Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af starthjælpen og forhøjelse af introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau

2004/2 BSF 68Beslutningsforslag som fremsatFolketinget12. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 12. april 2005 af Kamal Qureshi (SF), Anne-Marie

Meldgaard (S),

Elsebeth Gerner Nielsen

(RV) og

Jørgen Arbo-Bæhr

(EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om afskaffelse af starthjælpen og

forhøjelse af introduktionsydelsen til

kontanthjælpsniveau

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende

folketingsår at fremsætte lovforslag, der indebærer, at den særlige

starthjælp

til udlændinge, som har opholdt sig her i landet under 7 år, afskaffes,

således

at disse personer får ret til fuld kontanthjælp efter samme retningslinjer,

som

gælder for øvrige borgere. Desuden pålægges regeringen at hæve niveauet for

introduktionsydelsen til niveauet for kontanthjælp.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr.

B 105 fra folketingsåret 2002-03 (se Folketingstidende 2002-03,

forhandlingerne

side 6839 og tillæg A, side 4483 og 4485).

Med lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik

og integrationsloven blev der bl.a. gennemført en ny regel om såkaldt

starthjælp til personer, der ikke har boet i Danmark i sammenlagt 7 år af de

sidste 8 år. Introduktionsydelsen til udlændinge omfattet af

integrationsloven

blev samtidig ændret således, at den svarer til satserne for starthjælp. Der

Læs alt

henvises til lovforslag nr. L 126, folketingsåret 2001-02, 2. samling, (se

Folketingstidende

2001-02, 2. samling, forhandlingerne side 3951, 7088 og 7850, tillæg A side

4092 og 4124, tillæg B side 1358 og 1649 samt tillæg C side 668). Reglerne er

siden ændret med lov nr. 1040 af 17. december 2002, jf. lovforslag nr. L 89,

folketingsåret 2002-03, (se Folketingstidende 2002-03, forhandlingerne side

1449 og 2383 samt tillæg A side 2019 og 2026).

Forslaget om afskaffelse af starthjælpen har fået fornyet

aktualitet med Integrationsministeriets egen undersøgelse, som dokumenterer,

at

starthjælpen ikke virker efter hensigten. Men på trods af undersøgelsen fra

sit

eget ministerium fastholder integrationsminister Rikke Hvilshøj, at

starthjælpen

virker. Samtidig viser nye tal fra Danmarks Statistik, at kommunerne i meget

høj grad bedømmer, at starthjælpen ikke udgør et tilstrækkeligt levegrundlag,

idet 2/3 af modtagerne af starthjælp modtager yderligere økonomisk hjælp fra

kommunen.

Starthjælpen har flere gange været genstand for international

kritik og beskyldninger om at være konventionsstridig. Hver gang har

regeringen

afvist denne kritik trods det eksplicitte løfte om at ville overholde alle

internationale konventioner. For et land, der historisk har spillet en meget

loyal

og konstruktiv rolle i FN, og som nylig har fået en plads i FN’s

sikkerhedsråd,

er det decideret pinligt ikke at ville leve op til de konventioner, Danmark

har

tiltrådt, og at enhver form for kritik af den danske praksis blankt afvises.

Starthjælp er i strid

med flygtningekonventionen

.

UNHCR

har således gjort det klart, at den danske starthjælp – i lighed med

introduktionsydelsen, som var gældende under den forrige regering – er

konventionsstridig. Danmark har selv, med underskriften på

flygtningekonventionen,

bedt UNHCR om at overvåge flygtninges rettigheder i Danmark. Derfor er

kritikken legitim og alvorlig. Den danske regering bør følge den tidligere

regerings eksempel og opgive sin illegitime lovgivning, sådan som UNHCR

allerede i sit høringssvar til loven benævnte den.

For at loven ikke skulle være i strid med flygtningekonventionen,

måtte alle flygtninge få arbejde. Det gør imidlertid kun ca. 10 pct. Den

anden

mulighed er, at kommunerne gav flygtninge ekstra ydelser, så de kom op på et

niveau svarende til kontanthjælpen.

Flygtningekonventionens artikel 23 siger desuden: »Med hensyn

til offentlig hjælp og understøttelse skal de kontraherende stater indrømme

flygtninge, der lovligt bor indenfor deres område, samme behandling som deres

egne statsborgere.« Flygtninge skal således ligestilles med danske borgere.

Der

er derfor ingen tvivl.

Siden de nye regler om starthjælp trådte i kraft den 1. juli

2002, har det – efter forslagsstillernes opfattelse ikke overraskende

– vist

sig, at de personer, der er henvist til at klare sig for starthjælpen, har

overordentlig svært ved det. Det giver naturligvis først og fremmest store

problemer for dem selv, men det er heller ikke helt problemfrit for de

kommuner, de bor i. Dette har nu været diskuteret i Folketinget ved

adskillige

lejligheder, herunder ved behandlingen af beslutningsforslag nr. B 110,

folketingsåret 2003-04, 1. samling, (se Folketingstidende 2003-04, 1.

samling, forhandlingerne

side 6194 og tillæg A side 4853 og 4855) og beslutningsforslag nr. B 31,

folketingsåret

2003-04, 1. samling, (se Folketingstidende 2003-04, forhandlingerne side 2706

og tillæg A side 1513 og 1517). Ikke desto mindre kan vi konstatere, at

problemerne med starthjælpen består:

Den skaffer ikke flygtninge/indvandrere i arbejde,

sådan som regeringen havde lovet, hvilket CASA har dokumenteret.

Arbejdsløsheden er steget generelt i Danmark under den

siddende regering, og det er velkendt, at arbejdsmarkedet »tager de bedste

først«, hvilket oven i købet er en sandhed med modifikationer, al den stund

at

etniske minoriteter med højeste kvalifikationsniveau alligevel ofte forbigås.

Gruppen på starthjælp fattiggøres i stigende grad og hæmmes

de facto i deres integration, fordi selv almindelig social omgang effektivt

afskæres gennem de lave satser, hvilket Rådet for Socialt Udsatte påpeger i

deres årsrapporter.

Da de nye regler om starthjælp blev indført, anførte regeringen,

at formålet med dem var at få flere i arbejde og færre på offentlig

forsørgelse. Eller sagt på en anden måde: Ved at sætte starthjælpen så lavt,

at

man dårligt kan leve for den, håbede regeringen, at flere nytilkomne

udlændinge

ville finde et arbejde og dermed blive integreret på arbejdsmarkedet og i det

danske samfund.

Den forhenværende integrationsminister har dog tilsyneladende

selv erkendt, at det er overordentlig svært for de nytilkomne udlændinge at

finde et arbejde. Under førstebehandlingen af lovforslag nr. L 157 (Forslag

til

lov om ændring af udlændingeloven. (Reform af aktiverings- og

undervisningsindsatsen

over for voksne asylansøgere m.v. og af systemet vedrørende udbetaling af

kontante ydelser til asylansøgere m.v.)) sagde ministeren bl.a. at, »hvis nu

LO

accepterer, at asylsøgere kan komme ud og arbejde på almindelige vilkår, om

regeringen så vil gå med til det, er svaret et klart nej. Det skyldes det

usandsynlige besvær, vi har i alle kommuner med at finde job til dem, der har

fået asyl. Det er en gigantisk opgave. Jeg var i går i en sjællandsk kommune,

hvor man har mellem 80 og 90 nyankomne. Sidste år var kun seks af dem i

arbejde, og nu er man kommet op på 11. Det vidner lidt om opgavens omfang.«

Der

henvises til lovforslag nr. L 157, folketingsåret 2002-03, (se

Folketingstidende 2002-03, forhandlingerne side 4720, 7797 og 7934, tillæg A

side 3948 og 4010, tillæg B side 838, samt tillæg C side 342).

Erfaringerne fra det halve år, loven har virket, har da også

vist, at udlændinge på starthjælp bruger al deres energi på at overleve og

således ikke har psykiske ressourcer til også at søge arbejde.

I Fyens Stiftstidende den 17. januar 2003 har socialdirektøren i

Faaborg Kommune svaret på spørgsmål om, hvad satserne for starthjælp konkret

indebærer for en familie med to voksne og 6 børn. Regnestykket ser sådan ud:

Efter skat har familien en nettoydelse på 8.843 kr. pr. måned til rådighed.

Herfra skal trækkes 3.459 kr. til husleje, som er en fast takst for

indkvarteringsbolig, således at rådighedsbeløbet netto bliver 5.384 kr.

Dertil

kommer børnecheck på 5.016 kr., så familiens samlede rådighedsbeløb bliver

10.400 kr., eller 43,33 kr. pr. dag pr. person. Dette beløb skal dække mad,

beklædning, andre personlige fornødenheder, fritidsinteresser, transport m.m.

Til Politiken den 13. januar 2003 har integrationschefen i

Hedensted og Juelsminde Kommuner udtalt, at ingen af de familier, som de to

kommuner siden den 1. juli 2002 har modtaget, har kunnet klare sig på denne

lave ydelse. »Samtlige familier har vi måttet give ekstra hjælp. De får

boligtillæg,

og derudover må vi give dem penge til buskort, så de kan komme på sprogskole.

De har også fået penge til vintertøj til børnene og til medicin. Starthjælpen

er så lav, at ingen kan klare en ekstra udgift«, udtaler integrationschefen

til

avisen.

I samme artikel udtaler borgmesteren i Faaborg Kommune: »Siden

1. juli har vi modtaget 27 flygtninge og indvandrere – ingen har

arbejde. Vi

gør alt, hvad vi kan, men det er svært, når man kun har været i byen i få

måneder og ikke taler dansk ... De fleste bor uden for byen og skal til

sprogundervisning. Deres ydelse rækker ikke til busbilletter, og derfor får

de

gratis buskort, foreløbig indtil sommerferien. Derudover hjælper vi med

enkeltydelser.«

Som bekendt indeholdt den oprindelige integrationslov fra 1998

også en integrationsydelse, der var lavere end kontanthjælpen (jf. lov nr.

474

af 1. juli 1998, lovforslag nr. L 60, folketingsåret 1997-98, 2. samling,

Folketingstidende

1997-98, 2 samling, forhandlingerne side 977, 2420 og 2586, tillæg A side

1650

og 1720, tillæg B side 628 og 763 og tillæg C side 511).

Den daværende regering måtte dog indse, at det ikke var en

heldig beslutning, og fremsatte derfor i december 1999 et lovforslag, der

rettede op på situationen (jf. lov nr. 57 af 25. januar 2000, lovforslag nr.

L

148, folketingsåret 1999-2000, Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne

side 2343, 3230 og 3340, tillæg A side 3927 og 3957, tillæg B side 330 og 338

og tillæg C side 334). I bemærkningerne til dette lovforslag står der bl.a.:

»I forbindelse med integrationslovens ikrafttræden iværksatte

regeringen en evaluering af loven. Handlingsplanen for evalueringen blev

fremsendt til Folketingets Retsudvalg den 26. marts 1999. I overensstemmelse

med denne handlingsplan er der som en del af evalueringen foretaget en

spørgeskemaundersøgelse,

hvori 34 af landets kommuner har deltaget. Undersøgelsen belyser blandt andet

spørgsmål om boligplaceringen af flygtninge, kommunernes udarbejdelse af

handlingsplaner samt udlændingenes beskæftigelsesforhold og samlede

økonomiske

situation.

De foreløbige resultater af denne undersøgelse har vist, at det

i vidt omfang er lykkedes for kommunerne at skaffe boliger til flygtningene

og

at udarbejde handlingsplaner og tilbyde danskundervisning inden for de i

loven

fastsatte frister. Samtidig har undersøgelsen vist, at kun få af udlændingene

er kommet i arbejde, og at udlændingene i vidt omfang har modtaget hjælp

efter

reglerne om hjælp i særlige tilfælde. Udlændingene kan som følge heraf have

vanskeligere

ved at deltage i det almindelige sociale samfundsliv. Det hæmmer

integrationsindsatsen i kommunerne og kan modvirke en positiv effekt af

introduktionsprogrammet.

Med henblik på at give landets kommuner og nyankomne udlændinge

de bedst mulige forudsætninger for det videre integrationsarbejde finder

regeringen det nødvendigt at foreslå, at blandt andet reglerne om

introduktionsydelsens størrelse afpasses reglerne i lov om aktiv

socialpolitik.«

Skriftlig

fremsættelse

Kamal Qurechi

(SF):

Som ordfører for

forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om

afskaffelse af starthjælpen og forhøjelse af introduktionsydelsen til

kontanthjælpsniveau.

(Beslutningsforslag

nr. B 68).

Jeg henviser i

øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til

Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter