Betænkning over Forslag til lov om trafikselskaber
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 2. juni 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om trafikselskaber
[af trafik- og energiministeren (Flemming Hansen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 24
ændringsforslag til lovforslaget. Transport- og energiministeren har stillet
ændringsforslag
nr. 3, 4, 14-20 og 22-24. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 1, 2, 5-13 og 21.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.
behandling den 17. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Trafikudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og trafikministeren sendte den 8. december 2004 dette udkast til
udvalget, jf. (2004-05, 1. samling) alm. del - bilag 143. Den 24. februar
2005
sendte trafik- og energiministeren de indkomne høringssvar samt et notat
herom
til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Kai Brorson, Ringsted
KL (Kommunernes Landsforening),
Læs alt
Vestsjællands og Storstrøms
Trafikselskaber,
Viborg Amts Fælleskommunale
Trafikselskab og
Århus Kommune
Transport- og energiministeren har over for udvalget kommenteret
de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
Københavns Kommune,
Vestsjællands og Storstrøms
Trafikselskaber,
Viborg Amts Fælleskommunale
Trafikselskab og
Århus Kommune
Spørgsmål
Udvalget har stillet 42 spørgsmål til transport- og
energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af transport- og
energiministeren stillede ændringsforslag. Flertallet stemmer imod de af
Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag.
Venstres, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Det Konservative
Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at der
den
27. maj 2005 er indgået en stemmeaftale om lovforslag på trafikområdet, som
udmønter kommunalreformen.
Aftalen har følgende ordlyd:
»Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er med
Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre nået til enighed vedr.
nedenstående
stemmeaftale på trafikområdet:
–
Partierne stemmer for
de af regeringen fremsatte lovforslag L 82 (kystbeskyttelse), L 83
(trafikselskaber
og L 84 (vej- og ekspropriationsområdet).
–
Med sigte på at sikre
en optimal udnyttelse af de ressourcer, som anvendes på trafikområdet, og
under
hensyntagen til trafikpolitiske målsætninger som fremkommelighed,
trafiksikkerhed og miljø, er der behov for en identifikation, analyse og
afstemning af de virkemidler, som på længere sigt øver direkte og indirekte
indflydelse på trafikkens omfang og kvalitet, og herunder ikke mindst på
pendlertrafikken.
Grundlaget for et hensigtsmæssigt samspil mellem statslige, regionale og
kommunale virkemidler skal tilvejebringes gennem en gensidig information om
lokalisering af befolkning og andre trafikgenererende aktiviteter, planer for
udbygning af kapacitet og serviceniveau på veje og jernbaner samt generelle
servicestandarder for indkøb af kollektiv trafik.
Med udgangspunkt i statslige investeringsplaner og retningslinjer for indkøb
af
offentlig servicetrafik skal Transport- og Energiministeriet med jævne
mellemrum redegøre for planer for kapacitet og service med henblik på den
regionale planlægning. Redegørelsen udarbejdes med inddragelse af lokale og
regionale aktører, første gang i 2007.
–
Vedrørende L 83
(trafikselskaber), fremsættes et ændringsforslag, som sikrer, at den kommune,
der yder det største årlige tilskud til trafikselskabets finansiering, får en
plads i trafikselskabets bestyrelse.
–
Vedrørende L 84 (vej-
og ekspropriationsområdet) fremsættes et ændringsforslag, som medtager
følgende
vejstrækninger som statsveje:
–
Rute 16, Frederiksværk
– Hundested (længde
12 km.)
–
Rute 313, Nr. Aaby –
Assens (længde
25,7 km.)
–
Rute 513, Struer – Lemvig
og Rute 181, Lemvig – Thyborøn (længde
42,1
km.)
–
Rute 469, E 20
(Lunderskov) – Grindsted (længde
47,6
km.)
–
Rute 28, Fredericia –
Vejle (længde
10,6 km.)«
V, S, DF, KF og RV bemærker endvidere, at der i forbindelse med
indgåelse af stemmeaftalen er blevet stillet to konkrete spørgsmål til
lovforslaget.
Det første spørgsmål drejede sig om pendlerkort til studerende.
Dette spørgsmål har ikke direkte relation til lovforslaget om
trafikselskaber,
idet rabatordninger for studerende administreres af Undervisningsministeriet
og
som følge deraf er reguleret i den lovgivning, som Undervisningsministeriet
administrerer. Transport- og Energiministeriet har imidlertid forhørt sig hos
SU-styrelsen om administrationen. SU-styrelsen har oplyst, at for så vidt
angår
modtagere af SU, er der tale om en rabatordning; dvs. den studerende har ret
til at købe et månedskort, hvor rabatten er fratrukket. For så vidt angår
unge
i ungdomsuddannelser, er der tale om en godtgørelsesordning, som i dag
administreres
af amterne, men som fremover skal administreres af staten efter de regler,
som
vil blive fastsat efter en vedtagelse af det af undervisningsministerens
fremsatte forslag til lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen
til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser,
lov
om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre
love (L 106).
Såfremt der ønskes en uddybning af ovenstående, henviser Transport-
og Energiministeriet til Undervisningsministeriet, idet lovforslaget om
trafikselskaber
ikke berører dette emne.
Det andet spørgsmål
angik varigheden af tilladelser til rutekørsel, som ifølge lovforslaget
udstedes med en gyldighed på indtil 5 år. Spørgsmålet er, om denne tidsgrænse
er hensigtsmæssig, når kontrakter om buskørsel ofte indgås med en varighed på
6-8 år. For at en buskørselsvirksomhed kan udføre rutekørsel, kræves en
tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring (en grundtilladelse, som også
udstedes for indtil 5 år ad gangen). For at virksomheden kan udføre
rutekørsel,
kræves derudover en kontrakt om rutekørsel, hvis kørslen udføres for et
trafikselskab, eller en tilladelse til rutekørsel. Efter lovforslaget kræver
alle former for rutekørsel tilladelse og således også den rutekørsel, som
trafikselskaber indgår kontrakt med private buskørselsvirksomheder om
udførelse
af. Det følger dog af lovforslaget, at transport- og energiministeren vil
fastsætte regler om, at der ikke skal foretages nogen behovsvurdering i
forbindelse med trafikselskabers ansøgninger om tilladelse til rutekørsel.
Lovforslaget vil kunne ændres, således at tilladelser til rutekørsel, som
udstedes til trafikselskaberne eller Bornholms Regionskommune, udstedes med
gyldighed indtil videre. Dette vil kræve et ændringsforslag, hvor § 20, stk.
2,
ændres. Transport- og energiministeren har på den baggrund stillet et teknisk
ændringsforslag, der retter op på dette.
V, S, DF, KF og RV bemærker derudover, at der er blevet stillet
spørgsmål om, hvorvidt den nye opgavefordeling på trafik- og
uddannelsesområdet
vil mindske incitamentet til at tilgodese transport til
uddannelsesinstitutionerne.
Dertil har transport- og energiministeren svaret, at
trafikselskabsloven ikke er en servicelov – ligesom i den nuværende
kollektive
trafiklovgivning er der ikke mindstekrav til service (undtagen for så vidt
angår individuel handicapkørsel). Fastsættelse af servicekrav ville være i
direkte modstrid med lovforslagets intention om, at fastlæggelse af
serviceniveauet flyttes tættere på borgerne. Desuden ville et sådant krav
udløse krav om DUT-kompensation. I dag trafikbetjenes
uddannelsesinstitutionerne
af de fælleskommunale trafikselskaber, uanset om der er tale om amtslige
gymnasier eller selvejende institutioner, som f.eks. tekniske skoler.
Transport- og Energiministeriet er ikke bekendt med, at trafikselskaber i
deres
planlægning af den kollektive trafik skulle skelne mellem
uddannelsesinstitutionernes
tilhørsforhold. Uanset at f.eks. gymnasierne efter kommunalreformen bliver
selvejende institutioner vurderes det, at kommunerne vil have gode
incitamenter
til at trafikbetjene disse. Det er en naturlig og selvfølgelig opgave, at
kommunerne som en del af den offentlige service sørger for transportmulighed
til de uddannelsesinstitutioner, som er beliggende i kommunen. En god
trafikbetjening
af uddannelsesinstitutionerne vil være med til at skabe tilfredshed hos
borgerne og eventuelt tiltrække flere elever og dermed flere arbejdspladser
til
den pågældende kommunes område. Med lovforslaget om trafikselskaber flyttes
ansvaret for serviceniveauet i den offentlige servicetrafik tættere på
borgerne, idet det er kommunerne, der bestemmer omfanget og serviceniveauet i
den lokale trafik. Det er således svært at forestille sig, at kommunerne ikke
vil vælge at prioritere trafikbetjening af uddannelsesområdet, idet en
nedprioritering vil medføre stor utilfredshed blandt borgerne.
V, S, DF, KF og RV bemærker, at der endvidere er blevet stillet
spørgsmål om, hvordan spørgsmålet om indtægtsdeling vil blive håndteret, jf.
bemyndigelsen i lovforslagets § 4.
Til dette har transport- og energiministeren svaret, at en
ændring i principperne for indtægtsdeling mellem busser, tog og metro i
hovedstadsområdet ikke vil have negativ betydning for aflønningen af
bustrafikken. Eventuelle reduktioner i serviceniveauet i bustrafikken vil
således ikke kunne skyldes en ændret indtægtsdeling.
For så vidt angår den offentlige servicetrafik med fjern-,
regional- og S-tog i hovedstadsområdet, er der i medfør af trafikaftalen
mellem
regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne fra
5. november 2003 specificeret nøjagtigt, hvor mange tog der skal køre på de
enkelte strækninger. Der lægges ikke op til at ændre i dette serviceniveau
–
heller ikke ved en eventuel ændring i indtægtsdelingen. Det bemærkes
endvidere,
at ændringer i trafikomfanget under alle omstændigheder vil blive forelagt
forligspartierne bag trafikaftalen til godkendelse.
På samme måde skal opmærksomheden henledes på, at i forbindelse
med det planlagte udbud af togtrafikken på Kystbanen og over Øresund, vil der
–
som det blev drøftet på møder med forligspartierne i efteråret 2004 –
også skulle
ske en politisk godkendelse af, hvilket trafikomfang der udbydes. Udbuddet
ændrer således ikke ved principperne om et nøjagtigt defineret serviceniveau,
der gælder allerede i dag, jf. ovenfor.
Det forhold, at der med lovforslaget om trafikselskaber gives
transport- og energiministeren bemyndigelse til at fastsætte de nærmere
regler
for indtægtsdeling, hvorefter
hvert
selskab vil blive aflønnet hver for sig som selvstændige selskaber,
vil
således ikke i sig selv kunne hævdes at have nogen indflydelse på
serviceniveauet i den offentlige servicetrafik.
Transport- og
energiministeren har desuden lovet, at bekendtgørelsen om indtægtsdeling vil
blive forelagt Folketinget i udkast samtidig med fremsættelsen af
lovforslaget
om organisatoriske ændringer for Ørestadsselskabet og Københavns Havn A/S.
Det
forudsættes således, at den endelige udformning af bekendtgørelsen vil have
tilslutning fra et flertal i Folketinget.
V, S, DF, KF og RV bemærker endelig, at der tillige er blevet
stillet spørgsmål om, hvorvidt kommunerne ikke fortsat må have lov til at
tilbyde gratis kørsel i kommunerne, sådan som man f.eks. gør i Ikast i dag.
Til dette har
transport-
og energiministeren svaret, at der
i bestemmelserne i lovforslaget om trafikselskaber
ikke er noget til hinder for, at kommunerne kan udstede frikort til borgere
eller grupper af borgere. Kommunerne skal naturligvis selv betale, ligesom
man
i sådanne tilfælde gør det i dag. Det vil være trafikselskaberne, der skal
fastlægge reglerne for, hvordan kommunerne kan indkøbe den gratis kørsel.
Med baggrund i ovennævnte har transport- og energiministeren
stillet ændringsforslag til lovforslaget, som V, S, DF, KF og RV tilslutter
sig.
Et
mindretal
i
udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for de under
nr. 1-13 og 15-24 stillede ændringsforslag. Såfremt det under nr. 13 stillede
ændringsforslag ikke vedtages, stemmer mindretallet for det under nr. 14
stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkeparti
kan ikke stemme for dette lovforslag, som er en del af kommunalreformen. Der
henvises i den forbindelse til SF’s generelle bemærkninger til reformen,
som er
afgivet til L 65, Forslag til lov om regioner og om nedlæggelse af
amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.
SF kan godt støtte den
intention, der er i dette lovforslag med at skabe mere trafikkoordinering,
men
forslaget omhandler stort set kun bustrafik og ikke skinnetrafikken, som er
det
vigtigste element i overordnet trafikstyring. På den baggrund har SF stillet
ændringsforslag om, at der skal være to trafikselskaber på Sjælland frem for
lovforslagets ene. Dette, sammen med uafklarede gældsposter i det nuværende
HUR, unødvendig begrænsning af lokale initiativer m.m. gør, at SF ikke kan
støtte lovforslaget.
Enhedslistens medlem af
udvalget noterer sig, at der er indgået en aftale mellem kommunalreformens
arkitekter – regeringen og Dansk Folkeparti – sammen med Det
Radikale Venstre
og Socialdemokraterne om at støtte de fremsatte lovforslag på trafikområdet,
stort set uændrede.
Det har vakt dyb undren
hos Enhedslisten, at Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet har accepteret
den struktur for organiseringen af den lokale kollektive trafik, som lov om
trafikselskaber medfører.
For det første er det
overordnet set et kæmpe problem, at de kommende trafikselskaber hører til i
nogle regioner, der ikke er planmyndighed på trafikområdet. På den måde vil
regionerne ikke have de rigtige værktøjer til at kunne binde trafikken sammen
og til at investere efter en sammenhængende plan. Reelt taber borgerne
indflydelse i et niveau tættere på, for hvordan skal borgere i en kommune øve
indflydelse på nabokommunen for at få dem med i en fælles investering i
trafikanlæg eller lignende? Og på højere plan står regionerne svagt i forhold
til at tiltrække statslige investeringer, når de ikke er planmyndighed.
For det andet er dannelsen
af de kommende trafikselskaber betinget af, at velfungerende kommunalt ejede
og
drevne trafikselskaber som f.eks. Århus Sporveje overdrages til det regionale
trafikselskab med stor risiko for, at Århus Sporveje reelt bliver
privatiseret.
Mangen en regionspolitiker vil finde det mærkeligt, at det regionale
trafikselskab, der skal udbyde en lang række ruter, fordi så stor en del af
den
danske bustrafik er blevet privatiseret, aktivt skal drive bustrafik i visse
dele af regionen. Her falder alle pæne ord om mere kommunalt selvstyre fra
hinanden. Her betyder kommunalreformen ekspropriation af kommunernes ret til
selv at bestemme, hvordan den lokale trafik skal organiseres. Det er
fuldbyrdelsen af en udvikling, der længe har fundet sted, og som har betydet,
at en række store private selskaber har overtaget markedet med den
konsekvens,
at prisen for en bustime er steget mere end prisniveauet, samtidig med at
chaufførernes arbejdsforhold er blevet forringet og den øgede pris heller
ikke
afspejler sig i, at passagererne oplever højere kvalitet.
For det tredje betyder
reformen en uhensigtsmæssig struktur for de kommende trafikselskaber, ikke
mindst på Sjælland, der er pålagt at danne ét trafikselskab fælles for de to
regioner. Det sjællandske trafikselskab skal som alle andre stå for den
regionale bustransport og for at drive en række lokalbaner. Det er i dag en
meget lille del af den regionale transport, der krydser grænsen mellem de to
regioner, som foregår med bus, nemlig kun 2 pct. DSB står for togtransporten
og
de 98 pct. af transporten, der går på tværs af de kommende regionener. Og
hverken regionaltog, S-tog eller metro er lagt ind under det regionale
trafikselskab. Det vil være langt mere relevant for befolkningen i det
nuværende HUR-område at koordinere trafik, ligesom Lolland-Falster formentlig
heller ikke har de store koordineringsbehov med Odsherred. Også styringen af
de
kommende trafikselskaber varsler store konflikter. Et trafikselskab skal, når
reformen træder i kraft, styres af en bestyrelse på 9 personer, hvoraf to er
medlemmer af regionsrådet, resten er kommunale medlemmer, som vælges ud af et
repræsentantskab, hvor hver kommune har én stemme. På Sjælland, hvor
ministeren
har fastlagt, at der kun skal være ét trafikselskab, vil regionerne kun få en
repræsentant hver. Det giver nogle åbenlyse problemer, at hovedstadsregionen
med over 25 pct. af landets befolkning får én repræsentant i trafikselskabets
bestyrelse. Med aftalen har Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre nu
sikret, at de største kunder hos trafikselskabet får en plads i bestyrelsen,
men i mange regioner er der flere store byer og en række kommuner uden store
byer,
der ikke vil blive repræsenteret i bestyrelsen.
For det fjerde er der i
lovforslaget indbygget økonomiske problemer fra start med de nye
trafikselskaber.
Ud over HUR’s lån fra staten – som er forårsaget af, at
aftalepartierne med
undtagelse af Socialdemokratiet fjernede taksttilskuddet, og som et kommende
trafikselskab hæfter for – er der risiko for alvorlige problemer med den
økonomi, der er forudsat i lovforslaget. Udligningsmodellen er endnu ikke
klar,
og derfor er det ikke muligt at kende konsekvenserne til bunds. Taksterne
skal
holdes i ro – et forhold som Enhedslisten naturligvis bifalder. Men
hvordan
regeringen og aftale-partierne har tænkt sig at gennemføre et takststop, og
hvilke redskaber kommuner og trafikselskaber har til at overholde et
takstniveau,
når nu udlicitering har vist sig ikke at holde priserne nede, det står helt
hen
i det uvisse. Det mest indlysende svar er serviceforringelser – men
ministeren
har måske også tænkt sig at indføre et serviceforringelsesstop?
Den bustrafik, der overskrider
regionsgrænser, vil være i en særlig usikker situation, og dermed vil
kommuner
i udkanten af en region også være svagere stillet fremover.
Sidst men ikke mindst vil
denne reform ikke gavne miljøet. Der er ikke elementer, der sigter på at
forbedre den kollektive trafik i forhold til i dag – og dermed ikke
incitamenter til befolkningen for i højere grad at bruge de kollektive
løsninger – som er mere miljøvenlige, og som skal være en del af
Danmarks forpligtelse
til at nedsætte CO2
-udledningen.
Lovforslaget er en del af
kommunalreformen, som Enhedslisten er uenig i. Enhedslisten henviser i denne
sammenhæng til det generelle betænkningsbidrag om kommunalreformen afgivet
til
L 65, Forslag til lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne,
Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(EL):
Til § 1
1)
Stk.
2
affattes således:
»Stk. 2.
Der etableres
et trafikselskab i Region Sjælland og et trafikselskab i Region Hovedstaden,
der hver især dækker de to regioners geografiske område, bortset fra
Bornholm,
hvor Bornholms Regionskommune varetager de opgaver, der efter denne lov
påhviler trafikselskaberne.«
[Etablering af et trafikselskab i hver af regionerne Sjælland
og Hovedstaden]
Til § 2
2)
Stk.
2, 2. pkt.,
udgår.
[Konsekvensændring]
Af
transport- og energiministeren,
tiltrådt af
udvalget:
3)
I
stk. 3
indsættes efter 1.
pkt. som nyt punktum:
»Den kommune, der yder det største årlige tilskud til
trafikselskabets finansiering, har ret til en plads i trafikselskabets
bestyrelse.«
[Sikring af at den kommune, der yder det største tilskud, har
ret til en plads i bestyrelsen]
4)
Stk. 3, 2. pkt.,
der bliver 3. pkt., affattes således:
»De resterende medlemmer af repræsentantskabet udpeger de øvrige
kommunale medlemmer af trafikselskabets bestyrelse ved forholdstalsvalg efter
reglen i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
Af
et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(EL):
Til § 3
5)
I
stk. 3
udgår
1.
og
2. pkt.
og i stedet indsættes:
»Tilskuddet til trafikselskabet på Sjælland dækkes af de
deltagende kommuner og Region Sjælland. Tilskuddet til trafikselskabet i
hovedstadsområdet dækkes af de deltagende kommuner og Region Hovedstaden. De
to
regioner bidrager med et tilskud svarende til udgifterne til privatbaner og
busruter
af regional betydning samt udgifter til administration og drift af
selskabet.«
[Konsekvensændring]
6)
I
stk. 4
ændres »trafikselskabet« til: »trafikselskaberne«.
[Konsekvensændring]
Til § 4
7)
I
stk. 1
ændres »på Sjælland« til: »i hovedstadsområdet«.
[Konsekvensændring]
Til § 5
8)
Stk.
2, 2. pkt.,
udgår.
[Konsekvensændring]
Til § 6
9)
I
stk. 3
ændres »på Sjælland« til: »i hovedstadsområdet«.
[Konsekvensændring]
Til § 7
10)
Stk.
3
affattes således:
»Stk. 3.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler for et samarbejde mellem
trafikselskabet
i hovedstadsområdet, Ørestadsselskabet og de jernbanevirksomheder, der
udfører
offentlig servicetrafik på kontrakt med staten inden for det område,
trafikselskabet i hovedstadsområdet dækker.«
[Konsekvensændring]
Til § 12
11)
I
stk. 2
ændres »Trafikselskabet på Sjælland« til: »Trafikselskaberne
på Sjælland og i hovedstadsområdet«.
[Konsekvensændring]
Til § 18
12)
I
stk. 1
ændres »på Sjælland« til: »i hovedstadsområdet«.
[Konsekvensændring]
Til § 19
13)
Stk. 4, 1. pkt.,
affattes
således:
»Ved fjernbuskørsel forstås rutekørsel, der forløber over mere
end to trafikselskabers områder eller over mere end Bornholms Regionskommunes
område.«
[Konsekvensændring]
Af
transport- og energiministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL):
14)
Stk. 4, 1. pkt.,
affattes
således:
»Ved fjernbuskørsel forstås rutekørsel, der forløber over mere
end to trafikselskabers områder, over mere end området for trafikselskabet på
Sjælland eller over mere end Bornholms Regionskommunes område.«
[Teknisk korrektion]
Af
transport- og energiministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 20
15)
I
s
tk. 2
indsættes
som
2. pkt.:
»Tilladelser til trafikselskaber og Bornholms Regionskommune
udstedes dog med gyldighed indtil videre.«
[Gyldighed af tilladelser til rutekørsel]
Til § 21
16)
Stk. 2
affattes således:
»Stk. 2.
Transport- og
energiministeren fastsætter regler om trafikselskabernes og Bornholms
Regionskommunes
rutekørsel, herunder om at der ikke skal foretages nogen behovsprøvelse som
nævnt i stk. 1.«
[Teknisk korrektion]
Til § 22
17)
Stk. 2
affattes således:
»Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan tillade, at der på en fjernbusrute befordres passagerer
mellem flere områder inden for ét trafikselskabs område, inden for Bornholms
Regionskommunes område eller mellem to trafikselskabers områder, hvis der
indgås overenskomst herom med de berørte myndigheder.«
[Teknisk korrektion]
Til § 23
18)
I
nr. 3
ændres »han« til:
»den pågældende«.
[Kønsneutral betegnelse]
Til § 29
19)
Stk. 4
udgår, og
stk. 5
,
der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive beløb efter stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«
[Præcisering]
20)
Som
stk. 5-8
indsættes:
»Stk. 5.
Fogedretten
træffer efter begæring afgørelse om indsigelser, som skyldneren fremsætter
over
for restanceinddrivelsesmyndigheden om kravets berettigelse, om berettigelsen
af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af en gennemført
modregning i overskydende skat. Begæringen fremsættes over for
restanceinddrivelsesmyndigheden, som indbringer indsigelsen for fogedretten.
Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.
Stk. 6.
Afgørelse efter
stk. 5 træffes af fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er
beliggende.
Stk. 7.
Fristen for
begæring om indbringelse af indsigelser efter stk. 5 er 4 uger, fra
skyldneren
har modtaget meddelelse om lønindeholdelse eller modregning.
Stk. 8.
Overskrides den
i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten sagen. Justitsministeren kan dog
undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om lønindeholdelse eller
modregning tillade, at en indsigelse behandles. Begæring herom skal i så fald
indleveres til fogedretten inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse.
Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter
reglerne
i retsplejelovens kapitel 53.«
[Mulighed for modregning i overskydende skat og særlig
klageadgang til fogedretten]
Af
et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(EL):
Til § 34
21)
2.
pkt.
udgår.
[Konsekvensændring]
Af
transport- og energiministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 36
22)
Paragraffen affattes således:
§ »§ 36.
Bekendtgørelser fastsat i medfør af lov om buskørsel og i medfør af lov om
hovedstadsområdets kollektive persontrafik forbliver i kraft, indtil de
ophæves
eller afløses af bestemmelser fastsat i medfør af denne lov eller lov om
buskørsel.«
[Gældende bekendtgørelsers gyldighed]
Til § 37
23)
Nr. 5
affattes således:
»5.
§
2 a, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Færdselsstyrelsen
træffer afgørelse i alle andre sager og fungerer samtidig som sekretariat for
Vejtransportrådet. Færdselsstyrelsen kan i forbindelse hermed modtage
oplysninger fra organisationer.««
[Færdselsstyrelsens kompetence]
24)
Nr. 6
affattes således:
»6.
§
2 a, stk. 3, 2. pkt.,
affattes således:
»Dog fastsætter Færdselsstyrelsen de nærmere vilkår for
internationale tilladelser, som udstedes efter § 1, stk. 2, nr. 1.««
[Færdselsstyrelsens kompetence]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at der i stedet for kun ét trafikselskab dækkende
såvel Region Sjælland som Region Hovedstaden etableres et trafikselskab i
hver
af de 2 regioner.
Til nr. 2, 5-13 og 21
Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag
nr. 1.
Til nr. 3 og 4
Ændringerne er begrundet i et ønske om at sikre, at den kommune,
der yder det største tilskud til trafikselskabets finansiering efter
bestemmelserne i lovforslagets § 3 på forhånd er sikret en plads i
trafikselskabets bestyrelse. Ved den første udpegning af bestyrelsen efter
dannelse af trafikselskaberne vil det være kommunernes budgetter, der skal
ligge til grund for afgørelsen af, hvilken kommune der yder det største
tilskud. Ved efterfølgende nyvalg til bestyrelsen vil det være det
forudgående
års tilskud, der vil være afgørende.
De resterende medlemmer af repræsentantskabet udpeger de øvrige
kommunale medlemmer af trafikselskabets bestyrelse ved forholdstalsvalg efter
reglen i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.
Til nr. 14
Ændringen foreslås som en konsekvens af, at Bornholms
Regionskommune er ansvarlig for de opgaver, der i det øvrige land varetages
af
trafikselskaberne.
Til nr. 15
Det foreslås, at tilladelser til rutekørsel til
trafikselskaber og Bornholms Regionskommune
udstedes med gyldighed indtil videre. En tidsgrænse på 5 år vil i disse
tilfælde ikke være hensigtsmæssig, da kontrakter om rutekørsel ofte indgås
med
en varighed på 6-8 år. Rutekørsel, der udføres af eller for den
tilladelsesudstedende myndighed, er i dag undtaget fra tilladelseskravet, jf.
buslovens § 1, stk. 4, der foreslås ophævet i lovforslagets § 37.
Til nr. 16 og 17
Ændringerne foreslås som en konsekvens af, at Bornholms
Regionskommune er ansvarlig for de opgaver, der i det øvrige land varetages
af
trafikselskaberne.
Til nr. 18
Ændringen er begrundet i et ønske om at anvende en kønsneutral
betegnelse.
Til nr. 19
Det foreslås, at § 29, stk. 4, udgår, da skatteministeren
allerede i medfør af reglerne om inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven er bemyndiget til at fastsætte de nærmere regler om
fremgangsmåden
i forbindelse med lønindeholdelse.
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive
ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr i henhold til stk. 1, som
inddrives
i medfør af stk. 3, efter reglerne i opkrævningsloven.
Restanceinddrivelsesmyndigheden vil endvidere kunne tillade henstand med
betalingen efter reglerne i lov om opkrævning og inddrivelse, jf. lovforslag
nr. L 112 fremsat den 24. februar 2005 af skatteministeren.
Til nr. 20
Ved en fejl blev der ikke i det fremsatte lovforslag foreslået
en tilsvarende adgang til modregning og adgang til prøvelse af fogedretten,
som
i dag findes i lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik §
6 a, stk. 5-8. Det foreslås derfor, at
skyldige beløb kan inddrives ved modregning i overskydende skat, og at
fogedretten efter begæring træffer afgørelse om indsigelser, som skyldneren
fremsætter over for restanceinddrivelsesmyndigheden om kravets berettigelse,
om
berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af
en
gennemført modregning i overskydende skat. Begæringen fremsættes over for
restanceinddrivelsesmyndigheden, som indbringer indsigelsen for fogedretten.
Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.
Til nr. 22
Den foreslåede ændring sikrer, at samtlige bekendtgørelser
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af bestemmelser fastsat i
medfør af denne lov eller lov om buskørsel. Ændringen er begrundet i, at
bekendtgørelse nr. 519 af 14. juni 2004 om buskørsel, der er nævnt i
lovforslaget, er ophævet ved bekendtgørelse nr. 11 af 5. januar 2005 og
endvidere begrundet i, at en bekendtgørelse udstedt i medfør af lov om
hovedstadsområdets kollektive persontrafik ikke var medtaget i lovforslaget.
Til nr. 23 og 24
Ændringerne foreslås som en konsekvens af, at tilladelser til at
udføre rutekørsel i Danmark efter lovforslaget gives af transport- og
energiministeren. Kompetencen til at udstede tilladelse til international
rutekørsel i grænseregionen mellem Danmark og henholdsvis Sverige og Tyskland
foreslås på samme måde overført fra de regionale myndigheder til transport-
og
energiministeren.
Kim Andersen (V)
Gitte Lillelund Bech (V)
Jacob Jensen (V)
Flemming Damgaard Larsen (V)
fmd.
Karsten Nonbo (V)
Walter Christophersen (DF)
Jørn Dohrmann (DF)
Henriette Kjær (KF)
nfmd.
Allan Niebuhr (KF)
Jens Christian Lund (S)
Jytte Wittrock (S)
Klaus Hækkerup (S)
Magnus Heunicke (S)
Poul Andersen (S)
Martin Lidegaard (RV)
Poul Henrik Hedeboe (SF)
Rune Lund (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 83
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 18/2-05 fra Vestsjællands og Storstrøms
Trafikselskaber
2
Høringssvar og høringsnotat, fra trafik- og
energiministeren
3
Dokumenter vedr. lovforslaget fra 2004-05, 1. samling.
4
Forslag til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
5
Henvendelse af 15/3-05 fra Århus Kommune
6
Henvendelse af 15/3-05 fra KL (Kommunernes Landsforening)
7
Henvendelse af 18/3-05 fra Århus Kommune
8
Henvendelse af 21/3-05 fra Kai Brorson, Ringsted
9
Henvendelse af 30/3-05 fra Viborg Amts Fælleskommunale
Trafikselskab
10
Notat udleveret i forbindelse med foretræde fra Viborg Amts
Fælleskommunale Trafikselskab den 26. april 2005.
11
1. udkast til betænkning
12
Pressemeddelelse af 27/5-05 fra Transport- og
Energiministeriet: »Aftale om kommunalreformen på trafikområdet«
13
Ændringsforslag, fra transport- og energiministeren
14
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 83
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 18/2-05 fra
Vestsjællands og Storstrøms Trafikselskaber, til transport- og
energiministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelse af 15. marts 2005 fra KL
(Kommunernes Landsforening), til transport- og energiministeren, og
ministerens
svar herpå
3
Spm. om trafikselskabernes bestyrelser, til transport- og
energiministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvorfor administrationen vest for Storebælt
deles mellem det kommunale og regionale niveau, mens det øst for Storebælt
udelukkende
pålægges det regionale niveau, til transport- og energiministeren, og
ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvilke konsekvenser det vil få for det
sjællandske trafikselskab, at den ene del bringer en stor gæld med sig, mens
den anden del medbringer en opsparet formue, til transport- og
energiministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm., om ikke trafikselskabernes bestyrelser bør sikres
en ligelig politisk repræsentation frem for, at de udvikler sig til at blive
sammensat af borgmestre fra de store partier, til transport- og
energiministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm., om ikke det vil være rimeligt, hvis på den ene side
de befolkningsmæssigt største byer og på den anden side yderområderne var
sikre på at være repræsenterede i trafikselskabernes bestyrelser, til
transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm., om en konsekvens af lovforslaget ikke vil blive
forringet busbetjening af gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner i
udkantsområderne, til transport- og energiministeren, og ministerens svar
herpå
9
Spm., om lovforslaget medfører, at det kan blive
vanskeligere for borgerne at placere et ansvar i en situation, hvor den
kollektive bustrafik forringes, til transport- og energiministeren, og
ministerens svar herpå
10
Spm. om kommentar til henvendelse af 18/3-05 fra Århus
Kommune, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm., om de store busselskaber vil sætte sig på markedet,
til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvorfor Århus Kommune ikke kan få lov til at
fortsætte med at eje og drive Århus Sporveje, til transport- og
energiministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om skævvridning af trafikbetjeningen på Sjælland,
til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om beregninger af aktivitetsniveauet i København,
til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm., om ikke trafikselskaberne kan føle sig fristet til
at sætte taksterne meget i vejret, til transport- og energiministeren, og
ministerens svar herpå
16
Spm. om miljømæssige konsekvenser, til transport- og
energiministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om kommentar til henvendelse af 21/3-05 fra Kai
Brorson, Ringsted, til transport- og energiministeren, og ministerens svar
herpå
18
Spm. om pendling til og fra København, til transport- og
energiministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om bustrafik i Region Hovedstaden og Region
Sjælland, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om koordinering af køreplaner, til transport- og
energiministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om de økonomiske konsekvenser ved lovforslaget, til
transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om fordelingen af takstindtægterne i
hovedstadsområdet, til transport- og energiministeren, og ministerens svar
herpå
23
Spm. om, hvordan takstloftet skal forstås, til transport-
og energiministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om loft for brugerandel og brugerbetaling, til
transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm., om man kan overføre aktiver og passiver fra Århus
Kommune (Århus Sporveje) til et nyt regionalt trafikselskab, til transport-
og energiministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om, hvordan den indre værdi i Århus Sporveje og
Odense Bytrafik skal gøres op, til transport- og energiministeren, og
ministerens
svar herpå
27
Spm. om beslutningsprocessen for tværkommunale busruter i
hovedstadsområdet, til transport- og energiministeren, og ministerens svar
herpå
28
Spm. om proceduren for valg af medlemmer til
trafikselskabernes bestyrelser, til transport- og energiministeren, og
ministerens svar herpå
29
Spm. om, hvordan det sikres, at kommunerne får tilført de
nødvendige økonomiske ressourcer, til transport- og energiministeren, og
ministerens
svar herpå
30
Spm. om, hvorfor det fastholdes, at der skal være ét
trafikselskab på Sjælland, til transport- og energiministeren, og ministerens
svar herpå
31
Spm. om, hvorfor trafikselskaberne i øst og vest har
forskellige opgaver, til transport- og energiministeren, og ministerens svar
herpå
32
Spm. om, hvorfor det regionale niveau skal være så svagt
repræsenteret i trafikselskaberne, til transport- og energiministeren, og
ministerens svar herpå
33
Spm. om finansieringen af HUR’s gæld, til transport- og
energiministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om hjemmel til at rokere midler mellem metroen,
trafikselskaberne og DSB, til transport- og energiministeren, og ministerens
svar herpå
35
Spm., om kommunerne sikres indflydelse i
trafikselskaberne i forhold til deres andel af den kollektive trafik, til
transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om kommentar til henvendelse af 30. marts 2005 fra
Viborg Amts Fælleskommunale Trafikselskab, til transport- og
energiministeren,
og ministerens svar herpå
37
Spm. om reglerne for takststigninger, til transport- og
energiministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om forskellen mellem privatbaner i hovedstadsområdet
og resten af landet, til transport- og energiministeren, og ministerens svar
herpå
39
Spm. om kommentar til dokumentet, som VAFT udleverede ved
foretræde den 26. april 2005, til transport- og energiministeren, og
ministerens
svar herpå
40
Spm. om uddybning af besvarelsen af spm. 22, til
transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om, hvordan DSB Wildcard-rabatordninger vil fungere,
når amtsgrænserne nedlægges, til transport- og energiministeren, og
ministerens
svar herpå
42
Spm. om, hvilke konsekvenser loven får for kommunernes
muligheder for køb af transport hos taxavognmænd, til transport- og
energiministeren,
og ministerens svar herpå
43
Spm. tilbagetaget
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse, forskellige love om digeanlæg, lov om havne, lov om luftfart og lov om færgefart (Konsekvensrettelser af kommunalreformen) Retsinformation · 7. juni 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet og lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik (Individuel handicapkørsel, rejsekort og rejseplan) Retsinformation · 14. april 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jernbane, lov om amtskommunernes overtagelse af de statslige ejerandele i privatbanerne og lov om trafikselskaber (EU's anden jernbanepakke, indberetning af sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder, forsikring m.v.) Retsinformation · 2. december 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Etablering af kommunale fællesskaber) Retsinformation · 5. december 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om buskørsel, lov om godskørsel og lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet (Liberalisering af fjernbuskørsel og sammenlægning af Persontrafikrådet og Vejtransportrådet) Retsinformation · 14. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, lov om grundejerbidrag til offentlige veje, lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje samt lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår vej- og ekspropriationslovgivningen) Retsinformation · 8. juni 2005