Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af kørselsafgifter på tunge køretøjer

2004/2 BSF 59Beslutningsforslag som fremsatFolketinget5. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. april 2005 af

Martin Lidegaard (RV),

Poul Erik Christensen (RV) og Marianne Jelved (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om

indførelse af kørselsafgifter på tunge køretøjer

Folketinget opfordrer regeringen til at indføre kørselsafhængige

afgifter på tunge køretøjer i lighed med den tyske Maut.

Bemærkninger til forslaget

Formål

Det eksisterende afgiftssystem for tunge køretøjer giver ikke

noget incitament til effektiv kørsel. Det er uigennemskueligt, forvrider de

danske vognmænds konkurrenceevne og afspejler ikke de egentlige

samfundsomkostninger, der er forbundet med transport af gods på veje.

En del europæiske lande har derfor omlagt deres afgiftssystemer

for tunge køretøjer eller har planer om at gøre det. Det er på tide, Danmark

følger efter. Tyskland har netop indført et nyt distancebaseret afgiftssystem

(Maut),

som danske vognmænd med internationale transporter allerede har forberedt sig

på, ligesom Sverige har planer om at gøre det samme i 2007. Dermed vil

Danmarks

to vigtigste nabolande på godsområdet have indført et nyt afgiftssystem.

Ved at indføre et mere simpelt og tidssvarende system i Danmark

kan både vognmændene og det øvrige samfund opnå betydelige fordele.

For det første skabes der med kørselsafgifter stærke

incitamenter til, at vognmændene vælger mere effektive logistiske løsninger.

Det vurderes, at forslaget vil medføre en reduktion af CO2

-udledningen fra de tunge

køretøjer på 10-20 pct. Dansk vejtransport står ifølge DMU for 20 pct. af

Danmarks samlede CO2

Læs alt

-udslip,

hvoraf ca. 15 pct. kommer fra lastbiler og godt 16 pct. fra varevogne.

For det andet vil der skabes et mere enkelt system for

vognmændene, hvis Tyskland, Sverige og Danmark benytter det samme

afgiftssystem. Bedst ville det selvfølgelig være, hvis der blev indført en

fælles ordning på EU-niveau, men det har som bekendt meget lange udsigter.

Næstbedst er det derfor at sikre et fælles system med de lande, som danske

vognmænd har mest samkørsel med.

For det tredje vil et afgiftssystem i lighed med den tyske Maut

være en distancebaseret direkte afgift frem for et tidsbaseret afgiftssystem,

hvilket sikrer, at de eksterne omkostninger forbundet med transporten

pålægges

forureneren i forhold til det faktisk antal kørte kilometer. Man følger altså

princippet om, at forureneren betaler.

For det fjerde vil man ved at indføre et Maut-lignende

afgiftssystem som erstatning for vejbenyttelsesafgiften (EU-vignetten) og

vægtafgiften stille de danske vognmænd lige med deres udenlandske

konkurrenter.

I dag skal de danske vognmænd betale både vignetordning og vægtafgift i

Danmark

og kørselsafgifter i udlandet, mens udenlandske vognmænd alene betaler

kørselsafgifter i deres eget land og vignetordning i Danmark.

Metode

Forslagsstillerne ønsker, at et nyt afgiftssystem skal erstatte

den eksisterende vejbenyttelsesafgift og vægtafgift.

Den nye vejafgift skal omfatte det overordnede vejnet, hvilket

dækker over motorveje, Europaveje samt visse parallelle veje, f.eks.

defineret

som alle de veje, der overgår til staten i forbindelse med kommunalreformen.

Det foreslås desuden, at forslaget i første omgang – i lighed med det

tyske system

– kun dækker lastbiler over 12 tons. Forslagsstillerne anbefaler, at

afgiftsniveauet følger det tyske, som ligger på ca. 0,89 kr. pr. km., men kan

afhænge af lastbilens miljøbelastning. Afgiften kan betales kontant i

automater, via internettet og via de online units, som anbefales for de faste

brugere. Systemet skal drives og kontrolleres af staten.

Med hensyn til den tekniske implementering af systemet vil det

være muligt at drage nytte af de tyske erfaringer. Den tyske Maut har været

undervejs i flere år og været præget af tekniske problemer, men disse er nu

løst og systemet taget i brug.

Økonomiske konsekvenser

Der er forslagsstillerne bekendt ikke foretaget officielle

beregninger af provenuet ved et nyt afgiftssystem, men skønsmæssigt kan det

sættes til cirka. 900 mio. kr., hvis der vælges samme afgiftsniveau som i

Tyskland, svarende til 0,89 kr. pr. km. Til gengæld afskaffes den nuværende

vignetordning,

der indbringer 340 mio. kr., og vægtafgiften fjernes for tunge køretøjer,

hvilket letter vognmandserhvervet for 200 mio. kr. Hermed bliver

nettoprovenuet

omkring 350 mio. kr., hvoraf cirka halvdelen kommer fra udenlandske vognmænd.

Forslagsstillerne er fleksible over for anvendelsen af dette

provenu, da det er selve indførelsen af et bedre afgiftssystem, der er

formålet. Således kan provenuet benyttes til at sænke skat på arbejde, til at

sænke taksterne i den kollektive trafik, eller det kan – som det måske

mest

oplagte – benyttes målrettet til at forbedre sikkerheden for tunge

køretøjer og

begrænse støjgener fra disse. Således kunne provenuet f.eks. fordeles på

følgende måde:

–

150 mio. kr. til støjbekæmpelse,

–

150 mio. kr. til

trafiksikkerhed med vægt på udbedring af »sorte pletter« og

–

50 mio. kr. til

forskning.

Det væsentligste for forslagsstillerne er at ændre beskatningen

af godstransport på vej, så beskatningen fremmer miljørigtig adfærd og

modarbejder trængsel i modsætning til den nuværende beskatning, som ikke er

kørselsafhængig. Med hensyn til størrelsen af afgiften og anvendelsen af

provenuet

er forslagsstillerne indstillet på ændringer, hvis det kan øge mulighederne

for

tilslutning til beslutningsforslaget.

Skriftlig fremsættelse

Martin Lidegaard

(RV):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om indførelse af kørselsafgifter på tunge køretøjer.

(Beslutningsforslag nr. B 59).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget,

og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter