Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af starthjælpen og forhøjelse af introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau

2006/1 BSF 140Beslutningsforslag som fremsatFolketinget30. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 30. marts 2007 af Morten Østergaard (RV),

Simon Emil Ammitzbøll (RV), Marianne Jelved (RV),

Lotte Bundsgaard (S), Hüseyin Arac (S), Anne-Marie Meldgaard (S),

Steen Gade (SF), Ole Sohn (SF) og

Jørgen Arbo-Bæhr (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om afskaffelse af

starthjælpen og forhøjelse af introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau

Folketinget pålægger regeringen snarest muligt at fremsætte

lovforslag, der indebærer, at den særlige starthjælp, som gælder alle

personer,

der har opholdt sig uden for Danmark i mere end 1 år inden for de seneste 8

år,

afskaffes og erstattes af retten til fuld kontanthjælp. Desuden pålægges

regeringen

at hæve niveauet for introduktionsydelsen til niveauet for kontanthjælp.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en revideret genfremsættelse af beslutningsforslag

nr. B 68 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling (se Folketingstidende

2004-05,

2. samling, forhandlingerne side 3967 og tillæg A, side 6817 og 6820).

Med lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv

socialpolitik og integrationsloven blev der bl.a. gennemført en ny regel om

såkaldt starthjælp til personer, der har boet uden for Danmark i længere tid

end 1 år inden for de seneste 8 år. Introduktionsydelsen til udlændinge

omfattet af integrationsloven blev samtidig ændret således, at den svarer til

satserne for starthjælpen. Der henvises til lovforslag nr. L 126,

folketingsåret

2001-02, 2. samling, (se Folketingstidende 2001-02, 2. samling,

forhandlingerne

Læs alt

side 3951, 7088 og 7850, tillæg A side 4092 og 4124, tillæg B side 1358 og

1649

samt tillæg C side 668). Reglerne er siden ændret ved lov nr. 1040 af 17.

december 2002, jf. lovforslag nr. L 89, folketingsåret 2002-03 (se

Folketingstidende

2002-03, forhandlingerne side 1449 og 2383 samt tillæg A side 2019 og 2026).

Forslagsstillerne mener, at starthjælpen er i strid med

flygtningekonventionen, udgør en fattigdomsfælde, medfører uigennemsigtighed

i

niveauet af sociale ydelser, straffer danske statsborgere for at bo og

arbejde

en periode i udlandet og endelig har vist sig ikke at have den ønskede

effekt.

På denne baggrund mener forslagsstillerne, at starthjælpen skal afskaffes og

erstattes med retten til fuld kontanthjælp, og at niveauet for

introduktionsydelsen skal hæves til niveauet for kontanthjælp.

Starthjælpen er i strid med

flygtningekonventionen

Flygtningekonventionens artikel 23 siger: »Med hensyn til

offentlig hjælp og understøttelse skal de kontraherende stater indrømme

flygtninge, der lovligt bor indenfor deres område, samme behandling som deres

egne statsborgere.«

Det er forslagsstillernes opfattelse, at starthjælpen er i

strid med flygtningekonventionen. Regeringen har udformet starthjælpen

således,

at den på papiret rammer alle grupper lige hårdt. Alligevel rammer

starthjælpen

i realiteten flygtninge hårdere end alle andre. For andre udlændinge end

flygtninge gælder grundlæggende, at selvforsørgelse er en betingelse for

opholdsgrundlaget. For familiesammenførte gælder således, at

opholdsgrundlaget

bortfalder, såfremt den herboende ægtefælle ikke kan forsørge den udenlandske

ægtefælle. For udlændinge med erhvervs- eller studieopholdstilladelse gælder,

at opholdsgrundlaget bortfalder, hvis studierne ophører eller ansøger bliver

ledig. Flygtninge har samtidig en svagere tilknytning til det danske

arbejdsmarked end alle andre grupper af udlændinge, som enten er i Danmark

fordi de har arbejde eller studier, eller fordi de allerede har et netværk i

form af bl.a. en dansk ægtefælle. Flygtninge har samtidig væsentligt ringere

forudsætninger for at få fodfæste på det danske arbejdsmarked end de danske

statsborgere, som rammes af starthjælpen, eftersom flygtninge ved ankomsten

hverken

kan dansk eller har noget dansk netværk.

FN’s flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har allerede fra

indførelsen af starthjælpen udtrykt stor bekymring for, at den ville bringe

Danmark på kant af Flygtningekonventionen. Siden har UNHCR gentagne gange

fasthold og gentaget denne kritik. Danmark har selv, med underskriften på

flygtningekonventionen, bedt UNHCR om at overvåge flygtninges rettigheder i

Danmark.

Derfor er kritikken legitim og alvorlig. Den danske regering bør følge den

tidligere regerings eksempel og opgive den lave integrationsydelse.

Starthjælpen er en fattigdomsfælde

Starthjælpen er den laveste sociale ydelse, som børnefamilier

forsørges af i dagens Danmark, og både Rådet for Socialt Udsatte og Center

for

Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har gentagne gange dokumenteret, at

modtagere

af starthjælp i stigende grad fattiggøres og de facto hæmmes i deres

integration.

CASA har sammenlignet det gennemsnitlige rådighedsbeløb for

forskellige grupper af starthjælpsmodtagere med det tilsvarende

rådighedsbeløb

for personer på Forbrugerstyrelsens standardbudget (pristalsreguleret til

2005)

− det rådighedsbeløb, som benyttes af Told og Skat, når de skal

vurdere,

hvor meget folk kan afdrage på deres gæld til det offentlige − og

kontanthjælpsmodtagere. Starthjælpsmodtagere

har et væsentligt mindre rådighedsbeløb end nogen af de andre grupper.

Starthjælpsmodtageres rådighedsbeløb beregnet som pct.

af sammenligningsbeløbene

Enlig uden børn

Enlig med 1 barn

Par uden børn

Par med 2 børn

Pct. af standardbudget

32

60

33

41

Pct. af gældsindrivelsesbeløb

52

92

65

73

Pct. af kontanthjælpsbeløb

52

77

51

55

Kilde: CASA, »Flygtninge på Starthjælp«, 2006, side 6.

Rapporten »Flygtninge på Starthjælp« fra CASA, 2006, redegør

for, hvorledes den lave starthjælp udvikler sig til en fattigdomsfælde, som

fører modtagerne stadig længere væk fra at kunne blive selvforsørgende. Der

redegøres endvidere for, hvorledes starthjælpen medfører, at tid og overskud

bruges på at spekulere over, hvordan man får pengene til at slå til, at

selvværdet daler, og at det er svært at finde penge til helt basale ting (som

transport), og en del starthjælpsmodtagere bliver stadig mere passive og

»klientgjorte«

(se f.eks. »Flygtninge på Starthjælp«, 2006, side 8 og 56).

Forslagsstillerne er dybt betænkelige ved den strategi, som

handler om at gøre flygtninge og andre modtagere stadig fattigere i håb om,

at

det vil føre til beskæftigelse og selvforsørgelse, særlig fordi der altid vil

være en gruppe, som det ikke lykkes at nå målet trods både gode intentioner

og

en aktiv indsats. For dem fører strategien udelukkende til fattigdom og

social

eksklusion.

Starthjælpen medfører uigennemsigtighed i

niveauet af offentlige ydelser

Siden de nye regler om starthjælp trådte i kraft den 1. juli

2002, har det vist sig, at de personer, der er henvist til at klare sig for

starthjælpen, har overordentlig svært ved det.

Næsten alle flygtninge på starthjælp modtager enkeltydelser,

f.eks. til medicin og behandling. CASA har vist, at 80 pct. af

flygtningefamilier

på starthjælp har modtaget hjælp til enkeltudgifter i løbet af det sidste år.

Der er stor spredning i summen af enkeltydelser over et år – for 90 pct.

gjaldt,

at summen var mindre end 50.000 kr., for 30 pct. var summen mindre end 5.000

kr. Der er både forskel på, hvor meget familierne søger om hjælp, og hvor

villige kommunerne er til at hjælpe. Der er f.eks. stor forskel på de

rådighedsbeløb, kommunerne internt fastsætter som vejledende udgangspunkt for

en trangsvurdering. I nogle kommuner må flygtninge således gå forgæves med

ansøgninger

om økonomisk støtte til tandlæge og til medicin, som ville være blevet

imødekommet i andre kommuner. (Kilde: CASA, »Flygtninge på Starthjælp«, 2006,

side 7-8 og side 28).

Sagsbehandlerne vurderer, at familier på starthjælpsniveau

oftere søger råd og vejledning end familier på kontanthjælp. Rådgivning om

økonomi spiller en meget stor rolle, men sagsbehandlerne giver også råd og

vejledning om meget andet, f.eks. arbejde og bolig. I det hele taget er en

del

starthjælpsmodtagerne meget usikre. (Kilde: CASA, »Flygtninge på Starthjælp«,

2006, side 8). De gentagne ansøgninger om ekstra ydelser og særlige tilskud

betyder, at starthjælpen også medfører en øget administrativ byrde for de

kommuner,

som skal administrere den. Det har ved flere lejligheder fået kommunerne til

at

erklære, at den kommunale integrationsindsats går op i bureaukrati. (Se bl.a.

Jyllands-Posten,

den 31. juli 2003, side 1).

Forslagsstillerne er imod at pålægge de danske kommuner en »uforudset«

administrativ og økonomisk byrde, simpelt hen fordi en af de offentlige

ydelser

er sat alt for lavt. Samtidig har forslagsstillerne svært ved at se det

rimelige i, at flygtninge og andre modtagere af starthjælp skal have

forskellige rådighedsbeløb alt efter, hvor de bor i landet, og alt efter, om

de

er i stand til at søge hjælp på den mest hensigtsmæssige måde.

Starthjælpen straffer danske statsborgere for

i en periode at arbejde i udlandet

Der findes en anden gruppe end flygtninge, for hvem

opholdsgrundlaget ikke påvirkes af ansøgers evne til at være selvforsørgende.

Denne gruppe er de danske statsborgere, som har opholdt sig i udlandet i mere

end 1 år inden for de seneste 8 år. Forslagsstillerne er ganske uforstående

over for, hvorfor danske statsborgere skal straffes for i en periode at søge

at

dygtiggøre sig gennem studier eller arbejde i udlandet. Danmark lever af den

omkringliggende verden, vi skal kunne handle med de lande, som omgiver os.

Derfor er det i Danmarks interesse at så store dele af den danske

arbejdsstyrke

er i stand til at klare sig på fremmede sprog og i fremmede kulturer. Det er

således direkte modstridende med danske interesser at straffe danske

statsborgere for at have prøvet at erhverve sig internationale erfaringer.

Starthjælpen har ikke den ønskede effekt

Da starthjælpen blev indført, anførte regeringen, at formålet

var at få flere i arbejde og færre på offentlig forsørgelse. Følger man

udviklingen i antallet af ledige udlændinge i Danmark, er det imidlertid

klart,

at dette steg i perioden fra tredje kvartal 2002 til andet kvartal 2005.

Siden

er antallet af ledige udlændinge faldet, som det i øvrigt gjorde i hele

perioden inden 2002 og så langt tilbage, som Danmarks Statistik offentliggør

disse tal. Dette understreger, at det, som virkelig har betydning for

udviklingen i antallet af ledige udlændinge, er konjunkturerne på det danske

arbejdsmarked. Således er det værd at bemærke, at trods den nuværende

rekordlave

ledighed, er ledigheden blandt udlændinge stadig højere, end den var ved

starthjælpens indførelse i sommeren 2002.

En af årsagerne til, at starthjælpen ikke har den ønskede

effekt, er, at den er målrettet mod flygtningene og særlig flygtninge, som

netop er ankommet til Danmark og først nu skal påbegynde deres

integrationsprogram.

Flygtninge har lige efter ankomsten til Danmark meget ringe forudsætninger

for

at finde arbejde, mange er traumeramte, de taler ikke dansk, og de har behov

for en periode, hvor de kan erhverve sig de kvalifikationer, som det danske

arbejdsmarked efterlyser. I stedet mødes de med starthjælp og dermed en

kraftig

hentydning om, at det eneste problem her er motivationen. Denne hentydning

forstærkes kraftigt, når der ikke i starthjælpen er indført en undtagelse for

de ledige flygtninge, som har andre problemer end ledighed − de

såkaldte

match gruppe 5-ledige. CASA’s undersøgelse viser således, at mindst en

af de

voksne i 54 pct. af familierne på starthjælp har et helbredsproblem – og

i

flere familier har begge de voksne helbredsproblemer. (CASA, »Flygtninge på

Starthjælp«, 2006, side 9).

Både Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet har

fundet, at indførelsen af starthjælpen har øget selvforsørgelsen. Analyserne

er

imidlertid altid foretaget som en simpel sammenligning af

selvforsørgelsesgraden

for personer, der har modtaget introduktionsydelsen på den lave sats (de, der

fik opholdstilladelse efter 1. juli 2001), og personer, der har modtaget

introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau (de, der fik opholdstilladelse før

1. juli 2001). Forslagsstillerne har således endnu ikke set en evaluering af

starthjælpen, som fokuserer på f.eks. de danske statsborgere, som modtager

starthjælp, men er også opmærksomme på, at denne gruppe er så lille, at det

vil

være svært at konkludere noget med sikkerhed.

Den valgte fremgangsmetode ved evalueringerne er blevet

kritiseret af bl.a. de økonomiske vismænd, som fastholder, at der altid bør

tages højde for forskelle i køn, opholdsgrundlag, nationalitet, uddannelse og

alder, især fordi en simpel inspektion af data umiddelbart afslører store

forskelle. Tilsvarende burde der være taget højde for konjunktureffekter, som

påvirker den ene gruppe anderledes end den anden. Endelig kritiseres

evalueringerne

for, at der sættes lighedstegn mellem beskæftigelse og selvforsørgelse,

hvilket

de økonomiske vismænd understreger, at der

ikke

er belæg for, særlig ikke for en svag gruppe som flygtningene, hvor der

traditionelt er langt færre af de selvforsørgende, som faktisk er i

beskæftigelse. At flere indvandrere og flygtninge er ude af starthjælpen og

nu

kan kaldes selvforsørgende, betyder således ikke nødvendigvis, at de har fået

et arbejde. I mange tilfælde dækker det blot over, at den ene ægtefælle er

kommet i arbejde, og at starthjælpen derfor bortfalder for dem begge. F.eks.

har Mette Blauenfeldt fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for

Torturofre

(RCT) anslået i Jyllandsposten, at omkring 40 pct. af starthjælpsmodtagerne

er blevet

»selvforsørgende«, fordi deres ægtefælle har fået arbejde. De økonomiske

vismænd konkluderer på denne baggrund, at »Resultaterne i

Integrationsministeriets analyse giver således ikke belæg for at konkludere,

at

ydelsesreduktionen er en succes«. (Kilde: side 271, De Økonomiske Vismænd:

»Dansk

Økonomi efteråret 2006« og Jyllands-Posten den 11. april 2005, side 6).

Starthjælpen og den lave integrationsydelse har alt for store

omkostninger for det enkelte menneske til at forslagsstillerne vil acceptere

en

så ringe succes, som det er tilfældet. Derfor mener forslagsstillerne, at det

atter er på høje tid at afskaffe starthjælpen og forhøje den lave

integrationsydelse.

Skriftlig fremsættelse

Morten Østergaard

(RV):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om afskaffelse af starthjælpen og forhøjelse af

introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau.

(Beslutningsforslag nr. B 140).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter