Forslag til Lov om fødevarer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. juni 2005
Forslag
til
Lov
om fødevarer
Kapitel 1
Formål og område
§ 1.
Lovens formål er at sikre forbrugerne sunde fødevarer af høj kvalitet, at
beskytte forbrugerne mod vildledning, herunder gennem anprisninger, i
forbindelse med markedsføring af fødevarer m.v., at fremme sunde kostvaner,
og
derigennem medvirke til at sikre fødevareproducenter og -handlende rimelige
og
ensartede vilkår og at fremme dansk eksport af fødevarer. Dette skal
understøttes gennem en effektiv og behovsorienteret offentlig kontrol i alle
led af produktion og omsætning af fødevarer.
§ 2.
Loven omfatter:
1)
Fødevaresikkerhed og
fødevarernes sammensætning, jf. kapitel 2, 3 og 7.
2)
Kost og ernæring, jf.
kapitel 4.
3)
Markedsføring og mærkning
af fødevarer, jf. kapitel 5 og 6.
4)
Fødevarevirksomheder,
Læs alt
jf. kapitel 8 og 9.
5)
Myndigheder og
kontrol, jf. kapitel 10-15.
Stk. 2.
Inden for denne
lovs område gælder definitionerne i artikel 2 og 3 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle
principper
og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske
Fødevareautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed
(fødevareforordningen).
Stk. 3.
Lovens regler om
behandling omfatter alle de led i produktion, tilvirkning og distribution af
fødevarer, som er defineret i artikel 3, nr. 16, i fødevareforordningen.
§ 3.
I
forbindelse med udarbejdelse, evaluering og ændring af fødevarelovgivningen
sker høring af offentligheden i overensstemmelse med artikel 9 i
fødevareforordningen.
Kapitel 2
Fødevaresikkerhed
§ 4.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om
hygiejne ved behandling og markedsføring af fødevarer.
Stk. 2.
Ministeren kan
fastsætte regler om personlig hygiejne og helbredskontrol for personer, som
er
beskæftiget med behandling, markedsføring og kontrol af fødevarer.
§ 5.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, på
hvilke vilkår fødevarer, hvori forureninger forekommer, må sælges.
Stk. 2.
Når der
foreligger risiko for, at fødevarer fra bestemte geografiske områder
indeholder
forureninger, herunder har været udsat for radioaktivitet eller
miljøforureninger, eller i øvrigt kan være uegnede til anvendelse som
menneskeføde eller foder, kan ministeren fastsætte regler herom, herunder
forbyde, begrænse eller fastsætte vilkår for markedsføring af sådanne varer.
Stk. 3.
Ministeren kan
fastsætte regler, herunder forbyde, begrænse eller fastsætte vilkår for
dyrkning af afgrøder, opdræt af husdyr, jagt, fiskeri eller samling af
frugter,
bær, svampe m.v. i de i stk. 2 nævnte geografiske områder, uanset om
dyrkning,
opdræt, jagt, fiskeri eller indsamling ikke udøves med markedsføring for øje.
§ 6.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om
anvendelse af bestemte genstande eller fremgangsmåder ved behandling af
fødevarer, herunder anvendelse af genteknologi, strålekonservering og andre
konserverings- eller behandlingsmetoder.
Stk. 2.
Ministeren kan
fastsætte regler om, at fødevarer eller ingredienser, som enten ikke hidtil
har
været anset som fødevarer, eller som er frembragt ved anvendelse af
teknologi,
der ikke tidligere har været anvendt til formålet, skal godkendes forud for
anvendelse
eller markedsføring.
Kapitel 3
Fødevarernes sammensætning
§ 7.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan ud fra sundheds-,
ernærings- eller kvalitetsmæssige hensyn eller med henblik på at sikre
forbrugerne vigtige næringsstoffer fastsætte regler om sammensætning og
beskaffenhed af fødevarer, herunder fødevarer bestemt til særlige
ernæringsmæssige formål og til kosttilskud.
§ 8.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at
tilsætningsstoffer og aromaer skal godkendes før brug.
Stk. 2.
Ministeren kan
fastsætte regler om tilsætningsstoffers og aromaers identitet og renhed og
om,
på hvilke vilkår disse stoffer må anvendes, herunder med hvilke formål, i
hvilke mængder og til hvilke produkter.
Stk. 3.
Ministeren
udarbejder en positivliste over godkendte tilsætningsstoffer og deres
anvendelse, som gøres offentligt tilgængelig.
§ 9.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at
nærmere angivne grupper af tilsætningsstoffer og aromaer kan tages i
anvendelse
efter udløbet af en af ministeren fastsat frist på indtil 6 måneder efter, at
de er anmeldt til ministeren. Ministeren kan inden fristens udløb nedlægge
forbud mod den anmeldte anvendelse af stoffet.
Stk. 2.
Ministeren kan
fastsætte regler om anvendelse af aromaer og tekniske hjælpestoffer og om, at
fødevarer eller stoffer, der anvendes ved behandling af fødevarer, skal være
tilsat et røbestof.
Kapitel 4
Kost og ernæring
§ 10.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender har til opgave at formidle
oplysning til forbrugerne om forhold, der er omfattet af loven, herunder om
ernæring.
Stk. 2.
Ministeren kan
iværksætte overvågningsprogrammer for fødevarer og undersøgelser af fødevarer
og af befolkningens kost og ernæring med henblik på udstedelse af regler
inden
for lovens område og på udarbejdelse af kost- og næringsstofanbefalinger,
vejledninger til myndigheder og virksomheder samt forbrugeroplysning om kost
og
ernæring.
§ 11.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om
privates, herunder virksomheders, oplysningsaktivitet om kost og ernæring.
Stk. 2.
Ministeren kan
fastsætte regler om, at fødevarer skal mærkes med angivelse af næringsværdi,
herunder om, hvorledes næringsværdien skal angives på emballagen, i reklamer
og
lign. § 19 finder tilsvarende anvendelse for næringsdeklarationer.
§ 12.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan rådgive om og fastsætte
regler for offentlig kostforplejning.
§ 13.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender nedsætter Motions- og
Ernæringsrådet, der skal være rådgivende i faglige spørgsmål om ernæring og
motion.
Stk. 2.
Ministeren kan
fastsætte nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed. Ministeren
fastsætter rådets forretningsorden.
Kapitel 5
Markedsføring og mærkning af fødevarer
§ 14.
Reklamer for fødevarer, mærkning og præsentation af fødevarer, herunder deres
form, fremtræden eller indpakning, de anvendte indpakningsmaterialer, den
måde,
hvorpå varerne er arrangeret, og de omgivelser, hvori de udstilles, samt de
informationer, der uanset medium gives om varerne, må ikke vildlede eller
være
egnet til at vildlede.
Stk. 2.
Stk. 1 finder
kun anvendelse i tilfælde, som ikke er omfattet af artikel 16 i
fødevareforordningen.
§ 15.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om
mærkning, markedsføring eller reklame for fødevarer, herunder om
1)
angivelse af, at
fødevarer har en særlig helbredende eller forebyggende effekt,
2)
anvendelse af
anprisninger om, at en fødevare ikke er i besiddelse af visse egenskaber,
3)
anvendelse af
anprisninger, der angiver, at en fødevare er særlig egnet for mennesker med
behov for særlig kost på grund af sygdom, alder eller andre forhold, eller
som
angiver at virke forebyggende over for sygdom.
Stk. 2.
Ministeren kan
fastsætte regler om, at fødevarevirksomheder ved markedsføringen af et
produkt
ikke må omtale egenskaber ved produktet eller virksomheden, som generelt
gælder
for tilsvarende produkter eller virksomheder.
§ 16.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at
fødevarer skal mærkes med oplysninger, der er af betydning for forbrugerne,
virksomhederne eller tilsynsmyndighederne.
§ 17.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om
anvendelse af varebetegnelser eller særlige mærker for fødevarer eller
bestemte
typer af fødevarer, som angiver, at varerne har været underkastet generel
eller
særlig kontrol, eller at varerne har en særlig kvalitet, sammensætning eller
geografisk oprindelse eller har været underkastet en speciel behandling.
Stk. 2.
Anvendelsen af
de varebetegnelser eller særlige mærker, der er fastsat i henhold til stk. 1,
er forbudt på andre varer. Det er ligeledes forbudt at anvende mærker, der
kan
forveksles med de varebetegnelser eller særlige mærker, der er fastsat i
henhold til stk. 1, på en måde, der er egnet til at vildlede med hensyn til
produktion, behandling, sammensætning, geografisk oprindelse m.v. af
produktet.
§ 18.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om
mærkning af tilsætningsstoffer og aromaer, herunder om brugsanvisning og
advarselsmærkning.
§ 19.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om,
hvorledes mærkning af fødevarer skal udføres, herunder på hvilke sprog de
foreskrevne oplysninger skal gives, og hvor oplysningerne skal anbringes.
Kapitel 6
Frivillige mærkningsordninger
§ 20.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler for en
frivillig mærkningsordning til fremme af produktion og afsætning af fødevarer
og landbrugs- og fiskeriprodukter i øvrigt af særlig høj kvalitet eller med
særlige karakteristika.
Stk. 2.
Til at bistå ved
administrationen af en frivillig mærkningsordning og ved fastsættelse af
regler
for denne mærkningsordning kan ministeren nedsætte et råd med ekspertise
inden
for fødevarekvalitet.
Stk. 3.
Ministeren kan
fastsætte nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed. Ministeren
fastsætter rådets forretningsorden.
§ 21.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler for,
hvilke produkter der er omfattet af en frivillig mærkningsordning, herunder
opstille objektive kvalitetskriterier, der fastlægger krav til produktion,
forarbejdning m.v. Disse krav skal ligge ud over de krav, som gælder i
henhold
til lovgivningen i øvrigt.
Stk. 2.
Importerede
produkter, herunder levende dyr, kan omfattes af en frivillig
mærkningsordning,
hvis der foreligger dokumentation for, at produktet er behandlet eller dyret
opvokset i overensstemmelse med de regler og krav, som er fastsat i medfør af
loven.
Stk. 3.
Ministeren kan
beslutte, at importerede produkter kan omfattes af en frivillig
mærkningsordning, hvis de i oprindelseslandet er omfattet af en
kvalitetsordning, der efter en konkret vurdering for det enkelte produkt
skønnes at indebære krav, som kan sidestilles med krav, der stilles under
denne
mærkningsordning.
§ 22.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler for
godkendelse og anmeldelse af virksomheder, der ønsker at behandle eller
markedsføre produkter omfattet af en mærkningsordning.
Stk. 2.
Ministeren kan
fastsætte regler om tilmelding af primærproducenter, som ønsker hele eller
dele
af deres virksomhed omfattet af en mærkningsordning.
Stk. 3.
Ministeren kan
fastsætte regler om, at tilmeldte primærproducenter og godkendte eller
anmeldte
virksomheder, som overtræder de under en frivillig mærkningsordning
opstillede
krav eller andre betingelser, midlertidigt eller permanent udelukkes fra
denne mærkningsordning.
§ 23.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om
mærkning af de produkter, der er omfattet af en frivillig mærkningsordning,
herunder om forbeholdte varebetegnelser og om anvendelse af særlige mærker,
jf.
§ 17, stk. 1.
§ 24.
De
virksomheder og primærproducenter, som er tilsluttet en frivillig
mærkningsordning, afholder de konkrete omkostninger, som er forbundet med
denne
ordning.
Stk. 2.
Ministeren for
familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om betaling af afgifter
til dækning af de generelle omkostninger i forbindelse med en frivillig
mærkningsordning.
Kapitel 7
Materialer og genstande
§ 25.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om
1)
godkendelse af
materialer og genstande, der anvendes ved behandling eller markedsføring af
fødevarer,
2)
godkendelse af
stoffer, der indgår i materialer og genstande,
3)
godkendelse af
fremstillingsprocesser, der anvendes ved produktion af materialer og
genstande,
4)
sammensætning og
mærkning af materialer og genstande,
5)
afsmitning fra
materialer og genstande,
6)
krav til holdbarhed
og styrke af materialer og genstande, som skal anvendes til bestemte
fødevarer
eller i bestemte situationer, og
7)
at materialer og
genstande skal ledsages af sundheds- eller kvalitetscertifikater.
§ 26.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om
godkendelse, sammensætning og mærkning samt anvendelse af rengørings-,
desinfektions- og smøremidler.
§ 27.
For de i §§ 25 og 26 nævnte produkter finder §§ 4 og 14-19, § 36, stk. 1, §§
39-41, 49, 51-54 og 56 tilsvarende anvendelse.
Kapitel 8
Virksomheder
§ 28.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om
autorisation og registrering af fødevarevirksomheder. Der kan herunder
fastsættes regler for, hvornår en fødevarevirksomhed må påbegyndes, hvornår
en
autorisation skal indhentes på ny, og hvornår der skal meddeles ejerskifte.
Stk. 2.
Ministeren kan
fastsætte regler for de vilkår, som fødevarevirksomheden skal opfylde for at
blive autoriseret.
Stk. 3.
Ministeren kan
fastsætte regler om, at bestemte fødevarevirksomheder eller
fødevarevirksomhedstyper kan undtages fra kravet om autorisation og
registrering.
§ 29.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at
autoriserede eller registrerede fødevarevirksomheder, jf. § 28, stk. 1, ikke
må
påbegynde indførsel til eller udførsel fra landet af fødevarer, før der er
sket
registrering af den pågældende aktivitet.
§ 30.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at
behandling og markedsføring af materialer og genstande bestemt til kontakt
med
fødevarer ikke må påbegyndes, før der er sket registrering af den pågældende
aktivitet.
§ 31.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan i de i medfør af § 28
fastsatte regler fastsætte, at autorisation eller registrering fratages, hvis
virksomheden ikke opfylder de stillede vilkår, eller hvis forudsætningerne
for
autorisationen eller registreringen ændres væsentligt. Medmindre andet
fremgår
af afgørelsen, har fratagelsen virkning fra det tidspunkt, hvor den meddeles
virksomheden.
Stk. 2.
En afgørelse
efter stk. 1 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for
domstolene.
Stk. 3.
Begæring herom
skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal indeholde
oplysninger om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor,
er
meddelt den pågældende. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender
anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 4.
Retten kan ved
kendelse bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning. Såfremt ministerens
afgørelse findes lovlig ved dom, kan det heri bestemmes, at anke ikke har
opsættende virkning.
§ 32.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om
primærproduktion af fødevarer med henblik på at sikre og forbedre den
hygiejniske, sundheds- eller kvalitetsmæssige beskaffenhed af fødevarerne.
§ 33.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om
nødslagtning af syge eller tilskadekomne dyr, når nødslagtning er nødvendig
af
dyreværnsmæssige grunde.
§ 34.
På
ejendomme, hvor dyrehold er tilladt, kan ejendommens ejer eller bruger uanset
bestemmelsen i § 28 foretage slagtning og efterfølgende slagtemæssig
behandling
af egne dyr til forbrug i egen husholdning.
Stk. 2.
Ministeren for
familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om primærproducenters
slagtning af dyr samt om vilkår for producenters slagtning og markedsføring
fra
egen virksomhed direkte til forbruger til anvendelse i dennes private
husholdning.
§ 35.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om
primærproducenters markedsføring af fødevarer fra egen bedrift, fartøj m.v.
direkte til forbruger til anvendelse i dennes private husholdning.
§ 36.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om
hygiejne i samt indretning og drift af fødevarevirksomheder, transportmidler
og
lign. omfattet af fødevarelovgivningen. Der kan herunder fastsættes regler
eller træffes bestemmelse om godkendelse af transportmidler, lokaler,
inventarer,
udstyr, maskiner, emballage og lign. samt om is, vand, damp, luft og
luftarter,
der anvendes ved behandling af fødevarer eller til rengøring af lokaler,
udstyr
m.v.
Stk. 2.
Ministeren kan
fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af loven kun må anvende
fødevarer
fra autoriserede eller registrerede virksomheder.
§ 37.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at
virksomheder omfattet af loven for egen regning skal gennemføre en
egenkontrol.
Stk. 2.
Ministeren kan
fastsætte regler om, på hvilken måde virksomhederne skal kunne dokumentere
oprindelsen af de fødevarer og andre stoffer, der er bestemt til eller kan
forventes at blive tilsat en fødevare, som virksomheden har fået leveret.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvordan virksomheder skal kunne
identificere de øvrige virksomheder, hvortil virksomhedens produkter er
leveret.
Stk. 3.
Ministeren kan
fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af loven for egen regning skal
lade foretage nærmere fastsatte analyser og undersøgelser, at
analyseresultaterne skal fremsendes til tilsynsmyndighederne, og at
analyserne
skal foretages på bestemte laboratorier, jf. § 48, stk. 1.
§ 38.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at
uddannelse, herunder i fødevarehygiejne, er obligatorisk for visse personer,
som er beskæftiget i virksomheder omfattet af loven. Sådanne uddannelser kan
etableres efter reglerne i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og afsluttes
med et certifikat.
Kapitel 9
Import, eksport og samhandel
§ 39.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan af hensyn til menneskers,
dyrs eller planters sundhed fastsætte regler eller træffe bestemmelser om
import, eksport og genindførsel af fødevarer, herunder forbyde import,
eksport
og genindførsel af fødevarer.
Stk. 2.
Ministeren kan
fastsætte regler eller træffe bestemmelser om fødevarer, der føres gennem
landet som transitgods eller oplagres som transitgods.
§ 40.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om
behandling, sammensætning, kvalitet, mærkning, kontrol m.v. af varer, der
eksporteres her fra landet.
Stk. 2.
Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om hygiejne, indretning, drift, kontrol og
egenkontrol m.v. for virksomheder, som her fra landet eksporterer fødevarer.
Stk. 3.
Medmindre
ministeren fastsætter andet, finder loven og regler, der er fastsat i medfør
af
loven, også anvendelse på fødevarer, der her i landet leveres som forsyning
til
skibe og fly.
§ 41.
Ved samhandel inden for rammerne af Det Europæiske Økonomiske Samarbejde
finder
§§ 39 og 40 tilsvarende anvendelse.
§ 42.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om
etablering, indretning og drift af veterinære grænsekontrolsteder.
Stk. 2.
Ministeren kan
herunder fastsætte regler om, at der i forbindelse med ansøgning om
oprettelse
af grænsekontrolsteder uden omkostning for staten stilles fornødent udstyrede
lokaler og indretninger til rådighed for grænsekontrollen med henblik på
kontrol af de af loven omfattede animalske fødevarer m.v. ved indførsel fra
og
udførsel til lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og som
ikke
har indgået aftale med Den Europæiske Union om grænsekontrol.
Stk. 3.
Ministeren kan
bestemme, at grænsekontrolsteder, der alene benyttes i meget begrænset
omfang,
ophører som grænsekontrolsted.
Stk. 4.
Ministeren kan
fastsætte regler om, at de omkostninger i forbindelse med drift af de i stk.
1
nævnte grænsekontrolsteder, der ikke dækkes af den betaling, som kræves i
medfør af § 45, helt eller delvis afholdes af de lokale interessenter på
grænsekontrolstedet.
§ 43.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan indgå aftaler om, at
etablering og drift af grænsekontrolsteder som nævnt i § 42 helt eller delvis
finansieres af lokale interessenter.
§ 44.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler for
teknisk bistand, der på anmodning fra en virksomhed ydes af ministeren for
familie- og forbrugeranliggender til løsning af problemer i forbindelse med
eksport
af fødevarer. Ministeren kan fastsætte regler om betaling for bistanden.
Betaling for bistanden kan fastsættes som en fast tidsbaseret sats til hel
eller delvis dækning af de faktiske omkostninger. Afholdte udlæg i
forbindelse
med bistandsydelsen kan kræves refunderet.
Kapitel 10
Formålsbestemte afgifter og gebyrer
§ 45.
De
af loven omfattede primærproducenter og virksomheder, herunder virksomheder,
der fremstiller materialer og genstande, der er bestemt til at komme i
forbindelse med fødevarer, afholder omkostningerne ved det tilsyn og den
kontrol, som udføres efter loven og regler udstedt i medfør af loven eller i
henhold til forordninger udstedt af Det Europæiske Fællesskab vedrørende de
af
loven omfattede forhold, medmindre ministeren for familie- og
forbrugeranliggender fastsætter regler om eller bestemmer andet eller andet
fremgår af forordningerne.
Stk. 2.
Ministeren kan
fastsætte regler om opkrævning og betaling af afgifter og gebyrer til dækning
af omkostninger ved tilsyn og kontrol efter loven eller regler udstedt i
medfør
af loven eller i henhold til forordninger udstedt af Det Europæiske
Fællesskab
vedrørende de af loven omfattede forhold, herunder for særlig belastende
kontrol samt ekstraordinære tilsyn, kontrol og analyser eller anden særlig
kontrol, jf. § 51.
Stk. 3.
Ministeren kan
fastsætte regler om betaling for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder
autorisationer, godkendelser, registreringer, anmeldelser, undersøgelser og
attestationer, der ydes i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af
loven eller i henhold til forordninger udstedt af Det Europæiske Fællesskab
vedrørende de af loven omfattede forhold.
Stk. 4.
Betalingsforpligtelser, der er fastsat ved forordning inden for lovens
område,
i denne lov eller i regler udstedt i henhold til denne lov, og som ikke
betales
rettidigt, tillægges, medmindre andet er fastsat i EF-retsakter, en årlig
rente
svarende til den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg fra
forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For
erindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr., der reguleres med
tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til
nærmeste med 10 delelige kronebeløb.
Stk. 5.
Den, der
overtager en virksomhed eller helt eller delvis viderefører aktiviteterne i
en
virksomhed, med hvilken der føres tilsyn eller kontrol efter denne lov eller
efter regler udstedt i medfør af loven, hæfter for de dermed forbundne
afgifter
og gebyrer, som vedrører tiden før overtagelsen.
Stk. 6.
Der er udpantningsret
for de i stk. 1-5, § 24, § 52, stk. 2, og § 61 nævnte beløb.
Stk. 7.
Der kan
endvidere ske inddrivelse af de i stk. 6 omhandlede beløb ved indeholdelse i
løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven.
Stk. 8.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 6 efter
reglerne
i opkrævningsloven.
§ 46.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at
visse detailforhandlingsvirksomheder, der som led i uegennyttigt socialt
arbejde tilvirker eller forhandler fødevarer uden erhvervsmæssig fortjeneste
for øje og uden konkurrencemæssig betydning i forhold til andre virksomheder,
helt eller delvis kan fritages for afgifter og gebyrer omfattet af § 45.
Kapitel 11
Myndigheder
§ 47.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender etablerer en central enhed og
et antal regionale statslige enheder, som skal varetage kontrol, tilsyn,
undersøgelser og informationsvirksomhed m.v. inden for fødevarelovgivningens
område.
Stk. 2.
Ministeren kan
fastsætte regler om disse enheders opgaver og virksomhed samt om tilsynet med
disse.
§ 48.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at
offentlige og private laboratorier skal være akkrediterede af et
akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s (European
co-operation for
Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse, godkendte eller
opfylde bestemte kvalitetskriterier for at kunne varetage
undersøgelsesopgaver
i henhold til fødevarelovgivningen.
Stk. 2.
Ministeren
fastsætter regler eller træffer bestemmelser om vurdering og godkendelse af
analysemetoder og om, hvilke analysemetoder der skal anvendes til
laboratorieundersøgelser i henhold til fødevarelovgivningen.
Kapitel 12
Det Europæiske Fællesskab m.v.
§ 49.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler med
henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og
beslutninger
om forhold, der er omfattet af fødevarelovgivningen. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler eller træffe de bestemmelser, som er nødvendige for
anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er
omfattet af denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om fravigelse af
reglerne i de ovennævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang
hertil.
Stk. 2.
Ministeren kan
fastsætte regler med henblik på opfyldelse af internationale traktater og
aftaler inden for lovens område.
Kapitel 13
Kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater
§ 50.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om
tilsyn
og kontrol med, at loven eller de i medfør af loven fastsatte regler eller
Det
Europæiske Fællesskabs forordninger overholdes.
§ 51.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at
bestemte typer af fødevarer skal underkastes særlig kontrol.
§ 52.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender træffer de afgørelser,
herunder
meddeler de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre
overholdelsen af de krav, der er fastsat i fødevarelovgivningen eller i Det
Europæiske Fællesskabs forordninger og direktiver.
Stk. 2.
Ministeren kan
bestemme, at de i henhold til stk. 1 trufne foranstaltninger skal gennemføres
for virksomhedens regning.
Stk. 3.
Hvis forbud
eller påbud meddelt efter stk. 1 ikke bliver efterlevet, kan ministeren
nedlægge forbud mod fortsat drift og eventuelt fratage de virksomheder, som
er
omfattet af lovens kapitel 8, autorisationen eller registreringen. Medmindre
andet fremgår af afgørelsen, har fratagelsen virkning fra det tidspunkt, hvor
den meddeles virksomheden.
Stk. 4.
En afgørelse
efter stk. 3 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for
domstolene.
Stk. 5.
Begæring herom
skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal indeholde
oplysninger om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor,
er
meddelt den pågældende. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender
anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 6.
Retten kan ved
kendelse bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning. Såfremt ministerens
afgørelse findes lovlig ved dom, kan der heri bestemmes, at anke ikke har
opsættende virkning.
§ 53.
Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, har til
enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til
offentlige
og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer
m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at
tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til
fødevarelovgivningen.
Stk. 2.
Politiet yder om
nødvendigt bistand hertil. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender
kan
efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler herom.
§ 54.
En
fødevarevirksomhed skal efter anmodning fra tilsynsmyndighederne give alle
oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har
betydning for kontrollens gennemførelse, samt vederlagsfrit yde
tilsynsmyndighederne fornøden bistand ved kontrol, prøveudtagning, kopiering
og
udlevering af skriftligt materiale og udskrift af elektroniske data samt
andre
foranstaltninger, der iværksættes i henhold til fødevarelovgivningen.
Stk. 2.
En
fødevarevirksomhed skal kunne dokumentere, at oplysninger og påstande, som
virksomheden af egen drift fremkommer med, er korrekte.
Stk. 3.
Tilsynsmyndigheden kan som led i kontrol og overvågning vederlagsfrit mod
kvittering udtage eller pålægge virksomheden at udtage prøver af fødevarer,
herunder råvarer, halvfabrikata og færdigvarer, is, vand, damp, luft,
luftarter, materialer og genstande, bekæmpelsesmidler, rengørings- og
desinfektionsmidler m.v.
Stk. 4.
Ministeren for
familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at en
fødevarevirksomhed skal yde tilsynsmyndighederne bistand ved forsendelse af
prøver og afholde udgifterne herved.
§ 55.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender nedsætter
Fødevarekontroludvalget med den opgave at overvåge, om fødevarekontrollen
udføres i overensstemmelse med fødevarelovgivningen, kontrolstrategien og
kontrolplanerne samt på en ressourcemæssigt hensigtsmæssig måde.
Stk. 2.
Udvalget består
af 6 fagkyndige medlemmer udpeget af ministeren. Af disse indstilles 3
medlemmer af forbrugerorganisationer og 3 medlemmer af relevante
brancheorganisationer. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Udvalget
vælger sin formand blandt medlemmerne. Ministeren fastsætter udvalgets
forretningsorden og de nærmere regler om udvalgets opgave.
Stk. 3.
En
revisionsenhed under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender bistår
Fødevarekontroludvalget. Revisionsenhedens leder er sekretær for udvalget.
Ministeren fastsætter de nærmere regler om enhedens organisation og opgaver.
Stk. 4.
Dokumenter, der
i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er
interne, mister ikke som følge af udveksling mellem Fødevarekontroludvalget
og
revisionsenheden deres interne karakter.
Stk. 5.
Ministeren
udarbejder årligt en redegørelse til Folketinget om fødevarekontrollen.
§ 56.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om
offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og omfang af
sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til
fødevarelovgivningen. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at klage
ikke har opsættende virkning. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om,
på
hvilken måde og i hvilken form kontrolresultaterne skal gøres tilgængelige
for
offentligheden på kontrolstedet.
Stk. 2.
Ministeren kan
fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelsen, herunder at
offentliggørelsen kan ske i elektronisk form. Ministeren kan bestemme, at
visse
resultater ikke skal offentliggøres.
Stk. 3.
Ministeren kan
bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af ministeren
oprettet
elektronisk informationssystem vedrørende kontrolresultater. Til brug for
offentliggørelse kan ministeren på ethvert tidspunkt, herunder periodisk,
videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra
informationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang
til
fra informationssystemet at få meddelt oplysninger, som enten har været
offentliggjort, eller som skal offentliggøres. Adgangen omfatter såvel
enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.
Kapitel 14
Det Rådgivende Fødevareudvalg
§ 57.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender nedsætter Det Rådgivende
Fødevareudvalg. Udvalget afgiver udtalelser om væsentlige fødevarepolitiske
emner, herunder om udkast til ny lovgivning på området.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte
nærmere regler om udvalgets sammensætning og virksomhed. Ministeren
fastsætter
udvalgets forretningsorden.
Kapitel 15
Klage og delegation
§ 58.
Henlægger ministeren for familie- og forbrugeranliggender sine beføjelser
efter
loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om
adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at
afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om
myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet
klage.
Stk. 2.
Ministeren kan
efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale
organisation fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller
institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren
kan
i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse
myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder om, at afgørelserne
ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller
institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet
klage.
Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren
bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.
Stk. 3.
Ministeren kan
fastsætte regler, hvorefter ministeren henlægger sine beføjelser vedrørende
godkendelse m.v. af isoleret transportmateriel, jf. traktat af 1. september
1970 om international transport af letfordærvelige levnedsmidler og om det
specielle materiel, der skal bruges til sådan transport (ATP), til en privat
institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen
til at klage over den private institutions afgørelser. Ministeren kan ændre
afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde
instruktionsbeføjelse.
Stk. 4.
Ministeren kan
nedsætte udvalg til at bistå ved administration af særlige områder inden for
fødevarelovgivningen. Ministeren kan fastsætte regler herom. Ministeren kan i
forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse
udvalgs
afgørelser. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage.
Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.
Stk. 5.
Ministeren kan
fastsætte regler om relevante forbrugerorganisationers adgang til at påklage
afgørelser, der er truffet af tilsynsmyndigheden som følge af en anmeldelse
af
en mulig overtrædelse af fødevarelovgivningen.
§ 59.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan under større katastrofer,
herunder krise eller krig, fastsætte de regler og træffe de bestemmelser,
herunder afgørelser, der er nødvendige for at sikre den mest fordelagtige
anvendelse af fødevarer, undgå forurening m.v. og sikre befolkningens
forsyning
med fødevarer. Ministeren kan herunder fastsætte regler eller træffe
bestemmelser, herunder afgørelser, om fravigelse af de i loven fastsatte
regler.
Stk. 2.
Såfremt de i
medfør af stk. 1 fastsatte regler eller trufne bestemmelser medfører
økonomisk
tab for en virksomhed eller for en producent, er staten erstatningspligtig.
Stk. 3.
Erstatning
ansættes i mangel af mindelig overenskomst i overensstemmelse med regler, der
fastsættes af ministeren.
Kapitel 16
Straffebestemmelser
§ 60.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med
bøde den, der
1)
undlader at
efterkomme de til vedkommende meddelte afgørelser truffet i medfør af § 52,
stk. 1, eller § 59, stk. 1,
2)
undlader at give
tilsynsmyndighederne adgang efter § 53,
3)
undlader at give
oplysninger eller yde tilsynsmyndigheden bistand efter § 54, stk. 1, eller
4)
undlader at udtage
prøver efter § 54, stk. 3.
Stk. 2.
Straffen kan
stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen
skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved
overtrædelsen er
1)
forvoldt skade på
sundheden eller fremkaldt fare herfor eller
2)
opnået eller
tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3.
I regler, der
udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af bestemmelser i reglerne eller af vilkår, der meddeles efter reglerne. I
reglerne kan der endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er
omfattet af denne lov. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige
til
fængsel i indtil 2 år under tilsvarende betingelser som anført i stk. 2.
Stk. 4.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens
5. kapitel.
Stk. 5.
Ved udmåling af
bødestraf i henhold til stk. 1 og 3 skal der ud over de almindelige regler i
straffeloven tages hensyn til virksomhedernes omsætning.
§ 61.
Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
ministeren for familie- og forbrugeranliggender tilkendegive, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen,
erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en
nærmere
angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i
tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2.
For så vidt
angår den i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse, finder bestemmelserne i
retsplejeloven om krav til anklageskrift og om ikke at have pligt til at
udtale
sig tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Betales bøden i
rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller
afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Kapitel 17
Ikrafttræden m.v.
§ 62.
For kommunale tjenestemænd, som i forbindelse med ikrafttrædelsen af lov nr.
471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) blev tilbudt ansættelse
som statstjenestemænd, men som ikke ønskede en sådan stilling, opretholdes
den
kommunale ansættelse og de herfor gældende vilkår under tjenestemandens
udførelse af opgaver, der er henlagt til den tilbudte statslige stilling.
Stk. 2.
Tjenestemanden
har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers
omfang og beskaffenhed, som følger af den opgaveomlægning, der har fundet
sted
i forbindelse med oprettelsen af en central enhed og et antal regionale
statslige enheder, som varetager kontrol, tilsyn, undersøgelser og
informationsvirksomhed m.m. inden for fødevarelovens område. Tjenestemanden
har
herunder pligt til i den tilbudte stilling at underkaste sig sådanne
forandringer, som ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at
stillingen ikke længere kan anses for passende for vedkommende. I samme
omfang
kan det pålægges tjenestemanden at overtage en anden stilling.
Stk. 3.
Staten
refunderer kommunen udgifterne til løn til de kommunale tjenestemænd, der i
henhold til stk. 1 har valgt at opretholde den kommunale ansættelse, så længe
de udfører arbejde for staten.
Stk. 4.
Hvis staten ikke
længere har behov for beskæftigelse af en tjenestemand, som har valgt at
opretholde den kommunale ansættelse, kan staten efter forudgående varsling af
vedkommende kommune bringe tjenestemandens arbejdsforhold til staten til
ophør
med det for tjenestemanden gældende opsigelsesvarsel.
Stk. 5.
Staten afholder
eventuelle udgifter til rådighedsløn eller ventepenge og udbetaler pension
til
de tjenestemænd, der i henhold til § 80, stk. 1 og 4, i lov nr. 471 af 1.
juli
1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) er overgået til ansættelse som
statstjenestemænd. Kommunen refunderer staten den del af tjenestemandens
pension, der forholdsmæssigt svarer til tjenestemandens pensionsalder ved
overgangen til tjeneste i staten.
Stk. 6.
Staten
refunderer kommunen eventuelle udgifter til rådighedsløn eller ventepenge til
de tjenestemænd, der i henhold til stk. 1 har valgt at opretholde den
kommunale
ansættelse, og hvis tjeneste i staten senere bringes til ophør efter stk. 4.
Stk. 7.
Kommunen
udbetaler pensionen til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 1 har valgt
at
opretholde den kommunale ansættelse. Staten refunderer kommunen den del af
tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt svarer til den pensionsalder,
tjenestemanden har optjent efter overgangen til tjeneste i staten.
Stk. 8.
Den endelige
administrative afgørelse af tvivlsspørgsmål efter stk. 1-7 træffes af
finansministeren efter forhandling med de involverede parter.
§ 63.
Tidspunktet
for lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for familie- og
forbrugeranliggender.
Stk. 2.
Ministeren kan i
den forbindelse fastsætte, at følgende love helt eller delvis ophæves:
1)
Lov nr. 471 af 1.
juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven).
2)
Lov nr. 310 af 6.
juni 1973 om levnedsmidler m.m.
3)
Lov nr. 290 af 29.
april 1992 om æg og ægprodukter.
4)
Lov nr. 342 af 14.
maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven).
5)
Lov nr. 343 af 14.
maj 1992 om kød (kødloven).
6)
Lov om
kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 4.
august 1993.
Stk. 3.
Regler, der er
udstedt i medfør af lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m.
(fødevareloven), samt regler, der er opretholdt ved følgende lovbestemmelser,
forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov:
1)
§ 81 i lov nr. 471 af
1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven).
2)
§ 68 i lov nr. 310 af
6. juni 1973 om levnedsmidler m.m.
3)
§ 18 i lov nr. 290 af
29. april 1992 om æg og ægprodukter.
4)
§ 25 i lov nr. 342 af
14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven).
5)
§ 29 i lov nr. 343 af
14. maj 1992 om kød (kødloven).
6)
§ 29, stk. 2 og 3, i
lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 649
af 4. august 1993.
Stk. 4.
Overtrædelse af
de i stk. 3 omhandlede regler straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5.
Virksomheder,
som efter hidtidige regler er »godkendte«, anses for »autoriserede« efter
denne
lov og regler udstedt i medfør af loven.
Stk. 6.
Aktiviteter, som
efter hidtidige regler er »anmeldte«, anses for »registrerede« efter denne
lov
og regler udstedt i medfør af loven.
§ 64.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
helt
eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger.
Lignende dokumenter
- Stadfæstelse af afslag på anmodning om opsættende virkning i sag om forbud mod markedsføring af fødevarer som værende godkendt til eksport til USA samt påbud om meddelelse til aftagere Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. maj 2024
- Stadfæstelse af afslag på anmodning om opsættende virkning i sag om påbud om tilbagekaldelse af kosttilskud Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. april 2025
- 1997 LSF 9 FORSLAG TIL LOV OM FØDEVARER M.M. (FØDEVARELOVEN)(* 1) Retsinformation · 3. juli 1998
- Ikke medhold i klage i sag om Fødevarestyrelsens afslag på aktindsigt i fotomateriale fra anonym anmeldelse af fødevarevirksomhed Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. juni 2023
- Forslag til folketingsbeslutning om en dansk ernæringspolitik Retsinformation · 13. januar 2005
- Bekendtgørelse af lov om fødevarer Retsinformation · 17. januar 2025