Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af kontanthjælpsloftet af den nedsatte ydelse til ægtefæller på kontanthjælp og af den nedsatte ydelse til unge under 25 år
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. oktober 2005 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL),
Line Barfod (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af
kontanthjælpsloftet af den nedsatte ydelse til ægtefæller på kontanthjælp og
af
den nedsatte ydelse til unge under 25 år
Folketinget opfordrer regeringen til senest den 1. februar 2005
at fremsætte forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
således
at
a)
kontanthjælpsloftet,
b)
den nedsatte ydelse til
ægtefæller på kontanthjælp og
c)
den nedsatte
kontanthjælp til unge under 25 år
afskaffes.
Bemærkninger til forslaget
Forliget »Flere i arbejde« i 2002 havde som et hovedelement, at
kontanthjælpen for visse grupper skulle reduceres. Det drejer sig om
bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik:
–
§ 25, stk. 5 (om
nedsat ydelse til ægtepar efter 6 måneder).
–
§ 25 b (om loft over
kontanthjælpen).
Læs alt
–
§
25 f
(om nedsat ydelse til personer
under 25 år).
Hensigten var, »at det skulle kunne betale sig at arbejde«.
Midlet var ikke at gennemføre en lempeligere beskæring af sociale ydelser
(boligsikring, fripladser osv.) i forbindelse med, at folk kom i arbejde, men
i
stedet at beskære kontanthjælpen. Underforstået, at kun pisk ville have en
virkning.
Forligsparterne glemte at sikre et forlig, der også skaffede de
arbejdspladser,
som kontanthjælpsmodtagerne kunne »piskes« ud i.
Socialforskningsinstituttet (SFI) har i en undersøgelse »Loft
over ydelser« fra 2004 dokumenteret, at kontanthjælpsloftet ikke synes »at
have
fået flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde i løbet af den betragtede
periode.
Der er således ikke kommet flere i arbejde blandt de respondenter, der
berøres
af loftet end blandt de respondenter, der ikke berøres«. Analysen er baseret
på
to tidsmæssigt adskilte interviews med godt 1.000 personer, der modtog
kontanthjælp i slutningen af 2003. De blev første gang interviewet,
umiddelbart
inden loftet fik virkning, og anden gang i september-oktober 2004.
SFI har yderligere undersøgt, om disse kontanthjælpsmodtagere,
hvoraf to tredjedele udtaler, at de ønsker et arbejde, har øget
jobsøgningsaktiviteten. Det er ikke sket. SFI konkluderer: »At der er mange
kontanthjælpsmodtagere, der ikke ønsker eller ikke søger arbejde, skyldes
bl.a.,
at mange ikke tror, de kan finde et arbejde, selv om de søger efter det. Det
er
dog ikke kun de personer, der ikke søger, der mangler troen på, at de kan
finde
et arbejde. ( ). Den vigtigste grund til, at kontanthjælpsmodtagerne ikke
tror,
de kan finde et arbejde, er ifølge dem selv, at de er syge, eller at
arbejdsgiverne
mener, de mangler kvalifikationer ( ).«
Dette bekræftes af, at meget få er blevet henvist til ledige job
eller anvist arbejde. Beskæftigelsesministeren har ofte henvist til, at
kommunerne og AF ikke har været deres opgave voksen. Intet tyder på, at det
er
her, hunden ligger begravet.
For det første har forligspartierne som nævnt ikke gjort noget
for at skaffe flere ordinære job til svage ledige. For det andet har man
valgt
ensidigt at satse på økonomisk tvang som incitament for grupper af
kontanthjælpsmodtagere,
der har andre problemer end ledighed som f.eks. dårligt helbred og manglende
danskkundskaber. Kun 10 pct. af respondenterne i SF’s undersøgelse har
været i
arbejde inden for det seneste år.
I stedet for entydigt at satse på den økonomiske pisk burde
forligspartierne hellere satse på en human indgang, der hjælper til at skaffe
plads på arbejdsmarkedet til kontanthjælpsmodtagerne gennem etablering af
ordinære job og en udvidelse af begrebet om det rummelige arbejdsmarked. Ikke
blot af menneskelige grunde, men også fordi undersøgelsen viser, at kun 7
pct.
af de 30 pct., der angiveligt ikke ønsker et arbejde, siger, at det er, fordi
det ikke kan betale sig.
Hovedproblemet er de manglende ordinære jobs, hvis
kontanthjælpsmodtagerne skal bringes i arbejde. I 2004 var så vel antallet af
forsikrede ledige som kontanthjælpsmodtagere højere end i 2001. Førstnævnte
gruppe var steget med 25 pct., mens sidstnævnte var øget med 10 pct. Samtidig
var gruppen på efterløn, førtidspension, ledighedsydelse og sygedagpenge
øget.
Mantraet om, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at alle kan få et
job
som avisbud, sættes i relief af disse tal og af det faktum, at en søgning på
jobnet.af.dk/Via Hotjob den 24. september 2005 kun afslørede 429 stillinger
»som
ikke kræver særlige kvalifikationer eller uddannelse«.
»Flere i arbejde« og nedskæringer i kontanthjælpen, som åbenbart
skal følges op af de nye bebudede ydelsesnedskæringer (integrationsforliget),
har ikke bidraget til yderligere integration af de berørte grupper, men til
eksklusion og øget fattigdom blandt dem, der er længst fra arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesministeren skriver i svaret på spørgsmål nr. S
3184 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling, at 16.872 personer i 2004 fik
nedsat deres ydelse på grund af kontanthjælpsloftet. Ved vedtagelsen af
»Flere
i arbejde« oplyste
beskæftigelsesministeren,
at 35.000 personer ville blive berørt af den nedsatte ydelse til ægtefæller
på
kontanthjælp og 3.500 personer af den nedsatte kontanthjælp for unge.
I alt drejer det sig altså om over 55.000 personer af samfundets
dårligst stillede, der er blevet endnu fattigere af »Flere i arbejde«,
samtidig med at antallet af personer på
overførselsindkomster i det hele er vokset – uden at forliget har
skaffet flere
ordinære job. Samtidig ved vi, at reguleringen af overførselsindkomster ikke
følger med lønudviklingen. Uligheden i det danske samfund bliver større. Med
regeringens opgivelse af ulighedspolitikken – formidlet via
statsministerens
nedskydning af socialministerens udtalelser – foreslår Enhedslisten, at
»Flere
i arbejde«’s forringelser for kontanthjælpsmodtagere pilles ud af lov om
aktiv
socialpolitik.
Skriftlig fremsættelse
Jørgen
Arbo-Bæhr
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om afskaffelse af kontanthjælpsloftet af den nedsatte
ydelse til ægtefæller på kontanthjælp og af den nedsatte ydelse til unge
under
25 år.
(Beslutningsforslag nr. B 7).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af kontanthjælpsloftet , af den nedsatte ydelse til ægtefæller på kontanthjælp og af den nedsatte ydelse til unge under 25 år Retsinformation · 9. maj 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om at friholde personer på barselorlov fra kontanthjælpsloftet Retsinformation · 20. februar 2007
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love (Ophævelse af starthjælpen, loft over kontanthjælpen, 500-kroners-nedsættelsen, 225-timers-reglen, introduktionsydelsen m.v.) Retsinformation · 21. december 2011
- Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af starthjælpen og forhøjelse af introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau Retsinformation · 30. marts 2007
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om tillæg til den nedsatte kontanthjælp til unge under 25 år med psykiske lidelser Retsinformation · 23. maj 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af fattigdomsydelser Retsinformation · 3. marts 2010