Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing)

2004/2 BTL 120Betænkning over lovforslagFolketinget9. maj 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 4. maj 2005

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven,

ligningsloven og tonnageskatteloven

(Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende

transfer pricing)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. marts 2005 og var til 1.

behandling den 1. april 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til

behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Tidligere behandling

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 140 fra

folketingsåret 2004-05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt det materiale,

der

forelå i forbindelse med behandlingen af L 140, herunder de høringssvar, som

skatteministeren sendte til udvalget.

Høring

Et udkast til L 140 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling, blev

inden fremsættelsen sendt i høring, og skatteministeren sendte den 28.

oktober

2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 27 fra

folketingsåret

2004-05, 1. samling. Den 10. december 2004 sendte skatteministeren de

indkomne

Læs alt

høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og embedsmænd fra Skatteministeriet har den

30. marts 2005 foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget over for

udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og

Forsikring & Pension. Skatteministeren har over for udvalget kommenteret

de

skriftlige henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 41 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og

ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Socialistisk Folkepartis

medlem af udvalget vil stemme for lovforslaget. Selv om lovforslaget klart er

utilstrækkeligt til at sikre, at multinationale selskaber også betaler deres

andel af skatten i Danmark, er det dog et skridt i den rigtige retning.

SF har med nogen

forundring bemærket, at Told- og Skattestyrelsens styring og godkendelse af

TP-sager ikke følges op ved, at Told- og Skattestyrelsen følger, i hvilket

omfang ligningsmyndighedernes afgørelse indbringes for Landsskatteretten,

(jf.

skatteministerens svar på udvalgets spørgsmål 4). Uden denne opfølgning kan

man

jo ikke gribe ind, hvis det viser sig, at de gennemførte sager hviler på et

for

dårligt sagsgrundlag, eller det viser sig, at lovgivningen er for uklar til

at

foretage de nødvendige korrektioner.

SF har med tilfredshed

konstateret, at skatteministeren er positiv over for, at der i de

oplysninger, der

skal afgives sammen med selvangivelsen, også skal afgives oplysninger til

brug

ved vurdering af, om der foreligger tynd kapitalisering, jf. spørgsmål 34 og

35

og svar herpå.

SF har med bekymring

noteret, at der ikke skal afgives oplysninger om indgåede finansielle

kontrakter

(svaret på udvalgets spørgsmål 29), og at der ikke foreligger mere specifikke

dokumentationskrav for grundlaget for indgåede finansielle kontrakter mellem

koncernselskaber (svaret på udvalgets spørgsmål 30), samt at der ikke

foreligger

mulighed for, at de danske skattemyndigheder kan kontrollere, om der hos

udenlandske koncernselskaber, der har indgået finansielle kontrakter med

danske

selskaber, er indgået modgående kontrakter (svaret på udvalgets spørgsmål

31).

SF vil pege på, at inden

for oliebranchen, i forbindelse med udvinding af olie, samt i den finansielle

sektor, er indgåelse og afvikling af finansielle kontrakter, f.eks.

prissikringskontrakter på olie og valuta, særdeles almindeligt. SF vil

opfordre

skatteministeren til at sikre, at skattemyndighederne undersøger behovet for,

om oplysnings- og dokumentationskravene her bør strammes op.

SF har noteret sig, at der

ikke er adgang til at få udleveret kopi af den rådgivning, der er givet af

selskabers skatterådgivere i forbindelse med fastsættelse af en TP-strategi i

koncernen (svarene på spørgsmål 37 og 38).

SF anser dette for en stor mangel i de gældende dokumentationsregler og

opfordrer til, at dette ændres.

Et

mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Enhedslisten mener, at selv om det er positivt, at der

f.eks. indføres en bødesanktion for overtrædelse af dokumentationspligten, så

er lovforslaget helt utilstrækkeligt og på enkelte områder en forringelse i

forhold til gældende lov. EU har i den forbindelse spillet en meget negativ

rolle. Det er desuden klart, at Enhedslisten ikke kan stemme for en angivelig

stramning af lovgivningen vedrørende multinationale selskabers

skattebetaling,

hvor merbeskatningen ifølge skatteministeren er oplyst til at blive 0 kr. Det

er helt uantageligt, når vi ved, at der er milliarder af kroner, der ikke

beskattes,

men føres ud af landet af multinationale selskaber.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Kim Andersen (V)

Charlotte Antonsen (V)

Peter Christensen (V)

nfmd.

Lars Christian Lilleholt (V)

Torsten Schack Pedersen (V)

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

René Skau Björnsson (S)

Pia Gjellerup (S)

Frode Sørensen (S)

fmd.

Rasmus Prehn (S)

Ole Stavad (S)

Poul Erik Christensen (RV)

Eigil Andersen (SF)

Frank Aaen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 120

Bilagsnr.

Titel

1

Historisk gennemgang af genfremsættelse af L 140

2

Materiale udleveret af Skatteministeriet ved teknisk

gennemgang af L 120 den 30. marts 2005

3

Meddelelse om vejledende tidsplan for lovforslaget

4

Henvendelse af 14/4-05 fra Forsikring & Pension

5

Henvendelse af 18/4-05 fra Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer

6

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 14/4-05

fra Forsikring & Pension

7

1. udkast til betænkning

8

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 18/4-05

fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

9

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 120

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om lovforslaget skal gælde for mellemstore

virksomheder, dvs. virksomheder, som beskæftiger mellem 50 og 249 personer,

og med en balance på under 125 mio. kr. / en omsætning på under 250 mio. kr,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om regeringen som følge af en forøget

TP-kontrolindsats har fået ca. 270 mio. kr. yderligere ind i selskabsskat i

2004, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om at oplyse de tilsvarende tal for 2001 og 2002,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvor mange sager der er afsluttet med en

afgørelse fra den skatteansættende myndighed, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvor mange sager der er gennemført af ToldSkat

Selskabsrevisionen af told- og skatteregioner, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

6

Spm. om at oplyse antallet af afgørelser fra ToldSkat

Selskabsrevisionen, der i al almindelighed har de mest komplicerede sager,

hvor Selskabsrevisionens afgørelse er indbragt for Landsskatteretten i årene

2001-2004, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvorledes skatterevisionen af de største

selskabers transfer pricing-sager tænkes organiseret i fremtiden, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm., om hvorledes ToldSkat Selskabsrevisionen tænkes styrket

i de kommende år, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om at redegøre for, hvorfor ministeren efter

høringsrunden har valgt at lade revisorerklæringen udgå, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om det er relevant, at de ansvarlige – selskabets

ledelse og revisorer - udtaler sig om, hvorvidt selskabet har opfyldt

oplysningspligten og dokumentationspligten, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

11

Spm. om at sikre, at der – i forlængelse af høringssvaret

fra Skatterevisorforeningen – er tale om en reel dokumentation og ikke

bare

en beskrivelse af det pågældende selskabs politik, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvorledes dette lovforslag hænger sammen med

lovforslag nr. L 153 om tvungen sambeskatning, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

13

Spm., om de tre regelsæt i de fleste tilfælde vil omfatte

de samme koncerner og koncernselskaber, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

14

Spm. om at redegøre for, i hvilken størrelsesorden de

bøder, lovfor-

slaget hjemler, vil være, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om at oplyse, om det er selskabet eller den

ansvarlige ledelse i selskabet, der påtænkes at skulle idømmes bøder, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om at redegøre for udviklingen i ressourceforbrug

kontrolomfang og samlede ansættelsesforhøjelser på TP-området, til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

17

Spm. om at redegøre for udviklingen i ressourceforbrug,

kontrolomfang og samlede ansættelsesforhøjelser i Selskabsrevisionen, til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

18

Spm. om at ændre lovforslaget, således at man kan kræve

at få en revisorerklæring fra en virksomhed, hvis der er mistanke om, at den

pågældende virksomhed snyder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvordan det kan være, at ministeren fravælger

revisorerklæringen med begrundelsen om, at en sådan erklæring skal gælde for

alle virksomheder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm., om der vil være endnu større sikkerhed for at

myndighederne får de oplysninger, som de skal have, hvis de både har

muligheden for at anmode om revisorerklæring og for at give bøder, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om at redegøre for, om og på hvilke punkter

forslaget adskiller sig fra det tidligere fremsatte lovforslag nr. L 140

(folketingsåret

2004-05, 1. samling), til skatteministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm., om Skatteministeriet har foretaget en opfølgende

undersøgelse af selskabernes transfer pricing-dokumentation siden

V6-redegørelsen fra oktober 2003, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

23

Spm. om at følge Skatterevisorforeningens opfordring om

at stramme lovforslagets dokumentationspligt, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

24

Spm., om lovforslaget set i sammenhæng med L 119 fra

folketingsåret 2003-04 og L 121 fra indeværende samling har medført en

administrativ

lettelse for de implicerede virksomheder, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

25

Spm. om, hvor store bøder der med lovforslaget ville være

blevet tildelt de virksomheder som i 50 ud af 186 sager fra 2001 og 2002 fik

forhøjelser for samlet 665 mio. kr., til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

26

Spm. om at fremvise de økonomiske beregninger, som ligger

til grund for beregningen af lovforslagets provenumæssige konsekvenser, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om at redegøre for baggrunden for de store forskelle

i provenuskøn på transfer pricing-området, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

28

Spm., om det ikke er en unødvendig administrativ

forhindring for danske virksomheder, som kun handler inden for Danmark, at de

skal pålægges regler om at føre regnskab for deres interne transaktioner, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm., om det har betydning for oplysningspligten, om der

er tale om hedging-kontrakter, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

30

Spm., om det har betydning for dokumentationspligten, om

der er tale om hedgingkontrakter, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

31

Spm. om, i hvilket omfang de pågældende koncernselskaber

har indgået modgående kontrakter af samme art med uafhængige parter, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om, hvorledes ToldSkat kontrollerer de udenlandske

deltagere i DUC for følgende typer aftaler med udenlandske koncernforbundne

selskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om, hvorledes ToldSkat vil udforme de fremtidige

blanketter, der skal indsendes sammen med selvangivelsen, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om, hvilke oplysninger selskaber, der i dag har kontrolleret

gæld over 10 mio. kr., skal indsende sammen med selvangivelsen, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm., om der er et stort sammenfald mellem de selskaber,

der er omfattet af dokumentationspligten, og de selskaber, der kan være

omfattet

af reglerne om tynd kapitalisering efter reglerne i selskabsskattelovens §

11, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om udtalelse i KPMG’s publikation Energi & Forsyning

vedr. ændring i afregningspriserne, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

37

Spm., om TP-dokumentationsreglerne gør det muligt for

skattemyndighederne at udbede kopi af rådgivning, som skatterådgiveren har

givet til energiselskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm., om TP-dokumentationsreglerne gør det muligt for de

centrale skattemyndigheder at anmode om adgang til KMPG’s rådgivning til

energiselskaberne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om vejledning om, hvordan danske koncerner med

transaktioner mellem danske selskaber skal opfylde oplysning- og

dokumentationspligten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om dokumentation af samhandelsvilkår for

transaktioner danske koncerner imellem, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

41

Spm. om overtrædelse af kravene til TP-dokumentation, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra SF.

Spørgsmål 3:

Ifølge Skatteministeriets

hjemmeside er der i 2003 og 2004 godkendt transferpricing-ændringer i

følgende ager:

2003: 36 godkendte

forhøjelser med samlet forhøjelse på 218 mio. kr.

2004: 59 godkendte

forhøjelser med samlet forhøjelse på 488 mio. kr.

Der har således været en

stigning i antallet af godkendte forhøjelser på 64 pct. og en stigning i

antallet

af forhøjelser med 124 pct. Vil ministeren oplyse de tilsvarende tal for 2001

og 2002?

Svar:

Som det bl.a. fremgår af skatteministerens svar af 3. december

2003 (Alm. del – bilag 138) på spørgsmål 35 af 29. oktober 2003 (Alm.

del –

bilag 53) har Told- og Skattestyrelsens transfer pricing kontor for perioden

2001-2002 godkendt 50 indkomstforhøjelser til et samlet beløb på 655 mio. kr.

Spørgsmål 4:

Ifølge Skatteministeriets hjemmeside er der i 2003 og 2004

godkendt transferpricing-ændringer i følgende sager:

2003: 36 godkendte

forhøjelser med samlet forhøjelse på 218 mio. kr.

2004: 59 godkendte

forhøjelser med samlet forhøjelse på 488 mio. kr.

Vil ministeren oplyse, hvor

mange af disse sager, der er afsluttet med en afgørelse fra den

skatteansættende

myndighed, og hvor mange af disse afgørelser, der er påklaget til

Landsskatteretten?

Svar:

Der er ikke i 2003–2004 blevet foretaget en central registrering

af, hvor mange af de ovennævnte godkendte sager, der afsluttes med en

afgørelse

fra de skatteansættende myndigheder, og hvor mange af disse afgørelser, der

påklages til Landskatteretten.

Det kan dog oplyses, at langt størstedelen af de godkendte sager

fører til en afsluttende afgørelse fra de skatteansættende myndigheder. For

så

vidt angår antallet af indbragte sager for Landsskatteretten kan jeg oplyse,

at

der vil blive rettet henvendelse til Landsskatteretten med henblik på en

afklaring

af dette spørgsmål, og at svaret vil blive fremsendt efterfølgende.

Spørgsmål 5:

Ifølge Skatteministeriets

hjemmeside er der i 2003 og 2004 godkendt transferpricing-ændringer i

følgende sager:

2003: 36 godkendte

forhøjelser med samlet forhøjelse på 218 mio. kr.

2004: 59 godkendte

forhøjelser med samlet forhøjelse på 488 mio. kr.

Vil ministeren oplyse, hvor

mange af disse sager (med samlet forhøjelse), der er gennemført af Told- og

Skattestyrelsen, Selskabsrevisionen, af Told- og Skatteregioner, der

foretager

selskabsligning, af kommunale ligningsmyndigheder og af skattecentre o.l.

(samarbejder mellem flere kommunale skattemyndigheder)?

Svar:

De ønskede oplysninger er indsat i tabellen nedenfor. Det

bemærkes, at det ikke har været muligt at skelne mellem henholdsvis kommunale

ligningsmyndigheder og samarbejder mellem flere kommunale skattemyndigheder.

År

Skatteansættende myndighed

Antal forhøjelser

Forhøjelser

i beløb (mio. kr.)

2003

Kommuner samt kommunale skattesamarbejder

34

209

Told- og Skatteregioner

1

1

ToldSkat, Selskabsrevisionen

1

8

I alt

36

218

2004

Kommuner samt kommunale skattesamarbejder

45

344

Told- og Skatteregioner

3

24

ToldSkat, Selskabsrevisionen

11

120

I alt

59

488

Spørgsmål 6:

Det anføres i

begrundelsen for at ændre reglerne om omkostningsgodtgørelse, at de nuværende

regler indeholder et incitament til ikke at udarbejde den påbudte

dokumentation, men i stedet indbringe indkomstforhøjelsen for

Landsskatteretten.

Gælder denne problemstilling ikke i andre sager vedrørende

indkomstforhøjelser

vedrørende komplicerede forhold? Der bedes herunder oplyst antallet af

afgørelser fra Selskabsrevisionen i ToldSkat, der i al almindelighed har de

mest komplicerede sager, hvor Selskabsrevisionens afgørelse er indbragt for

Landsskatteretten i årene 2001-2004.

Svar:

Den absolutte hovedregel

er, at den skattepligtige vil kunne opfylde en anmodning fra

skattemyndighederne

om at dokumentere størrelse af en given indtægt eller berettigelsen af et

givet

fradrag blot ved at fremlægge eksisterende materiale.

Dokumentationspligten

vedrørende transfer pricing har modsat en sådan karakter, at den i de fleste

tilfælde ikke kan opfyldes blot ved at fremlægge eksisterende materiale. For

at

opfylde dokumentationspligten kan det typisk være nødvendigt, at udarbejde

materiale, der alene udarbejdes til skattemæssigt brug. I og med at

dokumentationskravet

vedrørende transfer pricing ofte kan være tungere end det dokumentationskrav,

der gælder i forhold til andre poster på selvangivelsen, kan det give et

ekstra

incitament til at vente med udarbejdelsen af dokumentationen til under en

eventuel

klagesag og dermed få dækket en større del af udgiften.

ToldSkat,

Selskabsrevisionen har oplyst, at man ikke har opgørelser over antallet af

selskabsrevisionens afgørelser, der er indbragt for Landsskatteretten i årene

2001-2004. Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at der vil blive rettet

henvendelse til Landsskatteretten med henblik på en afklaring af dette

spørgsmål, og at svaret vil blive fremsendt efterfølgende.

Spørgsmål 14:

Vil ministeren redegøre

for, i hvilken størrelsesorden de bøder lovforslaget hjemler, vil være?

Svar:

Bødeniveauet forestilles

fastlagt således, at der ved manglende eller mangelfuld opfyldelse af

dokumentationspligten

skal betales en minimumsbøde svarende til to gange de sparede omkostninger

ved

ikke i første omgang at have udarbejdet dokumentationen eller den fulde

dokumentation. Rettes der op herpå – den manglende dokumentation

udarbejdes i

den fornødne kvalitet – nedsættes bøden til det halve, dvs. en gang de

sparede

omkostninger. Hvis der yderligere bliver tale om en forhøjelse af indkomsten

som følge af, at armslængde princippet ikke er opfyldt, forhøjes

minimumsbøden

med et beløb svarende til 10 pct. af indkomstforhøjelsen.

Det skal bemærkes, at

det i sidste ende vil være op til domstolene at fastlægge bødeniveauet.

Der kan i øvrigt

henvises til lovforslagets bemærkninger – de almindelige bemærkninger

pkt. 3.3

og bemærkningerne til § 1, nr. 11.

Spørgsmål 15:

Vil ministeren oplyse, om det er selskabet eller den ansvarlige ledelse i

selskabet, der påtænkes at skulle idømmes bøder?

Svar:

En eventuel bødestraf

vil påhvile selskabet.

Det kan henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.

Spørgsmål 25:

Hvor store bøder ville der med lovforslaget være blevet tildelt

de virksomheder som i 50 ud af 186 sager fra 2001 og 2002 fik forhøjelser for

samlet 665 mio. kr., jf. svar af 4. december 2003 fra skatteministeren på

alm.

del - spørgsmål 35 (2003-04, SAU alm. del - bilag 138)?

Svar:

Som det fremgår af bemærkningerne, indebærer lovforslaget, at

told- og skatteforvaltningen skal fastsætte regler for indholdet af den

skriftlige dokumentation, og at disse regler skal godkendes af Ligningsrådet,

før de kan håndhæves. Hvorvidt der foreligger manglende eller mangelfuld

dokumentation,

og dermed om der er grundlag for at pålægge en bøde, vil skulle vurderes

efter

de af Ligningsrådet godkendte regler.

Da de nævnte regler ikke er godkendt af Ligningsrådets endnu,

kan jeg vanskeligt se, hvordan spørgsmålet skal kunne besvares.

Hertil kommer, at spørgsmålet under alle omstændigheder ikke

ville kunne besvares uden en gennemgang af samtlige 50 sager. I hver enkelt

sag

ville der i givet fald skulle foretages en betydelig – og meget

ressourcekrævende – gennemgang for at vurdere, om der ville være

grundlag for

at pålægge en bøde, og i givet fald også bødens størrelse. Udover at vurdere

den fremlagte dokumentation skulle der endvidere foretages en vurdering af,

om

der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, da dette er en betingelse for

at pålægge en bøde. I tilknytning hertil bemærkes, at det i sidste ende under

alle omstændigheder vil være op til domstolene at fastlægge bødeniveauet.

Spørgsmål 28:

Er det ikke en

unødvendig administrativ forhindring for danske virksomheder, som kun handler

inden for Danmark, at de skal pålægges regler om at føre regnskab for deres

interne transaktioner, fordi disse regler gælder for selskaber, som handler

hen

over grænserne?

Svar:

Det er regeringens

opfattelse, at det er af væsentlig betydning, at der er regler om oplysnings-

og dokumentationspligt for grænseoverskridende, kontrollerede transaktioner.

For at sikre dette er det vurderingen, at det er nødvendigt at udvide

reglerne

om oplysnings- og dokumentationspligt til også at gælde for indenlandske,

kontrollerede transaktioner. I modsat fald er der risiko for, at regelsættet

ikke er i overensstemmelse med EU-retten.

Der har været fuld

opmærksomhed på, at en sådan udvidelse kan føre til øgede administrative

byrder

for erhvervslivet. Dette er baggrunden for, at det samtidig foreslås, at små

og

mellemstore virksomheder ikke omfattes af dokumentationspligten – at de

kun

skal udarbejde dokumentation for grænseoverskridende, kontrollerede

transaktioner med personer/selskaber/driftssteder i lande uden for EU/EØS,

som

Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Derudover er der ved

afgrænsningen mellem på den ene side små og mellemstore virksomheder og på

den

anden side store virksomheder lagt vægt på, at dokumentationskravet så vidt

muligt kommer til at omfatte alle de kontrollerede transaktioner, hvor det

potentielt kan være relevant at kontrollere, om transaktionerne opfylder

armslængde princippet

Spørgsmål 29:

Hvorledes skal selskaber omfattet af skattekontrollovens § 3 B

på selvangivelsen – jf. § 3 B, stk.1 – indsende oplysninger om

følgende typer

aftaler med koncernforbundne selskaber:

Valutaterminsforretninger?

Optionsaftaler

om valuta og varer?

Indgåede

aftaler om levering af varer (f.eks. olie) til forud fastsatte priser?

Sikringskontrakter

for varer, f.eks. olie?

Har

det betydning for oplysningspligten, om der er tale om hedgingkontrakter?

Svar:

Det forudsættes i besvarelsen, at der med

valutaterminsforretninger, optionsaftaler om valuta og varer, indgåede

aftaler

om levering af varer (f.eks. olie) til forud fastsatte priser, og

sikringskontrakter for varer (f.eks. olie) menes forskellige varianter af

finansielle kontrakter.

Selskaber omfattet af skattekontrollovens § 3 B skal i henhold

til bestemmelsens stk. 1 give oplysninger om art og omfang af kontrollerede

transaktioner. Dette omfatter også oplysninger om transaktioner, der har

baggrund i finansielle kontrakter. Oplysningerne skal indsendes på

oplysningsskema

(blanket) 05.021 som bilag til selvangivelsen. Oplysningerne om de

finansielle

transaktioner skal indsættes i blanketten, pkt. 15-16 og 31-32, jf. således

ToldSkats vejledning »Transfer pricing – kontrollerede transaktioner

–

oplysningspligt« fra december 2000.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at det er de

transaktioner, som måtte være foretaget i medfør af kontrakten, og ikke selve

kontrakten som sådan, der skal gives oplysning om på blanket 05.021 ved

indsendelse af selvangivelsen.

Det har ingen betydning for oplysningspligten, om der er tale om

hedging-transaktioner.

Spørgsmål 30:

Hvorledes skal selskaber omfattet af skattekontrollovens § 3 B

udarbejde dokumentationsmateriale – jf. § 3 B, stk. 4 – om følgende

typer

aftaler med koncernforbundne selskaber:

Valutaterminsforretninger?

Optionsaftaler

om valuta og varer?

Indgåede

aftaler om levering af varer (f.eks. olie) til forud fastsatte priser?

Sikringskontrakter

for varer, f.eks. olie?

Har det betydning for dokumentationspligten, om der er tale om

hedging-kontrakter?

Svar:

Skattepligtige omfattet af kredsen i skattekontrollovens § 3 B

stk. 1 skal udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes

priser

og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner. Den skriftlige

dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en

vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der

kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige

parter,

jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 4.

I det omfang selskaber omfattet af kredsen har transaktioner med

baggrund i de omhandlede aftaletyper, skal der således udarbejdes en

armslængde

dokumentation herfor. Efter de konkrete omstændigheder kan dokumentationen

for

den finansielle transaktion i henhold til kontrakten udgøre en del af

dokumentationen

for den transaktion, som f.eks. sikres med kontrakten, eller dokumentation

for

en transaktion i sig selv. Det er næppe muligt generelt at trække en

skillelinie

mellem, hvad der er et vilkår for f.eks. varesalg (kredittid,

afregningsvaluta)

og hvad der må betragtes som en separat finansiel transaktion

(f.eks.valutatermins-forretning).

Som efter de gældende regler er det som udgangspunkt op til den

skattepligtige selv at vurdere, hvilket materiale der kan danne grundlag for

en

armslængde vurdering. Det generelle princip for armslængde dokumentation

består

i en sammenligning med uafhængige transaktioner. ToldSkats vejledning for

udarbejdelse af dokumentationsmateriale (»Transfer pricing - kontrollerede

transaktioner - dokumentationspligt«, udgivet i december 2002) er også

baseret

på dette princip. Vejledningen er ikke specifik i forhold til dokumentation

af

transaktioner med baggrund i finansielle kontrakter, men princippet om

sammenlignelighed med uafhængige transaktioner er det samme.

De omhandlede aftaletyper handles ofte på (såkaldt »perfekte«)

finansielle markeder. Det betyder, at der vil være adgang til at finde

sammenlignelige uafhængige transaktioner. Hvor dette er tilfældet, vil det

være

hensigtsmæssigt at dokumentere med henvisning til priser og vilkår på disse

finansielle markeder.

Aftaledispositionens formål, herunder om der er tale om en

hedgingkontrakt, har ingen betydning for dokumentationspligten. Kontrakter,

der

er udarbejdet som grundlag for de finansielle transaktioner, bør som andre

kontrakter vedrørende koncerninterne transaktioner indgå som en del af

dokumentationsmaterialet.

Spørgsmål 31:

Er selskaber omfattet af skattekontrollovens § 3 B, der har

indgået følgende typer aftaler med koncernforbundne selskaber:

Valutaterminsforretninger

Optionsaftaler

om valuta og varer

Indgåede

aftaler om levering af varer (f.eks. olie) til forud fastsatte priser

Sikringskontrakter

for varer, f.eks. olie,

pligtige til at oplyse, i hvilket omfang de pågældende

koncernselskaber har indgået modgående kontrakter af samme art med uafhængige

parter?

Svar:

Det forudsættes i besvarelsen, at der med »de pågældende

koncernselskaber« menes det selskab, som selskabet omfattet af

skattekontrollovens § 3 B har indgået aftalen med, således at spørgsmålet er,

om oplysningspligten omfatter andre selskabers aftaler med uafhængige.

Oplysningspligten

i medfør af skattekontrollovens 3 B, stk. 1, omfatter den skattepligtiges

egne

kontrollerede transaktioner. Der skal derfor ikke oplyses i blanket 05.021 om

modgående kontrakter af samme art med uafhængige parter. Der skal heller ikke

oplyses om hedgingkontrakter.

Som efter de gældende regler er det som udgangspunkt skatteyders

egen vurdering, hvorledes dokumentation af kontrollerede transaktioner bedst

kan ske. Aftaleparters modgående kontrakter af samme art med uafhængige

parter

vil dog oplagt kunne danne grundlag for en armslængde vurdering af de

kontrollerede transaktioner, idet de dækker samme forhold og derfor kan

anvendes som en armslængde dokumentation af prisen. Oplysninger af denne

karakter kan derfor naturligt indgå i selskabets dokumentationsmateriale, jf.

skattekontrollovens § 3 B, stk. 4.

Aftaleparters modgående kontrakter, der vurderes af betydning

for ligningen, skal forelægges på skattemyndighedernes begæring i medfør af

skattekontrollovens § 6, stk. 1, i det omfang, der er tale om skattepligtige

til Danmark. Skattekontrolloven § 6, stk. 1, hjemler ikke adgang til at

indhente materiale om ikke skattepligtiges modgående kontrakter. Efter

konkret

vurdering kan det dog få bevismæssig skadevirkning for skatteyder, hvis

foreliggende kontrakter ikke stilles til rådighed.

Spørgsmål 32:

Hvorledes kontrollerer ToldSkat de udenlandske deltagere i DUC

for følgende typer aftaler med udenlandske koncernforbundne selskaber:

Valutaterminsforretninger

Optionsaftaler om valuta og varer

Indgåede aftaler om levering af varer (f.eks. olie) til

forud fastsatte priser

Sikringskontrakter for varer, f.eks. olie,

herunder om der af de udenlandske koncernselskaber er indgået

modgående kontrakter af samme art med uafhængige parter?

Svar:

Selskabsrevisionen har oplyst, at kontrollen af udenlandske

deltagere i DUC foregår på samme måde, som når danske skattesubjekter

kontrolleres; det vil sige ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko for,

at der er fejl i indkomstopgørelserne.

En skattemæssig kontrol af et selskabs (eller filials)

skatteansættelse kan foregå som en ligningsmæssig gennemgang, en partiel

revision eller en fuld revision.

Foretages der en partiel eller fuld revision, vil ToldSkat,

Selskabsrevisionen indkalde og gennemgå dokumentationsmateriale udarbejdet i

henhold til skattekontrollovens § 3 B, råbalancer, konteringsinstrukser m.v.

Konstateres det herefter, at der er indgået

valutaterminsforretninger, optionsaftaler, sikringskontrakter m.v. foretages

eventuelt nærmere undersøgelser af opgørelse og periodisering af gevinst og

tab

på kontrakterne.

I forbindelse med en

sådan skattemæssig gennemgang kan der også ske kontrol af varesalg, herunder

vurdering af periodisering og vurdering af priser og vilkår ved salg mellem

koncernforbundne parter.

Det er vanskeligt at foretage kontrol af, om der af de

udenlandske koncernselskaber er indgået modgående kontrakter af samme art med

uafhængige parter. Der er ikke i skattekontrolloven § 6, stk. 1, hjemmel til

direkte at indhente materiale og oplysninger om udenlandske selskabers

indkomstforhold,

medmindre de er omfattet af danske skattepligtsregler. Efter konkret

vurdering

kan det dog få bevismæssig skadevirkning for skatteyder, hvis foreliggende

kontrakter ikke stilles til rådighed.

Oplysninger om udenlandske selskabers indkomstforhold skal i

givet fald indhentes og udveksles i samarbejde med de udenlandske

skattemyndigheder.

Spørgsmål 36:

Er ministeren bekendt

med følgende udtalelse i revisionsfirmaets KPMG’s publikation Energi og

forsyning nr. 9 fra juni 2004 (findes på nettet hos

www.kpmg.dk

) i anledning af fremsættelsen af lovforslag nr.

L 233 af 21. april 2004:

»Koncerninterne

afregningspriser

Ved samhandel mellem

koncernforbundne selskaber skal priser og vilkår for samhandlen, i

skattemæssig

henseende, fastsættes i overensstemmelse med de priser og vilkår, som ville

have været gældende, såfremt samhandlen havde været gennemført med en

uafhængig

part. Det vil sige på markedsmæssige vilkår – også kaldet »arms længde

princippet«.

Såfremt der gennemføres

transaktioner, hvor pris eller vilkår afviger fra de markedsmæssige vilkår,

har

skattemyndighederne blandt andet adgang til at korrigere den skattepligtige

indkomst hos de respektive koncernselskaber.

Det ovenstående gælder

som sådan for alle koncernforbundne selskaber, uanset om de er sambeskattede

eller ej.

Arms længde princippet

kan umiddelbart virke som et princip, der indskrænker muligheden for at

prissætte

ydelser mellem koncernselskaber. Dette kan muligvis være tilfældet i visse

situationer, men er absolut ikke hovedreglen. Tværtimod kan en gennemtænkt og

veldokumenteret strategi for fastsættelsen af de koncerninterne

afregningspriser

medvirke til at optimere koncernselskaberne i såvel skattemæssigt som

driftsøkonomisk henseende.

Herunder vil dette i

skattemæssig henseende være særligt aktuelt, når et skattemæssigt overskud i

eksempelvis et kommercielt selskab ikke længere kan udjævnes via

afskrivningsgrundlaget

i et kollektivt elforsyningsselskab.

Det anbefales, at

principperne for fastsættelsen af de koncerninterne afregningspriser drøftes

nærmere med de enkelte selskabers skattemæssige rådgivere.«

Er ministeren enig i, at

det anførte kun kan forstås som en opfordring til at ændre

afregningspriserne,

så de tilpasses de nye skattemæssige regler, bl.a. ophævelsen af muligheden

for

sambeskatning?

Svar:

Jeg mener ikke, at man

kan læse den citerede tekst, som en opfordring til at overtræde gældende

regler.

Armslængde princippet er ikke ensbetydende med, at der i forhold til en given

transaktion kun er en pris og et sæt vilkår, som er det korrekte. Transfer

pricing er ikke en eksakt videnskab. Det er ikke som ved et regnestykke, hvor

der kun er ét rigtigt resultat. Efter min opfattelse er det helt legitimt og

fornuftigt, at et selskab tager sin politik for fastsættelse af

koncerninterne

afregningspriser op til revision en gang i mellem. Dette gælder også, hvor

revisionen måtte være foranlediget af ændrede skatteregler. Bortfalder en

sambeskatningsadgang, er det vigtigt at sikre sig, at afregningspriserne nu

også var fastsat, således at det koncernselskab, der reelt afholder en given

udgift også belastes af denne. Det afgørende er, at prisfastsættelsen til en

hver tid er i overensstemmelse med armslængde princippet.

Jeg har da også hæftet

mig ved, at det i den citerede tekst udtrykkeligt er anført, at ved handel

mellem koncernforbundne selskaber skal priser og vilkår i skattemæssig

henseende fastsættes i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået ved

en

handel mellem uafhængige parter. Det fremgår endvidere udtrykkeligt, at

skattemyndighederne kan ændre skatteansættelserne hos de involverede

koncernselskaber, hvis pris og vilkår ikke er på markedsvilkår.

Nærværende lovforslag

indeholder et forslag om højnelse af kvaliteten af den dokumentation, der

skal

udarbejdes. Dette foreslås sikret gennem fastsættelse af nye regler, der

lægger

fastere rammer for indholdet af dokumentationen. Samtidig foreslås indført

bøder ved en manglende eller mangelfuld opfyldelse af dokumentationspligten.

Disse tiltag har til formål, at give skattemyndighederne et bedre grundlag

for

vurdering af, om de koncerninterne transaktioner overholder armslængde

princippet

– nemlig at priser og vilkår skal være i overensstemmelse med, hvad der

kunne

være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Selskaber med

koncerninterne transaktioner skal naturligvis som andre skattepligtig

overholde

gældende regler, og interessen for at efterleve dette, bliver næppe mindre

med

nærværende lovforslag.

Spørgsmål 37:

Med henvisning til

KPMG’s anvisninger i Energi og Forsyning nr. 9, herunder opfordringen

til at

drøfte skævvridning af afregningspriserne med selskabernes skattemæssige

rådgivere,

anmodes ministeren om at oplyse, om de foreslåede TP-dokumentationsregler gør

det muligt for skattemyndighederne ved kontrollen af energiselskaber, der har

KPMG som revisor, at udbede sig kopi af den rådgivning, som skatterådgiveren

har givet til energiselskabet?

Spørgsmål 38:

Med henvisning til

KPMG’s anvisninger i Energi og Forsyning nr. 9, herunder opfordringen

til at

drøfte skævvridning af afregningspriserne med selskabernes skattemæssige

rådgivere,

anmodes skatteministeren om at oplyse, om de foreslåede

TP-dokumentationsregler

gør det muligt for de centrale skattemyndighederne at anmode KPMG om at give

skattemyndighederne adgang til at gennemse den rådgivning, som KPMG,

skatterådgivere, har givet til energiselskaberne?

Svar:

Jeg læser ikke

anvisningerne som en opfordring til at skævvride afregningspriserne, jf. mit

svar på

spørgsmål 36.

Hverken reglerne i

skattekontrollovens § 3 B eller de regler for indholdet af den skriftlige

dokumentation

som told- og skatteforvaltningen skal fastsætte efter den foreslåede § 3 B,

stk. 5, i skattekontrolloven giver (eller vil give) adgang til at kræve

udlevering af en kopi af eller til at gennemse den rådgivning, som måtte være

ydet.

Spørgsmål 41:

Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af spørgsmål nr.

14 og 15 bekræfte, at i en række af de lande, Danmark normalt sammenligner

sig

med, skal selskaber, der overtræder kravene til TP-dokumentation, eller som

får

reguleret den skattepligtige indkomst som følge af korrektion af

koncerninterne

afregningsforhold, betale et skattetillæg, der typisk beregnes som fra 10

pct.

– 50 pct. af den merskat, som skattemyndighedernes regulering medfører?

Svar:

Med vedtagelsen af nærværende forslag vil der i Danmark være

særlige regler om bøder for manglende eller mangelfuld dokumentation. Det

forventede bødeniveau er beskrevet i svaret på spørgsmål 14.

Hvis der sker en forhøjelse af indkomsten, fordi armslængde

princippet ikke er opfyldt – den situation, hvor der i forhold til

manglende

eller mangelfuld dokumentation, udløses et tillæg på 10 pct. af

indkomstforhøjelsen – vil dette tillige efter de generelle regler i

skattekontrolloven om bøder m.v. ved afgivelse af urigtige eller vildledende

oplysninger kunne udløse en bøde på 2 gange de unddragne skatter (200 pct.)

ved

forsætlige overtrædelser og en bøde på 1 gang de unddragne skatter (100 pct.)

ved

grov uagtsomhed.

I forhold til de såkaldt gamle EU-medlemslande er det kun

Tyskland og Frankrig, der har særlige strafregler knyttet til dokumentation.

Efter de tyske regler kan der blive tale om en bøde for manglende eller

mangelfuld dokumentation. Bøde er opbygget som en minimumsbøde på 5.000 euro

+

5 – 10 pct. af indkomstforhøjelsen, hvor en sådan foretages.

Derudover har landene generelle regler om bødestraf, som også finder

anvendelse, hvor en indkomstforhøjelse skyldes en manglende overholdelse af

armslængde princippet, som kan tilskrives den skattepligtige som værende

forsætlig eller groft uagtsomt. Taget under ét går bødestørrelsen fra 10 pct.

til 150 pct. af den unddragne skat.

Lignende dokumenter