Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om ægteskabs indgåelse og repatrieringsloven (Skærpet straf for ulovlig beskæftigelse, afskaffelse af madkasseordningen, styrkelse af oplysningsgrundlaget i sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, præcisering af Flygtningenævnets uafhængighed, fremhævelse af hensynet til familiens enhed, udvidelse af personkredsen, der kan modtage hjælp efter repatrieringsloven, m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og
Integrationspolitik den 26. april 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven,
lov om ægteskabs
indgåelse og repatrieringsloven
(Skærpet straf for ulovlig beskæftigelse, afskaffelse af
madkasseordningen, styrkelse af oplysningsgrundlaget i sager om
helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, præcisering af
Flygtningenævnets
uafhængighed, fremhævelse af hensynet til familiens enhed, udvidelse af
personkredsen, der kan modtage hjælp efter repatrieringsloven, m.v.)
[af
integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1.
behandling den 4. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til
behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Tidligere behandling
Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af lovforslag nr.
L 149 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt de
høringssvar og det høringsnotat, som integrationsministeren sendte til
udvalget
i forbindelse med behandlingen af L 149.
Deputationer
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination har
Læs alt
mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Optryk af materiale
Et af udvalgets samrådsspørgsmål og ministerens svar herpå er
optrykt som bilag til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets
medlemmer af udvalget vil følge udviklingen i strafudmålingen for
asylansøgeres
ulovligt udførte arbejde med henblik på at se, om der i praksis vil være en
rimelig proportion mellem handling og straf/sanktion. Socialdemokratiet
anbefaler, at sagsbehandlingstiden for afgørelse af en asylansøgning
nedsættes kraftigt, så ventetiden forkortes og behovet for at påtage sig et
arbejde under ansøgningsperioden dermed reduceres.
For så
vidt angår alternativer til madkasseordningen kan
Socialdemokratiet støtte
lovforslagets ændringer, idet vi dog anbefaler, at midler fra
besparelsen på de 4 mio. kr. i større omfang genanvendes til de såkaldte
børnepakker, også for børn under 7 år, så børnene får bedre
betingelser for en rimelig hverdag uden at blive gidsler i de voksnes
handlinger. Socialdemokratiet har noteret sig ministerens
positive tilkendegivelse under førstebehandlingen om at se på, om
der
eventuelt kan etableres en bedre model for helbredsundersøgelser/indhentning
af
troværdige helbredsoplysninger, så anvendelsen af indhentning af oplysninger
uden samtykke bliver begrænset væsentligt. Socialdemokratiet ser
gerne Dansk Røde Kors inddraget i dette arbejde, f.eks. ved
at indkvarteringsstederne selv får den fornødne sundhedsfaglige
ekspertise. Socialdemokratiet vil
følge udviklingen omkring Flygtningenævnet, herunder især med
henblik
på at se, om den nye beskikkelsesordning indebærer, at man
lever godt
nok op til kravene om uafhængighed af ministeriet.
Socialdemokratiet finder
det tilfredsstillende, at ministeren, under samrådet den 8. april 2005
om
indholdet af de vurderinger, de danske udlændingemyndigheder skal foretage
sig
for at sikre, at de internationale konventioner vedrørende »familiens enhed«
overholdes, i relation til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention artikel 8 har svaret, at ingen offentlig
myndighed
må gøre indgreb i udøvelsen af retten til familieliv, medmindre det er i
overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af
hensyn
til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske
velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden
eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder,
og at danske myndigheder i sager om ægtefællesammenføring skal overveje,
om artikel 8 kan have betydning for sagens udfald.
Endelig ønsker Socialdemokratiet at understrege børns ret til
»familiens enhed«, som det fremgår af svar på spørgsmål 29, almindelig del,
hvor det gentages, at børn har ret til at søge om opholdstilladelse hos en
herboende forældre efter udlændingelovens almindelige
–
og i sammenligning med betingelserne for ægtefællesammenføring
samlet mere lempelige
–
regler.
Et
mindretal
i
udvalget (RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget gør opmærksom på, at
regeringen og et flertal i Folketinget i 2002 vedtog en lov, som var i strid
med menneskerettighederne. Med lov nr. 365 af 6. juni 2002 blev det slået
fast,
at flygtninge, som havde giftet sig efter flugten, ikke kunne have
en »berettiget
forventning« om at kunne optage et familieliv i Danmark. Den naturlige
konsekvens heraf var, at man i Udlændingestyrelsen ophørte med at gennemføre
sikkerhedsvurderinger for den pågældende gruppe flygtninge, med alvorlige
konsekvenser til følge. Familier blev nægtet samliv i Danmark, uden at det
overhovedet blev vurderet, om de sikkert kunne optage et familieliv noget
andet
sted. Familielivet blev reelt umuliggjort. Europarådets
menneskerettighedskommisær
Alvaro Gil-Robles og Institut for
Menneskerettigheder kritiserede denne praksis, og
resultatet er
nu blevet, at Udlændingestyrelsen har genoptaget omkring 40 sager. Man
kan
kun undre sig over, at ikke samtlige afslagssager, hvor den
herboende oprindeligt
har fået opholdstilladelse som flygtning, genåbnes. I
samtlige disse
sager fandtes nemlig en overvejende risiko for, at den herboende, uanset
om vedkommende i mellemtiden er blevet dansk statsborger, fortsat risikerede
asylrelevant forfølgelse i hjemlandet, og at et afslag derfor ikke viste det
nødvendige hensyn til familiens enhed.
Med nærværende forslag til ændring af
Udlændingeloven indskrives det i bemærkningerne, at flygtninge skal have
ret til familiesammenføring i Danmark, såfremt det konstateres, at der
eksisterer en fortsat asylrelevant forfølgelse af flygtningen i
hjemlandet.
Med andre ord skal der nu (igen) foretages sikkerhedsvurderinger. Dermed slår
et flertal i Folketinget fast, at den lov, som blev vedtaget i 2002, var i
strid med menneskerettighederne, og at der altså ikke bare var tale om, at
embedsmændene forvaltede loven forkert: Det politiske ansvar slås fast! Det
Radikale Venstre håber, at disse betragtninger vil indgå i den politiske og
juridiske proces i forbindelse med placering af ansvar, når den danske
regering – med stor sandsynlighed – taber disse sager ved Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er beklageligt, at regeringen ikke
allerede nu påtager sig ansvaret for fejlen og udbetaler den nødvendige
erstatning til de mennesker, som i en periode har været nægtet et familieliv,
og som har levet med stor usikkerhed om, hvorvidt det nogensinde ville være
muligt for dem at blive forenet som familie. For visse flygtninges
vedkommende har dette haft store psykiske men til følge. Det Radikale Venstre
opfordrer regeringen til at tage det poliske ansvar for
loven fra 2002, i stedet for at forsøge at dække sig ind med ord
som »praksisændring« og »tydeliggjort retsopfattelse«, som antyder, at
problemet udelukkende har været af en forvaltningsmæssig karakter og dermed
har været forvaltningens ansvar. Embedsmændene administrerede efter den
lovgivning, der var dem givet. I den stod det, at flygtninge, som ikke var
gift før flugten, ikke kunne
have nogen berettiget forventning om et familieliv med en ægtefælle fra
hjemlandet i Danmark. Embedsmændene kunne ikke både overholde
menneskerettighederne og lovens øvrige tekst.
Som baggrund for fortolkningen af »berettiget forventning« henvises,
i bemærkningerne til lov nr. 365, til praksis
fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, som baggrund for fortolkningen. Ingen domme
fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol var dog nævnt.
I nærværende lovforslag henvises så til retssagen mellem Det
Forenede Kongerige og Abdulaziz m.fl. som begrundelse for den fortsatte
opfattelse af, at man kan nægte familiesammenføring til flygtninge, der har
giftet sig efter flugten. Problemet er, at denne dom omhandler
indvandrere
og ikke flygtninge. Dermed er praksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol
misforstået. Da det åbenbart er denne dom, den hidtidige praksis har bygget
på,
er det ganske enkelt lovsjusk i første omgang, og at det bliver gentaget
i
den nye lovgivning er dermed en fortsættelse af en forkert
praksisfortolkning.
Med hensyn til det samlede lovforslag skal Det Radikale Venstre
først og fremmest beklage, at Ministeriet for Udlændinge og Integration endnu
engang fremsætter et lovforslag, som omfatter en række forskellige emner, som
har meget lidt med hinanden at gøre. Det Radikale Venstre kunne støtte
væsentlige dele af lovforslaget, men tvinges til at stemme nej, dels fordi
lovforslaget indeholder en række dybt problematiske forslag, dels fordi det
overordnede kunstneriske indtryk lader alt for meget tilbage at ønske:
Det Radikale Venstre kan ikke støtte forslaget
om strengere straf og længere karenstid for ulovligt arbejdende udlændinge.
Vi
tvivler på, at forslaget har nogen større effekt og henholder os til de
høringssvar,
som har peget på, at forslaget om 15 års karenstid strider mod kravet om
proportionalitet mellem forbrydelse og straf. Og i øvrigt finder vi det
kritisabelt, at der de facto bliver tale om dobbeltstraf for ulovligt
arbejde.
Det Radikale Venstre kan ikke støtte forslaget
om strengere straffe til danskere, som medvirker til udlændinges ulovlige
arbejde. Vi tvivler på, at det praktisk lader sig gøre at vurdere, i hvor høj
grad danskere, som måske blot har stillet en bolig til rådighed, er sig
bevidste,
at de bistår til en udlændings ulovlige arbejde. Dermed mener vi,
at
der endnu engang er tale om tom symbolpolitik.
Det Radikale Venstre ville meget gerne støtte
afskaffelsen af den såkaldte madkasseordning. Vi ønsker dog kontantudbetaling
og ikke kantineordning til børnefamilier, syge og mennesker, som de
facto er
forhindrede i at udrejse (f.eks. irakere). Ikke mindst fordi vi er
optaget
af problemerne i forhold til børnekonventionen. Høringssvarene har peget på,
at
når børnefamiliernes kostordning påvirkes af forældrenes vilje til at
samarbejde med myndighederne (kantineordning til dem, som ikke medvirker til
hjemsendelse), så sker der de facto en forskelsbehandling af børnene på
baggrund af deres forældres forhold – hvilket er i strid med
konventionen.
Endvidere synes det at være et spareforslag. Det Radikale
Venstre ønsker provenuet anvendt til generelt at forbedre vilkårene i
asylcentrene og beklager, at vi ikke har kunnet få indblik i ministerens
planer for provenuet.
Det Radikale Venstre kan ikke støtte forslaget
om ret til at indhente lægefaglige helbredsoplysninger uden patientens
samtykke. Høringssvarene har peget på det stærkt kritisable i at bryde
fortrolighedsforholdet mellem læge og patient – som bliver en
konsekvens, når
ansøgeren ikke kan stole på, at oplysninger givet til lægen ikke videregives
uden
ansøgerens samtykke.
Det er endvidere helt uacceptabelt, at den økonomiske byrde ved
yderligere helbredsundersøgelser lægges på ansøgeren – endda uden
klageadgang.
Det Radikale Venstre ville
meget gerne støtte forslaget om, at ministerens beskikkelsesret til
Flygtningenævnet fjernes. Dog beklager vi, at forslaget ikke går længere, og
sikrer de relevante ngo’er en plads i Flygtningenævnet. Det Radikale
Venstre er
dog ualmindelig tilfreds med, at regeringen med dette lovforslag synes at
anerkende kritikken rejst af Europarådets menneskerettighedskommissær, Alvaro
Gil-Robles. Denne kritik er tidligere blevet afvist, med at regeringen ikke
fandt, at deres egen udlændingelovgivning var i strid med
menneskerettighederne. Det er således både glædeligt og overraskende, at
regeringen nu synes at tage kritikken alvorligt. Dog er det trist, at
regeringen – frem for tydeligt at anerkende
menneskerettighedskommissærens
arbejde – synes at begrave indrømmelserne som mindre dele af
forskellige
lovforslag.
Det Radikale Venstre ville meget gerne støtte
forslaget om at tydeliggøre hensynet til familiens enhed i den del af
udlændingeloven, som vedrører familiesammenføring. Som nævnt finder vi,
at
denne tydeliggørelse er essentiel i forhold til placeringen af det politiske
ansvar i de sager, hvor der er blevet givet afslag på familiesammenføring, i
sager, hvor den herboende reference er kommet til Danmark som flygtning, og
hvor risikoen for fortsat asylrelevant forfølgelse i hjemlandet ikke er
blevet
vurderet forud for afslaget på familiesammenføring. Endnu engang er vi
glædeligt overrasket over, at regeringen tager kritikken fra Europarådets
Menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles alvorligt, og endnu engang
beklager vi dybt, at denne anerkendelse får dette minimalistiske udtryk.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget beklager,
at Integrationsministeriet endnu en gang fremsætter et lovforslag,
der
omfatter en række forskellige emner, som har meget lidt med hinanden at
gøre. Socialistisk Folkeparti kan støtte dele af lovforslaget, men vil stemme
nej, fordi lovforslaget også indeholder problematiske forslag.
Socialistisk Folkeparti
deler på mange områder de samme bekymringer, som Det Radikale Venstre
udtrykker, og Socialistisk Folkeparti vil især fremhæve følgende:
Socialistisk
Folkeparti vil meget gerne støtte afskaffelsen af den såkaldte
madkasseordning.
Vi ønsker dog kontantudbetaling og ikke kantineordning til børnefamilier,
syge,
og de mennesker, som de facto er forhindrede i at udrejse. Ikke
mindst fordi vi er optaget af problemerne i forhold til
børnekonventionen.
Høringssvarene har peget på, at når børnefamiliernes kostordning påvirkes af
forældrenes vilje til at samarbejde med myndighederne (kantineordning til
dem,
som ikke medvirker til hjemsendelse), så sker der de facto en
forskelsbehandling af børnene på baggrund af deres forældres forhold –
hvilket
er i strid med konventionen.
Forslaget
ser ud til at være et spareforslag. SF ønsker provenuet anvendt til generelt
at
forbedre vilkårene i asylcentrene og beklager, at vi ikke har kunnet få
indblik
i ministerens planer for provenuet.
SF kan
ikke støtte forslaget om ret til at indhente lægefaglige helbredsoplysninger
uden patientens samtykke.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
fmd.
Kristian Pihl Lorentzen (V)
Irene Simonsen (V)
Eyvind Vesselbo (V)
Jørgen Winther (V)
Jesper Langballe (DF)
Søren Krarup (DF)
Henriette Kjær (KF)
Allan Niebuhr (KF)
Anne-Marie Meldgaard (S)
nfmd.
Christine Antorini (S)
Morten Bødskov (S) Karen J. Klint (S)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Morten Østergaard (RV)
Kamal Qureshi (SF)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 78
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og notat samt andet materiale vedrørende L
149
2
Høringsnotat, fra integrationsministeren
3
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
1. udkast til betænkning
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til
integrationsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålet er optrykt efter ønske fra Socialdemokratiet.
Samrådsspørgsmål S:
»Ministeren bedes redegøre nærmere for indholdet af den
vurdering, som de danske udlændingemyndigheder skal foretage for at sikre, at
de internationale konventioner vedrørende »familiens enhed« overholdes.«
Svar:
Det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
artikel 8, at enhver har ret til respekt for sit familieliv.
Det fremgår videre, at ingen offentlig myndighed må gøre indgreb
i udøvelsen af retten til familieliv, medmindre det er i overensstemmelse med
loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale
sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at
forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden
eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Artikel 8 siger ikke i sig selv noget om ægtefællesammenføring,
og det følger af domspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at
artikel 8 ikke indebærer en ret for ægtefæller til at vælge, i hvilket land
et
familieliv skal optages.
Samtidig følger det af domspraksis, at bestemmelsen under
særlige omstændigheder kan forpligte medlemsstaterne til at tillade
ægtefællesammenføring.
Udlændingestyrelsen og Integrationsministeriet skal derfor i
sager om ægtefællesammenføring overveje, om artikel 8 kan have betydning for
sagens udfald.
Er alle udlændingelovens almindelige betingelser for
ægtefællesammenføring opfyldt (dvs. 24- års-kravet, tilknytningskravet,
forsørgelseskravet, boligkravet m.v.), har artikel 8 i praksis ikke nogen
selvstændig betydning. I disse sager gives der jo tilladelse til
ægtefællesammenføring.
Er en eller flere af betingelserne imidlertid ikke opfyldt, og
står sagen derfor til et afslag, skal myndighederne vurdere, om et afslag
ville
stride mod artikel 8. Er dette tilfældet, skal der alligevel gives tilladelse
til ægtefællesammenføring.
Om Danmark i en konkret sag er forpligtet til at tillade
ægtefællesammenføring afhænger af en samlet vurdering af de konkrete
omstændigheder
i sagen.
Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, hvilke
elementer der skal inddrages i denne vurdering. Senest har domstolen i en
afvisningskendelse – Amara mod Holland af 5. oktober 2004 –
sammenfattende anført,
at der skal lægges vægt på følgende elementer:
Omstændighederne
vedrørende etablering af familielivet
I
hvilken udstrækning familielivet er eller vil blive brudt
Graden
af tilknytning til konventionsstaten
Om
der er uoverstigelige og åbenbare hindringer for at udøve familielivet et
andet
sted
Om
hensynet til at begrænse indvandring eller sikre den offentlige orden taler
imod at tillade ægtefællesammenføring
Om
kendskab til regler indebærer, at der ikke er en berettiget forventning om
ægtefællesammenføring.
Jeg vil gerne uddybe de to første punkter:
At der er henvist til omstændighederne vedrørende etablering af
familielivet indebærer bl.a., at der kan være forskel på beskyttelsen af
familieliv etableret før og efter, den ene part kom til Danmark. Det må
således
antages at følge af domstolens praksis, at Danmark i videre omfang vil være
forpligtet til at tillade ægtefællesammenføring i sager, hvor familielivet er
etableret inden, den ene part kom til Danmark, end i sager, hvor den
herboende
efter at have etableret sig her i landet har fundet en ægtefælle i udlandet.
At der er henvist til, i hvilken udstrækning familielivet er
eller vil blive brudt, indebærer bl.a., at der kan være forskel på
beskyttelsen
af familieliv i sager, hvor parterne har levet sammen og sager, hvor parterne
har levet adskilt gennem længere tid.
Som nævnt skal der under alle omstændigheder foretages en samlet
vurdering af de konkrete omstændigheder i sagen.
For at give et billede vil jeg gerne referere to sager fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Domstolen har ikke afsagt nogen domme,
hvor en medlemsstat er dømt for at krænke retten til ægtefællesammenføring. I
de nævnte sager afviste domstolen at realitetsbehandle klagen – det vil
sige
afviste på forhånd, at der kunne være tale om en krænkelse af konventionen.
Den første sag – Pejcinoski mod Østrig af 23. marts 1999 –
vedrørte en mand fra Østrig og en kvinde fra Slovakiet, der havde fået afslag
på ægtefællesammenføring som følge af en bestemmelse i den østrigske
udlændingelov, hvorefter en udenlandsk ægtefælle til en østrigsk statsborger
først kunne opnå opholdstilladelse efter 1 års ægteskab. I denne sag tillagde
domstolen
det betydning, at parret ikke havde en berettiget forventning om at kunne
etablere en fælles bopæl i Østrig i løbet af det første år, idet den
østrigske
regel netop bestemte, at en udenlandsk ægtefælle først kunne opnå
opholdstilladelse efter 1 års ægteskab. Endvidere var der ikke nogen
hindringer
for at etablere familielivet i Slovakiet, og endelig bemærkede domstolen, at
den korte afstand mellem Wien og Slovakiet ikke udelukkede den mandlige
klagers
fortsatte arbejde i Wien.
Den anden sag – Afonso m.fl. mod Holland af 8. juli 2003 –
vedrørte et afslag på familiesammenføring til et ægtepar fra Angola som følge
af, at mandens indkomst ifølge den hollandske udlændingelov ikke var høj nok.
Manden var i 1993 flygtet til Holland og havde fået opholdstilladelse med den
begrundelse, at det under hensyn til den generelle situation i Angola ville
volde ham uforholdsmæssige vanskeligheder at skulle vende tilbage. Der var på
det tidspunkt borgerkrig i landet. Hans hustru og ét barn søgte
familiesammenføring i 1999. Manden fik samme år hollandsk statsborgerskab.
Domstolen udtalte bl.a., at begge ægtefæller havde en betydelig tilknytning
til
Angola, og at forholdene i Angola siden mandens flugt havde ændret sig på en
sådan måde, at der ikke var noget til hinder for, at parret kunne leve sammen
i
Angola.
Jeg vil gerne understrege, at denne gennemgang er udtryk for,
hvorledes retstilstanden efter regeringens opfattelse er i øjeblikket. Der
kan
komme en ny afgørelse, der ændrer, udbygger eller nuancerer denne opfattelse.
Det vil der så blive taget højde for i administrationen af reglerne.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 78 Retsinformation · 23. februar 2005
- Skriftlig fremsættelse (15. december 2004) - L 149 Retsinformation · 15. december 2004
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, ægteskabsloven og repatrieringsloven (Skærpet straf for ulovlig beskæftigelse, afskaffelse af madkasseordningen, styrkelse af oplysningsgrundlaget i sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, præcisering af Flygtningenævnets uafhængighed, fremhævelse af hensynet til familiens enhed, udvidelse af personkredsen, der kan modtage hjælp efter repatrieringsloven, m.v.) Retsinformation · 29. april 2005
- Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for med henblik på behandlingen af opholdstilladelser på Færøerne og i Grønland at sætte regler om gebyr og registersamkøring i kraft og for at delegere kompetencen til at udstede langtidsvisum til en færøsk myndighed m.v.) Retsinformation · 18. december 2024
- Lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for med henblik på behandlingen af opholdstilladelser på Færøerne og i Grønland at sætte regler om gebyr og registersamkøring i kraft og for at delegere kompetencen til at udstede langtidsvisum til en færøsk myndighed m.v.) Retsinformation · 30. december 2024
- Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og repatrieringsloven (Skærpet straf for ulovlig beskæftigelse, afskaffelse af madkasseordningen, styrkelse af oplysningsgrundlaget i sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, præcisering af Flygtningenævnets uafhængighed, fremhævelse af hensynet til familiens enhed, udvidelse af personkredsen, der kan modtage hjælp efter repatrieringsloven, m.v.) Retsinformation · 12. maj 2005