Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 4. maj 2005
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven,
ligningsloven og tonnageskatteloven
(Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende
transfer pricing)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. marts 2005 og var til 1.
behandling den 1. april 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til
behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Tidligere behandling
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 140 fra
folketingsåret 2004-05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt det materiale,
der
forelå i forbindelse med behandlingen af L 140, herunder de høringssvar, som
skatteministeren sendte til udvalget.
Høring
Et udkast til L 140 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling, blev
inden fremsættelsen sendt i høring, og skatteministeren sendte den 28.
oktober
2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 27 fra
folketingsåret
2004-05, 1. samling. Den 10. december 2004 sendte skatteministeren de
indkomne
Læs alt
høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Teknisk gennemgang
Skatteministeren og embedsmænd fra Skatteministeriet har den
30. marts 2005 foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget over for
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og
Forsikring & Pension. Skatteministeren har over for udvalget kommenteret
de
skriftlige henvendelser.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 41 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og
ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Socialistisk Folkepartis
medlem af udvalget vil stemme for lovforslaget. Selv om lovforslaget klart er
utilstrækkeligt til at sikre, at multinationale selskaber også betaler deres
andel af skatten i Danmark, er det dog et skridt i den rigtige retning.
SF har med nogen
forundring bemærket, at Told- og Skattestyrelsens styring og godkendelse af
TP-sager ikke følges op ved, at Told- og Skattestyrelsen følger, i hvilket
omfang ligningsmyndighedernes afgørelse indbringes for Landsskatteretten,
(jf.
skatteministerens svar på udvalgets spørgsmål 4). Uden denne opfølgning kan
man
jo ikke gribe ind, hvis det viser sig, at de gennemførte sager hviler på et
for
dårligt sagsgrundlag, eller det viser sig, at lovgivningen er for uklar til
at
foretage de nødvendige korrektioner.
SF har med tilfredshed
konstateret, at skatteministeren er positiv over for, at der i de
oplysninger, der
skal afgives sammen med selvangivelsen, også skal afgives oplysninger til
brug
ved vurdering af, om der foreligger tynd kapitalisering, jf. spørgsmål 34 og
35
og svar herpå.
SF har med bekymring
noteret, at der ikke skal afgives oplysninger om indgåede finansielle
kontrakter
(svaret på udvalgets spørgsmål 29), og at der ikke foreligger mere specifikke
dokumentationskrav for grundlaget for indgåede finansielle kontrakter mellem
koncernselskaber (svaret på udvalgets spørgsmål 30), samt at der ikke
foreligger
mulighed for, at de danske skattemyndigheder kan kontrollere, om der hos
udenlandske koncernselskaber, der har indgået finansielle kontrakter med
danske
selskaber, er indgået modgående kontrakter (svaret på udvalgets spørgsmål
31).
SF vil pege på, at inden
for oliebranchen, i forbindelse med udvinding af olie, samt i den finansielle
sektor, er indgåelse og afvikling af finansielle kontrakter, f.eks.
prissikringskontrakter på olie og valuta, særdeles almindeligt. SF vil
opfordre
skatteministeren til at sikre, at skattemyndighederne undersøger behovet for,
om oplysnings- og dokumentationskravene her bør strammes op.
SF har noteret sig, at der
ikke er adgang til at få udleveret kopi af den rådgivning, der er givet af
selskabers skatterådgivere i forbindelse med fastsættelse af en TP-strategi i
koncernen (svarene på spørgsmål 37 og 38).
SF anser dette for en stor mangel i de gældende dokumentationsregler og
opfordrer til, at dette ændres.
Et
mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Enhedslisten mener, at selv om det er positivt, at der
f.eks. indføres en bødesanktion for overtrædelse af dokumentationspligten, så
er lovforslaget helt utilstrækkeligt og på enkelte områder en forringelse i
forhold til gældende lov. EU har i den forbindelse spillet en meget negativ
rolle. Det er desuden klart, at Enhedslisten ikke kan stemme for en angivelig
stramning af lovgivningen vedrørende multinationale selskabers
skattebetaling,
hvor merbeskatningen ifølge skatteministeren er oplyst til at blive 0 kr. Det
er helt uantageligt, når vi ved, at der er milliarder af kroner, der ikke
beskattes,
men føres ud af landet af multinationale selskaber.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Kim Andersen (V)
Charlotte Antonsen (V)
Peter Christensen (V)
nfmd.
Lars Christian Lilleholt (V)
Torsten Schack Pedersen (V)
Mikkel Dencker (DF)
Colette L. Brix (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
René Skau Björnsson (S)
Pia Gjellerup (S)
Frode Sørensen (S)
fmd.
Rasmus Prehn (S)
Ole Stavad (S)
Poul Erik Christensen (RV)
Eigil Andersen (SF)
Frank Aaen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 120
Bilagsnr.
Titel
1
Historisk gennemgang af genfremsættelse af L 140
2
Materiale udleveret af Skatteministeriet ved teknisk
gennemgang af L 120 den 30. marts 2005
3
Meddelelse om vejledende tidsplan for lovforslaget
4
Henvendelse af 14/4-05 fra Forsikring & Pension
5
Henvendelse af 18/4-05 fra Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer
6
Skatteministerens kommentar til henvendelse af 14/4-05
fra Forsikring & Pension
7
1. udkast til betænkning
8
Skatteministerens kommentar til henvendelse af 18/4-05
fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
9
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 120
Spm.nr.
Titel
1
Spm., om lovforslaget skal gælde for mellemstore
virksomheder, dvs. virksomheder, som beskæftiger mellem 50 og 249 personer,
og med en balance på under 125 mio. kr. / en omsætning på under 250 mio. kr,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om regeringen som følge af en forøget
TP-kontrolindsats har fået ca. 270 mio. kr. yderligere ind i selskabsskat i
2004, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om at oplyse de tilsvarende tal for 2001 og 2002,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvor mange sager der er afsluttet med en
afgørelse fra den skatteansættende myndighed, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvor mange sager der er gennemført af ToldSkat
Selskabsrevisionen af told- og skatteregioner, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
6
Spm. om at oplyse antallet af afgørelser fra ToldSkat
Selskabsrevisionen, der i al almindelighed har de mest komplicerede sager,
hvor Selskabsrevisionens afgørelse er indbragt for Landsskatteretten i årene
2001-2004, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvorledes skatterevisionen af de største
selskabers transfer pricing-sager tænkes organiseret i fremtiden, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm., om hvorledes ToldSkat Selskabsrevisionen tænkes styrket
i de kommende år, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om at redegøre for, hvorfor ministeren efter
høringsrunden har valgt at lade revisorerklæringen udgå, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm., om det er relevant, at de ansvarlige – selskabets
ledelse og revisorer - udtaler sig om, hvorvidt selskabet har opfyldt
oplysningspligten og dokumentationspligten, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
11
Spm. om at sikre, at der – i forlængelse af høringssvaret
fra Skatterevisorforeningen – er tale om en reel dokumentation og ikke
bare
en beskrivelse af det pågældende selskabs politik, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvorledes dette lovforslag hænger sammen med
lovforslag nr. L 153 om tvungen sambeskatning, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
13
Spm., om de tre regelsæt i de fleste tilfælde vil omfatte
de samme koncerner og koncernselskaber, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
14
Spm. om at redegøre for, i hvilken størrelsesorden de
bøder, lovfor-
slaget hjemler, vil være, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om at oplyse, om det er selskabet eller den
ansvarlige ledelse i selskabet, der påtænkes at skulle idømmes bøder, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om at redegøre for udviklingen i ressourceforbrug
kontrolomfang og samlede ansættelsesforhøjelser på TP-området, til
skatteministeren,
og ministerens svar herpå
17
Spm. om at redegøre for udviklingen i ressourceforbrug,
kontrolomfang og samlede ansættelsesforhøjelser i Selskabsrevisionen, til
skatteministeren,
og ministerens svar herpå
18
Spm. om at ændre lovforslaget, således at man kan kræve
at få en revisorerklæring fra en virksomhed, hvis der er mistanke om, at den
pågældende virksomhed snyder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om, hvordan det kan være, at ministeren fravælger
revisorerklæringen med begrundelsen om, at en sådan erklæring skal gælde for
alle virksomheder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm., om der vil være endnu større sikkerhed for at
myndighederne får de oplysninger, som de skal have, hvis de både har
muligheden for at anmode om revisorerklæring og for at give bøder, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om at redegøre for, om og på hvilke punkter
forslaget adskiller sig fra det tidligere fremsatte lovforslag nr. L 140
(folketingsåret
2004-05, 1. samling), til skatteministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm., om Skatteministeriet har foretaget en opfølgende
undersøgelse af selskabernes transfer pricing-dokumentation siden
V6-redegørelsen fra oktober 2003, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
23
Spm. om at følge Skatterevisorforeningens opfordring om
at stramme lovforslagets dokumentationspligt, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
24
Spm., om lovforslaget set i sammenhæng med L 119 fra
folketingsåret 2003-04 og L 121 fra indeværende samling har medført en
administrativ
lettelse for de implicerede virksomheder, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
25
Spm. om, hvor store bøder der med lovforslaget ville være
blevet tildelt de virksomheder som i 50 ud af 186 sager fra 2001 og 2002 fik
forhøjelser for samlet 665 mio. kr., til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
26
Spm. om at fremvise de økonomiske beregninger, som ligger
til grund for beregningen af lovforslagets provenumæssige konsekvenser, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om at redegøre for baggrunden for de store forskelle
i provenuskøn på transfer pricing-området, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
28
Spm., om det ikke er en unødvendig administrativ
forhindring for danske virksomheder, som kun handler inden for Danmark, at de
skal pålægges regler om at føre regnskab for deres interne transaktioner, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm., om det har betydning for oplysningspligten, om der
er tale om hedging-kontrakter, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
30
Spm., om det har betydning for dokumentationspligten, om
der er tale om hedgingkontrakter, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
31
Spm. om, i hvilket omfang de pågældende koncernselskaber
har indgået modgående kontrakter af samme art med uafhængige parter, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om, hvorledes ToldSkat kontrollerer de udenlandske
deltagere i DUC for følgende typer aftaler med udenlandske koncernforbundne
selskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om, hvorledes ToldSkat vil udforme de fremtidige
blanketter, der skal indsendes sammen med selvangivelsen, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om, hvilke oplysninger selskaber, der i dag har kontrolleret
gæld over 10 mio. kr., skal indsende sammen med selvangivelsen, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm., om der er et stort sammenfald mellem de selskaber,
der er omfattet af dokumentationspligten, og de selskaber, der kan være
omfattet
af reglerne om tynd kapitalisering efter reglerne i selskabsskattelovens §
11, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om udtalelse i KPMG’s publikation Energi & Forsyning
vedr. ændring i afregningspriserne, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
37
Spm., om TP-dokumentationsreglerne gør det muligt for
skattemyndighederne at udbede kopi af rådgivning, som skatterådgiveren har
givet til energiselskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm., om TP-dokumentationsreglerne gør det muligt for de
centrale skattemyndigheder at anmode om adgang til KMPG’s rådgivning til
energiselskaberne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om vejledning om, hvordan danske koncerner med
transaktioner mellem danske selskaber skal opfylde oplysning- og
dokumentationspligten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om dokumentation af samhandelsvilkår for
transaktioner danske koncerner imellem, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
41
Spm. om overtrædelse af kravene til TP-dokumentation, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt
efter ønske fra SF.
Spørgsmål 3:
Ifølge Skatteministeriets
hjemmeside er der i 2003 og 2004 godkendt transferpricing-ændringer i
følgende ager:
2003: 36 godkendte
forhøjelser med samlet forhøjelse på 218 mio. kr.
2004: 59 godkendte
forhøjelser med samlet forhøjelse på 488 mio. kr.
Der har således været en
stigning i antallet af godkendte forhøjelser på 64 pct. og en stigning i
antallet
af forhøjelser med 124 pct. Vil ministeren oplyse de tilsvarende tal for 2001
og 2002?
Svar:
Som det bl.a. fremgår af skatteministerens svar af 3. december
2003 (Alm. del – bilag 138) på spørgsmål 35 af 29. oktober 2003 (Alm.
del –
bilag 53) har Told- og Skattestyrelsens transfer pricing kontor for perioden
2001-2002 godkendt 50 indkomstforhøjelser til et samlet beløb på 655 mio. kr.
Spørgsmål 4:
Ifølge Skatteministeriets hjemmeside er der i 2003 og 2004
godkendt transferpricing-ændringer i følgende sager:
2003: 36 godkendte
forhøjelser med samlet forhøjelse på 218 mio. kr.
2004: 59 godkendte
forhøjelser med samlet forhøjelse på 488 mio. kr.
Vil ministeren oplyse, hvor
mange af disse sager, der er afsluttet med en afgørelse fra den
skatteansættende
myndighed, og hvor mange af disse afgørelser, der er påklaget til
Landsskatteretten?
Svar:
Der er ikke i 2003–2004 blevet foretaget en central registrering
af, hvor mange af de ovennævnte godkendte sager, der afsluttes med en
afgørelse
fra de skatteansættende myndigheder, og hvor mange af disse afgørelser, der
påklages til Landskatteretten.
Det kan dog oplyses, at langt størstedelen af de godkendte sager
fører til en afsluttende afgørelse fra de skatteansættende myndigheder. For
så
vidt angår antallet af indbragte sager for Landsskatteretten kan jeg oplyse,
at
der vil blive rettet henvendelse til Landsskatteretten med henblik på en
afklaring
af dette spørgsmål, og at svaret vil blive fremsendt efterfølgende.
Spørgsmål 5:
Ifølge Skatteministeriets
hjemmeside er der i 2003 og 2004 godkendt transferpricing-ændringer i
følgende sager:
2003: 36 godkendte
forhøjelser med samlet forhøjelse på 218 mio. kr.
2004: 59 godkendte
forhøjelser med samlet forhøjelse på 488 mio. kr.
Vil ministeren oplyse, hvor
mange af disse sager (med samlet forhøjelse), der er gennemført af Told- og
Skattestyrelsen, Selskabsrevisionen, af Told- og Skatteregioner, der
foretager
selskabsligning, af kommunale ligningsmyndigheder og af skattecentre o.l.
(samarbejder mellem flere kommunale skattemyndigheder)?
Svar:
De ønskede oplysninger er indsat i tabellen nedenfor. Det
bemærkes, at det ikke har været muligt at skelne mellem henholdsvis kommunale
ligningsmyndigheder og samarbejder mellem flere kommunale skattemyndigheder.
År
Skatteansættende myndighed
Antal forhøjelser
Forhøjelser
i beløb (mio. kr.)
2003
Kommuner samt kommunale skattesamarbejder
34
209
Told- og Skatteregioner
1
1
ToldSkat, Selskabsrevisionen
1
8
I alt
36
218
2004
Kommuner samt kommunale skattesamarbejder
45
344
Told- og Skatteregioner
3
24
ToldSkat, Selskabsrevisionen
11
120
I alt
59
488
Spørgsmål 6:
Det anføres i
begrundelsen for at ændre reglerne om omkostningsgodtgørelse, at de nuværende
regler indeholder et incitament til ikke at udarbejde den påbudte
dokumentation, men i stedet indbringe indkomstforhøjelsen for
Landsskatteretten.
Gælder denne problemstilling ikke i andre sager vedrørende
indkomstforhøjelser
vedrørende komplicerede forhold? Der bedes herunder oplyst antallet af
afgørelser fra Selskabsrevisionen i ToldSkat, der i al almindelighed har de
mest komplicerede sager, hvor Selskabsrevisionens afgørelse er indbragt for
Landsskatteretten i årene 2001-2004.
Svar:
Den absolutte hovedregel
er, at den skattepligtige vil kunne opfylde en anmodning fra
skattemyndighederne
om at dokumentere størrelse af en given indtægt eller berettigelsen af et
givet
fradrag blot ved at fremlægge eksisterende materiale.
Dokumentationspligten
vedrørende transfer pricing har modsat en sådan karakter, at den i de fleste
tilfælde ikke kan opfyldes blot ved at fremlægge eksisterende materiale. For
at
opfylde dokumentationspligten kan det typisk være nødvendigt, at udarbejde
materiale, der alene udarbejdes til skattemæssigt brug. I og med at
dokumentationskravet
vedrørende transfer pricing ofte kan være tungere end det dokumentationskrav,
der gælder i forhold til andre poster på selvangivelsen, kan det give et
ekstra
incitament til at vente med udarbejdelsen af dokumentationen til under en
eventuel
klagesag og dermed få dækket en større del af udgiften.
ToldSkat,
Selskabsrevisionen har oplyst, at man ikke har opgørelser over antallet af
selskabsrevisionens afgørelser, der er indbragt for Landsskatteretten i årene
2001-2004. Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at der vil blive rettet
henvendelse til Landsskatteretten med henblik på en afklaring af dette
spørgsmål, og at svaret vil blive fremsendt efterfølgende.
Spørgsmål 14:
Vil ministeren redegøre
for, i hvilken størrelsesorden de bøder lovforslaget hjemler, vil være?
Svar:
Bødeniveauet forestilles
fastlagt således, at der ved manglende eller mangelfuld opfyldelse af
dokumentationspligten
skal betales en minimumsbøde svarende til to gange de sparede omkostninger
ved
ikke i første omgang at have udarbejdet dokumentationen eller den fulde
dokumentation. Rettes der op herpå – den manglende dokumentation
udarbejdes i
den fornødne kvalitet – nedsættes bøden til det halve, dvs. en gang de
sparede
omkostninger. Hvis der yderligere bliver tale om en forhøjelse af indkomsten
som følge af, at armslængde princippet ikke er opfyldt, forhøjes
minimumsbøden
med et beløb svarende til 10 pct. af indkomstforhøjelsen.
Det skal bemærkes, at
det i sidste ende vil være op til domstolene at fastlægge bødeniveauet.
Der kan i øvrigt
henvises til lovforslagets bemærkninger – de almindelige bemærkninger
pkt. 3.3
og bemærkningerne til § 1, nr. 11.
Spørgsmål 15:
Vil ministeren oplyse, om det er selskabet eller den ansvarlige ledelse i
selskabet, der påtænkes at skulle idømmes bøder?
Svar:
En eventuel bødestraf
vil påhvile selskabet.
Det kan henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.
Spørgsmål 25:
Hvor store bøder ville der med lovforslaget være blevet tildelt
de virksomheder som i 50 ud af 186 sager fra 2001 og 2002 fik forhøjelser for
samlet 665 mio. kr., jf. svar af 4. december 2003 fra skatteministeren på
alm.
del - spørgsmål 35 (2003-04, SAU alm. del - bilag 138)?
Svar:
Som det fremgår af bemærkningerne, indebærer lovforslaget, at
told- og skatteforvaltningen skal fastsætte regler for indholdet af den
skriftlige dokumentation, og at disse regler skal godkendes af Ligningsrådet,
før de kan håndhæves. Hvorvidt der foreligger manglende eller mangelfuld
dokumentation,
og dermed om der er grundlag for at pålægge en bøde, vil skulle vurderes
efter
de af Ligningsrådet godkendte regler.
Da de nævnte regler ikke er godkendt af Ligningsrådets endnu,
kan jeg vanskeligt se, hvordan spørgsmålet skal kunne besvares.
Hertil kommer, at spørgsmålet under alle omstændigheder ikke
ville kunne besvares uden en gennemgang af samtlige 50 sager. I hver enkelt
sag
ville der i givet fald skulle foretages en betydelig – og meget
ressourcekrævende – gennemgang for at vurdere, om der ville være
grundlag for
at pålægge en bøde, og i givet fald også bødens størrelse. Udover at vurdere
den fremlagte dokumentation skulle der endvidere foretages en vurdering af,
om
der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, da dette er en betingelse for
at pålægge en bøde. I tilknytning hertil bemærkes, at det i sidste ende under
alle omstændigheder vil være op til domstolene at fastlægge bødeniveauet.
Spørgsmål 28:
Er det ikke en
unødvendig administrativ forhindring for danske virksomheder, som kun handler
inden for Danmark, at de skal pålægges regler om at føre regnskab for deres
interne transaktioner, fordi disse regler gælder for selskaber, som handler
hen
over grænserne?
Svar:
Det er regeringens
opfattelse, at det er af væsentlig betydning, at der er regler om oplysnings-
og dokumentationspligt for grænseoverskridende, kontrollerede transaktioner.
For at sikre dette er det vurderingen, at det er nødvendigt at udvide
reglerne
om oplysnings- og dokumentationspligt til også at gælde for indenlandske,
kontrollerede transaktioner. I modsat fald er der risiko for, at regelsættet
ikke er i overensstemmelse med EU-retten.
Der har været fuld
opmærksomhed på, at en sådan udvidelse kan føre til øgede administrative
byrder
for erhvervslivet. Dette er baggrunden for, at det samtidig foreslås, at små
og
mellemstore virksomheder ikke omfattes af dokumentationspligten – at de
kun
skal udarbejde dokumentation for grænseoverskridende, kontrollerede
transaktioner med personer/selskaber/driftssteder i lande uden for EU/EØS,
som
Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
Derudover er der ved
afgrænsningen mellem på den ene side små og mellemstore virksomheder og på
den
anden side store virksomheder lagt vægt på, at dokumentationskravet så vidt
muligt kommer til at omfatte alle de kontrollerede transaktioner, hvor det
potentielt kan være relevant at kontrollere, om transaktionerne opfylder
armslængde princippet
Spørgsmål 29:
Hvorledes skal selskaber omfattet af skattekontrollovens § 3 B
på selvangivelsen – jf. § 3 B, stk.1 – indsende oplysninger om
følgende typer
aftaler med koncernforbundne selskaber:
Valutaterminsforretninger?
Optionsaftaler
om valuta og varer?
Indgåede
aftaler om levering af varer (f.eks. olie) til forud fastsatte priser?
Sikringskontrakter
for varer, f.eks. olie?
Har
det betydning for oplysningspligten, om der er tale om hedgingkontrakter?
Svar:
Det forudsættes i besvarelsen, at der med
valutaterminsforretninger, optionsaftaler om valuta og varer, indgåede
aftaler
om levering af varer (f.eks. olie) til forud fastsatte priser, og
sikringskontrakter for varer (f.eks. olie) menes forskellige varianter af
finansielle kontrakter.
Selskaber omfattet af skattekontrollovens § 3 B skal i henhold
til bestemmelsens stk. 1 give oplysninger om art og omfang af kontrollerede
transaktioner. Dette omfatter også oplysninger om transaktioner, der har
baggrund i finansielle kontrakter. Oplysningerne skal indsendes på
oplysningsskema
(blanket) 05.021 som bilag til selvangivelsen. Oplysningerne om de
finansielle
transaktioner skal indsættes i blanketten, pkt. 15-16 og 31-32, jf. således
ToldSkats vejledning »Transfer pricing – kontrollerede transaktioner
–
oplysningspligt« fra december 2000.
Det bemærkes for en god ordens skyld, at det er de
transaktioner, som måtte være foretaget i medfør af kontrakten, og ikke selve
kontrakten som sådan, der skal gives oplysning om på blanket 05.021 ved
indsendelse af selvangivelsen.
Det har ingen betydning for oplysningspligten, om der er tale om
hedging-transaktioner.
Spørgsmål 30:
Hvorledes skal selskaber omfattet af skattekontrollovens § 3 B
udarbejde dokumentationsmateriale – jf. § 3 B, stk. 4 – om følgende
typer
aftaler med koncernforbundne selskaber:
Valutaterminsforretninger?
Optionsaftaler
om valuta og varer?
Indgåede
aftaler om levering af varer (f.eks. olie) til forud fastsatte priser?
Sikringskontrakter
for varer, f.eks. olie?
Har det betydning for dokumentationspligten, om der er tale om
hedging-kontrakter?
Svar:
Skattepligtige omfattet af kredsen i skattekontrollovens § 3 B
stk. 1 skal udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes
priser
og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner. Den skriftlige
dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en
vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der
kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige
parter,
jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 4.
I det omfang selskaber omfattet af kredsen har transaktioner med
baggrund i de omhandlede aftaletyper, skal der således udarbejdes en
armslængde
dokumentation herfor. Efter de konkrete omstændigheder kan dokumentationen
for
den finansielle transaktion i henhold til kontrakten udgøre en del af
dokumentationen
for den transaktion, som f.eks. sikres med kontrakten, eller dokumentation
for
en transaktion i sig selv. Det er næppe muligt generelt at trække en
skillelinie
mellem, hvad der er et vilkår for f.eks. varesalg (kredittid,
afregningsvaluta)
og hvad der må betragtes som en separat finansiel transaktion
(f.eks.valutatermins-forretning).
Som efter de gældende regler er det som udgangspunkt op til den
skattepligtige selv at vurdere, hvilket materiale der kan danne grundlag for
en
armslængde vurdering. Det generelle princip for armslængde dokumentation
består
i en sammenligning med uafhængige transaktioner. ToldSkats vejledning for
udarbejdelse af dokumentationsmateriale (»Transfer pricing - kontrollerede
transaktioner - dokumentationspligt«, udgivet i december 2002) er også
baseret
på dette princip. Vejledningen er ikke specifik i forhold til dokumentation
af
transaktioner med baggrund i finansielle kontrakter, men princippet om
sammenlignelighed med uafhængige transaktioner er det samme.
De omhandlede aftaletyper handles ofte på (såkaldt »perfekte«)
finansielle markeder. Det betyder, at der vil være adgang til at finde
sammenlignelige uafhængige transaktioner. Hvor dette er tilfældet, vil det
være
hensigtsmæssigt at dokumentere med henvisning til priser og vilkår på disse
finansielle markeder.
Aftaledispositionens formål, herunder om der er tale om en
hedgingkontrakt, har ingen betydning for dokumentationspligten. Kontrakter,
der
er udarbejdet som grundlag for de finansielle transaktioner, bør som andre
kontrakter vedrørende koncerninterne transaktioner indgå som en del af
dokumentationsmaterialet.
Spørgsmål 31:
Er selskaber omfattet af skattekontrollovens § 3 B, der har
indgået følgende typer aftaler med koncernforbundne selskaber:
Valutaterminsforretninger
Optionsaftaler
om valuta og varer
Indgåede
aftaler om levering af varer (f.eks. olie) til forud fastsatte priser
Sikringskontrakter
for varer, f.eks. olie,
pligtige til at oplyse, i hvilket omfang de pågældende
koncernselskaber har indgået modgående kontrakter af samme art med uafhængige
parter?
Svar:
Det forudsættes i besvarelsen, at der med »de pågældende
koncernselskaber« menes det selskab, som selskabet omfattet af
skattekontrollovens § 3 B har indgået aftalen med, således at spørgsmålet er,
om oplysningspligten omfatter andre selskabers aftaler med uafhængige.
Oplysningspligten
i medfør af skattekontrollovens 3 B, stk. 1, omfatter den skattepligtiges
egne
kontrollerede transaktioner. Der skal derfor ikke oplyses i blanket 05.021 om
modgående kontrakter af samme art med uafhængige parter. Der skal heller ikke
oplyses om hedgingkontrakter.
Som efter de gældende regler er det som udgangspunkt skatteyders
egen vurdering, hvorledes dokumentation af kontrollerede transaktioner bedst
kan ske. Aftaleparters modgående kontrakter af samme art med uafhængige
parter
vil dog oplagt kunne danne grundlag for en armslængde vurdering af de
kontrollerede transaktioner, idet de dækker samme forhold og derfor kan
anvendes som en armslængde dokumentation af prisen. Oplysninger af denne
karakter kan derfor naturligt indgå i selskabets dokumentationsmateriale, jf.
skattekontrollovens § 3 B, stk. 4.
Aftaleparters modgående kontrakter, der vurderes af betydning
for ligningen, skal forelægges på skattemyndighedernes begæring i medfør af
skattekontrollovens § 6, stk. 1, i det omfang, der er tale om skattepligtige
til Danmark. Skattekontrolloven § 6, stk. 1, hjemler ikke adgang til at
indhente materiale om ikke skattepligtiges modgående kontrakter. Efter
konkret
vurdering kan det dog få bevismæssig skadevirkning for skatteyder, hvis
foreliggende kontrakter ikke stilles til rådighed.
Spørgsmål 32:
Hvorledes kontrollerer ToldSkat de udenlandske deltagere i DUC
for følgende typer aftaler med udenlandske koncernforbundne selskaber:
Valutaterminsforretninger
Optionsaftaler om valuta og varer
Indgåede aftaler om levering af varer (f.eks. olie) til
forud fastsatte priser
Sikringskontrakter for varer, f.eks. olie,
herunder om der af de udenlandske koncernselskaber er indgået
modgående kontrakter af samme art med uafhængige parter?
Svar:
Selskabsrevisionen har oplyst, at kontrollen af udenlandske
deltagere i DUC foregår på samme måde, som når danske skattesubjekter
kontrolleres; det vil sige ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko for,
at der er fejl i indkomstopgørelserne.
En skattemæssig kontrol af et selskabs (eller filials)
skatteansættelse kan foregå som en ligningsmæssig gennemgang, en partiel
revision eller en fuld revision.
Foretages der en partiel eller fuld revision, vil ToldSkat,
Selskabsrevisionen indkalde og gennemgå dokumentationsmateriale udarbejdet i
henhold til skattekontrollovens § 3 B, råbalancer, konteringsinstrukser m.v.
Konstateres det herefter, at der er indgået
valutaterminsforretninger, optionsaftaler, sikringskontrakter m.v. foretages
eventuelt nærmere undersøgelser af opgørelse og periodisering af gevinst og
tab
på kontrakterne.
I forbindelse med en
sådan skattemæssig gennemgang kan der også ske kontrol af varesalg, herunder
vurdering af periodisering og vurdering af priser og vilkår ved salg mellem
koncernforbundne parter.
Det er vanskeligt at foretage kontrol af, om der af de
udenlandske koncernselskaber er indgået modgående kontrakter af samme art med
uafhængige parter. Der er ikke i skattekontrolloven § 6, stk. 1, hjemmel til
direkte at indhente materiale og oplysninger om udenlandske selskabers
indkomstforhold,
medmindre de er omfattet af danske skattepligtsregler. Efter konkret
vurdering
kan det dog få bevismæssig skadevirkning for skatteyder, hvis foreliggende
kontrakter ikke stilles til rådighed.
Oplysninger om udenlandske selskabers indkomstforhold skal i
givet fald indhentes og udveksles i samarbejde med de udenlandske
skattemyndigheder.
Spørgsmål 36:
Er ministeren bekendt
med følgende udtalelse i revisionsfirmaets KPMG’s publikation Energi og
forsyning nr. 9 fra juni 2004 (findes på nettet hos
www.kpmg.dk
) i anledning af fremsættelsen af lovforslag nr.
L 233 af 21. april 2004:
»Koncerninterne
afregningspriser
Ved samhandel mellem
koncernforbundne selskaber skal priser og vilkår for samhandlen, i
skattemæssig
henseende, fastsættes i overensstemmelse med de priser og vilkår, som ville
have været gældende, såfremt samhandlen havde været gennemført med en
uafhængig
part. Det vil sige på markedsmæssige vilkår – også kaldet »arms længde
princippet«.
Såfremt der gennemføres
transaktioner, hvor pris eller vilkår afviger fra de markedsmæssige vilkår,
har
skattemyndighederne blandt andet adgang til at korrigere den skattepligtige
indkomst hos de respektive koncernselskaber.
Det ovenstående gælder
som sådan for alle koncernforbundne selskaber, uanset om de er sambeskattede
eller ej.
Arms længde princippet
kan umiddelbart virke som et princip, der indskrænker muligheden for at
prissætte
ydelser mellem koncernselskaber. Dette kan muligvis være tilfældet i visse
situationer, men er absolut ikke hovedreglen. Tværtimod kan en gennemtænkt og
veldokumenteret strategi for fastsættelsen af de koncerninterne
afregningspriser
medvirke til at optimere koncernselskaberne i såvel skattemæssigt som
driftsøkonomisk henseende.
Herunder vil dette i
skattemæssig henseende være særligt aktuelt, når et skattemæssigt overskud i
eksempelvis et kommercielt selskab ikke længere kan udjævnes via
afskrivningsgrundlaget
i et kollektivt elforsyningsselskab.
Det anbefales, at
principperne for fastsættelsen af de koncerninterne afregningspriser drøftes
nærmere med de enkelte selskabers skattemæssige rådgivere.«
Er ministeren enig i, at
det anførte kun kan forstås som en opfordring til at ændre
afregningspriserne,
så de tilpasses de nye skattemæssige regler, bl.a. ophævelsen af muligheden
for
sambeskatning?
Svar:
Jeg mener ikke, at man
kan læse den citerede tekst, som en opfordring til at overtræde gældende
regler.
Armslængde princippet er ikke ensbetydende med, at der i forhold til en given
transaktion kun er en pris og et sæt vilkår, som er det korrekte. Transfer
pricing er ikke en eksakt videnskab. Det er ikke som ved et regnestykke, hvor
der kun er ét rigtigt resultat. Efter min opfattelse er det helt legitimt og
fornuftigt, at et selskab tager sin politik for fastsættelse af
koncerninterne
afregningspriser op til revision en gang i mellem. Dette gælder også, hvor
revisionen måtte være foranlediget af ændrede skatteregler. Bortfalder en
sambeskatningsadgang, er det vigtigt at sikre sig, at afregningspriserne nu
også var fastsat, således at det koncernselskab, der reelt afholder en given
udgift også belastes af denne. Det afgørende er, at prisfastsættelsen til en
hver tid er i overensstemmelse med armslængde princippet.
Jeg har da også hæftet
mig ved, at det i den citerede tekst udtrykkeligt er anført, at ved handel
mellem koncernforbundne selskaber skal priser og vilkår i skattemæssig
henseende fastsættes i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået ved
en
handel mellem uafhængige parter. Det fremgår endvidere udtrykkeligt, at
skattemyndighederne kan ændre skatteansættelserne hos de involverede
koncernselskaber, hvis pris og vilkår ikke er på markedsvilkår.
Nærværende lovforslag
indeholder et forslag om højnelse af kvaliteten af den dokumentation, der
skal
udarbejdes. Dette foreslås sikret gennem fastsættelse af nye regler, der
lægger
fastere rammer for indholdet af dokumentationen. Samtidig foreslås indført
bøder ved en manglende eller mangelfuld opfyldelse af dokumentationspligten.
Disse tiltag har til formål, at give skattemyndighederne et bedre grundlag
for
vurdering af, om de koncerninterne transaktioner overholder armslængde
princippet
– nemlig at priser og vilkår skal være i overensstemmelse med, hvad der
kunne
være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.
Selskaber med
koncerninterne transaktioner skal naturligvis som andre skattepligtig
overholde
gældende regler, og interessen for at efterleve dette, bliver næppe mindre
med
nærværende lovforslag.
Spørgsmål 37:
Med henvisning til
KPMG’s anvisninger i Energi og Forsyning nr. 9, herunder opfordringen
til at
drøfte skævvridning af afregningspriserne med selskabernes skattemæssige
rådgivere,
anmodes ministeren om at oplyse, om de foreslåede TP-dokumentationsregler gør
det muligt for skattemyndighederne ved kontrollen af energiselskaber, der har
KPMG som revisor, at udbede sig kopi af den rådgivning, som skatterådgiveren
har givet til energiselskabet?
Spørgsmål 38:
Med henvisning til
KPMG’s anvisninger i Energi og Forsyning nr. 9, herunder opfordringen
til at
drøfte skævvridning af afregningspriserne med selskabernes skattemæssige
rådgivere,
anmodes skatteministeren om at oplyse, om de foreslåede
TP-dokumentationsregler
gør det muligt for de centrale skattemyndighederne at anmode KPMG om at give
skattemyndighederne adgang til at gennemse den rådgivning, som KPMG,
skatterådgivere, har givet til energiselskaberne?
Svar:
Jeg læser ikke
anvisningerne som en opfordring til at skævvride afregningspriserne, jf. mit
svar på
spørgsmål 36.
Hverken reglerne i
skattekontrollovens § 3 B eller de regler for indholdet af den skriftlige
dokumentation
som told- og skatteforvaltningen skal fastsætte efter den foreslåede § 3 B,
stk. 5, i skattekontrolloven giver (eller vil give) adgang til at kræve
udlevering af en kopi af eller til at gennemse den rådgivning, som måtte være
ydet.
Spørgsmål 41:
Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af spørgsmål nr.
14 og 15 bekræfte, at i en række af de lande, Danmark normalt sammenligner
sig
med, skal selskaber, der overtræder kravene til TP-dokumentation, eller som
får
reguleret den skattepligtige indkomst som følge af korrektion af
koncerninterne
afregningsforhold, betale et skattetillæg, der typisk beregnes som fra 10
pct.
– 50 pct. af den merskat, som skattemyndighedernes regulering medfører?
Svar:
Med vedtagelsen af nærværende forslag vil der i Danmark være
særlige regler om bøder for manglende eller mangelfuld dokumentation. Det
forventede bødeniveau er beskrevet i svaret på spørgsmål 14.
Hvis der sker en forhøjelse af indkomsten, fordi armslængde
princippet ikke er opfyldt – den situation, hvor der i forhold til
manglende
eller mangelfuld dokumentation, udløses et tillæg på 10 pct. af
indkomstforhøjelsen – vil dette tillige efter de generelle regler i
skattekontrolloven om bøder m.v. ved afgivelse af urigtige eller vildledende
oplysninger kunne udløse en bøde på 2 gange de unddragne skatter (200 pct.)
ved
forsætlige overtrædelser og en bøde på 1 gang de unddragne skatter (100 pct.)
ved
grov uagtsomhed.
I forhold til de såkaldt gamle EU-medlemslande er det kun
Tyskland og Frankrig, der har særlige strafregler knyttet til dokumentation.
Efter de tyske regler kan der blive tale om en bøde for manglende eller
mangelfuld dokumentation. Bøde er opbygget som en minimumsbøde på 5.000 euro
+
5 – 10 pct. af indkomstforhøjelsen, hvor en sådan foretages.
Derudover har landene generelle regler om bødestraf, som også finder
anvendelse, hvor en indkomstforhøjelse skyldes en manglende overholdelse af
armslængde princippet, som kan tilskrives den skattepligtige som værende
forsætlig eller groft uagtsomt. Taget under ét går bødestørrelsen fra 10 pct.
til 150 pct. af den unddragne skat.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (2. marts 2005) - L 120 Retsinformation · 2. marts 2005
- Betænkning over I. Forslag til skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.) Retsinformation · 23. september 2005
- Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing) Retsinformation · 2. marts 2005
- Skriftlig fremsættelse (8. december 2004) - L 140 Retsinformation · 8. december 2004
- Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven og ligningsloven (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing) Retsinformation · 8. december 2004
- Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt en række ændringer i skatteansættelserne for de sagsøgende selskaber i relation til lempelsesansættelsen angående en række transaktioner er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 Domsdatabasen · 10. juni 2024