Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for madordninger i børnehaver mod fuld forældrebetaling)

2002/1 BTL 135Betænkning over lovforslagFolketinget3. juli 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 7. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social service

(Mulighed for madordninger i børnehaver mod fuld

forældrebetaling)

[af socialministeren (Henriette Kjær)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og

3, og Det Radikale Venstres medlem af udvalget har stillet ændringsforslag

nr.

2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2003 og var til 1.

behandling den 6. februar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og socialministeren sendte den 23. december 2003 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 402. Den 30. januar 2003 sendte

socialministeren

de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 11 spørgsmål til socialministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål til

socialministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Læs alt

Et

flertal

i udvalget

(V, DF, KF og KRF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Det er Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis

og Kristeligt Folkepartis opfattelse, at intentionen med lovforslaget først

og

fremmest er at give mulighed for at etablere forældrebetalte madordninger,

når

det er et ønske fra forældrene og det kan passes ind i forholdene i den

enkelte

daginstitution.

Madordningen skal være et tilbud til alle forældre med børn i

institutionen, og det skal tilstræbes, at alle børn deltager, så måltidet kan

være en fælles oplevelse for alle børn i dagtilbuddet. Selv om der skulle

være

enkelte forældrepar, som ønsker at give deres barn mad med, f.eks. på grund

af

svær fødevareallergi, så bør det ikke hindre, at en madordning etableres. Der

vil i øvrigt ikke være noget i vejen for, at et barn, der får sin mad med

hjemmefra, kan spise sammen med de andre børn og altså være med i

fællesskabet

om måltiderne.

Madordninger må forudsættes oprettet efter en debat mellem

medarbejdere og forældre, så holdninger og muligheder, herunder ønsker om

pris

og kvalitet, afdækkes og der opnås bred tilslutning.

Socialministeren har oplyst, at ministeren vil følge udviklingen

på området og give Socialudvalget en status i andet halvår af 2005.

Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget mener, at det skal

tilstræbes, at forældrenes udgifter til madordningen ikke overstiger det

beløb,

som forældrene selv ville have brugt på madpakker til barnet.

Et

mindretal

i

udvalget (S) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de under nr. 1 og 3 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme

imod

ændringsforslag nr. 2.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget finder det positivt, at

børn kan få et næringsrigt måltid i daginstitutionerne, og har ikke problemer

med, at dette som udgangspunkt er en tilkøbsydelse.

Socialdemokratiet havde med tilfredshed konstateret, at

Kommunernes Landsforening og regeringen i økonomiaftalen for 2003 havde

aftalt,

at en madordning som tilbud skulle omfatte alle børn i en daginstitution.

Derfor undrede det, at regeringen fremsatte et lovforslag, hvor netop denne

forudsætning var udeladt og dermed ikke imødegik en potentiel social

skævvridning. Dette er baggrunden for, at Socialdemokratiet har stillet et

ændringsforslag som sikrer, at alle børn har mulighed for at deltage i en

madordning. Det vil efter Socialdemokratiets mening være meget uheldigt, hvis

prisen på deltagelse i madordningen udelukker nogle børn fra at deltage,

hvilket vil være et meget synligt socialt skel i den enkelte daginstitution.

Ved at koble betalingen til den økonomiske fripladsordning sikres, at en

sådan

eksklusion af nogle børn ikke sker på baggrund af familiens økonomiske

formåen,

idet betalingen gøres differentieret. Det fremstår stadig uklart for

Socialdemokratiet, hvorfor regeringen er gået fra sin oprindelige aftale med

Kommunernes Landsforening.

Et

andet mindretal

i

udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede

ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af

udvalget mener, at regeringen med dette lovforslag går stik imod sine meget

omtalte intentioner om at bryde den negative sociale arv. Dette lovforslag

giver en klar opdeling i samfundet, så børn af forældre med lav indkomst helt

fra de er bittesmå lærer, at de er nederst, og at de ikke har de samme

muligheder som andre.

De børn, hvis forældre har

penge, kan jo sidde med ved bordet, de kan mæske sig, medens de børn, hvis

forældre ikke har råd, skal sidde med deres egne madpakker og være uden for

det

fællesskab, der er omkring det fælles måltid. Set med den 3-åriges eller den

4-åriges øjne er det her et kæmpestort problem i hverdagen, netop fordi

måltidet er det samlingspunkt, der er i en børnehave. Og netop fordi

samlingspunktet er måltidet, vil det selvfølgelig ramme børnene hårdt at

skulle

sidde med hver deres mad. Så når socialministeren i bemærkningerne til

forslaget skriver, at der skal opbygges et fællesskab i dagtilbuddene om

måltiderne, jamen så bliver det fuldstændig skåret ud i pap, at man fra

barnsben skal lære, at der er nogle, der er med i fællesskabet, og der er

nogle, der står uden for fællesskabet.

Formentlig vil det ikke gå så

galt, for langt de fleste mennesker kunne ikke få over deres hjerte at

behandle

børn på den måde. Så forældre og pædagoger vil formodentlig finde en løsning,

så man sikrer, at alle børn får mad. Så må der skæres på åbningstider eller

andet for at finde pengene til, at alle kan være med i ordningerne. Men det

understreger jo også bare, at regeringen har et stort arbejde foran sig, når

den ønsker at fjerne solidariteten og fællesskabet i den danske befolkning,

og

heldigvis for det. Socialministeren begrunder sit forslag med, at små børn

skal

kunne få god og sund mad. Det kan godt undre, for noget af det første,

regeringen og Dansk Folkeparti foretog sig efter valget, var at nedlægge den

ordning, som Enhedslisten havde fået gennemført, om forsøg med mad i

børnehaver

og skoler.

Enhedslisten vender sig mod

forslaget – som jo også handler om at øge brugerbetalingen i

daginstitutioner.

Når Enhedslisten kan støtte de socialdemokratiske og det radikale

ændringsforslag, er det fordi en dårlig lov bliver en anelse mindre dårlig

hermed. Men Enhedslisten fastholder, at perspektivet skal være, at

daginstitutioner – inklusive bespisning – skal være gratis for

alle.

Et

tredje mindretal

i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling og vil

stemme imod de under nr. 1 og 3 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil

stemme for ændringsforslag nr. 2.

Det Radikale Venstre er stor tilhænger af, at man i

daginstitutionerne skaber et fællesskab omkring måltiderne. Det Radikale

Venstre er enig i, at madordninger vil have nogle fordele, fordi man er

sikker

på, at alle børn får et godt og sundt måltid, for ved en madordning skal det

naturligvis sikres, at kosten er ernæringsrigtig.

Som Det Radikale Venstre ser det, vil man som resultat af dette

lovforslag kunne komme til at se en opdeling af børnene i dem, der deltager i

madordningen, og dem, der ikke gør det, fordi økonomien kan være en barriere

for

at deltage.

Det Radikale Venstre har derfor foreslået, at madordningen for

det første som udgangspunkt skal være for alle, nøjagtig som det også er

formuleret i kommuneaftalen for 2003 – hertil kan et fastsat loft for

udgiften

til madordningen medvirke til, at det ikke bliver økonomi, der skal være

afgørende for, at forældrene ikke deltager i en sådan ordning.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et mindretal

(S),

tiltrådt af

et mindretal

(SF og EL):

Til titlen

1)

Undertitlen affattes således:

»(Mulighed for

madordninger i børnehaver)

«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

Til § 1

Af et

mindretal

(RV),

tiltrådt af

et mindretal

(SF og EL):

2)

Stk.

3

affattes således:

»Madordningen skal som udgangspunkt omfatte alle børn i en

daginstitution og der betales for den fulde udgift til madordningen op til et

prisloft, der fastsættes af socialministeren.«

[Loft for forældrenes udgift til madordning]

Af

et mindretal

(S), tiltrådt af

et

mindretal

(SF og EL):

3)

Efter stk. 3 indsættes som nyt

stykke:

»

Stk. 4.

Forældre, der får nedsat betalingen for ophold i

dagtilbud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, jf. § 15, stk. 4,

skal have tilsvarende reduktion i betalingen til en madordning.

«

[Reduktion i betaling for madordning]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 3

Ændringsforslagene medfører, at forældre, der er berettiget til

tilskud til en institutionsplads på baggrund af forældrenes økonomiske

forhold,

kan få forholdsmæssigt samme tilskud til en madordning. Tilskud til

madordningen beregnes efter fripladsskalen for forældrebetalingen, jf.

betalingsbekendtgørelsen.

Det præciseres i betalingsbekendtgørelsen, at nedsættelse af

betalingen for madordningen knyttes sammen med kommunens afgørelse om

bortfald

eller nedsættelse af betalingen af økonomiske grunde.

Der ydes ikke tilskud til madordninger for børn med

socialpædagogiske fripladser.

Til nr. 2

Ændringsforslaget medfører, at der skal fastsættes et loft for

forældrenes udgifter til madordningen.

Else Winther Andersen (V)

Eva Kjer Hansen (V)

Flemming Oppfeldt (V)

Jørgen Bastholm (V)

Pia Kristensen (DF)

Jette Jespersen (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

nfmd.

Helge Adam Møller (KF)

Tove Videbæk (KRF)

fmd.

Jette Bergenholz Bautrup (S)

Grete Schødts (S)

Jørn Pedersen (S)

Sandy Brinck (S)

Lotte Bundsgaard (S)

Villy Søvndal (SF)

Kim Sejr (RV)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 135

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsvar og høringsnotat fra socialministeren

2

Spm. 1 om, hvilke levnedsmiddelreglementer der skal

iagttages i de børnehaver, der vælger at indføre en madordning, til

socialministeren

Spm. 2 om teknisk bistand til et ændringsforslag om

omkostningerne ved en madordning, til socialministeren

Spm. 3 om, hvor stor en andel af institutionerne der har

de fysiske rammer til selv at kunne forestå madtilberedelsen, til

socialministeren

Spm. 4 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der

sikrer, at prisen ikke kommer til at overstige de reelle omkostninger, til

socialministeren

Spm. 5 om, i hvilken grad der er sammenhæng mellem

madvaner og overvægt blandt børn og den socialgruppe, de tilhører, til

socialministeren

3

Spm. 6 om, at lighedsprincippet skal være gældende for

alle børn i dagtilbud, til socialministeren

Spm. 7 om muligheden for, at børn med fripladser kan

indgå i en madordning uden betaling, til socialministeren

Spm. 8 om muligheden for at indføre et prisloft for

deltagelse i en madordning, til socialministeren

4

Spm. 9 om erfaringer fra institutionen

»Mælkebøtten

«

,

til socialministeren

Spm. 10 om tilskud fra Børnekostpuljen, til

socialministeren

Spm. 11 om prisen for madordningen i institutionen

»Mælkebøtten

«

,

når tilskuddet fra Børnekostpuljen bortfalder, til socialministeren

5

Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

6

Svar på spm. 1 om, hvilke levnedsmiddelreglementer der

skal iagttages i de børnehaver, der vælger at indføre en madordning, fra

socialministeren

Svar på spm. 2 om teknisk bistand til et ændringsforslag

om omkostningerne for en madordning, fra socialministeren

Svar på spm. 3 om, hvor stor en andel af institutionerne

der har de fysiske rammer til selv at kunne forestå madtilberedelsen, fra

socialministeren

Svar på spm. 4 om teknisk bistand til et ændringsforslag,

der sikrer, at prisen ikke kommer til at overstige de reelle omkostninger,

fra socialministeren

Svar på spm. 5 om, i hvilken grad der er sammenhæng

mellem madvaner og overvægt blandt børn og den socialgruppe, de tilhører, fra

socialministeren

7

Svar på spm. 6 om, at lighedsprincippet skal være

gældende for alle børn i dagtilbud, fra socialministeren

Svar på spm. 7 om muligheden for, at børn med fripladser

kan indgå i en madordning uden betaling, fra socialministeren

Svar på spm. 8 om muligheden for, at indføre et prisloft

for deltagelse i en madordning, fra socialministeren

8

Svar på spm. 9 om erfaringer fra institutionen

»Mælkebøtten

«

,

fra socialministeren

Svar på spm. 10 om tilskud fra Børnekostpuljen, fra

socialministeren

Svar på spm. 11 om prisen for madordninger i

institutionen

»Mælkebøtten

«

, når tilskuddet fra Børnekostpuljen

bortfalder, fra socialministeren

9

1. udkast til betænkning

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar

herpå

Spørgsmålet og ministerens svar er optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål 4:

Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag der

sikrer, at prisen ikke kommer til at overstige de reelle omkostninger.

Svar:

Lovforslagets § 15 b, stk. 3, skal forstås på den måde, at den

pris, forældrene kan komme til at betale for at være med i en madordning, er

den udgift, der vil være til madordningen og ikke mere. Der er derfor ikke

brug

for et ændringsforslag.

Prisen vil variere afhængigt af forældrenes valg af madordning,

f.eks. om den består af kold eller varm mad, antallet af måltider i løbet af

dagen og ugen, evt. satsning på økologiske fødevarer, tilberedelse i

institutionen eller købt gennem et privat firma, som kan levere råvarer eller

tilberedte retter.

En madordning kan således afhængigt af ønsker og faciliteter i

institutionen variere meget fra daginstitution til daginstitution.

Det forudsættes, at forældrenes indbetalinger til en madordning

holdes adskilt fra daginstitutionens driftsbudget, således at indbetalingerne

alene kan anvendes til madordningen.

Lignende dokumenter