Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love (Konsekvensrettelser på det sociale område som følge af kommunalreformen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Socialudvalget den 2. juni 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love
(Konsekvensrettelser på det sociale område som følge af
kommunalreformen)
[af socialministeren (Eva Kjer Hansen)]
1. Ændringsforslag
Der er af socialministeren stillet 10 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.
behandling den 18. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.
Teknisk gennemgang
Den 3. marts 2005 afholdt Socialministeriet teknisk
gennemgang af lovforslagene vedrørende kommunalreformen i Socialudvalget,
herunder dette lovforslag.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring. Den 25. februar 2005 sendte socialministeren de indkomne høringssvar
samt et notat herom til udvalget.
Politisk aftale
Lovforslaget er en del af
den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen.
Lovforslaget
er en udmøntning af aftalen fra juni 2004 mellem regeringen og Dansk
Læs alt
Folkeparti
om en strukturreform og aftalen om en udmøntningsplan fra september 2004
mellem
regeringen og Dansk Folkeparti.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra
Det Sociale Nævn ved Statsamtet Fyn,
DSI – De Samvirkende Invalideorganisationer,
Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgshjem,
LO Faglige Seniorer,
medarbejderne ved Statsamtet Århus og
SAND – Sammenslutningen Af Nærudvalg i Danmark.
Samråd
Kommunaludvalget har stillet 1 spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren, socialministeren og undervisningsministeren om lovforslag
nr. L 71 (lov om regionernes finansiering), som behandles i Kommunaludvalget,
til mundtlig besvarelse. Ministrene har besvaret spørgsmålet i samråd i
Kommunaludvalget den 12. maj 2005. Socialudvalget deltog i samrådet.
Deputationer
Endvidere har Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgshjem og medarbejderne
ved Statsamtet Århus mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning
til lovforslaget.
Andre møder
Den 6. april 2005 deltog udvalget i Det Politisk-Økonomiske
Udvalgs høring om kommunalreformens økonomiske konsekvenser.
Den 3. maj 2005 deltog udvalget i Retsudvalgets høring om de
retssikkerhedsmæssige konsekvenser af kommunalreformen.
Den 24. maj 2005 deltog udvalget i Retsudvalgets ekspertmøde om
eventuelle grundlovsproblemer i forhold til kommunalreformen.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 14 spørgsmål til socialministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Indstillinger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede
ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede
ændringsforslag.
Politiske bemærkninger
Socialdemokratiets og Det
Radikale Venstres medlemmer af udvalgets principielle holdning til
strukturreformen er beskrevet i betænkningen til L 65 om regioner og
nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens
Sygehusfællesskab, hvortil der henvises.
Lovforslag nr. L 39 er et
led i den samlede strukturreform. S og RV har i forbindelse med
forhandlingerne
om de enkelte lovforslag taget til efterretning, at regeringspartierne og
Dansk
Folkeparti ikke har ønsket at ændre på hovedkonstruktionen i reformen.
S og RV støtter oprettelsen
af et handicapråd i alle kommuner og er tilfredse med ministerens lydhørhed
over for, at nedsættelsen af rådet skal fremrykkes til tidligt i år 2006, så
rådene får mulighed for at få indflydelse på de lokale forhandlinger før
strukturreformens gennemførelse. Det er desuden tilfredsstillende, at
rådets formand efter ændringsforslaget nu udpeges af rådet og ikke af
kommunen.
S og RV kan ligeledes
støtte ændringsforslaget vedrørende Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg samt
øvrige ændringsforslag af mere teknisk karakter.
S og RV havde
håbet på lydhørhed over for forslaget fra SAND om etablering af lokale
sociale
råd, så socialt udsatte havde fået deres eget organ i den kommende struktur.
Men partierne har noteret sig, at ministeren finder, at området fortsat er
sikret indflydelse i tilrettelæggelse af tilbud på f.eks. hjemløseområdet
gennem de eksisterende nærudvalg og videnscentre på området.
S’ og RV’s holdning til
oprettelse af de regionale statsforvaltninger fremgår af betænkningen til L
70 (lov
om regional statsforvaltning), men forhold vedrørende statsforvaltningernes
sociale nævn fremgår også af L 39, § 45.
S og RV finder, at
adgangen til de kommende statsforvaltninger med så få og svært
tilgængelige sociale nævn er i direkte modstrid med de
tilgængelighedsprincipper,
der ellers er indbygget i dansk socialpolitik og ikke mindst i
handicappolitikken.
Med placeringen af de
sociale nævn i yderområderne i en region og med oprettelsen af forholdsvis få
afdelingskontorer pålægger regeringen svage borgere en for dem problematisk
lang og/eller kompliceret transportvej.
Regeringen har hertil
svaret, at kun få har et personligt fremmøde, og at det må antages, at ønsket
om fremmøde vil omfatte ca. 1 møde. Citat fra svar på spm. 13: »Det vil under
disse omstændigheder anses for acceptabelt, at rejsetiden til
statsforvaltningen i visse tilfælde kan blive længere end til de nuværende
statsamter og for daglige rejsemål, f.eks. bolig- og
arbejdsstedsrejser.«
Problemet er imidlertid,
at det, selv om hele dagen tages i brug, enkelte steder i landet vil være
fysisk
umuligt at nå fra eget hjem og til statsforvaltning og retur på samme dag.
De store afstande kan i
sig selv være en direkte årsag til, at en svag borger, der ikke kan klare sig
med skriftlig eller telefonisk kontakt, vælger ikke at rejse en klage, uanset
om en sådan ellers vil være velbegrundet.
Problemet forstærkes
desuden af, at ministeren i adskillige svar har understreget, at en borger
bør
klage, hvis det kommunale tilbud, sagsbehandling, udredning m.v. ikke er
tilfredsstillende for borgeren.
S og RV har derfor
ønsket, at der blev oprettet flere sociale nævn eller afdelingskontorer,
og partierne har noteret sig, at regeringen er indstillet på, at
statsforvaltningerne kan indgå praktiske løsninger af borgernes behov for
kontakt til nævnet i konkrete tilfælde, men uden ekstra ressourcer
tror S
og RV ikke, at dette tilbud kan gives i et tilstrækkeligt omfang.
Endelig risikerer den
kommende geografiske placering af de sociale nævn at medføre et tab af
kvalificeret og stabilt personale til sagsbehandlingen. Igen et forhold der
forringer retssikkerheden for borgere med behov for offentlige ydelser.
Ikke mindst borgere med
handicap eller svage sociale kompetencer har over for bl.a. Folketingets
Kommunaludvalg oplyst, at nogle allerede i dag holder sig tilbage fra at
klage,
da sagsbehandlingstid, ventetider på en afgørelse og et stort antal
»formandsafgørelser«
udgør nogle personlige barrierer, som forlods får dem til at opgive at klage.
Regeringens struktur
omkring de sociale nævn ses heller ikke at fjerne disse barrierer.
S og RV vil derfor nøje
følge udviklingen på klageområdet og borgernes problemer med fremmøde m.v.
med
henblik på at rejse denne problematik.
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget
stemmer imod lovforslaget. Partiernes principielle indstilling til
kommunalreformen er beskrevet i betænkningen til L 65 om regioner og
nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens
Sygehusfællesskab, hvortil der henvises.
SF og EL støtter oprettelsen at et handicapråd i alle kommuner
og er tilfredse med ministerens lydhørhed over for, at nedsættelsen af rådet
skal fremrykkes til tidligt i år 2006, så rådene får mulighed for at få
indflydelse på de lokale forhandlinger før strukturreformens gennemførelse.
Det
er desuden tilfredsstillende, at rådets formand efter ændringsforslaget nu
udpeges af rådet og ikke af kommunen.
SF og EL kan ligeledes støtte ændringsforslaget vedrørende
Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg.
De øvrige ændringsforslag, der er af mere teknisk karakter, kan
ligeledes støttes.
Det er bekymrende og beklageligt, at et forslag fra SAND om
etablering af lokale sociale råd, så socialt udsatte havde fået deres eget
organ i den kommende struktur, ikke kan gennemføres. Men partierne har
noteret
sig, at ministeren finder, at området fortsat er sikret indflydelse i
tilrettelæggelse af tilbud på f.eks. hjemløseområdet gennem de eksisterende
nærudvalg
og videnscentre på området.
Begge partier nærer dog store bekymringer omkring adgangen til
de kommende statsforvaltninger
SF og EL finder, at strukturen med så få og svært tilgængelige
sociale nævn er i direkte modstrid med de tilgængelighedsprincipper, der
ellers
er indbygget i dansk socialpolitik og ikke mindst handicappolitikken.
SF og EL finder det ufravigeligt, at et klageorgan som de
sociale nævn er let tilgængelig for alle borgere. Det bliver de ikke i
den
kommende struktur, hvilket der er gjort opmærksom på under
udvalgsbehandlingen.
Med placeringen af de sociale nævn i yderområderne i en region og med
oprettelsen
af forholdsvis få afdelingskontorer pålægger regeringen svage borgere en for
dem problematisk lang og/eller kompliceret transportvej.
Regeringen har hertil svaret, at kun få har et personligt
fremmøde, og at det må antages, at ønsket om fremmøde vil omfatte ca. 1 møde.
Citat fra svar på spm. 13: »Det vil under disse omstændigheder anses for
acceptabelt, at rejsetiden til statsforvaltningen i visse tilfælde kan blive
længere end til de nuværende statsamter og for daglige rejsemål, f.eks.
bolig-
og arbejdsstedsrejser.«
Problemet er imidlertid, at det, selv om hele dagen tages i
brug, enkelte steder i landet vil være fysisk umuligt at nå fra eget hjem og
til statsforvaltning og retur på samme dag.
SF og EL frygter derfor, at de store afstande i sig selv
kan være en direkte årsag til, at en svag borger, der ikke kan klare sig med
skriftlig eller telefonisk kontakt, vælger ikke at rejse en klage, uanset om
en
sådan ellers vil være velbegrundet.
Problemet forstærkes desuden af, at ministeren i adskillige svar
har understreget, at en borger bør klage, hvis det kommunale tilbud,
sagsbehandling, udredning m.v. ikke er tilfredsstillende for borgeren.
Antallet af klager forventes således at stige, men samtidig
bliver det sværere at gøre brug af klageadgangen, i og med at der bliver
færre
sociale nævn.
SF og EL ønsker oprettelse af flere sociale nævn eller
afdelingskontorer. Dette synspunkt har været bakket op fra medarbejdere fra
flere af de nuværende statsamter, hvorfor SF og EL stærkt beklager, at
regeringen
slet ikke har været lydhør over for kritikken.
SF og EL noterer sig, at regeringen er indstillet på, at
statsforvaltningerne kan indgå i praktiske løsninger af borgernes behov for
kontakt til nævnet i konkrete tilfælde, men uden ekstra ressourcer tror SF og
EL ikke, at dette tilbud kan gives i et tilstrækkeligt omfang.
Medarbejdere fra nuværende statsamter har desuden kraftigt
tilkendegivet, at den kommende geografiske placering af de sociale nævn øger
risikoen for tab af kvalificeret og stabilt personale til sagsbehandlingen.
Igen et forhold der forringer retssikkerheden for borgere med behov for
offentlige
ydelser.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
socialministeren,
tiltrådt af
udvalget
:
Til titlen
1)
I titlen indsættes efter »andre love«:
»og om ophævelse af lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige
særforsorg m.v. og lov om gennemførelse af visse tjenestemandsretlige og
pensionsmæssige forhold m.v. i forbindelse med gennemførelse af lov nr. 333
af
19. juni 1974 om social bistand«.
[Præcisering af lovens titel]
Til § 1
2)
Efter nr. 3 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§
9 a, stk. 4,
ændres »kapitel 8« tre steder
til: »kapitel 11«.«
[Konsekvensrettelse som følge af lovforslag nr. L 38]
3)
Nr.
6
affattes således:
»6.
I
§ 9 c, stk. 2, nr. 6,
ændres »§§ 49 og
51, jf. § 62 a« til: »§§ 67 og 142, jf. § 76«.«
[Konsekvensrettelse som følge af lovforslag nr. L 38]
4)
I den under
nr. 18
foreslåede
§
37 a
affattes
stk. 3
således:
»Stk. 3. Handicaprådet
sammensættes af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget
efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer og 3-7 medlemmer
udpeget af kommunalbestyrelsen, heraf et antal af dens medlemmer.
Handicaprådet
vælger selv sin formand.«
[Fastsættelse af antallet af udpegede medlemmer af
handicaprådet til 3-7 medlemmer. Handicaprådets kompetence til selv at vælge
sin formand]
5)
I den under
nr. 33
foreslåede
§
50 a, stk. 2,
indsættes efter »medlem«
ordene: »eller en stedfortræder for hvert medlem«.
[Beskæftigelsesministeren udpeger også stedfortrædere for de
indstillede medlemmer]
6)
Efter nr. 37 indsættes som nyt
nummer:
»02.
§ 56, stk. 1,
2. pkt.,
ophæves.«
[Konsekvensrettelse]
7)
I
nr. 48
ændres »§ 62« til: »§ 62 a« og »§ 76« til: »§ 76, stk. 2,«.
[Konsekvensrettelse som følge af lovforslag nr. L 38]
8)
I den under
nr. 52
foreslåede affattelse af
§
76, 2. pkt.,
indsættes efter »kommunerne,«: »staten i jobcenteret,«.
[Udvidelse af bestemmelserne om praksiskoordinering til også at
omfatte staten i jobcenteret]
9)
I den under
nr. 54
foreslåede affattelse af
§
78, stk. 2,
indsættes efter »kommunerne«: », staten i jobcenteret«.
[Udvidelse af bestemmelserne om praksiskoordinering til også at
omfatte staten i jobcenteret]
Til § 8
10)
Efter stk. 3 indsættes om nyt
stykke:
»Stk. 4.
I kommuner, som
ikke sammenlægges, nedsættes det i §
37 a
nævnte handicapråd den 1. april 2006. I de kommuner, som sammenlægges,
nedsættes et fælles handicapråd for den sammenlagte kommune den 1. april
2006.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
[Etablering
af handicapråd fra 1. april 2006]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en teknisk ændring, således at det også fremgår
af overskriften, at lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige
særforsorg m.v. og lov nr. 652 af 19. december 1975 om visse
tjenestemandsretlige
og pensionsmæssige forhold m.v. i forbindelse med gennemførelsen af lov nr.
333
af 19. juni 1974 om social bistand ophæves.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af det samtidig
fremsatte forslag til ny lov om social service. Ændringen blev ved en teknisk
fejl ikke medtaget i det fremsatte forslag til ændring af lov om
retssikkerhed
og administration på det sociale område og andre love.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af en teknisk
fejl i henvisningen til §§ 67 og 142, jf. § 76 i det samtidig fremsatte
forslag
til ny lov om social service.
Til nr. 4
Bestemmelsen om handicaprådets sammensætning ændres, således at
det fremgår af lovteksten, at handicaprådet består af 3-7 medlemmer fra
henholdsvis handicaporganisationerne i kommunen og kommunalbestyrelsen.
Endvidere fastsættes det i bestemmelsen, at handicaprådet selv vælger sin
formand.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til nr. 10.
Til nr. 5
Bestemmelsen om Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg ændres,
således at det fremgår af bestemmelsen, at der også skal udpeges
stedfortrædere
for de medlemmer, som udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling
fra
henholdsvis KL, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening og
De
Samvirkende Invalideorganisationer.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af oprettelsen af
beskæftigelsesudvalget under
Ankestyrelsen.
Den bestemmelse, som foreslås ophævet, findes i stk. 5 i den foreslåede nye §
50 a
om beskæftigelsesudvalget under
Ankestyrelsen.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af en teknisk
fejl i henvisningerne i den gældende lov om social service og i det samtidig
fremsatte forslag til ny lov om social service.
Til nr. 8 og 9
Det foreslås, at bestemmelserne i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område om
beskæftigelsesankenævnenes og
Ankestyrelsen
s praksiskoordinering
også kommer til at gælde for staten i jobcenteret. Afgørelser truffet af så
vel
staten som kommunen i jobcenteret vil fremover kunne påklages
til beskæftigelsesankenævnet og derefter til
Ankestyrelsen, der vil
kunne optage en sag til behandling, hvis sagen vurderes at have
principiel
eller generel betydning. Så vel beskæftigelsesankenævnet som
Ankestyrelsen
har pligt
til inden for sit område at koordinere, at afgørelserne træffes i
overensstemmelse med lovgivningen, og har pligt til at følge praksis i
kommunerne
og med ændringsforslaget fremover også i staten i jobcenteret.
Til nr. 10
Det foreslås, at der etableres handicapråd allerede fra den 1.
april 2006 i de kommuner, som ikke sammenlægges. I kommuner, som
sammenlægges,
etableres et fælles handicapråd for den sammenlagte kommune, som følger
sammenlægningsudvalgets arbejde og beslutninger. Det fælles handicapråd for
den
sammenlagte kommune etableres også fra den 1. april 2006.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Da man med ændringsforslaget hæver antallet af medlemmer fra
handicaporganisationerne
fra i gennemsnit 4 pr. råd til i gennemsnit 5 pr. råd, vil der være øgede
kommunale udgifter til transportgodtgørelse, diæter og kompensation for tabt
arbejdsfortjeneste. De kommunale merudgifter hertil skønnes til 0,6 mio. kr.
årligt i 2007 og frem.
Derudover er der kommunale merudgifter i 2006 som følge af, at
handicaprådene skal startes op pr. 1. april 2006. De kommunale merudgifter
hertil skønnes til 4,4 mio. kr.
Hans Andersen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
Inge-Lene Ebdrup (V)
nfmd.
Inger Støjberg (V)
Pia Kristensen (DF)
fmd.
Birthe Skaarup (DF)
Tina Petersen (DF)
Tom Behnke (KF)
Per Ørum Jørgensen (KF)
Hüseyin Arac (S)
Lise von Seelen (S)
Mette Frederiksen (S)
Sandy Brinck (S)
Lone Dybkjær (RV)
Ole Glahn (RV)
Pernille Vigsø Bagge (SF)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 39
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren
2
Henvendelse af 18/3-05 fra medarbejderne ved Statsamtet
Århus
3
Henvendelse af 21/3-05 fra medarbejdere ved Det Sociale
Nævn ved Statsamtet Fyn
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Henvendelse af 6/4-05 fra Lederkollegiet ved Danmarks
Forsorgshjem
6
Henvendelse af 11/4-05 fra De Samvirkende
Invalideorganisationer
7
Henvendelse af 21/4-05 fra Lederkollegiet ved Danmarks
Forsorgshjem og SAND – Sammenslutningen Af Nærudvalg i Danmark
8
Henvendelse af 27/4-05 fra medarbejderne ved Statsamtet
Århus
9
Henvendelse af 27/4-05 fra medarbejderne ved Statsamtet
Århus (årsberetning 2004 – Det Sociale Nævn for Århus Amt)
10
Henvendelse af 8/5-05 fra LO Faglige Seniorer
11
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 39
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om oversendelse af oversigt over samtlige
bemyndigelsesbestemmelser på det sociale område i forbindelse med
kommunalreformen, til socialministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om oversendelse af oversigt over de ændringer, der
er foretaget i lovforslaget i forhold til det oprindelige lovudkast, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om kommentar til henvendelse fra Det Sociale Nævn
ved Statsamtet Fyn, til socialministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om oprettelse af råd for sociale grupper, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm., om der i forbindelse med de redaktionelle
ændringer, er sket ændringer af materiel karakter, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
6
Spm. om kommentar til henvendelse af 6/4-05 fra
Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgshjem, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
7
Spm. om kommentar til henvendelse af 11/4-05 fra De
Samvirkende Invalideorganisationer, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
8
Spm. om kommentar til henvendelse af 27/4-05 fra
medarbejderne ved Statsamtet Århus, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
9
Spm. om sikring af de pædagogiske sagkyndiges
uafhængighed, til socialministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om kommentar til henvendelse af 27/4-05 fra
medarbejderne ved Statsamtet Århus, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
11
Spm. om teknisk bistand til ændring af §
37 a
om etablering af handicapråd, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om ministeren er enig i, at medlemmer af klageråd
ligeledes skal udpeges af DSI, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
13
Spm. om oprettelse af sociale nævn inden for de samme
regioner, til socialministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/5-05 fra LO
Faglige Seniorer, til socialministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
socialministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og socialministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra S.
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. marts 2005 fra
medarbejderne ved Det Sociale Nævn ved Statsamtet Fyn, jf. L 39 – bilag
3.
Svar:
Spørgsmålet er stillet i forbindelse med behandlingen af L 39, forslag
til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og andre love. Dette forslag indeholder en bestemmelse om, at der
nedsættes et eller flere sociale nævn i hver region. Der er ikke i
lovforslaget
taget stilling til, hvor de enkelte nævn geografisk skal placeres, da
antallet
af nævn vil afhænge af antallet af sager, som skal behandles i de
sociale
nævn. Tilsvarende gælder for de beskæftigelsesankenævn, som nedsættes efter
beskæftigelsesministerens lovgivning, som også skal sekretariatsbetjenes af
statsforvaltningerne.
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet en udtalelse fra indenrigs- og
sundhedsministeren, som oplyser, at placeringen af de kommende
statsforvaltninger er fastlagt i strukturreformens udmøntningsplan fra
september 2004. Det er heri fastsat, at Statsforvaltningen Syddanmark
placeres med hovedsæde i Åbenrå og afdelingskontorer i Odense og Ribe.
Placeringen er sket på baggrund af grundige overvejelser, hvori indgår de
nødvendige hensyn til en faglig og økonomisk bæredygtig opgavevaretagelse.
Beslutningen afspejler en samlet afvejning, hvori bl.a. indgår hensyn til
regional balance, borgernes retssikkerhed og service og tilgængelighed i
forhold til borgerne.
Statsforvaltningernes hovedkontorer skal som udgangspunkt omfatte
statsforvaltningens ledelse, administration og faglige opgaver. Dog skal
opgaver, hvor den personlige kontakt mellem borgeren og statsforvaltningen
har betydning for statsforvaltningens sagsbehandling og service over for
borgerne,
primært inden for familieretten, deles mellem hovedkontoret og
afdelingskontorerne.
Den nøjagtige fordeling af opgaver og arbejdspladser vil ske ud fra en
afvejning af hensynet til borgerbetjening og muligheden for at sikre en
rimelig
arbejdsfordeling mellem de enkelte arbejdssteder. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har igangsat et planlægningsarbejde, som
skal forberede de nye statsforvaltningers
organisation. Synspunkterne fra medarbejderne ved Statsamtet Fyn
vil
tilgå dette arbejde.
Spørgsmål 4:
Som en konsekvens af lovforslaget oprettes et obligatorisk
handicapråd på linje med ældrerådene. Ingen af disse råd kan anvendes af
målgruppen fra forsorgshjem og herberger. Vil ministeren være indstillet på,
at
det gøres pligtigt for kommunerne at oprette et råd for socialt udsatte
grupper, så de også får et talerør i forhold til lokalpolitikerne? Såfremt
det
ikke er tilfældet, vil ministeren så være indstillet på at oprette et
regionalt
råd, så målgruppen får eget talerør ad den vej i forbindelse med indgåelse af
årlige aftaler om rammeplaner på det sociale område?
Svar:
Efter § 16 i forslag til servicelov (L 38) sørger
kommunalbestyrelsen for, at brugerne af tilbud efter serviceloven får
mulighed
for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene.
I dag er brugerindflydelsen på forsorgshjem og herberger sikret
ved adgangen til at organisere sig på boformen. Dette foregår typisk ved
oprettelse af beboer- eller brugerråd. Denne adgang til organisering på de
enkelte boformer videreføres uændret.
På det regionale eller amtslige niveau omfatter organiseringen
af brugerindflydelsen på hjemløseområdet alle boformer for hjemløse i amtet.
Hensigten er at få indflydelse på amtets eller kommunernes politik på
hjemløseområdet. Dette arbejde varetages af nærudvalgene, der består af
repræsentanter
fra de enkelte boformer i amtet.
Alle nærudvalg dannede i 2001 en landsdækkende
interesseorganisation: Sammenslutningen af Nærudvalg i Danmark (SAND). SAND
har
til formål at arbejde for og modvirke årsagerne til og virkningerne af
hjemløshed, bl.a. ved at skabe kontakt til og samarbejde med relevante
myndigheder
med henblik på at skabe acceptable forhold i tilbuddene til hjemløse, sikre
tilstrækkelige tilbud og fastholde kvaliteten i tilbuddene.
Brugerorganisering på hjemløseområdet er en skrøbelig
konstruktion. Brugerorganiseringen på regionalt og nationalt plan er derfor
via
satspuljen understøttet af
”Vidensfunktionen på hjemløseområdet”, der er koblet til Videns- og
Formidlingscentret
for Socialt Udsatte.
Det er min vurdering, at de hjemløse ved forslaget i § 16 i L 38
er sikret mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen
af
tilbuddene for hjemløse.
Spørgsmål 8:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra medarbejderne ved
Statsamtet i Århus, jf. L 39 – 2.
Svar:
Henvendelsen fra medarbejderne ved Statsamtet i Århus angår spørgsmålet
om placering af de sociale nævn i Statsforvaltningen Midtjylland og
placeringen
af sekretariatsbetjeningen heraf. Henvendelsen rejser samme spørgsmål, som er
omtalt i en tilsvarende henvendelse fra medarbejderne ved Statsamtet Fyn, som
jeg kommenterede i min besvarelse af spørgsmål 3 til L 39.
Jeg kan derfor henvise til den udtalelse, som jeg indhentede fra indenrigs-
og sundhedsministeren og som er gengivet i besvarelsen af spørgsmål 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren oplyser, at placeringen af de kommende
statsforvaltninger er fastlagt i strukturreformens udmøntningsplan fra
september 2004. Placeringen er sket på baggrund af grundige overvejelser,
hvori
indgår de nødvendige hensyn til en faglig og økonomisk bæredygtig
opgavevaretagelse. Beslutningen afspejler en samlet afvejning, hvori bl.a.
indgår hensyn til regional balance, borgernes retssikkerhed og service og
tilgængelighed i forhold til borgerne.
Statsforvaltningernes hovedkontorer skal som udgangspunkt
omfatte statsforvaltningens ledelse, administration og faglige opgaver. Dog
skal opgaver, hvor den personlige kontakt mellem borgeren og
statsforvaltningen
har betydning for statsforvaltningens sagsbehandling og service over for
borgerne,
primært inden for familieretten, deles mellem hovedkontoret og
afdelingskontorerne.
Den nøjagtige fordeling af opgaver og arbejdspladser vil ske ud fra en
afvejning af hensynet til borgerbetjening og muligheden for at sikre en
rimelig
arbejdsfordeling mellem de enkelte arbejdssteder. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
har igangsat et planlægningsarbejde, som
skal forberede de
nye statsforvaltningers organisation. Synspunkterne fra
medarbejderne ved Statsamtet Århus vil tilgå dette arbejde.
Spørgsmål 9:
Ministeren bedes oplyse, hvordan den fortsatte uafhængighed, set
med borgernes øjne, for de pædagogiske sagkyndige, der inddrages i
forbindelse
med børne- og ungeudvalgenes behandling af tvangsfjernelsessager, sikres, når
disse sagkyndige i forbindelse med kommunalreformen overgår fra amterne til
kommunerne?
Svar:
Efter reformen er det ikke kommunerne der udpeger det pædagogisk
-psykologiske sagkyndige medlem af børn- og ungeudvalget i kommunerne. For at
sikre uafhængigheden er det derimod foreslået, at det pædagogisk-psykologisk
sagkyndige medlem af børn- og ungeudvalget udpeges af statsforvaltningen for
en
periode, som svarer til den kommunale valgperiode. Der henvises til § 39 i
indenrigs- og sundhedsministerens forslag til lov om regional
statsforvaltning,
L 70.
For at styrke borgernes retssikkerhed er det samtidig som noget
nyt foreslået, at der indsættes en bestemmelse, hvorefter den
pædagogisk-psykologisk sagkyndige ikke kan deltage i behandling af andre
sager
vedrørende samme person eller samme familie inden for den offentlige
forvaltning, herunder behandlingen af sager i statsforvaltningen og
klagesager.
I tilfælde, hvor den pædagogisk-psykologisk sagkyndige er
inhabil i forhold til behandlingen af en sag i børn- og ungeudvalget,
indtræder
en stedfortræder, som ligeledes udpeges af statsforvaltningen.
Spørgsmål 13:
Ministeren bede oplyse, hvor frie hænder ministeren har til at
oprette flere sociale nævn inden for samme region? Vil ministeren i
forlængelse
heraf, være indforstået med, at der oprettes så mange sociale nævn, at
borgere
ikke mister reel adgang for personligt fremmøde alene pga.
transportforholdene?
Svar:
Jeg har anmodet indenrigs- og sundhedsministeren om et bidrag
til besvarelsen af spørgsmålet.
Indenrigs- og Sundhedsministeren har oplyst følgende:
»Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love (L 39)
giver i henhold til § 45, stk. 2 adgang til at oprette flere nævn inden for
en
region. Beslutning herom træffes af socialministeren efter aftale med
indenrigs- og sundhedsministeren, idet statsforvaltningerne, som henhører
under
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, varetager
sekretariatsbetjeningen af de sociale nævn. Bestemmelsen skal give mulighed
for
at trække på en større pulje af nævnsmedlemmer, så arbejdsbelastningen for
det
enkelte nævnsmedlem kan forenes med anden hovedbeskæftigelse.
Sagsbehandlingen ved afgørelsen af sager i de sociale nævn
foregår på skriftligt grundlag. Det påhviler i overensstemmelse med
almindelige
forvaltningsretslige principper nævnet at sørge for, at alle relevante
oplysninger for sagens afgørelse tilvejebringes, jf. § 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, og at sagens parter
får
lejlighed til at udtale sig om de oplysninger, som foreligger, inden sagen
afgøres
i nævnet. Der er således ikke noget særligt behov for fremmøde i nævnssager.
Foreningen af Statsamtmænd har oplyst, at borgeren kun i ganske
få tilfælde ønsker at møde op og fortælle om sin sag eller søge vejledning.
Et
behov for rådgivning og vejledning vil kunne opfyldes ved telefonisk kontakt,
skriftligt materiale eller ved vejledning hos kommunen, idet kommunen er
forpligtet til at yde klagevejledning.
I de ganske få sager hvor borgeren møder frem i nævnet, må det
antages, at ønsket om fremmøde vil dække ca. 1 møde. Det må under disse
omstændigheder anses for acceptabelt, at rejsetiden til statsforvaltningen i
visse tilfælde kan blive længere end til de nuværende statsamter og for
daglige
rejsemål, f. eks. bolig-arbejdsstedsrejser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder således ikke, at de
meget få sager, hvor en borger ønsker personligt fremmøde for nævnet, kan
begrunde, at nævnets og statsforvaltningens ressourcer spredes på flere
enheder
inden for en region.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er dog indstillet på, at
statsforvaltningerne kan indgå i praktiske løsninger på borgerens behov for
kontakt til nævnet i konkrete tilfælde, hvor behovet for kontakt ikke kan
løses
ved telefonisk kontakt og borgeren som følge af manglende personlig mobilitet
eller lignende er afskåret fra at møde frem i nævnet.«
Jeg henholder mig til indenrigs- og sundhedsministerens
udtalelse.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love og om ophævelse af lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v. og lov om gennemførelse af visse tjenestemandsretlige og pensionsmæssige forhold m.v. i forbindelse med gennemførelse af lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand (Konsekvensrettelser på det sociale område som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 11. juli 2005
- Betænkning over Forslag til lov om social service Retsinformation · 23. november 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven (Barnets Reform) Retsinformation · 22. maj 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om psykologer m.v. (Tilpasning af reglerne om tilsyn med løsningen af sociale opgaver til kommunalreformen samt regler om befordringsgodtgørelse i forbindelse med specialrådgivning i VISO m.v.) Retsinformation · 6. december 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Krav til kommunernes sagsbehandling i visse sociale sager m.v.) Retsinformation · 31. januar 2006
- Højesteret ændrede landsrettens dom og tog appellantens påstande til følge, således at arbejdsskademyndighederne skulle anerkende, at appellanten var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 15 % i en nærmere angiven periode i 2019, hvor appellantens indtægtsnedgang og derved erhvervsevnetab var mindre end 15 % Domsdatabasen · 17. januar 2025