Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af starthjælpen til udlændinge

2002/1 BSF 105Beslutningsforslag som fremsatFolketinget11. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. marts 2003 af Kamal Qureshi (SF),

Anne Baastrup (SF), Aage Frandsen (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om afskaffelse af starthjælpen til udlændinge

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af

indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag, der indebærer, at den

særlige

starthjælp til udlændinge, som har opholdt sig her i landet under 7 år,

afskaffes, således at disse personer får ret til fuld kontanthjælp efter

samme

retningslinjer, som gælder for øvrige borgere.

Bemærkninger til forslaget

Med lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv

socialpolitik og integrationsloven blev der bl.a. gennemført en ny regel om

såkaldt starthjælp til personer, der ikke har boet i Danmark i sammenlagt 7

år

af de sidste 8 år. Introduktionsydelsen til udlændinge omfattet af

integrationsloven blev samtidig ændret således, at den svarer til satserne

for

starthjælp. Der henvises til lovforslag nr. L 126, folketingsåret 2001-02, 2.

samling, Folketingets Forhandlinger side 3951, 7088 og 7850, tillæg A side

4092

og 4124, tillæg B side 1358 og 1649 samt tillæg C side 668. Reglerne er siden

ændret med lov nr. 1040 af 17. december 2002, jf. lovforslag nr. L 89,

folketingsåret 2002-03, Folketingets Forhandlinger side 1449 og 2383 samt

tillæg A side 2019 og 2026.

Siden de nye regler om starthjælp trådte i kraft den 1.

juli 2002, har det efter forslagsstillernes opfattelse ikke overraskende

vist sig, at de personer, der er henvist til at klare sig for starthjælpen,

har

Læs alt

overordentlig svært ved det. Det giver naturligvis først og fremmest store

problemer for dem selv, men det er heller ikke helt problemfrit for de

kommuner, de bor i.

Da de nye regler om starthjælp blev indført, anførte

regeringen, at formålet med dem var at få flere i arbejde og færre på

offentlig

forsørgelse. Eller sagt på en anden måde: ved at sætte starthjælpen så lavt,

at

man dårligt kan leve for den, håbede regeringen, at flere nytilkomne

udlændinge

ville finde et arbejde og dermed blive integreret på arbejdsmarkedet og i det

danske samfund.

Integrationsministeren har dog tilsyneladende selv erkendt,

at det er overordentlig svært for de nytilkomne udlændinge at finde et

arbejde.

Under førstebehandlingen af lovforslag nr. L 157 (Forslag til lov om ændring

af

udlændingeloven (Reform af aktiverings- og undervisningsindsatsen over for

voksne asylansøgere m.v. og af systemet vedrørende udbetaling af kontante

ydelser til asylansøgere m.v.)) sagde ministeren bl.a., at

»

hvis nu LO accepterer, at asylsøgere kan

komme ud og arbejde på almindelige vilkår, om regeringen så vil gå med til

det,

er svaret et klart nej. Det skyldes det usandsynlige besvær, vi har i alle

kommuner med at finde job til dem, der har fået asyl. Det er en gigantisk

opgave. Jeg var i går i en sjællandsk kommune, hvor man har mellem 80 og 90

nyankomne. Sidste år var kun seks af dem i arbejde, og nu er man kommet op på

11. Det vidner lidt om opgavens omfang.

«

Erfaringerne fra det halve år, loven har virket, har da

også vist, at udlændinge på starthjælp bruger al deres energi på at overleve

og

således ikke har psykiske ressourcer til også at søge arbejde.

I Fyens Stiftstidende den 17. januar 2003 har

socialdirektøren i Faaborg Kommune svaret på spørgsmål om, hvad satserne for

starthjælp konkret indebærer for en familie med 2 voksne og 6 børn.

Regnestykket ser sådan ud: Efter skat har familien en nettoydelse på 8.843

kr.

pr. måned til rådighed. Herfra skal trækkes 3.459 kr. til husleje, som er en

fast takst for indkvarteringsbolig, således at rådighedsbeløbet netto bliver

5.384 kr. Dertil kommer børnecheck på 5.016 kr., så familiens samlede

rådighedsbeløb bliver 10.400 kr., eller 43,33 kr. pr. dag pr. person. Dette

beløb skal dække mad, beklædning, andre personlige fornødenheder,

fritidsinteresser, transport m.m.

Til Politiken den 13. januar 2003 har integrationschefen i

Hedensted og Juelsminde Kommuner udtalt, at ingen af de familier, som de to

kommuner siden den 1. juli 2002 har modtaget, har kunnet klare sig på denne

lave ydelse.

»

Samtlige familier har vi

måttet give ekstra hjælp. De får boligtillæg, og derudover må vi give dem

penge

til buskort, så de kan komme på sprogskole. De har også fået penge til

vintertøj til børnene og til medicin. Starthjælpen er så lav, at ingen kan

klare

en ekstra udgift

«,

udtaler integrationschefen

til avisen.

I samme artikel udtaler borgmesteren i Faaborg Kommune:

»

Siden 1. juli har vi modtaget 27 flygtninge

og indvandrere ingen har arbejde. Vi gør alt, hvad vi kan, men det er

svært,

når man kun har været i byen i få måneder og ikke taler dansk. De fleste bor

uden for byen og skal til sprogundevisning. Deres ydelse rækker ikke til

busbilletter, og derfor får de gratis buskort, foreløbig indtil sommerferien.

Derudover hjælper vi med enkeltydelser.

«

Som bekendt indeholdt den oprindelige integrationslov fra

1998 også en integrationsydelse, der var lavere end kontanthjælpen (jf. lov

nr.

474 af 1. juli 1998, lovforslag nr. L 60, folketingsåret 1997-98, 2. samling,

Folketingets Forhandlinger side 977, 2420 og 2586, tillæg A side 1650 og

1720,

tillæg B side 628 og 763 og tillæg C side 511).

Den daværende regering måtte dog indse, at det ikke var en

heldig beslutning, og fremsatte derfor i december 1999 et lovforslag, der

rettede op på situationen (jf. lov nr. 57 af 25. januar 2000, lovforslag nr.

L

148, folketingsåret 1999-2000, Folketingets Forhandlinger side 2343, 3230 og

3340, tillæg A side 3927 og 3957, tillæg B side 330 og 338 og tillæg C side

334). I bemærkningerne til dette lovforslag står der bl.a.:

»

I forbindelse med

integrationslovens ikrafttræden iværksatte regeringen en evaluering af loven.

Handlingsplanen for evalueringen blev fremsendt til Folketingets Retsudvalg

den

26. marts 1999. I overensstemmelse med denne handlingsplan er der som en del

af

evalueringen foretaget en spørgeskemaundersøgelse, hvori 34 af landets

kommuner

har deltaget. Undersøgelsen belyser blandt andet spørgsmål om

boligplaceringen

af flygtninge, kommunernes udarbejdelse af handlingsplaner samt udlændingenes

beskæftigelsesforhold og samlede økonomiske situation.

De foreløbige resultater af denne undersøgelse har vist, at

det i vidt omfang er lykkedes for kommunerne at skaffe boliger til

flygtningene

og at udarbejde handlingsplaner og tilbyde danskundervisning inden for de i

loven fastsatte frister. Samtidig har undersøgelsen vist, at kun få af

udlændingene er kommet i arbejde, og at udlændingene i vidt omfang har

modtaget

hjælp efter reglerne om hjælp i særlige tilfælde. Udlændingene kan som følge

heraf have vanskeligere ved at deltage i det almindelige sociale samfundsliv.

Det hæmmer integrationsindsatsen i kommunerne og kan modvirke en positiv

effekt

af introduktionsprogrammet.

Med henblik på give landets kommuner og nyankomne

udlændinge de bedst mulige forudsætninger for det videre integrationsarbejde

finder regeringen det nødvendigt at foreslå, at blandt andet reglerne om

introduktionsydelsens størrelse afpasses reglerne i lov om aktiv

socialpolitik.

«

Skriftlig fremsættelse

Kamal Qureshi

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om afskaffelse af starthjælpen til udlændinge.

(Beslutningsforslag nr. B 105).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter