Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven, retsplejeloven, lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren og lov om Klagenævnet for Udbud (Styrket indsats mod karteller, forbedrede kontrol- og efterforskningsinstrumenter og mere konkurrence om offentlige ydelser)

2006/1 BTL 152Betænkning over lovforslagFolketinget27. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 19. april 2007

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af konkurrenceloven, retsplejeloven, lov om indhentning af

tilbud i bygge- og anlægssektoren og lov om Klagenævnet for Udbud

(Styrket indsats mod karteller, forbedrede kontrol- og

efterforskningsinstrumenter og mere

konkurrence om offentlige ydelser)

[af økonomi- og erhvervsministeren

(Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 4 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. februar 2007 og var til 1.

behandling den 1. marts 2007. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 8. november 2006 dette

udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 37. Den 7. februar 2007 sendte

økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til

udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Danske Arkitektvirksomheder,

Læs alt

Dialogforum for Selvejende

Sociale Institutioner,

Foreningen af Rådgivende

Ingeniører og

Udbudsvagten – Dansk

Specialinformation ApS.

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret

de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslaget:

Danske Arkitektvirksomheder,

Dialogforum for Selvejende

Sociale Institutioner og

Foreningen af Rådgivende

Ingeniører.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af

udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå

er

optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (SF) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1-3 stillede

ændringsforslag, men imod det under nr. 4 stillede ændringsforslag.

Et

andet mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede

ændringsforslag.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

økonomi- og erhvervsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

Til § 1

1)

Efter nr. 2 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 13, stk. 1,

ændres »§ 18, stk. 7, 2.

pkt.« til: »§ 18, stk. 8, 2. pkt.««

[Konsekvensrettelse]

2)

I den under

nr. 6

foreslåede affattelse af

§

18, stk. 4, 2. pkt.

,

indsættes

efter »virksomhedens« ordene: »eller sammenslutningens«.

[Tilpasning af sprogbrugen i bestemmelsen]

3)

I den under

nr. 8

foreslåede affattelse af

§

23

a, stk. 1,

indsættes efter »opnår«: »efter ansøgning«.

[Tydeliggørelse]

Af

økonomi- og erhvervsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

Til § 4

4)

I den under

nr. 3

foreslåede

§

6 a

affattes

stk. 1

således:

»Når en klager begærer opsættende virkning i en sag vedrørende

udbud, hvor ordregiver er forpligtet til at undlade at indgå kontrakt i en

vis

periode (standstill), og klagen indgives inden for denne periode, underretter

Klagenævnet ordregiver om, at kontrakten ikke må underskrives, før beslutning

i

henhold til § 6, stk. 2, er truffet.«

[Præcisering af standstill-ordningen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse, således at der i den

gældende § 13 henvises til det korrekte stykke.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse, således at

sprogbrugen i den foreslåede § 18, stk. 4, bringes i overensstemmelse med

sprogbrugen i den gældende § 18. Spejlet materiale vil således skulle

forsegles, når Konkurrencestyrelsen forlader enten virksomhedens eller

sammenslutningens lokaliteter.

Til nr. 3

Med forslaget lettes læsningen af den foreslåede §

23 a, stk. 1. Der er ikke tale om nogen

materiel ændring.

Til nr. 4

Med ændringen præciseres det, at bestemmelsen vedrører de

tilfælde, hvor en ordregiver efter udbudsreglerne er forpligtet til at

udskyde

indgåelsen af kontrakt i en vis periode, således at forbigåede tilbudsgivere

har mulighed for at indgive klage til Klagenævnet for Udbud. Ordregiverens

forpligtelse

følger af den såkaldte standstill-ordning, der er indført med bekendtgørelse

nr. 588 af 12. juni 2006 om ændring af bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved

indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige

tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (samtidig

underretning af samtlige ansøgere og tilbudsgivere m.v.).

Kim Andersen (V)

fmd.

Jacob Jensen (V)

Kurt Kirkegaard (V)

Jens Hald Madsen (V)

Marion Pedersen (V)

Colette L. Brix (DF)

nfmd.

Kim Christiansen (DF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Kim Mortensen (S)

Jens Christian Lund (S)

Niels Sindal (S)

Simon Pihl Sørensen (S)

Poul Erik Christensen (RV)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Poul Henrik Hedeboe (SF)

Frank Aaen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 152

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og

erhvervsministeren

2

Henvendelse af 16/2-07 fra Udbudsvagten – Dansk

Specialinforma-tion ApS

3

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Supplerende høringssvar, fra økonomi- og

erhvervsministeren

6

Henvendelse af 13/3-07 fra Dialogforum for Selvejende

Sociale Institutioner

7

Henvendelse af 14/3-07 fra Danske Arkitektvirksomheder og

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

8

Henvendelse af 22/3-07 fra Dialogforum for Selvejende

Sociale Institutioner

9

Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren

10

Materiale modtaget i forbindelse med Danske

Arkitektvirksomheders og Foreningen af Rådgivende Ingeniørers foretræde for

udvalget 29/3-07

11

1. udkast til betænkning

12

Henvendelse af 12/4-07 fra Udbudsvagten – Dansk

Specialinforma-tion ApS

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 152

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/2-07 fra

Udbudsvagten – Dansk Specialinformation ApS, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/3-07 fra

Dialogforum for Selvejende Sociale Institutioner, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/3-07 fra Danske

Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/3-07 fra

Dialogforum for Selvejende Sociale Institutioner, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om kommentar til materiale modtaget i forbindelse

med Danske Arkitektvirksomheders og Foreningen af Rådgivende Ingeniørers

foretræde

for udvalget 29/3-07, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

6

Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/4-07 fra

Udbudsvagten – Dansk Specialinformation ApS, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra V, S, DF, KF

og RV.

Spørgsmål 5:

Ministeren bedes kommentere materialet modtaget i forbindelse

med Danske Arkitektvirksomheders og Foreningen af Rådgivende Ingeniørers

foretræde for udvalget den 29. marts 2007, jf. L 152 – bilag 10.

Svar:

Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende

Ingeniører har ved foretræde for Erhvervsudvalget og i bilag 10 fremført en

række synspunkter om, at den foreslåede annonceringspligt ikke vil føre til

gevinster

i form af øget konkurrence, og at den vil pålægge både de ordregivende

myndigheder og tilbudsgiverne ekstra byrder. Foreningerne opfordrer til, at

lovudkastet bortfalder, eller at der fastlægges klare og meget begrænsede

krav

til annonceringspligten.

Indledningsvis skal jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål

3.

Som det fremgår heraf, er formålet med forslaget om

annonceringspligt at styrke konkurrencen om offentlige opgaver og at hindre,

at

kontrakter af en vis størrelse gives direkte til én leverandør, uden at andre

virksomheder

har haft mulighed for at komme i betragtning. Dette sker bl.a. for at undgå,

at

en opgave forbeholdes f.eks. en lokal virksomhed, der tidligere har udført

opgaver for en kommune, fordi manglende offentlighed har betydet, at andre

virksomheder ikke har fået mulighed for at afgive tilbud.

Forslaget om annonceringspligt indebærer, at opgaver på

arkitekt- og ingeniørområdet, der beløbsmæssigt ligger over 500.000 kr., men

under tærskelværdien for EU-udbud, skal annonceres, før der indledes en

proces

omkring indgåelse af kontrakt.

Det er vigtigt at understrege, at der alene er tale om en pligt

til at offentliggøre en annonce, der indeholder visse grundlæggende

oplysninger

om den ønskede opgave. Formålet hermed er at give interesserede virksomheder

mulighed

for at kontakte den ordregivende myndighed med henblik på at komme i

betragtning til opgaven. Én mulighed er, som det fremgår af bemærkningerne

til

lovforslaget, at den ordregivende myndighed lægger annoncen på sin

hjemmeside.

Det er blot en betingelse, at adgangen til det valgte medie er alment

tilgængelig, og at der ikke opkræves en urimelig betaling.

Annonceringspligten medfører ikke en forpligtelse til at følge

de udbudsprocedurer, der kendes fra udbudsdirektivet eller den allerede

gældende tilbudslov. Den ordregivende myndighed er dermed heller ikke bundet

af

de begrænsninger, der måtte følge af disse regler, f.eks. omkring bestemte

tidsfrister, udformningen af rammeaftaler m.v. Der vil f.eks. være adgang til

at gennemføre processen som en forhandling med de enkelte interesserede

virksomheder, ligesom der vil være adgang til at begrænse antallet af

virksomheder, der forhandles med.

Det vil således være op til den ordregivende myndighed at

tilrettelægge en proces, der passer til den konkrete situation. Denne proces

skal dog naturligvis gennemføres under respekt af ligebehandlingsprincippet

og

almindelig god forvaltningsskik.

Vedr. de synspunkter omkring udarbejdelse af beskrivende

materiale og et grundlag for opgavens udførelse, som foreningerne giver

udtryk

for, er det min opfattelse, at en ansvarlig myndighed i alle situationer må

gøre sig nærmere overvejelser om indholdet af en opgave, før der indgås

kontrakt

herom med en ekstern leverandør.

På området for teknisk rådgivning om bygge- og anlægsopgaver

forekommer det både naturligt og nødvendigt, at myndigheden har gjort sig

overvejelser om bl.a. opgavens karakter, dens omfang, hvilket behov der skal

dækkes, den ønskede funktion og kvalitet, den forventede økonomi samt

vilkårene

og tidsplanen for opgavens løsning, inden der indgås kontrakt med en

rådgivende

ingeniør eller arkitekt. Der er derfor efter min opfattelse ingen forskel på

de

overvejelser og det forarbejde, myndigheden skal udføre i den situation, hvor

der annonceres, og i den situation hvor der indgås kontrakt direkte uden en

forudgående annoncering.

Helt tilsvarende må en rådgivende ingeniør eller arkitekt også

kende disse forhold, før der er basis for at indgå i et kontraktforhold.

Efter

min opfattelse må denne grundlæggende forudsætning være til stede både i

situationer,

hvor den ordregivende myndighed har annonceret, og i situationer, hvor der

indgås kontrakt direkte.

Virkningen af forslaget om annonceringspligt er derfor, at en

bredere kreds af virksomheder får mulighed for at gøre sig gældende til de

mindre arkitekt- og ingeniøropgaver til gavn for erhvervet, herunder ikke

mindst de små og mellemstore virksomheder. Dette kan efter min opfattelse

opnås, uden at de ordregivende myndigheder eller virksomhederne pålægges

byrder

vedrørende fastlæggelse af opgaverne, der ligger ud over, hvad man må

forvente

skal være afklaret ved direkte kontraktindgåelse.

Afslutningsvis skal jeg bemærke, at jeg er enig i foreningernes

betragtninger om, at EF-traktatens principper om gennemsigtighed og

ligebehandling gælder, uanset om en kontrakt er over eller under

tærskelværdien

for EU-udbud.

Disse principper medfører efter min opfattelse, at der er en

forpligtelse for den ordregivende myndighed til at sørge for en vis

offentlighed om kontrakten og til at respektere ligebehandlingsprincippet,

når

en kontrakt under tærskelværdien kan have en grænseoverskridende interesse.

Det

er væsentligt at mærke sig, at forpligtelsen også vedrører selve det forhold,

at en myndighed ønsker at indgå en kontrakt. Der kan derfor ikke ses bort fra

forpligtelsen selvom der ikke eksisterer en dansk annonceringspligt, således

som foreningerne synes at antage.

Betydningen af forslaget om annonceringspligt er i denne

sammenhæng, at en ordregivende myndighed pr. automatik vil have opfyldt

gennemsigtighedskravet ved kontrakter over 500.000 kr.

Jeg finder derfor fortsat ikke anledning til at lade

bestemmelsen om annonceringspligt udgå af lovforslaget eller at undtage

arkitekt- og ingeniørrådgivning. Jeg finder det ej heller hensigtsmæssigt at

fastlægge yderligere procedurekrav i lovgivningen, idet metodefriheden efter

min opfattelse giver det bedste grundlag for, at processen kan tilpasses den

konkrete sag. Jeg kan oplyse, at det er tanken, at Konkurrencestyrelsen vil

udarbejde en vejledning om annonceringspligten og fremkomme med praktiske

eksempler

på fremgangsmåder, der kan følges.

Lignende dokumenter