Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af starthjælpen og forhøjelse af introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 12. april 2005 af Kamal Qureshi (SF), Anne-Marie
Meldgaard (S),
Elsebeth Gerner Nielsen
(RV) og
Jørgen Arbo-Bæhr
(EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af starthjælpen og
forhøjelse af introduktionsydelsen til
kontanthjælpsniveau
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende
folketingsår at fremsætte lovforslag, der indebærer, at den særlige
starthjælp
til udlændinge, som har opholdt sig her i landet under 7 år, afskaffes,
således
at disse personer får ret til fuld kontanthjælp efter samme retningslinjer,
som
gælder for øvrige borgere. Desuden pålægges regeringen at hæve niveauet for
introduktionsydelsen til niveauet for kontanthjælp.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr.
B 105 fra folketingsåret 2002-03 (se Folketingstidende 2002-03,
forhandlingerne
side 6839 og tillæg A, side 4483 og 4485).
Med lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik
og integrationsloven blev der bl.a. gennemført en ny regel om såkaldt
starthjælp til personer, der ikke har boet i Danmark i sammenlagt 7 år af de
sidste 8 år. Introduktionsydelsen til udlændinge omfattet af
integrationsloven
blev samtidig ændret således, at den svarer til satserne for starthjælp. Der
Læs alt
henvises til lovforslag nr. L 126, folketingsåret 2001-02, 2. samling, (se
Folketingstidende
2001-02, 2. samling, forhandlingerne side 3951, 7088 og 7850, tillæg A side
4092 og 4124, tillæg B side 1358 og 1649 samt tillæg C side 668). Reglerne er
siden ændret med lov nr. 1040 af 17. december 2002, jf. lovforslag nr. L 89,
folketingsåret 2002-03, (se Folketingstidende 2002-03, forhandlingerne side
1449 og 2383 samt tillæg A side 2019 og 2026).
Forslaget om afskaffelse af starthjælpen har fået fornyet
aktualitet med Integrationsministeriets egen undersøgelse, som dokumenterer,
at
starthjælpen ikke virker efter hensigten. Men på trods af undersøgelsen fra
sit
eget ministerium fastholder integrationsminister Rikke Hvilshøj, at
starthjælpen
virker. Samtidig viser nye tal fra Danmarks Statistik, at kommunerne i meget
høj grad bedømmer, at starthjælpen ikke udgør et tilstrækkeligt levegrundlag,
idet 2/3 af modtagerne af starthjælp modtager yderligere økonomisk hjælp fra
kommunen.
Starthjælpen har flere gange været genstand for international
kritik og beskyldninger om at være konventionsstridig. Hver gang har
regeringen
afvist denne kritik trods det eksplicitte løfte om at ville overholde alle
internationale konventioner. For et land, der historisk har spillet en meget
loyal
og konstruktiv rolle i FN, og som nylig har fået en plads i FN’s
sikkerhedsråd,
er det decideret pinligt ikke at ville leve op til de konventioner, Danmark
har
tiltrådt, og at enhver form for kritik af den danske praksis blankt afvises.
Starthjælp er i strid
med flygtningekonventionen
.
UNHCR
har således gjort det klart, at den danske starthjælp – i lighed med
introduktionsydelsen, som var gældende under den forrige regering – er
konventionsstridig. Danmark har selv, med underskriften på
flygtningekonventionen,
bedt UNHCR om at overvåge flygtninges rettigheder i Danmark. Derfor er
kritikken legitim og alvorlig. Den danske regering bør følge den tidligere
regerings eksempel og opgive sin illegitime lovgivning, sådan som UNHCR
allerede i sit høringssvar til loven benævnte den.
For at loven ikke skulle være i strid med flygtningekonventionen,
måtte alle flygtninge få arbejde. Det gør imidlertid kun ca. 10 pct. Den
anden
mulighed er, at kommunerne gav flygtninge ekstra ydelser, så de kom op på et
niveau svarende til kontanthjælpen.
Flygtningekonventionens artikel 23 siger desuden: »Med hensyn
til offentlig hjælp og understøttelse skal de kontraherende stater indrømme
flygtninge, der lovligt bor indenfor deres område, samme behandling som deres
egne statsborgere.« Flygtninge skal således ligestilles med danske borgere.
Der
er derfor ingen tvivl.
Siden de nye regler om starthjælp trådte i kraft den 1. juli
2002, har det – efter forslagsstillernes opfattelse ikke overraskende
– vist
sig, at de personer, der er henvist til at klare sig for starthjælpen, har
overordentlig svært ved det. Det giver naturligvis først og fremmest store
problemer for dem selv, men det er heller ikke helt problemfrit for de
kommuner, de bor i. Dette har nu været diskuteret i Folketinget ved
adskillige
lejligheder, herunder ved behandlingen af beslutningsforslag nr. B 110,
folketingsåret 2003-04, 1. samling, (se Folketingstidende 2003-04, 1.
samling, forhandlingerne
side 6194 og tillæg A side 4853 og 4855) og beslutningsforslag nr. B 31,
folketingsåret
2003-04, 1. samling, (se Folketingstidende 2003-04, forhandlingerne side 2706
og tillæg A side 1513 og 1517). Ikke desto mindre kan vi konstatere, at
problemerne med starthjælpen består:
Den skaffer ikke flygtninge/indvandrere i arbejde,
sådan som regeringen havde lovet, hvilket CASA har dokumenteret.
Arbejdsløsheden er steget generelt i Danmark under den
siddende regering, og det er velkendt, at arbejdsmarkedet »tager de bedste
først«, hvilket oven i købet er en sandhed med modifikationer, al den stund
at
etniske minoriteter med højeste kvalifikationsniveau alligevel ofte forbigås.
Gruppen på starthjælp fattiggøres i stigende grad og hæmmes
de facto i deres integration, fordi selv almindelig social omgang effektivt
afskæres gennem de lave satser, hvilket Rådet for Socialt Udsatte påpeger i
deres årsrapporter.
Da de nye regler om starthjælp blev indført, anførte regeringen,
at formålet med dem var at få flere i arbejde og færre på offentlig
forsørgelse. Eller sagt på en anden måde: Ved at sætte starthjælpen så lavt,
at
man dårligt kan leve for den, håbede regeringen, at flere nytilkomne
udlændinge
ville finde et arbejde og dermed blive integreret på arbejdsmarkedet og i det
danske samfund.
Den forhenværende integrationsminister har dog tilsyneladende
selv erkendt, at det er overordentlig svært for de nytilkomne udlændinge at
finde et arbejde. Under førstebehandlingen af lovforslag nr. L 157 (Forslag
til
lov om ændring af udlændingeloven. (Reform af aktiverings- og
undervisningsindsatsen
over for voksne asylansøgere m.v. og af systemet vedrørende udbetaling af
kontante ydelser til asylansøgere m.v.)) sagde ministeren bl.a. at, »hvis nu
LO
accepterer, at asylsøgere kan komme ud og arbejde på almindelige vilkår, om
regeringen så vil gå med til det, er svaret et klart nej. Det skyldes det
usandsynlige besvær, vi har i alle kommuner med at finde job til dem, der har
fået asyl. Det er en gigantisk opgave. Jeg var i går i en sjællandsk kommune,
hvor man har mellem 80 og 90 nyankomne. Sidste år var kun seks af dem i
arbejde, og nu er man kommet op på 11. Det vidner lidt om opgavens omfang.«
Der
henvises til lovforslag nr. L 157, folketingsåret 2002-03, (se
Folketingstidende 2002-03, forhandlingerne side 4720, 7797 og 7934, tillæg A
side 3948 og 4010, tillæg B side 838, samt tillæg C side 342).
Erfaringerne fra det halve år, loven har virket, har da også
vist, at udlændinge på starthjælp bruger al deres energi på at overleve og
således ikke har psykiske ressourcer til også at søge arbejde.
I Fyens Stiftstidende den 17. januar 2003 har socialdirektøren i
Faaborg Kommune svaret på spørgsmål om, hvad satserne for starthjælp konkret
indebærer for en familie med to voksne og 6 børn. Regnestykket ser sådan ud:
Efter skat har familien en nettoydelse på 8.843 kr. pr. måned til rådighed.
Herfra skal trækkes 3.459 kr. til husleje, som er en fast takst for
indkvarteringsbolig, således at rådighedsbeløbet netto bliver 5.384 kr.
Dertil
kommer børnecheck på 5.016 kr., så familiens samlede rådighedsbeløb bliver
10.400 kr., eller 43,33 kr. pr. dag pr. person. Dette beløb skal dække mad,
beklædning, andre personlige fornødenheder, fritidsinteresser, transport m.m.
Til Politiken den 13. januar 2003 har integrationschefen i
Hedensted og Juelsminde Kommuner udtalt, at ingen af de familier, som de to
kommuner siden den 1. juli 2002 har modtaget, har kunnet klare sig på denne
lave ydelse. »Samtlige familier har vi måttet give ekstra hjælp. De får
boligtillæg,
og derudover må vi give dem penge til buskort, så de kan komme på sprogskole.
De har også fået penge til vintertøj til børnene og til medicin. Starthjælpen
er så lav, at ingen kan klare en ekstra udgift«, udtaler integrationschefen
til
avisen.
I samme artikel udtaler borgmesteren i Faaborg Kommune: »Siden
1. juli har vi modtaget 27 flygtninge og indvandrere – ingen har
arbejde. Vi
gør alt, hvad vi kan, men det er svært, når man kun har været i byen i få
måneder og ikke taler dansk ... De fleste bor uden for byen og skal til
sprogundervisning. Deres ydelse rækker ikke til busbilletter, og derfor får
de
gratis buskort, foreløbig indtil sommerferien. Derudover hjælper vi med
enkeltydelser.«
Som bekendt indeholdt den oprindelige integrationslov fra 1998
også en integrationsydelse, der var lavere end kontanthjælpen (jf. lov nr.
474
af 1. juli 1998, lovforslag nr. L 60, folketingsåret 1997-98, 2. samling,
Folketingstidende
1997-98, 2 samling, forhandlingerne side 977, 2420 og 2586, tillæg A side
1650
og 1720, tillæg B side 628 og 763 og tillæg C side 511).
Den daværende regering måtte dog indse, at det ikke var en
heldig beslutning, og fremsatte derfor i december 1999 et lovforslag, der
rettede op på situationen (jf. lov nr. 57 af 25. januar 2000, lovforslag nr.
L
148, folketingsåret 1999-2000, Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne
side 2343, 3230 og 3340, tillæg A side 3927 og 3957, tillæg B side 330 og 338
og tillæg C side 334). I bemærkningerne til dette lovforslag står der bl.a.:
»I forbindelse med integrationslovens ikrafttræden iværksatte
regeringen en evaluering af loven. Handlingsplanen for evalueringen blev
fremsendt til Folketingets Retsudvalg den 26. marts 1999. I overensstemmelse
med denne handlingsplan er der som en del af evalueringen foretaget en
spørgeskemaundersøgelse,
hvori 34 af landets kommuner har deltaget. Undersøgelsen belyser blandt andet
spørgsmål om boligplaceringen af flygtninge, kommunernes udarbejdelse af
handlingsplaner samt udlændingenes beskæftigelsesforhold og samlede
økonomiske
situation.
De foreløbige resultater af denne undersøgelse har vist, at det
i vidt omfang er lykkedes for kommunerne at skaffe boliger til flygtningene
og
at udarbejde handlingsplaner og tilbyde danskundervisning inden for de i
loven
fastsatte frister. Samtidig har undersøgelsen vist, at kun få af udlændingene
er kommet i arbejde, og at udlændingene i vidt omfang har modtaget hjælp
efter
reglerne om hjælp i særlige tilfælde. Udlændingene kan som følge heraf have
vanskeligere
ved at deltage i det almindelige sociale samfundsliv. Det hæmmer
integrationsindsatsen i kommunerne og kan modvirke en positiv effekt af
introduktionsprogrammet.
Med henblik på at give landets kommuner og nyankomne udlændinge
de bedst mulige forudsætninger for det videre integrationsarbejde finder
regeringen det nødvendigt at foreslå, at blandt andet reglerne om
introduktionsydelsens størrelse afpasses reglerne i lov om aktiv
socialpolitik.«
Skriftlig
fremsættelse
Kamal Qurechi
(SF):
Som ordfører for
forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afskaffelse af starthjælpen og forhøjelse af introduktionsydelsen til
kontanthjælpsniveau.
(Beslutningsforslag
nr. B 68).
Jeg henviser i
øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af starthjælpen og introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau Retsinformation · 21. maj 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af starthjælpen og forhøjelse af introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau Retsinformation · 24. maj 2007
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om et autorisationssystem for indvandrertolke Retsinformation · 6. september 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af beskæftigelsen blandt etniske minoriteter Retsinformation · 11. juli 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om integrationsfamilier Retsinformation · 11. juli 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af starthjælpen til udlændinge Retsinformation · 11. marts 2003