Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om kønsopdelt lønstatistik m.v.

2004/2 BSF 92Beslutningsforslag som fremsatFolketinget19. maj 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 19. maj 2005 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL),

Kirsten Brosbøl (S), Elisabeth Geday (RV) og

Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

kønsopdelt lønstatistik m.v.

Folketinget opfordrer regeringen til at lade bestemmelsen om

kønsopdelt lønstatistik i §

5 a

i lov om lige løn til mænd og kvinder træde i kraft ikke senere end den 1.

januar 2006 for at sikre en hurtig tilvejebringelse af åbenhed om

lønfastsættelsen på det danske arbejdsmarked.

Regeringen opfordres

samtidig til at fremskynde ikrafttrædelsen af bestemmelsen i §

6 a, der indebærer, at beskæftigelsesministeren

og ligestillingsministeren hvert 3. år skal udarbejde en redegørelse for

indsatsen for at opnå lige løn mellem kvinder og mænd.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af B 159 fra

folketingsåret 2003-04, se Folketingstidende 2003-04, Folketingets

forhandlinger side 9529 og 10775, tillæg A side 6991, 6993 og tillæg B side

1802.

Den tidligere SR-regering fik i juni 2001 vedtaget en ændring af

lov om lige løn til mænd og kvinder (lov nr. 445 af 7. juni 2001), der var et

vigtigt skridt i retning af større åbenhed om lønfastsættelsen på det danske

arbejdsmarked. Ændringen, der skulle træde i kraft den 1. juni 2002, indebar

bl.a., at arbejdsgiverne blev forpligtiget til at udarbejde kønsopdelt

lønstatistik. Kort efter den nuværende regerings tiltrædelse valgte

beskæftigelsesministeren imidlertid at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet for

denne bestemmelse på ubestemt tid, idet Folketinget vedtog en ny ændring af

Læs alt

lov

om lige løn til mænd og kvinder (lov nr. 358 af 6. juni 2002). Det var

herefter

alene op til beskæftigelsesministeren at fastsætte tidspunktet for, hvornår

bestemmelsen om kønsopdelt lønstatistik skulle træde i kraft. Det samme gør

sig

gældende for bestemmelsen i §

6 a

om, at beskæftigelsesministeren og ligestillingsministeren hvert 3. år skal

udarbejde

en redegørelse for status over indsatsen for at opnå lige løn mellem mænd og

kvinder.

Forslagsstillerne modsætter sig, at regeringen udsætter ikrafttrædelsen

af en væsentlig lovændring, som vil medføre større åbenhed om

lønfastsættelsen

på arbejdsmarkedet. Det danske arbejdsmarked er præget af ulige løn mellem

kønnene og af manglende gennemsigtighed i lønfastsættelsen på de enkelte

arbejdspladser. Alle instrumenter, der kan bidrage til en mere retfærdig

aflønning af mænd og kvinder, skal derfor tages i brug. Kønsopdelt

lønstatistik

er netop sådan et instrument.

Lønforskellen mellem mænd og kvinder er 12-20 pct. på det danske

arbejdsmarked. Det vil sige, at mænd generelt tjener 12-20 pct. mere end

kvinder. På funktionærområdet tjener mænd f.eks. i gennemsnit 19 pct. mere

end

kvinder. 12,4 pct. af lønforskellen kan forklares ved forskelle i uddannelse,

anciennitet, valg af branche, placering i jobhierarkiet etc. Årsagerne til de

resterende 6,6 pct. af forskellen kan ikke forklares. Denne del af

lønforskellen kan skyldes diskrimination eller andre faktorer, som endnu er

ukendte. Den uforklarlige del af lønforskellen mellem mænd og kvinder er

generelt

væsentlig større i det private erhvervsliv end i den offentlige sektor.

Denne situation er helt uacceptabel. Derfor er det afgørende for

forslagsstillerne, at §

5 a

i lov om lige løn til mænd og kvinder træder i kraft hurtigst muligt og

senest

den 1. januar 2006. Åbenhed og adgang til relevante oplysninger på den

enkelte

arbejdsplads er det bedste våben i kampen mod den manglende ligeløn i

Danmark.

En fremrykket ikrafttræden af bestemmelsen om kønsopdelt

lønstatistik kan gøre lønfastsættelsen mere åben og hjælpe til at løfte

sløret

for de usaglige uligheder i aflønningen af mandlige og kvindelige

medarbejdere,

der udfører ens eller sammenligneligt arbejde. Det er instrumenter, som både

lønmodtagere, arbejdsgivere og regeringen kan have stor nytte af i

bestræbelserne

på at sikre lige løn for lige arbejde på det danske arbejdsmarked.

På samme vis vil det være af stor betydning, at

beskæftigelsesministeren og ligestillingsministeren hvert 3. år forpligtes

til

at udarbejde en redegørelse for indsatsen for at opnå lige løn mellem mænd og

kvinder. En sådan redegørelse er nødvendig for at sikre det nødvendige

vidensgrundlag for det videre arbejde med henblik på at komme den manglende

ligeløn mellem mænd og kvinder til livs.

Da et folketingsflertal udsatte ikrafttrædelsen af beslutningen

om kønsopdelt lønstatistik på ubestemt tid, skete det med den forudsætning,

at

arbejdsmarkedets parter fandt alternative veje til sikring af ligelønnen.

I dag ca. 3 år efter er dette ikke sket. Opmærksomheden henledes

på det simple faktum, at samtlige arbejdsgiver- og lederorganisationer i 2002

tilsluttede sig den tidsubestemte udskydelse i deres høringssvar, mens

lønmodtager-, kvinde- og ligestillingsorganisationer var imod udskydelsen.

Med

den arbejdsgiverholdning var og er det illusorisk at tro, at arbejdsmarkedets

parter skulle finde alternativer til kønsopdelt lønstatistik. På tidspunktet

for udskydelsen havde de haft 27 år efter ligelønslovens vedtagelse til at

løse

problemet.

Under valgkampen varslede beskæftigelsesministeren på baggrund

af oplysninger om, at lønforskellen mellem mænd og kvinder ikke er skrumpet

siden 1996, et lovforslag om kønsopdelt lønstatistik. Se f.eks. Berlingske

Tidende fra den 6. februar 2005.

Dette valgløfte er ikke udmøntet i bare det mindste konkrete

skridt i det første halvår efter valget. Samtidigt har

beskæftigelsesministeren

lagt op til, at reglerne om kønsopdelt lønstatistik kun skal gælde for

virksomheder med mindst 35 ansatte, hvilket vil begrænse de positive effekter

betragteligt. F.eks. skønnes det, at kun 10 pct. af HK’s medlemmer i så

fald

vil være omfattet af kønsopdelt lønstatistik.

Endvidere fremgår det af regeringsgrundlaget, at »virksomheder

skal kunne fritages for kravet om at udarbejde en ligelønsstatistik, hvis de

med jævne mellemrum i stedet udarbejder en redegørelse for ligeløn, som

drøftes

mellem arbejdsgiver og lønmodtagere«. Altså endnu en udvanding af

mulighederne

for at kræve kønsopdelt lønstatistik.

Kønsopdelt lønstatistik vil være et vigtigt redskab for

tillidsrepræsentanter og fagforbund, der aktivt vil fremme hensigten med

loven

om ligeløn.

Det er ganske besværligt at rejse og føre sager om ligeløn, hvis

arbejdsgiverne ikke kan forpligtes til detaljerede oplysninger om grundløn,

bonusordninger, personlige tillæg og andre goder.

I sin nuværende form kan lov om lige løn til mænd og kvinder ikke

sikre mod kønsdiskrimination i forbindelse med lønnen.

Skriftlig

fremsættelse

Jørgen Arbo-Bæhr

(EL):

Som ordfører for

forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om

kønsopdelt lønstatistik m.v..

(Beslutningsforslag

nr. B 92).

Jeg henviser i

øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til

Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter