1994 LSF 4 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF VEJBENYTTELSE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afgiftspligtige køretøjer
§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales afgift til
statskassen for retten til benyttelse af vejnettet, jf. § 5, stk. 1, eller
visse dele af dette, jf. § 7, stk. 1 og 2, for lastbiler og lastvognstog m.v.
til vejgodstransport, der har en tilladt totalvægt på 12 t eller derover.
Stk. 2. Afgiften betales for det enkelte køretøj og kan ikke
overføres til et andet køretøj.
Afgiftsperiode og afgiftens størrelse
§ 2. For afgiftspligtige køretøjer, der er registreringspligtige i
Danmark, er afgiftsperioden et år.
Stk. 2. For udenlandske afgiftspligtige køretøjer betales afgiften
for perioder, jf. § 3, stk. 1 og 2, der mindst udgør en dag og højst et år.
Stk. 3. Afgiftsperioden starter ved døgnets begyndelse.
§ 3. Den årlige afgift udgør 5.649 kr. for køretøjer med højst 3
aksler. For køretøjer med 4 aksler eller derover er den årlige afgift 9.416
kr.
Stk. 2. For udenlandske køretøjer med højst 3 aksler udgør
afgiften pr. måned 564 kr., pr. uge 150 kr. og pr. dag 45 kr. For udenlandske
køretøjer med 4 aksler eller derover udgør afgiften 941 kr. pr. måned, 248
kr. pr. uge eller 45 kr. pr. dag.
Stk. 3. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er
registreret som trækkraft for een påhængs- eller sættevogn, fastsættes
afgiften efter det registrerede antal aksler og den registrerede totalvægt af
det samlede vogntog.
Stk. 4. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er
registreret som trækkraft for flere forskellige påhængs- eller sættevogne,
fastsættes afgiften efter den kombination af totalvægt og akselantal, der
giver det højeste afgiftsbeløb.
§ 4. Afgiftsbeløbene i § 3, stk. 1 og 2, og det gebyrbeløb, der er
nævnt i § 12, stk. 3, reguleres pr. 1. januar i hvert kalenderår på grundlag
Læs alt
af den modværdi i danske kroner af ecu, som var gældende den første hverdag i
oktober det foregående år, og som offentliggøres i De Europæiske
Fællesskabers Tidende. Ved omregningen til danske kroner nedrundes de
fremkomne beløb til nærmeste antal hele kroner.
Stk. 2. Omregningen sker på grundlag af de afgiftssatser i ecu,
som fremgår af artikel 8 i den aftale om opkrævning af afgifter for tunge
erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje, der er optaget som bilag til
denne lov. Satserne reguleres ikke, hvis omregningen før nedrunding medfører
en ændring, som udtrykt i danske kroner er på under 5 pct. eller under 5 ecu
omregnet efter den kurs, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Skatteministeren offentliggør reguleringer af satserne ved
bekendtgørelse i Lovtidende.
Afgiftspligtige veje, afgiftspligtens indtræden og afregning af
afgiften
§ 5. For afgiftspligtige køretøjer registreret i Danmark betales
afgiften for retten til benyttelse af det danske vejnet.
Stk. 2. Afgiften opkræves af Centralregisteret for Motorkøretøjer.
Der betales afgift fra og med dagen for registrering.
Stk. 3. For betalt afgift udstedes et bevis.
Stk. 4. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for
afgiftens opkrævning og betaling.
§ 6. Hvis afgiften for en afgiftsperiode ikke er betalt, skal
køretøjets nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den,
der helt eller delvis hæfter for afgiften, jf. § 10, stk. 1, kan herefter
ikke få køretøjet registreret, før den afgift, der påhviler den pågældende,
er betalt.
Stk. 2. Hvis afgiften ikke betales rettidigt, tillægges 1,3 pct. i
månedlig rente for hver påbegyndt måned at regne fra den 1. i den måned, der
følger efter den måned, i hvilken afgiftsperioden begynder, og indtil
betaling sker, dog mindst 50 kr.
Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.
Stk. 4. Forfaldne renter i henhold til stk. 2 og gebyr i henhold
til stk. 3 refunderes ikke ved refusion af afgift i medfør af § 12, stk. 1.
§ 7. For udenlandske afgiftspligtige køretøjer betales afgiften
for retten til benyttelse af den del af det danske vejnet, der udgøres af
motorvejsstrækningerne.
Stk. 2. Der betales desuden afgift for retten til benyttelse af
den del af vejnettet, der udgøres af de E-vejsstrækninger, der ikke er
motorveje.
Stk. 3. Afgiften skal være betalt inden påbegyndelse af kørsel på
de i stk. 1 og 2 omhandlede veje. Afgiften betales ved køb af beviser, der
giver adgang til vejbenyttelsen inden for det tidsrum, der er angivet på
beviset.
Stk. 4. Der betales ikke afgift af køretøjer, der medfører et
gyldigt bevis for betalt vejbenyttelsesafgift udstedt i et andet europæisk
land i overensstemmelse med den i Bruxelles den 9. februar 1994 underskrevne
aftale om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af
visse veje.
Salg af beviser for betalt afgift
§ 8. Skatteministeren kan give virksomheder, organisationer m.v.
tilladelse til på nærmere fastsatte vilkår at forhandle beviser beregnet til
udenlandske køretøjer.
Stk. 2. Færgeselskaber, rederier m.v., hvis skibe sejler i
rutefart mellem udenlandske og danske havne og medfører de i § 1 nævnte
køretøjer, skal forhandle alle typer af dags- og ugebeviser beregnet til
udenlandske køretøjer i forbindelse med færgefarten og inden ankomsten til
dansk havn. Dette gælder dog ikke ved sejlads mellem havne i lande, der
opkræver afgift i overensstemmelse med den i § 7, stk. 4, nævnte aftale, og
danske havne. De nævnte færgeselskaber, rederier m.v. kan desuden forhandle
måneds- og årsbeviser.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere vilkår for salget
af beviser.
§ 9. Beviserne sælges af de statslige told- og skattemyndigheder
til de virksomheder m.v., der er nævnt i § 8, mod kontant betaling. Beviserne
kan mod fuld sikkerhedsstillelse sælges til forhandlerne med en rentefri
kredit på løbende måned plus 15 dage. I betalingen fratrækkes 1,75 pct. af
værdien af de købte beviser.
Stk. 2. Der ydes forhandlere af beviser en årlig provision på 5
kr. pr. bevis for de første 200 beviser, der er solgt i løbet af året.
Herudover ydes et vederlag på 500 kr. pr. år til forhandleren uanset salg.
Provisionen og vederlaget ydes pr. færgelinje eller udsalgssted. Det er en
betingelse for udbetalingen af provision og vederlag, at modtageren har været
forhandler i en sammenhængende periode på mindst et år.
Stk. 3. Forhandlerne må højst sælge beviserne til den påtrykte
pris.
Stk. 4. Forhandlerne skal udfylde beviserne med køretøjets
registreringsnummer, registreringsland, gyldighedsperiode,
udstedelsestidspunkt og -dato samt firmastempel eller lignende. Oplysningen
om bevisets gyldighedsperiode og udstedelsesdato skal påføres beviset
mekanisk ved hjælp af en skrivemaskine, et stempel eller lignende. Endvidere
skal forhandleren ved salg af måneds- og årsbeviser registrere nationaliteten
af det køretøj, som beviset udstedes til, og indsende disse oplysninger til
de statslige told- og skattemyndigheder een gang årligt.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om
sikkerhedsstillelse og om afregning af provision og vederlag, jf. stk. 2.
Afgiftspligtige parter
§ 10. For dansk registrerede køretøjer påhviler afgiftspligten
den, i hvis navn køretøjet er registreret ved afgiftsperiodens begyndelse.
Såfremt køretøjet er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler
afgiftspligten dem begge. § 10, stk. 2-6, i lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v. finder tilsvarende anvendelse. Desuden påhviler
afgiftspligten den, der har rådighed over køretøjet i egen interesse eller
tager beslutning om brugen af køretøjet.
Stk. 2. For udenlandske køretøjer påhviler afgiftspligten den, der
på tidspunktet for benyttelsen af de i § 7, stk. 1 og 2, omhandlede veje
enten er ejer af køretøjet, fører køretøjet, har rådighed over det i egen
interesse eller tager beslutning om brugen af køretøjet.
Stk. 3. Er der tale om flere afgiftspligtige parter, hæfter disse
solidarisk.
Fritagelse for afgift
§ 11. Fritaget for vejbenyttelsesafgift er
1) køretøjer, der tilhører forsvaret og det statslige regionale
redningsberedskab,
2) køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og
redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt køretøjer,
som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke
anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende,
3) køretøjer, der tilhører politiet, og
4) køretøjer, som tilhører vejvæsenerne.
Stk. 2. En forudsætning for afgiftsfritagelse i henhold til stk. 1
er, at køretøjerne udefra kan genkendes som beregnet til de i stk. 1 nævnte
formål.
Stk. 3. For køretøjskombinationer er motorkøretøjet bestemmende
for, om kombinationen er fritaget for afgift.
Refusion
§ 12. For dansk registrerede køretøjer kan afgiften refunderes,
såfremt køretøjet afmeldes af motorkøretøjsregisteret i afgiftsperioden.
Stk. 2. For udenlandske køretøjer kan afgiften refunderes for
dansk udstedte beviser, såfremt beviset returneres til de statslige told- og
skattemyndigheder inden udløbet af afgiftsperioden. Der kan ikke opnås
refusion, når afgiften er betalt for perioder under et år.
Stk. 3. Refusionsbeløbet efter stk. 1 og 2 udgør antal resterende
hele tolvtedele af afgiftsperioden fratrukket et gebyr på 188 kr.
Stk. 4. Forhandlere kan få refunderet købsprisen, jf. § 9, stk. 1,
for ubrugte danske beviser. Tilsvarende gælder for forkert udfyldte beviser,
såfremt forhandleren over for de statslige told- og skattemyndigheder kan
godtgøre, at beviset ikke har været brugt.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
betalingen af refusion.
Kontrolbestemmelser
§ 13. Føreren af et afgiftspligtigt køretøj skal medføre bevis for
betalt afgift, jf. § 5, stk. 3, eller § 7, stk. 3, ved benyttelse af
afgiftsbelagte veje og vise beviset til politiet på forlangende.
Straffebestemmelser
§ 14. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved
1) afgørelse af, om der skal svares afgift af et køretøj,
2) beregning af afgiftens størrelse eller
3) afgørelse om afgiftsfritagelse eller refusion af afgift.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt
1) overtræder § 8, stk. 2, eller § 9, stk. 3 eller 4,
2) unddrager sig afgift ved gentagne gange at benytte et afgiftspligtigt
køretøj, der ikke er betalt afgift for,
3) benytter eller indretter et køretøj, som er fritaget for afgift, i
strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen eller
4) i øvrigt benytter eller indretter et køretøj i strid med køretøjets
afgiftspligtige art og anvendelse.
Stk. 3. Den, der overtræder § 13, straffes med bøde.
Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 5. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger,
selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune
eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan
der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 15. Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
kan tilkendegive den, der begår en af de i § 14, stk. 2, nr. 1, nævnte
overtrædelser, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den
pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til
inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at
betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Andre bestemmelser
§ 16. Afgift efter loven med påløbne renter og omkostninger samt
gebyr efter § 6, stk. 3, er tillagt udpantningsret.
§ 17. Er det køretøj, som en overtrædelse efter § 14 vedrører,
hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet.
Tilbageholdelsen ophører, når forskyldte afgifts- og bødebeløb og
sagsomkostninger er betalt eller der er stillet sikkerhed for betalingen.
Sker dette ikke inden 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der
søges fyldestgørelse i køretøjet.
Stk. 2. Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelsen efter
stk. 1 finder retsplejelovens kapitel 75 b om beslaglæggelse tilsvarende
anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske, såfremt det findes påkrævet for at
sikre betaling af de nævnte beløb. Var føreren uberettiget i besiddelse af
køretøjet, kan tilbageholdelse ikke ske.
§ 18. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens
§ 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og
administrative bøder efter denne lov.
§ 19. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til
at klage over afgørelser efter denne lov.
Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser om refusion af
afgift, som er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for
højere administrativ myndighed.
Ikrafttræden
§ 20. Loven træder i kraft den 1. december 1994, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2. § 6, stk. 1, § 8, stk. 2, § 13, § 14, stk. 2, nr. 2-4, og
stk. 3, § 16 og § 17 træder i kraft den 1. januar 1995.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for
§ 7, stk. 2.
Stk. 4. For køretøjer, der ved lovens ikrafttræden er dansk
registrerede, eller som registreres i perioden fra lovens ikrafttræden til og
med 31. december 1994, skal der betales afgift første gang for
afgiftsperioden 1. januar 1995 - 31. december 1995. Afgiften for køretøjer,
der er registrerede ved lovens ikrafttræden, opkræves af Centralregisteret
for Motorkøretøjer og skal være indbetalt til dette senest den 20. december
1994. For køretøjer, der afmeldes af motorkøretøjsregisteret i perioden fra
lovens ikrafttræden og til og med den 31. december 1994, refunderes betalt
afgift uden fradrag af det gebyr, der er nævnt i § 12, stk. 3.
Stk. 5. For udenlandske køretøjer skal der betales afgift for
enhver benyttelse af de i § 7, stk. 1, nævnte veje, som finder sted den 1.
januar 1995 og senere.
Stk. 6. For køretøjer, der er registreret i Grækenland, udgør
afgiften indtil den 31. december 1997 50 pct. af de i § 3, stk. 1 og 2,
angivne satser.
Stk. 7. For køretøjer, der er registreret i Portugal eller Irland,
udgør afgiften indtil den 31. december 1996 50 pct. af de i § 3, stk. 1 og 2,
angivne satser.
§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Færøske og
grønlandske køretøjer, der er omfattet af § 1, skal betale afgift efter samme
regler som udenlandske køretøjer.
Bilag
Aftale
om opkrævning af afgifter
for tunge erhvervskøretøjers
benyttelse af visse veje
Oprindeligt fremsat forslag
Afgiftspligtige køretøjer
§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales afgift til
statskassen for retten til benyttelse af vejnettet, jf. § 5, stk. 1, eller
visse dele af dette, jf. § 7, stk. 1 og 2, for lastbiler og lastvognstog m.v.
til vejgodstransport, der har en tilladt totalvægt på 12 ton eller derover.
Stk. 2. Afgiften betales for det enkelte køretøj og kan ikke
overføres til et andet køretøj.
Afgiftsperiode og afgiftens størrelse
§ 2. For afgiftspligtige køretøjer, der er registreringspligtige i
Danmark, er afgiftsperioden et år.
Stk. 2. For udenlandske afgiftspligtige køretøjer betales afgiften
for perioder, jf. § 3, stk. 1 og 2, der mindst udgør en dag og højst et år.
Stk. 3. Afgiftsperioden starter ved døgnets begyndelse.
§ 3. Den årlige afgift udgør 5.625 kr. for køretøjer med højst 3
aksler. For køretøjer med 4 aksler eller derover er den årlige afgift 9.375
kr.
Stk. 2. For udenlandske køretøjer med højst 3 aksler udgør
afgiften pr. måned 562 kr., pr. uge 150 kr. og pr. dag 45 kr. For udenlandske
køretøjer med 4 aksler eller derover udgør afgiften 937 kr. pr. måned, 248
kr. pr. uge eller 45 kr. pr. dag.
Stk. 3. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er
registreret som trækkraft for een påhængs- eller sættevogn, fastsættes
afgiften efter det registrerede antal aksler og den registrerede totalvægt af
det samlede vogntog.
Stk. 4. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er
registreret som trækkraft for flere forskellige påhængs- eller sættevogne,
fastsættes afgiften efter den kombination af totalvægt og akselantal, der
giver det højeste afgiftsbeløb.
§ 4. Afgiftsbeløbene i § 3, stk. 1 og 2, og det gebyrbeløb, der er
nævnt i § 12, stk. 3, reguleres pr. 1. januar i hvert kalenderår på grundlag
af den modværdi i danske kroner af ECU, som var gældende den første hverdag i
oktober det foregående år, og som offentliggøres i De Europæiske
Fællesskabers Tidende. Ved omregningen til danske kroner nedrundes de
fremkomne beløb til nærmeste antal hele kroner.
Stk. 2. Omregningen sker på grundlag af de afgiftssatser i ECU,
som fremgår af art. 8 i den aftale om opkrævning af afgifter for tunge
erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje, der er optaget som bilag til
denne lov. Satserne reguleres ikke, hvis omregningen før nedrunding medfører
en ændring, som udtrykt i danske kroner er på under 5 pct. eller under 5 ECU
omregnet efter den kurs, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Skatteministeren offentliggør reguleringer af satserne ved
bekendtgørelse i Lovtidende.
Afgiftspligtige veje, afgiftspligtens indtræden og afregning af
afgiften
§ 5. For afgiftspligtige køretøjer registreret i Danmark betales
afgiften for retten til benyttelse af det danske vejnet.
Stk. 2. Afgiften opkræves af Centralregisteret for Motorkøretøjer.
Der betales afgift fra og med dagen for registrering.
Stk. 3. For betalt afgift udstedes et bevis.
Stk. 4. Ved registreringen udstedes beviset mod betaling af afgift
samtidig med udlevering af nummerpladerne. Herefter betales afgiften senest
den 5. i måneden før den måned, hvori en ny afgiftsperiode begynder.
Stk. 5. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for
afgiftens opkrævning.
§ 6. Hvis afgiften for en afgiftsperiode ikke er betalt, skal
køretøjets nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den,
der helt eller delvist hæfter for afgiften, jf. § 10, stk. 1, kan herefter
ikke få køretøjet registreret, før den afgift, der påhviler den pågældende,
er betalt.
Stk. 2. Hvis afgiften ikke betales rettidigt, tillægges 1,3 pct. i
månedlig rente for hver påbegyndt måned at regne fra den 1. i den måned, der
følger efter den måned, i hvilken afgiftsperioden begynder, og indtil
betaling sker, dog mindst 50 kr.
Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.
Stk. 4. Forfaldne renter i henhold til stk. 2 og gebyr i henhold
til stk. 3 refunderes ikke ved refusion af afgift i medfør af § 12, stk. 1.
§ 7. For udenlandske afgiftspligtige køretøjer betales afgiften
for retten til benyttelse af den del af det danske vejnet, der udgøres af
motorvejsstrækningerne.
Stk. 2. Der betales desuden afgift for retten til benyttelse af
den del af vejnettet, der udgøres af de E-vejsstrækninger, der ikke er
motorveje.
Stk. 3. Afgiften skal være betalt inden påbegyndelse af kørsel på
de i stk. 1 og 2 omhandlede veje. Afgiften betales ved køb af beviser, der
giver adgang til vejbenyttelsen inden for det tidsrum, der er angivet på
beviset.
Stk. 4. Der betales ikke afgift af køretøjer, der medfører et
gyldigt bevis for betalt vejbenyttelsesafgift udstedt i et andet europæisk
land i overensstemmelse med den i Bruxelles den 9. februar 1994 underskrevne
aftale om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af
visse veje.
Salg af beviser for betalt afgift
§ 8. Skatteministeren kan give virksomheder, organisationer m.v.
tilladelse til på nærmere fastsatte vilkår at forhandle beviser beregnet til
udenlandske køretøjer.
Stk. 2. Færgeselskaber, rederier m.v., hvis skibe sejler i
rutefart mellem udenlandske og danske havne og medfører de i § 1 nævnte
køretøjer, skal forhandle alle typer af dags- og ugebeviser beregnet til
udenlandske køretøjer i forbindelse med færgefarten og inden ankomsten til
dansk havn. Dette gælder dog ikke ved sejlads mellem havne i lande, der
opkræver afgift i overensstemmelse med den i § 7, stk. 4, nævnte aftale, og
danske havne. De nævnte færgeselskaber, rederier m.v. kan desuden forhandle
måneds- og årsbeviser.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere vilkår for salget
af beviser.
§ 9. Beviserne sælges af de statslige told- og skattemyndigheder
til de virksomheder m.v., der er nævnt i § 8, mod kontant betaling. Beviserne
kan mod fuld sikkerhedsstillelse sælges til forhandlerne med en rentefri
kredit på løbende måned plus 15 dage. I betalingen fratrækkes 1,75 pct. af
værdien af de købte beviser.
Stk. 2. Der ydes forhandlere af beviser en årlig provision på 5
kr. pr. bevis for de første 200 beviser, der er solgt i løbet af året.
Herudover ydes et vederlag på 500 kr. pr. år til forhandleren uanset salg.
Provisionen og vederlaget ydes pr. færgelinje eller udsalgssted. Det er en
betingelse for udbetalingen af provision og vederlag, at modtageren har været
forhandler i en sammenhængende periode på mindst et år.
Stk. 3. Forhandlerne må højst sælge beviserne til den påtrykte
pris.
Stk. 4. Forhandlerne skal udfylde beviserne med køretøjets
registreringsnummer, registreringsland, gyldighedsperiode,
udstedelsestidspunkt og -dato samt firmastempel eller lignende. Oplysningen
om bevisets gyldighedsperiode og udstedelsesdato skal påføres beviset
mekanisk ved hjælp af en skrivemaskine, et stempel eller lignende. Endvidere
skal forhandleren ved salg af måneds- og årsbeviser registrere nationaliteten
af det køretøj, som beviset udstedes til, og indsende disse oplysninger til
de statslige told- og skattemyndigheder een gang årligt.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om
sikkerhedsstillelse og om afregning af provision og vederlag, jf. stk. 2.
Afgiftspligtige parter
§ 10. For dansk registrerede køretøjer påhviler afgiftspligten
den, der enten er ejer af køretøjet, fører køretøjet, har rådighed over det i
egen interesse eller er den, der tager beslutning om brugen af køretøjet.
Stk. 2. For udenlandske køretøjer påhviler afgiftspligten den, der
på tidspunktet for benyttelsen af de i § 7, stk. 1 og 2, omhandlede veje
enten er ejer af køretøjet, fører køretøjet, har rådighed over det i egen
interesse eller er den, der tager beslutning om brugen af køretøjet.
Stk. 3. Er der tale om flere afgiftspligtige parter, hæfter disse
solidarisk.
Fritagelse for afgift
§ 11. Fritaget for vejbenyttelsesafgift er:
1) køretøjer, der tilhører forsvaret og det statslige regionale
redningsberedskab,
2) køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og
redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt køretøjer,
som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke
anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende,
3) køretøjer, der tilhører politiet, og
4) køretøjer, som tilhører vejvæsenerne.
Stk. 2. En forudsætning for afgiftsfritagelse i henhold til stk. 1
er, at køretøjerne udefra kan genkendes som beregnet til de i stk. 1 nævnte
formål.
Stk. 3. For køretøjskombinationer er motorkøretøjet bestemmende
for, om kombinationen er fritaget for afgift.
Refusion
§ 12. For dansk registrerede køretøjer kan afgiften refunderes,
såfremt køretøjet afmeldes af motorkøretøjsregisteret i afgiftsperioden.
Stk. 2. For udenlandske køretøjer kan afgiften refunderes for
dansk udstedte beviser, såfremt beviset returneres til de statslige told- og
skattemyndigheder inden udløbet af afgiftsperioden. Der kan ikke opnås
refusion, når afgiften er betalt for perioder under et år.
Stk. 3. Refusionsbeløbet efter stk. 1 og 2 udgør antal resterende
hele tolvtedele af afgiftsperioden fratrukket et gebyr på 188 kr.
Stk. 4. Forhandlere kan få refunderet købsprisen, jf. § 9, stk. 1,
for ubrugte danske beviser. Tilsvarende gælder for forkert udfyldte beviser,
såfremt forhandleren over for de statslige told- og skattemyndigheder kan
godtgøre, at beviset ikke har været brugt.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
betalingen af refusion.
Kontrolbestemmelser
§ 13. Føreren af et afgiftspligtigt køretøj skal medføre bevis for
betalt afgift, jf. § 5, stk. 3, eller § 7, stk. 3, ved benyttelse af
afgiftsbelagte veje og vise beviset til politiet på forlangende.
Straffebestemmelser
§ 14. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved:
1) afgørelse af, om der skal svares afgift af et køretøj,
2) beregning af afgiftens størrelse, eller
3) afgørelse om afgiftsfritagelse eller refusion af afgift.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt:
1) overtræder § 8, stk. 2, eller § 9, stk. 3 eller 4,
2) unddrager sig afgift ved gentagne gange at benytte et afgiftspligtigt
køretøj, der ikke er betalt afgift for,
3) benytter eller indretter et køretøj, som er fritaget for afgift, i
strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen, eller
4) i øvrigt benytter eller indretter et køretøj i strid med køretøjets
afgiftspligtige art og anvendelse.
Stk. 3. Den, der overtræder § 13, straffes med bøde.
Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 5. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger,
selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune
eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan
der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Andre bestemmelser
§ 15. Afgift efter loven med påløbne renter og omkostninger samt
gebyr efter § 6, stk. 3, er tillagt udpantningsret.
§ 16. Er det køretøj, som en overtrædelse efter § 14 vedrører,
hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet.
Tilbageholdelsen ophører, når forskyldte afgifts- og bødebeløb og
sagsomkostninger er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen.
Sker dette ikke inden 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der
søges fyldestgørelse i køretøjet.
Stk. 2. Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelsen efter
stk. 1 finder retsplejelovens kapitel 75 b om beslaglæggelse tilsvarende
anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske, såfremt det findes påkrævet for at
sikre betaling af de nævnte beløb. Var føreren uberettiget i besiddelse af
køretøjet, kan tilbageholdelse ikke ske.
§ 17. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens
§ 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og
administrative bøder efter denne lov.
§ 18. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til
at klage over afgørelser efter denne lov.
Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser om refusion af
afgift, som er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for
højere administrativ myndighed.
Ikrafttræden
§ 19. Loven træder i kraft den 1. december 1994, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2. § 6, stk. 1, § 8, stk. 2, § 13, § 14, stk. 2, nr. 2-4, og
stk. 3, § 15 og § 16 træder i kraft den 1. januar 1995.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for
§ 7, stk. 2.
Stk. 4. For køretøjer, der ved lovens ikrafttræden er dansk
registrerede, eller som registreres i perioden fra lovens ikrafttræden til og
med 31. december 1994, skal der betales afgift første gang for
afgiftsperioden 1. januar 1995 - 31. december 1995. Afgiften for køretøjer,
der er registrerede ved lovens ikrafttræden, opkræves af Centralregisteret
for Motorkøretøjer og skal være indbetalt til dette senest den 20. december
1994. For køretøjer, der afmeldes af motorkøretøjsregisteret i perioden fra
lovens ikrafttræden og til og med den 31. december 1994, refunderes betalt
afgift uden fradrag af det gebyr, der er nævnt i § 12, stk. 3.
Stk. 5. For udenlandske køretøjer skal der betales afgift for
enhver benyttelse af de i § 7, stk. 1, nævnte veje, som finder sted den 1.
januar 1995 og senere.
Stk. 6. For køretøjer, der er registreret i Grækenland, udgør
afgiften indtil den 31. december 1997 50 pct. af de i § 3, stk. 1 og 2,
angivne satser.
Stk. 7. For køretøjer, der er registreret i Portugal eller Irland,
udgør afgiften indtil den 31. december 1996 50 pct. af de i § 3, stk. 1 og 2,
angivne satser.
§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Færøske og
grønlandske køretøjer, der er omfattet af § 1, skal betale afgift efter samme
regler som udenlandske køretøjer.
Bilag
Aftale om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers
benyttelse af visse veje
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Rådets direktiv 93/89/EØF af 25. oktober 1993 indeholder især bestemmelser
om landenes beskatning af store lastbiler til godstransport, herunder
minimumssatser for vægtafgift og bestemmelser om vejbenyttelsesafgifter. I
denne forbindelse indeholder direktivet bestemmelser om, at flere lande inden
for EU kan indgå aftaler om at opkræve fælles vejbenyttelsesafgifter, der
skal gælde inden for de pågældende landes samlede område. Denne mulighed har
regeringerne i Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Luxembourg benyttet sig
af og har indgået en aftale om opkrævning af en fælles vejbenyttelsesafgift
for lastbiler m.v. på 12 ton eller derover, som benytter visse veje inden for
landenes territorier.
Det er givet, at Tyskland vil indføre en vejbenyttelsesafgift pr 1. januar
1995. Det vil derfor også være til gavn for Danmark at indføre afgiften
samtidig. Det skyldes især, at danske vognmænd helt uden problemer vil kunne
færdes i de 4 andre aftalelande, og at deltagelse vil blive en
samfundsøkonomisk fordel. Hvis Danmark ikke går med, skal danske
eksportvognmænd, der kører sydpå, i alle tilfælde betale afgift, men i så
tilfælde vil beløbet gå ubeskåret til statskassen i Tyskland m.fl., og danske
eksportvognmænd skal ved hver kørsel sikre sig de fornødne afgiftsbeviser.
Dette lovforslag fremsættes med henblik på at opfylde aftalen fra dansk
side. Aftalen er optaget som bilag til lovforslaget. En vedtagelse af
lovforslaget skal betragtes som et samtykke til ratifikation af aftalen, jf.
grundlovens § 19, stk. 1.
Tyskland nedsatte 1. april 1994 sin vægtafgift for lastbiler. Hermed vandt
de tyske vognmænd konkurrenceevne i forhold til de danske. Med henblik på at
forbedre de danske vognmænds konkurrenceevne fremsættes der sammen med
forslaget endvidere forslag om ændring af vægtafgiftsloven, der indebærer
nedsættelse af vægtafgiften for berørte lastbiler til EU's minimumssatser og
lovforslag om afskaffelse af afgiften af den lovpligtige ansvarsforsikring
for vognmænd.
Yderligere vil der ske en stramning af godskørselsloven.
Den tyske forhøjelse af dieselafgiften blev mindre end forudset i
skattereformen. I overensstemmelse med de principper, der er anført i
bemærkningerne til skattereformen, L 300/93, foreslås den vedtagne forhøjelse
af afgiften på gas og diesel reduceret.
Alt i alt vil disse ændringer, der har været forhandlet med
vognmandsorganisationerne, bevirke, at den samlede pakke vil styrke
vognmandserhvervets konkurrenceevne.
De enkelte elementer i pakken er omtalt nedenfor og i det samtidigt
fremsatte forslag til ændring af lovene om vægtafgift, afgift af mineralolie
og ansvarsafgift.
Vejbenyttelsesafgift
EF-direktiv
I slutningen af det danske EU-formandsskab for første halvår 1993 blev der
opnået politisk enighed om regulering af køretøjsafgifter (vægtafgift) og
vejbenyttelsesafgifter i EU. Enigheden blev udmøntet i EF-direktiv nr.
93/89/EØF af 25. oktober 1993 om opkrævning i medlemsstaterne af afgifter af
visse køretøjer, der anvendes til vejgodstransport, samt af vejafgifter og
brugsafgifter for benyttelse af visse infrastrukturer.
For vægtafgiften blev der fastsat minimumsafgifter for køretøjer og
vogntog på 12 ton eller derover tilladt totalvægt. En køretøjsafgift som
vægtafgiften belaster køretøjer registreret her i landet, uanset om de kører
her i landet eller ej, mens udenlandske køretøjer, der kører her i landet,
ikke skal betale afgift til den danske stat. Minimumsafgifterne i direktivet
er generelt lavere end de nuværende danske, og strukturen i afgiftsskalaerne
er anderledes. Samtidig med vedtagelsen af direktivet gav medlemsstaterne
tilsagn om i princippet at undgå nedsættelse af vægtafgifterne (stand still)
i perioden 1. januar 1995 til den 31. december 1997, medmindre afgifterne er
væsentligt over minimumssatserne, hvilket ikke er tilfældet i Danmark.
Herudover blev der opnået enighed om regulering af vejbenyttelsesafgifter.
En vejbenyttelsesafgift omfatter i princippet alle lastbiler - udenlandske
som indenlandske - der benytter det nationale vejnet eller eventuelt dele
deraf.
Det blev fastsat, at vejbenyttelsesafgifter alene kan omfatte køretøjer og
vogntog på 12 ton eller derover tilladt totalvægt, og at afgiftssatsen i en
overgangsperiode højst kunne udgøre 9.375 kr. årligt for køretøjer med 4
eller flere aksler og højst 5.625 kr for køretøjer med 3 eller færre aksler
ved en ECU kurs på 7,50 kr. Det blev endvidere fastsat, at flere EU lande
kunne samarbejde om opkrævningen af enregional vejbenyttelsesafgift.
Vejbenyttelsesafgiften omfatter som udgangspunkt alene motorveje og lignende
veje, men der er mulighed for, at medlemslandene kan udstrække afgiftspligten
for nationale vognmænd til at omfatte hele det nationale vejnet og fastsætte,
at der skal ske årlig betaling - dog med mulighed for refusion, hvis
køretøjet ikke benyttes i hele året.
Med baggrund i direktivet har Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og
Luxembourg forhandlet sig frem til en aftale af 9. februar 1994 om, hvordan
den fælles vejbenyttelsesafgift nærmere skal indrettes. Aftalen forpligter
ikke landene til at gå med i den fælles ordning, men forhindrer landene i at
indføre andre former for vejbenyttelsesafgifter.
Vejbenyttelsesafgiften for de danske lastbiler
Det foreslås, at afgiftspligten skal omfatte hele det danske vejnet for de
danske lastbiler, og at afgiften skal betales for et år ad gangen. Herved
sikres, at der ikke gives incitamenter til kørsel uden for motorvejene, der
er de mest trafiksikre vejformer, og de administrative omkostninger for det
offentlige og erhvervslivet kan holdes på et minimum.
I praksis tænkes vejbenyttelsesafgiften for de danske vognmænd opkrævet
sammen med vægtafgiften af Centralregisteret for Motorkøretøjer.
Som bevis for betaling af afgiften udstedes et særligt certifikat udformet
i samarbejde med de andre lande. Hvis Danmark er med i ordningen, vil
vognmanden ikke særskilt skulle betale vejbenyttelsesafgift ved kørsel i
Tyskland og Benelux. Såfremt Danmark ikke er med i ordningen, vil vognmændene
skulle betale til disse landes statskasser for benyttelse af motorvejene
efter fastsatte dag-, uge-, måned- eller årssatser.
Efter aftalen skal der etableres en udligningsordning mellem
samarbejdslandene vedrørende vognmænd fra disse lande, som udfører kørsel i
området. Udligningen baseres på omfanget af dansk kørsel på f.eks. tyske
motorveje og omvendt. Udligningen fastlægges bilateralt mellem
samarbejdslandene på baggrund af statistiske oplysninger. Landene kan
bilateralt aftale, at man undlader udligning, f.eks. hvis der netto køres
lige meget i begge lande. Der er endnu ikke indledt forhandlinger om
størrelsen af udligningen. Der hersker således fortsat usikkerhed om
størrelsen heraf, men det er allerede nu klart, at Danmark netto skal
overføre beløb til Tyskland, da danske lastbiler benytter de tyske veje mere,
end de tyske vognmænd benytter de danske veje. Udligningen til Tyskland mv.
vil dog sandsynligvis blive mindre end de beløb, danske vognmænd skulle
betale direkte til Tyskland, hvis Danmark ikke er med i det fælles
afgiftssystem. Ved vejbenyttelsesafgiften vil Danmark få betaling for bl.a.
de tyske lastbilers benyttelse af de danske veje gennem udligningsordningen,
hvilket ellers ikke ville ske.
Afgiftssatsen for vejbenyttelsesafgiften vil være på 1.250 ECU årligt
svarende til 9.375 kr. (kurs 1 ECU =7,50 kr) for køretøjer eller vogntog på
12 ton eller derover tilladt totalvægt med 4 eller flere aksler og 750 ECU
svarende til 5.625 kr. for køretøjer eller vogntog på 12 ton eller derover
med 3 eller færre aksler. For lastvognstog (forvogn og anhænger) og
sættevognstog (sættevognstrækker og sættevogn) vil placeringen i
afgiftsklasserne være bestemt af, hvor mange aksler, der maksimalt kan være
tale om efter køretøjets registrering.
Det bemærkes, at afgiftssatserne i lovforslaget er foreløbige og måske
skal justeres lidt, da det er kursen på ECU pr. 1. arbejdsdag i oktober, der
danner grundlag for omregningen til danske kroner.
For danske lastbiler anslås provenuet til 270 mill. kr. årligt.
Vejbenyttelsesafgift for udenlandske køretøjer
Vejbenyttelsesafgiften skal også omfatte udenlandske køretøjer. Det
foreslås, at alle motorveje og de såkaldte E-veje, som ikke er motorveje,
omfattes af afgiftspligten for udenlandske køretøjer. Udvidelsen af
afgiftspligten til også at omfatte den del af E-vejsnettet, der ikke er
motorveje, skal godkendes af Europa-Kommissionen.
I forbindelse med indførelsen af vejbenyttelsesafgiften foretager
Vejdirektoratet trafikale før- og eftertællinger på vejnettet for at få
afklaret, hvorvidt der sker en overførsel af godstrafikken fra den del af
vejnettet, der er afgiftsbelagt, til det øvrige vejnet. Såfremt det mod
forventning viser sig, at der bliver væsentlige overflytningsproblemer, vil
man fra dansk side søge om Kommissionens godkendelse til også at lade andre
dele af vejnettet være omfattet af loven, jf herved art. 7 d), sidste afsnit
i Rådets direktiv 93/89/EØF.
De udenlandske køretøjer vil på samme måde som de danske få et særligt
bevis for, at de har betalt afgiften. Afgiften, der er tidsafhængig, kan
betales for en kalenderdag, en uge, en måned eller et år. Afgiftssatserne,
der er specificeret i direktivet og aftalen, giver rabat ved betaling for
længere perioder. Ligeledes er der i direktivet fastsat særlige,
midlertidige, rabatordninger vedrørende lastbiler fra Portugal, Irland og
Grækenland. I praksis forventes der solgt flest dagsbeviser. Prisen for et
dagsbevis er 45 kr. uanset antal aksler.
Beviset, der skal medbringes i lastbilen, vil kunne erhverves internt i
ethvert af de 5 lande, der deltager i samarbejdet, ved samarbejdslandenes
eksterne grænser til lande, der ikke er medlemmer af EU, og i et bælte i de
EU-lande, der støder op til samarbejdslandene. Sidstnævnte skyldes, at
opkrævningen af afgiften ikke må give anledning til nye procedurer ved
passage af grænser mellem EU-lande. Uanset hvor beviset er erhvervet, vil det
være betaling af afgift for benyttelse af motorvejsnettet m.v. i alle fem
samarbejdslande.
Provenuet fra salg af beviser til vognmænd fra andre lande end
samarbejdslandene vil blive fordelt efter en aftalt nøgle, der kun kan ændres
ved enstemmighed. Ved udligningen, der skal foregå en gang årligt, vil
Danmark få 4 pct. af det samlede provenu fra salg af beviser til vognmænd
uden for samarbejdslandene, Tyskland 73 pct., Holland 9 pct., Belgien 13 pct.
og Luxembourg 1 pct. På baggrund af de foreløbige opgørelser over det
forventede salg af beviser i alle 5 lande skønnes det, at Danmarks andel af
provenuet vil være ca. 20 mill. kr. årligt.
Der er lagt op til, at de fem samarbejdslande hver for sig organiserer
salget af beviser til ikke-samarbejdslandes vognmænd internt i landene. Der
skal sikres et tilstrækkeligt fintmasket salgsnet, således at vognmænd uden
for samarbejdslandene ikke skal have urimeligt besvær eller omkostninger ved
omkørsel og lignende til salgsstederne.
Herudover er der lagt op til, at Tyskland via en privat tysk virksomhed
skal stå for salget af beviser i et bælte inde i de EU-lande, der grænser op
til Tyskland, Belgien, Holland og Luxembourg samt på færger hertil. Danske
myndigheder vil foruden salget internt i Danmark også skulle organisere
salget af beviser på færger til Danmark fra lande uden for samarbejdet.
I praksis er det tanken, at en særligt udpeget Told- og Skatteregion
(Told- og Skatteregion Frederikshavn) skal sælge beviser til særlige
forhandlere. Forhandlerne opnår en vis kredit med betalingen mod fuld
sikkerhed og gives herudover en provision og et vederlag for pligten til at
have de forskellige typer beviser til rådighed. Der vil dog ikke være pligt
til at føre måneds- eller årsbeviser, da der kun forventes beskedent salg af
disse.
Færgeselskaber, der driver trafik til Danmark, vil skulle have beviserne
til rådighed med henblik på salg om bord på færgerne eller i afgangshavnen.
Internt i landet vil f.eks. benzinselskaber, transportcentre eller
vognmandsorganisationer kunne blive forhandlere.
Forhandlerne, der ikke må tage større pris end fortrykt på de forskellige
beviser, skal påføre køretøjets registreringsnummer og nationalitet på
beviset, samt hvilken dag eller uge beviset er gyldigt. Herudover skal
udstedelsesdato og tidspunkt anføres sammen med firmastempel eller lignende.
Forhandleren vil selv være ansvarlig for betalingen, jf. at myndighederne vil
få betaling for afgiften ved udlevering af beviserne til forhandlerne.
Omkostningerne ved salg af beviser internt i samarbejdslandene, det være
sig til egne eller fremmede vognmænd, bæres af hvert land selv. Derimod er
der lagt op til, at omkostningerne ved salg på grænserne til ikke EU-lande, i
bæltet i EU-lande, der støder op til samarbejdslandene, og på færgerne hertil
skal deles efter den ovenfor omtalte nøgle for fordelingen af provenuet.
Udenlandske vognmænd, der ønsker at købe beviser, kan mod forudbetaling få
tilsendt sådanne fra Told- og Skatteregion Frederikshavn.
For så vidt angår kontrollen vil dansk nummerplade i de fleste tilfælde
være fuldgyldigt bevis for, at der er betalt afgift for de danske lastbiler.
For de udenlandske lastbiler vil kontrollen ske i forbindelse med den
almindelige færdselskontrol.
Som allerede nævnt foregår der dog fortsat forhandlinger mellem
samarbejdslandene om den endelige organisering af salg af beviser til
fremmede vognmænd.
Fordele ved dansk deltagelse i vejafgiftssamarbejdet
I Tyskland er der allerede lovgivet således, at afgiften kan træde i kraft
1. januar 1995. I Holland, Belgien og Luxembourg er der endnu ikke taget
endelig stilling til, om man vil deltage i samarbejdet eller ej.
Givet at Tyskland allerede har besluttet at indføre afgiften pr. 1. januar
1995, vil det efter regeringens opfattelse være til gavn for Danmark også at
indføre afgiften 1. januar 1995. For eksportvognmænd, der kører sydpå, vil
afgiften i alle tilfælde skulle betales enten direkte til statskassen i
Tyskland m. fl. eller via den danske statskasse. Hvis Danmark er med, skønnes
det, at der alt i alt vil skulle overføres henved 10 mill. kr. mindre årligt
til Tyskland og Benelux end ellers. Tilsvarende får Danmark alene ved at have
en vejbenyttelsesafgift indtægter fra udenlandske vognmænds benyttelse af
danske veje. Det skønnes med nogen usikkerhed, at provenuet heraf vil udgøre
ca. 30 mill. kr.
Endelig får Danmark indflydelse på udformningen af vejbenyttelsesafgiften
ved deltagelse. I modsætning til vægtafgiften, der belaster danske vognmænds
konkurrenceevne i forhold til udenlandske, er vejbenyttelsesafgiften i det
store og hele konkurrenceevneneutral for vognmændene i forhold til
udenlandske konkurrenter.
Vejbenyttelsesafgiften vil isoleret set gennem overvæltning i højere
fragtrater medføre en vis begrænsning i godstransporten med lastbil, hvilket
medfører en tilsvarende begrænsning af miljøbelastningen fra
lastbiltransport.
På helårsbasis vil vejbenyttelsesafgiften give et nettoprovenu på ca. 270
mill. kr. fra danske vognmænd. Udligningerne vil efter et foreløbigt overslag
netto gå lige op.
Vægtafgiften og afgiften af ansvarsforsikringer for lastbiler
De nuværende danske vægtafgiftssatser for lastkøretøjer på 12 ton eller
derover tilladt total vægt er altid over de fra 1. januar 1995 vedtagne EU
minimumssatser. Det foreslås imidlertid, at de nye EU minimumssatser indføres
i Danmark. Gennemførelsen skal i givet fald ske inden den 1. januar 1995, jf.
den ovenfor omtalte stand still aftale.
Grunden til, at vægtafgiften foreslås nedsat til EU minimumssatserne, er,
at de danske vognmænds internationale konkurrenceevne er blevet forværret
gennem betydelige nedsættelser af vægtafgiften i Tyskland og Holland. De
tyske og hollandske nedsættelser, der allerede er gennemført, skal ses i
sammenhæng med den planlagte indførelse af vejbenyttelsesafgiften i disse
lande. Ved en nedsættelse af vægtafgiften for de tunge køretøjer
neutraliseres en del af denne konkurrenceevneforværring.
Den foreslåede ophævelse af afgiften af ansvarsforsikringer for
lastvognmænd fra 1. januar 1995 vil ligeledes medvirke til neutralisering af
den stedfundne konkurrenceevneforværring.
Nedsættelsen af vægtafgiften vil medføre et fald i den gennemsnitlige
vægtafgift fra ca. 5.000 kr. til ca. 3.000 kr. pr. køretøj. Ophævelsen af
ansvarsforsikringsafgiften for lastvognmænd vil i gennemsnit reducere
afgiften med ca. 1.000 kr. pr. køretøj.
Samtidig med reduktionen af afgiftssatserne foreslås en tilpasning af
betalingsfristerne for vægtafgiften til betalingsfristerne for den nye
vejbenyttelsesafgift. Vejbenyttelsesafgiften vil efter aftalen med de andre
lande skulle betales forud for et år ad gangen. Derfor foreslås den nye
reducerede vægtafgift for køretøjer på 12 ton eller derover opkrævet årligt i
stedet for som nu kvartalsvis.
Ved at have samme betalingsfrister for den nye vægtafgift som for
vejbenyttelsesafgiften opnås betydelige administrative fordele for såvel
myndigheder som vognmænd. Ved de nye reducerede satser vil der ofte være et
misforhold mellem de administrative omkostninger ved 4 opkrævninger i stedet
for een opkrævning og størrelsen af den nye afgift.
Ligeledes vil det sandsynligvis give de danske vognmænd visse fordele i
form af mindre intensiv kontrol af vejbenyttelsesafgiften i de andre lande.
Såfremt vægtafgiften ikke betales, inddrages køretøjets nummerplader. Da der
vil være en tæt sammenhæng mellem vejbenyttelsesafgiften og vægtafgiften, vil
besiddelse af dansk nummerplade være et næsten sikkert tegn på, at den danske
vognmand har betalt vejbenyttelsesafgift. Behovet for kontrol gennem
standsning af danske køretøjer bliver dermed mindre.
Samling af betalingsfristerne, således at der betales forud for en længere
periode, vil dog give danske lastvognsejere en vis likviditetsbelastning. Som
kompensation herfor foreslås det, at vægtafgiften for køretøjer, der omfattes
af den nye vejbenyttelsesafgift og de nye vægtafgiftssatser, allerede i 1994
nedsættes med et beløb svarende til, at de nye reducerede satser havde haft
virkning fra 1. april 1994.
Indførelse af EU mindstesatsen for køretøjer på 12 ton eller derover og
afskaffelse af afgift på ansvarsforsikring for vognmænd vil medføre et
provenutab på henholdsvis ca. 60 mill. kr. og ca. 25 mill. kr. Reduktion af
vægtafgiften i 1994 vil medføre et engangsprovenutab på ca. 45 mill. kr.
Ligesom for vejafgiften er afgiftssatserne i lovforslaget foreløbige og
skal måske justeres lidt, da det er kursen på ECU pr. 1. arbejdsdag i
oktober, der danner grundlag for omregningen til danske kroner.
Dieselafgift
Ved skattereformen blev dieselafgiften forhøjet under forventning om en
tilsvarende tysk forhøjelse. Det forventedes da, at Tyskland ville forhøje
sin dieselafgift med i alt 13 pfennig pr. liter med halvdelen den 1. januar
1995 og halvdelen den 1. januar 1996. Danmark kunne hermed forhøje sin
dieselafgift med 2 x 23 øre pr. liter på samme datoer uden fare for, at den
for Danmark gunstige grænsehandelssituation ville blive forringet. Det blev
imidlertid samtidig i bemærkningerne anført, at såfremt Tyskland forhøjede
sin afgift anderledes end forudsat, ville regeringen stille forslag om en
tilsvarende justering af afgiftssatsen.
Den tyske afgiftsstigning blev med 7 pfennig pr. liter mindre end
forudsat, men kom til gengæld fuldt ud 1. januar 1994.
For at opfylde regeringens intentioner vil den vedtagne
dieselafgiftsstigning fra 1. januar 1996 på 23 øre pr. liter skulle reduceres
med 21 øre pr. liter til 2 øre pr. liter.
Reduktionen af afgiftsstigningen vil medføre et vist provenutab, der dog
begrænses meget væsentligt ved, at man ved en fastholdelse af den vedtagne
afgiftsstigning sandsynligvis ville opleve et kraftigt fald i salget af
diesel med dansk afgift på grund af nedgang i grænsehandelen i dansk favør
især vedrørende udenlandske vognmænd. Lige omkring balancepunktet i forhold
til især den tyske afgift er grænsehandelen meget følsom. Dieselafgiften, der
ellers stort set er konkurrenceevneneutral, vil ved en stigning henimod og
lidt over det tyske niveau i praksis alene give danske vognmænd ekstra
omkostninger, idet de udenlandske vognmænd allerede ved et lidt mindre
afgiftsspænd vil fravælge dansk diesel i forhold til national diesel.
På samme måde som ved skattereformen vil afgiften på autogas følge
afgiften på dieselolie med ned.
Under forudsætning om uændret salg (forventet 1995 niveau) vil reduktionen
med 21 øre pr. l af forhøjelsen give et provenutab på 345 mill. kr. på
helårsbasis for diesel og henved 5 mill kr for gas.
Vægt- og udligningsafgift for ikke benzindrevne personbiler,
varevogne, mindre lastbiler og busser.
Reduktionen af dieselafgiftsforhøjelsen fra 1. januar 1996 vil nedsætte
omkostningerne ved kørsel i dieseldrevne køretøjer. Dette er blandt andet af
miljømæssige årsager ikke hensigtsmæssigt. Det foreslås derfor at
neutralisere gevinsten for dieseldrevne personbiler, busser samt varevogne og
mindre lastbiler ved en forhøjelse af vægt- og udligningsafgiften for disse
køretøjskategorier, der sjældent konkurrerer med udenlandske vognmænd.
Den samlede gevinst ved reduktionen af dieselafgiften for disse
køretøjskategorier er på ca. 165 mill. kr. svarende til ca. 600 kr. pr.
køretøj i gennemsnit årligt.
Regeringen vil fordele forhøjelsen lidt anderledes.
Vægtafgiften for varevogne med totalvægt mellem 2,5 og 3 ton er på 2.052
kr., der opkræves en gang årligt. For en varevogn med totalvægt på 3.050 kg
er vægtafgiften 512 kr. om året, der opkræves i fire rater. Dette fald i
vægtafgiften har bevirket, at der ofte anskaffes en større varevogn end
behovet for nyttelast strengt taget tilsiger alene med henblik på at opnå en
afgiftsbesparelse. Udover at de store varevogne normalt er dyrere i indkøb
uden afgift, medfører dette forhold en helt unødvendig ekstra
miljøbelastning, idet brændstoføkonomien i de oftest dieseldrevne store
varevogne er dårligere end i mindre varevogne, der ofte kan opfylde samme
behov, og som til og med mere hyppigt drives af blyfri benzin og har monteret
miljøvenlig katalysator.
Det foreslås derfor, at vægtafgiften for større varebiler og små lastbiler
over 3 ton forhøjes til samme niveau, som gælder for mindre varebiler fra 1.
januar 1996.
Hermed skabes der tillige i højere udstrækning en fair konkurrence mellem
de større lastbiler, der skal betale vejbenyttelsesafgiften, og de mindre,
der ikke skal betale denne afgift.
På samme måde som efter de nuværende regler for de mindre varebiler under
3 ton foreslås, at også de store varebiler, lastbiler, der ikke er
afgiftspligtige efter lov om vejbenyttelsesafgift, og busser skal betale
vægt- og udligningsafgift årligt fra 1995.
Herved opnås mærkbare administrative lettelser for såvel myndigheder som
for vognmænd.
Udover forhøjelsen af vægtafgiften for de store varebiler og små lastbiler
over 3 ton på op til 1.540 kr årligt, foreslås udligningsafgiften forhøjet
for personbiler og genindført for varebiler, mindre lastbiler og busser med
ca. 300 kr. årligt fra 1. januar 1996.
Samlet set sker der således ikke nogen større afgiftsbelastning af gruppen
af mindre dieseldrevne køretøjer, end samme gruppe opnår i fordele ved den
mindre dieselafgiftsforhøjelse.
På helårsbasis vil forslaget medføre en provenugevinst på ca. 165 mill.
kr. Der er således i det store og hele balance mellem ekstra afgifter og
lettelser for såvel store lastbiler på 12 ton eller derover som for person-
og varebiler mv.
Stramning af godskørselsloven mv.
Der er mellem trafikministeren og skatteministeren på den ene side og
vognmandsorganisationerne på den anden side indgået en aftale om, at der
fremsættes forslag til ændring af godskørselsloven, der bl.a. indebærer
udvidet adgang til tilbageholdelse af motorkøretøjer, der udfører ulovlig
godskørsel.
Endvidere vil godskørselsbekendtgørelsen blive ændret, således at der sker
en stramning af de økonomiske adgangskrav til erhvervet, forbedring af
vognmandskurser, indførelse af tilladelseskrav til slamsugning m.v.
Der vil endvidere blive fremsat forslag til ændring af færdselsloven med
henblik på fastsættelse af skærpede krav til traktorer.
Herudover afsættes der af Trafikministeriets trafikpulje et beløb på 10
mill. kr. over 3 år til telematik.
Endelig træffes en række foranstaltninger, herunder indførelse af krav om
farvning af afgiftsfri diesel og information af politiet med henblik på en
skærpet politiindsats over for den ulovlige godskørsel.
Forhandlinger med vognmandsorganisationer
Vognmandsorganisationerne, der har været rådspurgt under forhandlingerne i
EU om direktivet og aftalen, har også været rådspurgt om sammensætningen af
den foreslåede pakke.
Organisationerne har erklæret sig enige med regeringen i, at den samlede
pakke vil gavne vognmandserhvervet.
Provenumæssige konsekvenser
I følgende oversigt er vist økonomiske provenuvirkninger af
vejbenyttelsesafgiften og af de i forbindelse hermed foreslåede ændringer af
vægtafgiften og dieselolieafgiften mv. Skønnene er behæftet med usikkerhed.
--------------------------------------------------------------------
mill. kr. 1994 1995 1996 Helår
--------------------------------------------------------------------
Vejbenyttelsesafgift
Danske lastbiler 265 270 270 270
Salg af certifikater til brug for tredje-
lands lastbiler via danske myndigheder 1 20 20 20
Overførsel af provenu fra Danmark til
fællesskab 0 0 -20 -20
Overførsel af 4 pct. af provenu fra fælles-
skabs indtægter fra tredjelands vognmænd
til Danmark 0 0 20 20
Udligning til Tyskland m.v. for danske last-
bilers benyttelse af tyske veje netto 0 -20 -20 - 20
Udligning fra fællesskab af omkostninger af-
holdt af danske myndigheder for fællesskab 1 1 1
Dansk bidrag til fælles omkostninger m.v. -1 -1 -1
--------------------------------------------------------------------
I alt vejbenyttelsesafgift 266 270 270 270
--------------------------------------------------------------------
Kompensation til danske lastvognmænd på
grund af tysk nedsættelse af vægtafgift:
Ophævelse af afgift på ansvarsforsikring
for lastvognmænd 0 -23 -25 -25
Nedsættelse af vægtafgift til EU minimums-
afgift for lastbiler, omfattet af vejbenyt-
telsesafgiften 0 -60 -60 -60
--------------------------------------------------------------------
Nedsættelse af vægtafgift for lastbiler, om-
fattet af vejbenyttelsesafgift
1. april - 31. december 1994 0 -45 0 0
--------------------------------------------------------------------
I alt kompensation 0 -128 -85 -85
--------------------------------------------------------------------
Reduktion af dieselafgift som følge af
mindre tysk forhøjelse end forudsat:
Reduktion af dieselafgift 0 0 -315 -345
- heraf for danske køretøjer m.v. ikke om-
fattet af vejbenyttelsesafgiften 0 0 170 185
Reduktion af gasafgift 0 0 -5 -5
--------------------------------------------------------------------
I alt diesel og gas 0 0 -320 -350
--------------------------------------------------------------------
mill. kr. 1994 1995 1996 Helår
Forhøjelse af vægt- og udligningsafgift
for biler, der ikke omfattes af vejbenyt-
telsesafgiften
Forhøjelse af vægtafgift, store varevogne
og små lastbiler, der ikke omfattes af
vejbenyttelsesafgift 0 0 75 75
Udligningsafgift for varevogne og lastbiler,
der ikke omfattes af vejbenyttelsesafgift 0 0 60 60
Udligningsafgift for personbiler, hyrevogne
og busser 0 0 30 30
--------------------------------------------------------------------
I alt vægtafgift m.v. vare- og personbiler
m.v. 0 0 165 165
--------------------------------------------------------------------
I alt netto 266 142 30 0
--------------------------------------------------------------------
Til de enkelte poster bemærkes i øvrigt:
Vejbenyttelsesafgiften
Der er i alt ca. 26.000 lastbiler og ca. 8.000 sættevognstrækkere, der har
en totalvægt på mindst 12 ton. Af de 26.000 lastbiler skønnes 12.000 at have
mindst fire aksler, når man tæller det mulige antal aksler på påhængsvogne,
der kan sammenkobles med lastbilerne. Stort set alle sættevognstrækkere vil
indgå i sættevogntog med mindst fire aksler.
Ved en kurs på på 7,50 kr. pr. ECU vil satsen udgøre 9.375 kr. pr. år for
vogntog med mindst fire aksler og 5.625 kr. for vogntog med mindre end fire
aksler. På denne baggrund skønnes indtægterne fra vejbenyttelsesafgiften
f.s.v.a. danske lastbiler at udgøre ca. 270 mill. kr. Heri er inkluderet
indtægter fra gebyr i forbindelse med refusion af vejbenyttelsesafgift, når
køretøjet er registreret mindre end et år mv.
Afgiften forfalder til betaling før starten af afgiftsperioden. Afgiften
vedrørende 1995 vil således skulle indbetales i 1994. Allerede i 1994 vil der
derfor være indtægter fra vejbenyttelsesafgiften på ca. 266 mill. kr.
Udover indtægter fra danske lastbiler vil der også være indtægter fra
udenlandske lastbiler, og der vil være udgifter vedrørende danske lastbilers
benyttelse af vejnettet i Tyskland mv., der vil skulle udredes af den danske
stat.
For så vidt angår danske lastbilers kørsel i Tyskland og Benelux og kørsel
i Danmark foretaget af lastbiler fra Tyskland og Benelux, er der i aftalen
mellem landene fastsat en udligningsordning. Medlemslandene kan bilateralt
aftale at afstå fra udligning. Udligningen skal i givet fald beregnes på
baggrund af statistiske oplysninger om kørselsomfanget i de pågældende
samarbejdslande. Da danske lastbiler øjensynligt benytter de tyske motorveje
mere, end de tyske lastbiler benytter de danske, vil Danmark sandsynligvis
skulle overføre et nettobeløb til de tyske myndigheder. Foreløbige
beregninger foretaget af Tyskland synes at vise, at Danmark netto vil skulle
overføre henved 30 mill. kr. til Tyskland. De foreløbige danske beregninger
synes at vise, at der nærmere bliver tale om, at Danmark vil skulle overføre
i nærheden af 20 mill. kr. Spørgsmålet har dog endnu ikke været diskuteret
blandt samarbejdslandene. Det er således med nogen usikkerhed, at det
skønnes, at der vil skulle overføres 20 mill. kr. til de andre
samarbejdslande netto.
For så vidt angår kørsel i Danmark, Tyskland og Benelux foretaget af
lastbiler fra andre lande, skønnes det med betydelig usikkerhed, at der
gennem de danske myndigheder vil blive solgt certifikater for ca. 20 mill.
kr. årligt. Dette skøn er meget følsomt overfor, hvordan handelsmønstret vil
blive i praksis. Beløbet kan således blive væsentligt større og mindre. Disse
indtægter er dog ikke endelige indtægter, idet de sammen med tilsvarende
indtægter fra Tyskland og Benelux vil blive omfordelt mellem landene.
Omfordelingen sker en gang årligt, første gang i 1996 på baggrund af
1995-indtægterne. På baggrund af foreløbige overslag foretaget af Tyskland
kan det med nogen usikkerhed skønnes, at Danmarks endelige andel (4 pct.) af
disse indtægter vil blive på ca. 20 mill. kr.
Da forhandlerne af certifikaterne skal købe en vis mængde før 1. januar
1995 for at kunne sælge fra denne dato, vil der allerede i 1994 kunne
bogføres indtægter. Indtægterne i 1994 skønnes til i størrelsesordenen 1
mill. kr.
Endelig vil landene også fordele omkostningerne i forbindelse med salg af
certifikater på grænsen til tredjelande, ved færgefart til samarbejdslandene
fra lande udenfor samarbejdet og i et bælte i EU-lande, der ikke er medlem af
samarbejdet (Frankrig og Østrig). På baggrund af foreløbige overslag vil
denne udligning stort set være neutral for den danske stat dog med en tendens
til, at der vil blive overført et lidt større beløb til Danmark end Danmark
skal overføre til de andre lande. Dette skyldes, at Danmark vil skulle
betjene 7-8 pct. af salgsstederne på grænsen mv., men vil skulle bære 4 pct.
af omkostningerne. De danske omkostninger pr. salgssted vil sandsynligvis
være mindre end de tyske. Det skønnes, at der brutto vil blive overført
henved 1 mill. kr. fra fællesskabet til Danmark, og at Danmarks andel af de
fælles omkostninger vil være lidt mindre. Det er endnu ikke aftalt, om
udligningen for 1995 sker i 1995 eller 1996.
Danmark vil også få udligning for dele af Told- og Skattestyrelsens
omkostninger. Udligningen vil blive konteret på § 38. Udgiften til
forhandleravance konteres også her. De to beløb vil stort set modsvare
hinanden.
Der har været tvivl med hensyn til, om der skal moms på
vejbenyttelsesafgiften. Medlemslandene og Kommissionen er dog blevet enige
om, at man i første omgang undlader at kræve moms, indtil spørgsmålet er
nærmere undersøgt herunder eventuelt muligheden af at anvende en forenklet
procedure.
Kompensation til lastvognmænd for nedsættelse af vægtafgiften for
tyske vognmænd fra 1. april 1994
Afskaffelse af afgiften på ansvarsforsikring for lastvognmænd vil medføre
et helårsprovenutab på ca. 25 mill. kr. For 1995 vil provenutabet dog alene
udgøre ca. 23 mill. kr., da afgiften for december 1994 indtægtsføres i januar
1995.
Forslaget om at nedsætte vægtafgiften for lastvogntog, der omfattes af
vejbenyttelsesafgiften til EU minimumsafgiften, vil ved en ECU kurs på 7,5
kr. pr. ECU medføre et årligt provenutab på ca. 60 mill. kr. fra 1995.
Provenuet falder fra ca. 160 mill. kr. årligt til ca. 100 mill. kr. årligt.
Størrelsen af provenutabet er usikkert, jf. usikkerhed om hvilke
kombinationer af lastbiler og påhængsvogne m.v., der anvendes, og på grund af
usikkerhed omkring udviklingen i ECU kursen.
Forslaget om at nedsætte vægtafgiften for lastbiler, der skal betale
vejbenyttelsesafgift, fra 1. april 1994 til 31. december 1994 med 35 pct. vil
medføre et engangsprovenutab på ca. 45 mill. kr. Da det forudses, at
nedsættelsen vil blive modregnet i den første betaling af den helårlige
vægtafgiftbetaling, der i praksis vil finde sted i 1995, vil provenutabet
først blive bogført i 1995.
Forslaget om, at lastbiler, der omfattes af vejbenyttelsesafgiften, skal
betale årlig vægtafgift, skønnes at medføre en forbedring af statens
gennemsnitlige likviditet med godt 50 mill. kr. en gang for alle. Da
vognmændene i praksis forudses at skulle betale den årlige vægtafgift i
starten af 1995, vil der ikke ske nogen stigning i de bogførte indtægter
bortset fra rentekontoen, der vil blive forbedret med ca. 5 mill. kr. Denne
effekt er ikke med i oversigten.
Dieselafgiftsreduktionen
Forslaget om at reducere den vedtagne forhøjelse af dieselafgiften den 1.
januar 1996 med 21 øre pr. liter fra 23 øre pr. liter til 2 øre pr. liter vil
ved benyttelse af de forventede 1995 mængder (1.580 mill. liter) medføre et
provenutab på ca. 335 mill. kr. uden moms. Da der ikke kan godtgøres moms på
dieselolie til personbiler og hyrevogne, vil det samlede provenutab udgøre
ca. 345 mill. kr. på helårsbasis. Provenutabet for 1996 vil dog alene udgøre
315 mill. kr., da indtægterne fra dieselafgiften bogføres med en måneds
forsinkelse i forhold til salgstidspunktet.
Til orientering bør det imidlertid understreges, at man sandsynligvis
ville have fået stort set samme provenu i 1995 og 1996, hvis satsen var
blevet forhøjet den 1. januar 1996 som vedtaget i skattereformen. Den danske
dieselafgift ville da være blevet større end den tyske (ved nuværende tysk
sats og valutakurs m.v.), hvorfor man ved denne højere sats ville have fået
et væsentligt fald i salget af dieselolie i Danmark som følge af mindre
udenlandsk grænsehandel i Danmark og mere dansk grænsehandel i udlandet.
Reduktionen af forhøjelsen af autogasafgiften vil medføre et provenutab på
henved 5 mill. kr.
Forhøjelse af vægtafgift og udligningsafgift for biler der ikke er
omfattet af vejbenyttelsesafgiften
Forslaget om at forhøje vægtafgiften for varevogne over 3 ton med 1.540
kr. og vægtafgiften for de mindre lastbiler fra 10 ton og ned til 3,5 ton med
fra 45 kr. for de største lastbiler og op til 1.375 kr. pr. år for de
mindste, vil medføre en provenugevinst på 75 mill. kr. ved uændret bestand.
Forslaget vil give incitamenter til, at der i mindre udstrækning end i dag
erhverves store varebiler over 3 ton, hvor registreringsafgiften er 19.000
kr. og i stedet købes mindre varevogne, hvor registreringsafgiften udgør
30.000 kr. for varevogne mellem 2-3 ton og 95 pct. af værdien uden afgift
udover de første 6.000 kr. for varevogne under 2 ton.
Hvis ændringen i vægtafgiften vil bevirke, at der årligt bliver solgt
5.000 færre varevogne over 3 ton og modsat 4.000 flere varevogne mellem 2 og
3 ton og yderligere 1.000 varevogne under 2 ton vil provenugevinsten blive på
henved 100 mill. kr. årligt. Der er ikke regnet med nogen provenugevinst i
opstillingen af denne afledte virkning.
Forslaget om, at vægtafgiften skal opkræves en gang årligt for store
varebiler og mindre lastbiler samt busser, vil medføre en forbedring af
statens gennemsnitlige likviditet med ca. 60 mill. kr. en gang for alle. Da
den årlige vægtafgift i praksis vil blive opkrævet første gang i begyndelsen
af 1995, vil der dog ikke kunne konstateres nogen merindtægt bortset fra, at
rentekontoen vil blive forbedret med ca. 6 mill. kr. Denne effekt er ikke med
i oversigten.
Forslaget om udligningsafgift på varebiler og lastbiler, der ikke omfattes
af vejbenyttelsesafgiften, vil medføre en årlig provenugevinst på ca. 60
mill. kr. Tilsvarende vil forslaget om at forhøje udligningsafgiften for
personbiler, hyrevogne og busser medføre en årlig provenugevinst på ca. 30
mill. kr., heraf 20-25 mill. kr. vedrørende personbiler.
Ved forhøjelsen af udligningsafgiften for personbiler, busser, varebiler
og små lastbiler og vægtafgiften for store varevogne og små lastbiler vil
fordelen ved nedsættelse af dieselafgiften i gennemsnit blive neutraliseret
for de berørte køretøjskategorier.
Det understreges dog, at der indenfor det givne provenu er foreslået en
forholdsvis kraftig stigning af vægtafgiften for de store varevogne, således
modsat at forhøjelsen af udligningsafgiften ikke fuldt ud
»udligner« den gennemsnitlige dieselbilist gevinst ved en mindre
forhøjelse af udligningsafgiften.
Samlet set er pakken, jf. oversigten, provenuneutral fra 1997 og frem,
idet det dog bemærkes, at der udover de i oversigten nævnte provenueffekter
vil komme et vist merprovenu i det omfang, der købes færre varevogne over 3
ton og flere varevogne under 3 ton og en vis varig gevinst på rentekontoen,
idet pakken giver en provenugevinst i 1994-1996, jf. oversigten, og herudover
medfører en forbedring af statens gennemsnitlige likviditet med godt 110
mill. kr. på grund af overgang til helårlig vægtafgift m.v. for varevogne og
lastbiler.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Vejbenyttelsesafgiften
Vejbenyttelsesafgiften vil umiddelbart belaste danske lastvognsejere med
270 mill. kr om året. Ved at vognmænd m.fl. betaler vejbenyttelsesafgift til
den danske stat, undgår vognmændene imidlertid at betale afgift til Tyskland
og Benelux ved kørsel i disse lande. Afgiften ville have udgjort i
størrelsesordenen 40 mill. kr.
Netto medfører forslaget således en afgiftsstigning for vognmændene på ca
230 mill. kr. om året. Vejbenyttelsesafgiften har imidlertid meget gode
muligheder for at blive væltet over i højere fragtrater. Mulighederne for
overvæltning er specielt gode, hvis alle, der udfører en bestemt aktivitet,
bliver belastet med samme afgift. Ved kørsel internt i Danmark med større
lastbiler vil alle i praksis blive omfattet af afgiften. Ved eksportkørsel er
det afgørende, at udenlandske lastvognmænd skal betale afgift i samme omfang
som danske vognmænd ved kørsel i Danmark, Tyskland og i Benelux. Ved disse
kørsler er der således også meget gode muligheder for overvæltning. Alene ved
kørsel på ikke-motorveje i konkurrence med udenlandske vognmænd i
samarbejdslandene og ved kørsel uden for samarbejdslandene opstår der et vist
konkurrenceevnetab. I det store og hele er konklusionen dog fortsat, at
vejbenyttelsesafgiften er konkurrenceevneneutral og vil kunne væltes over i
højere fragtrater. De højere fragtrater vil blive overvæltet til såvel
importører som eksportører, og der er dermed videre gode muligheder for, at
erhvervenes indkomster netto ikke belastes af afgiften.
Blandt lastvognsejere vil afgiften tendere mod at være forholdsvis let at
bære, hvis lastvognene udfører et stort transportarbejde, da afgiften da
hviler lettere pr. km eller pr. tonkm. Vognmænd, der udnytter deres vognpark
effektivt, vil derfor tendere mod at vinde markedsandele på afgiften, mens
lastvognejere, der kører mindre, vil kunne tabe markedsandele.
Kompensation på grund af tysk og hollandsk nedsættelse af
vægtafgift
Tyskland og Holland har nedsat deres vægtafgift i forbindelse med
indførelsen af afgiften. Herved har vognmænd fra to af de væsentligste
konkurrenter til Danmark på eksportkørselsområdet vundet konkurrenceevne. I
modsætning til vejbenyttelsesafgiften belaster vægtafgiften kun nationale
vognmænd, der derfor har sværere ved overvæltning uden tab af markedsandele,
fordi de udenlandske konkurrenter går fri. Det skal dog bemærkes, at især den
tyske vægtafgift tidligere var væsentligt over den danske afgift, og det skal
også understreges, at den tyske beslutning om nedsættelse af den tyske
vægtafgift er uafhængig af, om Danmark indfører vejbenyttelsesafgiften eller
ej.
Forslaget om at nedsætte den danske vægtafgift for de store lastbiler og
fjerne afgiften på ansvarsforsikringer for lastvognmænd vil medføre, at de
danske vognmænd vinder konkurrenceevne i forhold til udenlandske. Hovedparten
af afgiftsnedsættelsen vil dog blive overvæltet, da der for de fleste
transporter er tale om konkurrence internt mellem danske lastvogne, men
overvæltningen sker ikke i helt samme udstrækning som for
vejbenyttelsesafgiften, i alle tilfælde ikke på kortere sigt.
Dieselafgiftsændringen
Under de fleste omstændigheder er dieselafgiftsændringer
konkurrenceevneneutrale. Vognmænd uanset nationalitet vil købe dieselolien
det sted på ruten, hvor olien er billigst. Vognmænd, der kører på samme rute,
vil derfor få ensartede ændringer i deres afgiftsbelastning, hvorefter der er
gode muligheder for overvæltning.
Når dieselafgiften imidlertid er stort set lige stor, som den vil være i
1995 mellem Danmark og Tyskland, vil en ensidig dansk forhøjelse, der bringer
den danske afgift over den tyske, fortrinsvis belaste danske vognmænd. Det
skyldes, at der i praksis er meromkostninger ved køb af diesel i et fremmed
land, både fordi det er mere omkostningsfuldt at få refunderet købsmomsen, og
at det i praksis er vanskeligere at kvalificere sig til kvantumsrabatter i
udlandet end i indlandet. Den vedtagne dieselforhøjelse ville derfor have
betydet, at omkostningerne for danske vognmænd steg næsten lige så meget, som
satsen ville blive sat op, mens tyske vognmænd allerede ved lavere
afgiftsstigning ville være gået væk fra at købe dansk dieselolie og derved
ikke ville have fået meromkostninger i samme omfang.
Under de nuværende forhold, hvor den danske og den tyske afgift er tæt på
hinanden, vil forslaget om at reducere den vedtagne forhøjelse af
dieselafgiften med 21 øre pr. liter derfor medføre en vis
konkurrenceevneforbedring for danske vognmænd i forhold til udenlandske
vognmænd. Hovedparten af den mindre afgiftsforhøjelse vil dog fortsat blive
væltet over.
Reduktionen af dieselafgiftsforhøjelsen forhindrer et væsentligt fald i
salget af dieselolie fra dansk område (mindre grænsehandel). Forslaget har
således en væsentlig positiv betydning for de erhverv, der forhandler
dieselolie i Danmark.
I følgende oversigt er vist den umiddelbare effekt af den samlede pakke
for lastvognmænd, uden at der er taget hensyn til overvæltning.
Umiddelbare meromkostninger og besparelser ved den samlede pakke for
danske lastbiler på mindst 12 ton: Omkostninger
Vejbenyttelsesafgift 270 mill. kr
Mindre vægtafgift -60 mill. kr
Ingen ansvarsafgift -25 mill. kr
Mindre dieselafgift -135 mill. kr
Sparet tysk vejafgift -40 mill. kr
Netto 10 mill. kr
Umiddelbart går regnestykket således lige op. Når man imidlertid tager
hensyn til de forskellige overvæltningsmuligheder, er der ingen tvivl om, at
de danske vognmænd under eet vinder ved omlægningen, idet der for især
eksportvognmændene er tale om en entydig gevinst, men også de indenlandske
vognmænd vinder i en vis udstrækning.
Personbiler, hyrevogne, busser, varevogne og lastvogne, der ikke er
omfattet af vejbenyttelsesafgiften
For disse køretøjstyper vil dieselafgiftsnedsættelsen medføre en
besparelse på ca 165 mill. kr. (Resten af dieselafgiftsnedsættelsen vedrører
udenlandske lastbiler og entreprenørmaskiner).
For de ovennævnte køretøjstyper vil forslaget om højere vægtafgift og
udligningsafgift samlet medføre en tilsvarende belastning.
Indenfor gruppen er det dog foreslået, at de store varebiler over 3 ton og
de små lastbiler skal have forholdsvis større stigninger, end de vinder ved
dieselnedsættelsen i gennemsnit. Derfor vil der modsat netto være tale om
lettelser for dieseldrevne personbiler, små varevogne og busser og især
relativt for dieseldrevne hyrevogne. De fleste varebiler og en stor del af de
diseldrevne personbiler anvendes erhvervsmæssigt.
De større afgiftsforhøjelser for de store varevogne over 3 ton vil ikke
nødvendigvis medføre tilsvarende omkostningsstigninger for varevognskøberne,
idet det må forventes, at disse i et vist omfang vil reagere mod afgiften ved
at købe mindre og billigere varevogne, der kan opfylde samme transportbehov.
Herved vil både varevognskøberne og det offentlige tjene. Det er en absolut
fordel for det danske samfund, at der ikke på grund af skæve afgiftsregler
købes unødigt dyre biler.
Den mindre samlede umiddelbare afgiftsbelastning for dieseldrevne
personbiler, hyrevogne, busser og små varevogne må i det væsentligste
forventes overvæltet. Tilsvarende for den større samlede afgiftsbelastning
for store varevogne og små lastbiler. Hermed bliver det også lettere for de
store lastbiler at overvælte.
For entreprenørmaskiner mv. vil dieselafgiftsnedsættelsen betyde en
gevinst på ca 20 mill. kr.
I følgende oversigt er vist de umiddelbare virkninger af
afgiftsændringerne for de forskellige køretøjskategorier:
--------------------------------------------------------------------
Vægtafgift mv. Dieselafgift Netto
--------------------------------------------------------------------
Personbiler, hyrevogne og busser 30 -60 -30
Varebiler og små lastbiler 135 -105 30
--------------------------------------------------------------------
I alt 165 -165 0
--------------------------------------------------------------------
Da der for de store lastbiler er tale om en umiddelbar provenugevinst på 10
mill. kr, da der er provenuneutralitet for de andre køretøjstyper, samt at
der for entreprenørmaskinerne tabes 20 mill. kr og at der under forudsætning
om uændret salg tabes ca 20 mill. kr på salg til udenlandske vognmænd, må der
være andre poster med, hvis pakken i sin helhed skal være provenuneutral.
Det er der også, jf. at det forventes, at der brutto vil blive betalt ca
30 mill. kr i vejbenyttelsesafgift fra udenlandske vognmænd.
Samlet set vil pakken således styrke lastvognmændenes konkurrenceevne, og
for de andre køretøjskategorier vil virkningen være neutral.
Miljømæssige konsekvenser
Vejbenyttelsesafgiften
Indførelse af vejbenyttelsesafgiften, der vil blive overvæltet i højere
fragtrater for lastbiltransporteret gods, vil medføre en mindre mængde gods,
der skal transporteres med lastbil. Hermed reduceres miljøbelastningen fra
godstransport. I det omfang godset i stedet transporteres med bane eller
skib, vil der også være tale om en nettoforbedring af miljøet.
Da afgiften er af forholdsvis beskeden størrelse i forhold til de samlede
omkostninger ved godstransport, og omkostningerne til godstransport udgør en
forholdsvis beskeden del af de fleste varers pris, vil den positive
miljøvirkning dog være af beskedent omfang (under 0,5 pct. af det samlede
dieselforbrug).
Lavere vægtafgift for store lastbiler og ophævelse af afgift på
ansvarsforsikringer for vognmænd
Disse nedsættelser vil reducere den positive miljøvirkning ved
vejbenyttelsesafgiften med henved 1/3.
Højere vægt- og udligningsafgift for ikke benzindrevne person- og
varebiler
Da det foreslås, at der især sker afgiftsstigninger for de store varevogne
over 3 ton, der meget ofte af afgiftsmæssige årsager er overdimensionerede i
forhold til det reelle transportbehov, kan der forventes en mærkbar
nedsættelse af brændstofforbruget.
Det forventes, at en større del af de nuværende varevogne over 3 ton med
tiden vil blive udskiftet med mindre varevogne eller personbiler, der har en
væsentlig bedre brændstoføkonomi og oftere drives af blyfri benzin, og som er
monteret med katalysator.
Effekten af forslaget kan med nogen usikkerhed skønnes at medføre en
reduktion af brændstofforbruget med ca. 1 pct. af det samlede dieselforbrug.
Reduktion af forhøjelsen af dieselafgiften
Reduktionen af forhøjelsen af dieselafgiften i 1996 følger af den ved
skattereformen aftalte regulering, såfremt de tyske afgiftsændringer blev
anderledes end forventet. Hvis afgiftsforhøjelsen for 1996 fastholdes på
trods af mindre tysk afgiftsforhøjelse end forudsat, vil grænsehandlen i
dansk favør blive reduceret svarende til et provenutab på ca. 250 mill. kr.,
der kun i beskedent omfang vil komme de danske borgere til gode.
Blandt de forskellige afgifter på vejtransport m.v. er brændstofafgifterne
de mest effektive i forhold til opfyldelse af miljømål.
100 mill. kr. i dieselafgift giver således et bedre miljø end 100 mill.
kr. i f.eks. vægtafgift.
Sammenhængen mellem dieselpris og dieselforbrug måles ved
priselasticiteten. Priselasticiteten for dieselolie er forholdsvis beskeden.
Ved en elasticitet på ca. 0,15 vil reduktionen af forhøjelsen medføre, at
priserne bliver henved 5 pct. mindre end ellers, således at de forbrugte
mængder stiger med 0,5-1 pct. Den anførte elasticitet på 0,15 er
sandsynligvis mindre ved isolerede danske prisændringer, da disse ikke vil
foranledige udvikling af nye brændstoføkonomiske køretøjer alene til det
danske marked.
Ved reduktionen af afgiftsforhøjelsen kan der fastholdes en større mængde
dieselolie i grænsehandel end ellers. Da den danske dieselolie er let, mens
den udenlandske indeholder mere svovl, vil forslaget medføre en vis reduktion
i svovludledningerne.
Samlet vurderes det, at der efterhånden kan opnås en vis beskeden
forbedring i miljøet ved pakken. Skiftet fra den kørselsafhængige
dieselafgift til den mindre kørselsafhængige vejbenyttelsesafgift m.v. vil
efterhånden blive overdøvet af, at der gennem omfordeling af den relative
afgiftsbyrde fra mindre til store varevogne kan forventes et fald i det
samlede brændstofforbrug og et skift fra diesel til den mindre
miljøbelastende blyfri benzin til biler med katalysator.
Det skal understreges, at de kvantitative vurderinger er usikre.
Miljøstyrelsen har til de miljømæssige bemærkninger udtalt:
- at man kan tilslutte sig de kvalitative betragtninger,
- at forudsætningerne for de kvantitative opgørelser efter Miljøstyrelsens
opfattelse er usikre,
- og at den samlede miljømæssige betydning af pakken - med den
kompenserende reduktion af den fremtidige dieselafgift - efter styrelsens
opfattelse vil være marginal.
Administrative konsekvenser
Justitsministeriet, Centralregisteret for Motorkøretøjer
Det nuværende centralregister over motorkøretøjer danner grundlag for
opkrævning af vægtafgift og udligningsafgift.
Dette register skal ændres for at tage højde for vægtafgift efter de
principper, der er vedtaget af EU for vogntog på 12 ton eller derover samt
vejbenyttelsesafgift af dansk registrerede køretøjer.
For vægtafgiften består den væsentligste ændring i, at afgiften skal
opkræves af lastbilen enten ud fra oplysninger om, hvilket påhængskøretøj den
er synet og registreret med, dvs. på grundlag af totalvægt og antallet af
aksler for den kombination af lastbil og påhængskøretøj som vognmanden
ønsker, eller i de tilfælde, hvor der er flere anvendelsesmuligheder, ud fra
oplysninger om den mulige anvendelse, akselantal og totalvægt. Systemet
svarer i store træk til det der i dag anvendes for sættevogntog, mens
lastbiler og påhængsvogne hidtil udelukkende har været beskattet hver for
sig. Hvis en vognmand rent faktisk ikke ønsker at udnytte anhængertrækket,
skal dette , ligesom antal aksler og affjedring, fremgå af registreringen.
Det foreslås endvidere at ændre vægtafgiftsloven således, at den for
lastbiler og lastvogntog, omfattet af vejbenyttelsesafgiften, følger denne
for så vidt angår opkrævning og refusion. Dette medfører, at vægtafgiften
fremover vil blive opkrævet en gang årligt mod nu kvartalsvis, og refusionen
ændres fra et dag-til-dag princip til refusion på månedsbasis. I forbindelse
med ejerskifte vil den nye ejer dog kunne fortsætte med den tidligere betalte
vægt- og vejbenyttelsesafgift. Af administrative grunde foreslås der også
indført årlig opkrævning af vægt- og udligningsafgift af busser og ikke
vejbenyttelsesafgiftspligtige lastbiler m.v., hvor afgiften hidtil er blevet
opkrævet kvartalsvis.
Ved afmelding/nyregistrering skal der som hidtil ske henvendelse til
motorkontoret. Centralregisteret foranstalter herefter refusion af vægtafgift
og vejbenyttelsesafgift. I forbindelse med nye registreringer betales
vægtafgift og vejafgift for et nyt år.
Centralregisteret for Motorkøretøjer skal tilpasse den EDB-mæssige
opbygning af opkrævningssystemet. Dette vil kræve, at systemet udbygges med
oplysninger, der ikke i dag er indeholdt i registret, og at systemet kan
beregne vægtafgift og vejskat ud fra de køretøjskombinationer, der vil være
mulighed for at anvende.
Herudover bør der være mulighed for ved synsfri sammenkobling at
registrere et »billigere« vogntog end det størst tilladte. Der skal
således indsættes nye koder for valgfrit træk.
Arbejdet med tilpasning af edb-systemerne mv. skal af tidsmæssige årsager
igangsættes inden lovens eventuelle vedtagelse, hvis systemet skal kunne
håndtere registrering af afgifterne inden 1. januar 1995.
Engangsudgifterne hertil skønnes at ville udgøre i alt ca. 1,3 mill. kr.
Engangsudgifter i forbindelse med porto samt administrative omkostninger
til nedsættelse af vægtafgift for 1994 skønnes til i alt 0,6 mill. kr. Hertil
kommer eventuelle omkostninger til personale mv. Udgifterne hertil vil bl.a.
afhænge af afgiftslovgivningens ikrafttrædelsestidspunkt.
Det kan i øvrigt oplyses, at indførelsen pr. 1. januar 1995 af årlige
opkrævninger af vægtafgift på lastbiler omfattet af vejbenyttelsesafgiften
samt for vare- og lastbiler over 3 ton totalvægt, der ikke er omfattet af
vejbenyttelsesafgiften, ifølge Justitsministeriets oplysninger skønsmæssigt
vil medføre besparelser i Centralregisteret på 0,3 mill. kr. fra 1995.
Skatteministeriet, Told og Skat
Told- og Skattestyrelsens udgifter i 1994 til afgiftsændringerne samt
information og trykning mv. af vejbenyttelsesbeviser skønnes på det
foreliggende grundlag at udgøre op til 2,0 mill. kr.
Fra 1995 skønnes de årlige udgifter i forbindelse med salg mv. af
vejbenyttelsesbeviser mv. at ville udgøre op til 1,0 mill. kr. Hertil kommer
udgifter til provision til forhandlere, der vil blive optaget under § 38.
Skatter og afgifter. En del af disse udgifter vil dog blive dækket af
overførsler fra de andre samarbejdslande, men Danmark vil også skulle dække
en del af fællesudgifterne i disse lande. Den endelige fordeling er ikke
fastlagt endnu. Det er endnu uklart i hvilken udstrækning forhandleravancen
vil omfatte udgifter for styrelsen.
Til administration af vejafgiften skønnes desuden at skulle anvendes 2
årsværk.
De samlede statslige administrative udgifter i 1994 skønnes således at
ville udgøre op til 3,9 mill. kr.
De samlede statslige årlige administrative merudgifter fra 1995 skønnes på
nuværende tidspunkt at ville udgøre op til 0,7 mill. kr.
Det bemærkes, at de administrative konsekvenser ikke omhandler
konsekvenser af de under »Stramning af godskørselsloven mv.« nævnte
emner.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås, at der betales afgift for retten til benyttelse af vejnettet
for lastbiler og lastvognstog m.v., der anvendes til vejgodstransport og har
en tilladt totalvægt på 12 ton eller derover. For udenlandske køretøjer, dvs.
køretøjer, der ikke er registreret her i landet, betales der dog kun for
benyttelsen af motorvejene samt, under forudsætning af Europa-Kommissionens
godkendelse, jf. bemærkningerne til § 7, de E-veje, der ikke er motorveje.
Til § 2
For afgiftspligtige køretøjer, der er registreringspligtige i Danmark,
foreslås det, at afgiften betales for et år ad gangen.
Udenlandske køretøjers brug af afgiftspligtige veje betales for en
periode, der kan opgøres i dage, uger, måneder eller år, dog ikke længere end
for et år. Afgiftsperioden starter ved døgnets begyndelse.
Til § 3
Afgiften for 1 år udgør 5.625 kr. for køretøjer med højst 3 aksler, og for
køretøjer med 4 aksler og derover er den årlige afgift 9.375 kr.
Afgiften for udenlandske køretøjer med højst 3 aksler er 562 kr. pr.
måned, 150 kr. pr. uge og 45 kr. pr. dag. Afgiften for udenlandske køretøjer
med 4 aksler eller derover er 937 kr. pr. måned, 248 kr. pr. uge og 45 kr.
pr. dag.
For dansk registrerede køretøjer, der er registreret som trækkraft for een
påhængs- eller sættevogn, gælder det, at afgiften skal fastsættes efter det
registrerede antal aksler og den registrerede totalvægt af det samlede
vogntog.
For køretøjer, der er registreret som trækkraft for flere forskellige
påhængs- eller sættevogne, gælder det, at afgiften skal fastsættes efter den
kombination af akselantal og totalvægt, der giver det højeste afgiftsbeløb.
Til § 4
I aftalen er afgiftssatserne fastsat i ECU, og det har derfor været
nødvendigt at indsætte en bestemmelse om regulering af satserne i tilfælde af
udsving i valutakurserne. De i forslaget nævnte satser er beregnet ud fra en
ECU kurs på 7,50 kr. og skal måske justeres på grundlag af kursen den 1.
arbejdsdag i oktober.
I henhold til artikel 11 i Rådets direktiv 93/89/EØF om opkrævning i
medlemsstaterne af afgifter på visse køretøjer, der anvendes til
vejtransport, samt af vejafgifter og brugsafgifter for benyttelse af visse
infrastrukturer, skal afgiftssatserne reguleres pr. 1. januar hvert år, hvis
ECU værdien varierer med 5 pct. eller 5 ECU eller derover i forhold til den
nationale valuta. Det laveste af disse to beløb er afgørende for, om satserne
kan opretholdes.
På denne baggrund er der indsat en bemyndigelse til skatteministeren til
at regulere afgiftssatserne, såfremt værdien af ECU varierer med 5 pct. eller
5 ECU eller derover som nævnt ovenfor.
Til § 5
Det foreslås, at der for afgiftspligtige køretøjer, der er registreret her
i landet, skal betales afgift for retten til benyttelse af hele det danske
vejnet. Afgiftsperioden starter på datoen for registreringen, hvor afgiften
betales på motorkontoret ved udleveringen af nummerpladerne. Samtidig
udleveres et bevis for betalt afgift. Centralregisteret for Motorkøretøjer
opkræver derefter afgiften, der betales forud, en gang årligt og fremsender
et nyt bevis for betalt afgift til ejeren af køretøjet.
Vejbenyttelsesafgiften vil blive opkrævet sammen med vægtafgiften.
Til § 6
Det foreslås, at hvis afgiften for en afgiftsperiode ikke er betalt, skal
køretøjets nummerplader fjernes snarest ved politiets foranstaltning.
Samtidig tillægges en månedlig rente at regne fra den 1. i den følgende måned
på 1,3 pct., dog mindst 50 kr. Køretøjet kan først registreres igen, når
afgiften er betalt.
Endvidere opkræves et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser. Renter og
gebyr refunderes ikke ved refusion af afgift.
Til § 7
Efter forslaget skal der for udenlandske afgiftspligtige køretøjer betales
afgift for retten til benyttelse af den del af vejnettet, der udgøres af
motorvejsstrækningerne. Afgiften betales ved køb af særlige beviser, der
giver adgang til benyttelse af disse veje.
Desuden foreslås det, at der for udenlandske køretøjer skal betales afgift
for retten til benyttelse af de E-veje, der ikke er motorveje. Ifølge art. 7
d) i direktiv 93/89/EØF skal medlemsstater, der ønsker at opkræve afgift for
anvendelsen af andre strækninger af hovedvejsnettet end motorveje, andre veje
med karakter af motorveje, broer og tunneler, forelægge dette for
Europa-Kommissionen. Bestemmelsen vil derfor først kunne blive sat i kraft,
når Kommissionen har godkendt udvidelsen.
For køretøjer med gyldigt bevis udstedt uden for Danmark betales der ikke
afgift. Et udenlandsk køretøj, der medfører et gyldigt bevis, der f. eks. er
købt i Tyskland, kan således køre på afgiftspligtige veje i Danmark i den
periode, beviset gælder for.
Til § 8
Det foreslås, at skatteministeren kan give virksomheder, organisationer
m.v. tilladelse til at forhandle beviser til udenlandske køretøjer. Der kan
blive tale om salg fra f.eks. servicestationer, transportcentre og
vognmandsorganisationer. Disse forhandlere kan sælge alle typer beviser, men
vil i praksis formentlig mest sælge dags- og ugebeviser. Beviser til
udlændinge vil også kunne bestilles direkte hos de statslige told- og
skattemyndigheder mod forudbetaling. Det er hensigten, at Told- og
Skatteregion Frederikshavn skal tage sig af dette salg.
Færgeselskaber og rederier, hvis skibe sejler i rutefart mellem danske
havne og andre udenlandske havne end aftalelandenes, pålægges efter forslaget
pligt til at forhandle alle typer af dags- og ugebeviser, således at disse
kan erhverves inden anløb af dansk havn. Salget kan således ske f.eks i
forbindelse med billetsalg eller om bord på færgen.
Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere vilkår for salget
af beviser.
Til § 9
Efter forslaget skal de statslige told- og skattemyndigheder sælge
beviserne til forhandlerne. Det vil i praksis blive Told- og Skatteregion
Frederikshavn, der skal tage sig af salget til forhandlerne. Disse skal som
udgangspunkt afregne kontant. Der vil dog desuden mod fuld sikkerhed kunne
ydes en rentefri kredit på løbende måned plus 15 dage. Forhandlerne vil i
begge tilfælde få en løbende provision på 1,75 pct. af værdien af de købte
beviser, som fratrækkes i betalingen.
Med henblik på at få opbygget et bredt net af forhandlere foreslås det
desuden, at forhandlerne får et årligt vederlag på 500 kr. uafhængigt af, om
der er solgt beviser eller ej. Dernæst gives der en årlig provision på 5 kr.
pr. solgt bevis for de første 200 stk., der er solgt pr. færgelinje eller
udsalgssted i løbet af året. Der gives ikke provision af det salg, der ligger
over 200 stk. pr. år.
For at fastholde et stabilt net af forhandlere foreslås det, at udbetaling
af provision og vederlag gøres afhængig af, at den pågældende har været
forhandler i en sammenhængende periode på mindst 1 år.
Beviserne må højst sælges af forhandlerne til den påtrykte værdi.
Paragraffen indeholder endvidere regler om, hvorledes forhandleren skal
udfylde beviset, inden det udleveres til modtageren, samt regler om
registrering af køretøjets nationalitet ved salg af måneds- og årsbeviser.
Til § 10
Afgiften påhviler ejeren af køretøjet, hvad enten der er tale om en fysisk
eller juridisk person, samt den, der har rådighed over det i egen interesse.
Afgiften påhviler endvidere den, der tager beslutning om brugen af køretøjet
(f.eks. en arbejdsleder), samt føreren af køretøjet. Hvis der er tale om
flere afgiftspligtige parter, hæfter disse solidarisk.
Til § 11
Det foreslås, at køretøjer, der tilhører forsvaret, det statslige
redningsberedskab og politiet, og køretøjer, der anvendes til brandsluknings-
og redningsopgaver, samt køretøjer, der anvendes af vejvæsenerne, fritages
for afgiften. Tilsvarende fritagelse foreslås for så vidt angår
beredskabskommissioners køretøjer, hvis de ikke anvendes erhvervsmæssigt i
konkurrence med private erhvervsdrivende. De nævnte fritagelser er en del af
aftalen.
Bortset fra politiets og vejvæsenets køretøjer, er disse køretøjer i
forvejen fritaget for vægtafgift.
En forudsætning for afgiftsfritagelsen er, at køretøjerne kan genkendes
som beregnet til ovennævnte formål.
Såfremt der er tale om kombinationskøretøjer, er det motorkøretøjets
karakter, der er afgørende for, om kombinationen er fritaget for afgift.
Til § 12
For danske køretøjer foreslås det, at afgiften kan refunderes, såfremt
køretøjet afmeldes af motorkøretøjsregisteret inden udløbet af
afgiftsperioden. For udenlandske køretøjer skal afgiften kunne refunderes,
hvis beviset returneres til de statslige told- og skattemyndigheder inden
udløbet af afgiftsperioden. Refusion kan kun ske for disse køretøjer, hvis
der er betalt afgift for en periode på et år, således at danske og
udenlandske køretøjer er ligestillet i denne henseende.
Refusionsbeløbet udgør antal resterende hele tolvtedele af
afgiftsperioden. I forbindelse med refusion af afgiften fratrækkes et
administrationsgebyr på kr. 188.
Forhandlerne vil kunne få refunderet den påtrykte pris fratrukket
provisionen på 1,75 pct. for ubrugte danske beviser, som bliver returneret
til de statslige told- og skattemyndigheder. Beviser, der er forkert
udfyldte, vil kunne refunderes, hvis forhandleren kan godtgøre, at beviserne
er ubrugte.
Til § 13
Ved benyttelse af de afgiftspligtige veje skal føreren af et
afgiftspligtigt køretøj medbringe et gyldigt bevis for betalt afgift, og det
skal forevises politiet på forlangende. Kontrollen af, om føreren har et
bevis for betalt afgift med sig, vil ske i forbindelse med den almindelige
færdselskontrol.
Til § 14
Bestemmelserne svarer i det væsentlige til straffebestemmelserne i
vægtafgiftsloven.
Der foreslås dog indsat en bestemmelse om, at såfremt beviset ikke kan
forevises på forlangende, opkræves en bøde. Der vil kunne opkræves bøder af
såvel danske som udenlandske førere af køretøjer. Der bør derfor ved
bødeudmålingen tages hensyn til bødeniveauet i de andre aftalelande. At der
er betalt bøde, vil ikke fritage den pågældende fra at købe et bevis for
vejbenyttelsesafgift for den pågældende dag snarest muligt hos den nærmeste
forhandler. I modsat fald vil vedkommende kunne få en ny bøde.
Til § 15
Det foreslås, at afgiften med renter og omkostninger samt rykkergebyr kan
inddrives ved udpantning.
Til § 16
De foreslåede bestemmelser svarer til bestemmelserne i færdselslovens §
120.
Til §§ 17 og 18
De foreslåede bestemmelser, der indeholder regler om henstand,
eftergivelse og klageadgang, svarer til bestemmelserne i de øvrige
punktafgiftslove.
Til § 19
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 1994, men at de
afgiftspligtige først skal betale afgift for tiden fra og med den 1. januar
1995. Som følge heraf foreslås det, at en række bestemmelser, der især
vedrører konsekvenser af manglende betaling, først skal træde i kraft den 1.
januar 1995. Den foreslåede generelle ikrafttrædelse pr. 1. december 1994
skyldes de praktiske problemer, der er forbundet med, at afgiften skal
betales forud, og at de afgiftspligtige skal kunne have beviserne for betalt
afgift i hænde inden den 1. januar 1995.
Det foreslås desuden, at skatteministeren fastsætter
ikrafttrædelsestidspunktet for bestemmelsen i § 7, stk. 2, ifølge hvilken de
udenlandske afgiftspligtige køretøjer også skal betale afgift for benyttelsen
af de E-veje, der ikke er motorveje. Det forudsættes, at bestemmelsen sættes
i kraft umiddelbart efter Kommissionens godkendelse, dog således, at den ikke
får virkning før den 1. januar 1995.
For køretøjer, der er dansk registrerede ved lovens ikrafttræden, foreslås
det, at afgiften for afgiftsperioden 1. januar 1995 til 31. december 1995
skal være indbetalt til Centralregisteret for Motorkøretøjer senest den 20.
december 1994. Hvis et køretøj, for hvilket der er indbetalt afgift, afmeldes
fra motorkøretøjsregisteret i løbet af december måned, refunderes den betalte
afgift uden fradrag af administrationsgebyret på 188 kr.
Endvidere er der i overensstemmelse med aftalen af 9. februar 1994 indsat
overgangsbestemmelser med hensyn til afgiftssatserne for lastbiler
registreret i Grækenland, Portugal og Irland.
Til § 20
Færøske og grønlandske køretøjer, der er omfattet af definitionen på
afgiftspligtige køretøjer i § 1, skal betale afgift efter samme regler som
udenlandske køretøjer, dvs. for benyttelsen af de danske motorveje og, under
forudsætning af Kommissionens godkendelse, E-veje, der ikke er motorveje.
Efter 2. behandling den 22. november 1994
Afgiftspligtige køretøjer
§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales afgift til
statskassen for retten til benyttelse af vejnettet, jf. § 5, stk. 1, eller
visse dele af dette, jf. § 7, stk. 1 og 2, for lastbiler og lastvognstog m.v.
til vejgodstransport, der har en tilladt totalvægt på 12 t eller derover.
Stk. 2. Afgiften betales for det enkelte køretøj og kan ikke
overføres til et andet køretøj.
Afgiftsperiode og afgiftens størrelse
§ 2. For afgiftspligtige køretøjer, der er registreringspligtige i
Danmark, er afgiftsperioden et år.
Stk. 2. For udenlandske afgiftspligtige køretøjer betales afgiften
for perioder, jf. § 3, stk. 1 og 2, der mindst udgør en dag og højst et år.
Stk. 3. Afgiftsperioden starter ved døgnets begyndelse.
§ 3. Den årlige afgift udgør 5.649 kr. for køretøjer med højst 3
aksler. For køretøjer med 4 aksler eller derover er den årlige afgift 9.416
kr.
Stk. 2. For udenlandske køretøjer med højst 3 aksler udgør
afgiften pr. måned 564 kr., pr. uge 150 kr. og pr. dag 45 kr. For udenlandske
køretøjer med 4 aksler eller derover udgør afgiften 941 kr. pr. måned, 248
kr. pr. uge eller 45 kr. pr. dag.
Stk. 3. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er
registreret som trækkraft for een påhængs- eller sættevogn, fastsættes
afgiften efter det registrerede antal aksler og den registrerede totalvægt af
det samlede vogntog.
Stk. 4. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er
registreret som trækkraft for flere forskellige påhængs- eller sættevogne,
fastsættes afgiften efter den kombination af totalvægt og akselantal, der
giver det højeste afgiftsbeløb.
§ 4. Afgiftsbeløbene i § 3, stk. 1 og 2, og det gebyrbeløb, der er
nævnt i § 12, stk. 3, reguleres pr. 1. januar i hvert kalenderår på grundlag
af den modværdi i danske kroner af ecu, som var gældende den første hverdag i
oktober det foregående år, og som offentliggøres i De Europæiske
Fællesskabers Tidende. Ved omregningen til danske kroner nedrundes de
fremkomne beløb til nærmeste antal hele kroner.
Stk. 2. Omregningen sker på grundlag af de afgiftssatser i ecu,
som fremgår af artikel 8 i den aftale om opkrævning af afgifter for tunge
erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje, der er optaget som bilag til
denne lov. Satserne reguleres ikke, hvis omregningen før nedrunding medfører
en ændring, som udtrykt i danske kroner er på under 5 pct. eller under 5 ecu
omregnet efter den kurs, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Skatteministeren offentliggør reguleringer af satserne ved
bekendtgørelse i Lovtidende.
Afgiftspligtige veje, afgiftspligtens indtræden og afregning af
afgiften
§ 5. For afgiftspligtige køretøjer registreret i Danmark betales
afgiften for retten til benyttelse af det danske vejnet.
Stk. 2. Afgiften opkræves af Centralregisteret for Motorkøretøjer.
Der betales afgift fra og med dagen for registrering.
Stk. 3. For betalt afgift udstedes et bevis.
Stk. 4. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for
afgiftens opkrævning og betaling.
§ 6. Hvis afgiften for en afgiftsperiode ikke er betalt, skal
køretøjets nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den,
der helt eller delvis hæfter for afgiften, jf. § 10, stk. 1, kan herefter
ikke få køretøjet registreret, før den afgift, der påhviler den pågældende,
er betalt.
Stk. 2. Hvis afgiften ikke betales rettidigt, tillægges 1,3 pct. i
månedlig rente for hver påbegyndt måned at regne fra den 1. i den måned, der
følger efter den måned, i hvilken afgiftsperioden begynder, og indtil
betaling sker, dog mindst 50 kr.
Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.
Stk. 4. Forfaldne renter i henhold til stk. 2 og gebyr i henhold
til stk. 3 refunderes ikke ved refusion af afgift i medfør af § 12, stk. 1.
§ 7. For udenlandske afgiftspligtige køretøjer betales afgiften
for retten til benyttelse af den del af det danske vejnet, der udgøres af
motorvejsstrækningerne.
Stk. 2. Der betales desuden afgift for retten til benyttelse af
den del af vejnettet, der udgøres af de E-vejsstrækninger, der ikke er
motorveje.
Stk. 3. Afgiften skal være betalt inden påbegyndelse af kørsel på
de i stk. 1 og 2 omhandlede veje. Afgiften betales ved køb af beviser, der
giver adgang til vejbenyttelsen inden for det tidsrum, der er angivet på
beviset.
Stk. 4. Der betales ikke afgift af køretøjer, der medfører et
gyldigt bevis for betalt vejbenyttelsesafgift udstedt i et andet europæisk
land i overensstemmelse med den i Bruxelles den 9. februar 1994 underskrevne
aftale om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af
visse veje.
Salg af beviser for betalt afgift
§ 8. Skatteministeren kan give virksomheder, organisationer m.v.
tilladelse til på nærmere fastsatte vilkår at forhandle beviser beregnet til
udenlandske køretøjer.
Stk. 2. Færgeselskaber, rederier m.v., hvis skibe sejler i
rutefart mellem udenlandske og danske havne og medfører de i § 1 nævnte
køretøjer, skal forhandle alle typer af dags- og ugebeviser beregnet til
udenlandske køretøjer i forbindelse med færgefarten og inden ankomsten til
dansk havn. Dette gælder dog ikke ved sejlads mellem havne i lande, der
opkræver afgift i overensstemmelse med den i § 7, stk. 4, nævnte aftale, og
danske havne. De nævnte færgeselskaber, rederier m.v. kan desuden forhandle
måneds- og årsbeviser.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere vilkår for salget
af beviser.
§ 9. Beviserne sælges af de statslige told- og skattemyndigheder
til de virksomheder m.v., der er nævnt i § 8, mod kontant betaling. Beviserne
kan mod fuld sikkerhedsstillelse sælges til forhandlerne med en rentefri
kredit på løbende måned plus 15 dage. I betalingen fratrækkes 1,75 pct. af
værdien af de købte beviser.
Stk. 2. Der ydes forhandlere af beviser en årlig provision på 5
kr. pr. bevis for de første 200 beviser, der er solgt i løbet af året.
Herudover ydes et vederlag på 500 kr. pr. år til forhandleren uanset salg.
Provisionen og vederlaget ydes pr. færgelinje eller udsalgssted. Det er en
betingelse for udbetalingen af provision og vederlag, at modtageren har været
forhandler i en sammenhængende periode på mindst et år.
Stk. 3. Forhandlerne må højst sælge beviserne til den påtrykte
pris.
Stk. 4. Forhandlerne skal udfylde beviserne med køretøjets
registreringsnummer, registreringsland, gyldighedsperiode,
udstedelsestidspunkt og -dato samt firmastempel eller lignende. Oplysningen
om bevisets gyldighedsperiode og udstedelsesdato skal påføres beviset
mekanisk ved hjælp af en skrivemaskine, et stempel eller lignende. Endvidere
skal forhandleren ved salg af måneds- og årsbeviser registrere nationaliteten
af det køretøj, som beviset udstedes til, og indsende disse oplysninger til
de statslige told- og skattemyndigheder een gang årligt.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om
sikkerhedsstillelse og om afregning af provision og vederlag, jf. stk. 2.
Afgiftspligtige parter
§ 10. For dansk registrerede køretøjer påhviler afgiftspligten
den, i hvis navn køretøjet er registreret ved afgiftsperiodens begyndelse.
Såfremt køretøjet er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler
afgiftspligten dem begge. § 10, stk. 2-6, i lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v. finder tilsvarende anvendelse. Desuden påhviler
afgiftspligten den, der har rådighed over køretøjet i egen interesse eller
tager beslutning om brugen af køretøjet.
Stk. 2. For udenlandske køretøjer påhviler afgiftspligten den, der
på tidspunktet for benyttelsen af de i § 7, stk. 1 og 2, omhandlede veje
enten er ejer af køretøjet, fører køretøjet, har rådighed over det i egen
interesse eller tager beslutning om brugen af køretøjet.
Stk. 3. Er der tale om flere afgiftspligtige parter, hæfter disse
solidarisk.
Fritagelse for afgift
§ 11. Fritaget for vejbenyttelsesafgift er
1) køretøjer, der tilhører forsvaret og det statslige regionale
redningsberedskab,
2) køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og
redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt køretøjer,
som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke
anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende,
3) køretøjer, der tilhører politiet, og
4) køretøjer, som tilhører vejvæsenerne.
Stk. 2. En forudsætning for afgiftsfritagelse i henhold til stk. 1
er, at køretøjerne udefra kan genkendes som beregnet til de i stk. 1 nævnte
formål.
Stk. 3. For køretøjskombinationer er motorkøretøjet bestemmende
for, om kombinationen er fritaget for afgift.
Refusion
§ 12. For dansk registrerede køretøjer kan afgiften refunderes,
såfremt køretøjet afmeldes af motorkøretøjsregisteret i afgiftsperioden.
Stk. 2. For udenlandske køretøjer kan afgiften refunderes for
dansk udstedte beviser, såfremt beviset returneres til de statslige told- og
skattemyndigheder inden udløbet af afgiftsperioden. Der kan ikke opnås
refusion, når afgiften er betalt for perioder under et år.
Stk. 3. Refusionsbeløbet efter stk. 1 og 2 udgør antal resterende
hele tolvtedele af afgiftsperioden fratrukket et gebyr på 188 kr.
Stk. 4. Forhandlere kan få refunderet købsprisen, jf. § 9, stk. 1,
for ubrugte danske beviser. Tilsvarende gælder for forkert udfyldte beviser,
såfremt forhandleren over for de statslige told- og skattemyndigheder kan
godtgøre, at beviset ikke har været brugt.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
betalingen af refusion.
Kontrolbestemmelser
§ 13. Føreren af et afgiftspligtigt køretøj skal medføre bevis for
betalt afgift, jf. § 5, stk. 3, eller § 7, stk. 3, ved benyttelse af
afgiftsbelagte veje og vise beviset til politiet på forlangende.
Straffebestemmelser
§ 14. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved
1) afgørelse af, om der skal svares afgift af et køretøj,
2) beregning af afgiftens størrelse eller
3) afgørelse om afgiftsfritagelse eller refusion af afgift.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt
1) overtræder § 8, stk. 2, eller § 9, stk. 3 eller 4,
2) unddrager sig afgift ved gentagne gange at benytte et afgiftspligtigt
køretøj, der ikke er betalt afgift for,
3) benytter eller indretter et køretøj, som er fritaget for afgift, i
strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen eller
4) i øvrigt benytter eller indretter et køretøj i strid med køretøjets
afgiftspligtige art og anvendelse.
Stk. 3. Den, der overtræder § 13, straffes med bøde.
Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 5. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger,
selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune
eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan
der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 15. Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
kan tilkendegive den, der begår en af de i § 14, stk. 2, nr. 1, nævnte
overtrædelser, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den
pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til
inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at
betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Andre bestemmelser
§ 16. Afgift efter loven med påløbne renter og omkostninger samt
gebyr efter § 6, stk. 3, er tillagt udpantningsret.
§ 17. Er det køretøj, som en overtrædelse efter § 14 vedrører,
hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet.
Tilbageholdelsen ophører, når forskyldte afgifts- og bødebeløb og
sagsomkostninger er betalt eller der er stillet sikkerhed for betalingen.
Sker dette ikke inden 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der
søges fyldestgørelse i køretøjet.
Stk. 2. Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelsen efter
stk. 1 finder retsplejelovens kapitel 75 b om beslaglæggelse tilsvarende
anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske, såfremt det findes påkrævet for at
sikre betaling af de nævnte beløb. Var føreren uberettiget i besiddelse af
køretøjet, kan tilbageholdelse ikke ske.
§ 18. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens
§ 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og
administrative bøder efter denne lov.
§ 19. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til
at klage over afgørelser efter denne lov.
Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser om refusion af
afgift, som er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for
højere administrativ myndighed.
Ikrafttræden
§ 20. Loven træder i kraft den 1. december 1994, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2. § 6, stk. 1, § 8, stk. 2, § 13, § 14, stk. 2, nr. 2-4, og
stk. 3, § 16 og § 17 træder i kraft den 1. januar 1995.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for
§ 7, stk. 2.
Stk. 4. For køretøjer, der ved lovens ikrafttræden er dansk
registrerede, eller som registreres i perioden fra lovens ikrafttræden til og
med 31. december 1994, skal der betales afgift første gang for
afgiftsperioden 1. januar 1995 - 31. december 1995. Afgiften for køretøjer,
der er registrerede ved lovens ikrafttræden, opkræves af Centralregisteret
for Motorkøretøjer og skal være indbetalt til dette senest den 20. december
1994. For køretøjer, der afmeldes af motorkøretøjsregisteret i perioden fra
lovens ikrafttræden og til og med den 31. december 1994, refunderes betalt
afgift uden fradrag af det gebyr, der er nævnt i § 12, stk. 3.
Stk. 5. For udenlandske køretøjer skal der betales afgift for
enhver benyttelse af de i § 7, stk. 1, nævnte veje, som finder sted den 1.
januar 1995 og senere.
Stk. 6. For køretøjer, der er registreret i Grækenland, udgør
afgiften indtil den 31. december 1997 50 pct. af de i § 3, stk. 1 og 2,
angivne satser.
Stk. 7. For køretøjer, der er registreret i Portugal eller Irland,
udgør afgiften indtil den 31. december 1996 50 pct. af de i § 3, stk. 1 og 2,
angivne satser.
§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Færøske og
grønlandske køretøjer, der er omfattet af § 1, skal betale afgift efter samme
regler som udenlandske køretøjer.
Bilag
Aftale
om opkrævning af afgifter
for tunge erhvervskøretøjers
benyttelse af visse veje
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Cirkulæreskrivelse om godtgørelse for statsligt pålæg om afgift af vejbenyttelse i bygge- og anlægsentreprise til fast pris Retsinformation · 21. april 1995
- 1995 LSF 131 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF VEJBENYTTELSE OG LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (AFKORTNING AF AFGIFTSPERIODEN OG REFUSION AF AFGIFT VED ÆNDRINGER I LØBET AF AFGIFTSPERIODEN) Retsinformation · 28. marts 1996
- 1997 LSF 80 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF VISSE AFGIFTSLOVE (SVERIGES INDTRÆDEN I AFTALEN OM VEJBENYTTELSESAFGIFT M.V.) Retsinformation · 17. december 1997
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af vejbenyttelse (Digital registrering ved betaling af vejbenyttelsesafgift) Retsinformation · 13. marts 2008
- A.D.17.3 Vejbenyttelsesafgiftslovens § 6 Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- 1994 LSF 5 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V., LOV OM AFGIFT AF ANSVARSFORSIKRINGER FOR MOTORKØRETØJER M.V. OG LOV OM ENERGIAFGIFT AF MINERALOLIEPRODUKTER M.V. (NEDSÆTTELSE OG OMLÆGNING AF VÆGTAFGIFTEN AF VISSE LASTMOTORKØRETØJER, OPHÆVELSE AF ANSVARSFORSIKRINGSAFGIFTEN FOR VOGNMANDSBILER, REDUKTION AF DIESELOLIEAFGIFTSFORHØJELSEN, GENINDFØRELSE AF UDLIGNINGSAFGIFTEN FOR DIESELDREVNE BUSSER OG VAREBILER M.V. OG FORHØJELSE AF UDLIGNINGSAFGIFTEN FOR DIESELDREVNE PERSONBILER) Retsinformation · 5. december 1994