Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om fødevarer

2004/2 LSV 145Lovforslag som vedtagetFolketinget17. juni 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. juni 2005

Forslag

til

Lov

om fødevarer

Kapitel 1

Formål og område

§ 1.

Lovens formål er at sikre forbrugerne sunde fødevarer af høj kvalitet, at

beskytte forbrugerne mod vildledning, herunder gennem anprisninger, i

forbindelse med markedsføring af fødevarer m.v., at fremme sunde kostvaner,

og

derigennem medvirke til at sikre fødevareproducenter og -handlende rimelige

og

ensartede vilkår og at fremme dansk eksport af fødevarer. Dette skal

understøttes gennem en effektiv og behovsorienteret offentlig kontrol i alle

led af produktion og omsætning af fødevarer.

§ 2.

Loven omfatter:

1)

Fødevaresikkerhed og

fødevarernes sammensætning, jf. kapitel 2, 3 og 7.

2)

Kost og ernæring, jf.

kapitel 4.

3)

Markedsføring og mærkning

af fødevarer, jf. kapitel 5 og 6.

4)

Fødevarevirksomheder,

Læs alt

jf. kapitel 8 og 9.

5)

Myndigheder og

kontrol, jf. kapitel 10-15.

Stk. 2.

Inden for denne

lovs område gælder definitionerne i artikel 2 og 3 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle

principper

og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske

Fødevareautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed

(fødevareforordningen).

Stk. 3.

Lovens regler om

behandling omfatter alle de led i produktion, tilvirkning og distribution af

fødevarer, som er defineret i artikel 3, nr. 16, i fødevareforordningen.

§ 3.

I

forbindelse med udarbejdelse, evaluering og ændring af fødevarelovgivningen

sker høring af offentligheden i overensstemmelse med artikel 9 i

fødevareforordningen.

Kapitel 2

Fødevaresikkerhed

§ 4.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

hygiejne ved behandling og markedsføring af fødevarer.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om personlig hygiejne og helbredskontrol for personer, som

er

beskæftiget med behandling, markedsføring og kontrol af fødevarer.

§ 5.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, på

hvilke vilkår fødevarer, hvori forureninger forekommer, må sælges.

Stk. 2.

Når der

foreligger risiko for, at fødevarer fra bestemte geografiske områder

indeholder

forureninger, herunder har været udsat for radioaktivitet eller

miljøforureninger, eller i øvrigt kan være uegnede til anvendelse som

menneskeføde eller foder, kan ministeren fastsætte regler herom, herunder

forbyde, begrænse eller fastsætte vilkår for markedsføring af sådanne varer.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte regler, herunder forbyde, begrænse eller fastsætte vilkår for

dyrkning af afgrøder, opdræt af husdyr, jagt, fiskeri eller samling af

frugter,

bær, svampe m.v. i de i stk. 2 nævnte geografiske områder, uanset om

dyrkning,

opdræt, jagt, fiskeri eller indsamling ikke udøves med markedsføring for øje.

§ 6.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

anvendelse af bestemte genstande eller fremgangsmåder ved behandling af

fødevarer, herunder anvendelse af genteknologi, strålekonservering og andre

konserverings- eller behandlingsmetoder.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om, at fødevarer eller ingredienser, som enten ikke hidtil

har

været anset som fødevarer, eller som er frembragt ved anvendelse af

teknologi,

der ikke tidligere har været anvendt til formålet, skal godkendes forud for

anvendelse

eller markedsføring.

Kapitel 3

Fødevarernes sammensætning

§ 7.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan ud fra sundheds-,

ernærings- eller kvalitetsmæssige hensyn eller med henblik på at sikre

forbrugerne vigtige næringsstoffer fastsætte regler om sammensætning og

beskaffenhed af fødevarer, herunder fødevarer bestemt til særlige

ernæringsmæssige formål og til kosttilskud.

§ 8.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at

tilsætningsstoffer og aromaer skal godkendes før brug.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om tilsætningsstoffers og aromaers identitet og renhed og

om,

på hvilke vilkår disse stoffer må anvendes, herunder med hvilke formål, i

hvilke mængder og til hvilke produkter.

Stk. 3.

Ministeren

udarbejder en positivliste over godkendte tilsætningsstoffer og deres

anvendelse, som gøres offentligt tilgængelig.

§ 9.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at

nærmere angivne grupper af tilsætningsstoffer og aromaer kan tages i

anvendelse

efter udløbet af en af ministeren fastsat frist på indtil 6 måneder efter, at

de er anmeldt til ministeren. Ministeren kan inden fristens udløb nedlægge

forbud mod den anmeldte anvendelse af stoffet.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om anvendelse af aromaer og tekniske hjælpestoffer og om, at

fødevarer eller stoffer, der anvendes ved behandling af fødevarer, skal være

tilsat et røbestof.

Kapitel 4

Kost og ernæring

§ 10.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender har til opgave at formidle

oplysning til forbrugerne om forhold, der er omfattet af loven, herunder om

ernæring.

Stk. 2.

Ministeren kan

iværksætte overvågningsprogrammer for fødevarer og undersøgelser af fødevarer

og af befolkningens kost og ernæring med henblik på udstedelse af regler

inden

for lovens område og på udarbejdelse af kost- og næringsstofanbefalinger,

vejledninger til myndigheder og virksomheder samt forbrugeroplysning om kost

og

ernæring.

§ 11.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

privates, herunder virksomheders, oplysningsaktivitet om kost og ernæring.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om, at fødevarer skal mærkes med angivelse af næringsværdi,

herunder om, hvorledes næringsværdien skal angives på emballagen, i reklamer

og

lign. § 19 finder tilsvarende anvendelse for næringsdeklarationer.

§ 12.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan rådgive om og fastsætte

regler for offentlig kostforplejning.

§ 13.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender nedsætter Motions- og

Ernæringsrådet, der skal være rådgivende i faglige spørgsmål om ernæring og

motion.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed. Ministeren

fastsætter rådets forretningsorden.

Kapitel 5

Markedsføring og mærkning af fødevarer

§ 14.

Reklamer for fødevarer, mærkning og præsentation af fødevarer, herunder deres

form, fremtræden eller indpakning, de anvendte indpakningsmaterialer, den

måde,

hvorpå varerne er arrangeret, og de omgivelser, hvori de udstilles, samt de

informationer, der uanset medium gives om varerne, må ikke vildlede eller

være

egnet til at vildlede.

Stk. 2.

Stk. 1 finder

kun anvendelse i tilfælde, som ikke er omfattet af artikel 16 i

fødevareforordningen.

§ 15.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

mærkning, markedsføring eller reklame for fødevarer, herunder om

1)

angivelse af, at

fødevarer har en særlig helbredende eller forebyggende effekt,

2)

anvendelse af

anprisninger om, at en fødevare ikke er i besiddelse af visse egenskaber,

3)

anvendelse af

anprisninger, der angiver, at en fødevare er særlig egnet for mennesker med

behov for særlig kost på grund af sygdom, alder eller andre forhold, eller

som

angiver at virke forebyggende over for sygdom.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om, at fødevarevirksomheder ved markedsføringen af et

produkt

ikke må omtale egenskaber ved produktet eller virksomheden, som generelt

gælder

for tilsvarende produkter eller virksomheder.

§ 16.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at

fødevarer skal mærkes med oplysninger, der er af betydning for forbrugerne,

virksomhederne eller tilsynsmyndighederne.

§ 17.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

anvendelse af varebetegnelser eller særlige mærker for fødevarer eller

bestemte

typer af fødevarer, som angiver, at varerne har været underkastet generel

eller

særlig kontrol, eller at varerne har en særlig kvalitet, sammensætning eller

geografisk oprindelse eller har været underkastet en speciel behandling.

Stk. 2.

Anvendelsen af

de varebetegnelser eller særlige mærker, der er fastsat i henhold til stk. 1,

er forbudt på andre varer. Det er ligeledes forbudt at anvende mærker, der

kan

forveksles med de varebetegnelser eller særlige mærker, der er fastsat i

henhold til stk. 1, på en måde, der er egnet til at vildlede med hensyn til

produktion, behandling, sammensætning, geografisk oprindelse m.v. af

produktet.

§ 18.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

mærkning af tilsætningsstoffer og aromaer, herunder om brugsanvisning og

advarselsmærkning.

§ 19.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om,

hvorledes mærkning af fødevarer skal udføres, herunder på hvilke sprog de

foreskrevne oplysninger skal gives, og hvor oplysningerne skal anbringes.

Kapitel 6

Frivillige mærkningsordninger

§ 20.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler for en

frivillig mærkningsordning til fremme af produktion og afsætning af fødevarer

og landbrugs- og fiskeriprodukter i øvrigt af særlig høj kvalitet eller med

særlige karakteristika.

Stk. 2.

Til at bistå ved

administrationen af en frivillig mærkningsordning og ved fastsættelse af

regler

for denne mærkningsordning kan ministeren nedsætte et råd med ekspertise

inden

for fødevarekvalitet.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed. Ministeren

fastsætter rådets forretningsorden.

§ 21.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler for,

hvilke produkter der er omfattet af en frivillig mærkningsordning, herunder

opstille objektive kvalitetskriterier, der fastlægger krav til produktion,

forarbejdning m.v. Disse krav skal ligge ud over de krav, som gælder i

henhold

til lovgivningen i øvrigt.

Stk. 2.

Importerede

produkter, herunder levende dyr, kan omfattes af en frivillig

mærkningsordning,

hvis der foreligger dokumentation for, at produktet er behandlet eller dyret

opvokset i overensstemmelse med de regler og krav, som er fastsat i medfør af

loven.

Stk. 3.

Ministeren kan

beslutte, at importerede produkter kan omfattes af en frivillig

mærkningsordning, hvis de i oprindelseslandet er omfattet af en

kvalitetsordning, der efter en konkret vurdering for det enkelte produkt

skønnes at indebære krav, som kan sidestilles med krav, der stilles under

denne

mærkningsordning.

§ 22.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler for

godkendelse og anmeldelse af virksomheder, der ønsker at behandle eller

markedsføre produkter omfattet af en mærkningsordning.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om tilmelding af primærproducenter, som ønsker hele eller

dele

af deres virksomhed omfattet af en mærkningsordning.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte regler om, at tilmeldte primærproducenter og godkendte eller

anmeldte

virksomheder, som overtræder de under en frivillig mærkningsordning

opstillede

krav eller andre betingelser, midlertidigt eller permanent udelukkes fra

denne mærkningsordning.

§ 23.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

mærkning af de produkter, der er omfattet af en frivillig mærkningsordning,

herunder om forbeholdte varebetegnelser og om anvendelse af særlige mærker,

jf.

§ 17, stk. 1.

§ 24.

De

virksomheder og primærproducenter, som er tilsluttet en frivillig

mærkningsordning, afholder de konkrete omkostninger, som er forbundet med

denne

ordning.

Stk. 2.

Ministeren for

familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om betaling af afgifter

til dækning af de generelle omkostninger i forbindelse med en frivillig

mærkningsordning.

Kapitel 7

Materialer og genstande

§ 25.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

1)

godkendelse af

materialer og genstande, der anvendes ved behandling eller markedsføring af

fødevarer,

2)

godkendelse af

stoffer, der indgår i materialer og genstande,

3)

godkendelse af

fremstillingsprocesser, der anvendes ved produktion af materialer og

genstande,

4)

sammensætning og

mærkning af materialer og genstande,

5)

afsmitning fra

materialer og genstande,

6)

krav til holdbarhed

og styrke af materialer og genstande, som skal anvendes til bestemte

fødevarer

eller i bestemte situationer, og

7)

at materialer og

genstande skal ledsages af sundheds- eller kvalitetscertifikater.

§ 26.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

godkendelse, sammensætning og mærkning samt anvendelse af rengørings-,

desinfektions- og smøremidler.

§ 27.

For de i §§ 25 og 26 nævnte produkter finder §§ 4 og 14-19, § 36, stk. 1, §§

39-41, 49, 51-54 og 56 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 8

Virksomheder

§ 28.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

autorisation og registrering af fødevarevirksomheder. Der kan herunder

fastsættes regler for, hvornår en fødevarevirksomhed må påbegyndes, hvornår

en

autorisation skal indhentes på ny, og hvornår der skal meddeles ejerskifte.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler for de vilkår, som fødevarevirksomheden skal opfylde for at

blive autoriseret.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte regler om, at bestemte fødevarevirksomheder eller

fødevarevirksomhedstyper kan undtages fra kravet om autorisation og

registrering.

§ 29.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at

autoriserede eller registrerede fødevarevirksomheder, jf. § 28, stk. 1, ikke

må

påbegynde indførsel til eller udførsel fra landet af fødevarer, før der er

sket

registrering af den pågældende aktivitet.

§ 30.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at

behandling og markedsføring af materialer og genstande bestemt til kontakt

med

fødevarer ikke må påbegyndes, før der er sket registrering af den pågældende

aktivitet.

§ 31.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan i de i medfør af § 28

fastsatte regler fastsætte, at autorisation eller registrering fratages, hvis

virksomheden ikke opfylder de stillede vilkår, eller hvis forudsætningerne

for

autorisationen eller registreringen ændres væsentligt. Medmindre andet

fremgår

af afgørelsen, har fratagelsen virkning fra det tidspunkt, hvor den meddeles

virksomheden.

Stk. 2.

En afgørelse

efter stk. 1 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for

domstolene.

Stk. 3.

Begæring herom

skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal indeholde

oplysninger om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor,

er

meddelt den pågældende. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender

anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 4.

Retten kan ved

kendelse bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning. Såfremt ministerens

afgørelse findes lovlig ved dom, kan det heri bestemmes, at anke ikke har

opsættende virkning.

§ 32.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

primærproduktion af fødevarer med henblik på at sikre og forbedre den

hygiejniske, sundheds- eller kvalitetsmæssige beskaffenhed af fødevarerne.

§ 33.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

nødslagtning af syge eller tilskadekomne dyr, når nødslagtning er nødvendig

af

dyreværnsmæssige grunde.

§ 34.

På

ejendomme, hvor dyrehold er tilladt, kan ejendommens ejer eller bruger uanset

bestemmelsen i § 28 foretage slagtning og efterfølgende slagtemæssig

behandling

af egne dyr til forbrug i egen husholdning.

Stk. 2.

Ministeren for

familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om primærproducenters

slagtning af dyr samt om vilkår for producenters slagtning og markedsføring

fra

egen virksomhed direkte til forbruger til anvendelse i dennes private

husholdning.

§ 35.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

primærproducenters markedsføring af fødevarer fra egen bedrift, fartøj m.v.

direkte til forbruger til anvendelse i dennes private husholdning.

§ 36.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

hygiejne i samt indretning og drift af fødevarevirksomheder, transportmidler

og

lign. omfattet af fødevarelovgivningen. Der kan herunder fastsættes regler

eller træffes bestemmelse om godkendelse af transportmidler, lokaler,

inventarer,

udstyr, maskiner, emballage og lign. samt om is, vand, damp, luft og

luftarter,

der anvendes ved behandling af fødevarer eller til rengøring af lokaler,

udstyr

m.v.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af loven kun må anvende

fødevarer

fra autoriserede eller registrerede virksomheder.

§ 37.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at

virksomheder omfattet af loven for egen regning skal gennemføre en

egenkontrol.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om, på hvilken måde virksomhederne skal kunne dokumentere

oprindelsen af de fødevarer og andre stoffer, der er bestemt til eller kan

forventes at blive tilsat en fødevare, som virksomheden har fået leveret.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvordan virksomheder skal kunne

identificere de øvrige virksomheder, hvortil virksomhedens produkter er

leveret.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af loven for egen regning skal

lade foretage nærmere fastsatte analyser og undersøgelser, at

analyseresultaterne skal fremsendes til tilsynsmyndighederne, og at

analyserne

skal foretages på bestemte laboratorier, jf. § 48, stk. 1.

§ 38.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at

uddannelse, herunder i fødevarehygiejne, er obligatorisk for visse personer,

som er beskæftiget i virksomheder omfattet af loven. Sådanne uddannelser kan

etableres efter reglerne i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og afsluttes

med et certifikat.

Kapitel 9

Import, eksport og samhandel

§ 39.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan af hensyn til menneskers,

dyrs eller planters sundhed fastsætte regler eller træffe bestemmelser om

import, eksport og genindførsel af fødevarer, herunder forbyde import,

eksport

og genindførsel af fødevarer.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler eller træffe bestemmelser om fødevarer, der føres gennem

landet som transitgods eller oplagres som transitgods.

§ 40.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

behandling, sammensætning, kvalitet, mærkning, kontrol m.v. af varer, der

eksporteres her fra landet.

Stk. 2.

Ministeren kan

endvidere fastsætte regler om hygiejne, indretning, drift, kontrol og

egenkontrol m.v. for virksomheder, som her fra landet eksporterer fødevarer.

Stk. 3.

Medmindre

ministeren fastsætter andet, finder loven og regler, der er fastsat i medfør

af

loven, også anvendelse på fødevarer, der her i landet leveres som forsyning

til

skibe og fly.

§ 41.

Ved samhandel inden for rammerne af Det Europæiske Økonomiske Samarbejde

finder

§§ 39 og 40 tilsvarende anvendelse.

§ 42.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

etablering, indretning og drift af veterinære grænsekontrolsteder.

Stk. 2.

Ministeren kan

herunder fastsætte regler om, at der i forbindelse med ansøgning om

oprettelse

af grænsekontrolsteder uden omkostning for staten stilles fornødent udstyrede

lokaler og indretninger til rådighed for grænsekontrollen med henblik på

kontrol af de af loven omfattede animalske fødevarer m.v. ved indførsel fra

og

udførsel til lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og som

ikke

har indgået aftale med Den Europæiske Union om grænsekontrol.

Stk. 3.

Ministeren kan

bestemme, at grænsekontrolsteder, der alene benyttes i meget begrænset

omfang,

ophører som grænsekontrolsted.

Stk. 4.

Ministeren kan

fastsætte regler om, at de omkostninger i forbindelse med drift af de i stk.

1

nævnte grænsekontrolsteder, der ikke dækkes af den betaling, som kræves i

medfør af § 45, helt eller delvis afholdes af de lokale interessenter på

grænsekontrolstedet.

§ 43.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan indgå aftaler om, at

etablering og drift af grænsekontrolsteder som nævnt i § 42 helt eller delvis

finansieres af lokale interessenter.

§ 44.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler for

teknisk bistand, der på anmodning fra en virksomhed ydes af ministeren for

familie- og forbrugeranliggender til løsning af problemer i forbindelse med

eksport

af fødevarer. Ministeren kan fastsætte regler om betaling for bistanden.

Betaling for bistanden kan fastsættes som en fast tidsbaseret sats til hel

eller delvis dækning af de faktiske omkostninger. Afholdte udlæg i

forbindelse

med bistandsydelsen kan kræves refunderet.

Kapitel 10

Formålsbestemte afgifter og gebyrer

§ 45.

De

af loven omfattede primærproducenter og virksomheder, herunder virksomheder,

der fremstiller materialer og genstande, der er bestemt til at komme i

forbindelse med fødevarer, afholder omkostningerne ved det tilsyn og den

kontrol, som udføres efter loven og regler udstedt i medfør af loven eller i

henhold til forordninger udstedt af Det Europæiske Fællesskab vedrørende de

af

loven omfattede forhold, medmindre ministeren for familie- og

forbrugeranliggender fastsætter regler om eller bestemmer andet eller andet

fremgår af forordningerne.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om opkrævning og betaling af afgifter og gebyrer til dækning

af omkostninger ved tilsyn og kontrol efter loven eller regler udstedt i

medfør

af loven eller i henhold til forordninger udstedt af Det Europæiske

Fællesskab

vedrørende de af loven omfattede forhold, herunder for særlig belastende

kontrol samt ekstraordinære tilsyn, kontrol og analyser eller anden særlig

kontrol, jf. § 51.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte regler om betaling for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder

autorisationer, godkendelser, registreringer, anmeldelser, undersøgelser og

attestationer, der ydes i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af

loven eller i henhold til forordninger udstedt af Det Europæiske Fællesskab

vedrørende de af loven omfattede forhold.

Stk. 4.

Betalingsforpligtelser, der er fastsat ved forordning inden for lovens

område,

i denne lov eller i regler udstedt i henhold til denne lov, og som ikke

betales

rettidigt, tillægges, medmindre andet er fastsat i EF-retsakter, en årlig

rente

svarende til den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg fra

forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For

erindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr., der reguleres med

tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til

nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

Stk. 5.

Den, der

overtager en virksomhed eller helt eller delvis viderefører aktiviteterne i

en

virksomhed, med hvilken der føres tilsyn eller kontrol efter denne lov eller

efter regler udstedt i medfør af loven, hæfter for de dermed forbundne

afgifter

og gebyrer, som vedrører tiden før overtagelsen.

Stk. 6.

Der er udpantningsret

for de i stk. 1-5, § 24, § 52, stk. 2, og § 61 nævnte beløb.

Stk. 7.

Der kan

endvidere ske inddrivelse af de i stk. 6 omhandlede beløb ved indeholdelse i

løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven.

Stk. 8.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 6 efter

reglerne

i opkrævningsloven.

§ 46.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at

visse detailforhandlingsvirksomheder, der som led i uegennyttigt socialt

arbejde tilvirker eller forhandler fødevarer uden erhvervsmæssig fortjeneste

for øje og uden konkurrencemæssig betydning i forhold til andre virksomheder,

helt eller delvis kan fritages for afgifter og gebyrer omfattet af § 45.

Kapitel 11

Myndigheder

§ 47.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender etablerer en central enhed og

et antal regionale statslige enheder, som skal varetage kontrol, tilsyn,

undersøgelser og informationsvirksomhed m.v. inden for fødevarelovgivningens

område.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om disse enheders opgaver og virksomhed samt om tilsynet med

disse.

§ 48.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at

offentlige og private laboratorier skal være akkrediterede af et

akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s (European

co-operation for

Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse, godkendte eller

opfylde bestemte kvalitetskriterier for at kunne varetage

undersøgelsesopgaver

i henhold til fødevarelovgivningen.

Stk. 2.

Ministeren

fastsætter regler eller træffer bestemmelser om vurdering og godkendelse af

analysemetoder og om, hvilke analysemetoder der skal anvendes til

laboratorieundersøgelser i henhold til fødevarelovgivningen.

Kapitel 12

Det Europæiske Fællesskab m.v.

§ 49.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler med

henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og

beslutninger

om forhold, der er omfattet af fødevarelovgivningen. Ministeren kan endvidere

fastsætte regler eller træffe de bestemmelser, som er nødvendige for

anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er

omfattet af denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om fravigelse af

reglerne i de ovennævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang

hertil.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler med henblik på opfyldelse af internationale traktater og

aftaler inden for lovens område.

Kapitel 13

Kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater

§ 50.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

tilsyn

og kontrol med, at loven eller de i medfør af loven fastsatte regler eller

Det

Europæiske Fællesskabs forordninger overholdes.

§ 51.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at

bestemte typer af fødevarer skal underkastes særlig kontrol.

§ 52.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender træffer de afgørelser,

herunder

meddeler de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre

overholdelsen af de krav, der er fastsat i fødevarelovgivningen eller i Det

Europæiske Fællesskabs forordninger og direktiver.

Stk. 2.

Ministeren kan

bestemme, at de i henhold til stk. 1 trufne foranstaltninger skal gennemføres

for virksomhedens regning.

Stk. 3.

Hvis forbud

eller påbud meddelt efter stk. 1 ikke bliver efterlevet, kan ministeren

nedlægge forbud mod fortsat drift og eventuelt fratage de virksomheder, som

er

omfattet af lovens kapitel 8, autorisationen eller registreringen. Medmindre

andet fremgår af afgørelsen, har fratagelsen virkning fra det tidspunkt, hvor

den meddeles virksomheden.

Stk. 4.

En afgørelse

efter stk. 3 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for

domstolene.

Stk. 5.

Begæring herom

skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal indeholde

oplysninger om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor,

er

meddelt den pågældende. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender

anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 6.

Retten kan ved

kendelse bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning. Såfremt ministerens

afgørelse findes lovlig ved dom, kan der heri bestemmes, at anke ikke har

opsættende virkning.

§ 53.

Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, har til

enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til

offentlige

og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer

m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at

tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til

fødevarelovgivningen.

Stk. 2.

Politiet yder om

nødvendigt bistand hertil. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender

kan

efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler herom.

§ 54.

En

fødevarevirksomhed skal efter anmodning fra tilsynsmyndighederne give alle

oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har

betydning for kontrollens gennemførelse, samt vederlagsfrit yde

tilsynsmyndighederne fornøden bistand ved kontrol, prøveudtagning, kopiering

og

udlevering af skriftligt materiale og udskrift af elektroniske data samt

andre

foranstaltninger, der iværksættes i henhold til fødevarelovgivningen.

Stk. 2.

En

fødevarevirksomhed skal kunne dokumentere, at oplysninger og påstande, som

virksomheden af egen drift fremkommer med, er korrekte.

Stk. 3.

Tilsynsmyndigheden kan som led i kontrol og overvågning vederlagsfrit mod

kvittering udtage eller pålægge virksomheden at udtage prøver af fødevarer,

herunder råvarer, halvfabrikata og færdigvarer, is, vand, damp, luft,

luftarter, materialer og genstande, bekæmpelsesmidler, rengørings- og

desinfektionsmidler m.v.

Stk. 4.

Ministeren for

familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at en

fødevarevirksomhed skal yde tilsynsmyndighederne bistand ved forsendelse af

prøver og afholde udgifterne herved.

§ 55.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender nedsætter

Fødevarekontroludvalget med den opgave at overvåge, om fødevarekontrollen

udføres i overensstemmelse med fødevarelovgivningen, kontrolstrategien og

kontrolplanerne samt på en ressourcemæssigt hensigtsmæssig måde.

Stk. 2.

Udvalget består

af 6 fagkyndige medlemmer udpeget af ministeren. Af disse indstilles 3

medlemmer af forbrugerorganisationer og 3 medlemmer af relevante

brancheorganisationer. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Udvalget

vælger sin formand blandt medlemmerne. Ministeren fastsætter udvalgets

forretningsorden og de nærmere regler om udvalgets opgave.

Stk. 3.

En

revisionsenhed under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender bistår

Fødevarekontroludvalget. Revisionsenhedens leder er sekretær for udvalget.

Ministeren fastsætter de nærmere regler om enhedens organisation og opgaver.

Stk. 4.

Dokumenter, der

i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er

interne, mister ikke som følge af udveksling mellem Fødevarekontroludvalget

og

revisionsenheden deres interne karakter.

Stk. 5.

Ministeren

udarbejder årligt en redegørelse til Folketinget om fødevarekontrollen.

§ 56.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om

offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og omfang af

sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til

fødevarelovgivningen. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at klage

ikke har opsættende virkning. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om,

på

hvilken måde og i hvilken form kontrolresultaterne skal gøres tilgængelige

for

offentligheden på kontrolstedet.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelsen, herunder at

offentliggørelsen kan ske i elektronisk form. Ministeren kan bestemme, at

visse

resultater ikke skal offentliggøres.

Stk. 3.

Ministeren kan

bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af ministeren

oprettet

elektronisk informationssystem vedrørende kontrolresultater. Til brug for

offentliggørelse kan ministeren på ethvert tidspunkt, herunder periodisk,

videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra

informationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang

til

fra informationssystemet at få meddelt oplysninger, som enten har været

offentliggjort, eller som skal offentliggøres. Adgangen omfatter såvel

enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.

Kapitel 14

Det Rådgivende Fødevareudvalg

§ 57.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender nedsætter Det Rådgivende

Fødevareudvalg. Udvalget afgiver udtalelser om væsentlige fødevarepolitiske

emner, herunder om udkast til ny lovgivning på området.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte

nærmere regler om udvalgets sammensætning og virksomhed. Ministeren

fastsætter

udvalgets forretningsorden.

Kapitel 15

Klage og delegation

§ 58.

Henlægger ministeren for familie- og forbrugeranliggender sine beføjelser

efter

loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om

adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at

afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om

myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet

klage.

Stk. 2.

Ministeren kan

efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale

organisation fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller

institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren

kan

i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse

myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder om, at afgørelserne

ikke

kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller

institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet

klage.

Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren

bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte regler, hvorefter ministeren henlægger sine beføjelser vedrørende

godkendelse m.v. af isoleret transportmateriel, jf. traktat af 1. september

1970 om international transport af letfordærvelige levnedsmidler og om det

specielle materiel, der skal bruges til sådan transport (ATP), til en privat

institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen

til at klage over den private institutions afgørelser. Ministeren kan ændre

afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde

instruktionsbeføjelse.

Stk. 4.

Ministeren kan

nedsætte udvalg til at bistå ved administration af særlige områder inden for

fødevarelovgivningen. Ministeren kan fastsætte regler herom. Ministeren kan i

forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse

udvalgs

afgørelser. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage.

Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

Stk. 5.

Ministeren kan

fastsætte regler om relevante forbrugerorganisationers adgang til at påklage

afgørelser, der er truffet af tilsynsmyndigheden som følge af en anmeldelse

af

en mulig overtrædelse af fødevarelovgivningen.

§ 59.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan under større katastrofer,

herunder krise eller krig, fastsætte de regler og træffe de bestemmelser,

herunder afgørelser, der er nødvendige for at sikre den mest fordelagtige

anvendelse af fødevarer, undgå forurening m.v. og sikre befolkningens

forsyning

med fødevarer. Ministeren kan herunder fastsætte regler eller træffe

bestemmelser, herunder afgørelser, om fravigelse af de i loven fastsatte

regler.

Stk. 2.

Såfremt de i

medfør af stk. 1 fastsatte regler eller trufne bestemmelser medfører

økonomisk

tab for en virksomhed eller for en producent, er staten erstatningspligtig.

Stk. 3.

Erstatning

ansættes i mangel af mindelig overenskomst i overensstemmelse med regler, der

fastsættes af ministeren.

Kapitel 16

Straffebestemmelser

§ 60.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med

bøde den, der

1)

undlader at

efterkomme de til vedkommende meddelte afgørelser truffet i medfør af § 52,

stk. 1, eller § 59, stk. 1,

2)

undlader at give

tilsynsmyndighederne adgang efter § 53,

3)

undlader at give

oplysninger eller yde tilsynsmyndigheden bistand efter § 54, stk. 1, eller

4)

undlader at udtage

prøver efter § 54, stk. 3.

Stk. 2.

Straffen kan

stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen

skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved

overtrædelsen er

1)

forvoldt skade på

sundheden eller fremkaldt fare herfor eller

2)

opnået eller

tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3.

I regler, der

udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse

af bestemmelser i reglerne eller af vilkår, der meddeles efter reglerne. I

reglerne kan der endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er

omfattet af denne lov. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige

til

fængsel i indtil 2 år under tilsvarende betingelser som anført i stk. 2.

Stk. 4.

Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens

5. kapitel.

Stk. 5.

Ved udmåling af

bødestraf i henhold til stk. 1 og 3 skal der ud over de almindelige regler i

straffeloven tages hensyn til virksomhedernes omsætning.

§ 61.

Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan

ministeren for familie- og forbrugeranliggender tilkendegive, at sagen kan

afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen,

erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en

nærmere

angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i

tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2.

For så vidt

angår den i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse, finder bestemmelserne i

retsplejeloven om krav til anklageskrift og om ikke at have pligt til at

udtale

sig tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Betales bøden i

rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller

afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Kapitel 17

Ikrafttræden m.v.

§ 62.

For kommunale tjenestemænd, som i forbindelse med ikrafttrædelsen af lov nr.

471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) blev tilbudt ansættelse

som statstjenestemænd, men som ikke ønskede en sådan stilling, opretholdes

den

kommunale ansættelse og de herfor gældende vilkår under tjenestemandens

udførelse af opgaver, der er henlagt til den tilbudte statslige stilling.

Stk. 2.

Tjenestemanden

har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers

omfang og beskaffenhed, som følger af den opgaveomlægning, der har fundet

sted

i forbindelse med oprettelsen af en central enhed og et antal regionale

statslige enheder, som varetager kontrol, tilsyn, undersøgelser og

informationsvirksomhed m.m. inden for fødevarelovens område. Tjenestemanden

har

herunder pligt til i den tilbudte stilling at underkaste sig sådanne

forandringer, som ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at

stillingen ikke længere kan anses for passende for vedkommende. I samme

omfang

kan det pålægges tjenestemanden at overtage en anden stilling.

Stk. 3.

Staten

refunderer kommunen udgifterne til løn til de kommunale tjenestemænd, der i

henhold til stk. 1 har valgt at opretholde den kommunale ansættelse, så længe

de udfører arbejde for staten.

Stk. 4.

Hvis staten ikke

længere har behov for beskæftigelse af en tjenestemand, som har valgt at

opretholde den kommunale ansættelse, kan staten efter forudgående varsling af

vedkommende kommune bringe tjenestemandens arbejdsforhold til staten til

ophør

med det for tjenestemanden gældende opsigelsesvarsel.

Stk. 5.

Staten afholder

eventuelle udgifter til rådighedsløn eller ventepenge og udbetaler pension

til

de tjenestemænd, der i henhold til § 80, stk. 1 og 4, i lov nr. 471 af 1.

juli

1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) er overgået til ansættelse som

statstjenestemænd. Kommunen refunderer staten den del af tjenestemandens

pension, der forholdsmæssigt svarer til tjenestemandens pensionsalder ved

overgangen til tjeneste i staten.

Stk. 6.

Staten

refunderer kommunen eventuelle udgifter til rådighedsløn eller ventepenge til

de tjenestemænd, der i henhold til stk. 1 har valgt at opretholde den

kommunale

ansættelse, og hvis tjeneste i staten senere bringes til ophør efter stk. 4.

Stk. 7.

Kommunen

udbetaler pensionen til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 1 har valgt

at

opretholde den kommunale ansættelse. Staten refunderer kommunen den del af

tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt svarer til den pensionsalder,

tjenestemanden har optjent efter overgangen til tjeneste i staten.

Stk. 8.

Den endelige

administrative afgørelse af tvivlsspørgsmål efter stk. 1-7 træffes af

finansministeren efter forhandling med de involverede parter.

§ 63.

Tidspunktet

for lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for familie- og

forbrugeranliggender.

Stk. 2.

Ministeren kan i

den forbindelse fastsætte, at følgende love helt eller delvis ophæves:

1)

Lov nr. 471 af 1.

juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven).

2)

Lov nr. 310 af 6.

juni 1973 om levnedsmidler m.m.

3)

Lov nr. 290 af 29.

april 1992 om æg og ægprodukter.

4)

Lov nr. 342 af 14.

maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven).

5)

Lov nr. 343 af 14.

maj 1992 om kød (kødloven).

6)

Lov om

kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 4.

august 1993.

Stk. 3.

Regler, der er

udstedt i medfør af lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m.

(fødevareloven), samt regler, der er opretholdt ved følgende lovbestemmelser,

forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov:

1)

§ 81 i lov nr. 471 af

1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven).

2)

§ 68 i lov nr. 310 af

6. juni 1973 om levnedsmidler m.m.

3)

§ 18 i lov nr. 290 af

29. april 1992 om æg og ægprodukter.

4)

§ 25 i lov nr. 342 af

14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven).

5)

§ 29 i lov nr. 343 af

14. maj 1992 om kød (kødloven).

6)

§ 29, stk. 2 og 3, i

lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 649

af 4. august 1993.

Stk. 4.

Overtrædelse af

de i stk. 3 omhandlede regler straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 5.

Virksomheder,

som efter hidtidige regler er »godkendte«, anses for »autoriserede« efter

denne

lov og regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 6.

Aktiviteter, som

efter hidtidige regler er »anmeldte«, anses for »registrerede« efter denne

lov

og regler udstedt i medfør af loven.

§ 64.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

helt

eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige

grønlandske forhold tilsiger.

Lignende dokumenter