Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love (Konsekvensrettelser på det sociale område som følge af kommunalreformen)

2004/2 BTL 39Betænkning over lovforslagFolketinget7. juni 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 2. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love

(Konsekvensrettelser på det sociale område som følge af

kommunalreformen)

[af socialministeren (Eva Kjer Hansen)]

1. Ændringsforslag

Der er af socialministeren stillet 10 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.

behandling den 18. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.

Teknisk gennemgang

Den 3. marts 2005 afholdt Socialministeriet teknisk

gennemgang af lovforslagene vedrørende kommunalreformen i Socialudvalget,

herunder dette lovforslag.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring. Den 25. februar 2005 sendte socialministeren de indkomne høringssvar

samt et notat herom til udvalget.

Politisk aftale

Lovforslaget er en del af

den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen.

Lovforslaget

er en udmøntning af aftalen fra juni 2004 mellem regeringen og Dansk

Læs alt

Folkeparti

om en strukturreform og aftalen om en udmøntningsplan fra september 2004

mellem

regeringen og Dansk Folkeparti.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra

Det Sociale Nævn ved Statsamtet Fyn,

DSI – De Samvirkende Invalideorganisationer,

Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgshjem,

LO Faglige Seniorer,

medarbejderne ved Statsamtet Århus og

SAND – Sammenslutningen Af Nærudvalg i Danmark.

Samråd

Kommunaludvalget har stillet 1 spørgsmål til indenrigs- og

sundhedsministeren, socialministeren og undervisningsministeren om lovforslag

nr. L 71 (lov om regionernes finansiering), som behandles i Kommunaludvalget,

til mundtlig besvarelse. Ministrene har besvaret spørgsmålet i samråd i

Kommunaludvalget den 12. maj 2005. Socialudvalget deltog i samrådet.

Deputationer

Endvidere har Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgshjem og medarbejderne

ved Statsamtet Århus mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning

til lovforslaget.

Andre møder

Den 6. april 2005 deltog udvalget i Det Politisk-Økonomiske

Udvalgs høring om kommunalreformens økonomiske konsekvenser.

Den 3. maj 2005 deltog udvalget i Retsudvalgets høring om de

retssikkerhedsmæssige konsekvenser af kommunalreformen.

Den 24. maj 2005 deltog udvalget i Retsudvalgets ekspertmøde om

eventuelle grundlovsproblemer i forhold til kommunalreformen.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 14 spørgsmål til socialministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Indstillinger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede

ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede

ændringsforslag.

Politiske bemærkninger

Socialdemokratiets og Det

Radikale Venstres medlemmer af udvalgets principielle holdning til

strukturreformen er beskrevet i betænkningen til L 65 om regioner og

nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens

Sygehusfællesskab, hvortil der henvises.

Lovforslag nr. L 39 er et

led i den samlede strukturreform. S og RV har i forbindelse med

forhandlingerne

om de enkelte lovforslag taget til efterretning, at regeringspartierne og

Dansk

Folkeparti ikke har ønsket at ændre på hovedkonstruktionen i reformen.

S og RV støtter oprettelsen

af et handicapråd i alle kommuner og er tilfredse med ministerens lydhørhed

over for, at nedsættelsen af rådet skal fremrykkes til tidligt i år 2006, så

rådene får mulighed for at få indflydelse på de lokale forhandlinger før

strukturreformens gennemførelse. Det er desuden tilfredsstillende, at

rådets formand efter ændringsforslaget nu udpeges af rådet og ikke af

kommunen.

S og RV kan ligeledes

støtte ændringsforslaget vedrørende Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg samt

øvrige ændringsforslag af mere teknisk karakter.

S og RV havde

håbet på lydhørhed over for forslaget fra SAND om etablering af lokale

sociale

råd, så socialt udsatte havde fået deres eget organ i den kommende struktur.

Men partierne har noteret sig, at ministeren finder, at området fortsat er

sikret indflydelse i tilrettelæggelse af tilbud på f.eks. hjemløseområdet

gennem de eksisterende nærudvalg og videnscentre på området.

S’ og RV’s holdning til

oprettelse af de regionale statsforvaltninger fremgår af betænkningen til L

70 (lov

om regional statsforvaltning), men forhold vedrørende statsforvaltningernes

sociale nævn fremgår også af L 39, § 45.

S og RV finder, at

adgangen til de kommende statsforvaltninger med så få og svært

tilgængelige sociale nævn er i direkte modstrid med de

tilgængelighedsprincipper,

der ellers er indbygget i dansk socialpolitik og ikke mindst i

handicappolitikken.

Med placeringen af de

sociale nævn i yderområderne i en region og med oprettelsen af forholdsvis få

afdelingskontorer pålægger regeringen svage borgere en for dem problematisk

lang og/eller kompliceret transportvej.

Regeringen har hertil

svaret, at kun få har et personligt fremmøde, og at det må antages, at ønsket

om fremmøde vil omfatte ca. 1 møde. Citat fra svar på spm. 13: »Det vil under

disse omstændigheder anses for acceptabelt, at rejsetiden til

statsforvaltningen i visse tilfælde kan blive længere end til de nuværende

statsamter og for daglige rejsemål, f.eks. bolig- og

arbejdsstedsrejser.«

Problemet er imidlertid,

at det, selv om hele dagen tages i brug, enkelte steder i landet vil være

fysisk

umuligt at nå fra eget hjem og til statsforvaltning og retur på samme dag.

De store afstande kan i

sig selv være en direkte årsag til, at en svag borger, der ikke kan klare sig

med skriftlig eller telefonisk kontakt, vælger ikke at rejse en klage, uanset

om en sådan ellers vil være velbegrundet.

Problemet forstærkes

desuden af, at ministeren i adskillige svar har understreget, at en borger

bør

klage, hvis det kommunale tilbud, sagsbehandling, udredning m.v. ikke er

tilfredsstillende for borgeren.

S og RV har derfor

ønsket, at der blev oprettet flere sociale nævn eller afdelingskontorer,

og partierne har noteret sig, at regeringen er indstillet på, at

statsforvaltningerne kan indgå praktiske løsninger af borgernes behov for

kontakt til nævnet i konkrete tilfælde, men uden ekstra ressourcer

tror S

og RV ikke, at dette tilbud kan gives i et tilstrækkeligt omfang.

Endelig risikerer den

kommende geografiske placering af de sociale nævn at medføre et tab af

kvalificeret og stabilt personale til sagsbehandlingen. Igen et forhold der

forringer retssikkerheden for borgere med behov for offentlige ydelser.

Ikke mindst borgere med

handicap eller svage sociale kompetencer har over for bl.a. Folketingets

Kommunaludvalg oplyst, at nogle allerede i dag holder sig tilbage fra at

klage,

da sagsbehandlingstid, ventetider på en afgørelse og et stort antal

»formandsafgørelser«

udgør nogle personlige barrierer, som forlods får dem til at opgive at klage.

Regeringens struktur

omkring de sociale nævn ses heller ikke at fjerne disse barrierer.

S og RV vil derfor nøje

følge udviklingen på klageområdet og borgernes problemer med fremmøde m.v.

med

henblik på at rejse denne problematik.

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget

stemmer imod lovforslaget. Partiernes principielle indstilling til

kommunalreformen er beskrevet i betænkningen til L 65 om regioner og

nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens

Sygehusfællesskab, hvortil der henvises.

SF og EL støtter oprettelsen at et handicapråd i alle kommuner

og er tilfredse med ministerens lydhørhed over for, at nedsættelsen af rådet

skal fremrykkes til tidligt i år 2006, så rådene får mulighed for at få

indflydelse på de lokale forhandlinger før strukturreformens gennemførelse.

Det

er desuden tilfredsstillende, at rådets formand efter ændringsforslaget nu

udpeges af rådet og ikke af kommunen.

SF og EL kan ligeledes støtte ændringsforslaget vedrørende

Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg.

De øvrige ændringsforslag, der er af mere teknisk karakter, kan

ligeledes støttes.

Det er bekymrende og beklageligt, at et forslag fra SAND om

etablering af lokale sociale råd, så socialt udsatte havde fået deres eget

organ i den kommende struktur, ikke kan gennemføres. Men partierne har

noteret

sig, at ministeren finder, at området fortsat er sikret indflydelse i

tilrettelæggelse af tilbud på f.eks. hjemløseområdet gennem de eksisterende

nærudvalg

og videnscentre på området.

Begge partier nærer dog store bekymringer omkring adgangen til

de kommende statsforvaltninger

SF og EL finder, at strukturen med så få og svært tilgængelige

sociale nævn er i direkte modstrid med de tilgængelighedsprincipper, der

ellers

er indbygget i dansk socialpolitik og ikke mindst handicappolitikken.

SF og EL finder det ufravigeligt, at et klageorgan som de

sociale nævn er let tilgængelig for alle borgere. Det bliver de ikke i

den

kommende struktur, hvilket der er gjort opmærksom på under

udvalgsbehandlingen.

Med placeringen af de sociale nævn i yderområderne i en region og med

oprettelsen

af forholdsvis få afdelingskontorer pålægger regeringen svage borgere en for

dem problematisk lang og/eller kompliceret transportvej.

Regeringen har hertil svaret, at kun få har et personligt

fremmøde, og at det må antages, at ønsket om fremmøde vil omfatte ca. 1 møde.

Citat fra svar på spm. 13: »Det vil under disse omstændigheder anses for

acceptabelt, at rejsetiden til statsforvaltningen i visse tilfælde kan blive

længere end til de nuværende statsamter og for daglige rejsemål, f.eks.

bolig-

og arbejdsstedsrejser.«

Problemet er imidlertid, at det, selv om hele dagen tages i

brug, enkelte steder i landet vil være fysisk umuligt at nå fra eget hjem og

til statsforvaltning og retur på samme dag.

SF og EL frygter derfor, at de store afstande i sig selv

kan være en direkte årsag til, at en svag borger, der ikke kan klare sig med

skriftlig eller telefonisk kontakt, vælger ikke at rejse en klage, uanset om

en

sådan ellers vil være velbegrundet.

Problemet forstærkes desuden af, at ministeren i adskillige svar

har understreget, at en borger bør klage, hvis det kommunale tilbud,

sagsbehandling, udredning m.v. ikke er tilfredsstillende for borgeren.

Antallet af klager forventes således at stige, men samtidig

bliver det sværere at gøre brug af klageadgangen, i og med at der bliver

færre

sociale nævn.

SF og EL ønsker oprettelse af flere sociale nævn eller

afdelingskontorer. Dette synspunkt har været bakket op fra medarbejdere fra

flere af de nuværende statsamter, hvorfor SF og EL stærkt beklager, at

regeringen

slet ikke har været lydhør over for kritikken.

SF og EL noterer sig, at regeringen er indstillet på, at

statsforvaltningerne kan indgå i praktiske løsninger af borgernes behov for

kontakt til nævnet i konkrete tilfælde, men uden ekstra ressourcer tror SF og

EL ikke, at dette tilbud kan gives i et tilstrækkeligt omfang.

Medarbejdere fra nuværende statsamter har desuden kraftigt

tilkendegivet, at den kommende geografiske placering af de sociale nævn øger

risikoen for tab af kvalificeret og stabilt personale til sagsbehandlingen.

Igen et forhold der forringer retssikkerheden for borgere med behov for

offentlige

ydelser.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

socialministeren,

tiltrådt af

udvalget

:

Til titlen

1)

I titlen indsættes efter »andre love«:

»og om ophævelse af lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige

særforsorg m.v. og lov om gennemførelse af visse tjenestemandsretlige og

pensionsmæssige forhold m.v. i forbindelse med gennemførelse af lov nr. 333

af

19. juni 1974 om social bistand«.

[Præcisering af lovens titel]

Til § 1

2)

Efter nr. 3 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§

9 a, stk. 4,

ændres »kapitel 8« tre steder

til: »kapitel 11«.«

[Konsekvensrettelse som følge af lovforslag nr. L 38]

3)

Nr.

6

affattes således:

»6.

I

§ 9 c, stk. 2, nr. 6,

ændres »§§ 49 og

51, jf. § 62 a« til: »§§ 67 og 142, jf. § 76«.«

[Konsekvensrettelse som følge af lovforslag nr. L 38]

4)

I den under

nr. 18

foreslåede

§

37 a

affattes

stk. 3

således:

»Stk. 3. Handicaprådet

sammensættes af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget

efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer og 3-7 medlemmer

udpeget af kommunalbestyrelsen, heraf et antal af dens medlemmer.

Handicaprådet

vælger selv sin formand.«

[Fastsættelse af antallet af udpegede medlemmer af

handicaprådet til 3-7 medlemmer. Handicaprådets kompetence til selv at vælge

sin formand]

5)

I den under

nr. 33

foreslåede

§

50 a, stk. 2,

indsættes efter »medlem«

ordene: »eller en stedfortræder for hvert medlem«.

[Beskæftigelsesministeren udpeger også stedfortrædere for de

indstillede medlemmer]

6)

Efter nr. 37 indsættes som nyt

nummer:

»02.

§ 56, stk. 1,

2. pkt.,

ophæves.«

[Konsekvensrettelse]

7)

I

nr. 48

ændres »§ 62« til: »§ 62 a« og »§ 76« til: »§ 76, stk. 2,«.

[Konsekvensrettelse som følge af lovforslag nr. L 38]

8)

I den under

nr. 52

foreslåede affattelse af

§

76, 2. pkt.,

indsættes efter »kommunerne,«: »staten i jobcenteret,«.

[Udvidelse af bestemmelserne om praksiskoordinering til også at

omfatte staten i jobcenteret]

9)

I den under

nr. 54

foreslåede affattelse af

§

78, stk. 2,

indsættes efter »kommunerne«: », staten i jobcenteret«.

[Udvidelse af bestemmelserne om praksiskoordinering til også at

omfatte staten i jobcenteret]

Til § 8

10)

Efter stk. 3 indsættes om nyt

stykke:

»Stk. 4.

I kommuner, som

ikke sammenlægges, nedsættes det i §

37 a

nævnte handicapråd den 1. april 2006. I de kommuner, som sammenlægges,

nedsættes et fælles handicapråd for den sammenlagte kommune den 1. april

2006.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

[Etablering

af handicapråd fra 1. april 2006]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en teknisk ændring, således at det også fremgår

af overskriften, at lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige

særforsorg m.v. og lov nr. 652 af 19. december 1975 om visse

tjenestemandsretlige

og pensionsmæssige forhold m.v. i forbindelse med gennemførelsen af lov nr.

333

af 19. juni 1974 om social bistand ophæves.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af det samtidig

fremsatte forslag til ny lov om social service. Ændringen blev ved en teknisk

fejl ikke medtaget i det fremsatte forslag til ændring af lov om

retssikkerhed

og administration på det sociale område og andre love.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af en teknisk

fejl i henvisningen til §§ 67 og 142, jf. § 76 i det samtidig fremsatte

forslag

til ny lov om social service.

Til nr. 4

Bestemmelsen om handicaprådets sammensætning ændres, således at

det fremgår af lovteksten, at handicaprådet består af 3-7 medlemmer fra

henholdsvis handicaporganisationerne i kommunen og kommunalbestyrelsen.

Endvidere fastsættes det i bestemmelsen, at handicaprådet selv vælger sin

formand.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til nr. 10.

Til nr. 5

Bestemmelsen om Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg ændres,

således at det fremgår af bestemmelsen, at der også skal udpeges

stedfortrædere

for de medlemmer, som udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling

fra

henholdsvis KL, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening og

De

Samvirkende Invalideorganisationer.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af oprettelsen af

beskæftigelsesudvalget under

Ankestyrelsen.

Den bestemmelse, som foreslås ophævet, findes i stk. 5 i den foreslåede nye §

50 a

om beskæftigelsesudvalget under

Ankestyrelsen.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af en teknisk

fejl i henvisningerne i den gældende lov om social service og i det samtidig

fremsatte forslag til ny lov om social service.

Til nr. 8 og 9

Det foreslås, at bestemmelserne i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område om

beskæftigelsesankenævnenes og

Ankestyrelsen

s praksiskoordinering

også kommer til at gælde for staten i jobcenteret. Afgørelser truffet af så

vel

staten som kommunen i jobcenteret vil fremover kunne påklages

til beskæftigelsesankenævnet og derefter til

Ankestyrelsen, der vil

kunne optage en sag til behandling, hvis sagen vurderes at have

principiel

eller generel betydning. Så vel beskæftigelsesankenævnet som

Ankestyrelsen

har pligt

til inden for sit område at koordinere, at afgørelserne træffes i

overensstemmelse med lovgivningen, og har pligt til at følge praksis i

kommunerne

og med ændringsforslaget fremover også i staten i jobcenteret.

Til nr. 10

Det foreslås, at der etableres handicapråd allerede fra den 1.

april 2006 i de kommuner, som ikke sammenlægges. I kommuner, som

sammenlægges,

etableres et fælles handicapråd for den sammenlagte kommune, som følger

sammenlægningsudvalgets arbejde og beslutninger. Det fælles handicapråd for

den

sammenlagte kommune etableres også fra den 1. april 2006.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Da man med ændringsforslaget hæver antallet af medlemmer fra

handicaporganisationerne

fra i gennemsnit 4 pr. råd til i gennemsnit 5 pr. råd, vil der være øgede

kommunale udgifter til transportgodtgørelse, diæter og kompensation for tabt

arbejdsfortjeneste. De kommunale merudgifter hertil skønnes til 0,6 mio. kr.

årligt i 2007 og frem.

Derudover er der kommunale merudgifter i 2006 som følge af, at

handicaprådene skal startes op pr. 1. april 2006. De kommunale merudgifter

hertil skønnes til 4,4 mio. kr.

Hans Andersen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Inge-Lene Ebdrup (V)

nfmd.

Inger Støjberg (V)

Pia Kristensen (DF)

fmd.

Birthe Skaarup (DF)

Tina Petersen (DF)

Tom Behnke (KF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Hüseyin Arac (S)

Lise von Seelen (S)

Mette Frederiksen (S)

Sandy Brinck (S)

Lone Dybkjær (RV)

Ole Glahn (RV)

Pernille Vigsø Bagge (SF)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 39

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

2

Henvendelse af 18/3-05 fra medarbejderne ved Statsamtet

Århus

3

Henvendelse af 21/3-05 fra medarbejdere ved Det Sociale

Nævn ved Statsamtet Fyn

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Henvendelse af 6/4-05 fra Lederkollegiet ved Danmarks

Forsorgshjem

6

Henvendelse af 11/4-05 fra De Samvirkende

Invalideorganisationer

7

Henvendelse af 21/4-05 fra Lederkollegiet ved Danmarks

Forsorgshjem og SAND – Sammenslutningen Af Nærudvalg i Danmark

8

Henvendelse af 27/4-05 fra medarbejderne ved Statsamtet

Århus

9

Henvendelse af 27/4-05 fra medarbejderne ved Statsamtet

Århus (årsberetning 2004 – Det Sociale Nævn for Århus Amt)

10

Henvendelse af 8/5-05 fra LO Faglige Seniorer

11

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 39

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om oversendelse af oversigt over samtlige

bemyndigelsesbestemmelser på det sociale område i forbindelse med

kommunalreformen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om oversendelse af oversigt over de ændringer, der

er foretaget i lovforslaget i forhold til det oprindelige lovudkast, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om kommentar til henvendelse fra Det Sociale Nævn

ved Statsamtet Fyn, til socialministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om oprettelse af råd for sociale grupper, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om der i forbindelse med de redaktionelle

ændringer, er sket ændringer af materiel karakter, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

6

Spm. om kommentar til henvendelse af 6/4-05 fra

Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgshjem, til socialministeren, og

ministerens svar herpå

7

Spm. om kommentar til henvendelse af 11/4-05 fra De

Samvirkende Invalideorganisationer, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

8

Spm. om kommentar til henvendelse af 27/4-05 fra

medarbejderne ved Statsamtet Århus, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

9

Spm. om sikring af de pædagogiske sagkyndiges

uafhængighed, til socialministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om kommentar til henvendelse af 27/4-05 fra

medarbejderne ved Statsamtet Århus, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

11

Spm. om teknisk bistand til ændring af §

37 a

om etablering af handicapråd, til

socialministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om ministeren er enig i, at medlemmer af klageråd

ligeledes skal udpeges af DSI, til socialministeren, og ministerens svar

herpå

13

Spm. om oprettelse af sociale nævn inden for de samme

regioner, til socialministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/5-05 fra LO

Faglige Seniorer, til socialministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og socialministerens svar herpå er optrykt efter

ønske fra S.

Spørgsmål 3:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. marts 2005 fra

medarbejderne ved Det Sociale Nævn ved Statsamtet Fyn, jf. L 39 – bilag

3.

Svar:

Spørgsmålet er stillet i forbindelse med behandlingen af L 39, forslag

til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område og andre love. Dette forslag indeholder en bestemmelse om, at der

nedsættes et eller flere sociale nævn i hver region. Der er ikke i

lovforslaget

taget stilling til, hvor de enkelte nævn geografisk skal placeres, da

antallet

af nævn vil afhænge af antallet af sager, som skal behandles i de

sociale

nævn. Tilsvarende gælder for de beskæftigelsesankenævn, som nedsættes efter

beskæftigelsesministerens lovgivning, som også skal sekretariatsbetjenes af

statsforvaltningerne.

Til brug for besvarelsen har jeg indhentet en udtalelse fra indenrigs- og

sundhedsministeren, som oplyser, at placeringen af de kommende

statsforvaltninger er fastlagt i strukturreformens udmøntningsplan fra

september 2004. Det er heri fastsat, at Statsforvaltningen Syddanmark

placeres med hovedsæde i Åbenrå og afdelingskontorer i Odense og Ribe.

Placeringen er sket på baggrund af grundige overvejelser, hvori indgår de

nødvendige hensyn til en faglig og økonomisk bæredygtig opgavevaretagelse.

Beslutningen afspejler en samlet afvejning, hvori bl.a. indgår hensyn til

regional balance, borgernes retssikkerhed og service og tilgængelighed i

forhold til borgerne.

Statsforvaltningernes hovedkontorer skal som udgangspunkt omfatte

statsforvaltningens ledelse, administration og faglige opgaver. Dog skal

opgaver, hvor den personlige kontakt mellem borgeren og statsforvaltningen

har betydning for statsforvaltningens sagsbehandling og service over for

borgerne,

primært inden for familieretten, deles mellem hovedkontoret og

afdelingskontorerne.

Den nøjagtige fordeling af opgaver og arbejdspladser vil ske ud fra en

afvejning af hensynet til borgerbetjening og muligheden for at sikre en

rimelig

arbejdsfordeling mellem de enkelte arbejdssteder. Indenrigs- og

Sundhedsministeriet har igangsat et planlægningsarbejde, som

skal forberede de nye statsforvaltningers

organisation. Synspunkterne fra medarbejderne ved Statsamtet Fyn

vil

tilgå dette arbejde.

Spørgsmål 4:

Som en konsekvens af lovforslaget oprettes et obligatorisk

handicapråd på linje med ældrerådene. Ingen af disse råd kan anvendes af

målgruppen fra forsorgshjem og herberger. Vil ministeren være indstillet på,

at

det gøres pligtigt for kommunerne at oprette et råd for socialt udsatte

grupper, så de også får et talerør i forhold til lokalpolitikerne? Såfremt

det

ikke er tilfældet, vil ministeren så være indstillet på at oprette et

regionalt

råd, så målgruppen får eget talerør ad den vej i forbindelse med indgåelse af

årlige aftaler om rammeplaner på det sociale område?

Svar:

Efter § 16 i forslag til servicelov (L 38) sørger

kommunalbestyrelsen for, at brugerne af tilbud efter serviceloven får

mulighed

for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene.

I dag er brugerindflydelsen på forsorgshjem og herberger sikret

ved adgangen til at organisere sig på boformen. Dette foregår typisk ved

oprettelse af beboer- eller brugerråd. Denne adgang til organisering på de

enkelte boformer videreføres uændret.

På det regionale eller amtslige niveau omfatter organiseringen

af brugerindflydelsen på hjemløseområdet alle boformer for hjemløse i amtet.

Hensigten er at få indflydelse på amtets eller kommunernes politik på

hjemløseområdet. Dette arbejde varetages af nærudvalgene, der består af

repræsentanter

fra de enkelte boformer i amtet.

Alle nærudvalg dannede i 2001 en landsdækkende

interesseorganisation: Sammenslutningen af Nærudvalg i Danmark (SAND). SAND

har

til formål at arbejde for og modvirke årsagerne til og virkningerne af

hjemløshed, bl.a. ved at skabe kontakt til og samarbejde med relevante

myndigheder

med henblik på at skabe acceptable forhold i tilbuddene til hjemløse, sikre

tilstrækkelige tilbud og fastholde kvaliteten i tilbuddene.

Brugerorganisering på hjemløseområdet er en skrøbelig

konstruktion. Brugerorganiseringen på regionalt og nationalt plan er derfor

via

satspuljen understøttet af

”Vidensfunktionen på hjemløseområdet”, der er koblet til Videns- og

Formidlingscentret

for Socialt Udsatte.

Det er min vurdering, at de hjemløse ved forslaget i § 16 i L 38

er sikret mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen

af

tilbuddene for hjemløse.

Spørgsmål 8:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra medarbejderne ved

Statsamtet i Århus, jf. L 39 – 2.

Svar:

Henvendelsen fra medarbejderne ved Statsamtet i Århus angår spørgsmålet

om placering af de sociale nævn i Statsforvaltningen Midtjylland og

placeringen

af sekretariatsbetjeningen heraf. Henvendelsen rejser samme spørgsmål, som er

omtalt i en tilsvarende henvendelse fra medarbejderne ved Statsamtet Fyn, som

jeg kommenterede i min besvarelse af spørgsmål 3 til L 39.

Jeg kan derfor henvise til den udtalelse, som jeg indhentede fra indenrigs-

og sundhedsministeren og som er gengivet i besvarelsen af spørgsmål 3.

Indenrigs- og sundhedsministeren oplyser, at placeringen af de kommende

statsforvaltninger er fastlagt i strukturreformens udmøntningsplan fra

september 2004. Placeringen er sket på baggrund af grundige overvejelser,

hvori

indgår de nødvendige hensyn til en faglig og økonomisk bæredygtig

opgavevaretagelse. Beslutningen afspejler en samlet afvejning, hvori bl.a.

indgår hensyn til regional balance, borgernes retssikkerhed og service og

tilgængelighed i forhold til borgerne.

Statsforvaltningernes hovedkontorer skal som udgangspunkt

omfatte statsforvaltningens ledelse, administration og faglige opgaver. Dog

skal opgaver, hvor den personlige kontakt mellem borgeren og

statsforvaltningen

har betydning for statsforvaltningens sagsbehandling og service over for

borgerne,

primært inden for familieretten, deles mellem hovedkontoret og

afdelingskontorerne.

Den nøjagtige fordeling af opgaver og arbejdspladser vil ske ud fra en

afvejning af hensynet til borgerbetjening og muligheden for at sikre en

rimelig

arbejdsfordeling mellem de enkelte arbejdssteder. Indenrigs- og

Sundhedsministeriet

har igangsat et planlægningsarbejde, som

skal forberede de

nye statsforvaltningers organisation. Synspunkterne fra

medarbejderne ved Statsamtet Århus vil tilgå dette arbejde.

Spørgsmål 9:

Ministeren bedes oplyse, hvordan den fortsatte uafhængighed, set

med borgernes øjne, for de pædagogiske sagkyndige, der inddrages i

forbindelse

med børne- og ungeudvalgenes behandling af tvangsfjernelsessager, sikres, når

disse sagkyndige i forbindelse med kommunalreformen overgår fra amterne til

kommunerne?

Svar:

Efter reformen er det ikke kommunerne der udpeger det pædagogisk

-psykologiske sagkyndige medlem af børn- og ungeudvalget i kommunerne. For at

sikre uafhængigheden er det derimod foreslået, at det pædagogisk-psykologisk

sagkyndige medlem af børn- og ungeudvalget udpeges af statsforvaltningen for

en

periode, som svarer til den kommunale valgperiode. Der henvises til § 39 i

indenrigs- og sundhedsministerens forslag til lov om regional

statsforvaltning,

L 70.

For at styrke borgernes retssikkerhed er det samtidig som noget

nyt foreslået, at der indsættes en bestemmelse, hvorefter den

pædagogisk-psykologisk sagkyndige ikke kan deltage i behandling af andre

sager

vedrørende samme person eller samme familie inden for den offentlige

forvaltning, herunder behandlingen af sager i statsforvaltningen og

klagesager.

I tilfælde, hvor den pædagogisk-psykologisk sagkyndige er

inhabil i forhold til behandlingen af en sag i børn- og ungeudvalget,

indtræder

en stedfortræder, som ligeledes udpeges af statsforvaltningen.

Spørgsmål 13:

Ministeren bede oplyse, hvor frie hænder ministeren har til at

oprette flere sociale nævn inden for samme region? Vil ministeren i

forlængelse

heraf, være indforstået med, at der oprettes så mange sociale nævn, at

borgere

ikke mister reel adgang for personligt fremmøde alene pga.

transportforholdene?

Svar:

Jeg har anmodet indenrigs- og sundhedsministeren om et bidrag

til besvarelsen af spørgsmålet.

Indenrigs- og Sundhedsministeren har oplyst følgende:

»Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love (L 39)

giver i henhold til § 45, stk. 2 adgang til at oprette flere nævn inden for

en

region. Beslutning herom træffes af socialministeren efter aftale med

indenrigs- og sundhedsministeren, idet statsforvaltningerne, som henhører

under

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, varetager

sekretariatsbetjeningen af de sociale nævn. Bestemmelsen skal give mulighed

for

at trække på en større pulje af nævnsmedlemmer, så arbejdsbelastningen for

det

enkelte nævnsmedlem kan forenes med anden hovedbeskæftigelse.

Sagsbehandlingen ved afgørelsen af sager i de sociale nævn

foregår på skriftligt grundlag. Det påhviler i overensstemmelse med

almindelige

forvaltningsretslige principper nævnet at sørge for, at alle relevante

oplysninger for sagens afgørelse tilvejebringes, jf. § 10 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, og at sagens parter

får

lejlighed til at udtale sig om de oplysninger, som foreligger, inden sagen

afgøres

i nævnet. Der er således ikke noget særligt behov for fremmøde i nævnssager.

Foreningen af Statsamtmænd har oplyst, at borgeren kun i ganske

få tilfælde ønsker at møde op og fortælle om sin sag eller søge vejledning.

Et

behov for rådgivning og vejledning vil kunne opfyldes ved telefonisk kontakt,

skriftligt materiale eller ved vejledning hos kommunen, idet kommunen er

forpligtet til at yde klagevejledning.

I de ganske få sager hvor borgeren møder frem i nævnet, må det

antages, at ønsket om fremmøde vil dække ca. 1 møde. Det må under disse

omstændigheder anses for acceptabelt, at rejsetiden til statsforvaltningen i

visse tilfælde kan blive længere end til de nuværende statsamter og for

daglige

rejsemål, f. eks. bolig-arbejdsstedsrejser.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder således ikke, at de

meget få sager, hvor en borger ønsker personligt fremmøde for nævnet, kan

begrunde, at nævnets og statsforvaltningens ressourcer spredes på flere

enheder

inden for en region.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er dog indstillet på, at

statsforvaltningerne kan indgå i praktiske løsninger på borgerens behov for

kontakt til nævnet i konkrete tilfælde, hvor behovet for kontakt ikke kan

løses

ved telefonisk kontakt og borgeren som følge af manglende personlig mobilitet

eller lignende er afskåret fra at møde frem i nævnet.«

Jeg henholder mig til indenrigs- og sundhedsministerens

udtalelse.

Lignende dokumenter