at

MarselisborgCentret videreføres som nationalt rehabiliteringscenter, og hvem

der skal tilvejebringe det økonomiske grundlag herfor, til socialministeren,

og

ministerens svar herpå

284

Spm. om, hvilke elementer der ud fra en faglig vurdering

typisk vil indgå i et rehabiliteringsforløb for henholdsvis en kræftpatient,

en apopleksipatient, et ulykkesoffer, en person med dissemineret sklerose, en

person med muskelsvind og en spastiker, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

285

Spm. om, hvorvidt f.eks. diætist og psykolog faktisk vil

kunne bevilges i forbindelse med et rehabiliteringsforløb, samt betingelserne

for, at bevillingen heraf i givet fald er vederlagsfri for brugeren, til

socialministeren,

og ministerens svar herpå

286

Spm. om, hvad der menes med »Indenrigs- og

Sundhedsministeriets bestemmelser om rehabilitering«, idet sundhedsloven ikke

synes at indeholde »bestemmelser om rehabilitering«, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

287

Spm. om princippet om, at »borgeren skal kun henvende sig

et sted for at få hjælp«, kun gælder i ukomplicerede sager, hvor der ikke

skal ydes råd og vejledning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

288

Spm. om, at klager over en kommune, der ikke følger en

fastlagt genoptræningsplan, skal rettes til kommunen selv, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

289

Spm., om ministerens svar på spørgsmål 116 skal forstås

på den måde, at det kommunale tilsyn vil kunne behandle klager i enkeltsager,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

290

Spm., om de i sundhedslovens § 80 omtalte hospitaler/behandlings-

steder alene vil kunne udarbejde en for kommunen bindende

genoptræningsplan, såfremt regionsrådet anmoder dem herom, til

socialministeren,

og ministerens svar herpå

291

Spm. om, hvornår den omtalte person »med et vedvarende

behov for træning, fordi sygdommen er fremadskridende«, skal modtage

(vederlagsfri)

fysioterapi, til socialministeren, og ministerens svar herpå

292

Spm., om svaret på spørgsmål 28 skal forstås sådan, at

ministeren finder det i sin orden, at hjemkommunen, der driver en

døgninstitution for børn og unge, anvender en mindre takst for kommunens egne

børn end den takst, andre anbringende kommuner skal betale, til

socialministeren,

og ministerens svar herpå

293

Spm. om, hvilke konkrete kriterier der vil ligge til

grund for de overvejelser, som ministeriet vil gøre sig, jf. svaret på

spørgsmål 28, om, at alle kommuner skal betale én og samme takst, når børn og

unge anbringes på døgninstitutioner, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

294

Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/5-05 fra DSI, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

295

Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/4-05 fra Bente

Dahl Pristed, til socialministeren, og ministerens svar herpå

296

Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/5-05 fra LEV,

Københavns Amtskreds, til socialministeren, og ministerens svar herpå

297

Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/4-05 fra

Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgshjem, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

298

Spm. om, mellem hvem og i hvilket forum en anden takst

kan aftales, og hvor meget den procentvis må afvige fra den, der fremgår af

Tilbudsportalen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

299

Spm. om en uddybelse af svaret på spm. 30 om

prisfastsættelse i forbindelse med en konkret anbringelse, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

300

Spm. om, hvad der vægtes højest: at der ikke kan findes

de rigtige pladser, eller økonomiske hensyn, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

301

Spm. om, hvilke sociale problemstillinger borgeren kan

henvende sig direkte til VISO med, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

302

Spm. om, hvor mange akademiske medarbejdere der dags dato

varetager funktioner, der kan sidestilles med de i svaret på spm. 44

forudsatte,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

303

Spm., om der vil blive ens takster for alle anbringende kommuner

til samme institution, til socialministeren, og ministerens svar herpå

304

Spm. om, hvem der har ansvaret for, at netværket er

sammensat således, at det dækker hele det sociale område, jf. svar på spm.

173, til socialministeren, og ministerens svar herpå

305

Spm., om »åbenbart uhensigtsmæssigt« betyder økonomiske

hensyn, jf. svar på spm. 37, til socialministeren, og ministerens svar herpå

306

Spm., om det er korrekt, at de enkelte regioner skal

definere nærmere, hvad der konkret skal ligge i de enkelte tilbud, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

307

Spm., om det kan bekræftes, at de kommende regioner ikke

får mulighed for at tildele § 115-midler, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

308

Spm. om, hvordan kommuner fra den syddanske region kan »bestille

plads«, til socialministeren, og ministerens svar herpå

309

Spm. om udgifter til vedligeholdelse af bygninger samt

ny- og ombygninger på de regionalt drevne tilbud, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

310

Spm., om specialinstitutionen Stjernehusene i

Nordjyllands Amt, som på oversigten er placeret i beliggenhedskommunen, bl.a.

har børn, der er udviklingshæmmede, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

311

Spm. om forslag til ændring af proceduren vedrørende

kommunal overtagelse af sociale institutioner og tilbud, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

312

Spm. om forslag vedrørende afgrænsning af

døgninstituioner på

børn og unge-området, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

313

Spm. om forslag om kommunal medfinansiering af de sociale

tilbud i regionerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

314

Spm. om statslig refusionsordning, til socialministeren,

og ministerens svar herpå

315

Spm. om, at botilbud skal have en udviklingsplan, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

316

Spm. om at ændre VISO svarende til forslaget fra De

Samvirkende Invalideorganisationer, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

317

Spm. om forslag om, at udviklingsrådene skal være permanente,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

318

Spm. om en kommentar til forslagene om handicaprådene og

handicapgrupperne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

319

Spm. om, at de hidtidige § 94-institutioner finansieres

med 50 pct. af staten og 50 pct. objektivt, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

320

Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/5-05 fra

Amtsrådsforeningen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

321

Spm., om centralinstitutionen Svaneparken rent faktisk

blev nedlagt i slutningen af 1980’erne, til socialministeren, og

ministerens

svar herpå

322

Spm., om det kan bekræftes, at Følstrup aldrig har haft

100 døgnpladser, til socialministeren, og ministerens svar herpå

323

Spm. om en konkret oversigt over botilbud nævnt i svar på

spm. 195, til socialministeren, og ministerens svar herpå

324

Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/-05 fra Steffen

Røhl, til socialministeren, og ministerens svar herpå

325

Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/5-05 fra LO

Faglige Seniorer, til socialministeren, og ministerens svar herpå

326

Spm. om kommentar til henvendelsen fra Landsforeningen SIND,

til socialministeren, og ministerens svar herpå

327

Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/5-05 fra

Nordjyllands Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

328

Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/5-05 fra Fyns

Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

329

Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/5-05 fra Det

Kommunale Kartel, jf. bilag 48, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

330

Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/5-05 fra Rådet

for So-

cialt Udsatte, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

331

Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/5-05 fra

Sammenslutningen af Nærudvalg i Danmark, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

332

Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/5-05 fra

Himmelbjerggården, til socialministeren, og ministerens svar herpå

333

Spm. om kommentar til henvendelsen fra Ungdomshjemmet

Holmstrupgård, jf. bilag 52, til socialministeren, og ministerens svar herpå

334

Spm. om kommentar til henvendelsen fra Videnscenter for

Epilepsi, jf. bilag 53, og såfremt ministeren ikke vil følge forslaget, bedes

ministeren oplyse, hvordan de omtalte problemer vil kunne løses, til

socialministeren,

og ministerens svar herpå

335

Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/5-05 fra

Socialpædagogernes Landsforbund, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

336

Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/5-05 fra Scleroseforeningen

og Dansk Parkinsonforening, til socialministeren, og ministerens svar herpå

337

Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/5-05 fra Århus

Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

338

Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/5-05 fra Barnets

Hus, til socialministeren, og ministerens svar herpå

339

Spm., om regeringen er ved at udlicitere besvarelsen af

spørgsmål, jf. artikel fra Fysioterapeuten 10/5-05, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

340

Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/5-05 fra

Socialpolitikgruppen i Vejle Amt, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

341

Spm. om beslutningsgrundlaget for, at Himmelbjerggården

er placeret som en kommunal døgninstitution, til socialministeren, og

ministerens

svar herpå

342

Spm., om refusionsgrænsen på 800.000 kr. er rimelig for

institutioner som Barnets Hus, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

343

Spm. om, hvor mange børn der på årsbasis er potentielle

brugere af den type institutioner, som f.eks. Barnets Hus driver, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

344

Spm., om der i VISO-konstruktionen er taget særligt

hensyn til spørgsmålet om specialrådgivning, til socialministeren, og

ministerens

svar herpå

345

Spm. om, hvorfor behandlingshjem som Himmelbjerggård og

Barnets Hus betragtes som tilbud til børn med sociale og adfærdsmæssige

problemer

frem for tilbud til børn med et sammensat sundhedsmæssigt og socialt

behandlingsbehov, til socialministeren, og ministerens svar herpå

346

Spm. om, i hvilket omfang vidensopsamling og

specialrådgivning for borgere med henholdsvis parkinson, parkinson plus og

sklerose

er tænkt ind i VISO’s konstruktion, til socialministeren, og ministerens

svar

herpå

347

Spm. om servicelovens §

75 a, stk. 2 og 3, om udformning af

skemaer om behov, til socialministeren, og ministerens svar herpå

348

Spm. om krav i servicelovens §

75 a, til socialministeren, og ministerens

svar herpå

350

Spm. om udmøntningen af § 174 om kommunernes finansiering

af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, til

socialministeren,

og ministerens svar herpå

351

Spm., om det kan bekræftes, at Socialministeriet har

udarbejdet forslag til udmøntningen af § 174 om kommunernes finansiering af

de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, til

socialministeren,

og ministerens svar herpå

Bilag 2

Henvendelse af 21/4-05 fra

Hjerneskadeforeningen og henvendelse af 13/5-05 fra Det Kommunale Kartel

Henvendelserne er optrykt efter ønske fra SF.

»Det vil vi gerne«-papir

– uddelt til Socialudvalget i forbindelse med foretræde den 21. april

2005.

Idet vi tager udgangspunkt i at:

kommunalreformen er

udtryk for et ønske om dels at sikre en klar placering af ansvar og dels

placere

borgerens behov mere i centrum

et formål med

kommunalreformen er at sikre kvalitet og effektivitet i de borgerrettede

ydelser

kommunalreformen vil

sikre, at ingen i den ny struktur oplever forringelser i forhold til det

kendte

VISO kan organiseres

med »fagsøjler«

vil Hjerneskadeforeningen og HjerneSagen opfordre til, at

man i L 38 sikrer en model, som giver følgende muligheder for organisering af

den fremtidige indsats på hjerneskadeområdet for så vidt angår

specialrådgivning, udredning og vidensfunktion. Det betyder at:

1.

fastholde – og

basere den fremtidige udvikling på – de eksisterende amtslige

tværfaglige hjerneskadeteams,

der har oparbejdet en meget høj grad af ekspertise

2.

enhederne knyttes

organisatorisk til den relevante fagsøjle/Hjerne-VISO og de eksisterende

ansættelsesforhold

overgår til fagsøjlen/Hjerne-VISO

3.

vidensfunktionen på

hjerne-området ligeledes knyttes organisatorisk til fagsøjlen/Hjerne-VISO for

at sikre et optimalt samspil mellem praksis- og vidensudvikling og formidling

4.

fagsøjlen/Hjerne-VISO

etablerer en rådgivnings- og udredningsenhed i hvert geografisk område, der

svarer til regionerne

5.

i tilknytning til

hver regional enhed nedsættes et hjerneskadesamråd med repræsentation fra

regionen

(sygehussektoren og de opgaver, der skal løses af regionen efter aftale med

kommunerne)

kommunerne (der har

ansvaret)

de 2 brugerorganisationer

fagsøjlen/Hjerne-VISO,

der vil stå for drift af såvel enhederne som vidensfunktionen

6.

der skal være

direkte adgang til »den regionale« rådgivnings- og udredningsenhed

7.

fagsøjlen/Hjerne-VISO

finansieres direkte gennem en finanslovsbevilling

8.

fagsøjlen/Hjerne-VISO

etableres som en selvejende institution og forpligtes til at indgå i det

landsdækkende VISO

9.

lovrevision i 2009

Hjerneskadeforeningen og HjerneSagen giver hermed tilsagn om

at vi stiller vores viden og erfaringer til rådighed og indgår gerne i et

konstruktivt samarbejde med jer og jeres partier med henblik på at sikre, at

reformen på dette område ikke bliver et tilbageskridt,

men et fremskridt!

Socialudvalget

(2. samling)

L

38 – Bilag 48

Offentligt

Socialudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240

København K

13. maj 2005

Konsekvenser af L 38 på kommunernes økonomi

Socialministeren har oplyst, at der ikke er foretaget

beregninger over konsekvenserne af opgaveomlægningen på det specialiserede

socialområde for de enkelte kommuners økonomi (svar på spm. 81-83 ad L 38 af

25. april 2005).

På høringen om kommunalreformens økonomiske konsekvenser i

Folketinget den 6. april 2005 var konklusionen, at nogle kommuner vil tabe og

andre vil vinde, når pengene, som følger med de nye opgaver, skal fordeles.

Samlet set vil midlerne være de samme på landsplan, men behovene i de enkelte

kommuner vil være forskellige.

Det Kommunale Kartel dokumenterer i vedlagte papir problemstillingen

ved hjælp af en række regneeksempler på landsplan og med de nye kommuner i

Nordjylland som case.

Samtidig opstilles i papiret tre forskellige

løsningsforslag, som er udarbejdet af den socialfaglige branche i Det

Kommunale

Kartel, bestående af Socialpædagogisk Landsforbund, Dansk

Socialrådgiverforening

og HK/Kommunal.

Det er afgørende for holdbarheden af den fremtidige

opgavefordeling, at de nævnte uligheder imødegås i loven. Alternativt bør der

indgås en politisk aftale, som tilkendegiver, at problemerne vil blive fuldt

ud

løst i arbejdet med udligningsreformen.

Med venlig hilsen

Claus Wendelboe

Udviklingschef

DET KOMMUNALE KARTEL

12. maj 2005

Ringere forhold for socialt svage kan undgås

Baggrund

Kommunerne overtager finansieringen på det specialiserede

socialområde fuldt ud fra den 1. januar 2007. I dag deler kommuner og amter

regningen, når der skal betales for tilbuddene

til eksempelvis handicappede og sårbare børn og unge.

Socialministerens svar på spørgsmål til lov om social

service (L 38) lyder, at der ikke er foretaget beregninger over

konsekvenserne

af opgaveomlægningen på det specialiserede socialområde for de enkelte

kommuners økonomi.

På høringen om kommunalreformens økonomiske konsekvenser i

Folketinget den 6. april 2005 var konklusionen, at nogle kommuner vil tabe og

andre

vil vinde, når pengene, som følger med de nye opgaver, skal fordeles. Samlet

set vil midlerne være de samme på landsplan, men behovene i de enkelte

kommuner

vil være forskellige.

Dette papir konkretiserer problemstillingen ved hjælp af en

række regneeksempler på landsplan og med de nye kommuner i Nordjylland som

case.

Problem

Det Kommunale Kartel har tidligere påvist, at de områder i

landet med mange brugere på det sociale område vil tabe i forhold til områder

med færre brugere, når amternes nuværende midler på socialområdet skal

fordeles

til kommunerne.

Det vil enten medføre servicereduktioner på området eller

reduktioner på andre områder, medmindre der allerede nu tages fat om

problemet

i lovgivningsarbejdet.

Løsning

Helt konkret bør der nu i forbindelse med behandlingen af

lov om social service skrives ind, at der vil blive taget fuldt højde for

disse

ujævnheder rundtomkring i landet. Den socialfaglige branche i Det Kommunale

Kartel peger på tre forskellige løsningsmodeller:

1.

En væsentlig

forbedret refusionsordning, der også træder i kraft tidligere, fx ved 400.000

kr.

2.

En ændring af

takstbetalingsmodellen til grundtilskud + takstbetaling

3.

En udbygget

udligningsordning på selve det specialiserede socialområde

Disse

løsningsmodeller uddybes i konklusionen.

Metode

Nedenfor gennemgås en række regneeksempler på, hvordan

amternes penge til det specialiserede socialområde vil blive fordelt, dels på

landsplan og dels med kommunerne i Nordjyllands Amt som case. Eksemplerne er

nødvendige som

illustration af problemstillingen. Der er tale om »rene« regneeksempler, som

af

gode grunde ikke tager højde for udligningsordningen, da den først fremlægges

i

næste folketingssamling.

Det er en grundlæggende præmis i beregningerne, at amternes

penge til kommunerne vil blive fordelt efter indbyggertal og ikke – som

man

normalt ville gøre i dag – efter skattegrundlag. Det skyldes, at

Finansieringsudvalget i 2004 anbefalede, at bloktilskuddet fremover skulle

fordeles efter indbyggertal.

Der er som bilag vedlagt eksempler på, hvordan fordelingen

ville se ud, hvis den skete efter skattegrundlag. Fordeling efter

skattegrundlag ville give en

betydelig

større skævdeling til

fordel for de rigeste kommuner end fordelingen efter indbyggertal.

Regneeksemplerne fra Nordjyllands Amt bygger på aktiviteten i

2004 overført på 2003-regnskabstal. Det skyldes, at DUT-forhandlingerne på

landsplan sker med udgangspunkt i regnskab 2003. 78 procent af aktiviteten i

2004 kan henføres direkte via CPR-registreringer til de enkelte kommuners

borgeres træk på Nordjyllands Amts ydelser. Denne opgørelse er lavet under

antagelse om en identisk fordeling af de direkte og ikke direkte henførbare

udgifter.

Fordeling

af midler på landsplan efter indbyggertal

I 2003 udgjorde amternes nettodriftsudgifter på det

specialiserede socialområde i alt 7,5 mia.kr. (ekskl. Københavns og

Frederiksberg kommuner).

Fordelingen af amternes penge efter indbyggertal vil medføre

en væsentlig skævdeling mellem de enkelte kommuner/områder i landet. Nogle

områder vil vinde, andre vil tabe.

De områder, der kommer til at tabe, har i dag et

udgiftsniveau pr. indbygger, som er højere end landsgennemsnittet, hvilket i

princippet kan forklares på 2 måder

:

Nogle områder har

flere brugere end andre

Nogle områder har

flere tunge brugere end andre.

Især de kommuner, som ligger i Nordjyllands Amt, i Viborg

Amt, i Fyns Amt og i Københavns Amt vil på den baggrund tabe penge i forhold

til den service, amterne stiller til rådighed i dag, jf. tabel 1.

Det skal understreges, at hvis midlerne blev fordelt efter

beskatningsgrundlag – og ikke efter indbyggertal – ville

forskellene mellem

vindere og tabere blive betydeligt større end opgjort i tabel 1 nedenfor (se

bilag 1).

Tabel 1. Samlet tab/gevinst for kommunerne i amterne

som følge af kommunalreformen på socialområdet ved fordeling efter indbyggere

Tab/gevinst

mio. kr.

Tab/gevinst pr. indbygger (ca.) kr.

Københavns

Amt

-53

-86

Frederiksborg

Amt

-23

-60

Roskilde

Amt

10

41

Vestsjællands

Amt

-7

-22

Storstrøms

Amt

14

53

Fyns

Amt

-33

-70

Sønderjyllands

Amt

49

194

Ribe

Amt

-8

-35

Vejle

Amt

79

222

Ringkøbing

Amt

5

17

Århus

Amt

47

71

Viborg

Amt

-47

-199

Nordjyllands

Amt

-33

-67

Kilde: Amternes indberetninger til Danmarks Statistik

regnskab 2003 (www.arf.dk) og egne beregninger.

Fordeling

af amternes penge til de enkelte nye kommuner i Nordjylland: Store forskelle

mellem kommunerne

Tallene i tabel 1 udtrykker kun gennemsnittene for alle

kommunerne i de enkelte nuværende amter. Samlet set vil de nye kommuner i

Nordjyllands Amt i gennemsnit tabe det, der svarer til 67 kr. pr. borger.

Forskellene i de beløb, som de enkelte kommuner taber/vinder,

vil blive betydeligt større. Det viser regneeksemplerne for de nye kommuner i

Nordjyllands Amt, jf. tabel 2 nedenfor.

Eksempelvis vil den nye Brønderslev-Dronninglund Kommune

tabe over 423 kr. pr. indbygger i forhold til den ydelse, som Nordjyllands

Amt

stiller til rådighed for kommunens borgere i dag.

Til gengæld vil den nye Jammerbugt Kommune vinde 164 kr. pr.

borger i forhold til ydelsen, kommunerne får i dag fra amtet.

Tabel 2. Samlet tab/gevinst for de nye kommuner i

Nordjylland som følge af kommunalreformen på socialområdet ved fordeling

efter

indbyggere

Ydelse fra amtet i

2003 (mio.kr.)

Fordeling af amternes

penge efter 1/1 2007 (mio.kr.)

Tab/gevinst ift. i

dag (mio.kr.)

Tab/gevinst pr.

indbygger (kr.)

Ålborg

311

301

-9,6

-50

(Ålborg, Hals, Sejlflod, Nibe)

Læsø

4

3

-0,3

-140

Jammerbugt

55

61

6,4

164

(Fjerritslev, Brovst, Åbybro og Pandrup)

Hjørring

105

106

1,4

20

(Hjørring, Hirtshals, Sindal og Løkken-Vrå)

Frederikshavn

107

100

-7,3

-114

(Frederikshavn, Skagen og Sæby)

Brønderslev-Dronninglund

70

55

-14,9

-423

(Brønderslev og Dronninglund)

Rebild

47

45

-2,2

-76

(Støvring, Skørping og Nørager)

Vesthimmerland

56

49

-7,0

-223

(Års, Farsø, Løgstør (og Ålestrup)) *

Mariager Fjord

54

54

0,4

12

(Hobro, Arden, Hadsund (og Mariager)) *

I alt

809

776

-33

-67

Kilde: Regnskab 2003 (Amternes indberetninger til Danmarks

Statistik (www.arf.dk) Nettodriftsudgifter til socialvæsen. 2003 priser).

Fordeling mellem de nye kommuner bygger på opgørelse fra

www.regionnordjylland.dk

for aktiviteten i 2004.

*

Der er tale om

kommuner, hvortil der kommer kommuner uden for amtet, hvorfor tallene her er

forbundet

med usikkerhed.

Hvis man ser nærmere på de to kommuner, viser der sig en

række forskelle, som kan forklare denne skævhed. Udadtil er der tale om to

nye

kommuner på omtrent samme størrelse. Brønderslev-Dronninglund får 35.300

indbyggere og Jammerbugt bliver på 38.900 indbyggere. Alligevel trækker de

forskelligt på amtets nuværende ydelser.

Brønderslev-Dronninglund bruger i dag 282 helårspladser

inden for det specialiserede socialområde, mens Jammerbugt-kommunerne

anvender

249 pladser. Det vil sige, at borgerne i Brønderslev-Dronninglund i højere

grad

bruger amtets ydelser end Jammerbugt-kommunerne.

En af amternes kerneopgaver er i dag botilbud til

handicappede og sindslidende. Fremover skal kommunerne stå for den fulde

finansiering på området. Borgerne i de to nye kommuner har et forskelligt

træk

på amtets ydelser i dag. Borgerne i Brønderslev-Dronninglund optager 90

helårspladser i længerevarende og midlertidige botilbud til handicappede og

sindslidende (§ 92 og § 93). Jammerbugt bruger 78 pladser, se tabel 3

nedenfor.

Brønderslev-Dronninglund har altså samlet set flere borgere,

der har brug for tilbud på området end Jammerbugt, og brugerne er

tilsyneladende »tungere«, da gennemsnitsudgiften pr. bruger i

Brønderslev-Dronninglund er højere.

Men de to kommuner vil som følge af kommunalreformen få den

samme gennemsnitlige andel af amternes penge, uanset hvor stort behovet

varierer fra kommune til kommune.

Tabel

3. Eksempel på forskellen mellem to nye kommuner. Anvendelsen af

længerevarende

og midlertidige botilbud til handicappede og sindslidende (§ 92 og § 93) 2004

kr.

Antal CPR*

Helårs-

pladser

Kom-munens udgift

Amtets udgift

Brutto- udgift

Gns.- udgift pr.

bruger

Ny Brønderslev/ Dronninglund

Kommune

(35.320 indbyggere)

Botilbud

til handicappede

(§

92 og § 93)

64

58

19.400.512

19.841.917

39.242.429

612.206

Botilbud

til sindslidende (§ 92 og § 93)

45

32

12.241.471

4.617.623

16.859.094

374.647

i alt botilbud (§ 92

og § 93)

109

90

31.641.983

24.459.540

56.101.523

514.221

Ny Jammerbugt Kommune

(38.884 indbyggere)

Botilbud

til handicappede

74

53

17.445.531

20.446.378

37.891.909

511.362

(§

92 og § 93)

Botilbud

til sindslidende (§ 92 og § 93)

26

24

7.660.104

4.219.202

11.879.306

451.685

I alt botilbud (§ 92

og § 93)

100

78

25.105.635

24.665.580

49.771.215

495.729

Kilde:

www.regionnordjylland.dk og egne beregninger: Tal for 2004.

*

Enkelte steder

mangler CPR-oplysning, i stedet anvendes helårspladser.

Refusionsordningen

dækker kun et lille hjørne af kommunernes udgifter

Som eksemplet viser i tabel 3, vil især kommunernes udgifter

til botilbud blive forøget markant, fordi den amtslige finansiering overgår

til

kommunerne selv. Amtet finansierer i dag knap halvdelen af udgifterne, som

fremover bliver den største enkeltstående udgiftspost for kommunerne på

området.

Den foreslåede landsdækkende refusionsordning i L 38 vil –

når den er fuldt indfaset – dække 1/4 af kommunernes udgifter på over

800.000

kr. pr. ydelse. Hvis udgiften bliver 1.500.000 kr. eller mere, så refunderes

1/2 af det beløb, som ligger over denne udgift.

Den gennemsnitlige udgift pr. bruger af botilbud til

handicappede er på landsplan godt 500.000 kr.

Det Kommunale Kartel har ikke tal for spredningen i

kommunernes anvendelse af de enkelte tilbud.

Ser man på landsplan, får man et indtryk af, hvor lidt

refusionsordningen vil komme til at dække, når den er fuldt indfaset.

Kun en syvendedel af brugerne ligger over udgiften på

800.000, som giver kommunerne andel i refusionsordningen.

De fleste af de dyreste tilbud ligger i intervallet

800.000-1.000.000 kr. Kommunerne vil kun få refunderet mellem 25.000 og

50.000

kr. for hvert af disse tilbud.

Hvis en kommune således både har mange brugere, og brugerne

samtidig er tunge, vil refusionsordningen ikke dække særlig meget for den

enkelte kommune.

Tabel

4. Botilbud til handicappede (§§ 92-93) – Grundtakst. 1000 kr. Alle

amter

Udgiftsinterval

1.000 kr.

Brugere i intervallet

De samlede udgifter

til brugerne i intervallet

Amtets faktiske

udgifter til brugerne

0-300,3

565

102.273

540

300,3-350

496

141.966

9.203

350-400

719

257.739

41.103

400-450

939

370.808

96.615

450-500

914

409.035

122.941

500-550

895

431.763

142.831

550-600

603

337.703

147.779

600-650

710

420.891

205.846

650-700

533

328.318

137.428

700-800

506

308.775

148.025

800-900

806

574.552

303.320

900-1000

243

173.787

101.648

1000-

245

285.418

202.883

Hele området

8.374

4.343.026

3.680.162

Kilde: Amtsrådsforeningens grundtakstanalyse, maj 2004

Konklusion

og løsningsforslag

Som beregningerne viser, vil fordelingen af amternes penge

til kommunerne som følge af kommunalreformens omlægninger kunne medføre en

betydelig skævdeling. Kommuner med mange og tunge brugere vil ikke få en

tilstrækkelig andel af amternes penge, og refusionsordningen, som skulle

samle

resterne op, er ikke omfattende nok.

Samtidig bliver kommunerne sårbare over for udsving i

antallet af brugere, da der fremover vil være et mindre finansieringsgrundlag

i

de nye kommuner til at dække udgifterne, som amterne førhen stod for.

Den socialfaglige branche i Det Kommunale Kartel bestående

af Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogisk Landsforbund og HK/Kommunal

har foreslået tre forskellige løsningsmodeller:

1:

Ændring af den foreslåede refusionsmodel

Refusionsordningen kan udbygges væsentligt i forhold til den

foreslåede model, som kun dækker et helt utilstrækkeligt beløb. Refusionen

bør

træde i kraft ved et betydeligt lavere beløb end foreslået, eksempelvis

allerede ved 400.000 kr. (ifølge lovforslaget starter det ved 800.000 kr.),

og

bør starte med en højere refusionsprocent, f.eks. 50 procent af udgifter over

400.000 kr. Ordningen kan evt. herudover målrettes de mindste og svageste

kommuner.

2:

Ændring af det foreslåede takstsystem

De fulde takstfinansierede opgaver i regionen kan

finansieres ved en kombination af et grundtilskud og takstbetaling, hvor

grundtilskuddet betales solidarisk af samtlige kommuner i regionen på

baggrund

af f.eks. indbyggertal, og hvor den resterende takst finansieres med

udgangspunkt i forbrug.

3:

Den kommende udligningsreform skal bygge på behovskriterier for de enkelte

kommuner (skrives ind i loven)

I loven om social service kan indføjes, at den kommende

udligningsreform tager højde for kommunernes behovskriterier på det

specialiserede socialområde, eksempelvis ved at der i udligningen indgår

pålidelige data om antallet af handicappede mv. i de enkelte kommuner.

BILAG

Bilag

1. Samlet tab/gevinst for kommunerne i amterne som følge af kommunalreformen

på

socialområdet ved fordeling efter beskatningsgrundlag

Tab/gevinst

mio.kr.

Tab/gevinst

pr. indbygger (ca.) kr.

Københavns

Amt

230

372

Frederiksborg

Amt

116

308

Roskilde

Amt

65

271

Vestsjællands

Amt

-44

-145

Storstrøms

Amt

-34

-131

Fyns

Amt

-117

-245

Sønderjyllands

Amt

13

52

Ribe

Amt

-40

-180

Vejle

Amt

52

144

Ringkøbing

Amt

-25

-90

Århus

Amt

-3

-4

Viborg

Amt

-87

-373

Nordjyllands

Amt

-125

-252

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Bilag 3

Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmålet og socialministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra SF.

Spørgsmål 197:

Ministeren bedes kommentere notatet fra Hjerneskadeforeningen og

HjerneSagen, jf. L 38 – bilag 23.

Svar:

HjerneSagen og Hjerneskadeforeningen forudsætter, jf. bilag 23,

at den nationale videns- og rådgivningsorganisation, VISO, vil kunne

organiseres med særlige fagsøjler.

I den forbindelse opfordrer foreningerne til, at der etableres

en særlig Hjerne-VISO, som skal fastholde og basere den fremtidige udvikling

med udgangspunkt i de eksisterende amtslige tværfaglige hjerneskadeteams.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 179, hvor det fremgår,

at VISO i vidt omfang vil blive organiseret som en netværksorganisation, der

skal hente sin ekspertise i de relevante faglige miljøer. Denne organisering

er

med til at sikre, at der løbende sker en udvikling, og at VISO’s faglige

ekspertise

netop kan hentes i de miljøer, som aktuelt har den største faglige

kompetence.

Det vil blandt andet være VISO’s opgave i form af vidensindsamling

og vidensformidling at bidrage til at sikre, at VISO’s

rådgivningsopgaver kan

løses på et kvalificeret og vidensbaseret grundlag. Herudover vil VISO skulle

stille relevant og systematiseret viden til rådighed for alle miljøer, der

beskæftiger sig med indsatsen over for VISO’s målgrupper, herunder

mennesker

med hjerneskade.

VISO får en faglig bestyrelse, der bl.a. løbende følger

udviklingen i behovene for specialrådgivning, løbende vurderer

dimensioneringen

af indsatsområderne og løbende evaluerer VISO’s virksomhed. Den faglige

bestyrelse skal derudover drøfte vidensopsamling om den løbende udvikling i

behovene for specialrådgivning og i den indsats, der leveres fra VISO,

ligesom

det vil være en vigtig opgave for bestyrelsen at pege på eventuelle behov for

at tilknytte nye specialer til VISO’s netværk, som kan dække nye

opståede behov.

For at sikre en samlet og målrettet udvikling på hele VISO’s

område er det imidlertid vigtigt, at der er tale om en samlet organisation,

der

har mulighed for at opnå og fastholde et samlet overblik. Den nationale

videns-

og specialrådgivningsorganisation (VISO) organiseres derfor ikke på forhånd

med

fast afgrænsede faglige råd for de enkelte områder. Det vil være en opgave

for

VISO’s faglige bestyrelse at drøfte, hvordan man bedst muligt knytter

forbindelse til eksterne eksperter.

Lignende dokumenter