Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for madordninger i børnehaver mod fuld forældrebetaling)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Socialudvalget den 7. maj 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om social service
(Mulighed for madordninger i børnehaver mod fuld
forældrebetaling)
[af socialministeren (Henriette Kjær)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og
3, og Det Radikale Venstres medlem af udvalget har stillet ændringsforslag
nr.
2.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2003 og var til 1.
behandling den 6. februar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og socialministeren sendte den 23. december 2003 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 402. Den 30. januar 2003 sendte
socialministeren
de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 11 spørgsmål til socialministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål til
socialministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Læs alt
Et
flertal
i udvalget
(V, DF, KF og KRF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Det er Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis
og Kristeligt Folkepartis opfattelse, at intentionen med lovforslaget først
og
fremmest er at give mulighed for at etablere forældrebetalte madordninger,
når
det er et ønske fra forældrene og det kan passes ind i forholdene i den
enkelte
daginstitution.
Madordningen skal være et tilbud til alle forældre med børn i
institutionen, og det skal tilstræbes, at alle børn deltager, så måltidet kan
være en fælles oplevelse for alle børn i dagtilbuddet. Selv om der skulle
være
enkelte forældrepar, som ønsker at give deres barn mad med, f.eks. på grund
af
svær fødevareallergi, så bør det ikke hindre, at en madordning etableres. Der
vil i øvrigt ikke være noget i vejen for, at et barn, der får sin mad med
hjemmefra, kan spise sammen med de andre børn og altså være med i
fællesskabet
om måltiderne.
Madordninger må forudsættes oprettet efter en debat mellem
medarbejdere og forældre, så holdninger og muligheder, herunder ønsker om
pris
og kvalitet, afdækkes og der opnås bred tilslutning.
Socialministeren har oplyst, at ministeren vil følge udviklingen
på området og give Socialudvalget en status i andet halvår af 2005.
Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget mener, at det skal
tilstræbes, at forældrenes udgifter til madordningen ikke overstiger det
beløb,
som forældrene selv ville have brugt på madpakker til barnet.
Et
mindretal
i
udvalget (S) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de under nr. 1 og 3 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme
imod
ændringsforslag nr. 2.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget finder det positivt, at
børn kan få et næringsrigt måltid i daginstitutionerne, og har ikke problemer
med, at dette som udgangspunkt er en tilkøbsydelse.
Socialdemokratiet havde med tilfredshed konstateret, at
Kommunernes Landsforening og regeringen i økonomiaftalen for 2003 havde
aftalt,
at en madordning som tilbud skulle omfatte alle børn i en daginstitution.
Derfor undrede det, at regeringen fremsatte et lovforslag, hvor netop denne
forudsætning var udeladt og dermed ikke imødegik en potentiel social
skævvridning. Dette er baggrunden for, at Socialdemokratiet har stillet et
ændringsforslag som sikrer, at alle børn har mulighed for at deltage i en
madordning. Det vil efter Socialdemokratiets mening være meget uheldigt, hvis
prisen på deltagelse i madordningen udelukker nogle børn fra at deltage,
hvilket vil være et meget synligt socialt skel i den enkelte daginstitution.
Ved at koble betalingen til den økonomiske fripladsordning sikres, at en
sådan
eksklusion af nogle børn ikke sker på baggrund af familiens økonomiske
formåen,
idet betalingen gøres differentieret. Det fremstår stadig uklart for
Socialdemokratiet, hvorfor regeringen er gået fra sin oprindelige aftale med
Kommunernes Landsforening.
Et
andet mindretal
i
udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede
ændringsforslag.
Enhedslistens medlem af
udvalget mener, at regeringen med dette lovforslag går stik imod sine meget
omtalte intentioner om at bryde den negative sociale arv. Dette lovforslag
giver en klar opdeling i samfundet, så børn af forældre med lav indkomst helt
fra de er bittesmå lærer, at de er nederst, og at de ikke har de samme
muligheder som andre.
De børn, hvis forældre har
penge, kan jo sidde med ved bordet, de kan mæske sig, medens de børn, hvis
forældre ikke har råd, skal sidde med deres egne madpakker og være uden for
det
fællesskab, der er omkring det fælles måltid. Set med den 3-åriges eller den
4-åriges øjne er det her et kæmpestort problem i hverdagen, netop fordi
måltidet er det samlingspunkt, der er i en børnehave. Og netop fordi
samlingspunktet er måltidet, vil det selvfølgelig ramme børnene hårdt at
skulle
sidde med hver deres mad. Så når socialministeren i bemærkningerne til
forslaget skriver, at der skal opbygges et fællesskab i dagtilbuddene om
måltiderne, jamen så bliver det fuldstændig skåret ud i pap, at man fra
barnsben skal lære, at der er nogle, der er med i fællesskabet, og der er
nogle, der står uden for fællesskabet.
Formentlig vil det ikke gå så
galt, for langt de fleste mennesker kunne ikke få over deres hjerte at
behandle
børn på den måde. Så forældre og pædagoger vil formodentlig finde en løsning,
så man sikrer, at alle børn får mad. Så må der skæres på åbningstider eller
andet for at finde pengene til, at alle kan være med i ordningerne. Men det
understreger jo også bare, at regeringen har et stort arbejde foran sig, når
den ønsker at fjerne solidariteten og fællesskabet i den danske befolkning,
og
heldigvis for det. Socialministeren begrunder sit forslag med, at små børn
skal
kunne få god og sund mad. Det kan godt undre, for noget af det første,
regeringen og Dansk Folkeparti foretog sig efter valget, var at nedlægge den
ordning, som Enhedslisten havde fået gennemført, om forsøg med mad i
børnehaver
og skoler.
Enhedslisten vender sig mod
forslaget – som jo også handler om at øge brugerbetalingen i
daginstitutioner.
Når Enhedslisten kan støtte de socialdemokratiske og det radikale
ændringsforslag, er det fordi en dårlig lov bliver en anelse mindre dårlig
hermed. Men Enhedslisten fastholder, at perspektivet skal være, at
daginstitutioner – inklusive bespisning – skal være gratis for
alle.
Et
tredje mindretal
i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling og vil
stemme imod de under nr. 1 og 3 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil
stemme for ændringsforslag nr. 2.
Det Radikale Venstre er stor tilhænger af, at man i
daginstitutionerne skaber et fællesskab omkring måltiderne. Det Radikale
Venstre er enig i, at madordninger vil have nogle fordele, fordi man er
sikker
på, at alle børn får et godt og sundt måltid, for ved en madordning skal det
naturligvis sikres, at kosten er ernæringsrigtig.
Som Det Radikale Venstre ser det, vil man som resultat af dette
lovforslag kunne komme til at se en opdeling af børnene i dem, der deltager i
madordningen, og dem, der ikke gør det, fordi økonomien kan være en barriere
for
at deltage.
Det Radikale Venstre har derfor foreslået, at madordningen for
det første som udgangspunkt skal være for alle, nøjagtig som det også er
formuleret i kommuneaftalen for 2003 – hertil kan et fastsat loft for
udgiften
til madordningen medvirke til, at det ikke bliver økonomi, der skal være
afgørende for, at forældrene ikke deltager i en sådan ordning.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et mindretal
(S),
tiltrådt af
et mindretal
(SF og EL):
Til titlen
1)
Undertitlen affattes således:
»(Mulighed for
madordninger i børnehaver)
«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
Til § 1
Af et
mindretal
(RV),
tiltrådt af
et mindretal
(SF og EL):
2)
Stk.
3
affattes således:
»Madordningen skal som udgangspunkt omfatte alle børn i en
daginstitution og der betales for den fulde udgift til madordningen op til et
prisloft, der fastsættes af socialministeren.«
[Loft for forældrenes udgift til madordning]
Af
et mindretal
(S), tiltrådt af
et
mindretal
(SF og EL):
3)
Efter stk. 3 indsættes som nyt
stykke:
»
Stk. 4.
Forældre, der får nedsat betalingen for ophold i
dagtilbud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, jf. § 15, stk. 4,
skal have tilsvarende reduktion i betalingen til en madordning.
«
[Reduktion i betaling for madordning]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 3
Ændringsforslagene medfører, at forældre, der er berettiget til
tilskud til en institutionsplads på baggrund af forældrenes økonomiske
forhold,
kan få forholdsmæssigt samme tilskud til en madordning. Tilskud til
madordningen beregnes efter fripladsskalen for forældrebetalingen, jf.
betalingsbekendtgørelsen.
Det præciseres i betalingsbekendtgørelsen, at nedsættelse af
betalingen for madordningen knyttes sammen med kommunens afgørelse om
bortfald
eller nedsættelse af betalingen af økonomiske grunde.
Der ydes ikke tilskud til madordninger for børn med
socialpædagogiske fripladser.
Til nr. 2
Ændringsforslaget medfører, at der skal fastsættes et loft for
forældrenes udgifter til madordningen.
Else Winther Andersen (V)
Eva Kjer Hansen (V)
Flemming Oppfeldt (V)
Jørgen Bastholm (V)
Pia Kristensen (DF)
Jette Jespersen (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
nfmd.
Helge Adam Møller (KF)
Tove Videbæk (KRF)
fmd.
Jette Bergenholz Bautrup (S)
Grete Schødts (S)
Jørn Pedersen (S)
Sandy Brinck (S)
Lotte Bundsgaard (S)
Villy Søvndal (SF)
Kim Sejr (RV)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 135
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsvar og høringsnotat fra socialministeren
2
Spm. 1 om, hvilke levnedsmiddelreglementer der skal
iagttages i de børnehaver, der vælger at indføre en madordning, til
socialministeren
Spm. 2 om teknisk bistand til et ændringsforslag om
omkostningerne ved en madordning, til socialministeren
Spm. 3 om, hvor stor en andel af institutionerne der har
de fysiske rammer til selv at kunne forestå madtilberedelsen, til
socialministeren
Spm. 4 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der
sikrer, at prisen ikke kommer til at overstige de reelle omkostninger, til
socialministeren
Spm. 5 om, i hvilken grad der er sammenhæng mellem
madvaner og overvægt blandt børn og den socialgruppe, de tilhører, til
socialministeren
3
Spm. 6 om, at lighedsprincippet skal være gældende for
alle børn i dagtilbud, til socialministeren
Spm. 7 om muligheden for, at børn med fripladser kan
indgå i en madordning uden betaling, til socialministeren
Spm. 8 om muligheden for at indføre et prisloft for
deltagelse i en madordning, til socialministeren
4
Spm. 9 om erfaringer fra institutionen
»Mælkebøtten
«
,
til socialministeren
Spm. 10 om tilskud fra Børnekostpuljen, til
socialministeren
Spm. 11 om prisen for madordningen i institutionen
»Mælkebøtten
«
,
når tilskuddet fra Børnekostpuljen bortfalder, til socialministeren
5
Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
6
Svar på spm. 1 om, hvilke levnedsmiddelreglementer der
skal iagttages i de børnehaver, der vælger at indføre en madordning, fra
socialministeren
Svar på spm. 2 om teknisk bistand til et ændringsforslag
om omkostningerne for en madordning, fra socialministeren
Svar på spm. 3 om, hvor stor en andel af institutionerne
der har de fysiske rammer til selv at kunne forestå madtilberedelsen, fra
socialministeren
Svar på spm. 4 om teknisk bistand til et ændringsforslag,
der sikrer, at prisen ikke kommer til at overstige de reelle omkostninger,
fra socialministeren
Svar på spm. 5 om, i hvilken grad der er sammenhæng
mellem madvaner og overvægt blandt børn og den socialgruppe, de tilhører, fra
socialministeren
7
Svar på spm. 6 om, at lighedsprincippet skal være
gældende for alle børn i dagtilbud, fra socialministeren
Svar på spm. 7 om muligheden for, at børn med fripladser
kan indgå i en madordning uden betaling, fra socialministeren
Svar på spm. 8 om muligheden for, at indføre et prisloft
for deltagelse i en madordning, fra socialministeren
8
Svar på spm. 9 om erfaringer fra institutionen
»Mælkebøtten
«
,
fra socialministeren
Svar på spm. 10 om tilskud fra Børnekostpuljen, fra
socialministeren
Svar på spm. 11 om prisen for madordninger i
institutionen
»Mælkebøtten
«
, når tilskuddet fra Børnekostpuljen
bortfalder, fra socialministeren
9
1. udkast til betænkning
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar
herpå
Spørgsmålet og ministerens svar er optrykt efter ønske fra DF.
Spørgsmål 4:
Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag der
sikrer, at prisen ikke kommer til at overstige de reelle omkostninger.
Svar:
Lovforslagets § 15 b, stk. 3, skal forstås på den måde, at den
pris, forældrene kan komme til at betale for at være med i en madordning, er
den udgift, der vil være til madordningen og ikke mere. Der er derfor ikke
brug
for et ændringsforslag.
Prisen vil variere afhængigt af forældrenes valg af madordning,
f.eks. om den består af kold eller varm mad, antallet af måltider i løbet af
dagen og ugen, evt. satsning på økologiske fødevarer, tilberedelse i
institutionen eller købt gennem et privat firma, som kan levere råvarer eller
tilberedte retter.
En madordning kan således afhængigt af ønsker og faciliteter i
institutionen variere meget fra daginstitution til daginstitution.
Det forudsættes, at forældrenes indbetalinger til en madordning
holdes adskilt fra daginstitutionens driftsbudget, således at indbetalingerne
alene kan anvendes til madordningen.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Forbedring af muligheden for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling) Retsinformation · 7. januar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Maksimal forældrebetalingsandel for børn under skolealderen til en plads i dagtilbud og tilskud til privat pasning) Retsinformation · 22. maj 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) (Frokostmåltid i daginstitutioner m.v.) Retsinformation · 6. februar 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. (Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt for ordningen om frokostmåltid i daginstitutioner m.v.) Retsinformation · 17. november 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) samt lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Fleksibel frokostordning i daginstitutioner m.v.) Retsinformation · 29. maj 2010
- Betænkning over Forslag til lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Retsinformation · 16. maj 2007