Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om trafikselskaber

2004/2 BTL 83Betænkning over lovforslagFolketinget26. august 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 2. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om trafikselskaber

[af trafik- og energiministeren (Flemming Hansen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 24

ændringsforslag til lovforslaget. Transport- og energiministeren har stillet

ændringsforslag

nr. 3, 4, 14-20 og 22-24. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har

stillet ændringsforslag nr. 1, 2, 5-13 og 21.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.

behandling den 17. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Trafikudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og trafikministeren sendte den 8. december 2004 dette udkast til

udvalget, jf. (2004-05, 1. samling) alm. del - bilag 143. Den 24. februar

2005

sendte trafik- og energiministeren de indkomne høringssvar samt et notat

herom

til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Kai Brorson, Ringsted

KL (Kommunernes Landsforening),

Læs alt

Vestsjællands og Storstrøms

Trafikselskaber,

Viborg Amts Fælleskommunale

Trafikselskab og

Århus Kommune

Transport- og energiministeren har over for udvalget kommenteret

de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslaget:

Københavns Kommune,

Vestsjællands og Storstrøms

Trafikselskaber,

Viborg Amts Fælleskommunale

Trafikselskab og

Århus Kommune

Spørgsmål

Udvalget har stillet 42 spørgsmål til transport- og

energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af transport- og

energiministeren stillede ændringsforslag. Flertallet stemmer imod de af

Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag.

Venstres, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Det Konservative

Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at der

den

27. maj 2005 er indgået en stemmeaftale om lovforslag på trafikområdet, som

udmønter kommunalreformen.

Aftalen har følgende ordlyd:

»Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er med

Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre nået til enighed vedr.

nedenstående

stemmeaftale på trafikområdet:

–

Partierne stemmer for

de af regeringen fremsatte lovforslag L 82 (kystbeskyttelse), L 83

(trafikselskaber

og L 84 (vej- og ekspropriationsområdet).

–

Med sigte på at sikre

en optimal udnyttelse af de ressourcer, som anvendes på trafikområdet, og

under

hensyntagen til trafikpolitiske målsætninger som fremkommelighed,

trafiksikkerhed og miljø, er der behov for en identifikation, analyse og

afstemning af de virkemidler, som på længere sigt øver direkte og indirekte

indflydelse på trafikkens omfang og kvalitet, og herunder ikke mindst på

pendlertrafikken.

Grundlaget for et hensigtsmæssigt samspil mellem statslige, regionale og

kommunale virkemidler skal tilvejebringes gennem en gensidig information om

lokalisering af befolkning og andre trafikgenererende aktiviteter, planer for

udbygning af kapacitet og serviceniveau på veje og jernbaner samt generelle

servicestandarder for indkøb af kollektiv trafik.

Med udgangspunkt i statslige investeringsplaner og retningslinjer for indkøb

af

offentlig servicetrafik skal Transport- og Energiministeriet med jævne

mellemrum redegøre for planer for kapacitet og service med henblik på den

regionale planlægning. Redegørelsen udarbejdes med inddragelse af lokale og

regionale aktører, første gang i 2007.

–

Vedrørende L 83

(trafikselskaber), fremsættes et ændringsforslag, som sikrer, at den kommune,

der yder det største årlige tilskud til trafikselskabets finansiering, får en

plads i trafikselskabets bestyrelse.

–

Vedrørende L 84 (vej-

og ekspropriationsområdet) fremsættes et ændringsforslag, som medtager

følgende

vejstrækninger som statsveje:

–

Rute 16, Frederiksværk

– Hundested (længde

12 km.)

–

Rute 313, Nr. Aaby –

Assens (længde

25,7 km.)

–

Rute 513, Struer – Lemvig

og Rute 181, Lemvig – Thyborøn (længde

42,1

km.)

–

Rute 469, E 20

(Lunderskov) – Grindsted (længde

47,6

km.)

–

Rute 28, Fredericia –

Vejle (længde

10,6 km.)«

V, S, DF, KF og RV bemærker endvidere, at der i forbindelse med

indgåelse af stemmeaftalen er blevet stillet to konkrete spørgsmål til

lovforslaget.

Det første spørgsmål drejede sig om pendlerkort til studerende.

Dette spørgsmål har ikke direkte relation til lovforslaget om

trafikselskaber,

idet rabatordninger for studerende administreres af Undervisningsministeriet

og

som følge deraf er reguleret i den lovgivning, som Undervisningsministeriet

administrerer. Transport- og Energiministeriet har imidlertid forhørt sig hos

SU-styrelsen om administrationen. SU-styrelsen har oplyst, at for så vidt

angår

modtagere af SU, er der tale om en rabatordning; dvs. den studerende har ret

til at købe et månedskort, hvor rabatten er fratrukket. For så vidt angår

unge

i ungdomsuddannelser, er der tale om en godtgørelsesordning, som i dag

administreres

af amterne, men som fremover skal administreres af staten efter de regler,

som

vil blive fastsat efter en vedtagelse af det af undervisningsministerens

fremsatte forslag til lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen

til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere

forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser,

lov

om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre

love (L 106).

Såfremt der ønskes en uddybning af ovenstående, henviser Transport-

og Energiministeriet til Undervisningsministeriet, idet lovforslaget om

trafikselskaber

ikke berører dette emne.

Det andet spørgsmål

angik varigheden af tilladelser til rutekørsel, som ifølge lovforslaget

udstedes med en gyldighed på indtil 5 år. Spørgsmålet er, om denne tidsgrænse

er hensigtsmæssig, når kontrakter om buskørsel ofte indgås med en varighed på

6-8 år. For at en buskørselsvirksomhed kan udføre rutekørsel, kræves en

tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring (en grundtilladelse, som også

udstedes for indtil 5 år ad gangen). For at virksomheden kan udføre

rutekørsel,

kræves derudover en kontrakt om rutekørsel, hvis kørslen udføres for et

trafikselskab, eller en tilladelse til rutekørsel. Efter lovforslaget kræver

alle former for rutekørsel tilladelse og således også den rutekørsel, som

trafikselskaber indgår kontrakt med private buskørselsvirksomheder om

udførelse

af. Det følger dog af lovforslaget, at transport- og energiministeren vil

fastsætte regler om, at der ikke skal foretages nogen behovsvurdering i

forbindelse med trafikselskabers ansøgninger om tilladelse til rutekørsel.

Lovforslaget vil kunne ændres, således at tilladelser til rutekørsel, som

udstedes til trafikselskaberne eller Bornholms Regionskommune, udstedes med

gyldighed indtil videre. Dette vil kræve et ændringsforslag, hvor § 20, stk.

2,

ændres. Transport- og energiministeren har på den baggrund stillet et teknisk

ændringsforslag, der retter op på dette.

V, S, DF, KF og RV bemærker derudover, at der er blevet stillet

spørgsmål om, hvorvidt den nye opgavefordeling på trafik- og

uddannelsesområdet

vil mindske incitamentet til at tilgodese transport til

uddannelsesinstitutionerne.

Dertil har transport- og energiministeren svaret, at

trafikselskabsloven ikke er en servicelov – ligesom i den nuværende

kollektive

trafiklovgivning er der ikke mindstekrav til service (undtagen for så vidt

angår individuel handicapkørsel). Fastsættelse af servicekrav ville være i

direkte modstrid med lovforslagets intention om, at fastlæggelse af

serviceniveauet flyttes tættere på borgerne. Desuden ville et sådant krav

udløse krav om DUT-kompensation. I dag trafikbetjenes

uddannelsesinstitutionerne

af de fælleskommunale trafikselskaber, uanset om der er tale om amtslige

gymnasier eller selvejende institutioner, som f.eks. tekniske skoler.

Transport- og Energiministeriet er ikke bekendt med, at trafikselskaber i

deres

planlægning af den kollektive trafik skulle skelne mellem

uddannelsesinstitutionernes

tilhørsforhold. Uanset at f.eks. gymnasierne efter kommunalreformen bliver

selvejende institutioner vurderes det, at kommunerne vil have gode

incitamenter

til at trafikbetjene disse. Det er en naturlig og selvfølgelig opgave, at

kommunerne som en del af den offentlige service sørger for transportmulighed

til de uddannelsesinstitutioner, som er beliggende i kommunen. En god

trafikbetjening

af uddannelsesinstitutionerne vil være med til at skabe tilfredshed hos

borgerne og eventuelt tiltrække flere elever og dermed flere arbejdspladser

til

den pågældende kommunes område. Med lovforslaget om trafikselskaber flyttes

ansvaret for serviceniveauet i den offentlige servicetrafik tættere på

borgerne, idet det er kommunerne, der bestemmer omfanget og serviceniveauet i

den lokale trafik. Det er således svært at forestille sig, at kommunerne ikke

vil vælge at prioritere trafikbetjening af uddannelsesområdet, idet en

nedprioritering vil medføre stor utilfredshed blandt borgerne.

V, S, DF, KF og RV bemærker, at der endvidere er blevet stillet

spørgsmål om, hvordan spørgsmålet om indtægtsdeling vil blive håndteret, jf.

bemyndigelsen i lovforslagets § 4.

Til dette har transport- og energiministeren svaret, at en

ændring i principperne for indtægtsdeling mellem busser, tog og metro i

hovedstadsområdet ikke vil have negativ betydning for aflønningen af

bustrafikken. Eventuelle reduktioner i serviceniveauet i bustrafikken vil

således ikke kunne skyldes en ændret indtægtsdeling.

For så vidt angår den offentlige servicetrafik med fjern-,

regional- og S-tog i hovedstadsområdet, er der i medfør af trafikaftalen

mellem

regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne fra

5. november 2003 specificeret nøjagtigt, hvor mange tog der skal køre på de

enkelte strækninger. Der lægges ikke op til at ændre i dette serviceniveau

–

heller ikke ved en eventuel ændring i indtægtsdelingen. Det bemærkes

endvidere,

at ændringer i trafikomfanget under alle omstændigheder vil blive forelagt

forligspartierne bag trafikaftalen til godkendelse.

På samme måde skal opmærksomheden henledes på, at i forbindelse

med det planlagte udbud af togtrafikken på Kystbanen og over Øresund, vil der

–

som det blev drøftet på møder med forligspartierne i efteråret 2004 –

også skulle

ske en politisk godkendelse af, hvilket trafikomfang der udbydes. Udbuddet

ændrer således ikke ved principperne om et nøjagtigt defineret serviceniveau,

der gælder allerede i dag, jf. ovenfor.

Det forhold, at der med lovforslaget om trafikselskaber gives

transport- og energiministeren bemyndigelse til at fastsætte de nærmere

regler

for indtægtsdeling, hvorefter

hvert

selskab vil blive aflønnet hver for sig som selvstændige selskaber,

vil

således ikke i sig selv kunne hævdes at have nogen indflydelse på

serviceniveauet i den offentlige servicetrafik.

Transport- og

energiministeren har desuden lovet, at bekendtgørelsen om indtægtsdeling vil

blive forelagt Folketinget i udkast samtidig med fremsættelsen af

lovforslaget

om organisatoriske ændringer for Ørestadsselskabet og Københavns Havn A/S.

Det

forudsættes således, at den endelige udformning af bekendtgørelsen vil have

tilslutning fra et flertal i Folketinget.

V, S, DF, KF og RV bemærker endelig, at der tillige er blevet

stillet spørgsmål om, hvorvidt kommunerne ikke fortsat må have lov til at

tilbyde gratis kørsel i kommunerne, sådan som man f.eks. gør i Ikast i dag.

Til dette har

transport-

og energiministeren svaret, at der

i bestemmelserne i lovforslaget om trafikselskaber

ikke er noget til hinder for, at kommunerne kan udstede frikort til borgere

eller grupper af borgere. Kommunerne skal naturligvis selv betale, ligesom

man

i sådanne tilfælde gør det i dag. Det vil være trafikselskaberne, der skal

fastlægge reglerne for, hvordan kommunerne kan indkøbe den gratis kørsel.

Med baggrund i ovennævnte har transport- og energiministeren

stillet ændringsforslag til lovforslaget, som V, S, DF, KF og RV tilslutter

sig.

Et

mindretal

i

udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for de under

nr. 1-13 og 15-24 stillede ændringsforslag. Såfremt det under nr. 13 stillede

ændringsforslag ikke vedtages, stemmer mindretallet for det under nr. 14

stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti

kan ikke stemme for dette lovforslag, som er en del af kommunalreformen. Der

henvises i den forbindelse til SF’s generelle bemærkninger til reformen,

som er

afgivet til L 65, Forslag til lov om regioner og om nedlæggelse af

amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

SF kan godt støtte den

intention, der er i dette lovforslag med at skabe mere trafikkoordinering,

men

forslaget omhandler stort set kun bustrafik og ikke skinnetrafikken, som er

det

vigtigste element i overordnet trafikstyring. På den baggrund har SF stillet

ændringsforslag om, at der skal være to trafikselskaber på Sjælland frem for

lovforslagets ene. Dette, sammen med uafklarede gældsposter i det nuværende

HUR, unødvendig begrænsning af lokale initiativer m.m. gør, at SF ikke kan

støtte lovforslaget.

Enhedslistens medlem af

udvalget noterer sig, at der er indgået en aftale mellem kommunalreformens

arkitekter – regeringen og Dansk Folkeparti – sammen med Det

Radikale Venstre

og Socialdemokraterne om at støtte de fremsatte lovforslag på trafikområdet,

stort set uændrede.

Det har vakt dyb undren

hos Enhedslisten, at Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet har accepteret

den struktur for organiseringen af den lokale kollektive trafik, som lov om

trafikselskaber medfører.

For det første er det

overordnet set et kæmpe problem, at de kommende trafikselskaber hører til i

nogle regioner, der ikke er planmyndighed på trafikområdet. På den måde vil

regionerne ikke have de rigtige værktøjer til at kunne binde trafikken sammen

og til at investere efter en sammenhængende plan. Reelt taber borgerne

indflydelse i et niveau tættere på, for hvordan skal borgere i en kommune øve

indflydelse på nabokommunen for at få dem med i en fælles investering i

trafikanlæg eller lignende? Og på højere plan står regionerne svagt i forhold

til at tiltrække statslige investeringer, når de ikke er planmyndighed.

For det andet er dannelsen

af de kommende trafikselskaber betinget af, at velfungerende kommunalt ejede

og

drevne trafikselskaber som f.eks. Århus Sporveje overdrages til det regionale

trafikselskab med stor risiko for, at Århus Sporveje reelt bliver

privatiseret.

Mangen en regionspolitiker vil finde det mærkeligt, at det regionale

trafikselskab, der skal udbyde en lang række ruter, fordi så stor en del af

den

danske bustrafik er blevet privatiseret, aktivt skal drive bustrafik i visse

dele af regionen. Her falder alle pæne ord om mere kommunalt selvstyre fra

hinanden. Her betyder kommunalreformen ekspropriation af kommunernes ret til

selv at bestemme, hvordan den lokale trafik skal organiseres. Det er

fuldbyrdelsen af en udvikling, der længe har fundet sted, og som har betydet,

at en række store private selskaber har overtaget markedet med den

konsekvens,

at prisen for en bustime er steget mere end prisniveauet, samtidig med at

chaufførernes arbejdsforhold er blevet forringet og den øgede pris heller

ikke

afspejler sig i, at passagererne oplever højere kvalitet.

For det tredje betyder

reformen en uhensigtsmæssig struktur for de kommende trafikselskaber, ikke

mindst på Sjælland, der er pålagt at danne ét trafikselskab fælles for de to

regioner. Det sjællandske trafikselskab skal som alle andre stå for den

regionale bustransport og for at drive en række lokalbaner. Det er i dag en

meget lille del af den regionale transport, der krydser grænsen mellem de to

regioner, som foregår med bus, nemlig kun 2 pct. DSB står for togtransporten

og

de 98 pct. af transporten, der går på tværs af de kommende regionener. Og

hverken regionaltog, S-tog eller metro er lagt ind under det regionale

trafikselskab. Det vil være langt mere relevant for befolkningen i det

nuværende HUR-område at koordinere trafik, ligesom Lolland-Falster formentlig

heller ikke har de store koordineringsbehov med Odsherred. Også styringen af

de

kommende trafikselskaber varsler store konflikter. Et trafikselskab skal, når

reformen træder i kraft, styres af en bestyrelse på 9 personer, hvoraf to er

medlemmer af regionsrådet, resten er kommunale medlemmer, som vælges ud af et

repræsentantskab, hvor hver kommune har én stemme. På Sjælland, hvor

ministeren

har fastlagt, at der kun skal være ét trafikselskab, vil regionerne kun få en

repræsentant hver. Det giver nogle åbenlyse problemer, at hovedstadsregionen

med over 25 pct. af landets befolkning får én repræsentant i trafikselskabets

bestyrelse. Med aftalen har Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre nu

sikret, at de største kunder hos trafikselskabet får en plads i bestyrelsen,

men i mange regioner er der flere store byer og en række kommuner uden store

byer,

der ikke vil blive repræsenteret i bestyrelsen.

For det fjerde er der i

lovforslaget indbygget økonomiske problemer fra start med de nye

trafikselskaber.

Ud over HUR’s lån fra staten – som er forårsaget af, at

aftalepartierne med

undtagelse af Socialdemokratiet fjernede taksttilskuddet, og som et kommende

trafikselskab hæfter for – er der risiko for alvorlige problemer med den

økonomi, der er forudsat i lovforslaget. Udligningsmodellen er endnu ikke

klar,

og derfor er det ikke muligt at kende konsekvenserne til bunds. Taksterne

skal

holdes i ro – et forhold som Enhedslisten naturligvis bifalder. Men

hvordan

regeringen og aftale-partierne har tænkt sig at gennemføre et takststop, og

hvilke redskaber kommuner og trafikselskaber har til at overholde et

takstniveau,

når nu udlicitering har vist sig ikke at holde priserne nede, det står helt

hen

i det uvisse. Det mest indlysende svar er serviceforringelser – men

ministeren

har måske også tænkt sig at indføre et serviceforringelsesstop?

Den bustrafik, der overskrider

regionsgrænser, vil være i en særlig usikker situation, og dermed vil

kommuner

i udkanten af en region også være svagere stillet fremover.

Sidst men ikke mindst vil

denne reform ikke gavne miljøet. Der er ikke elementer, der sigter på at

forbedre den kollektive trafik i forhold til i dag – og dermed ikke

incitamenter til befolkningen for i højere grad at bruge de kollektive

løsninger – som er mere miljøvenlige, og som skal være en del af

Danmarks forpligtelse

til at nedsætte CO2

-udledningen.

Lovforslaget er en del af

kommunalreformen, som Enhedslisten er uenig i. Enhedslisten henviser i denne

sammenhæng til det generelle betænkningsbidrag om kommunalreformen afgivet

til

L 65, Forslag til lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne,

Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(EL):

Til § 1

1)

Stk.

2

affattes således:

»Stk. 2.

Der etableres

et trafikselskab i Region Sjælland og et trafikselskab i Region Hovedstaden,

der hver især dækker de to regioners geografiske område, bortset fra

Bornholm,

hvor Bornholms Regionskommune varetager de opgaver, der efter denne lov

påhviler trafikselskaberne.«

[Etablering af et trafikselskab i hver af regionerne Sjælland

og Hovedstaden]

Til § 2

2)

Stk.

2, 2. pkt.,

udgår.

[Konsekvensændring]

Af

transport- og energiministeren,

tiltrådt af

udvalget:

3)

I

stk. 3

indsættes efter 1.

pkt. som nyt punktum:

»Den kommune, der yder det største årlige tilskud til

trafikselskabets finansiering, har ret til en plads i trafikselskabets

bestyrelse.«

[Sikring af at den kommune, der yder det største tilskud, har

ret til en plads i bestyrelsen]

4)

Stk. 3, 2. pkt.,

der bliver 3. pkt., affattes således:

»De resterende medlemmer af repræsentantskabet udpeger de øvrige

kommunale medlemmer af trafikselskabets bestyrelse ved forholdstalsvalg efter

reglen i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(EL):

Til § 3

5)

I

stk. 3

udgår

1.

og

2. pkt.

og i stedet indsættes:

»Tilskuddet til trafikselskabet på Sjælland dækkes af de

deltagende kommuner og Region Sjælland. Tilskuddet til trafikselskabet i

hovedstadsområdet dækkes af de deltagende kommuner og Region Hovedstaden. De

to

regioner bidrager med et tilskud svarende til udgifterne til privatbaner og

busruter

af regional betydning samt udgifter til administration og drift af

selskabet.«

[Konsekvensændring]

6)

I

stk. 4

ændres »trafikselskabet« til: »trafikselskaberne«.

[Konsekvensændring]

Til § 4

7)

I

stk. 1

ændres »på Sjælland« til: »i hovedstadsområdet«.

[Konsekvensændring]

Til § 5

8)

Stk.

2, 2. pkt.,

udgår.

[Konsekvensændring]

Til § 6

9)

I

stk. 3

ændres »på Sjælland« til: »i hovedstadsområdet«.

[Konsekvensændring]

Til § 7

10)

Stk.

3

affattes således:

»Stk. 3.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler for et samarbejde mellem

trafikselskabet

i hovedstadsområdet, Ørestadsselskabet og de jernbanevirksomheder, der

udfører

offentlig servicetrafik på kontrakt med staten inden for det område,

trafikselskabet i hovedstadsområdet dækker.«

[Konsekvensændring]

Til § 12

11)

I

stk. 2

ændres »Trafikselskabet på Sjælland« til: »Trafikselskaberne

på Sjælland og i hovedstadsområdet«.

[Konsekvensændring]

Til § 18

12)

I

stk. 1

ændres »på Sjælland« til: »i hovedstadsområdet«.

[Konsekvensændring]

Til § 19

13)

Stk. 4, 1. pkt.,

affattes

således:

»Ved fjernbuskørsel forstås rutekørsel, der forløber over mere

end to trafikselskabers områder eller over mere end Bornholms Regionskommunes

område.«

[Konsekvensændring]

Af

transport- og energiministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

14)

Stk. 4, 1. pkt.,

affattes

således:

»Ved fjernbuskørsel forstås rutekørsel, der forløber over mere

end to trafikselskabers områder, over mere end området for trafikselskabet på

Sjælland eller over mere end Bornholms Regionskommunes område.«

[Teknisk korrektion]

Af

transport- og energiministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 20

15)

I

s

tk. 2

indsættes

som

2. pkt.:

»Tilladelser til trafikselskaber og Bornholms Regionskommune

udstedes dog med gyldighed indtil videre.«

[Gyldighed af tilladelser til rutekørsel]

Til § 21

16)

Stk. 2

affattes således:

»Stk. 2.

Transport- og

energiministeren fastsætter regler om trafikselskabernes og Bornholms

Regionskommunes

rutekørsel, herunder om at der ikke skal foretages nogen behovsprøvelse som

nævnt i stk. 1.«

[Teknisk korrektion]

Til § 22

17)

Stk. 2

affattes således:

»Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan tillade, at der på en fjernbusrute befordres passagerer

mellem flere områder inden for ét trafikselskabs område, inden for Bornholms

Regionskommunes område eller mellem to trafikselskabers områder, hvis der

indgås overenskomst herom med de berørte myndigheder.«

[Teknisk korrektion]

Til § 23

18)

I

nr. 3

ændres »han« til:

»den pågældende«.

[Kønsneutral betegnelse]

Til § 29

19)

Stk. 4

udgår, og

stk. 5

,

der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan eftergive beløb efter stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«

[Præcisering]

20)

Som

stk. 5-8

indsættes:

»Stk. 5.

Fogedretten

træffer efter begæring afgørelse om indsigelser, som skyldneren fremsætter

over

for restanceinddrivelsesmyndigheden om kravets berettigelse, om berettigelsen

af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af en gennemført

modregning i overskydende skat. Begæringen fremsættes over for

restanceinddrivelsesmyndigheden, som indbringer indsigelsen for fogedretten.

Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.

Stk. 6.

Afgørelse efter

stk. 5 træffes af fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er

beliggende.

Stk. 7.

Fristen for

begæring om indbringelse af indsigelser efter stk. 5 er 4 uger, fra

skyldneren

har modtaget meddelelse om lønindeholdelse eller modregning.

Stk. 8.

Overskrides den

i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten sagen. Justitsministeren kan dog

undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om lønindeholdelse eller

modregning tillade, at en indsigelse behandles. Begæring herom skal i så fald

indleveres til fogedretten inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse.

Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter

reglerne

i retsplejelovens kapitel 53.«

[Mulighed for modregning i overskydende skat og særlig

klageadgang til fogedretten]

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(EL):

Til § 34

21)

2.

pkt.

udgår.

[Konsekvensændring]

Af

transport- og energiministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 36

22)

Paragraffen affattes således:

§ »§ 36.

Bekendtgørelser fastsat i medfør af lov om buskørsel og i medfør af lov om

hovedstadsområdets kollektive persontrafik forbliver i kraft, indtil de

ophæves

eller afløses af bestemmelser fastsat i medfør af denne lov eller lov om

buskørsel.«

[Gældende bekendtgørelsers gyldighed]

Til § 37

23)

Nr. 5

affattes således:

»5.

§

2 a, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Færdselsstyrelsen

træffer afgørelse i alle andre sager og fungerer samtidig som sekretariat for

Vejtransportrådet. Færdselsstyrelsen kan i forbindelse hermed modtage

oplysninger fra organisationer.««

[Færdselsstyrelsens kompetence]

24)

Nr. 6

affattes således:

»6.

§

2 a, stk. 3, 2. pkt.,

affattes således:

»Dog fastsætter Færdselsstyrelsen de nærmere vilkår for

internationale tilladelser, som udstedes efter § 1, stk. 2, nr. 1.««

[Færdselsstyrelsens kompetence]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at der i stedet for kun ét trafikselskab dækkende

såvel Region Sjælland som Region Hovedstaden etableres et trafikselskab i

hver

af de 2 regioner.

Til nr. 2, 5-13 og 21

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag

nr. 1.

Til nr. 3 og 4

Ændringerne er begrundet i et ønske om at sikre, at den kommune,

der yder det største tilskud til trafikselskabets finansiering efter

bestemmelserne i lovforslagets § 3 på forhånd er sikret en plads i

trafikselskabets bestyrelse. Ved den første udpegning af bestyrelsen efter

dannelse af trafikselskaberne vil det være kommunernes budgetter, der skal

ligge til grund for afgørelsen af, hvilken kommune der yder det største

tilskud. Ved efterfølgende nyvalg til bestyrelsen vil det være det

forudgående

års tilskud, der vil være afgørende.

De resterende medlemmer af repræsentantskabet udpeger de øvrige

kommunale medlemmer af trafikselskabets bestyrelse ved forholdstalsvalg efter

reglen i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Til nr. 14

Ændringen foreslås som en konsekvens af, at Bornholms

Regionskommune er ansvarlig for de opgaver, der i det øvrige land varetages

af

trafikselskaberne.

Til nr. 15

Det foreslås, at tilladelser til rutekørsel til

trafikselskaber og Bornholms Regionskommune

udstedes med gyldighed indtil videre. En tidsgrænse på 5 år vil i disse

tilfælde ikke være hensigtsmæssig, da kontrakter om rutekørsel ofte indgås

med

en varighed på 6-8 år. Rutekørsel, der udføres af eller for den

tilladelsesudstedende myndighed, er i dag undtaget fra tilladelseskravet, jf.

buslovens § 1, stk. 4, der foreslås ophævet i lovforslagets § 37.

Til nr. 16 og 17

Ændringerne foreslås som en konsekvens af, at Bornholms

Regionskommune er ansvarlig for de opgaver, der i det øvrige land varetages

af

trafikselskaberne.

Til nr. 18

Ændringen er begrundet i et ønske om at anvende en kønsneutral

betegnelse.

Til nr. 19

Det foreslås, at § 29, stk. 4, udgår, da skatteministeren

allerede i medfør af reglerne om inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven er bemyndiget til at fastsætte de nærmere regler om

fremgangsmåden

i forbindelse med lønindeholdelse.

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive

ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr i henhold til stk. 1, som

inddrives

i medfør af stk. 3, efter reglerne i opkrævningsloven.

Restanceinddrivelsesmyndigheden vil endvidere kunne tillade henstand med

betalingen efter reglerne i lov om opkrævning og inddrivelse, jf. lovforslag

nr. L 112 fremsat den 24. februar 2005 af skatteministeren.

Til nr. 20

Ved en fejl blev der ikke i det fremsatte lovforslag foreslået

en tilsvarende adgang til modregning og adgang til prøvelse af fogedretten,

som

i dag findes i lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik §

6 a, stk. 5-8. Det foreslås derfor, at

skyldige beløb kan inddrives ved modregning i overskydende skat, og at

fogedretten efter begæring træffer afgørelse om indsigelser, som skyldneren

fremsætter over for restanceinddrivelsesmyndigheden om kravets berettigelse,

om

berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af

en

gennemført modregning i overskydende skat. Begæringen fremsættes over for

restanceinddrivelsesmyndigheden, som indbringer indsigelsen for fogedretten.

Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.

Til nr. 22

Den foreslåede ændring sikrer, at samtlige bekendtgørelser

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af bestemmelser fastsat i

medfør af denne lov eller lov om buskørsel. Ændringen er begrundet i, at

bekendtgørelse nr. 519 af 14. juni 2004 om buskørsel, der er nævnt i

lovforslaget, er ophævet ved bekendtgørelse nr. 11 af 5. januar 2005 og

endvidere begrundet i, at en bekendtgørelse udstedt i medfør af lov om

hovedstadsområdets kollektive persontrafik ikke var medtaget i lovforslaget.

Til nr. 23 og 24

Ændringerne foreslås som en konsekvens af, at tilladelser til at

udføre rutekørsel i Danmark efter lovforslaget gives af transport- og

energiministeren. Kompetencen til at udstede tilladelse til international

rutekørsel i grænseregionen mellem Danmark og henholdsvis Sverige og Tyskland

foreslås på samme måde overført fra de regionale myndigheder til transport-

og

energiministeren.

Kim Andersen (V)

Gitte Lillelund Bech (V)

Jacob Jensen (V)

Flemming Damgaard Larsen (V)

fmd.

Karsten Nonbo (V)

Walter Christophersen (DF)

Jørn Dohrmann (DF)

Henriette Kjær (KF)

nfmd.

Allan Niebuhr (KF)

Jens Christian Lund (S)

Jytte Wittrock (S)

Klaus Hækkerup (S)

Magnus Heunicke (S)

Poul Andersen (S)

Martin Lidegaard (RV)

Poul Henrik Hedeboe (SF)

Rune Lund (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 83

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 18/2-05 fra Vestsjællands og Storstrøms

Trafikselskaber

2

Høringssvar og høringsnotat, fra trafik- og

energiministeren

3

Dokumenter vedr. lovforslaget fra 2004-05, 1. samling.

4

Forslag til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

5

Henvendelse af 15/3-05 fra Århus Kommune

6

Henvendelse af 15/3-05 fra KL (Kommunernes Landsforening)

7

Henvendelse af 18/3-05 fra Århus Kommune

8

Henvendelse af 21/3-05 fra Kai Brorson, Ringsted

9

Henvendelse af 30/3-05 fra Viborg Amts Fælleskommunale

Trafikselskab

10

Notat udleveret i forbindelse med foretræde fra Viborg Amts

Fælleskommunale Trafikselskab den 26. april 2005.

11

1. udkast til betænkning

12

Pressemeddelelse af 27/5-05 fra Transport- og

Energiministeriet: »Aftale om kommunalreformen på trafikområdet«

13

Ændringsforslag, fra transport- og energiministeren

14

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 83

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 18/2-05 fra

Vestsjællands og Storstrøms Trafikselskaber, til transport- og

energiministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelse af 15. marts 2005 fra KL

(Kommunernes Landsforening), til transport- og energiministeren, og

ministerens

svar herpå

3

Spm. om trafikselskabernes bestyrelser, til transport- og

energiministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvorfor administrationen vest for Storebælt

deles mellem det kommunale og regionale niveau, mens det øst for Storebælt

udelukkende

pålægges det regionale niveau, til transport- og energiministeren, og

ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvilke konsekvenser det vil få for det

sjællandske trafikselskab, at den ene del bringer en stor gæld med sig, mens

den anden del medbringer en opsparet formue, til transport- og

energiministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om ikke trafikselskabernes bestyrelser bør sikres

en ligelig politisk repræsentation frem for, at de udvikler sig til at blive

sammensat af borgmestre fra de store partier, til transport- og

energiministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm., om ikke det vil være rimeligt, hvis på den ene side

de befolkningsmæssigt største byer og på den anden side yderområderne var

sikre på at være repræsenterede i trafikselskabernes bestyrelser, til

transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm., om en konsekvens af lovforslaget ikke vil blive

forringet busbetjening af gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner i

udkantsområderne, til transport- og energiministeren, og ministerens svar

herpå

9

Spm., om lovforslaget medfører, at det kan blive

vanskeligere for borgerne at placere et ansvar i en situation, hvor den

kollektive bustrafik forringes, til transport- og energiministeren, og

ministerens svar herpå

10

Spm. om kommentar til henvendelse af 18/3-05 fra Århus

Kommune, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm., om de store busselskaber vil sætte sig på markedet,

til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvorfor Århus Kommune ikke kan få lov til at

fortsætte med at eje og drive Århus Sporveje, til transport- og

energiministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om skævvridning af trafikbetjeningen på Sjælland,

til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om beregninger af aktivitetsniveauet i København,

til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm., om ikke trafikselskaberne kan føle sig fristet til

at sætte taksterne meget i vejret, til transport- og energiministeren, og

ministerens svar herpå

16

Spm. om miljømæssige konsekvenser, til transport- og

energiministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om kommentar til henvendelse af 21/3-05 fra Kai

Brorson, Ringsted, til transport- og energiministeren, og ministerens svar

herpå

18

Spm. om pendling til og fra København, til transport- og

energiministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om bustrafik i Region Hovedstaden og Region

Sjælland, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om koordinering af køreplaner, til transport- og

energiministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om de økonomiske konsekvenser ved lovforslaget, til

transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om fordelingen af takstindtægterne i

hovedstadsområdet, til transport- og energiministeren, og ministerens svar

herpå

23

Spm. om, hvordan takstloftet skal forstås, til transport-

og energiministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om loft for brugerandel og brugerbetaling, til

transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm., om man kan overføre aktiver og passiver fra Århus

Kommune (Århus Sporveje) til et nyt regionalt trafikselskab, til transport-

og energiministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om, hvordan den indre værdi i Århus Sporveje og

Odense Bytrafik skal gøres op, til transport- og energiministeren, og

ministerens

svar herpå

27

Spm. om beslutningsprocessen for tværkommunale busruter i

hovedstadsområdet, til transport- og energiministeren, og ministerens svar

herpå

28

Spm. om proceduren for valg af medlemmer til

trafikselskabernes bestyrelser, til transport- og energiministeren, og

ministerens svar herpå

29

Spm. om, hvordan det sikres, at kommunerne får tilført de

nødvendige økonomiske ressourcer, til transport- og energiministeren, og

ministerens

svar herpå

30

Spm. om, hvorfor det fastholdes, at der skal være ét

trafikselskab på Sjælland, til transport- og energiministeren, og ministerens

svar herpå

31

Spm. om, hvorfor trafikselskaberne i øst og vest har

forskellige opgaver, til transport- og energiministeren, og ministerens svar

herpå

32

Spm. om, hvorfor det regionale niveau skal være så svagt

repræsenteret i trafikselskaberne, til transport- og energiministeren, og

ministerens svar herpå

33

Spm. om finansieringen af HUR’s gæld, til transport- og

energiministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om hjemmel til at rokere midler mellem metroen,

trafikselskaberne og DSB, til transport- og energiministeren, og ministerens

svar herpå

35

Spm., om kommunerne sikres indflydelse i

trafikselskaberne i forhold til deres andel af den kollektive trafik, til

transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om kommentar til henvendelse af 30. marts 2005 fra

Viborg Amts Fælleskommunale Trafikselskab, til transport- og

energiministeren,

og ministerens svar herpå

37

Spm. om reglerne for takststigninger, til transport- og

energiministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om forskellen mellem privatbaner i hovedstadsområdet

og resten af landet, til transport- og energiministeren, og ministerens svar

herpå

39

Spm. om kommentar til dokumentet, som VAFT udleverede ved

foretræde den 26. april 2005, til transport- og energiministeren, og

ministerens

svar herpå

40

Spm. om uddybning af besvarelsen af spm. 22, til

transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm. om, hvordan DSB Wildcard-rabatordninger vil fungere,

når amtsgrænserne nedlægges, til transport- og energiministeren, og

ministerens

svar herpå

42

Spm. om, hvilke konsekvenser loven får for kommunernes

muligheder for køb af transport hos taxavognmænd, til transport- og

energiministeren,

og ministerens svar herpå

43

Spm. tilbagetaget

Lignende dokumenter