Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

2004/2 BTL 42Betænkning over lovforslagFolketinget17. juni 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 12. april 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om

indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

[af

økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 1 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1.

behandling den 1. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til

behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Tidligere behandling

Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L

150 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 8. november 2004 dette

udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2004-05, 1. samling, alm. del –

bilag

51. Den 16. december 2004 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne

høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Læs alt

Udvalgets

spørgsmål 2 og økonomi- og erhvervsministeren svar herpå er optrykt som bilag

2

til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af SF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med det af økonomi- og

erhvervsministeren stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (SF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede

ændringsforslag ved 2. behandling.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

økonomi- og erhvervsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF)

:

Til § 17

1)

Stk.

1

affattes således:

»Loven træder i kraft den 1. september 2005 og har virkning for

opgaver, der udbydes fra dette tidspunkt.«

[Ikrafttrædelsestidspunktet]

Bemærkninger

Til nr. 1

For at give tilbudsgiver- og bygherreorganisationerne tid til at

informere medlemmerne om de nye regler og det vejledningsmateriale, som

Konkurrencestyrelsen vil udarbejde i samarbejde med organisationerne,

foreslås

ikrafttrædelsestidspunktet præciseret til den 1. september 2005.

Kim Andersen (V)

Jacob Jensen (V)

Kurt Kirkegaard Jensen (V)

fmd.

Jens Hald Madsen (V)

Marion Pedersen (V)

Colette L. Brix (DF)

nfmd.

Kim Christiansen (DF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Frode Sørensen (S)

Jan Trøjborg (S)

Jens Peter Vernersen (S)

Lene Hansen (S)

Poul Erik Christensen (RV)

Johannes Poulsen (RV)

Poul Henrik Hedeboe (SF)

Frank Aaen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 42

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og

erhvervsministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

3

1. udkast til betænkning

4

Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 42

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om udarbejdelse af præcise retningslinjer til brug

for anvendelsen af de vægtede kriterier, til økonomi- og erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

2

Spm. om definitionen af »lokalområde« og fordele og

ulemper i forbindelse med denne definition, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål og økonomi- og

erhvervsministerens svar herpå

Spørgsmålet og ministerens svar herpå er optrykt efter

ønske fra udvalget.

Spørgsmål 2:

For at sikre gennemsigtighed er det hensigtsmæssigt med en (evt.

geografisk) definition af lokalområde, sådan som det også er fremført i

Håndværksrådets

høringssvar. Er ministeren enig, og vil ministeren præcisere, hvad der menes

med ”lokalområde”, jf. § 12, stk. 2, og vil ministeren også

kommentere fordele

og ulemper ved at definere et ”lokalområde” ud fra opgavens

størrelse?

Svar:

Lovforslagets bestemmelse i § 12 om underhåndsbud bygger på, at

der som udgangspunkt kun indhentes tre underhåndsbud. Kravet om at gå uden

for

lokalområdet bliver kun aktuelt i de situationer, hvor udbyderen anser det

nødvendigt at forbeholde sig retten til at indhente et fjerde underhåndsbud

af

hensyn til konkurrencen om den konkrete opgave. Reglen skal sikre effektiv

konkurrence og åbne op for tilbud på tværs af de lokale handelsområder.

Det er allerede kendt i bygge- og anlægsbranchen, hvad der

ligger i ”lokalområdet”. Der har i mere end 30 år været krav om, at

statslige

og støttede bygherrer ikke kan indhente alle tilbud fra lokalområdet, når der

afholdes en begrænset licitation. Begrebet vurderes derfor at være et

indarbejdet begreb.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget anses

lokalområdet som hovedregel for at være den pågældende kommune, hvor arbejdet

finder sted. Det følger således også allerede af gældende vejledning om

tilbudsloven, at lokalområdet som udgangspunkt defineres ud fra

kommunegrænserne.

Fastlæggelsen af lokalområdet i de enkelte sager afhænger dog af

de lokale forhold, og handelsmønstrene på udførelsesstedet. Hvad der udgør

lokalområdet

skal således afgrænses konkret i hver enkelt sag, og det vil være vanskeligt

at

definere i en generel lovregel.

En differentiering efter opgavens værdi vil især have betydning

ved underhåndsbud. Hensynet til transaktionsomkostningerne på udbyder- og

tilbudsgiversiden

har ført til bestemmelsen i forslagets § 12, stk. 4, om at indføre en

bagatelgrænse

på 300.000 kr. En yderligere differentiering ved underhåndsbud, hvorefter et

fjerde underhåndsbud altid kan indhentes inden for lokalområdet, når

kontraktværdien

er under en særlig tærskelværdi, vil svække beskyttelsen af

tilbudsgiversidens

ressourcer. Det bør her tages i betragtning, at det er bygherrens valg, om

der

indhentes et fjerde underhåndsbud.

Konkurrencestyrelsens vil udarbejde en vejledning, der kan

hjælpe kommunerne med at vurdere, om der inden for samme kommune er flere

»lokalområder«, givet at strukturreformen vil skabe større kommuner.

Lignende dokumenter