Forslag til folketingsbeslutning om kønsopdelt lønstatistik m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 19. maj 2005 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL),
Kirsten Brosbøl (S), Elisabeth Geday (RV) og
Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
kønsopdelt lønstatistik m.v.
Folketinget opfordrer regeringen til at lade bestemmelsen om
kønsopdelt lønstatistik i §
5 a
i lov om lige løn til mænd og kvinder træde i kraft ikke senere end den 1.
januar 2006 for at sikre en hurtig tilvejebringelse af åbenhed om
lønfastsættelsen på det danske arbejdsmarked.
Regeringen opfordres
samtidig til at fremskynde ikrafttrædelsen af bestemmelsen i §
6 a, der indebærer, at beskæftigelsesministeren
og ligestillingsministeren hvert 3. år skal udarbejde en redegørelse for
indsatsen for at opnå lige løn mellem kvinder og mænd.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af B 159 fra
folketingsåret 2003-04, se Folketingstidende 2003-04, Folketingets
forhandlinger side 9529 og 10775, tillæg A side 6991, 6993 og tillæg B side
1802.
Den tidligere SR-regering fik i juni 2001 vedtaget en ændring af
lov om lige løn til mænd og kvinder (lov nr. 445 af 7. juni 2001), der var et
vigtigt skridt i retning af større åbenhed om lønfastsættelsen på det danske
arbejdsmarked. Ændringen, der skulle træde i kraft den 1. juni 2002, indebar
bl.a., at arbejdsgiverne blev forpligtiget til at udarbejde kønsopdelt
lønstatistik. Kort efter den nuværende regerings tiltrædelse valgte
beskæftigelsesministeren imidlertid at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet for
denne bestemmelse på ubestemt tid, idet Folketinget vedtog en ny ændring af
Læs alt
lov
om lige løn til mænd og kvinder (lov nr. 358 af 6. juni 2002). Det var
herefter
alene op til beskæftigelsesministeren at fastsætte tidspunktet for, hvornår
bestemmelsen om kønsopdelt lønstatistik skulle træde i kraft. Det samme gør
sig
gældende for bestemmelsen i §
6 a
om, at beskæftigelsesministeren og ligestillingsministeren hvert 3. år skal
udarbejde
en redegørelse for status over indsatsen for at opnå lige løn mellem mænd og
kvinder.
Forslagsstillerne modsætter sig, at regeringen udsætter ikrafttrædelsen
af en væsentlig lovændring, som vil medføre større åbenhed om
lønfastsættelsen
på arbejdsmarkedet. Det danske arbejdsmarked er præget af ulige løn mellem
kønnene og af manglende gennemsigtighed i lønfastsættelsen på de enkelte
arbejdspladser. Alle instrumenter, der kan bidrage til en mere retfærdig
aflønning af mænd og kvinder, skal derfor tages i brug. Kønsopdelt
lønstatistik
er netop sådan et instrument.
Lønforskellen mellem mænd og kvinder er 12-20 pct. på det danske
arbejdsmarked. Det vil sige, at mænd generelt tjener 12-20 pct. mere end
kvinder. På funktionærområdet tjener mænd f.eks. i gennemsnit 19 pct. mere
end
kvinder. 12,4 pct. af lønforskellen kan forklares ved forskelle i uddannelse,
anciennitet, valg af branche, placering i jobhierarkiet etc. Årsagerne til de
resterende 6,6 pct. af forskellen kan ikke forklares. Denne del af
lønforskellen kan skyldes diskrimination eller andre faktorer, som endnu er
ukendte. Den uforklarlige del af lønforskellen mellem mænd og kvinder er
generelt
væsentlig større i det private erhvervsliv end i den offentlige sektor.
Denne situation er helt uacceptabel. Derfor er det afgørende for
forslagsstillerne, at §
5 a
i lov om lige løn til mænd og kvinder træder i kraft hurtigst muligt og
senest
den 1. januar 2006. Åbenhed og adgang til relevante oplysninger på den
enkelte
arbejdsplads er det bedste våben i kampen mod den manglende ligeløn i
Danmark.
En fremrykket ikrafttræden af bestemmelsen om kønsopdelt
lønstatistik kan gøre lønfastsættelsen mere åben og hjælpe til at løfte
sløret
for de usaglige uligheder i aflønningen af mandlige og kvindelige
medarbejdere,
der udfører ens eller sammenligneligt arbejde. Det er instrumenter, som både
lønmodtagere, arbejdsgivere og regeringen kan have stor nytte af i
bestræbelserne
på at sikre lige løn for lige arbejde på det danske arbejdsmarked.
På samme vis vil det være af stor betydning, at
beskæftigelsesministeren og ligestillingsministeren hvert 3. år forpligtes
til
at udarbejde en redegørelse for indsatsen for at opnå lige løn mellem mænd og
kvinder. En sådan redegørelse er nødvendig for at sikre det nødvendige
vidensgrundlag for det videre arbejde med henblik på at komme den manglende
ligeløn mellem mænd og kvinder til livs.
Da et folketingsflertal udsatte ikrafttrædelsen af beslutningen
om kønsopdelt lønstatistik på ubestemt tid, skete det med den forudsætning,
at
arbejdsmarkedets parter fandt alternative veje til sikring af ligelønnen.
I dag ca. 3 år efter er dette ikke sket. Opmærksomheden henledes
på det simple faktum, at samtlige arbejdsgiver- og lederorganisationer i 2002
tilsluttede sig den tidsubestemte udskydelse i deres høringssvar, mens
lønmodtager-, kvinde- og ligestillingsorganisationer var imod udskydelsen.
Med
den arbejdsgiverholdning var og er det illusorisk at tro, at arbejdsmarkedets
parter skulle finde alternativer til kønsopdelt lønstatistik. På tidspunktet
for udskydelsen havde de haft 27 år efter ligelønslovens vedtagelse til at
løse
problemet.
Under valgkampen varslede beskæftigelsesministeren på baggrund
af oplysninger om, at lønforskellen mellem mænd og kvinder ikke er skrumpet
siden 1996, et lovforslag om kønsopdelt lønstatistik. Se f.eks. Berlingske
Tidende fra den 6. februar 2005.
Dette valgløfte er ikke udmøntet i bare det mindste konkrete
skridt i det første halvår efter valget. Samtidigt har
beskæftigelsesministeren
lagt op til, at reglerne om kønsopdelt lønstatistik kun skal gælde for
virksomheder med mindst 35 ansatte, hvilket vil begrænse de positive effekter
betragteligt. F.eks. skønnes det, at kun 10 pct. af HK’s medlemmer i så
fald
vil være omfattet af kønsopdelt lønstatistik.
Endvidere fremgår det af regeringsgrundlaget, at »virksomheder
skal kunne fritages for kravet om at udarbejde en ligelønsstatistik, hvis de
med jævne mellemrum i stedet udarbejder en redegørelse for ligeløn, som
drøftes
mellem arbejdsgiver og lønmodtagere«. Altså endnu en udvanding af
mulighederne
for at kræve kønsopdelt lønstatistik.
Kønsopdelt lønstatistik vil være et vigtigt redskab for
tillidsrepræsentanter og fagforbund, der aktivt vil fremme hensigten med
loven
om ligeløn.
Det er ganske besværligt at rejse og føre sager om ligeløn, hvis
arbejdsgiverne ikke kan forpligtes til detaljerede oplysninger om grundløn,
bonusordninger, personlige tillæg og andre goder.
I sin nuværende form kan lov om lige løn til mænd og kvinder ikke
sikre mod kønsdiskrimination i forbindelse med lønnen.
Skriftlig
fremsættelse
Jørgen Arbo-Bæhr
(EL):
Som ordfører for
forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
kønsopdelt lønstatistik m.v..
(Beslutningsforslag
nr. B 92).
Jeg henviser i
øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (Kønsopdelt lønstatistik og redegørelser om lige løn) Retsinformation · 2. juni 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget (Nedsættelse af et Ligestillingsudvalg) Retsinformation · 24. februar 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (Kønsopdelt lønstatistik og redegørelser om lige løn) Retsinformation · 22. maj 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om kønsopdelte lønstatistikker m.v. Retsinformation · 26. marts 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselorloven til fædre. Retsinformation · 15. maj 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselorloven til fædre Retsinformation · 24. januar 2006