Spring til indhold

Retsinformation

1994 LSF 4 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF VEJBENYTTELSE

1994/1 LSF 4Lovforslag som fremsatFolketinget5. januar 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afgiftspligtige køretøjer

§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales afgift til

statskassen for retten til benyttelse af vejnettet, jf. § 5, stk. 1, eller

visse dele af dette, jf. § 7, stk. 1 og 2, for lastbiler og lastvognstog m.v.

til vejgodstransport, der har en tilladt totalvægt på 12 t eller derover.

Stk. 2. Afgiften betales for det enkelte køretøj og kan ikke

overføres til et andet køretøj.

Afgiftsperiode og afgiftens størrelse

§ 2. For afgiftspligtige køretøjer, der er registreringspligtige i

Danmark, er afgiftsperioden et år.

Stk. 2. For udenlandske afgiftspligtige køretøjer betales afgiften

for perioder, jf. § 3, stk. 1 og 2, der mindst udgør en dag og højst et år.

Stk. 3. Afgiftsperioden starter ved døgnets begyndelse.

§ 3. Den årlige afgift udgør 5.649 kr. for køretøjer med højst 3

aksler. For køretøjer med 4 aksler eller derover er den årlige afgift 9.416

kr.

Stk. 2. For udenlandske køretøjer med højst 3 aksler udgør

afgiften pr. måned 564 kr., pr. uge 150 kr. og pr. dag 45 kr. For udenlandske

køretøjer med 4 aksler eller derover udgør afgiften 941 kr. pr. måned, 248

kr. pr. uge eller 45 kr. pr. dag.

Stk. 3. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er

registreret som trækkraft for een påhængs- eller sættevogn, fastsættes

afgiften efter det registrerede antal aksler og den registrerede totalvægt af

det samlede vogntog.

Stk. 4. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er

registreret som trækkraft for flere forskellige påhængs- eller sættevogne,

fastsættes afgiften efter den kombination af totalvægt og akselantal, der

giver det højeste afgiftsbeløb.

§ 4. Afgiftsbeløbene i § 3, stk. 1 og 2, og det gebyrbeløb, der er

nævnt i § 12, stk. 3, reguleres pr. 1. januar i hvert kalenderår på grundlag

Læs alt

af den modværdi i danske kroner af ecu, som var gældende den første hverdag i

oktober det foregående år, og som offentliggøres i De Europæiske

Fællesskabers Tidende. Ved omregningen til danske kroner nedrundes de

fremkomne beløb til nærmeste antal hele kroner.

Stk. 2. Omregningen sker på grundlag af de afgiftssatser i ecu,

som fremgår af artikel 8 i den aftale om opkrævning af afgifter for tunge

erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje, der er optaget som bilag til

denne lov. Satserne reguleres ikke, hvis omregningen før nedrunding medfører

en ændring, som udtrykt i danske kroner er på under 5 pct. eller under 5 ecu

omregnet efter den kurs, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Skatteministeren offentliggør reguleringer af satserne ved

bekendtgørelse i Lovtidende.

Afgiftspligtige veje, afgiftspligtens indtræden og afregning af

afgiften

§ 5. For afgiftspligtige køretøjer registreret i Danmark betales

afgiften for retten til benyttelse af det danske vejnet.

Stk. 2. Afgiften opkræves af Centralregisteret for Motorkøretøjer.

Der betales afgift fra og med dagen for registrering.

Stk. 3. For betalt afgift udstedes et bevis.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for

afgiftens opkrævning og betaling.

§ 6. Hvis afgiften for en afgiftsperiode ikke er betalt, skal

køretøjets nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den,

der helt eller delvis hæfter for afgiften, jf. § 10, stk. 1, kan herefter

ikke få køretøjet registreret, før den afgift, der påhviler den pågældende,

er betalt.

Stk. 2. Hvis afgiften ikke betales rettidigt, tillægges 1,3 pct. i

månedlig rente for hver påbegyndt måned at regne fra den 1. i den måned, der

følger efter den måned, i hvilken afgiftsperioden begynder, og indtil

betaling sker, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for

erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

Stk. 4. Forfaldne renter i henhold til stk. 2 og gebyr i henhold

til stk. 3 refunderes ikke ved refusion af afgift i medfør af § 12, stk. 1.

§ 7. For udenlandske afgiftspligtige køretøjer betales afgiften

for retten til benyttelse af den del af det danske vejnet, der udgøres af

motorvejsstrækningerne.

Stk. 2. Der betales desuden afgift for retten til benyttelse af

den del af vejnettet, der udgøres af de E-vejsstrækninger, der ikke er

motorveje.

Stk. 3. Afgiften skal være betalt inden påbegyndelse af kørsel på

de i stk. 1 og 2 omhandlede veje. Afgiften betales ved køb af beviser, der

giver adgang til vejbenyttelsen inden for det tidsrum, der er angivet på

beviset.

Stk. 4. Der betales ikke afgift af køretøjer, der medfører et

gyldigt bevis for betalt vejbenyttelsesafgift udstedt i et andet europæisk

land i overensstemmelse med den i Bruxelles den 9. februar 1994 underskrevne

aftale om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af

visse veje.

Salg af beviser for betalt afgift

§ 8. Skatteministeren kan give virksomheder, organisationer m.v.

tilladelse til på nærmere fastsatte vilkår at forhandle beviser beregnet til

udenlandske køretøjer.

Stk. 2. Færgeselskaber, rederier m.v., hvis skibe sejler i

rutefart mellem udenlandske og danske havne og medfører de i § 1 nævnte

køretøjer, skal forhandle alle typer af dags- og ugebeviser beregnet til

udenlandske køretøjer i forbindelse med færgefarten og inden ankomsten til

dansk havn. Dette gælder dog ikke ved sejlads mellem havne i lande, der

opkræver afgift i overensstemmelse med den i § 7, stk. 4, nævnte aftale, og

danske havne. De nævnte færgeselskaber, rederier m.v. kan desuden forhandle

måneds- og årsbeviser.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere vilkår for salget

af beviser.

§ 9. Beviserne sælges af de statslige told- og skattemyndigheder

til de virksomheder m.v., der er nævnt i § 8, mod kontant betaling. Beviserne

kan mod fuld sikkerhedsstillelse sælges til forhandlerne med en rentefri

kredit på løbende måned plus 15 dage. I betalingen fratrækkes 1,75 pct. af

værdien af de købte beviser.

Stk. 2. Der ydes forhandlere af beviser en årlig provision på 5

kr. pr. bevis for de første 200 beviser, der er solgt i løbet af året.

Herudover ydes et vederlag på 500 kr. pr. år til forhandleren uanset salg.

Provisionen og vederlaget ydes pr. færgelinje eller udsalgssted. Det er en

betingelse for udbetalingen af provision og vederlag, at modtageren har været

forhandler i en sammenhængende periode på mindst et år.

Stk. 3. Forhandlerne må højst sælge beviserne til den påtrykte

pris.

Stk. 4. Forhandlerne skal udfylde beviserne med køretøjets

registreringsnummer, registreringsland, gyldighedsperiode,

udstedelsestidspunkt og -dato samt firmastempel eller lignende. Oplysningen

om bevisets gyldighedsperiode og udstedelsesdato skal påføres beviset

mekanisk ved hjælp af en skrivemaskine, et stempel eller lignende. Endvidere

skal forhandleren ved salg af måneds- og årsbeviser registrere nationaliteten

af det køretøj, som beviset udstedes til, og indsende disse oplysninger til

de statslige told- og skattemyndigheder een gang årligt.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om

sikkerhedsstillelse og om afregning af provision og vederlag, jf. stk. 2.

Afgiftspligtige parter

§ 10. For dansk registrerede køretøjer påhviler afgiftspligten

den, i hvis navn køretøjet er registreret ved afgiftsperiodens begyndelse.

Såfremt køretøjet er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler

afgiftspligten dem begge. § 10, stk. 2-6, i lov om vægtafgift af

motorkøretøjer m.v. finder tilsvarende anvendelse. Desuden påhviler

afgiftspligten den, der har rådighed over køretøjet i egen interesse eller

tager beslutning om brugen af køretøjet.

Stk. 2. For udenlandske køretøjer påhviler afgiftspligten den, der

på tidspunktet for benyttelsen af de i § 7, stk. 1 og 2, omhandlede veje

enten er ejer af køretøjet, fører køretøjet, har rådighed over det i egen

interesse eller tager beslutning om brugen af køretøjet.

Stk. 3. Er der tale om flere afgiftspligtige parter, hæfter disse

solidarisk.

Fritagelse for afgift

§ 11. Fritaget for vejbenyttelsesafgift er

1) køretøjer, der tilhører forsvaret og det statslige regionale

redningsberedskab,

2) køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og

redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt køretøjer,

som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke

anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende,

3) køretøjer, der tilhører politiet, og

4) køretøjer, som tilhører vejvæsenerne.

Stk. 2. En forudsætning for afgiftsfritagelse i henhold til stk. 1

er, at køretøjerne udefra kan genkendes som beregnet til de i stk. 1 nævnte

formål.

Stk. 3. For køretøjskombinationer er motorkøretøjet bestemmende

for, om kombinationen er fritaget for afgift.

Refusion

§ 12. For dansk registrerede køretøjer kan afgiften refunderes,

såfremt køretøjet afmeldes af motorkøretøjsregisteret i afgiftsperioden.

Stk. 2. For udenlandske køretøjer kan afgiften refunderes for

dansk udstedte beviser, såfremt beviset returneres til de statslige told- og

skattemyndigheder inden udløbet af afgiftsperioden. Der kan ikke opnås

refusion, når afgiften er betalt for perioder under et år.

Stk. 3. Refusionsbeløbet efter stk. 1 og 2 udgør antal resterende

hele tolvtedele af afgiftsperioden fratrukket et gebyr på 188 kr.

Stk. 4. Forhandlere kan få refunderet købsprisen, jf. § 9, stk. 1,

for ubrugte danske beviser. Tilsvarende gælder for forkert udfyldte beviser,

såfremt forhandleren over for de statslige told- og skattemyndigheder kan

godtgøre, at beviset ikke har været brugt.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

betalingen af refusion.

Kontrolbestemmelser

§ 13. Føreren af et afgiftspligtigt køretøj skal medføre bevis for

betalt afgift, jf. § 5, stk. 3, eller § 7, stk. 3, ved benyttelse af

afgiftsbelagte veje og vise beviset til politiet på forlangende.

Straffebestemmelser

§ 14. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved

1) afgørelse af, om der skal svares afgift af et køretøj,

2) beregning af afgiftens størrelse eller

3) afgørelse om afgiftsfritagelse eller refusion af afgift.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft

uagtsomt

1) overtræder § 8, stk. 2, eller § 9, stk. 3 eller 4,

2) unddrager sig afgift ved gentagne gange at benytte et afgiftspligtigt

køretøj, der ikke er betalt afgift for,

3) benytter eller indretter et køretøj, som er fritaget for afgift, i

strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen eller

4) i øvrigt benytter eller indretter et køretøj i strid med køretøjets

afgiftspligtige art og anvendelse.

Stk. 3. Den, der overtræder § 13, straffes med bøde.

Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt

overtræder bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 5. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger,

selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune

eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan

der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 15. Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,

kan tilkendegive den, der begår en af de i § 14, stk. 2, nr. 1, nævnte

overtrædelser, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den

pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til

inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at

betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Andre bestemmelser

§ 16. Afgift efter loven med påløbne renter og omkostninger samt

gebyr efter § 6, stk. 3, er tillagt udpantningsret.

§ 17. Er det køretøj, som en overtrædelse efter § 14 vedrører,

hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet.

Tilbageholdelsen ophører, når forskyldte afgifts- og bødebeløb og

sagsomkostninger er betalt eller der er stillet sikkerhed for betalingen.

Sker dette ikke inden 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der

søges fyldestgørelse i køretøjet.

Stk. 2. Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelsen efter

stk. 1 finder retsplejelovens kapitel 75 b om beslaglæggelse tilsvarende

anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske, såfremt det findes påkrævet for at

sikre betaling af de nævnte beløb. Var føreren uberettiget i besiddelse af

køretøjet, kan tilbageholdelse ikke ske.

§ 18. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens

§ 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og

administrative bøder efter denne lov.

§ 19. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til

at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser om refusion af

afgift, som er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for

højere administrativ myndighed.

Ikrafttræden

§ 20. Loven træder i kraft den 1. december 1994, jf. dog stk. 2 og

3.

Stk. 2. § 6, stk. 1, § 8, stk. 2, § 13, § 14, stk. 2, nr. 2-4, og

stk. 3, § 16 og § 17 træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for

§ 7, stk. 2.

Stk. 4. For køretøjer, der ved lovens ikrafttræden er dansk

registrerede, eller som registreres i perioden fra lovens ikrafttræden til og

med 31. december 1994, skal der betales afgift første gang for

afgiftsperioden 1. januar 1995 - 31. december 1995. Afgiften for køretøjer,

der er registrerede ved lovens ikrafttræden, opkræves af Centralregisteret

for Motorkøretøjer og skal være indbetalt til dette senest den 20. december

1994. For køretøjer, der afmeldes af motorkøretøjsregisteret i perioden fra

lovens ikrafttræden og til og med den 31. december 1994, refunderes betalt

afgift uden fradrag af det gebyr, der er nævnt i § 12, stk. 3.

Stk. 5. For udenlandske køretøjer skal der betales afgift for

enhver benyttelse af de i § 7, stk. 1, nævnte veje, som finder sted den 1.

januar 1995 og senere.

Stk. 6. For køretøjer, der er registreret i Grækenland, udgør

afgiften indtil den 31. december 1997 50 pct. af de i § 3, stk. 1 og 2,

angivne satser.

Stk. 7. For køretøjer, der er registreret i Portugal eller Irland,

udgør afgiften indtil den 31. december 1996 50 pct. af de i § 3, stk. 1 og 2,

angivne satser.

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Færøske og

grønlandske køretøjer, der er omfattet af § 1, skal betale afgift efter samme

regler som udenlandske køretøjer.

Bilag

Aftale

om opkrævning af afgifter

for tunge erhvervskøretøjers

benyttelse af visse veje

Oprindeligt fremsat forslag

Afgiftspligtige køretøjer

§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales afgift til

statskassen for retten til benyttelse af vejnettet, jf. § 5, stk. 1, eller

visse dele af dette, jf. § 7, stk. 1 og 2, for lastbiler og lastvognstog m.v.

til vejgodstransport, der har en tilladt totalvægt på 12 ton eller derover.

Stk. 2. Afgiften betales for det enkelte køretøj og kan ikke

overføres til et andet køretøj.

Afgiftsperiode og afgiftens størrelse

§ 2. For afgiftspligtige køretøjer, der er registreringspligtige i

Danmark, er afgiftsperioden et år.

Stk. 2. For udenlandske afgiftspligtige køretøjer betales afgiften

for perioder, jf. § 3, stk. 1 og 2, der mindst udgør en dag og højst et år.

Stk. 3. Afgiftsperioden starter ved døgnets begyndelse.

§ 3. Den årlige afgift udgør 5.625 kr. for køretøjer med højst 3

aksler. For køretøjer med 4 aksler eller derover er den årlige afgift 9.375

kr.

Stk. 2. For udenlandske køretøjer med højst 3 aksler udgør

afgiften pr. måned 562 kr., pr. uge 150 kr. og pr. dag 45 kr. For udenlandske

køretøjer med 4 aksler eller derover udgør afgiften 937 kr. pr. måned, 248

kr. pr. uge eller 45 kr. pr. dag.

Stk. 3. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er

registreret som trækkraft for een påhængs- eller sættevogn, fastsættes

afgiften efter det registrerede antal aksler og den registrerede totalvægt af

det samlede vogntog.

Stk. 4. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er

registreret som trækkraft for flere forskellige påhængs- eller sættevogne,

fastsættes afgiften efter den kombination af totalvægt og akselantal, der

giver det højeste afgiftsbeløb.

§ 4. Afgiftsbeløbene i § 3, stk. 1 og 2, og det gebyrbeløb, der er

nævnt i § 12, stk. 3, reguleres pr. 1. januar i hvert kalenderår på grundlag

af den modværdi i danske kroner af ECU, som var gældende den første hverdag i

oktober det foregående år, og som offentliggøres i De Europæiske

Fællesskabers Tidende. Ved omregningen til danske kroner nedrundes de

fremkomne beløb til nærmeste antal hele kroner.

Stk. 2. Omregningen sker på grundlag af de afgiftssatser i ECU,

som fremgår af art. 8 i den aftale om opkrævning af afgifter for tunge

erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje, der er optaget som bilag til

denne lov. Satserne reguleres ikke, hvis omregningen før nedrunding medfører

en ændring, som udtrykt i danske kroner er på under 5 pct. eller under 5 ECU

omregnet efter den kurs, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Skatteministeren offentliggør reguleringer af satserne ved

bekendtgørelse i Lovtidende.

Afgiftspligtige veje, afgiftspligtens indtræden og afregning af

afgiften

§ 5. For afgiftspligtige køretøjer registreret i Danmark betales

afgiften for retten til benyttelse af det danske vejnet.

Stk. 2. Afgiften opkræves af Centralregisteret for Motorkøretøjer.

Der betales afgift fra og med dagen for registrering.

Stk. 3. For betalt afgift udstedes et bevis.

Stk. 4. Ved registreringen udstedes beviset mod betaling af afgift

samtidig med udlevering af nummerpladerne. Herefter betales afgiften senest

den 5. i måneden før den måned, hvori en ny afgiftsperiode begynder.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for

afgiftens opkrævning.

§ 6. Hvis afgiften for en afgiftsperiode ikke er betalt, skal

køretøjets nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den,

der helt eller delvist hæfter for afgiften, jf. § 10, stk. 1, kan herefter

ikke få køretøjet registreret, før den afgift, der påhviler den pågældende,

er betalt.

Stk. 2. Hvis afgiften ikke betales rettidigt, tillægges 1,3 pct. i

månedlig rente for hver påbegyndt måned at regne fra den 1. i den måned, der

følger efter den måned, i hvilken afgiftsperioden begynder, og indtil

betaling sker, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for

erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

Stk. 4. Forfaldne renter i henhold til stk. 2 og gebyr i henhold

til stk. 3 refunderes ikke ved refusion af afgift i medfør af § 12, stk. 1.

§ 7. For udenlandske afgiftspligtige køretøjer betales afgiften

for retten til benyttelse af den del af det danske vejnet, der udgøres af

motorvejsstrækningerne.

Stk. 2. Der betales desuden afgift for retten til benyttelse af

den del af vejnettet, der udgøres af de E-vejsstrækninger, der ikke er

motorveje.

Stk. 3. Afgiften skal være betalt inden påbegyndelse af kørsel på

de i stk. 1 og 2 omhandlede veje. Afgiften betales ved køb af beviser, der

giver adgang til vejbenyttelsen inden for det tidsrum, der er angivet på

beviset.

Stk. 4. Der betales ikke afgift af køretøjer, der medfører et

gyldigt bevis for betalt vejbenyttelsesafgift udstedt i et andet europæisk

land i overensstemmelse med den i Bruxelles den 9. februar 1994 underskrevne

aftale om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af

visse veje.

Salg af beviser for betalt afgift

§ 8. Skatteministeren kan give virksomheder, organisationer m.v.

tilladelse til på nærmere fastsatte vilkår at forhandle beviser beregnet til

udenlandske køretøjer.

Stk. 2. Færgeselskaber, rederier m.v., hvis skibe sejler i

rutefart mellem udenlandske og danske havne og medfører de i § 1 nævnte

køretøjer, skal forhandle alle typer af dags- og ugebeviser beregnet til

udenlandske køretøjer i forbindelse med færgefarten og inden ankomsten til

dansk havn. Dette gælder dog ikke ved sejlads mellem havne i lande, der

opkræver afgift i overensstemmelse med den i § 7, stk. 4, nævnte aftale, og

danske havne. De nævnte færgeselskaber, rederier m.v. kan desuden forhandle

måneds- og årsbeviser.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere vilkår for salget

af beviser.

§ 9. Beviserne sælges af de statslige told- og skattemyndigheder

til de virksomheder m.v., der er nævnt i § 8, mod kontant betaling. Beviserne

kan mod fuld sikkerhedsstillelse sælges til forhandlerne med en rentefri

kredit på løbende måned plus 15 dage. I betalingen fratrækkes 1,75 pct. af

værdien af de købte beviser.

Stk. 2. Der ydes forhandlere af beviser en årlig provision på 5

kr. pr. bevis for de første 200 beviser, der er solgt i løbet af året.

Herudover ydes et vederlag på 500 kr. pr. år til forhandleren uanset salg.

Provisionen og vederlaget ydes pr. færgelinje eller udsalgssted. Det er en

betingelse for udbetalingen af provision og vederlag, at modtageren har været

forhandler i en sammenhængende periode på mindst et år.

Stk. 3. Forhandlerne må højst sælge beviserne til den påtrykte

pris.

Stk. 4. Forhandlerne skal udfylde beviserne med køretøjets

registreringsnummer, registreringsland, gyldighedsperiode,

udstedelsestidspunkt og -dato samt firmastempel eller lignende. Oplysningen

om bevisets gyldighedsperiode og udstedelsesdato skal påføres beviset

mekanisk ved hjælp af en skrivemaskine, et stempel eller lignende. Endvidere

skal forhandleren ved salg af måneds- og årsbeviser registrere nationaliteten

af det køretøj, som beviset udstedes til, og indsende disse oplysninger til

de statslige told- og skattemyndigheder een gang årligt.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om

sikkerhedsstillelse og om afregning af provision og vederlag, jf. stk. 2.

Afgiftspligtige parter

§ 10. For dansk registrerede køretøjer påhviler afgiftspligten

den, der enten er ejer af køretøjet, fører køretøjet, har rådighed over det i

egen interesse eller er den, der tager beslutning om brugen af køretøjet.

Stk. 2. For udenlandske køretøjer påhviler afgiftspligten den, der

på tidspunktet for benyttelsen af de i § 7, stk. 1 og 2, omhandlede veje

enten er ejer af køretøjet, fører køretøjet, har rådighed over det i egen

interesse eller er den, der tager beslutning om brugen af køretøjet.

Stk. 3. Er der tale om flere afgiftspligtige parter, hæfter disse

solidarisk.

Fritagelse for afgift

§ 11. Fritaget for vejbenyttelsesafgift er:

1) køretøjer, der tilhører forsvaret og det statslige regionale

redningsberedskab,

2) køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og

redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt køretøjer,

som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke

anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende,

3) køretøjer, der tilhører politiet, og

4) køretøjer, som tilhører vejvæsenerne.

Stk. 2. En forudsætning for afgiftsfritagelse i henhold til stk. 1

er, at køretøjerne udefra kan genkendes som beregnet til de i stk. 1 nævnte

formål.

Stk. 3. For køretøjskombinationer er motorkøretøjet bestemmende

for, om kombinationen er fritaget for afgift.

Refusion

§ 12. For dansk registrerede køretøjer kan afgiften refunderes,

såfremt køretøjet afmeldes af motorkøretøjsregisteret i afgiftsperioden.

Stk. 2. For udenlandske køretøjer kan afgiften refunderes for

dansk udstedte beviser, såfremt beviset returneres til de statslige told- og

skattemyndigheder inden udløbet af afgiftsperioden. Der kan ikke opnås

refusion, når afgiften er betalt for perioder under et år.

Stk. 3. Refusionsbeløbet efter stk. 1 og 2 udgør antal resterende

hele tolvtedele af afgiftsperioden fratrukket et gebyr på 188 kr.

Stk. 4. Forhandlere kan få refunderet købsprisen, jf. § 9, stk. 1,

for ubrugte danske beviser. Tilsvarende gælder for forkert udfyldte beviser,

såfremt forhandleren over for de statslige told- og skattemyndigheder kan

godtgøre, at beviset ikke har været brugt.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

betalingen af refusion.

Kontrolbestemmelser

§ 13. Føreren af et afgiftspligtigt køretøj skal medføre bevis for

betalt afgift, jf. § 5, stk. 3, eller § 7, stk. 3, ved benyttelse af

afgiftsbelagte veje og vise beviset til politiet på forlangende.

Straffebestemmelser

§ 14. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved:

1) afgørelse af, om der skal svares afgift af et køretøj,

2) beregning af afgiftens størrelse, eller

3) afgørelse om afgiftsfritagelse eller refusion af afgift.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft

uagtsomt:

1) overtræder § 8, stk. 2, eller § 9, stk. 3 eller 4,

2) unddrager sig afgift ved gentagne gange at benytte et afgiftspligtigt

køretøj, der ikke er betalt afgift for,

3) benytter eller indretter et køretøj, som er fritaget for afgift, i

strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen, eller

4) i øvrigt benytter eller indretter et køretøj i strid med køretøjets

afgiftspligtige art og anvendelse.

Stk. 3. Den, der overtræder § 13, straffes med bøde.

Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt

overtræder bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 5. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger,

selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune

eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan

der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Andre bestemmelser

§ 15. Afgift efter loven med påløbne renter og omkostninger samt

gebyr efter § 6, stk. 3, er tillagt udpantningsret.

§ 16. Er det køretøj, som en overtrædelse efter § 14 vedrører,

hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet.

Tilbageholdelsen ophører, når forskyldte afgifts- og bødebeløb og

sagsomkostninger er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen.

Sker dette ikke inden 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der

søges fyldestgørelse i køretøjet.

Stk. 2. Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelsen efter

stk. 1 finder retsplejelovens kapitel 75 b om beslaglæggelse tilsvarende

anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske, såfremt det findes påkrævet for at

sikre betaling af de nævnte beløb. Var føreren uberettiget i besiddelse af

køretøjet, kan tilbageholdelse ikke ske.

§ 17. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens

§ 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og

administrative bøder efter denne lov.

§ 18. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til

at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser om refusion af

afgift, som er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for

højere administrativ myndighed.

Ikrafttræden

§ 19. Loven træder i kraft den 1. december 1994, jf. dog stk. 2 og

3.

Stk. 2. § 6, stk. 1, § 8, stk. 2, § 13, § 14, stk. 2, nr. 2-4, og

stk. 3, § 15 og § 16 træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for

§ 7, stk. 2.

Stk. 4. For køretøjer, der ved lovens ikrafttræden er dansk

registrerede, eller som registreres i perioden fra lovens ikrafttræden til og

med 31. december 1994, skal der betales afgift første gang for

afgiftsperioden 1. januar 1995 - 31. december 1995. Afgiften for køretøjer,

der er registrerede ved lovens ikrafttræden, opkræves af Centralregisteret

for Motorkøretøjer og skal være indbetalt til dette senest den 20. december

1994. For køretøjer, der afmeldes af motorkøretøjsregisteret i perioden fra

lovens ikrafttræden og til og med den 31. december 1994, refunderes betalt

afgift uden fradrag af det gebyr, der er nævnt i § 12, stk. 3.

Stk. 5. For udenlandske køretøjer skal der betales afgift for

enhver benyttelse af de i § 7, stk. 1, nævnte veje, som finder sted den 1.

januar 1995 og senere.

Stk. 6. For køretøjer, der er registreret i Grækenland, udgør

afgiften indtil den 31. december 1997 50 pct. af de i § 3, stk. 1 og 2,

angivne satser.

Stk. 7. For køretøjer, der er registreret i Portugal eller Irland,

udgør afgiften indtil den 31. december 1996 50 pct. af de i § 3, stk. 1 og 2,

angivne satser.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Færøske og

grønlandske køretøjer, der er omfattet af § 1, skal betale afgift efter samme

regler som udenlandske køretøjer.

Bilag

Aftale om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers

benyttelse af visse veje

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Rådets direktiv 93/89/EØF af 25. oktober 1993 indeholder især bestemmelser

om landenes beskatning af store lastbiler til godstransport, herunder

minimumssatser for vægtafgift og bestemmelser om vejbenyttelsesafgifter. I

denne forbindelse indeholder direktivet bestemmelser om, at flere lande inden

for EU kan indgå aftaler om at opkræve fælles vejbenyttelsesafgifter, der

skal gælde inden for de pågældende landes samlede område. Denne mulighed har

regeringerne i Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Luxembourg benyttet sig

af og har indgået en aftale om opkrævning af en fælles vejbenyttelsesafgift

for lastbiler m.v. på 12 ton eller derover, som benytter visse veje inden for

landenes territorier.

Det er givet, at Tyskland vil indføre en vejbenyttelsesafgift pr 1. januar

1995. Det vil derfor også være til gavn for Danmark at indføre afgiften

samtidig. Det skyldes især, at danske vognmænd helt uden problemer vil kunne

færdes i de 4 andre aftalelande, og at deltagelse vil blive en

samfundsøkonomisk fordel. Hvis Danmark ikke går med, skal danske

eksportvognmænd, der kører sydpå, i alle tilfælde betale afgift, men i så

tilfælde vil beløbet gå ubeskåret til statskassen i Tyskland m.fl., og danske

eksportvognmænd skal ved hver kørsel sikre sig de fornødne afgiftsbeviser.

Dette lovforslag fremsættes med henblik på at opfylde aftalen fra dansk

side. Aftalen er optaget som bilag til lovforslaget. En vedtagelse af

lovforslaget skal betragtes som et samtykke til ratifikation af aftalen, jf.

grundlovens § 19, stk. 1.

Tyskland nedsatte 1. april 1994 sin vægtafgift for lastbiler. Hermed vandt

de tyske vognmænd konkurrenceevne i forhold til de danske. Med henblik på at

forbedre de danske vognmænds konkurrenceevne fremsættes der sammen med

forslaget endvidere forslag om ændring af vægtafgiftsloven, der indebærer

nedsættelse af vægtafgiften for berørte lastbiler til EU's minimumssatser og

lovforslag om afskaffelse af afgiften af den lovpligtige ansvarsforsikring

for vognmænd.

Yderligere vil der ske en stramning af godskørselsloven.

Den tyske forhøjelse af dieselafgiften blev mindre end forudset i

skattereformen. I overensstemmelse med de principper, der er anført i

bemærkningerne til skattereformen, L 300/93, foreslås den vedtagne forhøjelse

af afgiften på gas og diesel reduceret.

Alt i alt vil disse ændringer, der har været forhandlet med

vognmandsorganisationerne, bevirke, at den samlede pakke vil styrke

vognmandserhvervets konkurrenceevne.

De enkelte elementer i pakken er omtalt nedenfor og i det samtidigt

fremsatte forslag til ændring af lovene om vægtafgift, afgift af mineralolie

og ansvarsafgift.

Vejbenyttelsesafgift

EF-direktiv

I slutningen af det danske EU-formandsskab for første halvår 1993 blev der

opnået politisk enighed om regulering af køretøjsafgifter (vægtafgift) og

vejbenyttelsesafgifter i EU. Enigheden blev udmøntet i EF-direktiv nr.

93/89/EØF af 25. oktober 1993 om opkrævning i medlemsstaterne af afgifter af

visse køretøjer, der anvendes til vejgodstransport, samt af vejafgifter og

brugsafgifter for benyttelse af visse infrastrukturer.

For vægtafgiften blev der fastsat minimumsafgifter for køretøjer og

vogntog på 12 ton eller derover tilladt totalvægt. En køretøjsafgift som

vægtafgiften belaster køretøjer registreret her i landet, uanset om de kører

her i landet eller ej, mens udenlandske køretøjer, der kører her i landet,

ikke skal betale afgift til den danske stat. Minimumsafgifterne i direktivet

er generelt lavere end de nuværende danske, og strukturen i afgiftsskalaerne

er anderledes. Samtidig med vedtagelsen af direktivet gav medlemsstaterne

tilsagn om i princippet at undgå nedsættelse af vægtafgifterne (stand still)

i perioden 1. januar 1995 til den 31. december 1997, medmindre afgifterne er

væsentligt over minimumssatserne, hvilket ikke er tilfældet i Danmark.

Herudover blev der opnået enighed om regulering af vejbenyttelsesafgifter.

En vejbenyttelsesafgift omfatter i princippet alle lastbiler - udenlandske

som indenlandske - der benytter det nationale vejnet eller eventuelt dele

deraf.

Det blev fastsat, at vejbenyttelsesafgifter alene kan omfatte køretøjer og

vogntog på 12 ton eller derover tilladt totalvægt, og at afgiftssatsen i en

overgangsperiode højst kunne udgøre 9.375 kr. årligt for køretøjer med 4

eller flere aksler og højst 5.625 kr for køretøjer med 3 eller færre aksler

ved en ECU kurs på 7,50 kr. Det blev endvidere fastsat, at flere EU lande

kunne samarbejde om opkrævningen af enregional vejbenyttelsesafgift.

Vejbenyttelsesafgiften omfatter som udgangspunkt alene motorveje og lignende

veje, men der er mulighed for, at medlemslandene kan udstrække afgiftspligten

for nationale vognmænd til at omfatte hele det nationale vejnet og fastsætte,

at der skal ske årlig betaling - dog med mulighed for refusion, hvis

køretøjet ikke benyttes i hele året.

Med baggrund i direktivet har Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og

Luxembourg forhandlet sig frem til en aftale af 9. februar 1994 om, hvordan

den fælles vejbenyttelsesafgift nærmere skal indrettes. Aftalen forpligter

ikke landene til at gå med i den fælles ordning, men forhindrer landene i at

indføre andre former for vejbenyttelsesafgifter.

Vejbenyttelsesafgiften for de danske lastbiler

Det foreslås, at afgiftspligten skal omfatte hele det danske vejnet for de

danske lastbiler, og at afgiften skal betales for et år ad gangen. Herved

sikres, at der ikke gives incitamenter til kørsel uden for motorvejene, der

er de mest trafiksikre vejformer, og de administrative omkostninger for det

offentlige og erhvervslivet kan holdes på et minimum.

I praksis tænkes vejbenyttelsesafgiften for de danske vognmænd opkrævet

sammen med vægtafgiften af Centralregisteret for Motorkøretøjer.

Som bevis for betaling af afgiften udstedes et særligt certifikat udformet

i samarbejde med de andre lande. Hvis Danmark er med i ordningen, vil

vognmanden ikke særskilt skulle betale vejbenyttelsesafgift ved kørsel i

Tyskland og Benelux. Såfremt Danmark ikke er med i ordningen, vil vognmændene

skulle betale til disse landes statskasser for benyttelse af motorvejene

efter fastsatte dag-, uge-, måned- eller årssatser.

Efter aftalen skal der etableres en udligningsordning mellem

samarbejdslandene vedrørende vognmænd fra disse lande, som udfører kørsel i

området. Udligningen baseres på omfanget af dansk kørsel på f.eks. tyske

motorveje og omvendt. Udligningen fastlægges bilateralt mellem

samarbejdslandene på baggrund af statistiske oplysninger. Landene kan

bilateralt aftale, at man undlader udligning, f.eks. hvis der netto køres

lige meget i begge lande. Der er endnu ikke indledt forhandlinger om

størrelsen af udligningen. Der hersker således fortsat usikkerhed om

størrelsen heraf, men det er allerede nu klart, at Danmark netto skal

overføre beløb til Tyskland, da danske lastbiler benytter de tyske veje mere,

end de tyske vognmænd benytter de danske veje. Udligningen til Tyskland mv.

vil dog sandsynligvis blive mindre end de beløb, danske vognmænd skulle

betale direkte til Tyskland, hvis Danmark ikke er med i det fælles

afgiftssystem. Ved vejbenyttelsesafgiften vil Danmark få betaling for bl.a.

de tyske lastbilers benyttelse af de danske veje gennem udligningsordningen,

hvilket ellers ikke ville ske.

Afgiftssatsen for vejbenyttelsesafgiften vil være på 1.250 ECU årligt

svarende til 9.375 kr. (kurs 1 ECU =7,50 kr) for køretøjer eller vogntog på

12 ton eller derover tilladt totalvægt med 4 eller flere aksler og 750 ECU

svarende til 5.625 kr. for køretøjer eller vogntog på 12 ton eller derover

med 3 eller færre aksler. For lastvognstog (forvogn og anhænger) og

sættevognstog (sættevognstrækker og sættevogn) vil placeringen i

afgiftsklasserne være bestemt af, hvor mange aksler, der maksimalt kan være

tale om efter køretøjets registrering.

Det bemærkes, at afgiftssatserne i lovforslaget er foreløbige og måske

skal justeres lidt, da det er kursen på ECU pr. 1. arbejdsdag i oktober, der

danner grundlag for omregningen til danske kroner.

For danske lastbiler anslås provenuet til 270 mill. kr. årligt.

Vejbenyttelsesafgift for udenlandske køretøjer

Vejbenyttelsesafgiften skal også omfatte udenlandske køretøjer. Det

foreslås, at alle motorveje og de såkaldte E-veje, som ikke er motorveje,

omfattes af afgiftspligten for udenlandske køretøjer. Udvidelsen af

afgiftspligten til også at omfatte den del af E-vejsnettet, der ikke er

motorveje, skal godkendes af Europa-Kommissionen.

I forbindelse med indførelsen af vejbenyttelsesafgiften foretager

Vejdirektoratet trafikale før- og eftertællinger på vejnettet for at få

afklaret, hvorvidt der sker en overførsel af godstrafikken fra den del af

vejnettet, der er afgiftsbelagt, til det øvrige vejnet. Såfremt det mod

forventning viser sig, at der bliver væsentlige overflytningsproblemer, vil

man fra dansk side søge om Kommissionens godkendelse til også at lade andre

dele af vejnettet være omfattet af loven, jf herved art. 7 d), sidste afsnit

i Rådets direktiv 93/89/EØF.

De udenlandske køretøjer vil på samme måde som de danske få et særligt

bevis for, at de har betalt afgiften. Afgiften, der er tidsafhængig, kan

betales for en kalenderdag, en uge, en måned eller et år. Afgiftssatserne,

der er specificeret i direktivet og aftalen, giver rabat ved betaling for

længere perioder. Ligeledes er der i direktivet fastsat særlige,

midlertidige, rabatordninger vedrørende lastbiler fra Portugal, Irland og

Grækenland. I praksis forventes der solgt flest dagsbeviser. Prisen for et

dagsbevis er 45 kr. uanset antal aksler.

Beviset, der skal medbringes i lastbilen, vil kunne erhverves internt i

ethvert af de 5 lande, der deltager i samarbejdet, ved samarbejdslandenes

eksterne grænser til lande, der ikke er medlemmer af EU, og i et bælte i de

EU-lande, der støder op til samarbejdslandene. Sidstnævnte skyldes, at

opkrævningen af afgiften ikke må give anledning til nye procedurer ved

passage af grænser mellem EU-lande. Uanset hvor beviset er erhvervet, vil det

være betaling af afgift for benyttelse af motorvejsnettet m.v. i alle fem

samarbejdslande.

Provenuet fra salg af beviser til vognmænd fra andre lande end

samarbejdslandene vil blive fordelt efter en aftalt nøgle, der kun kan ændres

ved enstemmighed. Ved udligningen, der skal foregå en gang årligt, vil

Danmark få 4 pct. af det samlede provenu fra salg af beviser til vognmænd

uden for samarbejdslandene, Tyskland 73 pct., Holland 9 pct., Belgien 13 pct.

og Luxembourg 1 pct. På baggrund af de foreløbige opgørelser over det

forventede salg af beviser i alle 5 lande skønnes det, at Danmarks andel af

provenuet vil være ca. 20 mill. kr. årligt.

Der er lagt op til, at de fem samarbejdslande hver for sig organiserer

salget af beviser til ikke-samarbejdslandes vognmænd internt i landene. Der

skal sikres et tilstrækkeligt fintmasket salgsnet, således at vognmænd uden

for samarbejdslandene ikke skal have urimeligt besvær eller omkostninger ved

omkørsel og lignende til salgsstederne.

Herudover er der lagt op til, at Tyskland via en privat tysk virksomhed

skal stå for salget af beviser i et bælte inde i de EU-lande, der grænser op

til Tyskland, Belgien, Holland og Luxembourg samt på færger hertil. Danske

myndigheder vil foruden salget internt i Danmark også skulle organisere

salget af beviser på færger til Danmark fra lande uden for samarbejdet.

I praksis er det tanken, at en særligt udpeget Told- og Skatteregion

(Told- og Skatteregion Frederikshavn) skal sælge beviser til særlige

forhandlere. Forhandlerne opnår en vis kredit med betalingen mod fuld

sikkerhed og gives herudover en provision og et vederlag for pligten til at

have de forskellige typer beviser til rådighed. Der vil dog ikke være pligt

til at føre måneds- eller årsbeviser, da der kun forventes beskedent salg af

disse.

Færgeselskaber, der driver trafik til Danmark, vil skulle have beviserne

til rådighed med henblik på salg om bord på færgerne eller i afgangshavnen.

Internt i landet vil f.eks. benzinselskaber, transportcentre eller

vognmandsorganisationer kunne blive forhandlere.

Forhandlerne, der ikke må tage større pris end fortrykt på de forskellige

beviser, skal påføre køretøjets registreringsnummer og nationalitet på

beviset, samt hvilken dag eller uge beviset er gyldigt. Herudover skal

udstedelsesdato og tidspunkt anføres sammen med firmastempel eller lignende.

Forhandleren vil selv være ansvarlig for betalingen, jf. at myndighederne vil

få betaling for afgiften ved udlevering af beviserne til forhandlerne.

Omkostningerne ved salg af beviser internt i samarbejdslandene, det være

sig til egne eller fremmede vognmænd, bæres af hvert land selv. Derimod er

der lagt op til, at omkostningerne ved salg på grænserne til ikke EU-lande, i

bæltet i EU-lande, der støder op til samarbejdslandene, og på færgerne hertil

skal deles efter den ovenfor omtalte nøgle for fordelingen af provenuet.

Udenlandske vognmænd, der ønsker at købe beviser, kan mod forudbetaling få

tilsendt sådanne fra Told- og Skatteregion Frederikshavn.

For så vidt angår kontrollen vil dansk nummerplade i de fleste tilfælde

være fuldgyldigt bevis for, at der er betalt afgift for de danske lastbiler.

For de udenlandske lastbiler vil kontrollen ske i forbindelse med den

almindelige færdselskontrol.

Som allerede nævnt foregår der dog fortsat forhandlinger mellem

samarbejdslandene om den endelige organisering af salg af beviser til

fremmede vognmænd.

Fordele ved dansk deltagelse i vejafgiftssamarbejdet

I Tyskland er der allerede lovgivet således, at afgiften kan træde i kraft

1. januar 1995. I Holland, Belgien og Luxembourg er der endnu ikke taget

endelig stilling til, om man vil deltage i samarbejdet eller ej.

Givet at Tyskland allerede har besluttet at indføre afgiften pr. 1. januar

1995, vil det efter regeringens opfattelse være til gavn for Danmark også at

indføre afgiften 1. januar 1995. For eksportvognmænd, der kører sydpå, vil

afgiften i alle tilfælde skulle betales enten direkte til statskassen i

Tyskland m. fl. eller via den danske statskasse. Hvis Danmark er med, skønnes

det, at der alt i alt vil skulle overføres henved 10 mill. kr. mindre årligt

til Tyskland og Benelux end ellers. Tilsvarende får Danmark alene ved at have

en vejbenyttelsesafgift indtægter fra udenlandske vognmænds benyttelse af

danske veje. Det skønnes med nogen usikkerhed, at provenuet heraf vil udgøre

ca. 30 mill. kr.

Endelig får Danmark indflydelse på udformningen af vejbenyttelsesafgiften

ved deltagelse. I modsætning til vægtafgiften, der belaster danske vognmænds

konkurrenceevne i forhold til udenlandske, er vejbenyttelsesafgiften i det

store og hele konkurrenceevneneutral for vognmændene i forhold til

udenlandske konkurrenter.

Vejbenyttelsesafgiften vil isoleret set gennem overvæltning i højere

fragtrater medføre en vis begrænsning i godstransporten med lastbil, hvilket

medfører en tilsvarende begrænsning af miljøbelastningen fra

lastbiltransport.

På helårsbasis vil vejbenyttelsesafgiften give et nettoprovenu på ca. 270

mill. kr. fra danske vognmænd. Udligningerne vil efter et foreløbigt overslag

netto gå lige op.

Vægtafgiften og afgiften af ansvarsforsikringer for lastbiler

De nuværende danske vægtafgiftssatser for lastkøretøjer på 12 ton eller

derover tilladt total vægt er altid over de fra 1. januar 1995 vedtagne EU

minimumssatser. Det foreslås imidlertid, at de nye EU minimumssatser indføres

i Danmark. Gennemførelsen skal i givet fald ske inden den 1. januar 1995, jf.

den ovenfor omtalte stand still aftale.

Grunden til, at vægtafgiften foreslås nedsat til EU minimumssatserne, er,

at de danske vognmænds internationale konkurrenceevne er blevet forværret

gennem betydelige nedsættelser af vægtafgiften i Tyskland og Holland. De

tyske og hollandske nedsættelser, der allerede er gennemført, skal ses i

sammenhæng med den planlagte indførelse af vejbenyttelsesafgiften i disse

lande. Ved en nedsættelse af vægtafgiften for de tunge køretøjer

neutraliseres en del af denne konkurrenceevneforværring.

Den foreslåede ophævelse af afgiften af ansvarsforsikringer for

lastvognmænd fra 1. januar 1995 vil ligeledes medvirke til neutralisering af

den stedfundne konkurrenceevneforværring.

Nedsættelsen af vægtafgiften vil medføre et fald i den gennemsnitlige

vægtafgift fra ca. 5.000 kr. til ca. 3.000 kr. pr. køretøj. Ophævelsen af

ansvarsforsikringsafgiften for lastvognmænd vil i gennemsnit reducere

afgiften med ca. 1.000 kr. pr. køretøj.

Samtidig med reduktionen af afgiftssatserne foreslås en tilpasning af

betalingsfristerne for vægtafgiften til betalingsfristerne for den nye

vejbenyttelsesafgift. Vejbenyttelsesafgiften vil efter aftalen med de andre

lande skulle betales forud for et år ad gangen. Derfor foreslås den nye

reducerede vægtafgift for køretøjer på 12 ton eller derover opkrævet årligt i

stedet for som nu kvartalsvis.

Ved at have samme betalingsfrister for den nye vægtafgift som for

vejbenyttelsesafgiften opnås betydelige administrative fordele for såvel

myndigheder som vognmænd. Ved de nye reducerede satser vil der ofte være et

misforhold mellem de administrative omkostninger ved 4 opkrævninger i stedet

for een opkrævning og størrelsen af den nye afgift.

Ligeledes vil det sandsynligvis give de danske vognmænd visse fordele i

form af mindre intensiv kontrol af vejbenyttelsesafgiften i de andre lande.

Såfremt vægtafgiften ikke betales, inddrages køretøjets nummerplader. Da der

vil være en tæt sammenhæng mellem vejbenyttelsesafgiften og vægtafgiften, vil

besiddelse af dansk nummerplade være et næsten sikkert tegn på, at den danske

vognmand har betalt vejbenyttelsesafgift. Behovet for kontrol gennem

standsning af danske køretøjer bliver dermed mindre.

Samling af betalingsfristerne, således at der betales forud for en længere

periode, vil dog give danske lastvognsejere en vis likviditetsbelastning. Som

kompensation herfor foreslås det, at vægtafgiften for køretøjer, der omfattes

af den nye vejbenyttelsesafgift og de nye vægtafgiftssatser, allerede i 1994

nedsættes med et beløb svarende til, at de nye reducerede satser havde haft

virkning fra 1. april 1994.

Indførelse af EU mindstesatsen for køretøjer på 12 ton eller derover og

afskaffelse af afgift på ansvarsforsikring for vognmænd vil medføre et

provenutab på henholdsvis ca. 60 mill. kr. og ca. 25 mill. kr. Reduktion af

vægtafgiften i 1994 vil medføre et engangsprovenutab på ca. 45 mill. kr.

Ligesom for vejafgiften er afgiftssatserne i lovforslaget foreløbige og

skal måske justeres lidt, da det er kursen på ECU pr. 1. arbejdsdag i

oktober, der danner grundlag for omregningen til danske kroner.

Dieselafgift

Ved skattereformen blev dieselafgiften forhøjet under forventning om en

tilsvarende tysk forhøjelse. Det forventedes da, at Tyskland ville forhøje

sin dieselafgift med i alt 13 pfennig pr. liter med halvdelen den 1. januar

1995 og halvdelen den 1. januar 1996. Danmark kunne hermed forhøje sin

dieselafgift med 2 x 23 øre pr. liter på samme datoer uden fare for, at den

for Danmark gunstige grænsehandelssituation ville blive forringet. Det blev

imidlertid samtidig i bemærkningerne anført, at såfremt Tyskland forhøjede

sin afgift anderledes end forudsat, ville regeringen stille forslag om en

tilsvarende justering af afgiftssatsen.

Den tyske afgiftsstigning blev med 7 pfennig pr. liter mindre end

forudsat, men kom til gengæld fuldt ud 1. januar 1994.

For at opfylde regeringens intentioner vil den vedtagne

dieselafgiftsstigning fra 1. januar 1996 på 23 øre pr. liter skulle reduceres

med 21 øre pr. liter til 2 øre pr. liter.

Reduktionen af afgiftsstigningen vil medføre et vist provenutab, der dog

begrænses meget væsentligt ved, at man ved en fastholdelse af den vedtagne

afgiftsstigning sandsynligvis ville opleve et kraftigt fald i salget af

diesel med dansk afgift på grund af nedgang i grænsehandelen i dansk favør

især vedrørende udenlandske vognmænd. Lige omkring balancepunktet i forhold

til især den tyske afgift er grænsehandelen meget følsom. Dieselafgiften, der

ellers stort set er konkurrenceevneneutral, vil ved en stigning henimod og

lidt over det tyske niveau i praksis alene give danske vognmænd ekstra

omkostninger, idet de udenlandske vognmænd allerede ved et lidt mindre

afgiftsspænd vil fravælge dansk diesel i forhold til national diesel.

På samme måde som ved skattereformen vil afgiften på autogas følge

afgiften på dieselolie med ned.

Under forudsætning om uændret salg (forventet 1995 niveau) vil reduktionen

med 21 øre pr. l af forhøjelsen give et provenutab på 345 mill. kr. på

helårsbasis for diesel og henved 5 mill kr for gas.

Vægt- og udligningsafgift for ikke benzindrevne personbiler,

varevogne, mindre lastbiler og busser.

Reduktionen af dieselafgiftsforhøjelsen fra 1. januar 1996 vil nedsætte

omkostningerne ved kørsel i dieseldrevne køretøjer. Dette er blandt andet af

miljømæssige årsager ikke hensigtsmæssigt. Det foreslås derfor at

neutralisere gevinsten for dieseldrevne personbiler, busser samt varevogne og

mindre lastbiler ved en forhøjelse af vægt- og udligningsafgiften for disse

køretøjskategorier, der sjældent konkurrerer med udenlandske vognmænd.

Den samlede gevinst ved reduktionen af dieselafgiften for disse

køretøjskategorier er på ca. 165 mill. kr. svarende til ca. 600 kr. pr.

køretøj i gennemsnit årligt.

Regeringen vil fordele forhøjelsen lidt anderledes.

Vægtafgiften for varevogne med totalvægt mellem 2,5 og 3 ton er på 2.052

kr., der opkræves en gang årligt. For en varevogn med totalvægt på 3.050 kg

er vægtafgiften 512 kr. om året, der opkræves i fire rater. Dette fald i

vægtafgiften har bevirket, at der ofte anskaffes en større varevogn end

behovet for nyttelast strengt taget tilsiger alene med henblik på at opnå en

afgiftsbesparelse. Udover at de store varevogne normalt er dyrere i indkøb

uden afgift, medfører dette forhold en helt unødvendig ekstra

miljøbelastning, idet brændstoføkonomien i de oftest dieseldrevne store

varevogne er dårligere end i mindre varevogne, der ofte kan opfylde samme

behov, og som til og med mere hyppigt drives af blyfri benzin og har monteret

miljøvenlig katalysator.

Det foreslås derfor, at vægtafgiften for større varebiler og små lastbiler

over 3 ton forhøjes til samme niveau, som gælder for mindre varebiler fra 1.

januar 1996.

Hermed skabes der tillige i højere udstrækning en fair konkurrence mellem

de større lastbiler, der skal betale vejbenyttelsesafgiften, og de mindre,

der ikke skal betale denne afgift.

På samme måde som efter de nuværende regler for de mindre varebiler under

3 ton foreslås, at også de store varebiler, lastbiler, der ikke er

afgiftspligtige efter lov om vejbenyttelsesafgift, og busser skal betale

vægt- og udligningsafgift årligt fra 1995.

Herved opnås mærkbare administrative lettelser for såvel myndigheder som

for vognmænd.

Udover forhøjelsen af vægtafgiften for de store varebiler og små lastbiler

over 3 ton på op til 1.540 kr årligt, foreslås udligningsafgiften forhøjet

for personbiler og genindført for varebiler, mindre lastbiler og busser med

ca. 300 kr. årligt fra 1. januar 1996.

Samlet set sker der således ikke nogen større afgiftsbelastning af gruppen

af mindre dieseldrevne køretøjer, end samme gruppe opnår i fordele ved den

mindre dieselafgiftsforhøjelse.

På helårsbasis vil forslaget medføre en provenugevinst på ca. 165 mill.

kr. Der er således i det store og hele balance mellem ekstra afgifter og

lettelser for såvel store lastbiler på 12 ton eller derover som for person-

og varebiler mv.

Stramning af godskørselsloven mv.

Der er mellem trafikministeren og skatteministeren på den ene side og

vognmandsorganisationerne på den anden side indgået en aftale om, at der

fremsættes forslag til ændring af godskørselsloven, der bl.a. indebærer

udvidet adgang til tilbageholdelse af motorkøretøjer, der udfører ulovlig

godskørsel.

Endvidere vil godskørselsbekendtgørelsen blive ændret, således at der sker

en stramning af de økonomiske adgangskrav til erhvervet, forbedring af

vognmandskurser, indførelse af tilladelseskrav til slamsugning m.v.

Der vil endvidere blive fremsat forslag til ændring af færdselsloven med

henblik på fastsættelse af skærpede krav til traktorer.

Herudover afsættes der af Trafikministeriets trafikpulje et beløb på 10

mill. kr. over 3 år til telematik.

Endelig træffes en række foranstaltninger, herunder indførelse af krav om

farvning af afgiftsfri diesel og information af politiet med henblik på en

skærpet politiindsats over for den ulovlige godskørsel.

Forhandlinger med vognmandsorganisationer

Vognmandsorganisationerne, der har været rådspurgt under forhandlingerne i

EU om direktivet og aftalen, har også været rådspurgt om sammensætningen af

den foreslåede pakke.

Organisationerne har erklæret sig enige med regeringen i, at den samlede

pakke vil gavne vognmandserhvervet.

Provenumæssige konsekvenser

I følgende oversigt er vist økonomiske provenuvirkninger af

vejbenyttelsesafgiften og af de i forbindelse hermed foreslåede ændringer af

vægtafgiften og dieselolieafgiften mv. Skønnene er behæftet med usikkerhed.

--------------------------------------------------------------------

mill. kr. 1994 1995 1996 Helår

--------------------------------------------------------------------

Vejbenyttelsesafgift

Danske lastbiler 265 270 270 270

Salg af certifikater til brug for tredje-

lands lastbiler via danske myndigheder 1 20 20 20

Overførsel af provenu fra Danmark til

fællesskab 0 0 -20 -20

Overførsel af 4 pct. af provenu fra fælles-

skabs indtægter fra tredjelands vognmænd

til Danmark 0 0 20 20

Udligning til Tyskland m.v. for danske last-

bilers benyttelse af tyske veje netto 0 -20 -20 - 20

Udligning fra fællesskab af omkostninger af-

holdt af danske myndigheder for fællesskab 1 1 1

Dansk bidrag til fælles omkostninger m.v. -1 -1 -1

--------------------------------------------------------------------

I alt vejbenyttelsesafgift 266 270 270 270

--------------------------------------------------------------------

Kompensation til danske lastvognmænd på

grund af tysk nedsættelse af vægtafgift:

Ophævelse af afgift på ansvarsforsikring

for lastvognmænd 0 -23 -25 -25

Nedsættelse af vægtafgift til EU minimums-

afgift for lastbiler, omfattet af vejbenyt-

telsesafgiften 0 -60 -60 -60

--------------------------------------------------------------------

Nedsættelse af vægtafgift for lastbiler, om-

fattet af vejbenyttelsesafgift

1. april - 31. december 1994 0 -45 0 0

--------------------------------------------------------------------

I alt kompensation 0 -128 -85 -85

--------------------------------------------------------------------

Reduktion af dieselafgift som følge af

mindre tysk forhøjelse end forudsat:

Reduktion af dieselafgift 0 0 -315 -345

- heraf for danske køretøjer m.v. ikke om-

fattet af vejbenyttelsesafgiften 0 0 170 185

Reduktion af gasafgift 0 0 -5 -5

--------------------------------------------------------------------

I alt diesel og gas 0 0 -320 -350

--------------------------------------------------------------------

mill. kr. 1994 1995 1996 Helår

Forhøjelse af vægt- og udligningsafgift

for biler, der ikke omfattes af vejbenyt-

telsesafgiften

Forhøjelse af vægtafgift, store varevogne

og små lastbiler, der ikke omfattes af

vejbenyttelsesafgift 0 0 75 75

Udligningsafgift for varevogne og lastbiler,

der ikke omfattes af vejbenyttelsesafgift 0 0 60 60

Udligningsafgift for personbiler, hyrevogne

og busser 0 0 30 30

--------------------------------------------------------------------

I alt vægtafgift m.v. vare- og personbiler

m.v. 0 0 165 165

--------------------------------------------------------------------

I alt netto 266 142 30 0

--------------------------------------------------------------------

Til de enkelte poster bemærkes i øvrigt:

Vejbenyttelsesafgiften

Der er i alt ca. 26.000 lastbiler og ca. 8.000 sættevognstrækkere, der har

en totalvægt på mindst 12 ton. Af de 26.000 lastbiler skønnes 12.000 at have

mindst fire aksler, når man tæller det mulige antal aksler på påhængsvogne,

der kan sammenkobles med lastbilerne. Stort set alle sættevognstrækkere vil

indgå i sættevogntog med mindst fire aksler.

Ved en kurs på på 7,50 kr. pr. ECU vil satsen udgøre 9.375 kr. pr. år for

vogntog med mindst fire aksler og 5.625 kr. for vogntog med mindre end fire

aksler. På denne baggrund skønnes indtægterne fra vejbenyttelsesafgiften

f.s.v.a. danske lastbiler at udgøre ca. 270 mill. kr. Heri er inkluderet

indtægter fra gebyr i forbindelse med refusion af vejbenyttelsesafgift, når

køretøjet er registreret mindre end et år mv.

Afgiften forfalder til betaling før starten af afgiftsperioden. Afgiften

vedrørende 1995 vil således skulle indbetales i 1994. Allerede i 1994 vil der

derfor være indtægter fra vejbenyttelsesafgiften på ca. 266 mill. kr.

Udover indtægter fra danske lastbiler vil der også være indtægter fra

udenlandske lastbiler, og der vil være udgifter vedrørende danske lastbilers

benyttelse af vejnettet i Tyskland mv., der vil skulle udredes af den danske

stat.

For så vidt angår danske lastbilers kørsel i Tyskland og Benelux og kørsel

i Danmark foretaget af lastbiler fra Tyskland og Benelux, er der i aftalen

mellem landene fastsat en udligningsordning. Medlemslandene kan bilateralt

aftale at afstå fra udligning. Udligningen skal i givet fald beregnes på

baggrund af statistiske oplysninger om kørselsomfanget i de pågældende

samarbejdslande. Da danske lastbiler øjensynligt benytter de tyske motorveje

mere, end de tyske lastbiler benytter de danske, vil Danmark sandsynligvis

skulle overføre et nettobeløb til de tyske myndigheder. Foreløbige

beregninger foretaget af Tyskland synes at vise, at Danmark netto vil skulle

overføre henved 30 mill. kr. til Tyskland. De foreløbige danske beregninger

synes at vise, at der nærmere bliver tale om, at Danmark vil skulle overføre

i nærheden af 20 mill. kr. Spørgsmålet har dog endnu ikke været diskuteret

blandt samarbejdslandene. Det er således med nogen usikkerhed, at det

skønnes, at der vil skulle overføres 20 mill. kr. til de andre

samarbejdslande netto.

For så vidt angår kørsel i Danmark, Tyskland og Benelux foretaget af

lastbiler fra andre lande, skønnes det med betydelig usikkerhed, at der

gennem de danske myndigheder vil blive solgt certifikater for ca. 20 mill.

kr. årligt. Dette skøn er meget følsomt overfor, hvordan handelsmønstret vil

blive i praksis. Beløbet kan således blive væsentligt større og mindre. Disse

indtægter er dog ikke endelige indtægter, idet de sammen med tilsvarende

indtægter fra Tyskland og Benelux vil blive omfordelt mellem landene.

Omfordelingen sker en gang årligt, første gang i 1996 på baggrund af

1995-indtægterne. På baggrund af foreløbige overslag foretaget af Tyskland

kan det med nogen usikkerhed skønnes, at Danmarks endelige andel (4 pct.) af

disse indtægter vil blive på ca. 20 mill. kr.

Da forhandlerne af certifikaterne skal købe en vis mængde før 1. januar

1995 for at kunne sælge fra denne dato, vil der allerede i 1994 kunne

bogføres indtægter. Indtægterne i 1994 skønnes til i størrelsesordenen 1

mill. kr.

Endelig vil landene også fordele omkostningerne i forbindelse med salg af

certifikater på grænsen til tredjelande, ved færgefart til samarbejdslandene

fra lande udenfor samarbejdet og i et bælte i EU-lande, der ikke er medlem af

samarbejdet (Frankrig og Østrig). På baggrund af foreløbige overslag vil

denne udligning stort set være neutral for den danske stat dog med en tendens

til, at der vil blive overført et lidt større beløb til Danmark end Danmark

skal overføre til de andre lande. Dette skyldes, at Danmark vil skulle

betjene 7-8 pct. af salgsstederne på grænsen mv., men vil skulle bære 4 pct.

af omkostningerne. De danske omkostninger pr. salgssted vil sandsynligvis

være mindre end de tyske. Det skønnes, at der brutto vil blive overført

henved 1 mill. kr. fra fællesskabet til Danmark, og at Danmarks andel af de

fælles omkostninger vil være lidt mindre. Det er endnu ikke aftalt, om

udligningen for 1995 sker i 1995 eller 1996.

Danmark vil også få udligning for dele af Told- og Skattestyrelsens

omkostninger. Udligningen vil blive konteret på § 38. Udgiften til

forhandleravance konteres også her. De to beløb vil stort set modsvare

hinanden.

Der har været tvivl med hensyn til, om der skal moms på

vejbenyttelsesafgiften. Medlemslandene og Kommissionen er dog blevet enige

om, at man i første omgang undlader at kræve moms, indtil spørgsmålet er

nærmere undersøgt herunder eventuelt muligheden af at anvende en forenklet

procedure.

Kompensation til lastvognmænd for nedsættelse af vægtafgiften for

tyske vognmænd fra 1. april 1994

Afskaffelse af afgiften på ansvarsforsikring for lastvognmænd vil medføre

et helårsprovenutab på ca. 25 mill. kr. For 1995 vil provenutabet dog alene

udgøre ca. 23 mill. kr., da afgiften for december 1994 indtægtsføres i januar

1995.

Forslaget om at nedsætte vægtafgiften for lastvogntog, der omfattes af

vejbenyttelsesafgiften til EU minimumsafgiften, vil ved en ECU kurs på 7,5

kr. pr. ECU medføre et årligt provenutab på ca. 60 mill. kr. fra 1995.

Provenuet falder fra ca. 160 mill. kr. årligt til ca. 100 mill. kr. årligt.

Størrelsen af provenutabet er usikkert, jf. usikkerhed om hvilke

kombinationer af lastbiler og påhængsvogne m.v., der anvendes, og på grund af

usikkerhed omkring udviklingen i ECU kursen.

Forslaget om at nedsætte vægtafgiften for lastbiler, der skal betale

vejbenyttelsesafgift, fra 1. april 1994 til 31. december 1994 med 35 pct. vil

medføre et engangsprovenutab på ca. 45 mill. kr. Da det forudses, at

nedsættelsen vil blive modregnet i den første betaling af den helårlige

vægtafgiftbetaling, der i praksis vil finde sted i 1995, vil provenutabet

først blive bogført i 1995.

Forslaget om, at lastbiler, der omfattes af vejbenyttelsesafgiften, skal

betale årlig vægtafgift, skønnes at medføre en forbedring af statens

gennemsnitlige likviditet med godt 50 mill. kr. en gang for alle. Da

vognmændene i praksis forudses at skulle betale den årlige vægtafgift i

starten af 1995, vil der ikke ske nogen stigning i de bogførte indtægter

bortset fra rentekontoen, der vil blive forbedret med ca. 5 mill. kr. Denne

effekt er ikke med i oversigten.

Dieselafgiftsreduktionen

Forslaget om at reducere den vedtagne forhøjelse af dieselafgiften den 1.

januar 1996 med 21 øre pr. liter fra 23 øre pr. liter til 2 øre pr. liter vil

ved benyttelse af de forventede 1995 mængder (1.580 mill. liter) medføre et

provenutab på ca. 335 mill. kr. uden moms. Da der ikke kan godtgøres moms på

dieselolie til personbiler og hyrevogne, vil det samlede provenutab udgøre

ca. 345 mill. kr. på helårsbasis. Provenutabet for 1996 vil dog alene udgøre

315 mill. kr., da indtægterne fra dieselafgiften bogføres med en måneds

forsinkelse i forhold til salgstidspunktet.

Til orientering bør det imidlertid understreges, at man sandsynligvis

ville have fået stort set samme provenu i 1995 og 1996, hvis satsen var

blevet forhøjet den 1. januar 1996 som vedtaget i skattereformen. Den danske

dieselafgift ville da være blevet større end den tyske (ved nuværende tysk

sats og valutakurs m.v.), hvorfor man ved denne højere sats ville have fået

et væsentligt fald i salget af dieselolie i Danmark som følge af mindre

udenlandsk grænsehandel i Danmark og mere dansk grænsehandel i udlandet.

Reduktionen af forhøjelsen af autogasafgiften vil medføre et provenutab på

henved 5 mill. kr.

Forhøjelse af vægtafgift og udligningsafgift for biler der ikke er

omfattet af vejbenyttelsesafgiften

Forslaget om at forhøje vægtafgiften for varevogne over 3 ton med 1.540

kr. og vægtafgiften for de mindre lastbiler fra 10 ton og ned til 3,5 ton med

fra 45 kr. for de største lastbiler og op til 1.375 kr. pr. år for de

mindste, vil medføre en provenugevinst på 75 mill. kr. ved uændret bestand.

Forslaget vil give incitamenter til, at der i mindre udstrækning end i dag

erhverves store varebiler over 3 ton, hvor registreringsafgiften er 19.000

kr. og i stedet købes mindre varevogne, hvor registreringsafgiften udgør

30.000 kr. for varevogne mellem 2-3 ton og 95 pct. af værdien uden afgift

udover de første 6.000 kr. for varevogne under 2 ton.

Hvis ændringen i vægtafgiften vil bevirke, at der årligt bliver solgt

5.000 færre varevogne over 3 ton og modsat 4.000 flere varevogne mellem 2 og

3 ton og yderligere 1.000 varevogne under 2 ton vil provenugevinsten blive på

henved 100 mill. kr. årligt. Der er ikke regnet med nogen provenugevinst i

opstillingen af denne afledte virkning.

Forslaget om, at vægtafgiften skal opkræves en gang årligt for store

varebiler og mindre lastbiler samt busser, vil medføre en forbedring af

statens gennemsnitlige likviditet med ca. 60 mill. kr. en gang for alle. Da

den årlige vægtafgift i praksis vil blive opkrævet første gang i begyndelsen

af 1995, vil der dog ikke kunne konstateres nogen merindtægt bortset fra, at

rentekontoen vil blive forbedret med ca. 6 mill. kr. Denne effekt er ikke med

i oversigten.

Forslaget om udligningsafgift på varebiler og lastbiler, der ikke omfattes

af vejbenyttelsesafgiften, vil medføre en årlig provenugevinst på ca. 60

mill. kr. Tilsvarende vil forslaget om at forhøje udligningsafgiften for

personbiler, hyrevogne og busser medføre en årlig provenugevinst på ca. 30

mill. kr., heraf 20-25 mill. kr. vedrørende personbiler.

Ved forhøjelsen af udligningsafgiften for personbiler, busser, varebiler

og små lastbiler og vægtafgiften for store varevogne og små lastbiler vil

fordelen ved nedsættelse af dieselafgiften i gennemsnit blive neutraliseret

for de berørte køretøjskategorier.

Det understreges dog, at der indenfor det givne provenu er foreslået en

forholdsvis kraftig stigning af vægtafgiften for de store varevogne, således

modsat at forhøjelsen af udligningsafgiften ikke fuldt ud

»udligner« den gennemsnitlige dieselbilist gevinst ved en mindre

forhøjelse af udligningsafgiften.

Samlet set er pakken, jf. oversigten, provenuneutral fra 1997 og frem,

idet det dog bemærkes, at der udover de i oversigten nævnte provenueffekter

vil komme et vist merprovenu i det omfang, der købes færre varevogne over 3

ton og flere varevogne under 3 ton og en vis varig gevinst på rentekontoen,

idet pakken giver en provenugevinst i 1994-1996, jf. oversigten, og herudover

medfører en forbedring af statens gennemsnitlige likviditet med godt 110

mill. kr. på grund af overgang til helårlig vægtafgift m.v. for varevogne og

lastbiler.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Vejbenyttelsesafgiften

Vejbenyttelsesafgiften vil umiddelbart belaste danske lastvognsejere med

270 mill. kr om året. Ved at vognmænd m.fl. betaler vejbenyttelsesafgift til

den danske stat, undgår vognmændene imidlertid at betale afgift til Tyskland

og Benelux ved kørsel i disse lande. Afgiften ville have udgjort i

størrelsesordenen 40 mill. kr.

Netto medfører forslaget således en afgiftsstigning for vognmændene på ca

230 mill. kr. om året. Vejbenyttelsesafgiften har imidlertid meget gode

muligheder for at blive væltet over i højere fragtrater. Mulighederne for

overvæltning er specielt gode, hvis alle, der udfører en bestemt aktivitet,

bliver belastet med samme afgift. Ved kørsel internt i Danmark med større

lastbiler vil alle i praksis blive omfattet af afgiften. Ved eksportkørsel er

det afgørende, at udenlandske lastvognmænd skal betale afgift i samme omfang

som danske vognmænd ved kørsel i Danmark, Tyskland og i Benelux. Ved disse

kørsler er der således også meget gode muligheder for overvæltning. Alene ved

kørsel på ikke-motorveje i konkurrence med udenlandske vognmænd i

samarbejdslandene og ved kørsel uden for samarbejdslandene opstår der et vist

konkurrenceevnetab. I det store og hele er konklusionen dog fortsat, at

vejbenyttelsesafgiften er konkurrenceevneneutral og vil kunne væltes over i

højere fragtrater. De højere fragtrater vil blive overvæltet til såvel

importører som eksportører, og der er dermed videre gode muligheder for, at

erhvervenes indkomster netto ikke belastes af afgiften.

Blandt lastvognsejere vil afgiften tendere mod at være forholdsvis let at

bære, hvis lastvognene udfører et stort transportarbejde, da afgiften da

hviler lettere pr. km eller pr. tonkm. Vognmænd, der udnytter deres vognpark

effektivt, vil derfor tendere mod at vinde markedsandele på afgiften, mens

lastvognejere, der kører mindre, vil kunne tabe markedsandele.

Kompensation på grund af tysk og hollandsk nedsættelse af

vægtafgift

Tyskland og Holland har nedsat deres vægtafgift i forbindelse med

indførelsen af afgiften. Herved har vognmænd fra to af de væsentligste

konkurrenter til Danmark på eksportkørselsområdet vundet konkurrenceevne. I

modsætning til vejbenyttelsesafgiften belaster vægtafgiften kun nationale

vognmænd, der derfor har sværere ved overvæltning uden tab af markedsandele,

fordi de udenlandske konkurrenter går fri. Det skal dog bemærkes, at især den

tyske vægtafgift tidligere var væsentligt over den danske afgift, og det skal

også understreges, at den tyske beslutning om nedsættelse af den tyske

vægtafgift er uafhængig af, om Danmark indfører vejbenyttelsesafgiften eller

ej.

Forslaget om at nedsætte den danske vægtafgift for de store lastbiler og

fjerne afgiften på ansvarsforsikringer for lastvognmænd vil medføre, at de

danske vognmænd vinder konkurrenceevne i forhold til udenlandske. Hovedparten

af afgiftsnedsættelsen vil dog blive overvæltet, da der for de fleste

transporter er tale om konkurrence internt mellem danske lastvogne, men

overvæltningen sker ikke i helt samme udstrækning som for

vejbenyttelsesafgiften, i alle tilfælde ikke på kortere sigt.

Dieselafgiftsændringen

Under de fleste omstændigheder er dieselafgiftsændringer

konkurrenceevneneutrale. Vognmænd uanset nationalitet vil købe dieselolien

det sted på ruten, hvor olien er billigst. Vognmænd, der kører på samme rute,

vil derfor få ensartede ændringer i deres afgiftsbelastning, hvorefter der er

gode muligheder for overvæltning.

Når dieselafgiften imidlertid er stort set lige stor, som den vil være i

1995 mellem Danmark og Tyskland, vil en ensidig dansk forhøjelse, der bringer

den danske afgift over den tyske, fortrinsvis belaste danske vognmænd. Det

skyldes, at der i praksis er meromkostninger ved køb af diesel i et fremmed

land, både fordi det er mere omkostningsfuldt at få refunderet købsmomsen, og

at det i praksis er vanskeligere at kvalificere sig til kvantumsrabatter i

udlandet end i indlandet. Den vedtagne dieselforhøjelse ville derfor have

betydet, at omkostningerne for danske vognmænd steg næsten lige så meget, som

satsen ville blive sat op, mens tyske vognmænd allerede ved lavere

afgiftsstigning ville være gået væk fra at købe dansk dieselolie og derved

ikke ville have fået meromkostninger i samme omfang.

Under de nuværende forhold, hvor den danske og den tyske afgift er tæt på

hinanden, vil forslaget om at reducere den vedtagne forhøjelse af

dieselafgiften med 21 øre pr. liter derfor medføre en vis

konkurrenceevneforbedring for danske vognmænd i forhold til udenlandske

vognmænd. Hovedparten af den mindre afgiftsforhøjelse vil dog fortsat blive

væltet over.

Reduktionen af dieselafgiftsforhøjelsen forhindrer et væsentligt fald i

salget af dieselolie fra dansk område (mindre grænsehandel). Forslaget har

således en væsentlig positiv betydning for de erhverv, der forhandler

dieselolie i Danmark.

I følgende oversigt er vist den umiddelbare effekt af den samlede pakke

for lastvognmænd, uden at der er taget hensyn til overvæltning.

Umiddelbare meromkostninger og besparelser ved den samlede pakke for

danske lastbiler på mindst 12 ton: Omkostninger

Vejbenyttelsesafgift 270 mill. kr

Mindre vægtafgift -60 mill. kr

Ingen ansvarsafgift -25 mill. kr

Mindre dieselafgift -135 mill. kr

Sparet tysk vejafgift -40 mill. kr

Netto 10 mill. kr

Umiddelbart går regnestykket således lige op. Når man imidlertid tager

hensyn til de forskellige overvæltningsmuligheder, er der ingen tvivl om, at

de danske vognmænd under eet vinder ved omlægningen, idet der for især

eksportvognmændene er tale om en entydig gevinst, men også de indenlandske

vognmænd vinder i en vis udstrækning.

Personbiler, hyrevogne, busser, varevogne og lastvogne, der ikke er

omfattet af vejbenyttelsesafgiften

For disse køretøjstyper vil dieselafgiftsnedsættelsen medføre en

besparelse på ca 165 mill. kr. (Resten af dieselafgiftsnedsættelsen vedrører

udenlandske lastbiler og entreprenørmaskiner).

For de ovennævnte køretøjstyper vil forslaget om højere vægtafgift og

udligningsafgift samlet medføre en tilsvarende belastning.

Indenfor gruppen er det dog foreslået, at de store varebiler over 3 ton og

de små lastbiler skal have forholdsvis større stigninger, end de vinder ved

dieselnedsættelsen i gennemsnit. Derfor vil der modsat netto være tale om

lettelser for dieseldrevne personbiler, små varevogne og busser og især

relativt for dieseldrevne hyrevogne. De fleste varebiler og en stor del af de

diseldrevne personbiler anvendes erhvervsmæssigt.

De større afgiftsforhøjelser for de store varevogne over 3 ton vil ikke

nødvendigvis medføre tilsvarende omkostningsstigninger for varevognskøberne,

idet det må forventes, at disse i et vist omfang vil reagere mod afgiften ved

at købe mindre og billigere varevogne, der kan opfylde samme transportbehov.

Herved vil både varevognskøberne og det offentlige tjene. Det er en absolut

fordel for det danske samfund, at der ikke på grund af skæve afgiftsregler

købes unødigt dyre biler.

Den mindre samlede umiddelbare afgiftsbelastning for dieseldrevne

personbiler, hyrevogne, busser og små varevogne må i det væsentligste

forventes overvæltet. Tilsvarende for den større samlede afgiftsbelastning

for store varevogne og små lastbiler. Hermed bliver det også lettere for de

store lastbiler at overvælte.

For entreprenørmaskiner mv. vil dieselafgiftsnedsættelsen betyde en

gevinst på ca 20 mill. kr.

I følgende oversigt er vist de umiddelbare virkninger af

afgiftsændringerne for de forskellige køretøjskategorier:

--------------------------------------------------------------------

Vægtafgift mv. Dieselafgift Netto

--------------------------------------------------------------------

Personbiler, hyrevogne og busser 30 -60 -30

Varebiler og små lastbiler 135 -105 30

--------------------------------------------------------------------

I alt 165 -165 0

--------------------------------------------------------------------

Da der for de store lastbiler er tale om en umiddelbar provenugevinst på 10

mill. kr, da der er provenuneutralitet for de andre køretøjstyper, samt at

der for entreprenørmaskinerne tabes 20 mill. kr og at der under forudsætning

om uændret salg tabes ca 20 mill. kr på salg til udenlandske vognmænd, må der

være andre poster med, hvis pakken i sin helhed skal være provenuneutral.

Det er der også, jf. at det forventes, at der brutto vil blive betalt ca

30 mill. kr i vejbenyttelsesafgift fra udenlandske vognmænd.

Samlet set vil pakken således styrke lastvognmændenes konkurrenceevne, og

for de andre køretøjskategorier vil virkningen være neutral.

Miljømæssige konsekvenser

Vejbenyttelsesafgiften

Indførelse af vejbenyttelsesafgiften, der vil blive overvæltet i højere

fragtrater for lastbiltransporteret gods, vil medføre en mindre mængde gods,

der skal transporteres med lastbil. Hermed reduceres miljøbelastningen fra

godstransport. I det omfang godset i stedet transporteres med bane eller

skib, vil der også være tale om en nettoforbedring af miljøet.

Da afgiften er af forholdsvis beskeden størrelse i forhold til de samlede

omkostninger ved godstransport, og omkostningerne til godstransport udgør en

forholdsvis beskeden del af de fleste varers pris, vil den positive

miljøvirkning dog være af beskedent omfang (under 0,5 pct. af det samlede

dieselforbrug).

Lavere vægtafgift for store lastbiler og ophævelse af afgift på

ansvarsforsikringer for vognmænd

Disse nedsættelser vil reducere den positive miljøvirkning ved

vejbenyttelsesafgiften med henved 1/3.

Højere vægt- og udligningsafgift for ikke benzindrevne person- og

varebiler

Da det foreslås, at der især sker afgiftsstigninger for de store varevogne

over 3 ton, der meget ofte af afgiftsmæssige årsager er overdimensionerede i

forhold til det reelle transportbehov, kan der forventes en mærkbar

nedsættelse af brændstofforbruget.

Det forventes, at en større del af de nuværende varevogne over 3 ton med

tiden vil blive udskiftet med mindre varevogne eller personbiler, der har en

væsentlig bedre brændstoføkonomi og oftere drives af blyfri benzin, og som er

monteret med katalysator.

Effekten af forslaget kan med nogen usikkerhed skønnes at medføre en

reduktion af brændstofforbruget med ca. 1 pct. af det samlede dieselforbrug.

Reduktion af forhøjelsen af dieselafgiften

Reduktionen af forhøjelsen af dieselafgiften i 1996 følger af den ved

skattereformen aftalte regulering, såfremt de tyske afgiftsændringer blev

anderledes end forventet. Hvis afgiftsforhøjelsen for 1996 fastholdes på

trods af mindre tysk afgiftsforhøjelse end forudsat, vil grænsehandlen i

dansk favør blive reduceret svarende til et provenutab på ca. 250 mill. kr.,

der kun i beskedent omfang vil komme de danske borgere til gode.

Blandt de forskellige afgifter på vejtransport m.v. er brændstofafgifterne

de mest effektive i forhold til opfyldelse af miljømål.

100 mill. kr. i dieselafgift giver således et bedre miljø end 100 mill.

kr. i f.eks. vægtafgift.

Sammenhængen mellem dieselpris og dieselforbrug måles ved

priselasticiteten. Priselasticiteten for dieselolie er forholdsvis beskeden.

Ved en elasticitet på ca. 0,15 vil reduktionen af forhøjelsen medføre, at

priserne bliver henved 5 pct. mindre end ellers, således at de forbrugte

mængder stiger med 0,5-1 pct. Den anførte elasticitet på 0,15 er

sandsynligvis mindre ved isolerede danske prisændringer, da disse ikke vil

foranledige udvikling af nye brændstoføkonomiske køretøjer alene til det

danske marked.

Ved reduktionen af afgiftsforhøjelsen kan der fastholdes en større mængde

dieselolie i grænsehandel end ellers. Da den danske dieselolie er let, mens

den udenlandske indeholder mere svovl, vil forslaget medføre en vis reduktion

i svovludledningerne.

Samlet vurderes det, at der efterhånden kan opnås en vis beskeden

forbedring i miljøet ved pakken. Skiftet fra den kørselsafhængige

dieselafgift til den mindre kørselsafhængige vejbenyttelsesafgift m.v. vil

efterhånden blive overdøvet af, at der gennem omfordeling af den relative

afgiftsbyrde fra mindre til store varevogne kan forventes et fald i det

samlede brændstofforbrug og et skift fra diesel til den mindre

miljøbelastende blyfri benzin til biler med katalysator.

Det skal understreges, at de kvantitative vurderinger er usikre.

Miljøstyrelsen har til de miljømæssige bemærkninger udtalt:

- at man kan tilslutte sig de kvalitative betragtninger,

- at forudsætningerne for de kvantitative opgørelser efter Miljøstyrelsens

opfattelse er usikre,

- og at den samlede miljømæssige betydning af pakken - med den

kompenserende reduktion af den fremtidige dieselafgift - efter styrelsens

opfattelse vil være marginal.

Administrative konsekvenser

Justitsministeriet, Centralregisteret for Motorkøretøjer

Det nuværende centralregister over motorkøretøjer danner grundlag for

opkrævning af vægtafgift og udligningsafgift.

Dette register skal ændres for at tage højde for vægtafgift efter de

principper, der er vedtaget af EU for vogntog på 12 ton eller derover samt

vejbenyttelsesafgift af dansk registrerede køretøjer.

For vægtafgiften består den væsentligste ændring i, at afgiften skal

opkræves af lastbilen enten ud fra oplysninger om, hvilket påhængskøretøj den

er synet og registreret med, dvs. på grundlag af totalvægt og antallet af

aksler for den kombination af lastbil og påhængskøretøj som vognmanden

ønsker, eller i de tilfælde, hvor der er flere anvendelsesmuligheder, ud fra

oplysninger om den mulige anvendelse, akselantal og totalvægt. Systemet

svarer i store træk til det der i dag anvendes for sættevogntog, mens

lastbiler og påhængsvogne hidtil udelukkende har været beskattet hver for

sig. Hvis en vognmand rent faktisk ikke ønsker at udnytte anhængertrækket,

skal dette , ligesom antal aksler og affjedring, fremgå af registreringen.

Det foreslås endvidere at ændre vægtafgiftsloven således, at den for

lastbiler og lastvogntog, omfattet af vejbenyttelsesafgiften, følger denne

for så vidt angår opkrævning og refusion. Dette medfører, at vægtafgiften

fremover vil blive opkrævet en gang årligt mod nu kvartalsvis, og refusionen

ændres fra et dag-til-dag princip til refusion på månedsbasis. I forbindelse

med ejerskifte vil den nye ejer dog kunne fortsætte med den tidligere betalte

vægt- og vejbenyttelsesafgift. Af administrative grunde foreslås der også

indført årlig opkrævning af vægt- og udligningsafgift af busser og ikke

vejbenyttelsesafgiftspligtige lastbiler m.v., hvor afgiften hidtil er blevet

opkrævet kvartalsvis.

Ved afmelding/nyregistrering skal der som hidtil ske henvendelse til

motorkontoret. Centralregisteret foranstalter herefter refusion af vægtafgift

og vejbenyttelsesafgift. I forbindelse med nye registreringer betales

vægtafgift og vejafgift for et nyt år.

Centralregisteret for Motorkøretøjer skal tilpasse den EDB-mæssige

opbygning af opkrævningssystemet. Dette vil kræve, at systemet udbygges med

oplysninger, der ikke i dag er indeholdt i registret, og at systemet kan

beregne vægtafgift og vejskat ud fra de køretøjskombinationer, der vil være

mulighed for at anvende.

Herudover bør der være mulighed for ved synsfri sammenkobling at

registrere et »billigere« vogntog end det størst tilladte. Der skal

således indsættes nye koder for valgfrit træk.

Arbejdet med tilpasning af edb-systemerne mv. skal af tidsmæssige årsager

igangsættes inden lovens eventuelle vedtagelse, hvis systemet skal kunne

håndtere registrering af afgifterne inden 1. januar 1995.

Engangsudgifterne hertil skønnes at ville udgøre i alt ca. 1,3 mill. kr.

Engangsudgifter i forbindelse med porto samt administrative omkostninger

til nedsættelse af vægtafgift for 1994 skønnes til i alt 0,6 mill. kr. Hertil

kommer eventuelle omkostninger til personale mv. Udgifterne hertil vil bl.a.

afhænge af afgiftslovgivningens ikrafttrædelsestidspunkt.

Det kan i øvrigt oplyses, at indførelsen pr. 1. januar 1995 af årlige

opkrævninger af vægtafgift på lastbiler omfattet af vejbenyttelsesafgiften

samt for vare- og lastbiler over 3 ton totalvægt, der ikke er omfattet af

vejbenyttelsesafgiften, ifølge Justitsministeriets oplysninger skønsmæssigt

vil medføre besparelser i Centralregisteret på 0,3 mill. kr. fra 1995.

Skatteministeriet, Told og Skat

Told- og Skattestyrelsens udgifter i 1994 til afgiftsændringerne samt

information og trykning mv. af vejbenyttelsesbeviser skønnes på det

foreliggende grundlag at udgøre op til 2,0 mill. kr.

Fra 1995 skønnes de årlige udgifter i forbindelse med salg mv. af

vejbenyttelsesbeviser mv. at ville udgøre op til 1,0 mill. kr. Hertil kommer

udgifter til provision til forhandlere, der vil blive optaget under § 38.

Skatter og afgifter. En del af disse udgifter vil dog blive dækket af

overførsler fra de andre samarbejdslande, men Danmark vil også skulle dække

en del af fællesudgifterne i disse lande. Den endelige fordeling er ikke

fastlagt endnu. Det er endnu uklart i hvilken udstrækning forhandleravancen

vil omfatte udgifter for styrelsen.

Til administration af vejafgiften skønnes desuden at skulle anvendes 2

årsværk.

De samlede statslige administrative udgifter i 1994 skønnes således at

ville udgøre op til 3,9 mill. kr.

De samlede statslige årlige administrative merudgifter fra 1995 skønnes på

nuværende tidspunkt at ville udgøre op til 0,7 mill. kr.

Det bemærkes, at de administrative konsekvenser ikke omhandler

konsekvenser af de under »Stramning af godskørselsloven mv.« nævnte

emner.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at der betales afgift for retten til benyttelse af vejnettet

for lastbiler og lastvognstog m.v., der anvendes til vejgodstransport og har

en tilladt totalvægt på 12 ton eller derover. For udenlandske køretøjer, dvs.

køretøjer, der ikke er registreret her i landet, betales der dog kun for

benyttelsen af motorvejene samt, under forudsætning af Europa-Kommissionens

godkendelse, jf. bemærkningerne til § 7, de E-veje, der ikke er motorveje.

Til § 2

For afgiftspligtige køretøjer, der er registreringspligtige i Danmark,

foreslås det, at afgiften betales for et år ad gangen.

Udenlandske køretøjers brug af afgiftspligtige veje betales for en

periode, der kan opgøres i dage, uger, måneder eller år, dog ikke længere end

for et år. Afgiftsperioden starter ved døgnets begyndelse.

Til § 3

Afgiften for 1 år udgør 5.625 kr. for køretøjer med højst 3 aksler, og for

køretøjer med 4 aksler og derover er den årlige afgift 9.375 kr.

Afgiften for udenlandske køretøjer med højst 3 aksler er 562 kr. pr.

måned, 150 kr. pr. uge og 45 kr. pr. dag. Afgiften for udenlandske køretøjer

med 4 aksler eller derover er 937 kr. pr. måned, 248 kr. pr. uge og 45 kr.

pr. dag.

For dansk registrerede køretøjer, der er registreret som trækkraft for een

påhængs- eller sættevogn, gælder det, at afgiften skal fastsættes efter det

registrerede antal aksler og den registrerede totalvægt af det samlede

vogntog.

For køretøjer, der er registreret som trækkraft for flere forskellige

påhængs- eller sættevogne, gælder det, at afgiften skal fastsættes efter den

kombination af akselantal og totalvægt, der giver det højeste afgiftsbeløb.

Til § 4

I aftalen er afgiftssatserne fastsat i ECU, og det har derfor været

nødvendigt at indsætte en bestemmelse om regulering af satserne i tilfælde af

udsving i valutakurserne. De i forslaget nævnte satser er beregnet ud fra en

ECU kurs på 7,50 kr. og skal måske justeres på grundlag af kursen den 1.

arbejdsdag i oktober.

I henhold til artikel 11 i Rådets direktiv 93/89/EØF om opkrævning i

medlemsstaterne af afgifter på visse køretøjer, der anvendes til

vejtransport, samt af vejafgifter og brugsafgifter for benyttelse af visse

infrastrukturer, skal afgiftssatserne reguleres pr. 1. januar hvert år, hvis

ECU værdien varierer med 5 pct. eller 5 ECU eller derover i forhold til den

nationale valuta. Det laveste af disse to beløb er afgørende for, om satserne

kan opretholdes.

På denne baggrund er der indsat en bemyndigelse til skatteministeren til

at regulere afgiftssatserne, såfremt værdien af ECU varierer med 5 pct. eller

5 ECU eller derover som nævnt ovenfor.

Til § 5

Det foreslås, at der for afgiftspligtige køretøjer, der er registreret her

i landet, skal betales afgift for retten til benyttelse af hele det danske

vejnet. Afgiftsperioden starter på datoen for registreringen, hvor afgiften

betales på motorkontoret ved udleveringen af nummerpladerne. Samtidig

udleveres et bevis for betalt afgift. Centralregisteret for Motorkøretøjer

opkræver derefter afgiften, der betales forud, en gang årligt og fremsender

et nyt bevis for betalt afgift til ejeren af køretøjet.

Vejbenyttelsesafgiften vil blive opkrævet sammen med vægtafgiften.

Til § 6

Det foreslås, at hvis afgiften for en afgiftsperiode ikke er betalt, skal

køretøjets nummerplader fjernes snarest ved politiets foranstaltning.

Samtidig tillægges en månedlig rente at regne fra den 1. i den følgende måned

på 1,3 pct., dog mindst 50 kr. Køretøjet kan først registreres igen, når

afgiften er betalt.

Endvidere opkræves et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser. Renter og

gebyr refunderes ikke ved refusion af afgift.

Til § 7

Efter forslaget skal der for udenlandske afgiftspligtige køretøjer betales

afgift for retten til benyttelse af den del af vejnettet, der udgøres af

motorvejsstrækningerne. Afgiften betales ved køb af særlige beviser, der

giver adgang til benyttelse af disse veje.

Desuden foreslås det, at der for udenlandske køretøjer skal betales afgift

for retten til benyttelse af de E-veje, der ikke er motorveje. Ifølge art. 7

d) i direktiv 93/89/EØF skal medlemsstater, der ønsker at opkræve afgift for

anvendelsen af andre strækninger af hovedvejsnettet end motorveje, andre veje

med karakter af motorveje, broer og tunneler, forelægge dette for

Europa-Kommissionen. Bestemmelsen vil derfor først kunne blive sat i kraft,

når Kommissionen har godkendt udvidelsen.

For køretøjer med gyldigt bevis udstedt uden for Danmark betales der ikke

afgift. Et udenlandsk køretøj, der medfører et gyldigt bevis, der f. eks. er

købt i Tyskland, kan således køre på afgiftspligtige veje i Danmark i den

periode, beviset gælder for.

Til § 8

Det foreslås, at skatteministeren kan give virksomheder, organisationer

m.v. tilladelse til at forhandle beviser til udenlandske køretøjer. Der kan

blive tale om salg fra f.eks. servicestationer, transportcentre og

vognmandsorganisationer. Disse forhandlere kan sælge alle typer beviser, men

vil i praksis formentlig mest sælge dags- og ugebeviser. Beviser til

udlændinge vil også kunne bestilles direkte hos de statslige told- og

skattemyndigheder mod forudbetaling. Det er hensigten, at Told- og

Skatteregion Frederikshavn skal tage sig af dette salg.

Færgeselskaber og rederier, hvis skibe sejler i rutefart mellem danske

havne og andre udenlandske havne end aftalelandenes, pålægges efter forslaget

pligt til at forhandle alle typer af dags- og ugebeviser, således at disse

kan erhverves inden anløb af dansk havn. Salget kan således ske f.eks i

forbindelse med billetsalg eller om bord på færgen.

Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere vilkår for salget

af beviser.

Til § 9

Efter forslaget skal de statslige told- og skattemyndigheder sælge

beviserne til forhandlerne. Det vil i praksis blive Told- og Skatteregion

Frederikshavn, der skal tage sig af salget til forhandlerne. Disse skal som

udgangspunkt afregne kontant. Der vil dog desuden mod fuld sikkerhed kunne

ydes en rentefri kredit på løbende måned plus 15 dage. Forhandlerne vil i

begge tilfælde få en løbende provision på 1,75 pct. af værdien af de købte

beviser, som fratrækkes i betalingen.

Med henblik på at få opbygget et bredt net af forhandlere foreslås det

desuden, at forhandlerne får et årligt vederlag på 500 kr. uafhængigt af, om

der er solgt beviser eller ej. Dernæst gives der en årlig provision på 5 kr.

pr. solgt bevis for de første 200 stk., der er solgt pr. færgelinje eller

udsalgssted i løbet af året. Der gives ikke provision af det salg, der ligger

over 200 stk. pr. år.

For at fastholde et stabilt net af forhandlere foreslås det, at udbetaling

af provision og vederlag gøres afhængig af, at den pågældende har været

forhandler i en sammenhængende periode på mindst 1 år.

Beviserne må højst sælges af forhandlerne til den påtrykte værdi.

Paragraffen indeholder endvidere regler om, hvorledes forhandleren skal

udfylde beviset, inden det udleveres til modtageren, samt regler om

registrering af køretøjets nationalitet ved salg af måneds- og årsbeviser.

Til § 10

Afgiften påhviler ejeren af køretøjet, hvad enten der er tale om en fysisk

eller juridisk person, samt den, der har rådighed over det i egen interesse.

Afgiften påhviler endvidere den, der tager beslutning om brugen af køretøjet

(f.eks. en arbejdsleder), samt føreren af køretøjet. Hvis der er tale om

flere afgiftspligtige parter, hæfter disse solidarisk.

Til § 11

Det foreslås, at køretøjer, der tilhører forsvaret, det statslige

redningsberedskab og politiet, og køretøjer, der anvendes til brandsluknings-

og redningsopgaver, samt køretøjer, der anvendes af vejvæsenerne, fritages

for afgiften. Tilsvarende fritagelse foreslås for så vidt angår

beredskabskommissioners køretøjer, hvis de ikke anvendes erhvervsmæssigt i

konkurrence med private erhvervsdrivende. De nævnte fritagelser er en del af

aftalen.

Bortset fra politiets og vejvæsenets køretøjer, er disse køretøjer i

forvejen fritaget for vægtafgift.

En forudsætning for afgiftsfritagelsen er, at køretøjerne kan genkendes

som beregnet til ovennævnte formål.

Såfremt der er tale om kombinationskøretøjer, er det motorkøretøjets

karakter, der er afgørende for, om kombinationen er fritaget for afgift.

Til § 12

For danske køretøjer foreslås det, at afgiften kan refunderes, såfremt

køretøjet afmeldes af motorkøretøjsregisteret inden udløbet af

afgiftsperioden. For udenlandske køretøjer skal afgiften kunne refunderes,

hvis beviset returneres til de statslige told- og skattemyndigheder inden

udløbet af afgiftsperioden. Refusion kan kun ske for disse køretøjer, hvis

der er betalt afgift for en periode på et år, således at danske og

udenlandske køretøjer er ligestillet i denne henseende.

Refusionsbeløbet udgør antal resterende hele tolvtedele af

afgiftsperioden. I forbindelse med refusion af afgiften fratrækkes et

administrationsgebyr på kr. 188.

Forhandlerne vil kunne få refunderet den påtrykte pris fratrukket

provisionen på 1,75 pct. for ubrugte danske beviser, som bliver returneret

til de statslige told- og skattemyndigheder. Beviser, der er forkert

udfyldte, vil kunne refunderes, hvis forhandleren kan godtgøre, at beviserne

er ubrugte.

Til § 13

Ved benyttelse af de afgiftspligtige veje skal føreren af et

afgiftspligtigt køretøj medbringe et gyldigt bevis for betalt afgift, og det

skal forevises politiet på forlangende. Kontrollen af, om føreren har et

bevis for betalt afgift med sig, vil ske i forbindelse med den almindelige

færdselskontrol.

Til § 14

Bestemmelserne svarer i det væsentlige til straffebestemmelserne i

vægtafgiftsloven.

Der foreslås dog indsat en bestemmelse om, at såfremt beviset ikke kan

forevises på forlangende, opkræves en bøde. Der vil kunne opkræves bøder af

såvel danske som udenlandske førere af køretøjer. Der bør derfor ved

bødeudmålingen tages hensyn til bødeniveauet i de andre aftalelande. At der

er betalt bøde, vil ikke fritage den pågældende fra at købe et bevis for

vejbenyttelsesafgift for den pågældende dag snarest muligt hos den nærmeste

forhandler. I modsat fald vil vedkommende kunne få en ny bøde.

Til § 15

Det foreslås, at afgiften med renter og omkostninger samt rykkergebyr kan

inddrives ved udpantning.

Til § 16

De foreslåede bestemmelser svarer til bestemmelserne i færdselslovens §

120.

Til §§ 17 og 18

De foreslåede bestemmelser, der indeholder regler om henstand,

eftergivelse og klageadgang, svarer til bestemmelserne i de øvrige

punktafgiftslove.

Til § 19

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 1994, men at de

afgiftspligtige først skal betale afgift for tiden fra og med den 1. januar

1995. Som følge heraf foreslås det, at en række bestemmelser, der især

vedrører konsekvenser af manglende betaling, først skal træde i kraft den 1.

januar 1995. Den foreslåede generelle ikrafttrædelse pr. 1. december 1994

skyldes de praktiske problemer, der er forbundet med, at afgiften skal

betales forud, og at de afgiftspligtige skal kunne have beviserne for betalt

afgift i hænde inden den 1. januar 1995.

Det foreslås desuden, at skatteministeren fastsætter

ikrafttrædelsestidspunktet for bestemmelsen i § 7, stk. 2, ifølge hvilken de

udenlandske afgiftspligtige køretøjer også skal betale afgift for benyttelsen

af de E-veje, der ikke er motorveje. Det forudsættes, at bestemmelsen sættes

i kraft umiddelbart efter Kommissionens godkendelse, dog således, at den ikke

får virkning før den 1. januar 1995.

For køretøjer, der er dansk registrerede ved lovens ikrafttræden, foreslås

det, at afgiften for afgiftsperioden 1. januar 1995 til 31. december 1995

skal være indbetalt til Centralregisteret for Motorkøretøjer senest den 20.

december 1994. Hvis et køretøj, for hvilket der er indbetalt afgift, afmeldes

fra motorkøretøjsregisteret i løbet af december måned, refunderes den betalte

afgift uden fradrag af administrationsgebyret på 188 kr.

Endvidere er der i overensstemmelse med aftalen af 9. februar 1994 indsat

overgangsbestemmelser med hensyn til afgiftssatserne for lastbiler

registreret i Grækenland, Portugal og Irland.

Til § 20

Færøske og grønlandske køretøjer, der er omfattet af definitionen på

afgiftspligtige køretøjer i § 1, skal betale afgift efter samme regler som

udenlandske køretøjer, dvs. for benyttelsen af de danske motorveje og, under

forudsætning af Kommissionens godkendelse, E-veje, der ikke er motorveje.

Efter 2. behandling den 22. november 1994

Afgiftspligtige køretøjer

§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales afgift til

statskassen for retten til benyttelse af vejnettet, jf. § 5, stk. 1, eller

visse dele af dette, jf. § 7, stk. 1 og 2, for lastbiler og lastvognstog m.v.

til vejgodstransport, der har en tilladt totalvægt på 12 t eller derover.

Stk. 2. Afgiften betales for det enkelte køretøj og kan ikke

overføres til et andet køretøj.

Afgiftsperiode og afgiftens størrelse

§ 2. For afgiftspligtige køretøjer, der er registreringspligtige i

Danmark, er afgiftsperioden et år.

Stk. 2. For udenlandske afgiftspligtige køretøjer betales afgiften

for perioder, jf. § 3, stk. 1 og 2, der mindst udgør en dag og højst et år.

Stk. 3. Afgiftsperioden starter ved døgnets begyndelse.

§ 3. Den årlige afgift udgør 5.649 kr. for køretøjer med højst 3

aksler. For køretøjer med 4 aksler eller derover er den årlige afgift 9.416

kr.

Stk. 2. For udenlandske køretøjer med højst 3 aksler udgør

afgiften pr. måned 564 kr., pr. uge 150 kr. og pr. dag 45 kr. For udenlandske

køretøjer med 4 aksler eller derover udgør afgiften 941 kr. pr. måned, 248

kr. pr. uge eller 45 kr. pr. dag.

Stk. 3. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er

registreret som trækkraft for een påhængs- eller sættevogn, fastsættes

afgiften efter det registrerede antal aksler og den registrerede totalvægt af

det samlede vogntog.

Stk. 4. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er

registreret som trækkraft for flere forskellige påhængs- eller sættevogne,

fastsættes afgiften efter den kombination af totalvægt og akselantal, der

giver det højeste afgiftsbeløb.

§ 4. Afgiftsbeløbene i § 3, stk. 1 og 2, og det gebyrbeløb, der er

nævnt i § 12, stk. 3, reguleres pr. 1. januar i hvert kalenderår på grundlag

af den modværdi i danske kroner af ecu, som var gældende den første hverdag i

oktober det foregående år, og som offentliggøres i De Europæiske

Fællesskabers Tidende. Ved omregningen til danske kroner nedrundes de

fremkomne beløb til nærmeste antal hele kroner.

Stk. 2. Omregningen sker på grundlag af de afgiftssatser i ecu,

som fremgår af artikel 8 i den aftale om opkrævning af afgifter for tunge

erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje, der er optaget som bilag til

denne lov. Satserne reguleres ikke, hvis omregningen før nedrunding medfører

en ændring, som udtrykt i danske kroner er på under 5 pct. eller under 5 ecu

omregnet efter den kurs, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Skatteministeren offentliggør reguleringer af satserne ved

bekendtgørelse i Lovtidende.

Afgiftspligtige veje, afgiftspligtens indtræden og afregning af

afgiften

§ 5. For afgiftspligtige køretøjer registreret i Danmark betales

afgiften for retten til benyttelse af det danske vejnet.

Stk. 2. Afgiften opkræves af Centralregisteret for Motorkøretøjer.

Der betales afgift fra og med dagen for registrering.

Stk. 3. For betalt afgift udstedes et bevis.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for

afgiftens opkrævning og betaling.

§ 6. Hvis afgiften for en afgiftsperiode ikke er betalt, skal

køretøjets nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den,

der helt eller delvis hæfter for afgiften, jf. § 10, stk. 1, kan herefter

ikke få køretøjet registreret, før den afgift, der påhviler den pågældende,

er betalt.

Stk. 2. Hvis afgiften ikke betales rettidigt, tillægges 1,3 pct. i

månedlig rente for hver påbegyndt måned at regne fra den 1. i den måned, der

følger efter den måned, i hvilken afgiftsperioden begynder, og indtil

betaling sker, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for

erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

Stk. 4. Forfaldne renter i henhold til stk. 2 og gebyr i henhold

til stk. 3 refunderes ikke ved refusion af afgift i medfør af § 12, stk. 1.

§ 7. For udenlandske afgiftspligtige køretøjer betales afgiften

for retten til benyttelse af den del af det danske vejnet, der udgøres af

motorvejsstrækningerne.

Stk. 2. Der betales desuden afgift for retten til benyttelse af

den del af vejnettet, der udgøres af de E-vejsstrækninger, der ikke er

motorveje.

Stk. 3. Afgiften skal være betalt inden påbegyndelse af kørsel på

de i stk. 1 og 2 omhandlede veje. Afgiften betales ved køb af beviser, der

giver adgang til vejbenyttelsen inden for det tidsrum, der er angivet på

beviset.

Stk. 4. Der betales ikke afgift af køretøjer, der medfører et

gyldigt bevis for betalt vejbenyttelsesafgift udstedt i et andet europæisk

land i overensstemmelse med den i Bruxelles den 9. februar 1994 underskrevne

aftale om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af

visse veje.

Salg af beviser for betalt afgift

§ 8. Skatteministeren kan give virksomheder, organisationer m.v.

tilladelse til på nærmere fastsatte vilkår at forhandle beviser beregnet til

udenlandske køretøjer.

Stk. 2. Færgeselskaber, rederier m.v., hvis skibe sejler i

rutefart mellem udenlandske og danske havne og medfører de i § 1 nævnte

køretøjer, skal forhandle alle typer af dags- og ugebeviser beregnet til

udenlandske køretøjer i forbindelse med færgefarten og inden ankomsten til

dansk havn. Dette gælder dog ikke ved sejlads mellem havne i lande, der

opkræver afgift i overensstemmelse med den i § 7, stk. 4, nævnte aftale, og

danske havne. De nævnte færgeselskaber, rederier m.v. kan desuden forhandle

måneds- og årsbeviser.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere vilkår for salget

af beviser.

§ 9. Beviserne sælges af de statslige told- og skattemyndigheder

til de virksomheder m.v., der er nævnt i § 8, mod kontant betaling. Beviserne

kan mod fuld sikkerhedsstillelse sælges til forhandlerne med en rentefri

kredit på løbende måned plus 15 dage. I betalingen fratrækkes 1,75 pct. af

værdien af de købte beviser.

Stk. 2. Der ydes forhandlere af beviser en årlig provision på 5

kr. pr. bevis for de første 200 beviser, der er solgt i løbet af året.

Herudover ydes et vederlag på 500 kr. pr. år til forhandleren uanset salg.

Provisionen og vederlaget ydes pr. færgelinje eller udsalgssted. Det er en

betingelse for udbetalingen af provision og vederlag, at modtageren har været

forhandler i en sammenhængende periode på mindst et år.

Stk. 3. Forhandlerne må højst sælge beviserne til den påtrykte

pris.

Stk. 4. Forhandlerne skal udfylde beviserne med køretøjets

registreringsnummer, registreringsland, gyldighedsperiode,

udstedelsestidspunkt og -dato samt firmastempel eller lignende. Oplysningen

om bevisets gyldighedsperiode og udstedelsesdato skal påføres beviset

mekanisk ved hjælp af en skrivemaskine, et stempel eller lignende. Endvidere

skal forhandleren ved salg af måneds- og årsbeviser registrere nationaliteten

af det køretøj, som beviset udstedes til, og indsende disse oplysninger til

de statslige told- og skattemyndigheder een gang årligt.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om

sikkerhedsstillelse og om afregning af provision og vederlag, jf. stk. 2.

Afgiftspligtige parter

§ 10. For dansk registrerede køretøjer påhviler afgiftspligten

den, i hvis navn køretøjet er registreret ved afgiftsperiodens begyndelse.

Såfremt køretøjet er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler

afgiftspligten dem begge. § 10, stk. 2-6, i lov om vægtafgift af

motorkøretøjer m.v. finder tilsvarende anvendelse. Desuden påhviler

afgiftspligten den, der har rådighed over køretøjet i egen interesse eller

tager beslutning om brugen af køretøjet.

Stk. 2. For udenlandske køretøjer påhviler afgiftspligten den, der

på tidspunktet for benyttelsen af de i § 7, stk. 1 og 2, omhandlede veje

enten er ejer af køretøjet, fører køretøjet, har rådighed over det i egen

interesse eller tager beslutning om brugen af køretøjet.

Stk. 3. Er der tale om flere afgiftspligtige parter, hæfter disse

solidarisk.

Fritagelse for afgift

§ 11. Fritaget for vejbenyttelsesafgift er

1) køretøjer, der tilhører forsvaret og det statslige regionale

redningsberedskab,

2) køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og

redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt køretøjer,

som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke

anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende,

3) køretøjer, der tilhører politiet, og

4) køretøjer, som tilhører vejvæsenerne.

Stk. 2. En forudsætning for afgiftsfritagelse i henhold til stk. 1

er, at køretøjerne udefra kan genkendes som beregnet til de i stk. 1 nævnte

formål.

Stk. 3. For køretøjskombinationer er motorkøretøjet bestemmende

for, om kombinationen er fritaget for afgift.

Refusion

§ 12. For dansk registrerede køretøjer kan afgiften refunderes,

såfremt køretøjet afmeldes af motorkøretøjsregisteret i afgiftsperioden.

Stk. 2. For udenlandske køretøjer kan afgiften refunderes for

dansk udstedte beviser, såfremt beviset returneres til de statslige told- og

skattemyndigheder inden udløbet af afgiftsperioden. Der kan ikke opnås

refusion, når afgiften er betalt for perioder under et år.

Stk. 3. Refusionsbeløbet efter stk. 1 og 2 udgør antal resterende

hele tolvtedele af afgiftsperioden fratrukket et gebyr på 188 kr.

Stk. 4. Forhandlere kan få refunderet købsprisen, jf. § 9, stk. 1,

for ubrugte danske beviser. Tilsvarende gælder for forkert udfyldte beviser,

såfremt forhandleren over for de statslige told- og skattemyndigheder kan

godtgøre, at beviset ikke har været brugt.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

betalingen af refusion.

Kontrolbestemmelser

§ 13. Føreren af et afgiftspligtigt køretøj skal medføre bevis for

betalt afgift, jf. § 5, stk. 3, eller § 7, stk. 3, ved benyttelse af

afgiftsbelagte veje og vise beviset til politiet på forlangende.

Straffebestemmelser

§ 14. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved

1) afgørelse af, om der skal svares afgift af et køretøj,

2) beregning af afgiftens størrelse eller

3) afgørelse om afgiftsfritagelse eller refusion af afgift.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft

uagtsomt

1) overtræder § 8, stk. 2, eller § 9, stk. 3 eller 4,

2) unddrager sig afgift ved gentagne gange at benytte et afgiftspligtigt

køretøj, der ikke er betalt afgift for,

3) benytter eller indretter et køretøj, som er fritaget for afgift, i

strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen eller

4) i øvrigt benytter eller indretter et køretøj i strid med køretøjets

afgiftspligtige art og anvendelse.

Stk. 3. Den, der overtræder § 13, straffes med bøde.

Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt

overtræder bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 5. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger,

selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune

eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan

der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 15. Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,

kan tilkendegive den, der begår en af de i § 14, stk. 2, nr. 1, nævnte

overtrædelser, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den

pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til

inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at

betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Andre bestemmelser

§ 16. Afgift efter loven med påløbne renter og omkostninger samt

gebyr efter § 6, stk. 3, er tillagt udpantningsret.

§ 17. Er det køretøj, som en overtrædelse efter § 14 vedrører,

hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet.

Tilbageholdelsen ophører, når forskyldte afgifts- og bødebeløb og

sagsomkostninger er betalt eller der er stillet sikkerhed for betalingen.

Sker dette ikke inden 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der

søges fyldestgørelse i køretøjet.

Stk. 2. Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelsen efter

stk. 1 finder retsplejelovens kapitel 75 b om beslaglæggelse tilsvarende

anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske, såfremt det findes påkrævet for at

sikre betaling af de nævnte beløb. Var føreren uberettiget i besiddelse af

køretøjet, kan tilbageholdelse ikke ske.

§ 18. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens

§ 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og

administrative bøder efter denne lov.

§ 19. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til

at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser om refusion af

afgift, som er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for

højere administrativ myndighed.

Ikrafttræden

§ 20. Loven træder i kraft den 1. december 1994, jf. dog stk. 2 og

3.

Stk. 2. § 6, stk. 1, § 8, stk. 2, § 13, § 14, stk. 2, nr. 2-4, og

stk. 3, § 16 og § 17 træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for

§ 7, stk. 2.

Stk. 4. For køretøjer, der ved lovens ikrafttræden er dansk

registrerede, eller som registreres i perioden fra lovens ikrafttræden til og

med 31. december 1994, skal der betales afgift første gang for

afgiftsperioden 1. januar 1995 - 31. december 1995. Afgiften for køretøjer,

der er registrerede ved lovens ikrafttræden, opkræves af Centralregisteret

for Motorkøretøjer og skal være indbetalt til dette senest den 20. december

1994. For køretøjer, der afmeldes af motorkøretøjsregisteret i perioden fra

lovens ikrafttræden og til og med den 31. december 1994, refunderes betalt

afgift uden fradrag af det gebyr, der er nævnt i § 12, stk. 3.

Stk. 5. For udenlandske køretøjer skal der betales afgift for

enhver benyttelse af de i § 7, stk. 1, nævnte veje, som finder sted den 1.

januar 1995 og senere.

Stk. 6. For køretøjer, der er registreret i Grækenland, udgør

afgiften indtil den 31. december 1997 50 pct. af de i § 3, stk. 1 og 2,

angivne satser.

Stk. 7. For køretøjer, der er registreret i Portugal eller Irland,

udgør afgiften indtil den 31. december 1996 50 pct. af de i § 3, stk. 1 og 2,

angivne satser.

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Færøske og

grønlandske køretøjer, der er omfattet af § 1, skal betale afgift efter samme

regler som udenlandske køretøjer.

Bilag

Aftale

om opkrævning af afgifter

for tunge erhvervskøretøjers

benyttelse af visse veje

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter