Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om et skibsfinansieringsinstitut, lov om finansiel virksomhed, lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) (Modernisering af Danmarks Skibskreditfond)

2004/2 BTL 49Betænkning over lovforslagFolketinget13. maj 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 12. maj 2005

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om et skibsfinansieringsinstitut, lov om finansiel

virksomhed, lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(fusionsskatteloven), lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) og lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven)

(Modernisering af Danmarks Skibskreditfond)

[af

økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 5 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.

behandling den 1. april 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til

behandling i Erhvervsudvalget.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 203 af 22. marts

2005 om ændring af lov om midlertidig, kontraktbetinget driftsstøtte til

bygning af visse skibstyper.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 17. februar 2005 dette

udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 8. Den 18. marts 2005 sendte

økonomi-

Læs alt

og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til

udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget (udvalget

med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af økonomi- og erhvervsministeren stillede

ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget

(EL) vil redegøre for sin stilling

til lovforslaget ved 2. behandling.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

økonomi- og erhvervsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, S, DF, KF, RV og SF):

Til § 1

1)

Efter nr. 2 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§

3 a

ophæves

stk. 2

, og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

Konkursboet kan

ikke erlægge en ydelse til opfyldelse af krav fra indehavere af

kasseobligationer

på et tidligere tidspunkt, end instituttet var berettiget til at frigøre sig

ved erlæggelse af ydelsen.

Stk. 3.

Konkursboet kan

ikke opsige låneaftaler sikret ved pant i skibe i videre omfang, end det

tilkom

instituttet.

Stk. 4.

Konkursboet kan

ikke ændre bidrag og lignende.

Stk. 5.

Modregning fra

en fordringshaver som omhandlet i konkurslovens § 42 kan ikke finde sted

til opfyldelse af en fordring, som tilkommer instituttet.

Stk. 6.

Konkursmassen

anvendes til betaling af krav i overensstemmelse med reglerne i konkurslovens

kapitel 10. Krav fra indehavere af kasseobligationer og krav fra

fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter indgået af

instituttet til afdækning af rente- og valutaforskelle mellem udlån og

kasseobligationer samt krav på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne

renter

på de nævnte fordringer betales dog i lige forhold efter de i konkurslovens

§ 96 nævnte krav, men før de i konkurslovens § 97 nævnte

fordringer.

Stk. 7.

I tilfælde af

betalingsstandsning skal instituttet i videst muligt omfang fortsat opfylde

sine betalingsforpligtelser i henhold til krav fra indehavere af

kasseobligationer

og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter

indgået af instituttet til afdækning af rente- og valutaforskelle mellem

udlån

og kasseobligationer ved forfaldstid, medmindre det beskikkede tilsyn

bestemmer

andet. Med det beskikkede tilsyns samtykke kan instituttet optage lån til de

i

1. pkt. nævnte betalinger og stille sikkerhed for sådanne lån i aktiver

bortset

fra fordringer sikret ved pant i skibe.

Stk. 8.

I tilfælde af

konkurs skal kurator i videst muligt omfang fortsætte eller genoptage

honoreringen

af instituttets forpligtelser i form af renter og afdrag over for indehavere

af

kasseobligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om

finansielle instrumenter indgået af instituttet til afdækning af rente- og

valutaforskelle mellem udlån og kasseobligationer. I det omfang der ikke er

tilstrækkelige midler, betales renter, før udtrækninger eller anden betaling

af

afdrag foretages. Kurator kan optage lån til betalinger til indehavere af

kasseobligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om

finansielle instrumenter indgået af instituttet til afdækning af rente- og

valutaforskelle mellem udlån og kasseobligationer og stille sikkerhed for

sådanne lån i aktiver bortset fra fordringer sikret ved pant i skibe.««

[Ændring som følge af, at reglerne skal harmoniseres med

reglerne for realkreditinstitutter]

2)

I den under

nr. 7

foreslåede

§ 7

affattes

stk. 1, 1. pkt.,

således:

»Det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond kan

beslutte, at fonden opløses uden likvidation ved overdragelse af fondens

aktiver og forpligtelser som helhed til et af fonden ejet eller oprettet

aktieselskab, der skal opfylde bestemmelserne i denne lov og har tilladelse

fra

Finanstilsynet.«

[Ændring som følge af, at den omdannede Danmarks

Skibskreditfond skal have tilladelse fra Finanstilsynet]

3)

I den under

nr. 7

foreslåede

§ 10

affattes

stk.

1, 1. pkt.,

således:

»En eventuel senere overdragelse af aktieselskabets aktiver og

forpligtelser kan efter forelæggelse for økonomi- og erhvervsministeren ske

til

et eller flere aktieselskaber, der har tilladelse fra Finanstilsynet.«

[Ændring som følge af, at den omdannede Danmarks

Skibskreditfond skal have tilladelse fra Finanstilsynet]

Til § 2

4)

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

I

§ 1, stk. 2,

ændres »§ 361, stk. 1, nr.

9,« til: »§ 361, stk. 1, nr. 8«.«

[Redaktionel ændring]

5)

Efter nr. 2 indsættes som nyt

nummer:

»02.

I

§ 363, stk. 1,

ændres »§ 361, stk. 1, nr. 10«

til: »§ 361, stk. 1, nr. 9«.«

[Redaktionel ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

De foreslåede bestemmelser i stk. 2-4 har ligesom den

tilsvarende bestemmelse i § 29 i lov om realkreditlån og

realkreditobligationer

m.v. til formål at sørge for, at konkursboet så vidt muligt fungerer som et

normalt skibsfinansieringsinstitut. Bestemmelsen fastlægger begrænsninger i

konkursboets muligheder, således at låntagere og investorer i

kasseobligationer

m.v. henholdsvis kan indgå låneaftaler og købe kasseobligationer i tillid

til,

at aftalerne ikke opsiges førtidigt, ydelser erlægges førtidigt eller

bidragssatser ændres.

Stk. 5 indskrænker ligesom den tilsvarende bestemmelse i § 30 i

lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. den udvidede

modregningsadgang i konkurslovens § 42, således at alene den almindeligt

gældende modregningsadgang består. Baggrunden herfor er, at den udvidede

modregningsadgang

vil være i strid med principperne bag den fortrinsstilling i forhold til de

øvrige kreditorer, som er tillagt indehavere af kasseobligationer og de

såkaldte swapmodparter. Swapmodparter er fordringshavere i henhold til

aftaler

om finansielle instrumenter indgået af instituttet til afdækning af rente- og

valutaforskelle mellem udlån og kasseobligationer.

Stk. 6 viderefører uændret den gældende bestemmelse i §

3 a, stk. 2, i lov om et skibsfinansieringsinstitut.

Denne bestemmelse svarer til bestemmelsen i § 31 i lov om realkreditlån og

realkreditobligationer m.v.

De foreslåede bestemmelser i stk. 7 og 8 svarer til de gældende

bestemmelser om konkursbehandling af realkreditinstitutter i § 32, stk. 1 og

2,

i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Stk. 7

omhandler

betalingsstandsning, mens

stk. 8

vedrører konkurs. Bestemmelserne har

til formål at sørge for, at instituttet henholdsvis boet i videst muligt

omfang

gennemfører betalinger til indehavere af kasseobligationer udstedt til

finansiering af udlån, som er sikret ved pant i skibe, og krav fra

swapmodparter. Der åbnes mulighed for, at instituttet henholdsvis boet kan

optage lån og stille sikkerhed herfor, hvis det er påkrævet for at fremskaffe

den nødvendige likviditet til honoreringen af de nævnte krav. Sikkerhed kan

dog

ikke stilles i fordringer sikret ved pant i skibe.

Til nr. 2

Bestemmelsen i § 7, stk. 1, åbner mulighed for, at det øverste

ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond kan træffe beslutning om at omdanne

fonden til et aktieselskab. Aktieselskabet vil være omfattet af lov om et

skibsfinansieringsinstitut og i øvrigt være reguleret af den lovgivning, der

finder anvendelse på aktieselskaber. Aktieselskabet vil have til formål at

drive skibsfinansieringsvirksomhed efter lovforslagets § 1a og er under

tilsyn

af Finanstilsynet. Det foreslås derfor, at lovens vedtagelse indebærer, at

instituttet opnår tilladelse fra Finanstilsynet. Dette svarer til andre

omdannelser, hvor det også er forudsat, at aktiver og forpligtelser er

overdraget til et aktieselskab, der har tilladelse. Det omdannede selskab

skal

således ikke foretage sig yderligere for at opnå en tilladelse.

Formålet med, at skibsfinansieringsinstituttet skal have en

tilladelse, er, at virksomheden derved sidestilles med virksomheder, som er

omfattet af lov om finansiel virksomhed. Finansielle virksomheder kan i

særlige

tilfælde få inddraget tilladelsen af Finanstilsynet. Det kan blandt andet

ske,

hvis den finansielle virksomhed groft eller gentagne gange overtræder lov om

finansiel virksomhed m.v. eller lovens solvenskrav ikke er opfyldt.

Finanstilsynet har endog pligt til at inddrage tilladelsen, hvis en

virksomhed

ikke har tilvejebragt den foreskrevne kapital inden den af tilsynet fastsatte

frist. Hvis en virksomheds økonomiske stilling er forringet, således at

indskydernes, de forsikredes, obligationsejernes m.fl. eller øvrige

investorers

interesser er udsat for fare, eller der er betydelig risiko for, at

virksomhedens økonomiske stilling udvikler sig således, at virksomheden vil

miste sin tilladelse, kan Finanstilsynet give virksomheden en frist til at

foretage de nødvendige foranstaltninger. Er de påbudte foranstaltninger ikke

foretaget inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage

virksomhedens tilladelse. Videre kan Finanstilsynet påbyde en finansiel

virksomhed at afsætte en direktør i en finansiel virksomhed inden for en af

tilsynet fastsat frist. Har virksomheden ikke afsat direktøren inden for den

fastsatte frist, kan tilsynet inddrage virksomhedens tilladelse.

Ved inddragelse af en finansiel virksomheds tilladelse skal

almindelige principper om proportionalitet iagttages. Det betyder, at en

mindre

indgribende foranstaltning skal vurderes at være utilstrækkelig. Der er

mulighed for at få Finanstilsynets afgørelse prøvet ved Erhvervsankenævnet.

Erhvervsankenævnet har mulighed for at tillægge sagen opsættende virkning,

således at afgørelsen først får virkning, når nævnet har afsagt kendelse.

Foruden de nævnte muligheder for, at Finanstilsynet i særlige

tilfælde kan inddrage tilladelsen, er der, jf. § 11 i denne lov, begrænsede

muligheder for, at skibsfinansieringsinstituttet selv kan beslutte at ophøre.

Det forudsætter, at det ikke er økonomisk forsvarligt at fortsætte driften,

og

at Finanstilsynet tiltræder, at det ikke er økonomisk forsvarligt at drive

skibsfinansieringsvirksomhed.

Til nr. 3

Senere overdragelse af aktieselskabets aktiver og forpligtelser

kan alene ske til et eller flere aktieselskaber, der ligeledes skal være

omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut. Der er derfor behov for, at

også de nye aktieselskaber skal have tilladelse til at drive

skibsfinansieringsvirksomhed, jf. lovforslagets § 1a. Hvis de nye selskaber

er

danske, er det Finanstilsynet, der giver tilladelse.

Til nr. 4 og 5

Der er tale om en redaktionel ændring.

Kim Andersen (V)

Jacob Jensen (V)

Kurt Kirkegaard Jensen (V)

fmd.

Jens Hald Madsen (V)

Marion Pedersen (V)

Colette L. Brix (DF)

nfmd.

Kim Christiansen (DF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Frode Sørensen (S)

Jan Trøjborg (S)

Jens Peter Vernersen (S)

Lene Hansen (S)

Poul Erik Christensen (RV)

Johs. Poulsen (RV)

Poul Henrik Hedeboe (SF)

Frank Aaen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 49

Bilagsnr.

Titel

1

Rammeaftale for modernisering af Danmarks Skibskreditfond

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og

erhvervsministeren

4

Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

5

1. udkast til betænkning

6

2. udkast til betænkning

7

Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

8

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 49

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om tegningsret til aktier, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvad det indebærer skattemæssigt, at

aktieselskabet, som Danmarks Skibskreditfond omdannes til, succederer i

Danmarks Skibskreditfonds skattemæssige stilling, til økonomi- og

erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvorvidt den i lovforslaget foreslåede

konstruktion er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler, til

økonomi-

og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om udbetaling af erhvervsstøtte til de maritime erhverv,

til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om indskudt kapital, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvorvidt Danmarks Skibskreditfond er undtaget

fra EU’s bankdirektiver, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens

svar herpå

7

Spm. om oversendelse af en oversigt over de oprindelige

indskydere i Danmarks Skibskreditfond, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

Lignende dokumenter