Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 78

2004/2 SF. L 78Skriftlig fremsættelse af lovforslagMinisteriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration23. februar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005)

Integrationsministeren

(Rikke Hvilshøj):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af udlændingeloven, ægteskabsloven og repatrieringsloven (Skærpet

straf

for ulovlig beskæftigelse, afskaffelse af madkasseordningen, styrkelse af

oplysningsgrundlaget i sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse,

præcisering af Flygtningenævnets uafhængighed, fremhævelse af hensynet til

familiens enhed, udvidelse af personkredsen, der kan modtage hjælp efter

repatrieringsloven, m.v.)

(Lovforslag nr. L 78).

Lovforslaget har tidligere været fremsat som lovforslag nr.

L 149 af 15. december 2004. Lovforslag nr. L 149 bortfaldt ved nyvalg til

Folketinget den 8. februar 2005. Det fremsatte lovforslag er i alt væsentligt

identisk med lovforslag nr. L 149.

Lovforslaget indebærer i hovedtræk følgende:

–

Strafniveauet for

udlændinge, der arbejder ulovligt, skærpes mærkbart.

Forslaget indebærer en væsentlig skærpelse af straffen for

udlændinge med ulovlig beskæftigelse. Der foreslås således en fordobling af

strafferammen fra bøde eller fængsel indtil seks måneder til bøde eller

fængsel

indtil et år. Endvidere tilsigtes en væsentlig forøgelse af bødeniveauet,

nemlig fra i dag 400 kr. for den første måned, udlændingen arbejder

ulovligt, og derefter stigende med 150 kr. pr. måned til fremover 1.000 kr.

for

den første måned, udlændingen arbejder ulovligt, og derefter stigende med 500

Læs alt

kr. pr. måned.

–

Senere tidsubegrænset

opholdstilladelse til udlændinge, der arbejder ulovligt.

Det foreslås, at udlændinge, som er blevet straffet for

ulovligt arbejde her i landet, først kan få tidsubegrænset opholdstilladelse

efter en karensperiode af 10 års – i gentagelsestilfælde 15 års –

varighed.

Derved sikres det, at udlændinge skal vente længere end ellers (normalt 7 år)

på at få tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis de har arbejdet ulovligt,

f.eks. under behandlingen af deres asylsag.

–

Straf for at udøve

bistand til, at en udlænding arbejder ulovligt her i landet.

Efter udlændingeloven straffes den, der bistår en udlænding

med at opholde sig ulovligt her i landet, med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Det foreslås, at også personer, der ved at stille husrum m.v. til rådighed

bistår en udlænding med at arbejde ulovligt, straffes med bøde eller fængsel

indtil 2 år.

–

Afskaffelse af

madkasseordningen.

Forslaget indebærer, at madkasserne afskaffes og erstattes

af kostpenge. Det motivationsfremmende element i madkasseordningen

videreføres

ved, at afviste asylansøgere, der ikke medvirker til udrejsen m.v., ikke får

tøj- og lommepenge. Ordningen om udlevering af supplerende børnekasser til

børn

i familier, der har været omfattet af madkasseordningen, videreføres.

–

Styrkelse af

oplysningsgrundlaget i sager om opholdstilladelse af helbredsmæssige grunde.

Lovforslaget indebærer, at Integrationsministeriet uden

udlændingens samtykke kan indhente allerede foreliggende helbredsoplysninger

–

dvs. journalen udarbejdet af Dansk Røde Kors på asylcentret – i sager om

helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse. Endvidere præciseres det, at

helbredsforhold som udgangspunkt skal dokumenteres af personer med lægefaglig

baggrund.

–

Præcisering af

Flygtningenævnets uafhængighed.

Europarådets menneskerettighedskommissær har i sin rapport

om Danmark bl.a. anført, at Flygtningenævnets uafhængighed bør sikres. Der

har

ikke i praksis været tilfælde, der har givet grund til at rejse spørgsmål om

uafhængigheden, men ud fra mere principielle overvejelser og for yderligere

at

understrege Flygtningenævnets uafhængighed foreslås det, at

integrationsministeren afskæres fra den formelle mulighed for at udøve

indirekte indflydelse på nævnets virksomhed, der følger af kompetencen til at

beskikke og genbeskikke nævnsmedlemmer. Beskikkelseskompetencen flyttes

derfor

fra integrationsministeren til Flygtningenævnets formandskab.

–

Fremhævelse af

hensynet til familiens enhed.

Menneskerettighedskommissæren har endvidere bl.a.

kritiseret, at forholdet til Danmarks internationale forpligtelser i den

danske

udlændingelovgivning er reguleret i bemærkningerne til loven. Denne måde at

regulere på er i fuld overensstemmelse med dansk retstradition, men for at

undgå misforståelser foreslås det at ændre de relevante regler om

familiesammenføring, således at det i selve loven fremhæves, at der ved

afgørelsen af de konkrete sager skal tages højde for hensynet til familiens

enhed.

–

Udvidelse af

personkredsen, der kan få økonomisk støtte ved frivillig hjemvenden.

Det foreslås – som opfølgning på regeringens aftale af 8.

november 2004 med Dansk Folkeparti om bl.a. en udvidelse af

repatrieringslovens

personkreds – at fordoble det formuebeløb, som kommunerne skal se bort

fra ved

vurderingen af, om en udlænding selv har midler til repatriering, og at

nedsætte aldersgrænsen for den personkreds, der kan få støtte.

Lignende dokumenter