Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser)

2004/2 BTL 104Betænkning over lovforslagFolketinget21. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 21. april 2005

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om folkeskolen

(Mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser)

[af

undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1.

behandling den 2. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til

behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Tidligere behandling

Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af lovforslag nr.

L 80 i folketingsåret 2004-05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt det

materiale, der forelå i forbindelse med behandlingen af L 80, herunder de

høringssvar, som den daværende undervisningsminister sendte til udvalget.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et

mindretal

i

udvalget (SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til

Læs alt

forkastelse

ved 3. behandling.

Det Radikale Venstres

medlemmer af udvalget støtter, at hver enkelt kommune tager ansvar for at

tilrettelægge

skolernes kapacitet, skoledistrikterne og mulighederne for frit valg med

henblik på at give både børn og forældre gode muligheder for skolevalg. Vi

har

noteret, at regeringen angiver, at 75 pct. af kommunerne har frit skolevalg.

I

lyset af den del af strukturreformen, der indebærer kommunesammenlægninger,

kan

man formode, at stadig flere børn og forældre vil være omfattet af frit

skolevalg.

Da det i forbindelse med strukturreformen også er en del af regeringens

retorik, at man må vise tillid til den kommunale opgaveløsning, forekommer

nærværende lovforslag dels overflødigt, dels at indebære et risikomoment i

forhold til kapacitetsglidninger for at kunne imødekomme det pligtmæssige

frie

valg. Den tidligere undervisningsminister kunne ikke oplyse, hvilken ledig

kapacitet der er i en gennemsnitskommune, jf. svaret på spørgsmål 9 til

lovforslag

nr. L 80, folketingsåret 2004-05, 1. samling, blot at klassekvotienten i

gennemsnit

ligger på 19,77. Det fortæller intet om ledig kapacitet, da kommunerne selv

fastsætter klassestørrelsen. Da frit skolevalg i dag i alt overvejende grad

afvises med hensyn til kapacitet, jf. svaret på spørgsmål 1 til L 80,

folketingsåret 2004-05, 1. samling, findes lovforslaget at kunne skabe falske

forventninger hos børn og forældre.

Da regeringen samtidig

ønsker at indskrænke det pligtmæssige frie valg for børn, der har et »ikke

uvæsentligt« behov for undervisning i dansk som andetsprog, findes

lovforslaget

at være uhensigtsmæssigt asymmetrisk.

Det Radikale Venstre har

den ambition, at alle skoler er gode skoler, jf. beslutningsforslaget om et

lokalt forankret udviklingsprogram for folkeskolen, der vil blive fremsat

senere i samlingen. Her fastslås, at det bl.a. er gennem samarbejdet om

skolen

og ikke gennem en centralt gennemført pligt til til- og fravalg af skolen, at

kvaliteten fremmes.

Da Det Radikale Venstre

støtter, at kommunerne selv tilrettelægger det frie valg som en integreret

del

af kommunens skolepolitik. Det Radikale Venstre kan derfor ikke støtte

lovforslaget.

Enhedslistens

medlem af udvalget udtaler, at regeringen vil gøre det muligt at vælge

folkeskole inden for kommunen og på tværs af kommunegrænserne. Selvfølgelig

kun,

hvis der er plads.

Denne ret har man i rigtig mange kommuner i forvejen.

Ganske få børn, der søger om en anden skole, afvises, og det

sker altovervejende, fordi der ikke er plads. Og den tilstand ændrer

lovforslaget altså ikke på.

Enhedslisten ønsker, at den lokale folkeskole afspejler

lokalområdet. Det er en styrke, at skolen afspejler den sociale og kulturelle

mangfoldighed, der er langt de fleste steder i landet.

Der er selvfølgelig et økonomisk spørgsmål. Hvordan vil en

kommune, hvor den demokratisk valgte kommunalbestyrelse har valgt at

prioritere

folkeskolen, økonomisk kunne håndtere, at nabokommunens forældre gerne vil

have

deres børn ind på dennes skoler, fordi nabokommunen har valgt at prioritere

en

lavere kommuneskat? Særlig hvis udgangspunktet for betalingen over

kommunegrænsen

bliver den laveste gennemsnitsbetaling.

Samtidig udtrykker lovforslaget efter Enhedslistens opfattelse

regeringens dobbeltmoral.

Regeringen har netop fremsat et lovforslag, der skal gøre det

meget lettere at tvangssprede tosprogede elever. Mulighederne for at sprede

tosprogede elever skal styrkes, og det bliver et kriterium i sig selv, at de

skal sendes hen på skoler, hvor andelen af tosprogede er mindre.

Man kan altså konstatere, at regeringen ønsker mere valgfrihed –

for de »rigtige«.

Enhedslisten vil en anden vej. Vi vil gøre den lokale folkeskole

til den bedst mulige skole – for alle i lokalområdet. Vi vil ad

frivilligheden

vej forsøge at tiltrække forældrene i lokalområdet til lokalområdets skole.

Vi tror på folkeskolen som en fantastisk vigtig del af samfundet,

som skal prioriteres meget højt. Ikke løbende udsættes for nedskæringer, som

denne regering har gjort.

Lovforslaget er grundlæggende overflødigt, idet det frie valg

eksisterer rigtig mange steder, og da lovforslaget risikerer at trække

skolernes niveau nedad, kan Enhedslisten ikke støtte det.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Troels Christensen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Britta Schall Holberg (V)

Tina Nedergaard (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Louise Frevert (DF)

Søren Krarup (DF)

Carina Christensen (KF)

fmd.

Allan Niebuhr (KF)

Bjarne Laustsen (S)

Carsten Hansen (S)

Christine Antorini (S)

Kirsten Brosbøl (S)

Margrethe Vestager (RV)

nfmd.

Bente Dahl (RV)

Pernille Vigsø Bagge (SF)

Majbrit Berlau (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 104

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om materiale omdelt i folketingsåret 2004-05,

1. samling

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

1. udkast til betænkning

5

2. udkast til betænkning

Lignende dokumenter