Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af starthjælpen og forhøjelse af introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. marts 2007 af Morten Østergaard (RV),
Simon Emil Ammitzbøll (RV), Marianne Jelved (RV),
Lotte Bundsgaard (S), Hüseyin Arac (S), Anne-Marie Meldgaard (S),
Steen Gade (SF), Ole Sohn (SF) og
Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af
starthjælpen og forhøjelse af introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau
Folketinget pålægger regeringen snarest muligt at fremsætte
lovforslag, der indebærer, at den særlige starthjælp, som gælder alle
personer,
der har opholdt sig uden for Danmark i mere end 1 år inden for de seneste 8
år,
afskaffes og erstattes af retten til fuld kontanthjælp. Desuden pålægges
regeringen
at hæve niveauet for introduktionsydelsen til niveauet for kontanthjælp.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en revideret genfremsættelse af beslutningsforslag
nr. B 68 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling (se Folketingstidende
2004-05,
2. samling, forhandlingerne side 3967 og tillæg A, side 6817 og 6820).
Med lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv
socialpolitik og integrationsloven blev der bl.a. gennemført en ny regel om
såkaldt starthjælp til personer, der har boet uden for Danmark i længere tid
end 1 år inden for de seneste 8 år. Introduktionsydelsen til udlændinge
omfattet af integrationsloven blev samtidig ændret således, at den svarer til
satserne for starthjælpen. Der henvises til lovforslag nr. L 126,
folketingsåret
2001-02, 2. samling, (se Folketingstidende 2001-02, 2. samling,
forhandlingerne
Læs alt
side 3951, 7088 og 7850, tillæg A side 4092 og 4124, tillæg B side 1358 og
1649
samt tillæg C side 668). Reglerne er siden ændret ved lov nr. 1040 af 17.
december 2002, jf. lovforslag nr. L 89, folketingsåret 2002-03 (se
Folketingstidende
2002-03, forhandlingerne side 1449 og 2383 samt tillæg A side 2019 og 2026).
Forslagsstillerne mener, at starthjælpen er i strid med
flygtningekonventionen, udgør en fattigdomsfælde, medfører uigennemsigtighed
i
niveauet af sociale ydelser, straffer danske statsborgere for at bo og
arbejde
en periode i udlandet og endelig har vist sig ikke at have den ønskede
effekt.
På denne baggrund mener forslagsstillerne, at starthjælpen skal afskaffes og
erstattes med retten til fuld kontanthjælp, og at niveauet for
introduktionsydelsen skal hæves til niveauet for kontanthjælp.
Starthjælpen er i strid med
flygtningekonventionen
Flygtningekonventionens artikel 23 siger: »Med hensyn til
offentlig hjælp og understøttelse skal de kontraherende stater indrømme
flygtninge, der lovligt bor indenfor deres område, samme behandling som deres
egne statsborgere.«
Det er forslagsstillernes opfattelse, at starthjælpen er i
strid med flygtningekonventionen. Regeringen har udformet starthjælpen
således,
at den på papiret rammer alle grupper lige hårdt. Alligevel rammer
starthjælpen
i realiteten flygtninge hårdere end alle andre. For andre udlændinge end
flygtninge gælder grundlæggende, at selvforsørgelse er en betingelse for
opholdsgrundlaget. For familiesammenførte gælder således, at
opholdsgrundlaget
bortfalder, såfremt den herboende ægtefælle ikke kan forsørge den udenlandske
ægtefælle. For udlændinge med erhvervs- eller studieopholdstilladelse gælder,
at opholdsgrundlaget bortfalder, hvis studierne ophører eller ansøger bliver
ledig. Flygtninge har samtidig en svagere tilknytning til det danske
arbejdsmarked end alle andre grupper af udlændinge, som enten er i Danmark
fordi de har arbejde eller studier, eller fordi de allerede har et netværk i
form af bl.a. en dansk ægtefælle. Flygtninge har samtidig væsentligt ringere
forudsætninger for at få fodfæste på det danske arbejdsmarked end de danske
statsborgere, som rammes af starthjælpen, eftersom flygtninge ved ankomsten
hverken
kan dansk eller har noget dansk netværk.
FN’s flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har allerede fra
indførelsen af starthjælpen udtrykt stor bekymring for, at den ville bringe
Danmark på kant af Flygtningekonventionen. Siden har UNHCR gentagne gange
fasthold og gentaget denne kritik. Danmark har selv, med underskriften på
flygtningekonventionen, bedt UNHCR om at overvåge flygtninges rettigheder i
Danmark.
Derfor er kritikken legitim og alvorlig. Den danske regering bør følge den
tidligere regerings eksempel og opgive den lave integrationsydelse.
Starthjælpen er en fattigdomsfælde
Starthjælpen er den laveste sociale ydelse, som børnefamilier
forsørges af i dagens Danmark, og både Rådet for Socialt Udsatte og Center
for
Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har gentagne gange dokumenteret, at
modtagere
af starthjælp i stigende grad fattiggøres og de facto hæmmes i deres
integration.
CASA har sammenlignet det gennemsnitlige rådighedsbeløb for
forskellige grupper af starthjælpsmodtagere med det tilsvarende
rådighedsbeløb
for personer på Forbrugerstyrelsens standardbudget (pristalsreguleret til
2005)
− det rådighedsbeløb, som benyttes af Told og Skat, når de skal
vurdere,
hvor meget folk kan afdrage på deres gæld til det offentlige − og
kontanthjælpsmodtagere. Starthjælpsmodtagere
har et væsentligt mindre rådighedsbeløb end nogen af de andre grupper.
Starthjælpsmodtageres rådighedsbeløb beregnet som pct.
af sammenligningsbeløbene
Enlig uden børn
Enlig med 1 barn
Par uden børn
Par med 2 børn
Pct. af standardbudget
32
60
33
41
Pct. af gældsindrivelsesbeløb
52
92
65
73
Pct. af kontanthjælpsbeløb
52
77
51
55
Kilde: CASA, »Flygtninge på Starthjælp«, 2006, side 6.
Rapporten »Flygtninge på Starthjælp« fra CASA, 2006, redegør
for, hvorledes den lave starthjælp udvikler sig til en fattigdomsfælde, som
fører modtagerne stadig længere væk fra at kunne blive selvforsørgende. Der
redegøres endvidere for, hvorledes starthjælpen medfører, at tid og overskud
bruges på at spekulere over, hvordan man får pengene til at slå til, at
selvværdet daler, og at det er svært at finde penge til helt basale ting (som
transport), og en del starthjælpsmodtagere bliver stadig mere passive og
»klientgjorte«
(se f.eks. »Flygtninge på Starthjælp«, 2006, side 8 og 56).
Forslagsstillerne er dybt betænkelige ved den strategi, som
handler om at gøre flygtninge og andre modtagere stadig fattigere i håb om,
at
det vil føre til beskæftigelse og selvforsørgelse, særlig fordi der altid vil
være en gruppe, som det ikke lykkes at nå målet trods både gode intentioner
og
en aktiv indsats. For dem fører strategien udelukkende til fattigdom og
social
eksklusion.
Starthjælpen medfører uigennemsigtighed i
niveauet af offentlige ydelser
Siden de nye regler om starthjælp trådte i kraft den 1. juli
2002, har det vist sig, at de personer, der er henvist til at klare sig for
starthjælpen, har overordentlig svært ved det.
Næsten alle flygtninge på starthjælp modtager enkeltydelser,
f.eks. til medicin og behandling. CASA har vist, at 80 pct. af
flygtningefamilier
på starthjælp har modtaget hjælp til enkeltudgifter i løbet af det sidste år.
Der er stor spredning i summen af enkeltydelser over et år – for 90 pct.
gjaldt,
at summen var mindre end 50.000 kr., for 30 pct. var summen mindre end 5.000
kr. Der er både forskel på, hvor meget familierne søger om hjælp, og hvor
villige kommunerne er til at hjælpe. Der er f.eks. stor forskel på de
rådighedsbeløb, kommunerne internt fastsætter som vejledende udgangspunkt for
en trangsvurdering. I nogle kommuner må flygtninge således gå forgæves med
ansøgninger
om økonomisk støtte til tandlæge og til medicin, som ville være blevet
imødekommet i andre kommuner. (Kilde: CASA, »Flygtninge på Starthjælp«, 2006,
side 7-8 og side 28).
Sagsbehandlerne vurderer, at familier på starthjælpsniveau
oftere søger råd og vejledning end familier på kontanthjælp. Rådgivning om
økonomi spiller en meget stor rolle, men sagsbehandlerne giver også råd og
vejledning om meget andet, f.eks. arbejde og bolig. I det hele taget er en
del
starthjælpsmodtagerne meget usikre. (Kilde: CASA, »Flygtninge på Starthjælp«,
2006, side 8). De gentagne ansøgninger om ekstra ydelser og særlige tilskud
betyder, at starthjælpen også medfører en øget administrativ byrde for de
kommuner,
som skal administrere den. Det har ved flere lejligheder fået kommunerne til
at
erklære, at den kommunale integrationsindsats går op i bureaukrati. (Se bl.a.
Jyllands-Posten,
den 31. juli 2003, side 1).
Forslagsstillerne er imod at pålægge de danske kommuner en »uforudset«
administrativ og økonomisk byrde, simpelt hen fordi en af de offentlige
ydelser
er sat alt for lavt. Samtidig har forslagsstillerne svært ved at se det
rimelige i, at flygtninge og andre modtagere af starthjælp skal have
forskellige rådighedsbeløb alt efter, hvor de bor i landet, og alt efter, om
de
er i stand til at søge hjælp på den mest hensigtsmæssige måde.
Starthjælpen straffer danske statsborgere for
i en periode at arbejde i udlandet
Der findes en anden gruppe end flygtninge, for hvem
opholdsgrundlaget ikke påvirkes af ansøgers evne til at være selvforsørgende.
Denne gruppe er de danske statsborgere, som har opholdt sig i udlandet i mere
end 1 år inden for de seneste 8 år. Forslagsstillerne er ganske uforstående
over for, hvorfor danske statsborgere skal straffes for i en periode at søge
at
dygtiggøre sig gennem studier eller arbejde i udlandet. Danmark lever af den
omkringliggende verden, vi skal kunne handle med de lande, som omgiver os.
Derfor er det i Danmarks interesse at så store dele af den danske
arbejdsstyrke
er i stand til at klare sig på fremmede sprog og i fremmede kulturer. Det er
således direkte modstridende med danske interesser at straffe danske
statsborgere for at have prøvet at erhverve sig internationale erfaringer.
Starthjælpen har ikke den ønskede effekt
Da starthjælpen blev indført, anførte regeringen, at formålet
var at få flere i arbejde og færre på offentlig forsørgelse. Følger man
udviklingen i antallet af ledige udlændinge i Danmark, er det imidlertid
klart,
at dette steg i perioden fra tredje kvartal 2002 til andet kvartal 2005.
Siden
er antallet af ledige udlændinge faldet, som det i øvrigt gjorde i hele
perioden inden 2002 og så langt tilbage, som Danmarks Statistik offentliggør
disse tal. Dette understreger, at det, som virkelig har betydning for
udviklingen i antallet af ledige udlændinge, er konjunkturerne på det danske
arbejdsmarked. Således er det værd at bemærke, at trods den nuværende
rekordlave
ledighed, er ledigheden blandt udlændinge stadig højere, end den var ved
starthjælpens indførelse i sommeren 2002.
En af årsagerne til, at starthjælpen ikke har den ønskede
effekt, er, at den er målrettet mod flygtningene og særlig flygtninge, som
netop er ankommet til Danmark og først nu skal påbegynde deres
integrationsprogram.
Flygtninge har lige efter ankomsten til Danmark meget ringe forudsætninger
for
at finde arbejde, mange er traumeramte, de taler ikke dansk, og de har behov
for en periode, hvor de kan erhverve sig de kvalifikationer, som det danske
arbejdsmarked efterlyser. I stedet mødes de med starthjælp og dermed en
kraftig
hentydning om, at det eneste problem her er motivationen. Denne hentydning
forstærkes kraftigt, når der ikke i starthjælpen er indført en undtagelse for
de ledige flygtninge, som har andre problemer end ledighed − de
såkaldte
match gruppe 5-ledige. CASA’s undersøgelse viser således, at mindst en
af de
voksne i 54 pct. af familierne på starthjælp har et helbredsproblem – og
i
flere familier har begge de voksne helbredsproblemer. (CASA, »Flygtninge på
Starthjælp«, 2006, side 9).
Både Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet har
fundet, at indførelsen af starthjælpen har øget selvforsørgelsen. Analyserne
er
imidlertid altid foretaget som en simpel sammenligning af
selvforsørgelsesgraden
for personer, der har modtaget introduktionsydelsen på den lave sats (de, der
fik opholdstilladelse efter 1. juli 2001), og personer, der har modtaget
introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau (de, der fik opholdstilladelse før
1. juli 2001). Forslagsstillerne har således endnu ikke set en evaluering af
starthjælpen, som fokuserer på f.eks. de danske statsborgere, som modtager
starthjælp, men er også opmærksomme på, at denne gruppe er så lille, at det
vil
være svært at konkludere noget med sikkerhed.
Den valgte fremgangsmetode ved evalueringerne er blevet
kritiseret af bl.a. de økonomiske vismænd, som fastholder, at der altid bør
tages højde for forskelle i køn, opholdsgrundlag, nationalitet, uddannelse og
alder, især fordi en simpel inspektion af data umiddelbart afslører store
forskelle. Tilsvarende burde der være taget højde for konjunktureffekter, som
påvirker den ene gruppe anderledes end den anden. Endelig kritiseres
evalueringerne
for, at der sættes lighedstegn mellem beskæftigelse og selvforsørgelse,
hvilket
de økonomiske vismænd understreger, at der
ikke
er belæg for, særlig ikke for en svag gruppe som flygtningene, hvor der
traditionelt er langt færre af de selvforsørgende, som faktisk er i
beskæftigelse. At flere indvandrere og flygtninge er ude af starthjælpen og
nu
kan kaldes selvforsørgende, betyder således ikke nødvendigvis, at de har fået
et arbejde. I mange tilfælde dækker det blot over, at den ene ægtefælle er
kommet i arbejde, og at starthjælpen derfor bortfalder for dem begge. F.eks.
har Mette Blauenfeldt fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for
Torturofre
(RCT) anslået i Jyllandsposten, at omkring 40 pct. af starthjælpsmodtagerne
er blevet
»selvforsørgende«, fordi deres ægtefælle har fået arbejde. De økonomiske
vismænd konkluderer på denne baggrund, at »Resultaterne i
Integrationsministeriets analyse giver således ikke belæg for at konkludere,
at
ydelsesreduktionen er en succes«. (Kilde: side 271, De Økonomiske Vismænd:
»Dansk
Økonomi efteråret 2006« og Jyllands-Posten den 11. april 2005, side 6).
Starthjælpen og den lave integrationsydelse har alt for store
omkostninger for det enkelte menneske til at forslagsstillerne vil acceptere
en
så ringe succes, som det er tilfældet. Derfor mener forslagsstillerne, at det
atter er på høje tid at afskaffe starthjælpen og forhøje den lave
integrationsydelse.
Skriftlig fremsættelse
Morten Østergaard
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om afskaffelse af starthjælpen og forhøjelse af
introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau.
(Beslutningsforslag nr. B 140).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af starthjælpen og forhøjelse af introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau Retsinformation · 24. maj 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod tvangsægteskaber Retsinformation · 2. marts 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om almene boliger m.v. og forskellige andre love (Tekniske rettelser på det sociale område og boligområdet som følge af kommunalreformen m.v.) Retsinformation · 14. december 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love (Ophævelse af starthjælpen, loft over kontanthjælpen, 500-kroners-nedsættelsen, 225-timers-reglen, introduktionsydelsen m.v.) Retsinformation · 16. december 2011
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse Retsinformation · 30. januar 2013
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om psykologer m.v. (Tilpasning af reglerne om tilsyn med løsningen af sociale opgaver til kommunalreformen samt regler om befordringsgodtgørelse i forbindelse med specialrådgivning i VISO m.v.) Retsinformation · 6. december 2006