Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af kontanthjælpsloftet af den nedsatte ydelse til ægtefæller på kontanthjælp og af den nedsatte ydelse til unge under 25 år

2005/1 BSF 7Beslutningsforslag som fremsatFolketinget11. oktober 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. oktober 2005 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL),

Line Barfod (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om afskaffelse af

kontanthjælpsloftet af den nedsatte ydelse til ægtefæller på kontanthjælp og

af

den nedsatte ydelse til unge under 25 år

Folketinget opfordrer regeringen til senest den 1. februar 2005

at fremsætte forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,

således

at

a)

kontanthjælpsloftet,

b)

den nedsatte ydelse til

ægtefæller på kontanthjælp og

c)

den nedsatte

kontanthjælp til unge under 25 år

afskaffes.

Bemærkninger til forslaget

Forliget »Flere i arbejde« i 2002 havde som et hovedelement, at

kontanthjælpen for visse grupper skulle reduceres. Det drejer sig om

bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik:

–

§ 25, stk. 5 (om

nedsat ydelse til ægtepar efter 6 måneder).

–

§ 25 b (om loft over

kontanthjælpen).

Læs alt

–

§

25 f

(om nedsat ydelse til personer

under 25 år).

Hensigten var, »at det skulle kunne betale sig at arbejde«.

Midlet var ikke at gennemføre en lempeligere beskæring af sociale ydelser

(boligsikring, fripladser osv.) i forbindelse med, at folk kom i arbejde, men

i

stedet at beskære kontanthjælpen. Underforstået, at kun pisk ville have en

virkning.

Forligsparterne glemte at sikre et forlig, der også skaffede de

arbejdspladser,

som kontanthjælpsmodtagerne kunne »piskes« ud i.

Socialforskningsinstituttet (SFI) har i en undersøgelse »Loft

over ydelser« fra 2004 dokumenteret, at kontanthjælpsloftet ikke synes »at

have

fået flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde i løbet af den betragtede

periode.

Der er således ikke kommet flere i arbejde blandt de respondenter, der

berøres

af loftet end blandt de respondenter, der ikke berøres«. Analysen er baseret

på

to tidsmæssigt adskilte interviews med godt 1.000 personer, der modtog

kontanthjælp i slutningen af 2003. De blev første gang interviewet,

umiddelbart

inden loftet fik virkning, og anden gang i september-oktober 2004.

SFI har yderligere undersøgt, om disse kontanthjælpsmodtagere,

hvoraf to tredjedele udtaler, at de ønsker et arbejde, har øget

jobsøgningsaktiviteten. Det er ikke sket. SFI konkluderer: »At der er mange

kontanthjælpsmodtagere, der ikke ønsker eller ikke søger arbejde, skyldes

bl.a.,

at mange ikke tror, de kan finde et arbejde, selv om de søger efter det. Det

er

dog ikke kun de personer, der ikke søger, der mangler troen på, at de kan

finde

et arbejde. ( ). Den vigtigste grund til, at kontanthjælpsmodtagerne ikke

tror,

de kan finde et arbejde, er ifølge dem selv, at de er syge, eller at

arbejdsgiverne

mener, de mangler kvalifikationer ( ).«

Dette bekræftes af, at meget få er blevet henvist til ledige job

eller anvist arbejde. Beskæftigelsesministeren har ofte henvist til, at

kommunerne og AF ikke har været deres opgave voksen. Intet tyder på, at det

er

her, hunden ligger begravet.

For det første har forligspartierne som nævnt ikke gjort noget

for at skaffe flere ordinære job til svage ledige. For det andet har man

valgt

ensidigt at satse på økonomisk tvang som incitament for grupper af

kontanthjælpsmodtagere,

der har andre problemer end ledighed som f.eks. dårligt helbred og manglende

danskkundskaber. Kun 10 pct. af respondenterne i SF’s undersøgelse har

været i

arbejde inden for det seneste år.

I stedet for entydigt at satse på den økonomiske pisk burde

forligspartierne hellere satse på en human indgang, der hjælper til at skaffe

plads på arbejdsmarkedet til kontanthjælpsmodtagerne gennem etablering af

ordinære job og en udvidelse af begrebet om det rummelige arbejdsmarked. Ikke

blot af menneskelige grunde, men også fordi undersøgelsen viser, at kun 7

pct.

af de 30 pct., der angiveligt ikke ønsker et arbejde, siger, at det er, fordi

det ikke kan betale sig.

Hovedproblemet er de manglende ordinære jobs, hvis

kontanthjælpsmodtagerne skal bringes i arbejde. I 2004 var så vel antallet af

forsikrede ledige som kontanthjælpsmodtagere højere end i 2001. Førstnævnte

gruppe var steget med 25 pct., mens sidstnævnte var øget med 10 pct. Samtidig

var gruppen på efterløn, førtidspension, ledighedsydelse og sygedagpenge

øget.

Mantraet om, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at alle kan få et

job

som avisbud, sættes i relief af disse tal og af det faktum, at en søgning på

jobnet.af.dk/Via Hotjob den 24. september 2005 kun afslørede 429 stillinger

»som

ikke kræver særlige kvalifikationer eller uddannelse«.

»Flere i arbejde« og nedskæringer i kontanthjælpen, som åbenbart

skal følges op af de nye bebudede ydelsesnedskæringer (integrationsforliget),

har ikke bidraget til yderligere integration af de berørte grupper, men til

eksklusion og øget fattigdom blandt dem, der er længst fra arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeren skriver i svaret på spørgsmål nr. S

3184 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling, at 16.872 personer i 2004 fik

nedsat deres ydelse på grund af kontanthjælpsloftet. Ved vedtagelsen af

»Flere

i arbejde« oplyste

beskæftigelsesministeren,

at 35.000 personer ville blive berørt af den nedsatte ydelse til ægtefæller

på

kontanthjælp og 3.500 personer af den nedsatte kontanthjælp for unge.

I alt drejer det sig altså om over 55.000 personer af samfundets

dårligst stillede, der er blevet endnu fattigere af »Flere i arbejde«,

samtidig med at antallet af personer på

overførselsindkomster i det hele er vokset – uden at forliget har

skaffet flere

ordinære job. Samtidig ved vi, at reguleringen af overførselsindkomster ikke

følger med lønudviklingen. Uligheden i det danske samfund bliver større. Med

regeringens opgivelse af ulighedspolitikken – formidlet via

statsministerens

nedskydning af socialministerens udtalelser – foreslår Enhedslisten, at

»Flere

i arbejde«’s forringelser for kontanthjælpsmodtagere pilles ud af lov om

aktiv

socialpolitik.

Skriftlig fremsættelse

Jørgen

Arbo-Bæhr

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om afskaffelse af kontanthjælpsloftet af den nedsatte

ydelse til ægtefæller på kontanthjælp og af den nedsatte ydelse til unge

under

25 år.

(Beslutningsforslag nr. B 7).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter