Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 21. april 2005
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om folkeskolen
(Mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser)
[af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1.
behandling den 2. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til
behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Tidligere behandling
Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af lovforslag nr.
L 80 i folketingsåret 2004-05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt det
materiale, der forelå i forbindelse med behandlingen af L 80, herunder de
høringssvar, som den daværende undervisningsminister sendte til udvalget.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i
udvalget (SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til
Læs alt
forkastelse
ved 3. behandling.
Det Radikale Venstres
medlemmer af udvalget støtter, at hver enkelt kommune tager ansvar for at
tilrettelægge
skolernes kapacitet, skoledistrikterne og mulighederne for frit valg med
henblik på at give både børn og forældre gode muligheder for skolevalg. Vi
har
noteret, at regeringen angiver, at 75 pct. af kommunerne har frit skolevalg.
I
lyset af den del af strukturreformen, der indebærer kommunesammenlægninger,
kan
man formode, at stadig flere børn og forældre vil være omfattet af frit
skolevalg.
Da det i forbindelse med strukturreformen også er en del af regeringens
retorik, at man må vise tillid til den kommunale opgaveløsning, forekommer
nærværende lovforslag dels overflødigt, dels at indebære et risikomoment i
forhold til kapacitetsglidninger for at kunne imødekomme det pligtmæssige
frie
valg. Den tidligere undervisningsminister kunne ikke oplyse, hvilken ledig
kapacitet der er i en gennemsnitskommune, jf. svaret på spørgsmål 9 til
lovforslag
nr. L 80, folketingsåret 2004-05, 1. samling, blot at klassekvotienten i
gennemsnit
ligger på 19,77. Det fortæller intet om ledig kapacitet, da kommunerne selv
fastsætter klassestørrelsen. Da frit skolevalg i dag i alt overvejende grad
afvises med hensyn til kapacitet, jf. svaret på spørgsmål 1 til L 80,
folketingsåret 2004-05, 1. samling, findes lovforslaget at kunne skabe falske
forventninger hos børn og forældre.
Da regeringen samtidig
ønsker at indskrænke det pligtmæssige frie valg for børn, der har et »ikke
uvæsentligt« behov for undervisning i dansk som andetsprog, findes
lovforslaget
at være uhensigtsmæssigt asymmetrisk.
Det Radikale Venstre har
den ambition, at alle skoler er gode skoler, jf. beslutningsforslaget om et
lokalt forankret udviklingsprogram for folkeskolen, der vil blive fremsat
senere i samlingen. Her fastslås, at det bl.a. er gennem samarbejdet om
skolen
og ikke gennem en centralt gennemført pligt til til- og fravalg af skolen, at
kvaliteten fremmes.
Da Det Radikale Venstre
støtter, at kommunerne selv tilrettelægger det frie valg som en integreret
del
af kommunens skolepolitik. Det Radikale Venstre kan derfor ikke støtte
lovforslaget.
Enhedslistens
medlem af udvalget udtaler, at regeringen vil gøre det muligt at vælge
folkeskole inden for kommunen og på tværs af kommunegrænserne. Selvfølgelig
kun,
hvis der er plads.
Denne ret har man i rigtig mange kommuner i forvejen.
Ganske få børn, der søger om en anden skole, afvises, og det
sker altovervejende, fordi der ikke er plads. Og den tilstand ændrer
lovforslaget altså ikke på.
Enhedslisten ønsker, at den lokale folkeskole afspejler
lokalområdet. Det er en styrke, at skolen afspejler den sociale og kulturelle
mangfoldighed, der er langt de fleste steder i landet.
Der er selvfølgelig et økonomisk spørgsmål. Hvordan vil en
kommune, hvor den demokratisk valgte kommunalbestyrelse har valgt at
prioritere
folkeskolen, økonomisk kunne håndtere, at nabokommunens forældre gerne vil
have
deres børn ind på dennes skoler, fordi nabokommunen har valgt at prioritere
en
lavere kommuneskat? Særlig hvis udgangspunktet for betalingen over
kommunegrænsen
bliver den laveste gennemsnitsbetaling.
Samtidig udtrykker lovforslaget efter Enhedslistens opfattelse
regeringens dobbeltmoral.
Regeringen har netop fremsat et lovforslag, der skal gøre det
meget lettere at tvangssprede tosprogede elever. Mulighederne for at sprede
tosprogede elever skal styrkes, og det bliver et kriterium i sig selv, at de
skal sendes hen på skoler, hvor andelen af tosprogede er mindre.
Man kan altså konstatere, at regeringen ønsker mere valgfrihed –
for de »rigtige«.
Enhedslisten vil en anden vej. Vi vil gøre den lokale folkeskole
til den bedst mulige skole – for alle i lokalområdet. Vi vil ad
frivilligheden
vej forsøge at tiltrække forældrene i lokalområdet til lokalområdets skole.
Vi tror på folkeskolen som en fantastisk vigtig del af samfundet,
som skal prioriteres meget højt. Ikke løbende udsættes for nedskæringer, som
denne regering har gjort.
Lovforslaget er grundlæggende overflødigt, idet det frie valg
eksisterer rigtig mange steder, og da lovforslaget risikerer at trække
skolernes niveau nedad, kan Enhedslisten ikke støtte det.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Troels Christensen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
Britta Schall Holberg (V)
Tina Nedergaard (V)
Ellen Trane Nørby (V)
Louise Frevert (DF)
Søren Krarup (DF)
Carina Christensen (KF)
fmd.
Allan Niebuhr (KF)
Bjarne Laustsen (S)
Carsten Hansen (S)
Christine Antorini (S)
Kirsten Brosbøl (S)
Margrethe Vestager (RV)
nfmd.
Bente Dahl (RV)
Pernille Vigsø Bagge (SF)
Majbrit Berlau (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 104
Bilagsnr.
Titel
1
Meddelelse om materiale omdelt i folketingsåret 2004-05,
1. samling
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
1. udkast til betænkning
5
2. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen) Retsinformation · 31. maj 2005
- Skriftlig fremsættelse (28. marts 2008) - L 142 Retsinformation · 29. marts 2008
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 104 Retsinformation · 23. februar 2005
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår specialundervisning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.) Retsinformation · 22. juni 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. (Offentliggørelse af gennemførelses- og beskæftigelsesprocenter m.v.) Retsinformation · 21. april 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af frit skolevalg over kommunegrænser m.v.) Retsinformation · 17. maj 2012